Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
Svendborg Kommune 2008
regionsyddanmark.dk
Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser. På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark. 1
Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Svendborg Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere. Med venlig hilsen Strategi og analyseafdelingen Regional Udvikling Region Syddanmark
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Opsummering Når man læser Kontur er det vigtigt at være opmærksom på et par forhold. Som det første skal man være opmærksom på, hvornår data er fra. For det andet skal man være opmærksom på, at erhvervsstrukturen er valgt beskrevet ud fra Danmarks Statistiks ressourceområde-opgørelse. Andre opgørelsesmetoder giver andre billeder af erhvervsstrukturen. Størst er forskellen på området, der her kaldes metalindustri, som kun medtæller dele af det område, som i Danmarks Statistiks 27branchegruppeinddeling kaldes jern og metal. Erhvervsstruktur: Det erhvervsområde, som beskæftiger den største gruppe af privatansatte inden for Svendborg Kommunes grænser er øvrige erhverv, der bl.a. dækker over bank-, pension- og forsikringsvirksomhed samt fremstillingsvirksomhed, der ikke naturligt hører under andre ressourceområder. Under øvrige erhverv hører også privatfinansieret undervisning. De næststørste grupper af privatansatte er beskæftigede med handel og bygge- og boligområdet. Sammenlignet med resten af landet, er Svendborg Kommune specialiseret inden for turisme, metalindustri, transport og fødevareområdet. Det vil sige, at en større andel af de privat beskæftigede i Svendborg Kommune arbejder inden for disse områder, end andelen der på landsplan er i beskæftigelse inden for de samme erhvervsområder. Størst er specialiseringen inden for turisme, der også er det erhvervsområde, hvor der har været kraftigst vækst i nye arbejdspladser. Fra 2003 til 2007 har området fået 37 procent flere beskæftigede. I samme periode har der også været en vækst i antal ansatte på mere end 20 procent inden for operationel service, transport og metalindustri. De nye arbejdspladser er dermed i overvejende grad skabt inden for erhvervsområder, som man er specialiseret i. På fødevareområdet, hvor man har relativt mange arbejdspladser, har der dog været en beskæftigelsesmæssig tilbagegang. Også inden for IT/kommunikation, medico/sundhed og videnservice har man mistet arbejdspladser fra 2003 til 2007. Samlet set har væksten i antal privatansatte inden for kommunegrænserne fra 2003 til 2007 imidlertid været over landsgennemsnittet, og væksten fra 2006 til 2007 for samtlige arbejdspladser (inkl. de offentlige) har også været højere i Svendborg end i resten af landet. Svendborg Kommune er dog fortsat en bosætningskommune med flere beskæftigede borgere end antal arbejdspladser. Derudover er Svendborg Kommune karakteriseret ved at have en lidt større andel af borgere, der befinder sig uden for arbejdsstyrken, mens andelen af arbejdsløse i kommunen adskiller sig ikke nævneværdigt fra andelen i Syddanmark eller hele landet. Iværksætteri: Svendborg Kommune tilhører den relativt store gruppe af kommuner i Syddanmark, der i 2004-2005 har haft under 100 nyetablerede virksomheder pr. 10.000 indbyggere. Til gengæld har de nye virksomheder i kommunen haft nogenlunde samme jobvækst og overlevelsesrate som nyetablerede virksomheder på landsplan.
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
2
Uddannelse: Svendborg er den kommune i Syddanmark, der har den tredjestørste andel af borgere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Væksten i antallet af disse højtuddannede borgere er dog tæt på gennemsnittet blandt de syddanske kommuner. Når man derimod ser på dem, der er beskæftiget i den private sektor inden for kommunegrænsen, så ligger kommunen på niveau med gennemsnittet blandt de syddanske kommuner, men med den næststørste andel på Fyn. Det lavere uddannelsesniveau på de private arbejdspladser har sammenhæng med erhvervsstrukturen. Kommunen er mest specialiseret inden for erhvervsområder, hvor andelen af højtuddannede generelt er lavt, og mindst specialiseret inden for områder med relativt mange højtuddannede. Herudover er der på de fleste områder også en lavere andel højtuddannede inden for det enkelte erhvervsområde i Svendborg sammenlignet med hele landet. Undtagelser er transport, metalindustri og medico/sundhed. Befolkningsbevægelse: Der er fortsat flere udpendlere end indpendlere. Dvs. der er flere, der pendler ud af kommunen for at arbejde, end der pendler ind til kommunen for at arbejde. Fra 1997 til 2007 har væksten i indpendling dog været større end væksten i udpendling, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der i perioden er blevet skabt relativt mange nye private arbejdspladser. I 2007 var der også flere tilflyttere til kommunen end i 1997, således at der i 2007 var en nettotilflytning på omtrent 150 borgere. Det er primært mere velstående borgere, som er flyttet til kommunen, mens der har været en nettofraflytning blandt de lavest lønnede, som også tæller unge der flytter væk for at påbegynde en uddannelse. Den forventede befolkningstilvækst i Svendborg Kommune er på niveau med den forventede vækst på Fyn, i Syddanmark og i hele landet. Dog forventes Svendborg at få en større stigning i antallet af borgere over 65 år end gennemsnitligt i regionen og på landsplan. Indkomst og priser: Når man ser på disponibel indkomst pr. indbygger, så ligger kommunen tæt på regionsgennemsnittet. Ser man derimod på erhvervsindkomsten hos de beskæftigede borgere i kommune, så er det gennemsnitlige indkomstniveau blandt de laveste i regionen. På trods heraf, så har kommunen haft de fjerde højeste huspriser i regionen i 2007, og med en stigning i huspriser i 2007, som ligger væsentligt over regionsgennemsnittet.
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
3
Figuroversigt (1/3) Erhvervsstruktur • • • • • • • • • •
Figur 1.01: Svendborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 Figur 1.02: Svendborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - tværgående ressourceområder Figur 1.03: Svendborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede Figur 1.04: Svendborg Kommunes specialisering Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Svendborg Kommune Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Svendborg Kommune Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007 Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999
Iværksætteri • Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark • Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
4
Figuroversigt (2/3) Uddannelse • Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 • Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 – kort over hele landet • Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 • Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU – 2007 – kort over hele landet • Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 • Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 – kort over hele landet • Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 • Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007 Befolkningsbevægelser • Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Svendborg Kommune • Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Svendborg – i bil • Figur 4.03: Udpendling fra Svendborg Kommune 2007 og 1997 • Figur 4.04: Indpendling til Svendborg Kommune 2007 og 1997 • Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Svendborg Kommune • Figur 4.06: Flytninger fra Svendborg Kommune 2007 og 1997 Regional Udvikling / Strategi og Analyse
5
Figuroversigt (3/3) • • • • •
Figur 4.07: Flytninger til Svendborg Kommune 2007 og 1997 Figur 4.08: Nettotilflytning til Svendborg Kommune fordelt på indkomst 2007 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Svendborg Kommune 2007-2025 fordelt på alder Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt
Indkomst og priser • Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 • Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 – kort over hele landet • Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 • Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet • Figur 5.05: Indkomst i Svendborg Kommune 2007 • Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner • Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet
6
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Figur 1.01: Svendborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 4.259
Øvrige erhverv 3.265
Ressourceområde
Bygge/bolig 2.575
Fødevarer 1.978
Transport IT/Kommunikation
915
Turisme
869
7
682
Møbler/beklædning
501
Medico/sundhed
389
Energi/miljø 0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
Antal beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på ressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.
Figur 1.02: Svendborg Kommunes erhvervsstruktur 2007
Tværgående ressourceom råde
- tværgående ressourceområder Handel (Engros/Detail)
3.833
1.033
Videnservice
8
Operationel Service
889
Metalindustri
353
0
1000
2000
3000
4000
5000
Antal beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på de fire største tværgående ressourceområder.
Figur 1.03: Svendborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede 27,6
Øvrige erhverv
24,7 21,2
Ressourceområde
Bygge/bolig
23,4 16,7
Fødevarer
18,6 12,8 11,7
Transport 5,9 6,3
It/kommunikation
9
5,6
Turisme
4,0 4,4 4,4
Møbler/beklædning
Svendborg Region Syddanmark
3,2 3,1
Medico/sundhed
2,5
Energi/miljø
3,7
0
5
10
15
20
25
30
Andel beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.
Figur 1.04: Svendborg Kommunes specialisering Turisme
Ressourceområde
Metalindustri Transport Fødevarer Handel (Engros/Detail) Øvrige erhverv Møbler/beklædning Bygge/bolig
Svendborgs samlede beskæftigelsesandel af den private sektor i DK (0,82 %)
Energi/miljø Operationel Service Videnservice Medico/sundhed IT/Kommunikation 0,0% 0,2% 0,4% 0,6% 0,8% 1,0% 1,2% 1,4% 1,6% Kommunens andel af de beskæftigede i hele landet inden for det pågældende ressourceområde
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune. Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).
10
Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Turisme Operationel Service Transport Ressourceområde
Metalindustri Øvrige erhverv Energi/miljø Handel (Engros/Detail) Møbler/beklædning
11
Bygge/bolig Fødevarer Videnservice Medico/sundhed Svendborg Hele landet
IT/Kommunikation Alle brancher -30%
-20%
-10% 0% 10% 20% 30% Vækst i beskæftigelsen 2003 - 2007
40%
50%
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.
Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Svendborg Kommune
2007
Vækst i Svendborg Kommune 2006-2007
Vækst i Region Syddanmark 2006-2007
Vækst i Danmark 2006-2007
12
Antal beskæftigede
28.468
2,5 %
2,5 %
2,4 %
Antal arbejdspladser
25.578
3,3 %
2,1 %
2,4 %
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Svendborg Kommune
Region Syddanmark
Danmark
Andel beskæftigede
70,7%
74,6%
75,1%
Andel arbejdsløse
2,4%
1,9%
2,2%
Andel uden for arbejdsstyrken
26,9%
23,4%
22,7%
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
13
Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Svendborg Kommune Ændring i andel 2003-2007 (pct-point)
0,4
Svendborg Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (0,8%)
0,3
0,2
Øvrige erhverv
Turisme
Transport Fødevarer
Energi/miljø
0,1
0
-0,1
14 It/kommunikation
Møbler/beklædning
Medico/sundhed
-0,2
Bygge/bolig
-0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
0,9
1
1,1
1,2
1,3
Svendborgs andel af den private beskæftigelse i 2007
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.
Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark 2007
15
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007. Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede. Vær opmærksom på, at der kun vises virksomheder med minimum fem ansatte, samt at prikker kan være skjult under andre prikker.
Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999
16
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden 1999. Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede. Vær opmærksom på, at der kun vises virksomheder med minimum fem ansatte, samt at prikker kan være skjult under andre prikker.
Figur 2.01: Iværksætteri – iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark
17
Kilde: Oxford Research Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Oxford Research og KMS. Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr. 10.000 indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr. 10.000 indb.), blå er midterkategorien (100-110 pr. 10.000 indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr. 10.000 indb.).
Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark 5,0 Jobvækst (1999/2000)-ultimo 2004
4,5 Landsgennemsnit
4,0 3,5 3,0
Svendborg
18
2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 35,0%
40,0%
45,0%
50,0%
55,0%
60,0%
Overlevelsesrate (1999/2000)-ultimo 2004
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Danmarks Statistik i samarbejde med Kent Nielsen, Aarhus Universitet. Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.
Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 31,9%
Fanø Odense Svendborg Vejle Middelfart Kolding Sønderborg Ærø Esbjerg Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Fredericia Aabenraa Varde Nordfyns Vejen Langeland Tønder Billund 0%
20,6% 19,4% 18,7% 17,4% 17,1% 16,8% 16,4% 16,3% 15,4% 15,4% 15,4%
19
15,3% 15,1% 14,9% 13,5% 12,9% 12,8% 11,8% 11,5%
Gnsn. for Region Syddanmark: 16,5%
11,4% 10,9%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.
Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet
20
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.
Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 13,8% 11,8%12,0% 10,7%10,8%
8,4% 7,0% 7,2%
7,4% 7,6% 7,6%
8,7% 8,8%
9,1%
9,8% 9,8% 9,5% 9,7%
9,3%
7,9%
6,5% 6,2% 6,4% 6,4%
Tø nd er La ng ela nd Va rd e Ve j en Ha de rsl ev Mi dd elf a rt No rdf yn Ny Fa bo ab rg org -M i dt fyn Aa be nra a As sen s Es bje rg Ke rt e mi nd Sv e en db org Bil lun d Ær ø Ve j le Fre de ric ia Ko l di ng Fa nø Sø nd erb o rg Od en se Re gi o nS ydd an ma rk Da nm ark
21
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).
Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet
22
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og KMS. Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).
Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 Middelfart Nyborg Vejle Kolding Kerteminde Odense Assens Nordfyns Fredericia Svendborg Vejen Faaborg-Midtfyn Haderslev Esbjerg Varde Aabenraa Sønderborg Fanø Tønder Langeland Billund Ærø 0%
49,9% 45,9% 42,5% 40,7% 38,7% 36,9% 35,9% 34,5% 34,2% 31,4% 30,5%
23
29,2% 28,4% 28,3% 25,2% 23,1% 22,3%
Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 %
21,6% 16,2% 15,2% 11,8% 9,1%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).
Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997- 2007 - kort over hele landet
24
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).
Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 50%
Andel MVU/LVU'ere
45% 40%
Danmark (Gnsn. 13,8 %) Svendborg (Gnsn. 9,1 %)
38,3% 34,5%
35% 30% 23,6%
25% 18,3%
20%
25
15%
8,1%
10% 5%
6,3% 6,2%
6,0% 4,9%
4,7%
6,4%
12,3%
11,8%
11,7%
11,3%
8,0%
5,1%
2,8%
nd he d
n
o/ s u Me d ic
It /k om
mu n
ika
tio
rh v e rv
il jø
Øv r ig ee
i/m En e rg
ol ig By gg e /b
ni n g
Mø b le
r/b e
klæ d
ns po rt T ra
Fø de va r er
Tu r is me
0%
Ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort på ressourceområder.
Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående
50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%
Danmark (Gnsn. 13,8 % ) Svendborg (Gnsn. 9,1 % )
41,3%
24,9%
26
rvi ce Se tio ne l
7,2%
Op era
Me t al i nd
et a i ros /D Ha nd el
(E ng
5,1%
us tri
4,6%
ice
5,0%
en se rv
7,5%
Vid
8,4%
l)
Andel MVU/LVU'ere
ressourceområder 2007
Tværgående ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.
Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Svendborg Kommune 1997
2007
Vækst 1997-2007
Antal
3.153
4.792
52 %
I procent af antal arbejdspladser
13,0 %
18,7 %
-
Indpendling 27
Udpendling
Nettoindpendling
Antal
6.198
7.682
24 %
I procent af antal beskæftigede borgere
23,2 %
24,2 %
-
Totalt antal
-3.045
-2.890
-
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i kommunen, men har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i kommunen, der arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.
Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Svendborg – i bil
28
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: KMS. Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.
Figur 4.03: Udpendling fra Svendborg Kommune 2007 og 1997
1500
142
105 196
91 137
64 110
64 73
500
606 632
655 788
29
243
583 542
1000
1.421
1.850 1.474
2000
1997 2007
1.998
2500
se Ode n
idtf yn Faab org-M
nmar k Uden
for D a
rg Nybo
Lang eland
nhav n Købe
mi nd e Kerte
Asse ns
rg Esb je
Århu s
0
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.
Figur 4.04: Indpendling til Svendborg Kommune 2007 og 1997 1800
1.559
2000 1600
941
1200
708
1000
43 128
77 127
44 88
43 74
50 62
26 45
400
281
448
600
30
486
800
200
983
1400
1.130
1997 2007
Faab org-M idtf yn
Oden se
Lang eland
rg Nybo
avn Købe nh
Asse ns
nde Ker te mi
Ærø
Århu s
Nor d f yns
0
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.
Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Svendborg Kommune
Tilflytning
1997
2007
Vækst 1997-2007
2.753
3.022
9,8 % 31
Fraflytning
2.798
2.870
2,6 %
Nettotilflytning
-45
152
-
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007). Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt.
Figur 4.06: Flytninger fra Svendborg Kommune 2007 og 1997 600
380
305
360 276 203
170
134
32
56
57
79
48
73
46
45
41
135
200
153
300
116
Antal
400
100
381
472
1997 2007
500
Oden se
tfy n rg-Mid Faabo
Købe n havn
land Lange
Nybo rg
Århus
s Assen
Ærø
Vej le
F rede
riksbe rg
0
Tilflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).
Figur 4.07: Flytninger til Svendborg Kommune 2007 og 1997
371
370
347
366
1997 2007
400
184
230 145 105
99 68
57
47
33
17
47
43
100
81
130
200
224
300
148
Antal
419
500
Oden se
tfyn rg-Mid Faabo
Købe nhavn
land Lange
Nybo rg
Ærø
Århus
s Assen
gør Hel sin
Frede
riksbe rg
0
Fraflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).
Figur 4.08: Nettotilflytning til Svendborg Kommune fordelt på indkomst 2007 0-99.999 kr.
-241
Bruttoindkomst
100.000-149.999 kr.
-39
150.000-199.999 kr.
30
200.000-249.999 kr.
69
250.000-299.999 kr.
31
300.000-399.999 kr.
95
400.000 kr. + -300
34
66
-250
-200
-150
-100
-50
0
50
100
150
Antal tilflyttede borgere
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet 0-99.999 kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.
Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 106 105
Indeks: 2007=100
104 103
Svendborg
102
Fyn
101
Region Syddanmark
100
Danmark
99 98 97 2007
2013
2019
2025
Ă…r
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, pĂĽ Fyn, i Region Syddanmark og i hele landet.
35
Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Svendborg Kommune 2007-2025 fordelt på alder 180 160 140 120 0-14 100 15-64 80 65+ 60 40 20 0 2007
2013
2019
2025
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige (børn- og unge), de 15-64 årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).
36
Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt 0-14 år
15-64 år
65+ år
Svendborg
-8%
-6%
63%
Fyn
-7%
-2%
51%
Region Syddanmark
-10%
-5%
52%
Danmark
-7%
-3%
50%
37
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.
Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Geografisk enhed
Erhvervsindkomst pr. beskæftiget
Region Syddanmark
281.400
Hele landet
296.633
Vejle
297.902
Middelfart
294.463
Kerteminde
293.787
Kolding
292.307
Fredericia
289.355
Nyborg
284.149
Assens
282.866
Esbjerg
281.932
Fanø
280.806
Aabenraa
280.213
Sønderborg
279.796
Vejen
279.488
Nordfyns
278.830
Haderslev
277.757
Faaborg-Midtfyn
277.198
Billund
276.982
Varde
275.320
Svendborg
274.364
Odense
272.893
Tønder
268.811
Langeland
257.302
Ærø
251.328
38
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.
Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 - kort over hele landet
39
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.
Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Geografisk enhed
Disponibel indkomst pr. indb.
Region Syddanmark
131.775
Hele landet
139.639
Fanø
150.617
Vejle
141.031
Kolding
138.015
Fredericia
136.606
Middelfart
136.292
Esbjerg
133.483
Kerteminde
132.869
Billund
132.133
Svendborg
130.747
Varde
130.391
Haderslev
130.319
Aabenraa
130.038
Nyborg
129.995
Sønderborg
128.863
Odense
128.689
Faaborg-Midtfyn
128.527
Nordfyns
128.484
Assens
128.449
Vejen
127.703
Ærø
127.332
Tønder
125.078
Langeland
121.534
40
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.
Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet
41
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.
Figur 5.05: Indkomst i Svendborg Kommune 2007 0-99.999 kr.
7.862
Indkomst i alt
100.000-149.999 kr.
6.664
150.000-199.999 kr
7.936
200.000-249.999 kr.
6.561
250.000-299.999 kr.
42
6.663
300.000-399.999 kr.
7.444
400.000 kr. +
4.758
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
7.000
8.000
9.000
Antal borgere
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 ür og derover. Den viste indkomst er indkomsten i alt i üret, dvs. indkomst før skat.
Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Kr./m2
Vækst 2005
Vækst 2006
Region Syddanmark
10481
12%
17%
12%
Odense Kommune
14613
16%
28%
11%
Parcel- og rækkehuse
Vækst 2007
Fredericia Kommune
12617
12%
19%
12%
Kolding Kommune
12568
14%
16%
11%
Svendborg Kommune
12006
12%
15%
19%
Middelfart Kommune
11871
10%
21%
16%
Vejle Kommune
11864
14%
15%
12%
Kerteminde Kommune
11577
18%
9%
18%
Esbjerg Kommune
10952
11%
16%
13%
Fanø Kommune
10776
6%
22%
3%
Nyborg Kommune
9710
11%
12%
11%
Sønderborg Kommune
8773
11%
11%
8%
Haderslev Kommune
8731
10%
15%
11%
Assens Kommune
8719
5%
24%
10%
Faaborg-Midtfyn Kommune
8707
9%
19%
11%
Nordfyns Kommune
8640
14%
14%
15%
Billund Kommune
8244
4%
7%
11%
Varde Kommune
8127
11%
9%
10%
Aabenraa Kommune
7743
7%
13%
8%
Vejen Kommune
7738
10%
11%
13%
Ærø Kommune
7563
13%
23%
10%
Langeland Kommune
7479
18%
17%
16%
Tønder Kommune
6218
7%
8%
10%
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Realkreditrådet. Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune. De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.
43
Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet
44
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
Kilde: Realkreditrådet og KMS. Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.
Appendiks 1 Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle opdeling ikke altid opfanger den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg. De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder.
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
45
Appendiks 2 Figur 1.08 viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet. Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden. Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.
Regional Udvikling / Strategi og Analyse
46
Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle regionsyddanmark.dk