Kontur 2010 Esbjerg

Kontur 2010.indb 1

Esbjerg KOMMUNE 2010

www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

11-03-2011 14:25:25

INTRO

Tal til strategien Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen­, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der ­b eskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling.

Og den viden skal bruges. Kontur følger op på Den Regionale Udviklingsplan, og samler oplysninger om regionen, der kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. ­ Med venlig hilsen

Regional Udvikling / Strategi & analyse

Indhold Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser Livsstilsgrupper Sundhed / side 15 Middellevetid Lægebesøg Sygedagpenge Udgifter til sundhed Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Detaljeret erhvervsstruktur Iværksætteri Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Hvor langt er der til uddannelserne?

Appendiks / side 34

Kontur 2010 for Esbjerg Kommune er udgivet af Region Syddanmark

Redaktion: Region Syddanmark

Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: ”Mennesket ved havet”

af Svend Wiig Hansen

(Foto: Cees van Roeden / Visit Denmark) Temafoto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau

Side 2

Kontur 2010.indb 2

|

KONTUR 2010

11-03-2011 14:25:27

BOSÆTNING

•

I Esbjerg Kommune bor der 115.000 personer

•

•

Indbyggertallet vil stige, men kun i aldersgruppen fra 65 år og op. Specielt vil der være en negativ udvikling i antallet af borgere under 25 år

Udpendlingen til Varde og Vejen kommuner er steget siden 1999

•

Indpendlingen fra Vejen og Varde kommuner er også steget, men mest markant er stigningen fra Kolding kommune, som er mere end fordoblet

•

Huspriserne i Esbjerg Kommune ligger over gennemsnittet i regionen, men opdelt på byer ligger Esbjerg over og Bramming under regionsgennemsnittet

•

Siden 2005 er antallet af fraflyttere faldet

•

Nettotilflytningen ligger aldersmæssigt forholdsvis stabilt omkring 0 - dog med enkelte udsving f.eks. for personer i slutningen af 20’erne, hvor der ses en nettotilflytning

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 3

|

Side 3

11-03-2011 14:25:30

BOSÆTNING

Befolkningspyramide 2010 Esbjerg Esbjerg 150 453 981 1.489

90+ 85-89 80-84

Hele DK landet 9.255

470

24.340

913

65-69

3.120 3.944 3.858

71.256

1.816

70-74

2.171

103.273

2.430

60-64

3.811

55-59

3.829

40-44

4.228

35-39

3.763

30-34

3.420

25-29

3.250

20-24

3.672

10-14

3.680 3.347

5-9

3.310

0-4

154.221

20-24

162.166

15-19

171.892

10-14

176.427

3.217

175.030

25-29

168.254

3.133

193.294

30-34

180.555

3.665

202.855

35-39

155.703 4.035

198.452

40-44

175.422

3.457

181.185

45-49

195.315

3.246

186.391 175.060

50-54

208.614

2.968

15-19

4.150

183.501

3.681

155.248

55-59

203.642

4.096

115.549

60-64

174.458

4.189

89.305

65-69

184.433

3.996

45-49

69.988

75-79 70-74

148.455

3.239

50-54

4.141 4.370

27.919 48.539

47.250 80-84

1.361

75-79

90+ 85-89

167.535

168.477

5-9

160.795

167.353

0-4

158.834

Alder

Alder

B01_Befolkningspyramide 240610

B01_Befolkningspyramide 240610

115.000 indbyggere i kommunen

Mænd

Kvinder

Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 5 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet.

Datakilde: Danmarks Statistik

Sådan har befolkningen udviklet sig 2005-2009 Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2005 til 2009 i kommunen fordelt på sogne.

Esbjerg 

Bramming 

over 10 pct.

5 til 10 pct.

0 til 5 pct.

-5 til 0 pct.

-10 til -5 pct. over -10 pct.

Ribe 

Datakilde: Danmarks Statistik

Sådan vil befolkningen udvikle sig 2010-2030 - aldersopdelt 0-24 år

25-64 år

65+ år

-13%

-9%

46%

Syddanmark

-4%

-7%

46%

Hele landet

0%

-3%

46%

Esbjerg

Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2010 til 2030 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier.

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 4

Kontur 2010.indb 4

|

KONTUR 2010

11-03-2011 14:25:32

BOSÆTNING

Esbjerg Syddanmark Hele landet

106

104 Indeks: 2010 = 100

Befolkningsfremskrivning 2010-2030

102

100

2010 = Indeks 100 98 2010

2015

2020

2025

2030

Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2010 til 2030 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. År

Datakilde: Danmarks Statistik

FLYTninger 1999 og 2009 1999

Esbjerg

Region Syddanmark

Hele landet

B04_Befolkningsfremskrivning 2010-2030, 240610

2009

Vækst 1999-2009 (%)

3.747

3.630

-3,1

973

1.309

34,5

Samlet tilflytning

4.720

4.939

4,6

Fraflytning

4.206

3.859

-8,3

Udvandring

848

683

-19,5

5.054

4.542

-10,1

-334

397

-

Tilflytning Indvandring

Samlet fraflytning Nettotilflytning

Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid.

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning.

Datakilde: Danmarks Statistik

Esbjerg

UDVIKLING I FLYTninger 1999-2009 5.400

5.200

Total

5.000

4.800

4.600

4.400 1999

2000

2001

2002

Tilflytning

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Fraflytning År

Figuren giver et billede af udviklingen fra 1999 til 2009. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.

Datakilde: Danmarks Statistik Tilflytninger

Fraflytninger

B06_Udvikling i flytninger 1999-2009 250610

Kontur 2010.indb 5

KONTUR 2010

|

Side 5

11-03-2011 14:25:33

BOSÆTNING

Esbjerg

Hvem flytter Til og fra kommunen?

350

Antal flytninger

Antal flytninger

250

150

50 0 år -50

10 år

20 år

30 år

40 år

50 år

60 år

70 år

80 år

90 år

100 år

-150

-250

-350

Til

Fra

Netto

Alder

Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal tili 2008 og 2009. Både flytninger mellem Til Fraog fraflyttere Netto kommuner og ind- og udvandring er medregnet.

Datakilde: Danmarks Statistik

B07_Hvem flytter til og fra kommunen 250610

NETTOTILFLYTNING 2009 over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 6

Kontur 2010.indb 6

|

KONTUR 2010

11-03-2011 14:25:36

BOSÆTNING

FLYTNINGER TIL OG FRA Esbjerg 2007-2009 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50

top 10 over Tilflytninger Tilflyttere 2007-2009

Andel af samtlige tilflyttere

Varde

1.924

17,5%

Vejen

902

8,2%

Tønder

679

6,2%

Århus

645

5,9%

København

599

5,5%

Odense

458

4,2%

Kolding

456

4,2%

Haderslev

431

3,9%

RingkøbingSkjern

346

3,2%

Vejle

281

2,6%

top 10 over fraflytninger Fraflyttere 2007-2009

Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning til Esbjerg. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Esbjerg i perioden 2007-2009.

Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2007-2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

Andel af samtlige fraflyttere

Varde

2.047

16,9%

Århus

1.214

10,0%

København

998

8,3%

Vejen

857

7,1%

Kolding

563

4,7%

Odense

525

4,3%

Tønder

498

4,1%

Haderslev

341

2,8%

RingkøbingSkjern

318

2,6%

Aalborg

317

2,6%

NettotilFlytning fordelt på indkomst 2009 400.000 kr. +

300.000-399.999 kr.

-32

-10

200.000-299.999 kr.

-5

100.000-199.999 kr.

-171

0-99.999 kr.

-57

Figuren viser nettotilflytning i 2009 i antal personer, fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år.

Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 7

|

Side 7

11-03-2011 14:25:38

BOSÆTNING

Så langt kan man komme!

Fra Esbjerg i bil på: 0-30 min.

30-60 min.

Fra Ribe i bil på: 0-30 min.

30-60 min.

Fra Esbjerg med offentlig transport på:

Fra Ribe med offentlig transport på: 0-30 min.

30-60 min.

0-30 min.

30-60 min.

Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen (den orange prik på kortet) i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.

Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30 minutter og 60 minutter.

Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI

Side 8

Kontur 2010.indb 8

|

KONTUR 2010

11-03-2011 14:25:41

BOSÆTNING

pendlingsmønstre i Kommunen 1999

Vækst 1999-2009

Antal

9.839

13.031

32,4%

I procent af antal arbejdspladser

16,0%

20,7%

4,7 pct.point

Antal

7.307

9.529

30,4%

I procent af antal beskæftigede borgere

12,4%

16,1%

3,7 pct.point

Totalt antal

2.532

3.502

-

Indpendling

Udpendling

2009

Nettoindpendling

Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke.

Datakilde: CRT (SAM-K)

Udpendling fra Esbjerg 1999 og 2009 Esbjerg

3.000

Antal pendlere

2.629

2.000

1999 2009

1.970 1.536 1.119

1.000 612 420

492

561

494 342

0 Varde

Vejen

Kolding

Tønder

Billund

Figuren viser udpendling i 1999 og i 2009 til de kommuner, som flest pendler til.

Datakilde: CRT (SAM-K)

1999

2009 KONTUR 2010

|

Side 9

B16_Udpendling 1999 og 2009 270810.xlsx Kontur 2010.indb 9

11-03-2011 14:25:41

BOSÆTNING

Esbjerg

Indpendling til Esbjerg 1999 og 2009 5.000 4.559

1999 2009 Antal pendlere

4.000

3.781

3.000

2.000

1.711 1.327

1.000

727 300

713 443

583

550

0 Varde

Vejen

Kolding

Tønder

Fanø

Figuren viser indpendling i 1999 og i 2009 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor.

Datakilde: CRT (SAM-K)

1999

PENDLINGSSTRØMME I 2009

2009

B17_indpendling 1999 og 2009 120710

Pilene viser antal beskæftigede, der pendler over kommunegrænsen for at komme på arbejde: over 3.000 2.000 til 3.000 1.000 til 2.000

Farverne viser nettoindpendling: over 400 -400 til 400 under -400

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 10

Kontur 2010.indb 10

|

KONTUR 2010

11-03-2011 14:25:44

BOSÆTNING

INDKOMST PR. INDBYGGER 2007 og 2008 Indkomst 2007

Område

Indkomst 2008

Fanø

235.840

240.327

Vejle

222.986

227.609

Kolding

220.949

227.417

Middelfart

220.881

226.772

Fredericia

216.654

222.718

Esbjerg

212.361

219.613

Billund

218.530

219.551

Varde

215.372

216.371

Kerteminde

214.669

215.506

Haderslev

211.768

214.250

Aabenraa

209.171

213.372

Svendborg

205.783

213.095

Nyborg

205.576

211.962

Vejen

208.144

210.771

Sønderborg

203.595

209.503

Faaborg-Midtfyn

205.578

209.454

Assens

206.800

208.344

Odense

203.143

207.680

Nordfyns

204.806

207.053

Tønder

205.378

205.264

Ærø

197.926

203.204

Langeland

192.885

200.920

Syddanmark

210.654

215.213

Hele landet

222.283

225.920

INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2008 over 225.000 kr.

213.000 til 225.000 kr. under 213.000 kr.

Både tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.

Datakilde: Danmarks Statistik

Esbjerg

INDKOMSTFORDELING 2008 Esbjerg Syddanmark Hele landet

400.000+ kr.

300.000-399.999 kr.

200.000-299.999 kr.

100.000-199.999 kr.

0-99.000 kr.

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Syddanmark og i hele landet.

Datakilde: Danmarks Statistik

Esbjerg

Region Syddanmark

Hele landet KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 11

|

Side 11

11-03-2011 14:25:47 B23_Indkomstfordeling i kommunen 2008 030510

BOSÆTNING

Huspriser i Syddanmark fordelt på kommuner og byer Område

Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m2)

By

Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)

Fanø

15.930

-

-

Kerteminde

13.399

Kerteminde

-

Odense

13.044

Odense

13.489

Kolding

12.760

Kolding

13.486

Svendborg

12.408

Svendborg

13.763

Vejle

11.707

Vejle

14.323

Fredericia

11.578

Fredericia

11.858

Middelfart

11.334

Middelfart

12.203

Nordfyns

11.130

Bogense

Munkebo

Otterup

-

8.789

Varde

10.993

Varde

10.056

Nyborg

10.403

Nyborg

11.281

Esbjerg

10.093

Bramming

Billund

9.651

11.876

Billund

14.906

Grindsted 9.157

Assens

Langeland

9.139

Rudkøbing

Faaborg-Midtfyn

8.954

Assens

Faaborg Ringe

Haderslev

8.897

Haderslev Vojens

Sønderborg

8.619

Nordborg Sønderborg

Aabenraa

8.052

8.988

Esbjerg

Rødekro Aabenraa

9.637 10.757 10.377 9.334 10.514 7.969 11.357 8.543 10.070

Vejen

7.853

Vejen

9.493

Tønder

7.254

Tønder

8.170

Ærø

6.968

Marstal

7.106

Syddanmark

9.494

Ærøskøbing

-

-

-

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer.

Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden august 2009 til juli 2010.

I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris.

Datakilde: OIS

Side 12

Kontur 2010.indb 12

|

KONTUR 2010

11-03-2011 14:25:47

BOSÆTNING

Huspriser i alle landets kommuner Relativt prisniveau i perioden august 2009 til juli 2010 Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark

Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris på handlede parcel- og rækkehuse.

Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen

Udvikling i huspriser 2006-2010 Kommune

2006-2007 (pct.)

2007-2008 (pct.)

2008-2009 (pct.)

2009-1. halvår 2006-1. halvår 2010 (pct.)

2010 (pct.)

Assens

9,9

0,9

-1,3

4,2

14,0

Billund

11,2

5,0

0,0

-3,0

13,3

Esbjerg

13,3

1,5

-2,8

-0,1

11,8

3,3

-0,7

37,2

-24,8

5,8

12,0

5,2

-10,2

-6,4

-1,0

Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn

10,6

5,9

-3,2

-8,8

3,4

Haderslev

11,4

7,2

-6,9

0,2

11,3

Kerteminde

17,8

-3,5

-1,2

-10,5

0,5

Kolding

11,1

2,5

-6,0

-0,4

6,6

Langeland

16,2

0,8

-3,3

-10,7

1,3

Middelfart

15,9

3,4

-9,4

-3,2

5,1

Nordfyns

14,9

1,2

-2,3

-0,8

12,8

Nyborg

10,9

6,6

-2,3

-3,0

12,0

Odense

10,9

-3,5

-6,6

0,4

0,4

Svendborg

19,2

4,0

-5,0

4,3

22,8

Sønderborg

8,3

1,0

0,9

-7,1

2,5

Tønder

9,8

0,1

2,5

-3,9

8,2

Varde

9,8

2,9

1,9

0,9

16,1

Vejen

12,6

6,9

-1,3

-2,4

16,0

Vejle

12,0

4,5

-5,0

-0,0

11,1

Ærø

9,7

4,8

-10,2

-15,9

-13,2

Aabenraa

7,8

4,7

0,6

-3,2

9,9

Syddanmark

11,8

2,0

-4,0

-1,7

7,6

Hele landet

6,5

-4,3

-10,2

0,5

-8,0

Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2).

Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 13

|

Side 13

11-03-2011 14:25:51

BOSÆTNING

LivsstilsgrupperB25_Livsstilsgrupper_2009 091110 Assens

10,3 5,7

Billund

18,0

Esbjerg Fanø

Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart

31,1

5,3 5,4

12,7 13,6

20,3

11,2

Odense

16,9

Svendborg

16,2

13,1 22,8

39,4

18,0

8,0 7,0

Varde

14,4

46,2

21,0

Ærø

43,6

Aabenraa

17,6

Syddanmark

16,2

Danmark

17,8

13,4 14,2 15,7

Boligejere med overskud Fællesskab Boligejere med overskud Livet på gården Seniorer

Livet på gården

Unge på vej

10,9

9,6

9,3

9,8

10,6

11,5

38,7 36,6 27,3

9,3

8,4

17,5

6,3 11,8

20,1 31,1

7,0

18,5

20,5

48,7 13,3

11,0

23,8

41,8

7,1

12,9

5,8 9,4

38,6

6,6

9,9

11,9

24,4

5,8

28,6

19,7 44,5

10,4

10,3

14,2

50,3

Tønder

9,9

43,6

10,1 12,2

7,7 7,2 17,1

8,8

13,3

7,1

11,0

32,0

5,9

13,8

13,5

45,1

15,3

13,3

39,0

15,2

5,6

11,1

17,7

41,0

5,9

17,7

27,8

52,5

18,8

9,0

5,3

24,0

12,6

12,1

15,3

58,9

9,2

Nyborg

Vejle

21,4

21,5

10,3

Vejen

16,5 39,7

14,9

Nordfyns

Sønderborg

11,6

21,3

Fredericia Faaborg-Midtfyn

50,8

7,9

7,1

36,6 15,5 10,8 8,3 7,2

8,5

9,1

8,1

15,4

7,1

Komfort og hygge

Fællesskab Komfort og hygge Storbyliv Seniorer Storbyliv Velhavere

Figuren viser andelen (i pct.) af befolkningen inden for otte forskellige livsstilsgrupper i alle syddanske kommuner, Syddanmark og hele Danmark. Livsstilsgrupperne giver et billede af måden vi lever på, vores værdier og præferencer, og er beskrevet nærmere i appendiks, s. 34.

Datakilde: Geomatic a/s

Side 14

Kontur 2010.indb 14

|

KONTUR 2010

11-03-2011 14:25:52

SUNDHED

•

Middellevetiden for borgerne i Esbjerg kommune er den næstlaveste i hele regionen

•

Udgifterne til sygedagpenge ligger lige over regionsgennemsnittet, men langt over landsgennemsnittet

•

Antallet af lægebesøg pr. indbygger er blandt de højeste i regionen og ligger også over landsgennemsnittet

•

I Esbjerg udgør den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedssystemet 66 procent. På landsplan bruges 60 procent

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 15

|

Side 15

11-03-2011 14:25:55

SUNDHED

Middellevetid i alle kommuner 2009 Kvinder Middellevetid for kvinder i alle landets kommuner de 15 kommuner med længst middellevetid den halvdel med længst levetid den halvdel med kortest levetid de 15 kommuner med kortest middellevetid

Mænd Middellevetid for mænd i alle landets kommuner de 15 kommuner med længst middellevetid den halvdel med længst levetid den halvdel med kortest levetid de 15 kommuner med kortest middellevetid

Datakilde: Statens Institut for Folkesundhed

Side 16

Kontur 2010.indb 16

|

KONTUR 2010

11-03-2011 14:26:08

SUNDHED

Middellevetid kvinder (år)

Område

Middellevetid mænd (år)

Middellevetid 2009

Middellevetid samlet (år)

Sønderborg

81,0

76,7

78,9

Varde

80,7

76,0

78,3

Billund

81,3

75,4

78,2

Faaborg-Midtfyn

80,4

76,1

78,2

Vejen

80,3

75,8

78,0

Kolding

79,9

75,8

77,9

Nordfyns

80,5

75,4

77,9

Vejle

79,9

75,8

77,9

Svendborg

80,4

75,2

77,8

Kerteminde

80,1

75,5

77,7

Ærø

81,4

74,3

77,7

Langeland

80,6

74,8

77,6

Middelfart

80,0

75,3

77,6

Tønder

80,3

74,9

77,6

Aabenraa

79,8

75,3

77,6

Assens

80,2

75,0

77,5

Haderslev

80,1

75,0

77,5

Fanø

80,3

74,6

77,4

Odense

79,7

74,8

77,4

Nyborg

80,0

74,2

77,1

Esbjerg

79,3

74,7

77,0

Fredericia

79,1

74,7

76,9

Syddanmark

80,0

75,3

77,7

Hele Landet

79,6

75,1

77,4

Figuren viser middellevetid i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet.

Datakilde: Statens Institut for Folkesundhed

Antal Lægebesøg pr. Indbygger 2009 Esbjerg

S04_Lægebesøg pr. indbygger 2008, 020710

Figuren viser det gennemsnitlige antal lægebesøg pr. indbygger i 2009 i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet.

7,4

8,8

7,6

8,8

8,5

8,0

7,9

7,9

7,7

7,7

7,7

7,6

7,6

7,6

7,4

7,4

7,4

7,4

7,3

7,0

7,3

7,0

6,6

6,7

Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 17

|

Side 17

11-03-2011 14:26:11

SUNDHED

Esbjerg

S05_Sygedagpenge pr. indbygger 2009 050710

Udgifter til Sygedagpenge pr. Indbygger 2009 Figuren viser udgifter til sygedagpenge i kr. pr. indbygger (19-64 år) i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet.

kr 2.782

kr 3.081

kr 3.674

kr 3.528

kr 3.486

kr 3.460

kr 3.393

kr 3.359

kr 3.355

kr 3.328

kr 3.310

kr 3.276

kr 3.274

kr 3.262

kr 3.232

kr 3.223

kr 3.112

kr 3.030

kr 2.924

kr 2.881

kr 2.807

kr 2.531

kr 2.522

kr 2.475

Datakilde: Danmarks Statistik

Sundhedsudgifter pr. indbygger 2009

Sundhedsudgifter pr. indbygger 070710

Esbjerg

S06_Sundhedsudgifter pr. indbygger 070710

kr 84 kr 152 3% kr 139 5%

Esbjerg

4%

kr 451 14%

kr 134 4% kr 120 4%

Hele landet

kr 103 kr 167 3% 5% kr 167 5%

Danmark

kr 393 13%

kr 2.097 66%

kr 125 4%

kr 1.895 60%

kr 305 10%

Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet

Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet

Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut

Kommunal tandpleje

Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut

Kommunal tandpleje

Sundhedsfremme og forebyggelse

Kommunale sundhedstjenester

Sundhedsfremme og forebyggelse

Kommunale sundhedstjenester

Andre sundhedsudgifter

Andre sundhedsudgifter Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kommunale sundhedstjenester Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Andre sundhedsudgifter Kommunal tandpleje

Figurerne viser sundhedsudgifter i kr. pr. indbygger i kommunen og i hele landet 2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 18

Kontur 2010.indb 18

|

KONTUR 2010

11-03-2011 14:26:12

ERHVERVSFORHOLD

ERHVERV$FORHOLD •

Med 110 arbejdspladser pr. 100 indbygger i alderen 25-64 år, ligger Esbjerg højt blandt de syddanske kommuner

•

Erhvervsområdet transport har haft en meget høj produktivitetsvækst de seneste år

•

Fra Esbjerg by kan man inden for 1 times transporttid nå 224.733 arbejdspladser

•

•

Esbjerg er stærkt specialiseret inden for energi/miljø og transport, herunder Off-shore området. I alt er der 9.500 beskæftigede inden for disse to erhvervsområder

Energi/miljø har haft den største vækst i beskæftigelsen fra 2007 til 2009 i kommunen og væksten er næsten dobbelt så høj som udviklingen på landsplan

•

Bortset fra år 2005 så har etableringsraten i Esbjerg Kommune ligget under både regions- og landsgennemsnittet

•

Mere end 7 procent af landets samlede beskæftigelse indenfor energi/miljø arbejder i Esbjerg Kommune

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 19

|

Side 19

11-03-2011 14:26:15

ERHVERVSFORHOLD

Antal arbejdspladser i de syddanske kommuner 2009 Antal arbejdspladser (heraf private)

Arbejdspladser pr. 100 indbyggere

Antal arbejdspladser pr.

100 25-64 årige (heraf private)

Assens

17.646

(12.146)

79

(54)

Billund

17.623

(13.202)

129

(96)

Esbjerg

67.570

(45.091)

110

(73)

1.159

(750)

65

(42)

Fredericia

30.267

(19.154)

114

(72)

Faaborg-Midtfyn

23.445

(15.344)

85

(56)

Haderslev

28.292

(18.163)

95

(61)

Kerteminde

13.068

(10.212)

104

(82)

Kolding

54.912

(41.106)

116

(87)

Fanø

Langeland

5.604

(3.538)

79

(50)

Middelfart

18.528

(12.112)

92

(60)

Nordfyns

11.514

(7.854)

72

(49)

Nyborg

13.100

(7.497)

78

(45)

Odense

107.940

(65.808)

108

(66)

Svendborg

27.323

(16.454)

87

(53)

Sønderborg

39.641

(26.578)

100

(67)

Tønder

19.486

(13.985)

94

(67)

Varde

25.719

(17.930)

99

(69)

Vejen

21.004

(15.874)

95

(72)

Vejle

59.811

(40.420)

106

(71)

Ærø

2.683

(1.615)

78

(47)

30.925

(21.190)

97

(66)

637.260

(426.023)

100

(67)

3.004.491 (1.959.484)

102

(66)

Aabenraa Syddanmark Hele landet

Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 år 100 til 198 80 til 100 21 til 80

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 årige. I parentes vises antal private arbejdspladser.

Datakilde: Danmarks Statistik

Arbejdspladser i Kommunen Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2. kvartal 2009 4.000 til 6.726 1.000 til 4.000 0 til 1000

Esbjerg 

Bramming 

Datakilde: CVR

Ribe 

Side 20

Kontur 2010.indb 20

|

KONTUR 2010

11-03-2011 14:26:23

ERHVERVSFORHOLD

Adgang til arbejdspladser 2010 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange indenlandske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. I denne tabel er én arbejdsplads lig én fuldtidslønmodtager.

Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen.

Datakilde: Danmarks Statistik og CVR

Antal beskæftigede borgere

Kommune

Antal arbejds- Antal arbejdspladser inden pladser inden for 30 min. fra for 60 min. fra den største by den største by i kommunen i kommunen

Assens

20.975

29.337

251.213

Billund

13.948

32.321

304.775

Esbjerg

58.769

66.629

224.733

1.598

36.471

80.737

Fredericia

24.957

135.869

513.785

Faaborg-Midtfyn

25.767

36.475

171.213

Haderslev

28.573

90.196

351.551

Kerteminde

11.741

97.821

203.630

Kolding

47.024

154.501

540.451

Langeland

6.080

19.650

123.186

Middelfart

19.096

143.924

427.891

Nordfyns

14.981

97.697

235.362

Nyborg

15.195

124.211

275.446

Odense

93.567

166.608

350.014

Svendborg

28.564

78.246

190.368

Sønderborg

37.115

49.089

101.368

Tønder

19.833

13.657

83.888

Varde

26.941

57.625

177.226

Vejen

22.199

93.368

365.063

Vejle

55.951

176.989

623.178

Ærø

2.949

1.571

1.571

29.813

58.154

197.205

Fanø

Aabenraa

Virksomheder 2009 Område

1-9 arbejdspladser

10-19 arbejdspladser

20-49 arbejdspladser

50+ arbejdspladser

Arbejdspladser i alt

Esbjerg

18,5%

12,1%

19,7%

49,7%

67.803

Syddanmark

22,3%

13,8%

19,1%

44,8%

641.455

Hele landet

21,0%

12,8%

18,4%

47,8%

3.019.270

Tabellen viser fordelingen af beskæftigede efter arbejdsstedernes størrelse, for kommunen, Syddanmark og hele landet.

Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 21

|

Side 21

11-03-2011 14:26:24

ERHVERVSFORHOLD

arbejdsstyrke og beskæftigelse 2000-2009 E06_Arbejdsstyrke og Beskæftigelse 2000-2009 030810

Andel af befolkningen (%)

Arbejdsstyrke (DK) Beskæftigelse (DK) Arbejdsstyrke (Esbjerg) Beskæftigelse (Esbjerg)

Andel af befolkningen (%)

82

80

78

76

74 2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Arbejdsstyrke (Esbjerg)

Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller Beskæftigelse (Esbjerg) Arbejdsstyrke indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for (DK) hele landet.

Beskæftigelse (DK)

Datakilde: Danmarks Statistik

Hvad laver de 25-64 årige?

Esbjerg

Esbjerg

4,7

Hele landet

5,7

0%

71,6

1,0

71,7

20%

40%

13,5

9,1

11,9

9,5

1,3

60%

80%

Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

100%

Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2009.

Selvstændige Lønmodtagere Datakilde: Danmarks Statistik

Arbejdsløse

Pensionister

Uden for arbejdsstyrken

E07_Hvad laver de 25-64 årige 160710

Side 22

Kontur 2010.indb 22

|

KONTUR 2010

11-03-2011 14:26:25

ERHVERVSFORHOLD

E08_Udvikling i ledighed 150710

Sydvestjylland

Antal arbejdsløse

Udvikling I Ledighed 1997-2017, Sydvestjylland 4.000

Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner).

2.000

De stiplede linier er fremskrevne tal.

Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

0 1997

2000

2003

2006

2009

2012

2015

-2.000 År

Kvinder

Område

Mænd

Mænd

Kvinder

Indkomst pr. beskæftiget (kr.)

Vejle

347.751

Kolding

346.263

Middelfart

344.555

Billund

342.467

Fredericia

341.400

Varde

340.344

Kerteminde

337.260

Esbjerg

335.345

Haderslev

334.587

Fanø

332.951

Aabenraa

331.567

Vejen

330.364

Sønderborg

329.935

Assens

328.379

Faaborg-Midtfyn

327.467

Odense

327.253

Tønder

326.332

Svendborg

326.143

Nyborg

323.471

Nordfyns

323.028

Ærø

305.849

Langeland

302.404

Syddanmark

333.908

Hele landet

348.395

indkomst pr. beskæftiget 2008 Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen 25-64 år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst.

Datakilde: CRT (SAM-K)

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 23

|

Side 23

11-03-2011 14:26:25

ERHVERVSFORHOLD

arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2009 Hele Landet

Esbjerg

22.479 33% 1.964.414 65%

45.091 67%

Esbjerg Offentlige arbejdspladser

Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser

1.045.055 35%

Hele landet Private arbejdspladser

Offentlige arbejdspladser

Private arbejdspladser

Datakilde: Danmarks Statistik E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 090810

E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 090810

Kommunens erhvervsstruktur - den private sektor 2009 Esbjerg

Fødevarer

Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder.

Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation

Datakilde: Danmarks Statistik

Transport

Esbjerg

Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0

Esbjerg

5

10

Syddanmark

15

20

25

procent

Hele landet

Ressourceområder – hvad er det?

Esbjerg

Region Syddanmark

Hele landet

Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde.

E12_ Erhvervsspecialisering 120810

E11_Erhvervsstruktur 2008 privat sektor 090810

Figuren viser kommunens andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde.

Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet, der findes i kommunen.

Datakilde: Danmarks Statistik

Esbjerg

erhvervsspecialisering 2009 Energi/miljø Transport Fødevarer Bygge/bolig Møbler/beklædning Øvrige erhverv Turisme 2,36

Medico/sundhed IT/kommunikation 0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

procent

Side 24

Kontur 2010.indb 24

|

KONTUR 2010

11-03-2011 14:26:27

ERHVERVSFORHOLD

Esbjerg

Udvikling i erhvervsstrukturen 2007-2009

Energi/miljø Fødevarer Turisme Bygge/bolig Medico/sundhed Transport

Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.

Møbler/beklædning IT/kommunikation Offentlig sektor Øvrige erhverv Alle brancher -5

0

5

10

15

20

25

30

Datakilde: Danmarks Statistik

procent

Esbjerg

Hele landet procent

Esbjerg Detaljeret erhvervsstruktur 2009 Ressourceområde Esbjerg Hele landet Fødevarer

Møbler

Primære erhverv

Fremstillingserhverv

Turisme Bygge/bolig

Serviceerhverv

I alt

1.208

3.028

538

2.350

7.124

-

546

-

333

879

-

274

-

810

1.084

E13_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2006-2008 100810

Beklædning

Støtteerhverv

-

-

-

-

1.287

37

1.686

134

7.663

9.520

IT/kommunikation

-

225

18

1.862

2.105

Transport

-

1.022

-

4.346

5.368

Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige I alt

2.463

689

-

900

4.052

-

200

-

925

1.125

-

1.699

-

8.226

9.925

3.708

9.369

690

27.415

42.469

større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst tre gange større end kommunens samlede andel af arbejdspladserne i hele landet.

Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

Specialisering inden for de enkelte ressourceområder Da de ni ressourceområder er baseret på ”jord til bord”-princippet, så er et ressourceområde i princippet en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): • Primære erhverv (svineproduktion) • Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) • Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) • Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 25

|

Side 25

11-03-2011 14:26:28

ERHVERVSFORHOLD Esbjerg figur

styrker og svagheder Vækst i produktivitet i kommunen. 2004-2008

80% 70%

Transport

60% 50%

Gennemsnitlig vækst i produktivitet i kommunen

40% 30%

Energi/miljø

Øvrige erhverv

Fødevarer

20% 10%

Gennemsnitlig vækst i produktivitet på landsplan

It/kommunikation Bygge/bolig

Turisme

0%

Medico/sundhed -10% 0

Boblernes farve viser vækst i produktivitet på landsplan 2004-2008:

Møbler/beklædning 1

2 Erhvervsspecialisering

Høj Mellem

3

Boblernes størrelse viser andel af den samlede beskæftigelse i kommunen 2009:

Lille Middel Stor

Lav E15_Styrker og svagheder 230810

Figuren viser kommunens erhvervsmæssige styrker og svagheder.

•

Den vandrette akse viser kommunens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceområder. Ligger området til højre for 1-tallet på aksen, er ressourceområdets andel af kommunens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan.

På den lodrette akse vises vækst i produktivitet fra 2004-2008 (produktivitet opgøres som værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget).

Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i kommunen.

• •

Datakilde: Danmarks Statistik og e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse).

Side 26

Kontur 2010.indb 26

|

KONTUR 2010

11-03-2011 14:26:29

ERHVERVSFORHOLD

Nye virksomheder 2001-2007 Esbjerg

11% 11% 10% Etableringsrate

10%

Etableringsrate

9% 9% 8% 8% 7% 7% 6% 2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Ă…r

Esbjerg

Syddanmark Esbjerg

Hele landet

Hele landet Region Syddanamrk

Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.

Datakilde: Danmarks Statistik E16_Nye virksomheders etableringsrate 2001-2007 230810

Nye virksomheder 2007 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 9,9 til 11,1 pct.

8,7 til 9,9 pct.

6,5 til 8,7 pct.

Datakilde: Danmarks Statistik

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 27

|

Side 27

11-03-2011 14:26:30

ERHVERVSFORHOLD

Iværksætteri – overlevelse og jobvækst 10 Kolding

9

Aabenraa

8

Jobskabelse

7 Fredericia

Odense

6

Vejen

Sønderborg Middelfart Haderslev Esbjerg Faaborg-Midtfyn Vejle Nordfyns Billund Varde Assens

Tønder

5 4

Nyborg

3

Svendborg Langeland Kerteminde

Ærø

2 1

Fanø

0 40%

45%

50%

55%

60%

65%

70%

75%

80%

Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2001 og 2002, stadig eksisterer efter 5 år.

Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2006 og 2007 - 5 år efter at virksomhederne Esbjerg blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Data for Ærø stammer fra KONTUR 2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

E18_Iværksætteri - overlevelse og jobvækst 2001-2007 250810, 2. træk

7,9%

7,8%

12,0%

10,7%

10,2%

10,4%

9,8%

9,3%

9,3%

8,7%

9,0%

7,3%

8,3%

7,3%

6,7%

6,5%

6,6%

6,2%

6,0%

5,5%

5,9%

5,3%

4,9%

4,6%

De nye virksomheders jobandel

Søjlerne viser hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2003-2007) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2008.

Datakilde: Danmarks Statistik Side 28

|

KONTUR 2010

E19_De nye virksomheders jobandel 120810 Kontur 2010.indb 28

11-03-2011 14:26:31

UDDANNELSE

•

Uddannelsesniveauet blandt borgerne i Esbjerg Kommune ligger omkring regionsgennemsnittet. Dog lidt færre med lang videregående uddannelse og lidt flere med mellemlang videregående uddannelse

•

I fremtiden forventes der en stigning i antallet af beskæftigede med en MVU og LVU i Sydvestjylland området Der forventes et fald i antallet af beskæftigede uden uddannelse og med erhvervsfaglig uddannelse

•

Der har over de seneste 10 år været en stigning i antallet af personer i Esbjerg kommune med en lang eller mellemlang videregående uddannelse

•

•

Der har ikke været nogen udvikling over de seneste 10 år i andelen af borgere med en erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse. Dette svarer til hele landet

Det forventes at 83 procent af de unge der forlod folkeskolen i 2008 vil få en ungdomsuddannelse, hvilket er højere end landsgennemsnittet, hvor det forventes at 81 procent vil få det

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 29

|

Side 29

11-03-2011 14:26:34

UDDANNELSE

Grundskole

Gymnasial udd.

Erhvervsudd.

KVU

MVU

LVU

I alt - pct.

Esbjerg

26,5

4,3

41,4

6,0

17,9

3,8

100

Syddanmark

25,6

4,7

41,4

6,5

16,8

4,9

100

Hele landet

23,3

6,3

38,3

6,2

17,4

8,4

100

Uddannelsesniveau 2009 Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse).

Datakilde: Danmarks Statistik

Esbjerg

13,1%

13,3%

10,3%

15,0%

47,9%

42,3%

43,6%

13,0%

47,1%

11,5%

12,9%

10,9%

10,4%

10,1%

10,2%

9,5%

9,2%

9,1%

9,2%

8,7%

8,8%

8,7%

8,5%

7,5%

7,9%

7,0%

6,9%

6,6%

beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2009

Esbjerg

beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2009

45,9%

45,1%

44,1%

43,7%

43,4%

41,5%

41,0%

39,6%

39,6%

39,6%

38,8%

38,7%

38,5%

38,0%

38,2%

36,8%

36,2%

34,0%

32,0%

30,2%

U02_ Beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2009 020710

De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i kommunen.

Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

U03_ Beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2009 020710

Side 30

Kontur 2010.indb 30

|

KONTUR 2010

11-03-2011 14:26:37

UDDANNELSE

Udvikling i antal borgere 1999-2009 fordelt på uddannelse Område

Uden erhvervsErhvervsfaglig udd. kompetencegivende eller KVU (pct.) udd. (pct.)

MVU eller LVU (pct.)

Assens

-16%

8%

24%

Billund

-18%

7%

10%

Esbjerg

-14%

0%

20%

Fanø

-31%

-7%

8%

Fredericia

-10%

2%

24%

Faaborg-Midtfyn

-16%

5%

20%

Haderslev

-17%

2%

20%

Kerteminde

-18%

2%

23%

-8%

4%

29%

Langeland

-29%

4%

9%

Middelfart

-13%

8%

31%

Nordfyns

-18%

11%

25%

Nyborg

-16%

6%

30%

Odense

-10%

-5%

27%

Svendborg

-13%

2%

23%

Sønderborg

-17%

-3%

16%

Tønder

-23%

3%

9%

Varde

-16%

9%

19%

Vejen

-15%

10%

23%

Vejle

-11%

4%

27%

Ærø

-37%

-5%

5%

Aabenraa

-16%

3%

18%

Syddanmark

-14%

3%

23%

Hele landet

-12%

0%

25%

Kolding

Tabellen viser væksten eller faldet i antal borgere i alderen 25-64 år, som har den pågældende uddannelse som højest fuldførte uddannelse.

Datakilde: Danmarks Statistik U05_udvikling i antal beskæftigede 2009-2017 190710

Udvikling i antal beskæftigede 2009-2017 Sydvestjylland

Sydvestjylland

Uden kompetencegivende udd.

-6.150

Erhvervsfaglig udd.

-2.900

KVU

-200

Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2009 til 2017. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner).

Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)

-7.300

1.250

MVU

450

LVU

Alle uddannelser

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 31

|

Side 31

11-03-2011 14:26:38

UDDANNELSE

uddannelsesbalance Tabellen viser uddannelsesniveauet 15 år efter at årgang 1991, 1992 og 1993 forlod grundskolen, fordelt på fire grupper: •

de unge, der forlod grundskolen i Esbjerg Kommune og fortsat var bosat i kommunen 15 år senere de unge, der forlod grundskolen i Esbjerg og flyttede væk, men igen var bosat i kommunen 15 år senere de unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end Esbjerg, men var bosat i Esbjerg 15 år senere de unge, der forlod grundskolen i Esbjerg, men ikke var bosat i kommunen 15 år senere

•

•

•

Fortsat i kommunen

Hjemvendte

Tilflyttere

Fraflyttere

Uden erhvervskomp. udd.

25 %

24 %

23 %

19 %

Erhvervsfaglig + KVU

54 %

47 %

37 %

32 %

MVU + LVU

21 %

29 %

40 %

49 %

Samlet antal

1.613

686

925

1.669

Datakilde: Danmarks Statistik

Uddannelsesprofil i Kommunen og i hele landet Erhvervskompetencegivende uddannelse

Uden kompetencegivende uddannelse

13%

16%

Studiekompetencegivende uddannelse

80% 76%

7%

8%

Erhvervsfaglig udd: 32% 30% Videregående udd: 48% 47%

Uden ungdomsuddannelse

17%

Med ungdomsuddannelse

19%

83% 81% Erhvervsfaglig udd.: Gymnasial udd: Begge kompetencer:

43% 37% 56% 60% 10% 10%

Grundskole

100% 100% Esbjerg

Hele landet

Tallene i figuren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Modellen fremskriver, hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2008, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Nationalt er der målsætninger om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 50 pct. skal tage en videregående uddannelse.

Datakilde: Undervisningsministeriet Side 32

Kontur 2010.indb 32

|

KONTUR 2010

11-03-2011 14:26:38

UDDANNELSE

Hvor langt er deR til Gymnasierne?

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste: Grindsted

Handelsgymnasium (HHX) Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF)

Vejle Varde Fredericia Esbjerg

Vejen

Kolding Middelfart

Søndersø Odense Nyborg

Ribe Glamsbjerg

Haderslev

Ringe

Toftlund Faaborg Aabenraa Tønder

Oure Svendborg

Rejsetider: 0-30 min.

30-60 min.

60-90 min.

Over 90 min. nmarks Statistik

Sønderborg Marstal

Hvor Langt er der til de Tekniske skoler?

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste:

Grindsted #

Vejle #

Teknisk skole (EUD) Kolding

Esbjerg

Fredericia #

#

#

Rejsetider: 0-30 min.

30-60 min.

60-90 min.

Over 90 min.

Odense # #

Haderslev #

nmarks Statistik

Svendborg

Aabenraa

#

#

Tønder #

Sønderborg #

Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil kl. 8:00 eller 8:30 afhængig af, hvilken ventetid der er kortest. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed).

Data er indsamlet august 2010.

Datakilde: Rejseplanen

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 33

|

Side 33

11-03-2011 14:26:49

APPENDIKS

livsstilsgrupper Livsstil handler om måden vi lever på, vores værdier og præferencer. Livsstil afhænger selvfølgelig af mange ting som alder, køn, religion, kultur, socioøkonomisk status og så videre. Men vores livsstil er også afhængig af det miljø, vi er vokset op i, hvad vi er blevet opdraget til eller på anden vis har overtaget fra vores forældre og omgangskreds.

Virksomheden Geomatic har sammenstillet og analyseret demografiske, socioøkonomiske og adfærdsmæssige adressebaserede data og har gennem statistiske metoder opdelt befolkningen i 32 livsstilstyper fordelt på 8 overordnede livsstilsgrupper. Da dataene er adressebaserede er det muligt at belyse hvilke livsstilstyper og –grupper der dominerer i et givet geografisk område, for eksempel en kommune – og hvilke typer og grupper der ikke er særligt udbredte i det pågældende område. Den viden kan være med til at sige noget om, hvad folk efterspørger inden for f.eks. kultur, fritid og bosætning.

Omvendt kan den viden også bruges til at sige noget om, hvad der mangler, hvis man ønsker at tiltrække bestemte grupper eller typer.

Her er valgt at fokusere på de overordnede grupper. De er beskrevet nærmere nedenunder. Hvis man vil vide lidt mere om livsstilstyperne kan man se en beskrivelse på www.regionsyddanmark.dk/livsstilstyper. På www.geomatic.dk kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper.

Boligejere med overskud udgør en gruppe relativt velhavende mennesker. Aldersprofilen er bred – i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør efterlønnen et bekvemt valg til at forsøde alderdommen. Gruppen har eller har haft en høj indkomst og følgelig opbygget en betragtelig formue, som for en dels vedkommende er bundet i mursten.

Boligejere med overskud tænker i frihed og friværdi og gøremål i fritiden, med eller uden børn og børnebørn. I gruppen læser man generelt de større, landsdækkende aviser, men også regionalaviser. Derudover har Erhvervsbladet samt magasiner som Lederne eller Dansk Golf flere læsere her end i befolkningen som helhed.

Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn, fra de helt små og til voksne (og flyttet fra hjemmet). I denne gruppe arbejder man og har det sikkert godt med det, men for en del er efterløn og et frit otium noget som nærmer sig. Formuen er helt generelt middel, en del af den er bundet i det hus, som man under alle omstændigheder ejer selv. Det kan være et ældre landsbyhus med bindingsværk eller et nyere rækkehus i et forstadskvarter.

Hos Komfort og hygge betyder fritiden, huset og haven meget.

Livet på gården omfatter både egentlige landmænd og de udflyttere til landbrugsejendomme som vil et liv på en gård, men som ikke har nogen erhvervsmæssig tilknytning til landbruget i øvrigt. Livet på gården udgøres af familier, som ejer deres hus, samt en yngre type som bor til leje. I forhold til mange øvrige dele af den danske befolkning er avislæsemønstre anderledes: De større landsdækkende aviser udgør ikke den primære kilde til daglig viden. På radiosiden lyttes til nær- og lokalradio eller de større kommercielle kanaler.

Velhavere dækker over nogle af landets mest velhavende husstande og familier. Ikke alle bor i palæerne, men man har ikke mindst på grund af de senere års økonomiske vækst og stigninger i ejendomspriserne opnået store gevinster. Man har sit på det tørre og bor i store huse, som ofte omtales som liebhaveri og ”lystejendomme”. Gruppen er beskæftiget bredt – men under alle omstændigheder i beskæftigelse. Beskæftiget kan de også kaldes i fritiden, hvor Velhavere generelt er meget aktive: Dels går de gerne ud om aftenen, dels udøver de i høj grad forskellige sports- og fritidaktiviteter. En større andel har sommerhuse. Succes kan måske siges at være en faktor for denne gruppe; selv siger de at penge ikke må være en målestok for, hvordan man klarer sig i forhold til andre.

Side 34

Kontur 2010.indb 34

|

KONTUR 2010

11-03-2011 14:26:51

APPENDIKS

...livsstilsgrupper fortsat Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i lejligheder og række-/kædehuse. Offentlig leje er det typiske ejerforhold.

Nok omfatter Fællesskab ikke landets rigeste husstande, men i høj grad nyder man godt af nærvær og sammenhold i beboelserne, med et overskud til alt der ikke er arbejde. Af fritidsaktiviteter er det ikke sport, der fylder mest. Fællesskab ser typisk mere TV end landsgennemsnittet som tilbydes gennem antenneforeningen. Herfra modtager man typisk også Beboerbladet – læsning heraf går meget kraftigt igennem for alle typer inden for gruppen. Til gengæld læses de store aviser såsom Berlingske, Jyllandsposten, Politiken eller Kristeligt Dagblad ikke; regionalaviser heller ikke.

Storbyliv findes i mange varianter. Gruppen spænder fra unge vel-etablerede familier over familier godt i gang med job og familie til ældre husstande med voksne enlige eller singler i leje- og andelsboliger. Det er byen, der drager – om et tog eller en bus så skal bringe en derhen, er mindre afgørende. Man går gerne ud til arrangementer, i biografen eller lignende. De fleste finder, at der skal afsættes flere penge til kunst og kultur, og man stiller gerne krav om høj kvalitet – både i indkøb og i det offentliges forvaltning af danske værdier. Storbyliv finder at Danmark skal være mere åben for omverdenen, at der gøres for lidt for flygtninge og at vores traditionelle værdier nok skal bestå. Gruppen har normalt ikke noget problem med at tingene forandrer sig hurtigt, men man er ikke parat til at acceptere forringelser i miljøet.

Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet, stillingtagen til moderne virkemidler og løsninger, boligform og meget andet. Der er således tale om en ret sammensat gruppe. I andre henseender ligner seniorer hinanden. Eksempelvis køber eller lejer man ikke film og seniorer er ikke alle tilbøjelige til at bruge PC derhjemme. En del bruger ikke engang mobiltelefon.

ressourceområder Fødevarer

IT/kommunikation

Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.

Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

Møbler/beklædning

Transport

Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning.

Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

Turisme

Energi

Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.

Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.

Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v.

KONTUR 2010

Kontur 2010.indb 35

|

Side 35

11-03-2011 14:26:51

Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig?

Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.

Se mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

Regional Udvikling / Strategi & analyse Damhaven 12 7100 Vejle

Kontur 2010.indb 36

11-03-2011 14:26:59