13903 Kontur 2009.indb 1
LANGELAND KOMMUNE 2009
www.regionsyddanmark.dk/kontur
Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
10-05-2010 11:25:52
INTRO
Tal til strategien Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Og tallene skal bruges. Kontur følger op på Regional UdviklingsPlan. Region Syddanmark samler oplysninger om regionen på stort set alle ledder og kanter - og deler gerne ud af den indhentede viden. Den udgør nemlig fakta, der kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter.
Indhold Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Indkomst Pendling Huspriser Livsstilsgrupper Turisme / side 15 Overnatninger Nationalitet Forbrug Sommerhuse – antal og priser
Med venlig hilsen
Regional Udvikling / Strategi & analyse
Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Detaljeret erhvervsstruktur Eksport Iværksætteri Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb
Kontur 2009 for Langeland Kommune er udgivet af Region Syddanmark september 2009 Oplag: 500 stk. Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Design: Mediegruppen Reklamebureau
Side 2
|
13903 Kontur 2009.indb 2
KONTUR 2009
10-05-2010 11:25:54
BOSÆTNING
•
I januar 2009 boede der 13.563 indbyggere i Langeland Kommune.
•
Frem mod år 2030 forventes befolkningstallet at falde relativt kraftigt sammenlignet med udviklingen i regionen og i hele landet. Der vil være en stor stigning af borgere i aldersgruppen 65+, mens der forventes et større fald i antallet af borgere i de yngre aldersgrupper.
•
Langeland Kommune har i 2008 en nettofraflytning på 61 personer.
•
Den største nettofraflytning sker i aldersgruppen 15-25 år, som kan forklares ved flytning i forbindelse med uddannelsessøgning.
•
I et flytteregnskab, der både medregner til- og fraflytninger i kommunen, sker der flest flytninger til og fra Svendborg, Odense, Faaborg-Midtfyn, og København.
Flytningerne påvirker skattegrundlaget på Langeland positivt, i og med, at fraflytninger sker i gruppen med de laveste indkomster og tilflytning primært sker fra gruppen med høje indtægter. •
Indkomsten pr. indbygger ligger i den lave ende i regionen – både under lands- og regionsgennemsnittet.
•
Der har været en stigende udpendling gennem de sidste 10 år. I samme periode har indpendlingen været konstant.
•
Ind- og udpendlingen sker primært til og fra Svendborg.
•
De gennemsnitlige huspriser i kommunen er blandt de laveste i regionen. Dog er huspriserne i Rudkøbing en del højere. Udviklingen i huspriser 2007-2009 er lidt højere end gennemsnittet i regionen.
KONTUR 2009
13903 Kontur 2009.indb 3
|
Side 3
10-05-2010 11:26:02
BOSÆTNING
Sådan har befolkningen udviklet sig 2004-2008 Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2004 til 2008 i kommunen fordelt på sogne. over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -5 til -10 pct. Datakilde: CPR
Sådan vil befolkningen udvikle sig 2009-2030 - aldersopdelt 0-24 år Langeland Region Syddanmark Hele landet
25-64 år -20%
-22%
47%
-4%
-7%
59%
-5%
57%
-1%
Indeks: 2009 = 100
Befolkningsfremskrivning 2009-2030 Langeland Region Syddanmark Hele landet 2009 = Indeks 100 Januar 2009: 13.563 indbyggere
65+ år
Langeland
106
104
102
100
98
96
94 2009
2014
2019
2024
2029
Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2009 til 2030 i antalletÅraf borgere i tre forskellige alderskategorier. Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2009 til 2030 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik
Side 4
|
Langeland
Region Syddanmark
Hele landet
KONTUR 2009 B3_Befolkningsfremskrivning 2008-2030, 240809
13903 Kontur 2009.indb 4
10-05-2010 11:26:04
BOSÆTNING
FLYTTEMØNSTre 1998 og 2008 1998
2008
Udvikling 1998-2008 (pct.)
Samlet tilflytning
647
635
-1,9
- fra nabokommuner
384
352
-8,3
93
83
-10,8
- indvandrere fra udlandet Samlet fraflytning
646
696
7,7
- til nabokommuner
390
446
14,4
61
48
-21,3
1
-61
-
1.160
1.200
3,4
- udvandrere til udlandet Nettotilflytning Flytninger internt i kommunen
Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre (2008-tal) og et billede af udviklingen over tid (fra 1998 til 2008). Nettotilflytning defineres som tilflyttere minus fraflyttere. Datakilde: Danmarks Statistik
Langeland
UDVIKLING I FLYTTEMØNSTRE 2006-2008 800
Total
750
700
650
600 2006
2007
Tilflytning
2008
Fraflytning
Figuren giver et billede af udviklingen fra 2006 tilÅr2008. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er talt med. Datakilde: Danmarks Statistik
Tilflytninger
Fraflytninger KONTUR 2009
13903 Kontur 2009.indb 5
B5_Udvikling i flyttemønstre 2006-2008 250809
|
Side 5
10-05-2010 11:26:04
BOSÆTNING Langeland
Hvem flytter Til og fra kommunen? 30 20
0 Antal flytninger
Antal flytninger
10
0 år
10 år
20 år
30 år
40 år
50 år
60 år
70 år
80 år
90 år
100 år
-10 -20 -30 -40 -50
Til
Fra
Netto
Alder
Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er Til på alder. Samtidig Fra Netto opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2007 og 2008. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er talt med. Datakilde: Danmarks Statistik B6_Til- og fraflyttere opdelt på alder 270809
NETTOTILFLYTNING 2008 Antal tilflyttere minus fraflyttere i den enkelte kommune over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)
Datakilde: Danmarks Statistik
Side 6
13903 Kontur 2009.indb 6
|
KONTUR 2009
10-05-2010 11:26:05
BOSÆTNING
FLYTNINGER TIL OG FRA Langeland 2006-2008
top 10 over tilflytninger 2008 Fra
Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50
Tilflyttere 2008
Svendborg
Andel af samtlige tilflyttere
159
28,8%
Odense
55
10,0%
Faaborg-Midtfyn
37
6,7%
København
33
6,0%
Kerteminde
13
2,4%
Nordfyns
11
2,0%
Nyborg
11
2,0%
Aabenraa
11
2,0%
Århus
11
2,0%
Guldborgsund
8
1,4%
top 10 over fraflytninger 2008 Til
Fraflyttere 2008
Svendborg
Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning i perioden 2006 til 2008. Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2008.
Datakilde: Danmarks Statistik
Andel af samtlige fraflyttere
222
34,3%
Odense
90
13,9%
København
49
7,6%
Faaborg-Midtfyn
31
4,8%
Århus
22
3,4%
Vejen
13
2,0%
Sønderborg
12
1,9%
Haderslev
9
1,4%
Kolding
9
1,4%
Nordfyns
9
1,4%
Hvordan påvirker flytninger skattegrundlaget? Langeland
400.000 kr. +
7
300.000-399.999 kr.
2
200.000-299.999 kr.
34
100.000-199.999 kr.
-34
0-99.999 kr.
-87
Figuren viser nettotilflytninger 2008 fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år. Datakilde: Danmarks Statistik.
KONTUR 2009
13903 Kontur 2009.indb 7
|
Side 7
10-05-2010 11:26:06
BOSÆTNING
INDKOMST PR. INDBYGGER 2007 Område
Indkomst pr. indb. (kr.)
Fanø
235.840
Vejle
222.986
Kolding
220.949
Middelfart
220.881
Billund
218.530
Fredericia
216.654
Varde
215.372
Kerteminde
214.669
Esbjerg
212.361
Haderslev
211.768
Aabenraa
209.171
Vejen
208.144
Assens
INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2007
206.800
Svendborg
205.783
Faaborg-Midtfyn
205.578
Nyborg
205.576
Tønder
205.378
Nordfyns
204.806
Sønderborg
203.595
Odense
203.143
Ærø
197.926
Langeland
192.885
Region Syddanmark
210.654
Hele landet
222.283
222.284 til 374.000 kr. 210.655 til 222.283 kr. under 210.655 kr.
Både tabel og kort viser den samlede indkomst pr. indbygger.
Datakilde: Danmarks Statistik
Langeland
INDKOMSTFORDELING I kommunen 2007 Langeland Region Syddanmark Hele landet
400.000+ kr.
300.000-399.999 kr.
200.000-299.999 kr.
100.000-199.999 kr.
0-99.000 kr.
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik
Side 8
13903 Kontur 2009.indb 8
|
KONTUR 2009
Langeland
Region Syddanmark
Hele landet
10-05-2010 11:26:07
BOSÆTNING
pendlingsmønstre i Kommunen 1998
Indpendling
Udpendling
Udvikling 1998-2008
2008
Antal
894
882
-1,3%
I procent af antal arbejdspladser
14,1%
16,3%
2,3 pct.point
Antal
1.086
1.658
52,7%
I procent af antal beskæftigede borgere
16,6%
26,9%
10,3 pct.point
-192
-776
-
Nettoindpendling
Totalt antal
Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, kan ikke medtælles. Datakilde: Danmarks Statistik og CRT (SAM-K)
Udvikling i pendling 1998-2008 Langeland
2.000
Antal pendlere
Antal pendlere
1.600
1.200
800
400
0 1998
Indpendlere
2000
2002
2004
2006
2008
Udpendlere År
Datakilde: Danmarks Statistik
Indpendlere
Udpendlere
KONTUR 2009
|
Side 9
B16_Udvikling i pendling 1998-2008 250809 13903 Kontur 2009.indb 9
10-05-2010 11:26:08
BOSÆTNING
Så langt kan man komme! Fra Langeland i bil på: 0-30 min. 30-60 min.
Fra Langeland med offentlig transport på: 0-30 min. 30-60 min.
Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen (den orange prik på kortet) i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30 minutter og 60 minutter.
Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI
Side 10
|
13903 Kontur 2009.indb 10
KONTUR 2009
10-05-2010 11:26:10
BOSÆTNING
Udpendling fra Langeland 1998 og 2008 Langeland
1.000
936
Figuren viser udpendling i 1998 og i 2008. Søjlerne viser de kommuner, som flest pendler til.
Antal pendlere
800
600
521
Datakilde: Danmarks Statistik og CRT (SAM-K)
400
200
141
159
113
145 45
38
37
44
0 Svendborg
1998
Odense
Faaborg-Midtfyn Uden for Danmark
København
2008 Langeland
Indpendling til Langeland 1998 og 2008 1998
2008
641
B21_Udpendling 1998 og 2008 260809 Figuren beskriver indpendling i 1998 og i 2008. Søjlerne viser de kommuner, hvor flest indpendlere bor.
Antal pendlere
Datakilde: Danmarks Statistik og CRT (SAM-K)
600
582
400
200
42
1998
2008
37
52 12
20
11
19
0 Svendborg
Arbejdspladser pr. 100 indbyggere
52
Faaborg-Midtfyn
1998
Odense
Frederikshavn
København
2008
B22_Indpendling 1998 og 2008 260809
Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 år 100 til 183 80 til 100 43 til 80 Kortet udtrykker om den enkelte kommune er et udpræget bosætningsområde eller en udpræget erhvervskommune.
Datakilde: Danmarks Statistik
KONTUR 2009
13903 Kontur 2009.indb 11
|
Side 11
10-05-2010 11:26:11
BOSÆTNING
Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner og byer Kommune
Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m2)
By
Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)
Odense
13.310
Odense
13.946
Kolding
11.631
Kolding
13.306
Fredericia
11.478
Fredericia
Vejle
11.390
Vejle
15.435
11.311
Svendborg
13.343
10.279
Bramming
9.446
Esbjerg
12.266
Svendborg Esbjerg
11.632
Ribe
11.296
Middelfart
10.258
Middelfart
11.038
Kerteminde
10.164
Kerteminde
-
Munkebo
-
-
-
Fanø
9.141
Nyborg
8.959
Nyborg
Sønderborg
8.643
Nordborg
Assens Faaborg-Midtfyn Haderslev
10.923 -
Sønderborg
11.310
8.353
Assens
11.455
8.117
Faaborg
9.877
Ringe
9.229
7.912
Haderslev
10.468
Vojens
7.293 11.186
Varde
7.614
Varde
Nordfyns
7.301
Bogense
-
Otterup
-
Vejen
7.221
Vejen
Aabenraa
7.140
Rødekro Aabenraa
Billund
7.125
Billund
9.327 9.493 -
Grindsted
8.477
Marstal
7.078
Ærø
6.929
Langeland
6.576
Rudkøbing
9.271
Tønder
6.060
Tønder
7.981
Region Syddanmark
9.433
-
Ærøskøbing
-
-
Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden fra 1. januar til 31. august 2009. I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris. Datakilde: OIS
Side 12
|
13903 Kontur 2009.indb 12
KONTUR 2009
10-05-2010 11:26:11
BOSÆTNING
Huspriser i alle landets kommuner Relativt prisniveau i perioden 1. kvt. 2008 - 2. kvt. 2009
Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Region Syddanmark Under gennemsnittet i Region Syddanmark
Kortet viser relativt niveau for kvadratmeterprisen på handlede parcel- og rækkehuse. Gennemsnitspris for perioden 1. kvt. 2008 til og med 2. kvt. 2009. Datakilde: Realkreditraadet
Udvikling i huspriser 2007-2009 Område
Vækst 2007 (pct.)
Vækst 2008 (pct.)
Vækst 2009 1.- 3. kvartal (pct.)
Assens Kommune
9,9
0,9
-2,2
Billund Kommune
11,2
5,0
-1,8
Esbjerg Kommune
13,3
1,5
-2,2
3,3
-0,7
-
Fredericia Kommune
12,0
5,2
-11,4
Faaborg-Midtfyn Kommune
10,6
5,9
-2,1
Haderslev Kommune
11,4
7,2
-7,9
Kerteminde Kommune
17,8
-3,5
4,7
11,1
2,5
-6,6
16,2
0,8
0,4
Middelfart Kommune
15,9
3,4
-8,9
Nordfyns Kommune
14,9
1,2
-1,9
Nyborg Kommune
10,9
6,6
-5,0
Odense Kommune
10,9
-3,5
-5,7
Svendborg Kommune
19,2
4,0
-2,7
Sønderborg Kommune
8,3
1,0
0,3
Tønder Kommune
9,8
0,1
3,7
Varde Kommune
9,8
2,9
1,1
Vejen Kommune
12,6
6,9
0,3
Vejle Kommune
12,0
4,5
-4,0
Ærø Kommune
9,7
4,8
-9,6
Aabenraa Kommune
7,8
4,7
0,9
Region Syddanmark
11,8
2,0
-3,6
Hele landet
6,5
-4,3
-9,9
Fanø Kommune
Kolding Kommune Langeland Kommune
Tabellen viser udviklingen i husprisniveauet for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditraadet
KONTUR 2009
13903 Kontur 2009.indb 13
|
Side 13
10-05-2010 11:26:12
BOSÆTNING Figur Langeland
Livsstilsgrupper 50
Befolkningsandel i procent
befolkningsandel i procent
40
30
20
10
0 Boligejere Komfort og Livet på med hygge gården overskud
Langeland
Velhavere Fællesskab Storbyliv
Region Syddanmark
Seniorer Unge på vej
Danmark
Figuren viser andelen af befolkningen i kommunen inden for hver livsstilsgruppe sammenholdt med gennemsnittet for hhv. Region Syddanmark og hele Danmark. Datakilde: Geomatic a/s
Langeland
Region Syddanmark
Danmark
Livsstilsgrupper – hvad er det? 270809 B27_Livstilsgrupper Livsstil handler om måden vi lever på, vores værdier og præferencer. De er selvfølgelig afhængige af mange ting som alder, køn, religion, kultur, socioøkonomisk status og så videre. Men vores livsstil er også afhængig af det miljø, vi er vokset op i, hvad vi er blevet opdraget til eller på anden vis har overtaget fra vores forældre og omgangskreds.
pel en kommune – og hvilke typer og grupper der ikke er særligt udbredte i det pågældende område. Den viden kan være med til at sige noget om, hvad folk efterspørger inden for f.eks. kultur, fritid og bosætning. Omvendt kan den viden også bruges til at sige noget om, hvad der mangler, hvis man ønsker at tiltrække bestemte grupper eller typer.
Geomatic a/s har sammenstillet og analyseret demografiske, socioøkonomiske og adfærdsmæssige adressebaserede data og har gennem statistiske metoder opdelt befolkningen i 32 livsstilstyper fordelt på 8 overordnede livsstilsgrupper. Da dataene er adressebaserede er det muligt at belyse hvilke livsstilstyper og –grupper der dominerer i et givet geografisk område, for eksem-
I figuren er valgt at fokusere på grupperne. De er beskrevet nærmere i appendiks. Hvis man vil vide lidt mere om livsstilstyperne kan man se en beskrivelse på www.regionsyddanmark.dk/ livsstilstyper. På hjemmesiden www.geomatic.dk kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper.
Side 14
|
13903 Kontur 2009.indb 14
KONTUR 2009
10-05-2010 11:26:12
TURISME
TURISME •
846.000 turister valgte at besøge Langeland Kommune i 2006. Pr. 100 indbygger svarer det til 6.071, hvilket er en del højere end niveauet i hele Region Syddanmark, som i samme år var på 2.305 turister pr. 100 indbygger.
•
Den største turistgruppe udgøres af danskere med 67 pct. af den samlede turistgruppe. Den næststørste turistgruppe er tyske turister, som udgør 20 pct.
•
Det gennemsnitlige døgnforbrug pr. turist er relativt lavt, hvilket sandsynligvis kan forklares ved den store andel af turister, der overnatter i ferie- og sommerhuse på Langeland.
KONTUR 2009
13903 Kontur 2009.indb 15
|
Side 15
10-05-2010 11:26:18
TURISME
Antal overnatninger 2006 Langeland Overnatninger og endagsturister
i alt pr. 100 indbygger
•
heraf overnatninger i feriehuse
i alt pr. 100 indbygger
•
heraf overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i lystbådehavne
i alt pr. 100 indbygger
Region Syddanmark
Hele landet
846.000
27.423.000
118.293.000
6.071
2.305
2.172
266.000
6.339.000
25.016.000
1.909
533
459
219.900
8.009.000
28.963.000
1.578
673
532
I tabellen vises antal overnatninger og endagsturister i 2006. Det samlede overnatningstal og overnatninger i feriehuse er tal beregnet delvist på baggrund af stikprøveundersøgelser. Med denne lidt usikre opgørelse inkluderes overnatninger i lånt og eget feriehus i de samlede tal. Overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i lystbådehavne er totaltællinger fra Danmarks Statistik. Datakilde: Danmarks Statistik, Visit Denmark og CRT (SAM-K)
Hvor kommer Turisterne Fra? Langeland
2%
Danmark Tyskland Norge og Sverige Øvrige lande
11%
Beregnede tal for 2006.
20% Datakilde: CRT (SAM-K)
67%
Danske Side 16
|
13903 Kontur 2009.indb 16
Tyske
Nordiske lande
Øvrige lande
KONTUR 2009
T2_Turisternes nationalitet i kommunen 270809
10-05-2010 11:26:18
TURISME
Turisternes forbrug 2006 Gennemsnitlig døgnforbrug (kr.)
Forbrug i alt (mio. kr.)
Assens Kommune
718
422
Billund Kommune
980
397
Esbjerg Kommune
892
611
Fanø Kommune
385
381
Fredericia Kommune
986
673
Faaborg-Midtfyn Kommune
468
396
Haderslev Kommune
354
811
Kerteminde Kommune
402
259
Kolding Kommune
747
1.112
Langeland Kommune
490
414
Middelfart Kommune
717
596
Nordfyns Kommune
293
272
Nyborg Kommune
1.016
547
Odense Kommune
755
1.404
Svendborg Kommune
596
624
Sønderborg Kommune
383
1.169
Tønder Kommune
365
880
Varde Kommune
406
1.248
Vejen Kommune
695
113
Vejle Kommune
806
1.307
Ærø Kommune
369
108
Aabenraa Kommune
354
758
Region Syddanmark
529
14.501
Hele landet
582
72.687
Tabellen viser beregnede tal for turisternes forbrug. Først vises det gennemsnitlige døgnforbrug pr. turist i kommunerne, i Region Syddanmark og på landsplan. Dernæst vises, hvor mange kroner turisterne samlet set brugte i 2006. Datakilde: Visit Denmark
KONTUR 2009
13903 Kontur 2009.indb 17
|
Side 17
10-05-2010 11:26:18
TURISME
sommerhuse og salgspriser Antal sommerhuse 2009
Salgspris pr. m2 2008/09 (kr.)
Assens Kommune
716
-
Billund Kommune
360
21.812
Esbjerg Kommune
431
-
2.829
22.248
152
-
Faaborg-Midtfyn Kommune
1.259
22.105
Haderslev Kommune
1.554
19.839
Kerteminde Kommune
1.818
20.677
Kolding Kommune
1.543
21.905
Langeland Kommune
2.109
18.620
Middelfart Kommune
1.417
24.960
Nordfyns Kommune
3.191
19.338
Nyborg Kommune
830
-
Odense Kommune
0
-
Svendborg Kommune
809
-
Sønderborg Kommune
2.175
15.472
Tønder Kommune
2.031
16.365
Varde Kommune
8.091
18.733
Vejen Kommune
94
-
Vejle Kommune
1.285
25.221
Ærø Kommune
339
11.175
Fanø Kommune Fredericia Kommune
Aabenraa Kommune
830
19.433
Region Syddanmark
33.863
19.485
Hele landet
214.818
17.911
Sommerhuspriser I tabellen øverst på siden vises hhv. antal sommerhuse og den gennemsnitlige kvadratmeterpris på handlede sommerhuse i 2008 og 1. og 2. kvartal af 2009. Kortet viser sommerhuspriserne i alle landets kommuner i samme periode.
Gennemsnitlig m2 -pris for sommerhuse, 2008-2009 20.000 til 29.800 kr. 15.000 til 20.000 kr. 1.175 til 15.000 kr. Data mangler
Datakilde: Danmarks Statistik og Realkreditraadet
Side 18
|
13903 Kontur 2009.indb 18
KONTUR 2009
10-05-2010 11:26:20
ERHVERVSFORHOLD
ERHVERV$FORHOLD •
Langeland Kommune havde 6.173 beskæftigede borgere i 2008. De mange pensionister i kommunen gør, at arbejdstyrken er relativ lille.
•
Fra 2003 til 2008 har der været en relativ stor vækst i antallet af beskæftigede i kommunen inden for energi- og miljøområdet sammenlignet med udviklingen på landsplan.
•
Med bopæl i Langeland Kommune kan der inden for en afstand af 30-60 minutters kørsel nås hhv. 19.401 og 118.565 arbejdspladser.
•
Bygge/bolig samt fødevareområdet bidrager mest til den samlede værditilvækst i kommunen.
•
•
67 pct. af arbejdspladserne i kommunen er inden for den private sektor.
Nye virksomheders overlevelsesrate er tæt på regionsgennemsnittet. Dog er jobskabelsen i de nye virksomheder blandt de laveste i regionen.
•
I den private sektor er der en relativ specialisering inden for energi/miljø, fødevarer og turisme.
•
5,6 pct. af alle jobs i den private sektor er i nye virksomheders (etableret i perioden 2002 til 2006). KONTUR 2009
13903 Kontur 2009.indb 19
|
Side 19
10-05-2010 11:26:23
ERHVERVSFORHOLD
Antal arbejdspladser i de syddanske kommuner 2008 Område
Antal arbejdspladser (heraf private)
Arbejdspladser i Kommunen
Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)
Assens
17.320
(12.572)
77
(56)
Billund
16.924
(12.756)
123
(93)
Esbjerg
62.356
(43.153)
101
(70)
1.130
(789)
64
(44)
Fredericia
28.529
(18.011)
107
(68)
Faaborg-Midtfyn
22.557
(15.527)
82
(57)
Fanø
Haderslev
26.713
(17.671)
90
(59)
Kerteminde
12.973
(10.493)
103
(84)
Kolding
51.923
(39.515)
110
(84)
Langeland
5.397
(3.596)
75
(50)
Middelfart
17.676
(12.126)
88
(60)
Nordfyns
11.240
(8.113)
70
(51)
Nyborg
12.370
(7.580)
73
(45)
Odense
102.300
(65.104)
102
(65)
Svendborg
25.881
(16.083)
82
(51)
Sønderborg
37.944
(26.170)
95
(66)
Tønder
19.330
(13.903)
92
(67)
Varde
24.127
(18.193)
93
(70)
Vejen
20.628
(15.759)
93
(71)
Vejle
56.441
(38.925)
100
(69)
Ærø
2.624
(1.686)
76
(49)
30.313
(21.444)
95
(67)
606.696
(419.169)
95
(66)
2.857.565 (1.934.697)
96
(65)
Aabenraa Region Syddanmark Hele landet
Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 1. kvartal 2009 500 til 2.280 100 til 500 0 til 100
Datakilde: CVR
Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, i Region Syddanmark og i hele landet. I parentes er vist antallet af private arbejdpladser. Desuden vises antallet af arbejdspladser sat i relation til antallet af borgere i alderen 25-64 år. I parentes vises antal private arbejdspladser. Datakilde: Danmarks Statistik
Arbejdsstyrke (DK) Beskæftgelse (DK) Arbejdsstyrke (Langeland) Beskæftigelse (Langeland)
Andel af befolkningen (%)
arbejdsstyrke og beskæftigelse 2000-2008
Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet.
Andel af befolkningen (%)
Langeland
83 82 81 80 79 78 77 76 75 74 73 72 71 70 69 68 67 66 65 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Datakilde: Danmarks Statistik År
Side 20
13903 Kontur 2009.indb 20
|
KONTUR 2009
Arbejdsstyrke (Langeland)
Beskæftigelse (Langeland)
Arbejdsstyrke (Hele landet)
Beskæftigelse (Hele landet)
10-05-2010 11:26:24
ERHVERVSFORHOLD
Adgang til arbejdspladser 2009 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. Specielt for denne tabel er, at arbejdspladser kun inkluderer lønmodtagere, og én arbejdsplads er lig én fuldtidslønmodtager.
Datakilde: Danmarks Statistik og CVR
Område
Antal beskæftigede borgere
Assens
21.264
28.079
242.714
Billund
14.021
30.978
294.151
Esbjerg
59.176
64.377
217.547
1.664
34.668
77.498
Fredericia
25.410
130.651
490.142
Faaborg-Midtfyn
25.989
36.355
165.773
28.771
85.230
336.556
Fanø
Haderslev
Antal arbejds- Antal arbejdspladser inden- pladser indenfor 30 min. fra for 60 min. fra den største by den største by i kommunen i kommunen
11.907
93.532
196.680
47.467
148.183
517.708
Langeland
6.173
19.401
118.565
Middelfart
19.313
137.532
408.724
Nordfyns
15.253
92.965
227.228
Nyborg
15.558
119.546
267.201
Odense
94.637
161.378
336.670
Svendborg
28.929
75.627
183.681
Sønderborg
37.636
46.918
97.330
Tønder
20.331
12.999
74.006
Kerteminde Kolding
Varde
26.933
55.734
171.107
Vejen
22.435
92.426
350.989
Vejle
56.095
169.893
596.911
Ærø
2.981
1.560
1.560
30.134
54.903
190.250
Aabenraa
Hvad laver de 25-64 årige? Langeland
Langeland
Hele landet
8,2
61,7
5,4
2,4
73,5
0%
20%
40%
20,2
1,8
60%
7,5
11,9
80%
Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken
7,5
100%
Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2008.
Datakilde: Danmarks Statistik Selvstændige
Lønmodtagere
Arbejdsløse
Pensionister
Uden for arbejdsstyrken
E5_ Arbejdsstyrke og socioøkonomisk status 2008 240809
KONTUR 2009
13903 Kontur 2009.indb 21
|
Side 21
10-05-2010 11:26:24
ERHVERVSFORHOLD
Hvad laver de 25-64 årige? Langeland
ersoner med dansk oprindelse P Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande
60
procent
45
30
15
0
Figuren viser den socioøkonomiske status for forskellige befolkningsgrupper i alderen 25-64 år i kommunen, år 2008. Befolkningen er opdelt i personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Datakilde: Danmarks Statistik
Personer med dansk oprindelse
Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande
Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande
Område
Indkomst pr. beskæftiget (kr.)
E6_Arbejdsstyrke og socioøkonomisk status - fordelt på landegrupper 240809
Middelfart
331.393
Vejle
331.352
Kolding
329.931
Kerteminde
325.979
Fredericia
324.445
Fanø
324.256
Billund
323.962
Varde
321.792
Esbjerg
321.280
Haderslev
320.019
Aabenraa
318.551
Assens
318.046
Sønderborg
316.879
Vejen
314.973
Nyborg
314.193
Odense
314.098
Faaborg-Midtfyn
313.623
Svendborg
313.214
Tønder
312.665
Nordfyns
308.451
Langeland
292.154
Ærø
291.915
Region Syddanmark
317.417
Hele landet
Side 22
13903 Kontur 2009.indb 22
|
indkomst pr. beskæftiget 2007 Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen 25-64 år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst.
Datakilde: CRT (SAM-K)
333.599
KONTUR 2009
10-05-2010 11:26:25
ERHVERVSFORHOLD
Langeland
arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2008 1.801 33%
Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser 3.596 67%
Datakilde: Danmarks Statistik
Offentlige arbejdspladser
Private arbejdspladser
Kommunens erhvervsstruktur - den offentlige sektor 2008 E8_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 250809
Figuren viser fordeling af de offentlige arbejdspladser i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet - fordelt på otte hovedområder.
Offentlig administration, forsvar mv. Undervisning Sundhedsvæsen Foreninger, kultur, fritid mv. Børnepasning Ældrepleje og omsorg i øvrigt
Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af Postvæsen og transport
e-Statistik.dk
El, vand og varmeforsyning og affaldshåndtering
0
5
Langeland
10
15
20
25
Region Syddanmark
Langeland
Region Syddanmark
30
35 procent p
Hele landet
Hele landet
Kommunens erhvervsstruktur - den private sektor 2008 Langeland
E10_Kommunens erhvervsstruktur i den offentlige sektor 2008 260809
Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet - fordelt på ressourceområder.
Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation
Datakilde: Danmarks Statistik
Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0
Langeland
5
10
15
20
Region Syddanmark
Ressourceområder – Langeland hvad er det? Region Syddanmark
25
procent
Hele landet
Hele landet
Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg E9_Erhvervsstruktur 2008 privat sektor 250809 (til bord). Se appendiks for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde.
KONTUR 2009
13903 Kontur 2009.indb 23
|
Side 23
10-05-2010 11:26:26
el af den samlede
ERHVERVSFORHOLD E11_ Erhvervsspecialisering 270809
Hvilke ressourceområder i kommunen har relativt mange beskæftigede, og hvilke har relativt få beskæftigede? Figuren viser kommunens andel af den samlede private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser i hele landet, der findes i kommunen.
Langeland
erhvervsspecialisering 2008 Energi/miljø Fødevarer Turisme Medico/sundhed Bygge/bolig Transport Møbler/beklædning Øvrige erhverv
0,19
IT/kommunikation
Datakilde: Danmarks Statistik
0,0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
procent
Langeland
Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2008
Energi/miljø Medico/sundhed Turisme Transport Offentlig sektor Møbler/beklædning
Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.
Fødevarer Bygge/bolig It/kommunikation Øvrige erhverv Alle brancher -50
0
50
100
150
200
250
Datakilde: Danmarks Statistik
300
procent
Langeland
Langeland
Hele landet
Udvikling i erhvervsstrukturen 2007-2008 Langeland
Energi/miljø
Hele landet Medico/sundhed
Transport
E12_Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2008 270809 IT/kommunikation
Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.
Fødevarer Turisme Offentlig sektor Bygge/bolig Møbler/beklædning Øvrige erhverv
Datakilde: Danmarks Statistik
Alle brancher -15
-10
-5
0
5
10
15
procent
procent
Langeland
Side 24
|
KONTUR 2009
Hele landet
Langeland
Hele landet
E13_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2007-2008 270809 13903 Kontur 2009.indb 24
10-05-2010 11:26:28
ERHVERVSFORHOLD
Langeland
Detaljeret erhvervsstruktur 2008
Langeland
Område Fødevarer
Primære erhverv
453
Fremstillingserhverv
128
Støtteerhverv
17
Serviceerhverv Møbler Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne. Farverne viser om kommunens andel af landets arbejdspladser på området er:
377
Fremstillingserhverv
Beklædning
Turisme Bygge/bolig
6
Serviceerhverv
22
Fremstillingserhverv
22
Serviceerhverv
53
Serviceerhverv
186
Primær erhverv
5
Fremstillingserhverv
157
Støtteerhverv større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst tre gange større end kommunens samlede andel af arbejdspladserne i hele landet.
Datakilde: Danmarks Statistik
0
Serviceerhverv IT/kommunikation
Transport
Energi/miljø
Medico/sundhed
681
Fremstillingserhverv
4
Støtteerhverv
0
Serviceerhverv
112
Primær erhverv
0
Fremstillingserhverv
28
Serviceerhverv
216
Primære erhverv
0
Fremstillingserhverv
221
Serviceerhverv
88
Fremstillingserhverv
115
Serviceerhverv Øvrige
99
Fremstillingserhverv
168
Operationel service mm.
138
Handel
87
Rest
213
I alt
3.596
Specialisering inden for de enkelte ressourceområder Da de ni ressourceområder er baseret på ”jord til bord”-princippet, så er et ressourceområde i princippet en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): • Primære erhverv (svineproduktion) • Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) • Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) • Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)
E16_Kommunens specialisering inden for de enkelte subressourceo
KONTUR 2009
13903 Kontur 2009.indb 25
|
Side 25
10-05-2010 11:26:28
ERHVERVSFORHOLD Langeland figur
Økonomiske styrker og svagheder
Vækst i produktivitet i kommunen. 2003-2007
70%
It/kommunikation
60% 50% 40%
Fødevarer
30%
Gennemsnitlig vækst i produktivitet på landsplan
20%
Bygge/bolig
Transport
Gennemsnitlig vækst i produktivitet i kommunen
10% Øvrige erhverv 0%
Turisme
Møbler/beklædning -10% 0
1 Økonomisk specialisering
Boblernes farve viser vækst i produktivitet på landsplan (2003-2007):
Høj Mellem
2
3
Boblernes størrelse viser ressourceområdets andel af den samlede værditilvækst i kommunen:
Lille Middel Stor
Lav E14_Erhvervsmæssige styrker og svagheder - 2009 030909
Figuren viser et billede af den økonomiske status og udvikling i den private sektor i kommunen: •
• • •
Den vandrette akse viser kommunens økonomiske specialisering inden for de enkelte ressourceområder. Ligger området til højre for 1-tallet på aksen, bidrager ressourceområdet med en større andel af kommunens samlede værditilvækst end på landsplan (værditilvækst opgøres som omsætning minus vareforbrug). På den lodrette akse vises vækst i produktivitet fra 2003-2007 (produktivitet opgøres som værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget). Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets bidrag til den samlede værditilvækst i den private sektor i kommunen. Boblernes farve viser om produktivitetsvæksten har været høj eller lav på landsplan i perioden 2003-2007.
Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse).
Eksport – fordelt på varegrupper 2005
Langeland
Tre største eksportgrupper Jern- og metalprodukter Føde-, drikke- og tobaksvarer Transportvirksomhed
Region Syddanmark Tabellen indikerer de tre varegrupper, som giver de største eksportindtægter.
Jern- og metalprodukter Føde-, drikke- og tobaksvarer Transportvirksomhed
Hele landet
Jern- og metalprodukter Transportvirksomhed
Datakilde: CRT (SAM-K)
Side 26
13903 Kontur 2009.indb 26
|
Kemisk- og plastindustrivarer
KONTUR 2009
10-05-2010 11:26:29
ERHVERVSFORHOLD
Langeland
Nye virksomheder 2003-2006
10,0
Etableringsrate
Etableringsrate
12,5
7,5
5,0 2003
Langeland
2004
Ă…r Region Syddanmark
2005
2006
Hele landet
Langeland Kommune Region Syddanmark Hele virksomheder. landet Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige
Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
E17_Udvikling i antal nye virksomheder 2003-2006 280809
Nye virksomheder 2006 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 10 til 11,4 pct. 8,5 til 10 pct. 6,8 til 8,5 pct.
Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
KONTUR 2009
13903 Kontur 2009.indb 27
|
Side 27
10-05-2010 11:26:30
ERHVERVSFORHOLD
Iværksætteri – overlevelse og jobvækst 6,0
Vejle
5,0
Jobvækst (2002) - 2007
Kolding 4,0
Sønderborg
Tønder
Vejen
Odense
Landsgennemsnit
Fredericia Aabenraa Esbjerg Faaborg-Midtfyn
3,0
2,0
Nyborg
Haderslev
Varde
Ærø
Assens
Svendborg Middelfart Nordfyns Billund Kerteminde Langeland
Fanø
1,0
0,0 40%
45%
50%
55%
60%
65%
70%
75%
80%
Overlevelsesandel (2002) -2007 Hvordan klarer nye virksomheder sig i de forskellige kommuner? På den vandrette akse vises overlevelsesrate, som angiver, hvor stor en andel af virksomhederne, der blev etableret i 2002, der stadig eksisterer i 2007. På den lodrette akse vises jobskabelse, som er gennemsnitligt antal ansatte i 2007, for de virksomheder, der blev etableret i 2002 og fortsat er i live i 2007. De stiplede linier viser Langeland E19_Iværksætteri - overlevelse og jobvækst 270809 landsgennemsnittet. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
7,5%
7,8%
13,8%
11,1%
11,8%
9,7%
9,0%
9,0%
8,9%
8,8%
8,1%
8,6%
8,0%
7,6%
7,2%
7,4%
6,3%
5,8%
5,7%
5,7%
5,3%
5,6%
4,7%
4,0%
De nye virksomheders jobandel
Søjlerne viser jobandelen for virksomheder med etableringsår fra 2002 til 2006 ud af det samlede antal job i den private sektor i 2007. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk Side 28
|
KONTUR 2009
E20_nye virksomheders jobandel 13903 Kontur 2009.indb 28
10-05-2010 11:26:31
UDDANNELSE
•
Uddannelsesniveauet blandt borgerne i Langeland Kommune er lidt lavere end det samlede niveau i regionen og på landsplan.
•
Dog rettes der lidt op på uddannelsesbalancen i og med at de, som flytter til kommunen har et højere uddannelsesniveau end de, der bliver i kommunen.
•
Andelen af højtuddannede i beskæftigelse er blandt de laveste i regionen – både i den private og i den offentlige sektor.
•
•
De, der forlader kommunen, bliver bedre uddannede end
Andelen som i fremtiden vil gennemføre enten en ungdomsuddannelse eller en erhvervskompetencegivende uddannelse ligger lidt under niveauet på landsplan.
de, der bliver i kommunen.
KONTUR 2009
13903 Kontur 2009.indb 29
|
Side 29
10-05-2010 11:26:33
UDDANNELSE
Grundskole
Gym. udd.
Erhvervs udd.
KVU
MVU
LVU
I alt pct.
Langeland
33,5
3,1
44,5
5,0
11,7
2,1
100
Region Syddanmark
26,3
4,7
41,3
6,4
16,6
4,7
100
Hele landet
24,0
6,3
38,4
6,1
17,2
8,1
100
Uddannelsesniveau 2008 Tabellen viser andel borgere i alderen 25-64 år fordelt på den højeste fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Datakilde: Danmarks Statistik
Langeland
Uddannelsesfordeling i Kommunen 2008
100%
80%
60%
Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse + KVU MVU + LVU
40%
20%
0% 25-29 år
Uddannelsesfordeling i hele landet 2008
35-39 år
Hele landet 40-44 år 45-49 år
Ikke-komp. udd
Erhv. udd. + KVU
30-34 år
50-54 år
55-59 år
60-64 år
100%
MVU + LVU
80%
60%
Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse + KVU MVU + LVU
U2_Uddannelsesfordeling på aldersgruppe i kommunen 270809
40%
20%
0% 25-29 år
30-34 år
35-39 år
Ikke-komp. udd
Figurerne viser den højeste fuldførte uddannelse for borgerne i forskellige aldersgrupper.
40-44 år
45-49 år
Erhv. udd. + KVU
50-54 år
55-59 år
60-64 år
MVU + LVU
U3_Uddannelsesfordeling på aldersgruppe i hele landet 280809
Datakilde: Danmarks Statistik
Side 30
13903 Kontur 2009.indb 30
|
KONTUR 2009
10-05-2010 11:26:34
UDDANNELSE
0
-1,6
5
Ærø Tønder Fanø Kerteminde Sønderborg Langeland Haderslev Varde Aabenraa Faaborg-Midtfyn Svendborg Assens Billund Esbjerg Nyborg Vejen Middelfart Nordfyns Odense Kolding Vejle Fredericia
10
-35
20
25
6,0
3,4 2,7
0
-34,0
-40
15
0,0
-0,9
-3
13,9 13,8 12,3
3
6
30 procent
7,3 7,1
8,2 8,1 8,1
35
9 procent
45
15,0 14,9 14,3 13,8
-25
-20 procent
50
17,2 17,1
erhvervsfaglig uddannelse eller KVU Region Syddanmark: 7,5 pct. Hele landet: 4,9 pct.
12
15
18
Uden erhvervskompetencegivende uddannelse
-26,4 -25,6 -24,9 -24,3 -24,2 -23,3 -22,6 -21,9 -21,6 -21,2 -21,0 -20,9 -20,6 -20,5 -20,0 -19,9 -19,7 -18,0 -17,8 -17,1 -15,0
-30
MVU eller LVU Region Syddanmark: 32,3 pct. Hele landet: 36,4 pct.
40
12,5
10,0 9,9 9,9 9,6
48,4
Langeland
U9_Andel borgere uden erhv. komp. giv. udd. 1998-2008 280809
Vejen Nordfyns Varde Middelfart Billund Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Vejle Langeland Kolding Tønder Aabenraa Kerteminde Fredericia Svendborg Haderslev Esbjerg Sønderborg Ærø Odense Fanø
9,9
6,6
36,8 35,2 34,4 33,9 33,9 31,9 30,3 28,6 28,5 27,6 25,6 23,8 22,4
43,6 41,8 41,7
Langeland
U8_Andel borgere med erhv. udd eller KVU 1998-2008 280909
Middelfart Nyborg Vejle Kolding Odense Kerteminde Assens Fredericia Nordfyns Svendborg Vejen Esbjerg Faaborg-Midtfyn Haderslev Varde Sønderborg Aabenraa Billund Fanø Tønder Langeland Ærø
Langeland
U7_Andel borgere med MVU eller LVU 1998-2008 280809
Udvikling 1998-2008 i antal borgere med:
Region Syddanmark: -20,5 pct. Hele landet: -18,5 pct.
-15
-10
-5
0
De tre diagrammer viser væksten i antal borgere i alderen 25-64 år, som har det pågældende uddannelse som højst fuldførte uddannelse. Datakilde: Danmarks Statistik
KONTUR 2009
13903 Kontur 2009.indb 31
|
Side 31
10-05-2010 11:26:35
UDDANNELSE
borgere med MVU eller LVU 2008 24,4 til 48,4 pct. 20,7 til 24,4 pct. 12,8 til 20,7 pct.
Kortet viser, hvor stor en andel af borgerne i alderen 25-64 år, der er højtuddannede i landets kommuner. Datakilde: Danmarks Statistik
Langeland
12,9%
9,9%
14,5%
45,5%
41,2%
42,2%
11,5%
12,9%
10,5%
10,9%
10,4%
10,1%
10,3%
9,2%
9,8%
8,8%
8,3%
8,6%
8,3%
8,2%
8,2%
7,5%
8,1%
7,1%
6,9%
6,4%
6,5%
beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2008
Langeland
beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2008
44,1%
44,7%
44,0%
43,5%
43,8%
40,1%
42,9%
40,1%
39,1%
39,0%
38,0%
37,9%
37,8%
37,5%
37,2%
36,5%
36,0%
34,4%
32,2%
32,1%
31,2%
U5_ Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2008 280809
De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftigede på arbejdspladser i kommunen. Datakilde: Danmarks Statistik
Side 32
13903 Kontur 2009.indb 32
|
U6_Andel beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2008 280809
KONTUR 2009
10-05-2010 11:26:37
UDDANNELSE
Uddannelsesforløb - uddannelsesbalance 2005 Tabellen viser uddannelsesniveauet for de unge, der forlod grundskolen i 1991 fordelt på 3 grupper: • de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Langeland Kommune og var bosat i kommunen i 2005 • de unge, der forlod grundskolen i 1991 i en anden kommune end Langeland Kommune, men var bosat i Langeland i 2005 • de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Langeland Kommune, men ikke var bosat i Langeland i 2005
Fortsat i kommunen
Tilflyttere
Fraflyttere
Ikke-erhvervskomp. udd.
32,1
26,9
25,5
Erh.-udd. + KVU
61,5
57,7
44,5
MVU + LVU
6,4
15,4
30,0
I alt - pct.
100
100
100
78
26
110
Samlet antal
Datakilde: TrendEduc
Uddannelsesprofil i Kommunen og i hele landet
Uden kompetencegivende uddannelse
Erhvervskompetencegivende uddannelse
20% 16%
72% 76%
Studiekompetencegivende uddannelse
7%
8%
Erhvervsfaglig: 35% 31% Videregående udd: 37% 45%
Uden ungdomsuddannelse
Med ungdomsuddannelse
25% 20%
73% 80% Erhvervsfaglig: Gymnasial udd: Begge kompetencer:
39% 37% 42% 52% 7% 10%
Grundskole
100% 100% Langeland Hele landet Tallene i figuren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Udfra den historiske udvikling fremskriver modellen, hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2007, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Nationalt er der målsætninger om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50 pct. skal tage en videregående uddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriet KONTUR 2009
13903 Kontur 2009.indb 33
|
Side 33
10-05-2010 11:26:37
APPENDIKS
livsstilsgrupper Boligejere med overskud udgør en gruppe relativt velhavende mennesker. Aldersprofilen er bred – i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør efterlønnen et bekvemt valg til at forsøde alderdommen. Gruppen har eller har haft en høj indkomst og følgelig opbygget en betragtelig formue, som for en dels vedkommende er bundet i mursten. Boligejere med overskud tænker i frihed og friværdi og gøremål i fritiden, med eller uden børn og børnebørn. I gruppen læser man generelt de større, landsdækkende aviser, men også regionalaviser. Derudover har Erhvervsbladet samt magasiner som Lederne eller Dansk Golf flere læsere her end i befolkningen som helhed. Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn, fra de helt små og til voksne (og flyttet fra hjemmet). I denne gruppe arbejder man og har det sikkert godt med det, men for en del er efterløn og et frit otium noget som nærmer sig. Formuen er helt generelt middel, en del af den er bundet i det hus, som man under alle omstændigheder ejer selv. Det kan være et ældre landsbyhus med bindingsværk eller et nyere rækkehus i et forstadskvarter. Hos Komfort og hygge betyder fritiden, huset og haven meget. Livet på gården omfatter både egentlige landmænd og de udflyttere til landbrugsejendomme som vil et liv på en gård, men som ikke har nogen erhvervsmæssig tilknytning til landbruget i øvrigt. Livet på gården udgøres af familier, som ejer deres hus, samt en yngre type som bor til leje. I forhold til mange øvrige dele af den danske befolkning er avislæsemønstre anderledes: De større landsdækkende aviser udgør ikke den primære kilde til daglig viden. På radiosiden lyttes til nær- og lokalradio eller de større kommercielle kanaler. Velhavere dækker over nogle af landets mest velhavende husstande og familier. Ikke alle bor i palæerne, men man har ikke mindst på grund af de senere års økonomiske vækst og stigninger i ejendomspriserne opnået store gevinster. Man har sit på det tørre og bor i store huse, som ofte omtales som liebhaveri og ”lystejendomme”. Gruppen er beskæftiget bredt – men under alle omstændigheder i beskæftigelse. Beskæftiget kan de også kaldes i fritiden, hvor Velhavere generelt er meget aktive: Dels går de gerne ud om aftenen, dels udøver de i høj grad forskellige sportsog fritidaktiviteter. En større andel har sommerhuse. Succes kan måske siges at være en faktor for denne gruppe; selv siger de at penge ikke må være en målestok for, hvordan man klarer sig i forhold til andre.
Side 34
13903 Kontur 2009.indb 34
|
Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i lejligheder og række-/kædehuse. Offentlig leje er det typiske ejerforhold. Nok omfatter Fællesskab ikke landets rigeste husstande, men i høj grad nyder man godt af nærvær og sammenhold i beboelserne, med et overskud til alt der ikke er arbejde. Af fritidsaktiviteter er det ikke sport, der fylder mest. Fællesskab ser typisk mere TV end landsgennemsnittet som tilbydes gennem antenneforeningen. Herfra modtager man typisk også Beboerbladet – læsning heraf går meget kraftigt igennem for alle typer inden for gruppen. Til gengæld læses de store aviser såsom Berlingske, Jyllandsposten, Politiken eller Kristeligt Dagblad ikke; regionalaviser heller ikke. Storbyliv findes i mange varianter. Gruppen spænder fra unge veletablerede familier over familier godt i gang med job og familie til ældre husstande med voksne enlige eller singler i leje- og andelsboliger. Det er byen, der drager – om et tog eller en bus så skal bringe en derhen, er mindre afgørende. Man går gerne ud til arrangementer, i biografen eller lignende. De fleste finder, at der skal afsættes flere penge til kunst og kultur, og man stiller gerne krav om høj kvalitet – både i indkøb og i det offentliges forvaltning af danske værdier. Storbyliv finder at Danmark skal være mere åben for omverdenen, at der gøres for lidt for flygtninge og at vores traditionelle værdier nok skal bestå. Gruppen har normalt ikke noget problem med at tingene forandrer sig hurtigt, men man er ikke parat til at acceptere forringelser i miljøet. Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet, stillingtagen til moderne virkemidler og løsninger, boligform og meget andet. Der er således tale om en ret sammensat gruppe. I andre henseender ligner seniorer hinanden. Eksempelvis køber eller lejer man ikke film og seniorer er ikke alle tilbøjelige til at bruge PC derhjemme. En del bruger ikke engang mobiltelefon. Unge på vej bor på kollegier, værelser eller ungdomslejligheder af en overskuelig størrelse. Gruppen råder ikke over store personlige formuer, men man gør noget ved det – tager en uddannelse og har planer for fremtiden. Når de unge på vej ikke lige læser eller arbejder ved siden af, er der gang i de sociale netværk. Gruppen er meget aktiv hvad angår fritid og sport – både individuelle discipliner og holdsport.
KONTUR 2009
10-05-2010 11:26:37
APPENDIKS
ressourceområder Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.
IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.
Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning.
Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.
Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.
Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.
Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.
Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v.
KONTUR 2009
13903 Kontur 2009.indb 35
|
Side 35
10-05-2010 11:26:37
Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.
Se mere på www.regionsyddanmark.dk/kontur
Regional Udvikling / Strategi & analyse Damhaven 12 7100 Vejle
13903 Kontur 2009.indb 36
10-05-2010 11:26:45