Kontur 2009 Aabenraa by Region Syddanmark

13903 Kontur 2009.indb 1

Aabenraa KOMMUNE 2009

www.regionsyddanmark.dk/kontur

Kommunale nĂ¸gletal for udvikling i Region Syddanmark

23-11-2009 10:37:57

INTRO

Tal til strategien Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Og tallene skal bruges. Kontur følger op på Regional UdviklingsPlan. Region Syddanmark samler oplysninger om regionen på stort set alle ledder og kanter - og deler gerne ud af den indhentede viden. Den udgør nemlig fakta, der kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter.

Indhold Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Indkomst Pendling Huspriser Livsstilsgrupper Turisme / side 15 Overnatninger Nationalitet Forbrug Sommerhus – antal og priser

Med venlig hilsen

Regional Udvikling / Strategi & analyse

Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Detaljeret erhvervsstruktur Eksport Iværksætteri Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb

Kontur 2009 for Aabenraa kommune er udgivet af Region Syddanmark september 2009 Oplag: 500 stk. Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Design: Mediegruppen Reklamebureau

Side 2

13903 Kontur 2009.indb 2

KONTUR 2009

23-11-2009 10:37:59

BOSÆTNING

Der bor 60. 392 mennesker i Aabenraa Kommune, og det er lidt flere end de foregående år. Også på længere sigt forventes en beskeden befolkningstilvækst. Som i resten af landet dækker det over en vækst i den ældre del af befolkningen. I Aabenraa er der dog udsigt til, at antallet af ældre stiger mere end på landsplan, mens antallet af børn- og unge samt antallet af folk i den erhvervsaktive alder falder mere i Aabenraa Kommune end på landsplan. Befolkningstilvækdsten har også sammenhæng med flyttemønstre. I 2008 var der knap 400 flere indvandrere fra udlandet end udvandrende aabenraaere. Klart den største gruppe af indvandrere er tyskere. En langt større gruppe af tyskere bor dog fortsat i Tyskland men arbejder i kommunen. De kan desværre ikke medtælles, når man ser på pendling, men fra kommunens side er oplyst, at der pr. oktober 2009 var 2.900 tyske grænsependlere til Aabenraa Kommune. Medtælles disse, så har Aabenraa godt 3.000 flere arbejdspladser, end der er borgere i beskæftigelse.

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 3

Side 3

23-11-2009 10:38:07

BOSÆTNING

Sådan har befolkningen udviklet sig 2004-2008 Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2004 til 2008 i kommunen fordelt på sogne. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -5 til -10 pct. Datakilde: CPR

Sådan vil befolkningen udvikle sig 2009-2030 - aldersopdelt 0-24 år Aabenraa Region Syddanmark Hele landet

25-64 år -10%

-13%

63%

-4%

-7%

59%

-5%

57%

-1%

Indeks: 2009 = 100

Befolkningsfremskrivning 2009-2030 Aabenraa Region Syddanmark Hele landet 2009 = Indeks 100 Januar 2009: 60.392 indbyggere

65+ år

Aabenraa

108

106

104

102

100

98 2009

2014

2019

2024

2029

Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2009 til 2030 i antalletÅraf borgere i tre forskellige alderskategorier. Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2009 til 2030 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik

Side 4

Aabenraa

Region Syddanmark

Hele landet

KONTUR 2009 B3_Befolkningsfremskrivning 2008-2030, 240809

13903 Kontur 2009.indb 4

23-11-2009 10:38:09

BOSÆTNING

FLYTTEMØNSTre 1998 og 2008 1998

2008

Udvikling 1998-2008 (pct.)

2.914

3.149

8,1

- fra nabokommuner

1.617

1.611

-0,4

- indvandrere fra udlandet

636

829

30,3

4.492

2.900

-35,4

3.117

1.598

-48,7

516

451

-12,6

Nettotilflytning

-1.578

249

Flytninger internt i kommunen

5.267

6.362

20,8

Samlet tilflytning

Samlet fraflytning - til nabokommuner - udvandrere til udlandet

Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre (2008-tal) og et billede af udviklingen over tid (fra 1998 til 2008). Nettotilflytning defineres som tilflyttere minus fraflyttere. Datakilde: Danmarks Statistik

Aabenraa

UDVIKLING I FLYTTEMØNSTRE 2006-2008 3300

Total

3200

3100

3000

2900 2006

2007

Tilflytning

2008

Fraflytning

Figuren giver et billede af udviklingen fra 2006 tilÅr2008. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er talt med. Datakilde: Danmarks Statistik

Tilflytninger

Fraflytninger KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 5

B5_Udvikling i flyttemønstre 2006-2008 250809

Side 5

23-11-2009 10:38:09

BOSÆTNING Aabenraa

Hvem flytter Til og fra kommunen? 150 100

0 Antal flytninger

Antal flytninger

0 år

10 år

20 år

30 år

40 år

50 år

60 år

70 år

80 år

90 år

100 år

-50 -100 -150 -200 -250

Til

Fra

Netto

Alder

Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er Til på alder. Samtidig Fra Netto opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2007 og 2008. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er talt med. Datakilde: Danmarks Statistik B6_Til- og fraflyttere opdelt på alder 270809

NETTOTILFLYTNING 2008 Antal tilflyttere minus fraflyttere over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 6

13903 Kontur 2009.indb 6

KONTUR 2009

23-11-2009 10:38:11

BOSÆTNING

FLYTNINGER TIL OG FRA Aabenraa 2006-2008

top 10 over tilflytninger 2008 Fra

Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50

Tilflyttere 2008

Andel af samtlige tilflyttere

Sønderborg

441

19,0%

Tønder

333

14,4%

Haderslev

317

13,7%

Kolding

133

5,7%

Århus

119

5,1%

København

3,7%

Odense

3,4%

Esbjerg

2,6%

Vejen

2,4%

Aalborg

2,0%

top 10 over fraflytninger 2008 Til

Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning i perioden 2006 til 2008. Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2008.

Datakilde: Danmarks Statistik

Fraflyttere 2008

Andel af samtlige fraflyttere

Sønderborg

473

19,3%

Tønder

247

10,1%

Haderslev

220

9,0%

Århus

219

8,9%

Kolding

178

7,3%

København

109

4,5%

Esbjerg

3,8%

Odense

3,3%

Vejle

2,6%

Vejen

2,4%

Hvordan påvirker flytninger skattegrundlaget? Aabenraa

400.000 kr. +

-13

300.000-399.999 kr.

200.000-299.999 kr.

100.000-199.999 kr.

-41

0-99.999 kr.

-175

Figuren viser nettotilflytninger 2008 fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år. Datakilde: Danmarks Statistik.

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 7

Side 7

23-11-2009 10:38:12

BOSÆTNING

INDKOMST PR. INDBYGGER 2007 Område

Indkomst pr. indb. (kr.)

Fanø

235.840

Vejle

222.986

Kolding

220.949

Middelfart

220.881

Billund

218.530

Fredericia

216.654

Varde

215.372

Kerteminde

214.669

Esbjerg

212.361

Haderslev

211.768

Aabenraa

209.171

Vejen

208.144

Assens

206.800

Svendborg

205.783

Faaborg-Midtfyn

205.578

Nyborg

205.576

Tønder

205.378

Nordfyns

204.806

Sønderborg

203.595

Odense

203.143

Ærø

197.926

Langeland

192.885

Region Syddanmark

210.654

Hele landet

222.283

INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2007 222.284 til 374.000 kr. 210.655 til 222.283 kr. under 210.655 kr.

Både tabel og kort viser den samlede indkomst pr. indbygger.

Datakilde: Danmarks Statistik

Aabenraa

INDKOMSTFORDELING I kommunen 2007 Aabenraa Region Syddanmark Hele landet

400.000+ kr.

300.000-399.999 kr.

200.000-299.999 kr.

100.000-199.999 kr.

0-99.000 kr.

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik

Side 8

13903 Kontur 2009.indb 8

KONTUR 2009

Aabenraa

Region Syddanmark

Hele landet

23-11-2009 10:38:13

BOSÆTNING

pendlingsmønstre i Kommunen 1998

Antal Indpendling

6.129

7.553

23,2%

20,0%

24,9%

4,9 pct.point

Antal

5.291

7.374

39,4%

I procent af antal beskæftigede borgere

17,7%

24,5%

6,7 pct.point

838

179

I procent af antal arbejdspladser

Udpendling

Udvikling 1998-2008

2008

Nettoindpendling

Totalt antal

Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, kan ikke medtælles. Datakilde: Danmarks Statistik og CRT (SAM-K)

Udvikling i pendling 1998-2008 Aabenraa

10.000

Antal pendlere

8.000

6.000

4.000

2.000

0 1998

Indpendlere

Datakilde: Danmarks Statistik

2000

Udpendlere

Indpendlere

2002

2004

2008

År

Udpendlere

B16_Udvikling i pendling 1998-2008 250809

13903 Kontur 2009.indb 9

2006

KONTUR 2009

Side 9

23-11-2009 10:38:14

BOSÆTNING

Så langt kan man komme!

Fra Aabenraa i bil på: 0-30 min. 30-60 min.

Fra Rødekro i bil på: 0-30 min. 30-60 min.

Fra Esbjerg med offentlig transport på: 0-30 min. 30-60 min.

Fra Aabenraa med offentlig transport på: 0-30 min. 30-60 min.

Fra Rødekro med offentlig transport på: 0-30 min. 30-60 min.

Øverste kort viser, hvor langt man nå fra byen (den orange prik på kortet) i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30 minutter og 60 minutter.

Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI

Side 10

13903 Kontur 2009.indb 10

KONTUR 2009

23-11-2009 10:38:19

BOSÆTNING

Udpendling fra Aabenraa 1998 og 2008 Aabenraa

2490

2.500

2.000

Figuren viser udpendling i 1998 og i 2008. Søjlerne viser de kommuner, som flest pendler til.

1949

Antal pendlere

1652 1.500

Datakilde: Danmarks Statistik og CRT (SAM-K)

1240 1045

951

1.000

474

500 246

113

190

0 Sønderborg

1998

Haderslev

Tønder

Kolding

Esbjerg

2008

Indpendling til Aabenraa 1998 og 2008

Aabenraa

1998

2008

B21_Udpendling 1998 og 2008 260809

Figuren beskriver indpendling i 1998 og i 2008. Søjlerne viser de kommuner, hvor flest indpendlere bor.

2207

2.000

Antal pendlere

Datakilde: Danmarks Statistik og CRT (SAM-K)

2177

1806

1.500

1434

1381 1136

1.000

453

500 289

1998

2008

119 0 Sønderborg

Arbejdspladser pr. 100 indbyggere

216

Haderslev

Tønder

1998

Kolding

Esbjerg

2008

B22_Indpendling 1998 og 2008 260809

Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 år 100 til 183 80 til 100 43 til 80 Kortet udtrykker om den enkelte kommune er et udpræget bosætningsområde eller en udpræget erhvervskommune.

Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 11

Side 11

23-11-2009 10:38:20

BOSÆTNING

Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner og byer Kommune

Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m2)

Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)

Odense

13.310

Odense

13.946

Kolding

11.631

Kolding

13.306

Fredericia

11.478

Fredericia

Vejle

11.390

Vejle

15.435

11.311

Svendborg

13.343

10.279

Bramming

9.446

Esbjerg

12.266

Svendborg Esbjerg

11.632

Ribe

11.296

Middelfart

10.258

Middelfart

11.038

Kerteminde

10.164

Kerteminde

Munkebo

Fanø

9.141

Nyborg

8.959

Nyborg

Sønderborg

8.643

Nordborg

Assens Faaborg-Midtfyn Haderslev

10.923 -

Sønderborg

11.310

8.353

Assens

11.455

8.117

Faaborg

9.877

Ringe

9.229

7.912

Haderslev

10.468

Vojens

7.293 11.186

Varde

7.614

Varde

Nordfyns

7.301

Bogense

Otterup

Vejen

7.221

Vejen

Aabenraa

7.140

Rødekro Aabenraa

Billund

7.125

Billund

9.327 9.493 -

Grindsted

8.477

Marstal

7.078

Ærø

6.929

Langeland

6.576

Rudkøbing

9.271

Tønder

6.060

Tønder

7.981

Region Syddanmark

9.433

Ærøskøbing

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden fra 1. januar til 31. august 2009. I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris. Datakilde: OIS

Side 12

13903 Kontur 2009.indb 12

KONTUR 2009

23-11-2009 10:38:21

BOSÆTNING

Huspriser i alle landets kommuner Relativt prisniveau i perioden 1. kvt. 2008 - 2. kvt. 2009

Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Region Syddanmark Under gennemsnittet i Region Syddanmark

Kortet viser relativt niveau for kvadratmeterprisen på handlede parcel- og rækkehuse. Gennemsnitspris for perioden 1. kvt. 2008 til og med 2. kvt. 2009. Datakilde: Realkreditraadet

Udvikling i huspriser 2007-2009 Område

Vækst 2007 (pct.)

Vækst 2008 (pct.)

Vækst 2009 1.- 3. kvartal (pct.)

Assens Kommune

9,9

0,9

-2,2

Billund Kommune

11,2

5,0

-1,8

Esbjerg Kommune

13,3

1,5

-2,2

3,3

-0,7

Fredericia Kommune

12,0

5,2

-11,4

Faaborg-Midtfyn Kommune

10,6

5,9

-2,1

Haderslev Kommune

11,4

7,2

-7,9

Kerteminde Kommune

17,8

-3,5

4,7

11,1

2,5

-6,6

16,2

0,8

0,4

Middelfart Kommune

15,9

3,4

-8,9

Nordfyns Kommune

14,9

1,2

-1,9

Nyborg Kommune

10,9

6,6

-5,0

Odense Kommune

10,9

-3,5

-5,7

Svendborg Kommune

19,2

4,0

-2,7

Sønderborg Kommune

8,3

1,0

0,3

Tønder Kommune

9,8

0,1

3,7

Varde Kommune

9,8

2,9

1,1

Vejen Kommune

12,6

6,9

0,3

Vejle Kommune

12,0

4,5

-4,0

Ærø Kommune

9,7

4,8

-9,6

Aabenraa Kommune

7,8

4,7

0,9

Region Syddanmark

11,8

2,0

-3,6

Hele landet

6,5

-4,3

-9,9

Fanø Kommune

Kolding Kommune Langeland Kommune

Tabellen viser udviklingen i husprisniveauet for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditraadet

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 13

Side 13

23-11-2009 10:38:22

BOSÆTNING Figur Aabenraa

Livsstilsgrupper

Befolkningsandel i procent

befolkningsandel i procent

30 25 20 15 10 5 0 Boligejere Komfort og Livet på med hygge gården overskud

Aabenraa

Velhavere Fællesskab Storbyliv

Region Syddanmark

Seniorer Unge på vej

Danmark

Figuren viser andelen af befolkningen i kommunen inden for hver livsstilsgruppe sammenholdt med gennemsnittet for hhv. Region Syddanmark og hele Danmark. Datakilde: Geomatic a/s

Aabenraa

Region Syddanmark

Danmark

Livsstilsgrupper – hvad er det? 270809 B27_Livstilsgrupper Livsstil handler om måden vi lever på, vores værdier og præferencer. De er selvfølgelig afhængige af mange ting som alder, køn, religion, kultur, socioøkonomisk status og så videre. Men vores livsstil er også afhængig af det miljø, vi er vokset op i, hvad vi er blevet opdraget til eller på anden vis har overtaget fra vores forældre og omgangskreds.

pel en kommune – og hvilke typer og grupper der ikke er særligt udbredte i det pågældende område. Den viden kan være med til at sige noget om, hvad folk efterspørger inden for f.eks. kultur, fritid og bosætning. Omvendt kan den viden også bruges til at sige noget om, hvad der mangler, hvis man ønsker at tiltrække bestemte grupper eller typer.

Geomatic a/s har sammenstillet og analyseret demografiske, socioøkonomiske og adfærdsmæssige adressebaserede data og har gennem statistiske metoder opdelt befolkningen i 32 livsstilstyper fordelt på 8 overordnede livsstilsgrupper. Da dataene er adressebaserede er det muligt at belyse hvilke livsstilstyper og –grupper der dominerer i et givet geografisk område, for eksem-

I figuren er valgt at fokusere på grupperne. De er beskrevet nærmere i appendiks. Hvis man vil vide lidt mere om livsstilstyperne kan man se en beskrivelse på www.regionsyddanmark.dk/ livsstilstyper. På hjemmesiden www.geomatic.dk kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper.

Side 14

13903 Kontur 2009.indb 14

KONTUR 2009

23-11-2009 10:38:22

TURISME

Der er relativt mange turister i Aabenraa Kommune. Der er flere end på regionsplan og landsplan, når man sætter det i forhold til indbyggertallet. I Aabenraa Kommune er der mange af nogle bestemte turistgrupper og få af andre turistgrupper. Der er mange, der bor på campingplads og mange danske turister. Til gengæld er andelen af turisterne, som bor i sommerhus og andelen som er tyskere lavere end på regionsplan. Generelt bruger campingturister få penge pr. dag og danskere bruger også generelt færre penge pr. dag end de udenlandske turister. På den baggrund er det ikke overraskende, at døgnforbruget blandt turisterne i Aabenraa Kommune er blandt de laveste i regionen.

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 15

Side 15

23-11-2009 10:38:27

TURISME

Antal overnatninger 2006 Aabenraa Overnatninger og endagsturister

i alt pr. 100 indbygger

•

heraf overnatninger i feriehuse

i alt pr. 100 indbygger

•

heraf overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i lystbådehavne

i alt pr. 100 indbygger

Region Syddanmark

Hele landet

2.141.000

27.423.000

118.293.000

3.566

2.305

2.172

176.000

6.339.000

25.016.000

293

533

459

372.700

8.009.000

28.963.000

621

673

532

I tabellen vises antal overnatninger og endagsturister i 2006. Det samlede overnatningstal og overnatninger i feriehuse er tal beregnet delvist på baggrund af stikprøveundersøgelser. Med denne lidt usikre opgørelse inkluderes overnatninger i lånt og eget feriehus i de samlede tal. Overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i lystbådehavne er totaltællinger fra Danmarks Statistik. Datakilde: Danmarks Statistik, Visit Denmark og CRT (SAM-K)

Hvor kommer Turisterne Fra? Aabenraa

Danmark Tyskland Norge og Sverige Øvrige lande

13% 9%

Beregnede tal for 2006.

54%

Datakilde: CRT (SAM-K)

24%

Danske Side 16

13903 Kontur 2009.indb 16

Tyske

Nordiske lande

Øvrige lande

KONTUR 2009

T2_Turisternes nationalitet i kommunen 270809

23-11-2009 10:38:28

TURISME

Turisternes forbrug 2006 Gennemsnitlig døgnforbrug (kr.)

Forbrug i alt (mio. kr.)

Assens Kommune

718

422

Billund Kommune

980

397

Esbjerg Kommune

892

611

Fanø Kommune

385

381

Fredericia Kommune

986

673

Faaborg-Midtfyn Kommune

468

396

Haderslev Kommune

354

811

Kerteminde Kommune

402

259

Kolding Kommune

747

1.112

Langeland Kommune

490

414

Middelfart Kommune

717

596

Nordfyns Kommune

293

272

Nyborg Kommune

1.016

547

Odense Kommune

755

1.404

Svendborg Kommune

596

624

Sønderborg Kommune

383

1.169

Tønder Kommune

365

880

Varde Kommune

406

1.248

Vejen Kommune

695

113

Vejle Kommune

806

1.307

Ærø Kommune

369

108

Aabenraa Kommune

354

758

Region Syddanmark

529

14.501

Hele landet

582

72.687

Tabellen viser beregnede tal for turisternes forbrug. Først vises det gennemsnitlige døgnforbrug pr. turist i kommunerne, i Region Syddanmark og på landsplan. Dernæst vises, hvor mange kroner turisterne samlet set brugte i 2006. Datakilde: Visit Denmark

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 17

Side 17

23-11-2009 10:38:29

TURISME

sommerhuse og salgspriser Antal sommerhuse 2009

Salgspris pr. m2 2008/09 (kr.)

Assens Kommune

716

Billund Kommune

360

21.812

Esbjerg Kommune

431

2.829

22.248

152

Faaborg-Midtfyn Kommune

1.259

22.105

Haderslev Kommune

1.554

19.839

Kerteminde Kommune

1.818

20.677

Kolding Kommune

1.543

21.905

Langeland Kommune

2.109

18.620

Middelfart Kommune

1.417

24.960

Nordfyns Kommune

3.191

19.338

Nyborg Kommune

830

Odense Kommune

Svendborg Kommune

809

Sønderborg Kommune

2.175

15.472

Tønder Kommune

2.031

16.365

Varde Kommune

8.091

18.733

Vejen Kommune

Vejle Kommune

1.285

25.221

Ærø Kommune

339

11.175

Fanø Kommune Fredericia Kommune

Aabenraa Kommune

830

19.433

Region Syddanmark

33.863

19.485

Hele landet

214.818

17.911

Sommerhuspriser I tabellen øverst på siden vises hhv. antal sommerhuse og den gennemsnitlige kvadratmeterpris på handlede sommerhuse i 2008 og 1. og 2. kvartal af 2009. Kortet viser sommerhuspriserne i alle landets kommuner i samme periode.

Gennemsnitlig m2 -pris for sommerhuse, 2008-2009 20.000 til 29.800 kr. 15.000 til 20.000 kr. 1.175 til 15.000 kr. Data mangler

Datakilde: Danmarks Statistik og Realkreditraadet

Side 18

13903 Kontur 2009.indb 18

KONTUR 2009

23-11-2009 10:38:30

ERHVERVSFORHOLD

ERHVERV$FORHOLD

Aabenraa Kommune har en styrkeposition inden for transportområdet, som bl.a. dækker fragtvognmændene. Ca. 20 procent af de private arbejdspladser er i Aaberaa inden for transportområdet - dobbelt så mange som på landsplan. Kun bygge- og boligområdet og øvrige erhverv, som bl.a. dækker den finansielle sektor, beskæftiger en lidt større andel af arbejdsstyrken i kommunen. Økonomisk har transportområdet endnu større betydning. Her er området størst målt i samlet værditilvækst, dvs. virksomhedernes samlede omsætning minus indkøb af varer i virksomhederne. I dette kapitel ser det ud som om, der har været tilbagegang i antal ansatte på bl.a. transportområdet fra 2003 til 2008, men det dækker alene tilbagegang i antal ansatte bosiddende i Danmark. Antallet af arbejdspladser medtæller ikke arbejdspladser besat af folk bosiddende i udlandet. KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 19

Side 19

23-11-2009 10:38:34

ERHVERVSFORHOLD

Antal arbejdspladser i de syddanske kommuner 2008 Område

Antal arbejdspladser (heraf private)

Arbejdspladser i Kommunen

Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)

Assens

17.320

(12.572)

(56)

Billund

16.924

(12.756)

123

(93)

Esbjerg

62.356

(43.153)

101

(70)

1.130

(789)

(44)

Fredericia

28.529

(18.011)

107

(68)

Faaborg-Midtfyn

22.557

(15.527)

(57)

Fanø

Haderslev

26.713

(17.671)

(59)

Kerteminde

12.973

(10.493)

103

(84)

Kolding

51.923

(39.515)

110

(84)

Langeland

5.397

(3.596)

(50)

Middelfart

17.676

(12.126)

(60)

Nordfyns

11.240

(8.113)

(51)

Nyborg

12.370

(7.580)

(45)

Odense

102.300

(65.104)

102

(65)

Svendborg

25.881

(16.083)

(51)

Sønderborg

37.944

(26.170)

(66)

Tønder

19.330

(13.903)

(67)

Varde

24.127

(18.193)

(70)

Vejen

20.628

(15.759)

(71)

Vejle

56.441

(38.925)

100

(69)

Ærø

2.624

(1.686)

(49)

30.313

(21.444)

(67)

606.696

(419.169)

(66)

2.857.565 (1.934.697)

(65)

Aabenraa Region Syddanmark Hele landet

Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 1. kvartal 2009 4.000 til 7.200 500 til 3.900 0 til 499

Datakilde: CVR

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, i Region Syddanmark og i hele landet. I parentes er vist antallet af private arbejdpladser. Desuden vises antallet af arbejdspladser sat i relation til antallet af borgere i alderen 25-64 år. I parentes vises antal private arbejdspladser. Datakilde: Danmarks Statistik Aabenraa

Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet.

83 82

Andel af befolkningen (%)

Arbejdsstyrke (DK) Beskæftgelse (DK) Arbejdsstyrke (Aabenraa) Beskæftigelse (Aabenraa)

Andel af befolkningen (%)

arbejdsstyrke og beskæftigelse 2000-2008

81 80 79 78 77 76 75 74 73 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Datakilde: Danmarks Statistik År

Side 20

13903 Kontur 2009.indb 20

KONTUR 2009

Arbejdsstyrke (Aabenraa)

Beskæftigelse (Aabenraa)

Arbejdsstyrke (Hele landet)

Beskæftigelse (Hele landet)

23-11-2009 10:38:36

ERHVERVSFORHOLD

Adgang til arbejdspladser 2009 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. Specielt for denne tabel er, at arbejdspladser kun inkluderer lønmodtagere, og én arbejdsplads er lig én fuldtidslønmodtager.

Datakilde: Danmarks Statistik og CVR

Område

Antal beskæftigede borgere

Assens

21.264

28.079

242.714

Billund

14.021

30.978

294.151

Esbjerg

59.176

64.377

217.547

1.664

34.668

77.498

Fredericia

25.410

130.651

490.142

Faaborg-Midtfyn

25.989

36.355

165.773

28.771

85.230

336.556

Fanø

Haderslev

Antal arbejds- Antal arbejdspladser inden- pladser indenfor 30 min. fra for 60 min. fra den største by den største by i kommunen i kommunen

11.907

93.532

196.680

47.467

148.183

517.708

Langeland

6.173

19.401

118.565

Middelfart

19.313

137.532

408.724

Nordfyns

15.253

92.965

227.228

Nyborg

15.558

119.546

267.201

Odense

94.637

161.378

336.670

Svendborg

28.929

75.627

183.681

Sønderborg

37.636

46.918

97.330

Tønder

20.331

12.999

74.006

Kerteminde Kolding

Varde

26.933

55.734

171.107

Vejen

22.435

92.426

350.989

Vejle

56.095

169.893

596.911

Ærø

2.981

1.560

30.134

54.903

190.250

Aabenraa

Hvad laver de 25-64 årige? Aabenraa

Aabenraa

5,8

71,8

Hele landet

5,4

73,5

20%

40%

1,8

60%

13,5

7,1

11,9

7,5

80%

Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

100%

Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2008.

Datakilde: Danmarks Statistik Selvstændige

Lønmodtagere

Arbejdsløse

Pensionister

Uden for arbejdsstyrken

E5_ Arbejdsstyrke og socioøkonomisk status 2008 240809

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 21

Side 21

23-11-2009 10:38:37

ERHVERVSFORHOLD

Hvad laver de 25-64 årige? Aabenraa

ersoner med dansk oprindelse P Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande

procent

60 45 30 15 0

Figuren viser den socioøkonomiske status for forskellige befolkningsgrupper i alderen 25-64 år i kommunen, år 2008. Befolkningen er opdelt i personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Datakilde: Danmarks Statistik

Personer med dansk oprindelse

Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande

Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande

Område

Indkomst pr. beskæftiget (kr.)

E6_Arbejdsstyrke og socioøkonomisk status - fordelt på landegrupper 240809

Middelfart

331.393

Vejle

331.352

Kolding

329.931

Kerteminde

325.979

Fredericia

324.445

Fanø

324.256

Billund

323.962

Varde

321.792

Esbjerg

321.280

Haderslev

320.019

Aabenraa

318.551

Assens

318.046

Sønderborg

316.879

Vejen

314.973

Nyborg

314.193

Odense

314.098

Faaborg-Midtfyn

313.623

Svendborg

313.214

Tønder

312.665

Nordfyns

308.451

Langeland

292.154

Ærø

291.915

Region Syddanmark

317.417

Hele landet

Side 22

13903 Kontur 2009.indb 22

indkomst pr. beskæftiget 2007 Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen 25-64 år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst.

Datakilde: CRT (SAM-K)

333.599

KONTUR 2009

23-11-2009 10:38:38

ERHVERVSFORHOLD

Aabenraa

arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2008

8.869 29%

Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser 21.444 71%

Datakilde: Danmarks Statistik

Offentlige arbejdspladser

Private arbejdspladser

Kommunens erhvervsstruktur - den offentlige sektor 2008 E8_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 250809

Figuren viser fordeling af de offentlige arbejdspladser i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet - fordelt på otte hovedområder.

Offentlig administration, forsvar mv. Undervisning Sundhedsvæsen Foreninger, kultur, fritid mv. Børnepasning Ældrepleje og omsorg i øvrigt

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af Postvæsen og transport

e-Statistik.dk

El, vand og varmeforsyning og affaldshåndtering

Aabenraa

Region Syddanmark

Aabenraa

Region Syddanmark

25 procent

Hele landet

Kommunens erhvervsstruktur - den private sektor 2008 Aabenraa

E10_Kommunens erhvervsstruktur i den offentlige sektor 2008 260809

Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet - fordelt på ressourceområder.

Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation

Datakilde: Danmarks Statistik

Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0

Aabenraa

Region Syddanmark

Region Syddanmark Ressourceområder – Aabenraa hvad er det?

procent

Hele landet

Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg E9_Erhvervsstruktur 2008 privat sektor 250809 (til bord). Se appendiks for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde.

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 23

Side 23

23-11-2009 10:38:39

el af den samlede

ERHVERVSFORHOLD E11_ Erhvervsspecialisering 270809

Hvilke ressourceområder i kommunen har relativt mange beskæftigede, og hvilke har relativt få beskæftigede? Figuren viser kommunens andel af den samlede private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser i hele landet, der findes i kommunen.

Aabenraa

erhvervsspecialisering 2008 Transport Fødevarer Bygge/bolig Øvrige erhverv Turisme Møbler/beklædning Energi/miljø IT/kommunikation

1,11

Medico/sundhed

Datakilde: Danmarks Statistik

0,0

Aabenraa

0,5

1,0

1,5

2,0

procent

Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2008

Medico/sundhed Bygge/bolig Offentlig sektor It/kommunikation Turisme Fødevarer

Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.

Møbler/beklædning Transport Energi/miljø Øvrige erhverv Alle brancher -30

-20

-10

Datakilde: Danmarks Statistik

procent

Aabenraa

Hele landet

Udvikling i erhvervsstrukturen 2007-2008 Aabenraa

Aabenraa

Bygge/bolig Medico/sundhed Hele landet Energi/miljø

E12_Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2008 270809

Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.

Transport Fødevarer

Møbler/beklædning Offentlig sektor Turisme IT/kommunikation Øvrige erhverv

Datakilde: Danmarks Statistik

Alle brancher -20

-10

procent

Aabenraa

Side 24

KONTUR 2009

Hele landet

Aabenraa

Hele landet

E13_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2007-2008 270809 13903 Kontur 2009.indb 24

23-11-2009 10:38:40

ERHVERVSFORHOLD

Aabenraa

Detaljeret erhvervsstruktur 2008

Aabenraa

Område Fødevarer

Primære erhverv

1.204

Fremstillingserhverv

858

Støtteerhverv

157

Serviceerhverv Møbler Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne. Farverne viser om kommunens andel af landets arbejdspladser på området er:

1.378

Fremstillingserhverv

156

Serviceerhverv Beklædning

Turisme Bygge/bolig

Fremstillingserhverv

158

Serviceerhverv

274

Serviceerhverv

658

Primær erhverv

112

Fremstillingserhverv

999

Støtteerhverv større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst tre gange større end kommunens samlede andel af arbejdspladserne i hele landet.

Datakilde: Danmarks Statistik

Serviceerhverv IT/kommunikation

3.482

Fremstillingserhverv

Støtteerhverv Transport

Serviceerhverv

1.184

Primær erhverv

Fremstillingserhverv

249

Serviceerhverv Energi/miljø

Medico/sundhed

3.955

Primære erhverv

Fremstillingserhverv

Serviceerhverv

351

Fremstillingserhverv

Serviceerhverv Øvrige

514

Finansielle sektor

1.480

Handel

946

Operationel service mm.

892

Rest I alt

2.209 21.444

Specialisering inden for de enkelte ressourceområder Da de ni ressourceområder er baseret på ”jord til bord”-princippet, så er et ressourceområde i princippet en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): • Primære erhverv (svineproduktion) • Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) • Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) • Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)

E16_Kommunens specialisering inden for de enkelte subressourceo

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 25

Side 25

23-11-2009 10:38:40

ERHVERVSFORHOLD Aabenra figur

Økonomiske styrker og svagheder

Vækst i produktivitet i kommunen. 2003-2007

60% Energi/miljø

50% 40%

Øvrige erhverv

30%

Gennemsnitlig vækst i produktivitet på landsplan

20% Turisme

10%

Bygge/bolig

Gennemsnitlig vækst i produktivitet i kommunen

Fødevarer 0%

Møbler/beklædning

-10%

Transport

It/kommunikation

-20% 0

1 Økonomisk specialisering

Boblernes farve viser vækst i produktivitet på landsplan (2003-2007):

Høj Mellem

Boblernes størrelse viser ressourceområdets andel af den samlede værditilvækst i kommunen:

Lille Middel Stor

Lav E14_Erhvervsmæssige styrker og svagheder - 2009 030909

Figuren viser et billede af den økonomiske status og udvikling i den private sektor i kommunen: •

• • •

Den vandrette akse viser kommunens økonomiske specialisering inden for de enkelte ressourceområder. Ligger området til højre for 1-tallet på aksen, bidrager ressourceområdet med en større andel af kommunens samlede værditilvækst end på landsplan (værditilvækst opgøres som omsætning minus vareforbrug). På den lodrette akse vises vækst i produktivitet fra 2003-2007 (produktivitet opgøres som værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget). Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets bidrag til den samlede værditilvækst i den private sektor i kommunen. Boblernes farve viser om produktivitetsvæksten har været høj eller lav på landsplan i perioden 2003-2007.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse).

Eksport – fordelt på varegrupper 2005

Tre største eksportgrupper Aabenraa

Transportvirksomhed Føde-, drikke- og tobaksvarer Region Syddanmark

Tabellen indikerer de tre varegrupper, som giver de største eksportindtægter.

Side 26

13903 Kontur 2009.indb 26

Jern- og metalprodukter Føde-, drikke- og tobaksvarer Transportvirksomhed

Hele landet Datakilde: CRT (SAM-K)

Jern- og metalprodukter

Jern- og metalprodukter Transportvirksomhed Kemisk- og plastindustrivarer

KONTUR 2009

23-11-2009 10:38:41

ERHVERVSFORHOLD

Aabenraa

Nye virksomheder 2003-2006

10,0

Etableringsrate

12,5

7,5

5,0 2003

Aabenraa

2004

Ă&#x2026;r Region Syddanmark

2005

2006

Hele landet

Aabenraa Region Syddanmark Hele virksomheder. landet Etableringsrate defineres som Kommune antal nye virksomheder i procent af samtlige

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

E17_Udvikling i antal nye virksomheder 2003-2006 280809

Nye virksomheder 2006 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 10 til 11,4 pct. 8,5 til 10 pct. 6,8 til 8,5 pct.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 27

Side 27

23-11-2009 10:38:43

ERHVERVSFORHOLD

Iværksætteri – overlevelse og jobvækst 6,0

Vejle

5,0

Jobvækst (2002) - 2007

Kolding 4,0 Sønderborg

Tønder

Vejen Odense Landsgennemsnit

Fredericia Aabenraa Esbjerg Faaborg-Midtfyn

3,0

Haderslev

Varde

Ærø

Assens

Svendborg Middelfart Nordfyns Billund Kerteminde Langeland

2,0

Fanø

Nyborg 1,0

0,0 40%

45%

50%

55%

60%

65%

70%

75%

80%

Overlevelsesandel (2002) -2007 Hvordan klarer nye virksomheder sig i de forskellige kommuner? På den vandrette akse vises overlevelsesrate, som angiver, hvor stor en andel af virksomhederne, der blev etableret i 2002, der stadig eksisterer i 2007. På den lodrette akse vises jobskabelse, som er Aabenraa gennemsnitligt antal ansatte i 2007, for de virksomheder, der blev etableret i 2002 og fortsat er i live i 2007. De stiplede linier viser E19_Iværksætteri - overlevelse og jobvækst 270809 landsgennemsnittet. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

7,5%

7,8%

13,8%

11,1%

11,8%

9,7%

9,0%

8,9%

8,8%

8,1%

8,6%

8,0%

7,6%

7,2%

7,4%

6,3%

5,8%

5,7%

5,3%

5,6%

4,7%

4,0%

De nye virksomheders jobandel

Søjlerne viser jobandelen for virksomheder med etableringsår fra 2002 til 2006 ud af det samlede antal job i den private sektor i 2007. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk Side 28

KONTUR 2009

E20_nye virksomheders jobandel 13903 Kontur 2009.indb 28

23-11-2009 10:38:43

UDDANNELSE

45 procent af aabenraaerne i alderen 25-64 år har en erhvervsfaglig uddannelse, og det er betydeligt flere end på landsplan, hvor 38 procent har en erhvervsfaglig uddannelse. Til gengæld er der færre højtuddannede i kommunen. Flyttemønstret har forstærket billedet for blandt fraflytterne har 44 procent fået en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Til sammenligning gælder det for 11 procent af dem, der er blevet boende i kommunen, og 15 procent af tilflytterne. Andelen, der kun har grundskole eller gymnasiel uddannelse, er størst blandt tilflytterne. Det afspejler sig i erhvervslivet, at der er relativt få borgere med mellemlange eller lange videregående uddannelser. På de private arbejdspladser i Aabenraa Kommune har 8 procent en mellemlang eller lang videregående udddannelse - på landsplan er det 15 procent. I den offentlige sektor er der langt flere højtuddannede både i Aabenraa og på landsplan.

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 29

Side 29

23-11-2009 10:38:46

UDDANNELSE

Grundskole

Gym. udd.

Erhvervs udd.

KVU

MVU

LVU

I alt pct.

Aabenraa

27,9

3,7

45,3

5,8

13,6

3,7

100

Region Syddanmark

26,3

4,7

41,3

6,4

16,6

4,7

100

Hele landet

24,0

6,3

38,4

6,1

17,2

8,1

100

Uddannelsesniveau 2008 Tabellen viser andel borgere i alderen 25-64 år fordelt på den højeste fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Datakilde: Danmarks Statistik

Aabenraa

Uddannelsesfordeling i Kommunen 2008

100%

80%

60%

Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse + KVU MVU + LVU

40%

20%

0% 25-29 år

Uddannelsesfordeling i hele landet 2008

30-34 år

35-39 år

Hele landet 40-44 år 45-49 år

Ikke-komp. udd

Erhv. udd. + KVU

50-54 år

55-59 år

60-64 år

100%

MVU + LVU

80%

60%

Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse + KVU MVU + LVU

U2_Uddannelsesfordeling på aldersgruppe i kommunen 270809

40%

20%

0% 25-29 år

30-34 år

35-39 år

Ikke-komp. udd

Figurerne viser den højeste fuldførte uddannelse for borgerne i forskellige aldersgrupper.

40-44 år

45-49 år

Erhv. udd. + KVU

50-54 år

55-59 år

60-64 år

MVU + LVU

U3_Uddannelsesfordeling på aldersgruppe i hele landet 280809

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 30

13903 Kontur 2009.indb 30

KONTUR 2009

23-11-2009 10:38:47

UDDANNELSE

-1,6

-35

6,0

3,4 2,7

-34,0

-40

0,0

-0,9

-3

Ærø Tønder Fanø Kerteminde Sønderborg Langeland Haderslev Varde Aabenraa Faaborg-Midtfyn Svendborg Assens Billund Esbjerg Nyborg Vejen Middelfart Nordfyns Odense Kolding Vejle Fredericia

13,9 13,8 12,3

30 procent

7,3 7,1

8,2 8,1 8,1

9 procent

15,0 14,9 14,3 13,8

-25 -20 -15 procentpointprocent

17,2 17,1

erhvervsfaglig uddannelse eller KVU Region Syddanmark: 7,5 pct. Hele landet: 4,9 pct.

Uden erhvervskompetencegivende uddannelse

-26,4 -25,6 -24,9 -24,3 -24,2 -23,3 -22,6 -21,9 -21,6 -21,2 -21,0 -20,9 -20,6 -20,5 -20,0 -19,9 -19,7 -18,0 -17,8 -17,1 -15,0

-30

MVU eller LVU Region Syddanmark: 32,3 pct. Hele landet: 36,4 pct.

12,5

10,0 9,9 9,9 9,6

48,4

Aabenraa

U9_Andel borgere uden erhv. komp. giv. udd. 1998-2008 280809

Vejen Nordfyns Varde Middelfart Billund Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Vejle Langeland Kolding Tønder Aabenraa Kerteminde Fredericia Svendborg Haderslev Esbjerg Sønderborg Ærø Odense Fanø

9,9

6,6

36,8 35,2 34,4 33,9 33,9 31,9 30,3 28,6 28,5 27,6 25,6 23,8 22,4

43,6 41,8 41,7

Aabenraa

U8_Andel borgere med erhv. udd eller KVU 1998-2008 280909

Middelfart Nyborg Vejle Kolding Odense Kerteminde Assens Fredericia Nordfyns Svendborg Vejen Esbjerg Faaborg-Midtfyn Haderslev Varde Sønderborg Aabenraa Billund Fanø Tønder Langeland Ærø

Aabenraa

U7_Andel borgere med MVU eller LVU 1998-2008 280809

Udvikling 1998-2008 i antal borgere med:

Region Syddanmark: -20,5 pct. Hele landet: -18,5 pct.

-10

-5

De tre diagrammer viser væksten i antal borgere i alderen 25-64 år, som har det pågældende uddannelse som højst fuldførte uddannelse. Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 31

Side 31

23-11-2009 10:38:49

UDDANNELSE

borgere med MVU eller LVU 2008 24,4 til 48,4 pct. 20,7 til 24,4 pct. 12,8 til 20,7 pct.

Kortet viser, hvor stor en andel af borgerne i alderen 25-64 år, der er højtuddannede i landets kommuner. Datakilde: Danmarks Statistik

Aabenraa

12,9%

9,9%

14,5%

45,5%

41,2%

42,2%

11,5%

12,9%

10,5%

10,9%

10,4%

10,1%

10,3%

9,2%

9,8%

8,8%

8,3%

8,6%

8,3%

8,2%

7,5%

8,1%

7,1%

6,9%

6,4%

6,5%

beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2008

Aabenraa

beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2008

44,1%

44,7%

44,0%

43,5%

43,8%

40,1%

42,9%

40,1%

39,1%

39,0%

38,0%

37,9%

37,8%

37,5%

37,2%

36,5%

36,0%

34,4%

32,2%

32,1%

31,2%

U5_ Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2008 280809

De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftigede på arbejdspladser i kommunen. Datakilde: Danmarks Statistik

Side 32

13903 Kontur 2009.indb 32

U6_Andel beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2008 280809

KONTUR 2009

23-11-2009 10:38:51

UDDANNELSE

Uddannelsesforløb - uddannelsesbalance 2005 Tabellen viser uddannelsesniveauet for de unge, der forlod grundskolen i 1991 fordelt på 3 grupper: • de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Aabenraa Kommune og var bosat i kommunen i 2005 • de unge, der forlod grundskolen i 1991 i en anden kommune end Aabenraa Kommune, men var bosat i Aabenraa i 2005 • de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Aabenraa Kommune, men ikke var bosat i Aabenraa i 2005

Fortsat i kommunen

Tilflyttere

Fraflyttere

Ikke-erhvervskomp. udd.

25,8

32,6

24,1

Erh.-udd. + KVU

63,0

52,3

31,9

MVU + LVU

11,2

15,1

44,0

I alt - pct.

100

Samlet antal

357

218

452

Datakilde: TrendEduc

Uddannelsesprofil i Kommunen og i hele landet

Uden kompetencegivende uddannelse

16%

Erhvervskompetencegivende uddannelse

16%

Studiekompetencegivende uddannelse

76% 76%

Erhvervsfaglig: 33% 31% Videregående udd: 43% 45%

Uden ungdomsuddannelse

Med ungdomsuddannelse

19% 20%

81% 80% Erhvervsfaglig: Gymnasial udd: Begge kompetencer:

39% 37% 54% 52% 12% 10%

Grundskole

100% 100% Aabenraa

Hele landet

Tallene i figuren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Udfra den historiske udvikling fremskriver modellen, hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2007, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Nationalt er der målsætninger om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50 pct. skal tage en videregående uddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriet KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 33

Side 33

23-11-2009 10:38:52

APPENDIKS

livsstilsgrupper Boligejere med overskud udgør en gruppe relativt velhavende mennesker. Aldersprofilen er bred – i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør efterlønnen et bekvemt valg til at forsøde alderdommen. Gruppen har eller har haft en høj indkomst og følgelig opbygget en betragtelig formue, som for en dels vedkommende er bundet i mursten. Boligejere med overskud tænker i frihed og friværdi og gøremål i fritiden, med eller uden børn og børnebørn. I gruppen læser man generelt de større, landsdækkende aviser, men også regionalaviser. Derudover har Erhvervsbladet samt magasiner som Lederne eller Dansk Golf flere læsere her end i befolkningen som helhed. Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn, fra de helt små og til voksne (og flyttet fra hjemmet). I denne gruppe arbejder man og har det sikkert godt med det, men for en del er efterløn og et frit otium noget som nærmer sig. Formuen er helt generelt middel, en del af den er bundet i det hus, som man under alle omstændigheder ejer selv. Det kan være et ældre landsbyhus med bindingsværk eller et nyere rækkehus i et forstadskvarter. Hos Komfort og hygge betyder fritiden, huset og haven meget. Livet på gården omfatter både egentlige landmænd og de udflyttere til landbrugsejendomme som vil et liv på en gård, men som ikke har nogen erhvervsmæssig tilknytning til landbruget i øvrigt. Livet på gården udgøres af familier, som ejer deres hus, samt en yngre type som bor til leje. I forhold til mange øvrige dele af den danske befolkning er avislæsemønstre anderledes: De større landsdækkende aviser udgør ikke den primære kilde til daglig viden. På radiosiden lyttes til nær- og lokalradio eller de større kommercielle kanaler. Velhavere dækker over nogle af landets mest velhavende husstande og familier. Ikke alle bor i palæerne, men man har ikke mindst på grund af de senere års økonomiske vækst og stigninger i ejendomspriserne opnået store gevinster. Man har sit på det tørre og bor i store huse, som ofte omtales som liebhaveri og ”lystejendomme”. Gruppen er beskæftiget bredt – men under alle omstændigheder i beskæftigelse. Beskæftiget kan de også kaldes i fritiden, hvor Velhavere generelt er meget aktive: Dels går de gerne ud om aftenen, dels udøver de i høj grad forskellige sportsog fritidasktiviteter. En større andel har sommerhuse. Succes kan måske siges at være en faktor for denne gruppe; selv siger de at penge ikke må være en målestok for, hvordan man klarer sig i forhold til andre.

Side 34

13903 Kontur 2009.indb 34

Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i lejligheder og række-/kædehuse. Offentlig leje er det typiske ejerforhold. Nok omfatter Fællesskab ikke landets rigeste husstande, men i høj grad nyder man godt af nærvær og sammenhold i beboelserne, med et overskud til alt der ikke er arbejde. Af fritidsaktiviteter er det ikke sport, der fylder mest. Fællesskab ser typisk mere TV end landsgennemsnittet som tilbydes gennem antenneforeningen. Herfra modtager man typisk også Beboerbladet – læsning heraf går meget kraftigt igennem for alle typer inden for gruppen. Til gengæld læses de store aviser såsom Berlingske, Jyllandsposten, Politiken eller Kristeligt Dagblad ikke; regionalaviser heller ikke. Storbyliv findes i mange varianter. Gruppen spænder fra unge veletablerede familier over familier godt i gang med job og familie til ældre husstande med voksne enlige eller singler i leje- og andelsboliger. Det er byen, der drager – om et tog eller en bus så skal bringe en derhen, er mindre afgørende. Man går gerne ud til arrangementer, i biografen eller lignende. De fleste finder, at der skal afsættes flere penge til kunst og kultur, og man stiller gerne krav om høj kvalitet – både i indkøb og i det offentliges forvaltning af danske værdier. Storbyliv finder at Danmark skal være mere åben for omverdenen, at der gøres for lidt for flygtninge og at vores traditionelle værdier nok skal bestå. Gruppen har normalt ikke noget problem med at tingene forandrer sig hurtigt, men man er ikke parat til at acceptere forringelser i miljøet. Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet, stillingtagen til moderne virkemidler og løsninger, boligform og meget andet. Der er således tale om en ret sammensat gruppe. I andre henseender ligner seniorer hinanden. Eksempelvis køber eller lejer man ikke film og seniorer er ikke alle tilbøjelige til at bruge PC derhjemme. En del bruger ikke engang mobiltelefon. Unge på vej bor på kollegier, værelser eller ungdomslejligheder af en overskuelig størrelse. Gruppen råder ikke over store personlige formuer, men man gør noget ved det – tager en uddannelse og har planer for fremtiden. Når de unge på vej ikke lige læser eller arbejder ved siden af, er der gang i de sociale netværk. Gruppen er meget aktiv hvad angår fritid og sport – både individuelle discipliner og holdsport.

KONTUR 2009

23-11-2009 10:38:52

APPENDIKS

ressourceområder Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.

IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning.

Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handelsog rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.

Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.

Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v.

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 35

Side 35

23-11-2009 10:38:52

Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.

Se mere på www.regionsyddanmark.dk/kontur

Regional Udvikling / Strategi & analyse Damhaven 12 7100 Vejle

13903 Kontur 2009.indb 36

23-11-2009 10:38:58