Kontur 2009 Langeland

13903 Kontur 2009.indb 1

LANGELAND KOMMUNE 2009

www.regionsyddanmark.dk/kontur

Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

10-05-2010 11:25:52

INTRO

Tal til strategien Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen­, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der ­beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling.

Og tallene skal bruges. Kontur følger op på Regional UdviklingsPlan. Region Syddanmark samler oplysninger om regionen på stort set alle ledder og kanter - og deler gerne ud af den indhentede viden. Den udgør nemlig fakta, der kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. ­

Indhold Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Indkomst Pendling Huspriser Livsstilsgrupper Turisme / side 15 Overnatninger Nationalitet Forbrug Sommerhuse – antal og priser

Med venlig hilsen

Regional Udvikling / Strategi & analyse

Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Detaljeret erhvervsstruktur Eksport Iværksætteri Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb

Kontur 2009 for Langeland Kommune er udgivet af Region Syddanmark september 2009 Oplag: 500 stk.

Redaktion: Region Syddanmark

Regional Udvikling / Strategi & analyse Design: Mediegruppen Reklamebureau

Side 2

|

13903 Kontur 2009.indb 2

KONTUR 2009

10-05-2010 11:25:54

BOSÆTNING

•

I januar 2009 boede der 13.563 indbyggere i Langeland Kommune.

•

Frem mod år 2030 forventes befolkningstallet at falde relativt kraftigt sammenlignet med udviklingen i regionen og i hele landet. Der vil være en stor stigning af borgere i aldersgruppen 65+, mens der forventes et større fald i antallet af borgere i de yngre aldersgrupper.

•

Langeland Kommune har i 2008 en nettofraflytning på 61 personer.

•

Den største nettofraflytning sker i aldersgruppen 15-25 år, som kan forklares ved flytning i forbindelse med uddannelsessøgning.

•

I et flytteregnskab, der både medregner til- og fraflytninger i kommunen, sker der flest flytninger til og fra Svendborg, Odense, Faaborg-Midtfyn, og København.

Flytningerne påvirker skattegrundlaget på Langeland positivt, i og med, at fraflytninger sker i gruppen med de laveste indkomster og tilflytning primært sker fra gruppen med høje indtægter.

•

Indkomsten pr. indbygger ligger i den lave ende i regionen – både under lands- og regionsgennemsnittet.

•

Der har været en stigende udpendling gennem de sidste 10 år. I samme periode har indpendlingen været konstant.

•

Ind- og udpendlingen sker primært til og fra Svendborg.

•

De gennemsnitlige huspriser i kommunen er blandt de laveste i regionen. Dog er huspriserne i Rudkøbing en del højere. Udviklingen i huspriser 2007-2009 er lidt højere end gennemsnittet i regionen.

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 3

|

Side 3

10-05-2010 11:26:02

BOSÆTNING

Sådan har befolkningen udviklet sig 2004-2008 Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2004 til 2008 i kommunen fordelt på sogne. over 10 pct.

5 til 10 pct.

0 til 5 pct.

-5 til 0 pct.

-5 til -10 pct.

Datakilde: CPR

Sådan vil befolkningen udvikle sig 2009-2030 - aldersopdelt 0-24 år Langeland Region Syddanmark Hele landet

25-64 år -20%

-22%

47%

-4%

-7%

59%

-5%

57%

-1%

Indeks: 2009 = 100

Befolkningsfremskrivning 2009-2030 Langeland Region Syddanmark Hele landet 2009 = Indeks 100 Januar 2009: 13.563 indbyggere

65+ år

Langeland

106

104

102

100

98

96

94 2009

2014

2019

2024

2029

Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2009 til 2030 i antalletÅraf borgere i tre forskellige alderskategorier.

Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2009 til 2030 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 4

|

Langeland

Region Syddanmark

Hele landet

KONTUR 2009 B3_Befolkningsfremskrivning 2008-2030, 240809

13903 Kontur 2009.indb 4

10-05-2010 11:26:04

BOSÆTNING

FLYTTEMØNSTre 1998 og 2008 1998

2008

Udvikling 1998-2008 (pct.)

Samlet tilflytning

647

635

-1,9

- fra nabokommuner

384

352

-8,3

93

83

-10,8

- indvandrere fra udlandet Samlet fraflytning

646

696

7,7

- til nabokommuner

390

446

14,4

61

48

-21,3

1

-61

-

1.160

1.200

3,4

- udvandrere til udlandet Nettotilflytning Flytninger internt i kommunen

Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre (2008-tal) og et billede af udviklingen over tid (fra 1998 til 2008).

Nettotilflytning defineres som tilflyttere minus fraflyttere.

Datakilde: Danmarks Statistik

Langeland

UDVIKLING I FLYTTEMØNSTRE 2006-2008 800

Total

750

700

650

600 2006

2007

Tilflytning

2008

Fraflytning

Figuren giver et billede af udviklingen fra 2006 tilÅr2008. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er talt med.

Datakilde: Danmarks Statistik

Tilflytninger

Fraflytninger KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 5

B5_Udvikling i flyttemønstre 2006-2008 250809

|

Side 5

10-05-2010 11:26:04

BOSÆTNING Langeland

Hvem flytter Til og fra kommunen?

30 20

0 Antal flytninger

Antal flytninger

10

0 år

10 år

20 år

30 år

40 år

50 år

60 år

70 år

80 år

90 år

100 år

-10 -20 -30 -40 -50

Til

Fra

Netto

Alder

Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er Til på alder. Samtidig Fra Netto opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2007 og 2008. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er talt med.

Datakilde: Danmarks Statistik B6_Til- og fraflyttere opdelt på alder 270809

NETTOTILFLYTNING 2008 Antal tilflyttere minus fraflyttere i den enkelte kommune over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 6

13903 Kontur 2009.indb 6

|

KONTUR 2009

10-05-2010 11:26:05

BOSÆTNING

FLYTNINGER TIL OG FRA Langeland 2006-2008

top 10 over tilflytninger 2008 Fra

Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50

Tilflyttere 2008

Svendborg

Andel af samtlige tilflyttere

159

28,8%

Odense

55

10,0%

Faaborg-Midtfyn

37

6,7%

København

33

6,0%

Kerteminde

13

2,4%

Nordfyns

11

2,0%

Nyborg

11

2,0%

Aabenraa

11

2,0%

Århus

11

2,0%

Guldborgsund

8

1,4%

top 10 over fraflytninger 2008 Til

Fraflyttere 2008

Svendborg

Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning i perioden 2006 til 2008.

Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2008.

Datakilde: Danmarks Statistik

Andel af samtlige fraflyttere

222

34,3%

Odense

90

13,9%

København

49

7,6%

Faaborg-Midtfyn

31

4,8%

Århus

22

3,4%

Vejen

13

2,0%

Sønderborg

12

1,9%

Haderslev

9

1,4%

Kolding

9

1,4%

Nordfyns

9

1,4%

Hvordan påvirker flytninger skattegrundlaget?

Langeland

400.000 kr. +

7

300.000-399.999 kr.

2

200.000-299.999 kr.

34

100.000-199.999 kr.

-34

0-99.999 kr.

-87

Figuren viser nettotilflytninger 2008 fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år.

Datakilde: Danmarks Statistik.

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 7

|

Side 7

10-05-2010 11:26:06

BOSÆTNING

INDKOMST PR. INDBYGGER 2007 Område

Indkomst pr. indb. (kr.)

Fanø

235.840

Vejle

222.986

Kolding

220.949

Middelfart

220.881

Billund

218.530

Fredericia

216.654

Varde

215.372

Kerteminde

214.669

Esbjerg

212.361

Haderslev

211.768

Aabenraa

209.171

Vejen

208.144

Assens

INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2007

206.800

Svendborg

205.783

Faaborg-Midtfyn

205.578

Nyborg

205.576

Tønder

205.378

Nordfyns

204.806

Sønderborg

203.595

Odense

203.143

Ærø

197.926

Langeland

192.885

Region Syddanmark

210.654

Hele landet

222.283

222.284 til 374.000 kr.

210.655 til 222.283 kr. under 210.655 kr.

Både tabel og kort viser den samlede indkomst pr. indbygger.

Datakilde: Danmarks Statistik

Langeland

INDKOMSTFORDELING I kommunen 2007 Langeland Region Syddanmark Hele landet

400.000+ kr.

300.000-399.999 kr.

200.000-299.999 kr.

100.000-199.999 kr.

0-99.000 kr.

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 8

13903 Kontur 2009.indb 8

|

KONTUR 2009

Langeland

Region Syddanmark

Hele landet

10-05-2010 11:26:07

BOSÆTNING

pendlingsmønstre i Kommunen 1998

Indpendling

Udpendling

Udvikling 1998-2008

2008

Antal

894

882

-1,3%

I procent af antal arbejdspladser

14,1%

16,3%

2,3 pct.point

Antal

1.086

1.658

52,7%

I procent af antal beskæftigede borgere

16,6%

26,9%

10,3 pct.point

-192

-776

-

Nettoindpendling

Totalt antal

Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, kan ikke medtælles.

Datakilde: Danmarks Statistik og CRT (SAM-K)

Udvikling i pendling 1998-2008 Langeland

2.000

Antal pendlere

Antal pendlere

1.600

1.200

800

400

0 1998

Indpendlere

2000

2002

2004

2006

2008

Udpendlere År

Datakilde: Danmarks Statistik

Indpendlere

Udpendlere

KONTUR 2009

|

Side 9

B16_Udvikling i pendling 1998-2008 250809 13903 Kontur 2009.indb 9

10-05-2010 11:26:08

BOSÆTNING

Så langt kan man komme!

Fra Langeland i bil på: 0-30 min.

30-60 min.

Fra Langeland med offentlig transport på: 0-30 min.

30-60 min.

Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen (den orange prik på kortet) i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.

Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30 minutter og 60 minutter.

Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI

Side 10

|

13903 Kontur 2009.indb 10

KONTUR 2009

10-05-2010 11:26:10

BOSÆTNING

Udpendling fra Langeland 1998 og 2008 Langeland

1.000

936

Figuren viser udpendling i 1998 og i 2008. Søjlerne viser de kommuner, som flest pendler til.

Antal pendlere

800

600

521

Datakilde: Danmarks Statistik og CRT (SAM-K)

400

200

141

159

113

145 45

38

37

44

0 Svendborg

1998

Odense

Faaborg-Midtfyn Uden for Danmark

København

2008 Langeland

Indpendling til Langeland 1998 og 2008 1998

2008

641

B21_Udpendling 1998 og 2008 260809 Figuren beskriver indpendling i 1998 og i 2008. Søjlerne viser de kommuner, hvor flest indpendlere bor.

Antal pendlere

Datakilde: Danmarks Statistik og CRT (SAM-K)

600

582

400

200

42

1998

2008

37

52 12

20

11

19

0 Svendborg

Arbejdspladser pr. 100 indbyggere

52

Faaborg-Midtfyn

1998

Odense

Frederikshavn

København

2008

B22_Indpendling 1998 og 2008 260809

Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 år 100 til 183 80 til 100 43 til 80 Kortet udtrykker om den enkelte kommune er et udpræget bosætningsområde eller en udpræget erhvervskommune.

Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 11

|

Side 11

10-05-2010 11:26:11

BOSÆTNING

Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner og byer Kommune

Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m2)

By

Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)

Odense

13.310

Odense

13.946

Kolding

11.631

Kolding

13.306

Fredericia

11.478

Fredericia

Vejle

11.390

Vejle

15.435

11.311

Svendborg

13.343

10.279

Bramming

9.446

Esbjerg

12.266

Svendborg Esbjerg

11.632

Ribe

11.296

Middelfart

10.258

Middelfart

11.038

Kerteminde

10.164

Kerteminde

-

Munkebo

-

-

-

Fanø

9.141

Nyborg

8.959

Nyborg

Sønderborg

8.643

Nordborg

Assens Faaborg-Midtfyn Haderslev

10.923 -

Sønderborg

11.310

8.353

Assens

11.455

8.117

Faaborg

9.877

Ringe

9.229

7.912

Haderslev

10.468

Vojens

7.293 11.186

Varde

7.614

Varde

Nordfyns

7.301

Bogense

-

Otterup

-

Vejen

7.221

Vejen

Aabenraa

7.140

Rødekro Aabenraa

Billund

7.125

Billund

9.327 9.493 -

Grindsted

8.477

Marstal

7.078

Ærø

6.929

Langeland

6.576

Rudkøbing

9.271

Tønder

6.060

Tønder

7.981

Region Syddanmark

9.433

-

Ærøskøbing

-

-

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden fra 1. januar til 31. august 2009.

I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris.

Datakilde: OIS

Side 12

|

13903 Kontur 2009.indb 12

KONTUR 2009

10-05-2010 11:26:11

BOSÆTNING

Huspriser i alle landets kommuner Relativt prisniveau i perioden 1. kvt. 2008 - 2. kvt. 2009

Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Region Syddanmark Under gennemsnittet i Region Syddanmark

Kortet viser relativt niveau for kvadratmeterprisen på handlede parcel- og rækkehuse. Gennemsnitspris for perioden 1. kvt. 2008 til og med 2. kvt. 2009.

Datakilde: Realkreditraadet

Udvikling i huspriser 2007-2009 Område

Vækst 2007 (pct.)

Vækst 2008 (pct.)

Vækst 2009 1.- 3. kvartal (pct.)

Assens Kommune

9,9

0,9

-2,2

Billund Kommune

11,2

5,0

-1,8

Esbjerg Kommune

13,3

1,5

-2,2

3,3

-0,7

-

Fredericia Kommune

12,0

5,2

-11,4

Faaborg-Midtfyn Kommune

10,6

5,9

-2,1

Haderslev Kommune

11,4

7,2

-7,9

Kerteminde Kommune

17,8

-3,5

4,7

11,1

2,5

-6,6

16,2

0,8

0,4

Middelfart Kommune

15,9

3,4

-8,9

Nordfyns Kommune

14,9

1,2

-1,9

Nyborg Kommune

10,9

6,6

-5,0

Odense Kommune

10,9

-3,5

-5,7

Svendborg Kommune

19,2

4,0

-2,7

Sønderborg Kommune

8,3

1,0

0,3

Tønder Kommune

9,8

0,1

3,7

Varde Kommune

9,8

2,9

1,1

Vejen Kommune

12,6

6,9

0,3

Vejle Kommune

12,0

4,5

-4,0

Ærø Kommune

9,7

4,8

-9,6

Aabenraa Kommune

7,8

4,7

0,9

Region Syddanmark

11,8

2,0

-3,6

Hele landet

6,5

-4,3

-9,9

Fanø Kommune

Kolding Kommune Langeland Kommune

Tabellen viser udviklingen i husprisniveauet for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2).

Datakilde: Realkreditraadet

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 13

|

Side 13

10-05-2010 11:26:12

BOSÆTNING Figur Langeland

Livsstilsgrupper 50

Befolkningsandel i procent

befolkningsandel i procent

40

30

20

10

0 Boligejere Komfort og Livet på med hygge gården overskud

Langeland

Velhavere Fællesskab Storbyliv

Region Syddanmark

Seniorer Unge på vej

Danmark

Figuren viser andelen af befolkningen i kommunen inden for hver livsstilsgruppe sammenholdt med gennemsnittet for hhv. Region Syddanmark og hele Danmark.

Datakilde: Geomatic a/s

Langeland

Region Syddanmark

Danmark

Livsstilsgrupper – hvad er det? 270809 B27_Livstilsgrupper Livsstil handler om måden vi lever på, vores værdier og præferencer. De er selvfølgelig afhængige af mange ting som alder, køn, religion, kultur, socioøkonomisk status og så videre. Men vores livsstil er også afhængig af det miljø, vi er vokset op i, hvad vi er blevet opdraget til eller på anden vis har overtaget fra vores forældre og omgangskreds.

pel en kommune – og hvilke typer og grupper der ikke er særligt udbredte i det pågældende område. Den viden kan være med til at sige noget om, hvad folk efterspørger inden for f.eks. kultur, fritid og bosætning. Omvendt kan den viden også bruges til at sige noget om, hvad der mangler, hvis man ønsker at tiltrække bestemte grupper eller typer.

Geomatic a/s har sammenstillet og analyseret demografiske, socioøkonomiske og adfærdsmæssige adressebaserede data og har gennem statistiske metoder opdelt befolkningen i 32 livsstilstyper fordelt på 8 overordnede livsstilsgrupper. Da dataene er adressebaserede er det muligt at belyse hvilke livsstilstyper og –grupper der dominerer i et givet geografisk område, for eksem-

I figuren er valgt at fokusere på grupperne. De er beskrevet nærmere i appendiks. Hvis man vil vide lidt mere om livsstilstyperne kan man se en beskrivelse på www.regionsyddanmark.dk/ livsstilstyper. På hjemmesiden www.geomatic.dk kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper.

Side 14

|

13903 Kontur 2009.indb 14

KONTUR 2009

10-05-2010 11:26:12

TURISME

TURISME •

846.000 turister valgte at besøge Langeland Kommune i 2006. Pr. 100 indbygger svarer det til 6.071, hvilket er en del højere end niveauet i hele Region Syddanmark, som i samme år var på 2.305 turister pr. 100 indbygger.

•

Den største turistgruppe udgøres af danskere med 67 pct. af den samlede turistgruppe. Den næststørste turistgruppe er tyske turister, som udgør 20 pct.

•

Det gennemsnitlige døgnforbrug pr. turist er relativt lavt, hvilket sandsynligvis kan forklares ved den store andel af turister, der overnatter i ferie- og sommerhuse på Langeland.

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 15

|

Side 15

10-05-2010 11:26:18

TURISME

Antal overnatninger 2006 Langeland Overnatninger og endagsturister

i alt pr. 100 indbygger

•

heraf overnatninger i feriehuse

i alt pr. 100 indbygger

•

heraf overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i lystbådehavne

i alt pr. 100 indbygger

Region Syddanmark

Hele landet

846.000

27.423.000

118.293.000

6.071

2.305

2.172

266.000

6.339.000

25.016.000

1.909

533

459

219.900

8.009.000

28.963.000

1.578

673

532

I tabellen vises antal overnatninger og endagsturister i 2006. Det samlede overnatningstal og overnatninger i feriehuse er tal beregnet delvist på baggrund af stikprøveundersøgelser. Med denne lidt usikre opgørelse inkluderes overnatninger i lånt og eget feriehus i de samlede tal. Overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i lystbådehavne er totaltællinger fra Danmarks Statistik.

Datakilde: Danmarks Statistik, Visit Denmark og CRT (SAM-K)

Hvor kommer Turisterne Fra? Langeland

2%

Danmark Tyskland Norge og Sverige Øvrige lande

11%

Beregnede tal for 2006.

20% Datakilde: CRT (SAM-K)

67%

Danske Side 16

|

13903 Kontur 2009.indb 16

Tyske

Nordiske lande

Øvrige lande

KONTUR 2009

T2_Turisternes nationalitet i kommunen 270809

10-05-2010 11:26:18

TURISME

Turisternes forbrug 2006 Gennemsnitlig døgnforbrug (kr.)

Forbrug i alt (mio. kr.)

Assens Kommune

718

422

Billund Kommune

980

397

Esbjerg Kommune

892

611

Fanø Kommune

385

381

Fredericia Kommune

986

673

Faaborg-Midtfyn Kommune

468

396

Haderslev Kommune

354

811

Kerteminde Kommune

402

259

Kolding Kommune

747

1.112

Langeland Kommune

490

414

Middelfart Kommune

717

596

Nordfyns Kommune

293

272

Nyborg Kommune

1.016

547

Odense Kommune

755

1.404

Svendborg Kommune

596

624

Sønderborg Kommune

383

1.169

Tønder Kommune

365

880

Varde Kommune

406

1.248

Vejen Kommune

695

113

Vejle Kommune

806

1.307

Ærø Kommune

369

108

Aabenraa Kommune

354

758

Region Syddanmark

529

14.501

Hele landet

582

72.687

Tabellen viser beregnede tal for turisternes forbrug. Først vises det gennemsnitlige døgnforbrug pr. turist i kommunerne, i Region Syddanmark og på landsplan. Dernæst vises, hvor mange kroner turisterne samlet set brugte i 2006.

Datakilde: Visit Denmark

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 17

|

Side 17

10-05-2010 11:26:18

TURISME

sommerhuse og salgspriser Antal sommerhuse 2009

Salgspris pr. m2 2008/09 (kr.)

Assens Kommune

716

-

Billund Kommune

360

21.812

Esbjerg Kommune

431

-

2.829

22.248

152

-

Faaborg-Midtfyn Kommune

1.259

22.105

Haderslev Kommune

1.554

19.839

Kerteminde Kommune

1.818

20.677

Kolding Kommune

1.543

21.905

Langeland Kommune

2.109

18.620

Middelfart Kommune

1.417

24.960

Nordfyns Kommune

3.191

19.338

Nyborg Kommune

830

-

Odense Kommune

0

-

Svendborg Kommune

809

-

Sønderborg Kommune

2.175

15.472

Tønder Kommune

2.031

16.365

Varde Kommune

8.091

18.733

Vejen Kommune

94

-

Vejle Kommune

1.285

25.221

Ærø Kommune

339

11.175

Fanø Kommune Fredericia Kommune

Aabenraa Kommune

830

19.433

Region Syddanmark

33.863

19.485

Hele landet

214.818

17.911

Sommerhuspriser I tabellen øverst på siden vises hhv. antal sommerhuse og den gennemsnitlige kvadratmeterpris på handlede sommerhuse i 2008 og 1. og 2. kvartal af 2009.

Kortet viser sommerhuspriserne i alle landets kommuner i samme periode.

Gennemsnitlig m2 -pris for sommerhuse, 2008-2009 20.000 til 29.800 kr.

15.000 til 20.000 kr.

1.175 til 15.000 kr.

Data mangler

Datakilde: Danmarks Statistik og Realkreditraadet

Side 18

|

13903 Kontur 2009.indb 18

KONTUR 2009

10-05-2010 11:26:20

ERHVERVSFORHOLD

ERHVERV$FORHOLD •

Langeland Kommune havde 6.173 beskæftigede borgere i 2008. De mange pensionister i kommunen gør, at arbejdstyrken er relativ lille.

•

Fra 2003 til 2008 har der været en relativ stor vækst i antallet af beskæftigede i kommunen inden for energi- og miljøområdet sammenlignet med udviklingen på landsplan.

•

Med bopæl i Langeland Kommune kan der inden for en afstand af 30-60 minutters kørsel nås hhv. 19.401 og 118.565 arbejdspladser.

•

Bygge/bolig samt fødevareområdet bidrager mest til den samlede værditilvækst i kommunen.

•

•

67 pct. af arbejdspladserne i kommunen er inden for den private sektor.

Nye virksomheders overlevelsesrate er tæt på regionsgennemsnittet. Dog er jobskabelsen i de nye virksomheder blandt de laveste i regionen.

•

I den private sektor er der en relativ specialisering inden for energi/miljø, fødevarer og turisme.

•

5,6 pct. af alle jobs i den private sektor er i nye virksomheders (etableret i perioden 2002 til 2006).

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 19

|

Side 19

10-05-2010 11:26:23

ERHVERVSFORHOLD

Antal arbejdspladser i de syddanske kommuner 2008 Område

Antal arbejdspladser (heraf private)

Arbejdspladser i Kommunen

Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)

Assens

17.320

(12.572)

77

(56)

Billund

16.924

(12.756)

123

(93)

Esbjerg

62.356

(43.153)

101

(70)

1.130

(789)

64

(44)

Fredericia

28.529

(18.011)

107

(68)

Faaborg-Midtfyn

22.557

(15.527)

82

(57)

Fanø

Haderslev

26.713

(17.671)

90

(59)

Kerteminde

12.973

(10.493)

103

(84)

Kolding

51.923

(39.515)

110

(84)

Langeland

5.397

(3.596)

75

(50)

Middelfart

17.676

(12.126)

88

(60)

Nordfyns

11.240

(8.113)

70

(51)

Nyborg

12.370

(7.580)

73

(45)

Odense

102.300

(65.104)

102

(65)

Svendborg

25.881

(16.083)

82

(51)

Sønderborg

37.944

(26.170)

95

(66)

Tønder

19.330

(13.903)

92

(67)

Varde

24.127

(18.193)

93

(70)

Vejen

20.628

(15.759)

93

(71)

Vejle

56.441

(38.925)

100

(69)

Ærø

2.624

(1.686)

76

(49)

30.313

(21.444)

95

(67)

606.696

(419.169)

95

(66)

2.857.565 (1.934.697)

96

(65)

Aabenraa Region Syddanmark Hele landet

Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 1. kvartal 2009 500 til 2.280 100 til 500 0 til 100

Datakilde: CVR

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, i Region Syddanmark og i hele landet. I parentes er vist antallet af private arbejdpladser. Desuden vises antallet af arbejdspladser sat i relation til antallet af borgere i alderen 25-64 år. I parentes vises antal private arbejdspladser.

Datakilde: Danmarks Statistik

Arbejdsstyrke (DK) Beskæftgelse (DK) Arbejdsstyrke (Langeland) Beskæftigelse (Langeland)

Andel af befolkningen (%)

arbejdsstyrke og beskæftigelse 2000-2008

Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet.

Andel af befolkningen (%)

Langeland

83 82 81 80 79 78 77 76 75 74 73 72 71 70 69 68 67 66 65 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Datakilde: Danmarks Statistik År

Side 20

13903 Kontur 2009.indb 20

|

KONTUR 2009

Arbejdsstyrke (Langeland)

Beskæftigelse (Langeland)

Arbejdsstyrke (Hele landet)

Beskæftigelse (Hele landet)

10-05-2010 11:26:24

ERHVERVSFORHOLD

Adgang til arbejdspladser 2009 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv.

30 og 60 min. fra centrum i den største by.

Specielt for denne tabel er, at arbejdspladser kun inkluderer lønmodtagere, og én arbejdsplads er lig én fuldtidslønmodtager.

Datakilde: Danmarks Statistik og CVR

Område

Antal beskæftigede borgere

Assens

21.264

28.079

242.714

Billund

14.021

30.978

294.151

Esbjerg

59.176

64.377

217.547

1.664

34.668

77.498

Fredericia

25.410

130.651

490.142

Faaborg-Midtfyn

25.989

36.355

165.773

28.771

85.230

336.556

Fanø

Haderslev

Antal arbejds- Antal arbejdspladser inden- pladser indenfor 30 min. fra for 60 min. fra den største by den største by i kommunen i kommunen

11.907

93.532

196.680

47.467

148.183

517.708

Langeland

6.173

19.401

118.565

Middelfart

19.313

137.532

408.724

Nordfyns

15.253

92.965

227.228

Nyborg

15.558

119.546

267.201

Odense

94.637

161.378

336.670

Svendborg

28.929

75.627

183.681

Sønderborg

37.636

46.918

97.330

Tønder

20.331

12.999

74.006

Kerteminde Kolding

Varde

26.933

55.734

171.107

Vejen

22.435

92.426

350.989

Vejle

56.095

169.893

596.911

Ærø

2.981

1.560

1.560

30.134

54.903

190.250

Aabenraa

Hvad laver de 25-64 årige?

Langeland

Langeland

Hele landet

8,2

61,7

5,4

2,4

73,5

0%

20%

40%

20,2

1,8

60%

7,5

11,9

80%

Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

7,5

100%

Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2008.

Datakilde: Danmarks Statistik Selvstændige

Lønmodtagere

Arbejdsløse

Pensionister

Uden for arbejdsstyrken

E5_ Arbejdsstyrke og socioøkonomisk status 2008 240809

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 21

|

Side 21

10-05-2010 11:26:24

ERHVERVSFORHOLD

Hvad laver de 25-64 årige?

Langeland

ersoner med dansk oprindelse P Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande

60

procent

45

30

15

0

Figuren viser den socioøkonomiske status for forskellige befolkningsgrupper i alderen 25-64 år i kommunen, år 2008. Befolkningen er opdelt i personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Datakilde: Danmarks Statistik

Personer med dansk oprindelse

Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande

Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande

Område

Indkomst pr. beskæftiget (kr.)

E6_Arbejdsstyrke og socioøkonomisk status - fordelt på landegrupper 240809

Middelfart

331.393

Vejle

331.352

Kolding

329.931

Kerteminde

325.979

Fredericia

324.445

Fanø

324.256

Billund

323.962

Varde

321.792

Esbjerg

321.280

Haderslev

320.019

Aabenraa

318.551

Assens

318.046

Sønderborg

316.879

Vejen

314.973

Nyborg

314.193

Odense

314.098

Faaborg-Midtfyn

313.623

Svendborg

313.214

Tønder

312.665

Nordfyns

308.451

Langeland

292.154

Ærø

291.915

Region Syddanmark

317.417

Hele landet

Side 22

13903 Kontur 2009.indb 22

|

indkomst pr. beskæftiget 2007 Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen 25-64 år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst.

Datakilde: CRT (SAM-K)

333.599

KONTUR 2009

10-05-2010 11:26:25

ERHVERVSFORHOLD

Langeland

arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2008 1.801 33%

Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser 3.596 67%

Datakilde: Danmarks Statistik

Offentlige arbejdspladser

Private arbejdspladser

Kommunens erhvervsstruktur - den offentlige sektor 2008 E8_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 250809

Figuren viser fordeling af de offentlige arbejdspladser i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet - fordelt på otte hovedområder.

Offentlig administration, forsvar mv.

Undervisning Sundhedsvæsen Foreninger, kultur, fritid mv.

Børnepasning Ældrepleje og omsorg i øvrigt

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af Postvæsen og transport

e-Statistik.dk

El, vand og varmeforsyning og affaldshåndtering

0

5

Langeland

10

15

20

25

Region Syddanmark

Langeland

Region Syddanmark

30

35 procent p

Hele landet

Hele landet

Kommunens erhvervsstruktur - den private sektor 2008 Langeland

E10_Kommunens erhvervsstruktur i den offentlige sektor 2008 260809

Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet - fordelt på ressourceområder.

Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation

Datakilde: Danmarks Statistik

Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0

Langeland

5

10

15

20

Region Syddanmark

Ressourceområder – Langeland hvad er det?

Region Syddanmark

25

procent

Hele landet

Hele landet

Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg E9_Erhvervsstruktur 2008 privat sektor 250809 (til bord).

Se appendiks for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde.

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 23

|

Side 23

10-05-2010 11:26:26

el af den samlede

ERHVERVSFORHOLD E11_ Erhvervsspecialisering 270809

Hvilke ressourceområder i kommunen har relativt mange beskæftigede, og hvilke har relativt få beskæftigede? Figuren viser kommunens andel af den samlede private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde.

Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser i hele landet, der findes i kommunen.

Langeland

erhvervsspecialisering 2008 Energi/miljø Fødevarer Turisme Medico/sundhed Bygge/bolig Transport Møbler/beklædning Øvrige erhverv

0,19

IT/kommunikation

Datakilde: Danmarks Statistik

0,0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

procent

Langeland

Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2008

Energi/miljø Medico/sundhed Turisme Transport Offentlig sektor Møbler/beklædning

Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.

Fødevarer Bygge/bolig It/kommunikation Øvrige erhverv Alle brancher -50

0

50

100

150

200

250

Datakilde: Danmarks Statistik

300

procent

Langeland

Langeland

Hele landet

Udvikling i erhvervsstrukturen 2007-2008 Langeland

Energi/miljø

Hele landet Medico/sundhed

Transport

E12_Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2008 270809 IT/kommunikation

Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.

Fødevarer Turisme Offentlig sektor Bygge/bolig Møbler/beklædning Øvrige erhverv

Datakilde: Danmarks Statistik

Alle brancher -15

-10

-5

0

5

10

15

procent

procent

Langeland

Side 24

|

KONTUR 2009

Hele landet

Langeland

Hele landet

E13_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2007-2008 270809 13903 Kontur 2009.indb 24

10-05-2010 11:26:28

ERHVERVSFORHOLD

Langeland

Detaljeret erhvervsstruktur 2008

Langeland

Område Fødevarer

Primære erhverv

453

Fremstillingserhverv

128

Støtteerhverv

17

Serviceerhverv Møbler Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne.

Farverne viser om kommunens andel af landets arbejdspladser på området er:

377

Fremstillingserhverv

Beklædning

Turisme Bygge/bolig

6

Serviceerhverv

22

Fremstillingserhverv

22

Serviceerhverv

53

Serviceerhverv

186

Primær erhverv

5

Fremstillingserhverv

157

Støtteerhverv større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst tre gange større end kommunens samlede andel af arbejdspladserne i hele landet.

Datakilde: Danmarks Statistik

0

Serviceerhverv IT/kommunikation

Transport

Energi/miljø

Medico/sundhed

681

Fremstillingserhverv

4

Støtteerhverv

0

Serviceerhverv

112

Primær erhverv

0

Fremstillingserhverv

28

Serviceerhverv

216

Primære erhverv

0

Fremstillingserhverv

221

Serviceerhverv

88

Fremstillingserhverv

115

Serviceerhverv Øvrige

99

Fremstillingserhverv

168

Operationel service mm.

138

Handel

87

Rest

213

I alt

3.596

Specialisering inden for de enkelte ressourceområder Da de ni ressourceområder er baseret på ”jord til bord”-princippet, så er et ressourceområde i princippet en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): • Primære erhverv (svineproduktion) • Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) • Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) • Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)

E16_Kommunens specialisering inden for de enkelte subressourceo

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 25

|

Side 25

10-05-2010 11:26:28

ERHVERVSFORHOLD Langeland figur

Økonomiske styrker og svagheder

Vækst i produktivitet i kommunen. 2003-2007

70%

It/kommunikation

60% 50% 40%

Fødevarer

30%

Gennemsnitlig vækst i produktivitet på landsplan

20%

Bygge/bolig

Transport

Gennemsnitlig vækst i produktivitet i kommunen

10% Øvrige erhverv 0%

Turisme

Møbler/beklædning -10% 0

1 Økonomisk specialisering

Boblernes farve viser vækst i produktivitet på landsplan (2003-2007):

Høj Mellem

2

3

Boblernes størrelse viser ressourceområdets andel af den samlede værditilvækst i kommunen:

Lille Middel Stor

Lav E14_Erhvervsmæssige styrker og svagheder - 2009 030909

Figuren viser et billede af den økonomiske status og udvikling i den private sektor i kommunen: •

• • •

Den vandrette akse viser kommunens økonomiske specialisering inden for de enkelte ressourceområder. Ligger området til højre for 1-tallet på aksen, bidrager ressourceområdet med en større andel af kommunens samlede værditilvækst end på landsplan (værditilvækst opgøres som omsætning minus vareforbrug).

På den lodrette akse vises vækst i produktivitet fra 2003-2007 (produktivitet opgøres som værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget).

Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets bidrag til den samlede værditilvækst i den private sektor i kommunen.

Boblernes farve viser om produktivitetsvæksten har været høj eller lav på landsplan i perioden 2003-2007.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse).

Eksport – fordelt på varegrupper 2005

Langeland

Tre største eksportgrupper Jern- og metalprodukter Føde-, drikke- og tobaksvarer Transportvirksomhed

Region Syddanmark Tabellen indikerer de tre varegrupper, som giver de største eksportindtægter.

Jern- og metalprodukter Føde-, drikke- og tobaksvarer Transportvirksomhed

Hele landet

Jern- og metalprodukter Transportvirksomhed

Datakilde: CRT (SAM-K)

Side 26

13903 Kontur 2009.indb 26

|

Kemisk- og plastindustrivarer

KONTUR 2009

10-05-2010 11:26:29

ERHVERVSFORHOLD

Langeland

Nye virksomheder 2003-2006

10,0

Etableringsrate

Etableringsrate

12,5

7,5

5,0 2003

Langeland

2004

Ă…r Region Syddanmark

2005

2006

Hele landet

Langeland Kommune Region Syddanmark Hele virksomheder. landet Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

E17_Udvikling i antal nye virksomheder 2003-2006 280809

Nye virksomheder 2006 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 10 til 11,4 pct.

8,5 til 10 pct.

6,8 til 8,5 pct.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 27

|

Side 27

10-05-2010 11:26:30

ERHVERVSFORHOLD

Iværksætteri – overlevelse og jobvækst 6,0

Vejle

5,0

Jobvækst (2002) - 2007

Kolding 4,0

Sønderborg

Tønder

Vejen

Odense

Landsgennemsnit

Fredericia Aabenraa Esbjerg Faaborg-Midtfyn

3,0

2,0

Nyborg

Haderslev

Varde

Ærø

Assens

Svendborg Middelfart Nordfyns Billund Kerteminde Langeland

Fanø

1,0

0,0 40%

45%

50%

55%

60%

65%

70%

75%

80%

Overlevelsesandel (2002) -2007 Hvordan klarer nye virksomheder sig i de forskellige kommuner? På den vandrette akse vises overlevelsesrate, som angiver, hvor stor en andel af virksomhederne, der blev etableret i 2002, der stadig eksisterer i 2007. På den lodrette akse vises jobskabelse, som er gennemsnitligt antal ansatte i 2007, for de virksomheder, der blev etableret i 2002 og fortsat er i live i 2007. De stiplede linier viser Langeland E19_Iværksætteri - overlevelse og jobvækst 270809 landsgennemsnittet.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

7,5%

7,8%

13,8%

11,1%

11,8%

9,7%

9,0%

9,0%

8,9%

8,8%

8,1%

8,6%

8,0%

7,6%

7,2%

7,4%

6,3%

5,8%

5,7%

5,7%

5,3%

5,6%

4,7%

4,0%

De nye virksomheders jobandel

Søjlerne viser jobandelen for virksomheder med etableringsår fra 2002 til 2006 ud af det samlede antal job i den private sektor i 2007.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk Side 28

|

KONTUR 2009

E20_nye virksomheders jobandel 13903 Kontur 2009.indb 28

10-05-2010 11:26:31

UDDANNELSE

•

Uddannelsesniveauet blandt borgerne i Langeland Kommune er lidt lavere end det samlede niveau i regionen og på landsplan.

•

Dog rettes der lidt op på uddannelsesbalancen i og med at de, som flytter til kommunen har et højere uddannelsesniveau end de, der bliver i kommunen.

•

Andelen af højtuddannede i beskæftigelse er blandt de laveste i regionen – både i den private og i den offentlige sektor.

•

•

De, der forlader kommunen, bliver bedre uddannede end

Andelen som i fremtiden vil gennemføre enten en ungdomsuddannelse eller en erhvervskompetencegivende uddannelse ligger lidt under niveauet på landsplan.

de, der bliver i kommunen.

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 29

|

Side 29

10-05-2010 11:26:33

UDDANNELSE

Grundskole

Gym. udd.

Erhvervs udd.

KVU

MVU

LVU

I alt pct.

Langeland

33,5

3,1

44,5

5,0

11,7

2,1

100

Region Syddanmark

26,3

4,7

41,3

6,4

16,6

4,7

100

Hele landet

24,0

6,3

38,4

6,1

17,2

8,1

100

Uddannelsesniveau 2008 Tabellen viser andel borgere i alderen 25-64 år fordelt på den højeste fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse).

Datakilde: Danmarks Statistik

Langeland

Uddannelsesfordeling i Kommunen 2008

100%

80%

60%

Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse + KVU MVU + LVU

40%

20%

0% 25-29 år

Uddannelsesfordeling i hele landet 2008

35-39 år

Hele landet 40-44 år 45-49 år

Ikke-komp. udd

Erhv. udd. + KVU

30-34 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

100%

MVU + LVU

80%

60%

Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse + KVU MVU + LVU

U2_Uddannelsesfordeling på aldersgruppe i kommunen 270809

40%

20%

0% 25-29 år

30-34 år

35-39 år

Ikke-komp. udd

Figurerne viser den højeste fuldførte uddannelse for borgerne i forskellige aldersgrupper.

40-44 år

45-49 år

Erhv. udd. + KVU

50-54 år

55-59 år

60-64 år

MVU + LVU

U3_Uddannelsesfordeling på aldersgruppe i hele landet 280809

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 30

13903 Kontur 2009.indb 30

|

KONTUR 2009

10-05-2010 11:26:34

UDDANNELSE

0

-1,6

5

Ærø Tønder Fanø Kerteminde Sønderborg Langeland Haderslev Varde Aabenraa Faaborg-Midtfyn Svendborg Assens Billund Esbjerg Nyborg Vejen Middelfart Nordfyns Odense Kolding Vejle Fredericia

10

-35

20

25

6,0

3,4 2,7

0

-34,0

-40

15

0,0

-0,9

-3

13,9 13,8 12,3

3

6

30 procent

7,3 7,1

8,2 8,1 8,1

35

9 procent

45

15,0 14,9 14,3 13,8

-25

-20 procent

50

17,2 17,1

erhvervsfaglig uddannelse eller KVU Region Syddanmark: 7,5 pct.

Hele landet: 4,9 pct.

12

15

18

Uden erhvervskompetencegivende uddannelse

-26,4 -25,6 -24,9 -24,3 -24,2 -23,3 -22,6 -21,9 -21,6 -21,2 -21,0 -20,9 -20,6 -20,5 -20,0 -19,9 -19,7 -18,0 -17,8 -17,1 -15,0

-30

MVU eller LVU Region Syddanmark: 32,3 pct.

Hele landet: 36,4 pct.

40

12,5

10,0 9,9 9,9 9,6

48,4

Langeland

U9_Andel borgere uden erhv. komp. giv. udd. 1998-2008 280809

Vejen Nordfyns Varde Middelfart Billund Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Vejle Langeland Kolding Tønder Aabenraa Kerteminde Fredericia Svendborg Haderslev Esbjerg Sønderborg Ærø Odense Fanø

9,9

6,6

36,8 35,2 34,4 33,9 33,9 31,9 30,3 28,6 28,5 27,6 25,6 23,8 22,4

43,6 41,8 41,7

Langeland

U8_Andel borgere med erhv. udd eller KVU 1998-2008 280909

Middelfart Nyborg Vejle Kolding Odense Kerteminde Assens Fredericia Nordfyns Svendborg Vejen Esbjerg Faaborg-Midtfyn Haderslev Varde Sønderborg Aabenraa Billund Fanø Tønder Langeland Ærø

Langeland

U7_Andel borgere med MVU eller LVU 1998-2008 280809

Udvikling 1998-2008 i antal borgere med:

Region Syddanmark: -20,5 pct.

Hele landet: -18,5 pct.

-15

-10

-5

0

De tre diagrammer viser væksten i antal borgere i alderen 25-64 år, som har det pågældende uddannelse som højst fuldførte uddannelse.

Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 31

|

Side 31

10-05-2010 11:26:35

UDDANNELSE

borgere med MVU eller LVU 2008 24,4 til 48,4 pct.

20,7 til 24,4 pct.

12,8 til 20,7 pct.

Kortet viser, hvor stor en andel af borgerne i alderen 25-64 år, der er højtuddannede i landets kommuner.

Datakilde: Danmarks Statistik

Langeland

12,9%

9,9%

14,5%

45,5%

41,2%

42,2%

11,5%

12,9%

10,5%

10,9%

10,4%

10,1%

10,3%

9,2%

9,8%

8,8%

8,3%

8,6%

8,3%

8,2%

8,2%

7,5%

8,1%

7,1%

6,9%

6,4%

6,5%

beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2008

Langeland

beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2008

44,1%

44,7%

44,0%

43,5%

43,8%

40,1%

42,9%

40,1%

39,1%

39,0%

38,0%

37,9%

37,8%

37,5%

37,2%

36,5%

36,0%

34,4%

32,2%

32,1%

31,2%

U5_ Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2008 280809

De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftigede på arbejdspladser i kommunen.

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 32

13903 Kontur 2009.indb 32

|

U6_Andel beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2008 280809

KONTUR 2009

10-05-2010 11:26:37

UDDANNELSE

Uddannelsesforløb - uddannelsesbalance 2005 Tabellen viser uddannelsesniveauet for de unge, der forlod grundskolen i 1991 fordelt på 3 grupper: • de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Langeland Kommune og var bosat i kommunen i 2005 • de unge, der forlod grundskolen i 1991 i en anden kommune end Langeland Kommune, men var bosat i Langeland i 2005 • de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Langeland Kommune, men ikke var bosat i Langeland i 2005

Fortsat i kommunen

Tilflyttere

Fraflyttere

Ikke-erhvervskomp. udd.

32,1

26,9

25,5

Erh.-udd. + KVU

61,5

57,7

44,5

MVU + LVU

6,4

15,4

30,0

I alt - pct.

100

100

100

78

26

110

Samlet antal

Datakilde: TrendEduc

Uddannelsesprofil i Kommunen og i hele landet

Uden kompetencegivende uddannelse

Erhvervskompetencegivende uddannelse

20% 16%

72% 76%

Studiekompetencegivende uddannelse

7%

8%

Erhvervsfaglig: 35% 31% Videregående udd: 37% 45%

Uden ungdomsuddannelse

Med ungdomsuddannelse

25% 20%

73% 80% Erhvervsfaglig: Gymnasial udd: Begge kompetencer:

39% 37% 42% 52% 7% 10%

Grundskole

100% 100% Langeland Hele landet Tallene i figuren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Udfra den historiske udvikling fremskriver modellen, hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2007, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Nationalt er der målsætninger om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50 pct. skal tage en videregående uddannelse.

Datakilde: Undervisningsministeriet KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 33

|

Side 33

10-05-2010 11:26:37

APPENDIKS

livsstilsgrupper Boligejere med overskud udgør en gruppe relativt velhavende mennesker. Aldersprofilen er bred – i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør efterlønnen et bekvemt valg til at forsøde alderdommen. Gruppen har eller har haft en høj indkomst og følgelig opbygget en betragtelig formue, som for en dels vedkommende er bundet i mursten. Boligejere med overskud tænker i frihed og friværdi og gøremål i fritiden, med eller uden børn og børnebørn. I gruppen læser man generelt de større, landsdækkende aviser, men også regionalaviser. Derudover har Erhvervsbladet samt magasiner som Lederne eller Dansk Golf flere læsere her end i befolkningen som helhed.

Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn, fra de helt små og til voksne (og flyttet fra hjemmet). I denne gruppe arbejder man og har det sikkert godt med det, men for en del er efterløn og et frit otium noget som nærmer sig. Formuen er helt generelt middel, en del af den er bundet i det hus, som man under alle omstændigheder ejer selv. Det kan være et ældre landsbyhus med bindingsværk eller et nyere rækkehus i et forstadskvarter. Hos Komfort og hygge betyder fritiden, huset og haven meget.

Livet på gården omfatter både egentlige landmænd og de udflyttere til landbrugsejendomme som vil et liv på en gård, men som ikke har nogen erhvervsmæssig tilknytning til landbruget i øvrigt. Livet på gården udgøres af familier, som ejer deres hus, samt en yngre type som bor til leje. I forhold til mange øvrige dele af den danske befolkning er avislæsemønstre anderledes: De større landsdækkende aviser udgør ikke den primære kilde til daglig viden. På radiosiden lyttes til nær- og lokalradio eller de større kommercielle kanaler.

Velhavere dækker over nogle af landets mest velhavende husstande og familier. Ikke alle bor i palæerne, men man har ikke mindst på grund af de senere års økonomiske vækst og stigninger i ejendomspriserne opnået store gevinster. Man har sit på det tørre og bor i store huse, som ofte omtales som liebhaveri og ”lystejendomme”. Gruppen er beskæftiget bredt – men under alle omstændigheder i beskæftigelse. Beskæftiget kan de også kaldes i fritiden, hvor Velhavere generelt er meget aktive: Dels går de gerne ud om aftenen, dels udøver de i høj grad forskellige sportsog fritidaktiviteter. En større andel har sommerhuse. Succes kan måske siges at være en faktor for denne gruppe; selv siger de at penge ikke må være en målestok for, hvordan man klarer sig i forhold til andre.

Side 34

13903 Kontur 2009.indb 34

|

Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i lejligheder og række-/kædehuse. Offentlig leje er det typiske ejerforhold. Nok omfatter Fællesskab ikke landets rigeste husstande, men i høj grad nyder man godt af nærvær og sammenhold i beboelserne, med et overskud til alt der ikke er arbejde. Af fritidsaktiviteter er det ikke sport, der fylder mest. Fællesskab ser typisk mere TV end landsgennemsnittet som tilbydes gennem antenneforeningen. Herfra modtager man typisk også Beboerbladet – læsning heraf går meget kraftigt igennem for alle typer inden for gruppen. Til gengæld læses de store aviser såsom Berlingske, Jyllandsposten, Politiken eller Kristeligt Dagblad ikke; regionalaviser heller ikke.

Storbyliv findes i mange varianter. Gruppen spænder fra unge veletablerede familier over familier godt i gang med job og familie til ældre husstande med voksne enlige eller singler i leje- og andelsboliger. Det er byen, der drager – om et tog eller en bus så skal bringe en derhen, er mindre afgørende. Man går gerne ud til arrangementer, i biografen eller lignende. De fleste finder, at der skal afsættes flere penge til kunst og kultur, og man stiller gerne krav om høj kvalitet – både i indkøb og i det offentliges forvaltning af danske værdier. Storbyliv finder at Danmark skal være mere åben for omverdenen, at der gøres for lidt for flygtninge og at vores traditionelle værdier nok skal bestå. Gruppen har normalt ikke noget problem med at tingene forandrer sig hurtigt, men man er ikke parat til at acceptere forringelser i miljøet.

Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet, stillingtagen til moderne virkemidler og løsninger, boligform og meget andet. Der er således tale om en ret sammensat gruppe. I andre henseender ligner seniorer hinanden. Eksempelvis køber eller lejer man ikke film og seniorer er ikke alle tilbøjelige til at bruge PC derhjemme. En del bruger ikke engang mobiltelefon.

Unge på vej bor på kollegier, værelser eller ungdomslejligheder af en overskuelig størrelse. Gruppen råder ikke over store personlige formuer, men man gør noget ved det – tager en uddannelse og har planer for fremtiden. Når de unge på vej ikke lige læser eller arbejder ved siden af, er der gang i de sociale netværk. Gruppen er meget aktiv hvad angår fritid og sport – både individuelle discipliner og holdsport.

KONTUR 2009

10-05-2010 11:26:37

APPENDIKS

ressourceområder Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.

IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning.

Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.

Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.

Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v.

KONTUR 2009

13903 Kontur 2009.indb 35

|

Side 35

10-05-2010 11:26:37

Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig?

Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.

Se mere på www.regionsyddanmark.dk/kontur

Regional Udvikling / Strategi & analyse Damhaven 12 7100 Vejle

13903 Kontur 2009.indb 36

10-05-2010 11:26:45