36%
% af CO2 Vidste du at 36 ing kommer old K i en udledning erne fra husholdning
Kolding KOMMUNE 2011
www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv
Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
INTRO
Tal til strategien Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der b eskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Kontur er en integreret del af den nye Regionale Udviklingsplan. Den viden og de oplysninger der samles i Kontur kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. Med venlig hilsen
Regional Udvikling / Strategi & analyse
Indhold Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser Livsstilsgrupper Klima / side 15 CO2 udledning pr. indbygger Udledning fra husholdning og erhverv Udvikling i CO2 udledning Bidrag til drivhuseffekt Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Virksomhedsstørrelse Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Iværksætteri Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Hvor langt er der til uddannelserne? Appendiks / side 35
Østjysk bybånd Som en del af områdeinitiativ Trekantområdet i den Regionale Udviklingsplan kan kommunerne i Trekantområdet og Haderslev Kommune sammenligne sig med nøgletal for det østjyske bybånd. Bybåndet udgøres af 17 kommuner i Østjylland fra Haderslev i syd til Randers i nord. Se en oversigt over kommunerne i det østjyske bybånd i appendiks.
Kontur 2011 for Kolding Kommune er udgivet af Region Syddanmark
Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: Foto: Kolding Kommune Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: © Kort & Matrikelstyrelsen
Side 2
|
KONTUR 2011
BOSÆTNING
•
I Kolding Kommune bor der 89.200 personer. Frem mod 2030 forventes stigende befolkingstal, som næsten udelukkende skyldes forventning om en markant vækst i aldersgruppen 65+ år.
•
Siden midten af 00’erne er der sket et fald i antallet af personer der flytter til og fra kommunen. Faldet har været størst hos tilflytterne, og i 2010 var der lidt flere, der flyttede fra kommunen end til kommunen
•
En stor del tilflyttere kommer fra Haderslev, Vejen og Vejle Kommuner. Dem der flytter fra Kolding bosætter sig især i Haderslev, Vejen, Vejle og Aarhus Kommuer.
•
Til hverdag pendler knap 17.000 ind til Kolding, mens 12.000 af kommunens beskæftigede pendler ud til andre kommuner for at arbejde
•
I perioden 2000 til 2010 er indpendlingen vokset med 38 procent og udpendlingen med 27 procent
•
Indkomsten pr. indbyggeri Kolding Kommune faldt fra 227.000 i 2008 til 219.000 i 2009. Indkomstniveauet ligger over regionsgennemsnittet men under landsgennemsnittet
KONTUR 2011
|
Side 3
BOSÆTNING
Befolkningspyramide 2011 Hele landet
Kolding
Kolding 1.273 2.851
Hele landet
80+ år
2.207
70-79 år
3.202
5.183
5.552 6.465
6.627
6.034
5.922
5.614
50-59 år
209.080 347.451 357.582
359.455
40-49 år
401.505
411.490
30-39 år
363.254
365.210
322.364
330.406
10-19 år
5.465
5.717
146.377
338.351
20-29 år
5.004
5.960
179.759
60-69 år
5.269
5.757
5.083
82.214
340.304
357.715
0-9 år
317.833
333.869
Alder B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100711.xlsx
B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100711.xlsx 89.200 indbyggere i kommunen
Mænd
Kvinder
Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik
Sådan har befolkningen udviklet sig 2006-2010 Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2006 til 2010 i kommunen fordelt på sogne. Lunderskov
over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct.
Kolding Sønder Bjert
Vamdrup
Christiansfeld
Datakilde: Danmarks Statistik
Sådan vil befolkningen udvikle sig 2011-2031 - aldersopdelt 0-24 år
25-64 år
65+ år
Kolding
0%
-2%
47%
Østjysk bybånd
6%
2%
54%
Syddanmark
-4%
-7%
44%
Hele landet
1%
-2%
45%
Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2011 til 2031 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier. Datakilde: Danmarks Statistik
Side 4
|
KONTUR 2011
BOSÆTNING
Kolding Syddanmark Hele landet
106
Indeks: 2010 = 100
Befolkningsfremskrivning 2011-2031
104
102
2011 = Indeks 100 100 2011
2016
2021
2026
2031
Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2011 til 2031 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. År
Datakilde: Danmarks Statistik
FLYTninger 2000 og 2010 2000
Kolding
Region Syddanmark
Hele landet
2010
B04_Befolkningsfremskrivning 2011-2031, 2. træk 270611.xlsx
Vækst 2000-2010 (%)
4.021
3.545
-11,8
729
955
31,0
Samlet tilflytning
4.750
4.500
-5,3
Fraflytning
3.914
3.978
1,6
Udvandring
630
617
-2,1
4.544
4.595
1,1
206
-95
-
Tilflytning Indvandring
Samlet fraflytning Nettotilflytning
Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Datakilde: Danmarks Statistik
Kolding
UDVIKLING I FLYTninger 2000-2010 5.200
5.000
Total
4.800
4.600
4.400
4.200 2000
2001
2002
2003
Tilflytning
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Fraflytning
År til 2010. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring Figuren giver et billede af udviklingen fra 2000 er medregnet.
Datakilde: Danmarks Statistik Tilflytninger
Fraflytninger KONTUR 2011
B06_Udvikling i flytninger 2000-2010 210611.xlsx
|
Side 5
BOSÆTNING Kolding
Hvem flytter Til og fra kommunen? 350
Antal flytninger
Antal flytninger
250
150
50 0 år -50
10 år
20 år
30 år
40 år
50 år
60 år
70 år
80 år
90 år
100 år
-150
-250
-350
Til
Fra
Netto
Alder
Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er Til Fra Netto opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2009 og 2010. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Datakilde: Danmarks Statistik B07_Hvem flytter til og fra kommunen 290611 3. træk.xlsx
hvilke kommuner har nETTOTILFLYTNING 2010? over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)
Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.
Datakilde: Danmarks Statistik
Side 6
|
KONTUR 2011
BOSÆTNING
FLYTNINGER TIL OG FRA Kolding 2008-2010
top 10 over Tilflytninger Tilflyttere 2008-2010
Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50
1.148
10,2%
Vejen
1.106
9,8%
Vejle
1.046
9,3%
Aarhus
841
7,5%
Odense
639
5,7%
Fredericia
601
5,3%
København
552
4,9%
Esbjerg
519
4,6%
Aabenraa
499
4,4%
Sønderborg
343
3,0%
top 10 over fraflytninger Fraflyttere 2008-2010
Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning til Kolding. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Kolding i perioden 2008-2010.
Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2008-2010. Datakilde: Danmarks Statistik
Haderslev
Andel af samtlige tilflyttere
Andel af samtlige fraflyttere
Vejen
1.254
10,6%
Vejle
1.132
9,6%
Aarhus
1.124
9,5%
Haderslev
1.111
9,4%
København
912
7,7%
Fredericia
707
6,0%
Odense
651
5,5%
Esbjerg
450
3,8%
Aabenraa
333
2,8%
Sønderborg
251
2,1%
NettotilFlytning fordelt på indkomst 2010 400.000 kr. +
-45
300.000-399.999 kr.
-73
200.000-299.999 kr.
-38
100.000-199.999 kr.
-120
0-99.999 kr.
-79
Figuren viser nettotilflytning i 2010 i antal personer, fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år. Datakilde: Danmarks Statistik
KONTUR 2011
|
Side 7
BOSÆTNING
familietilflytninger 2010
Andel af familietilflytninger
60%
Kolding Syddanmark Hele landet
40%
20%
0% Enlig uden børn
Enlig med børn 621 Kolding
Syddanmark
Par uden børn
Par med børn
Hele landet
Figuren viser hvilke familietyper der flyttede til kommunen i 2010. Andelene for regionen og hele landet er gennemsnit af hhv. kommunerne i regionen og af alle kommuner i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik
pendlingsmønstre i Kommunen 2000
Indpendling
Udpendling
Nettoindpendling
2010
Vækst 2000-2010
Antal
12.213
16.856
38,0%
I procent af antal arbejdspladser
26,2%
34,5%
8,4 pct.point
Antal
9.597
12.214
27,3%
I procent af antal beskæftigede borgere
21,8%
27,7%
5,9 pct.point
Totalt antal
2.616
4.642
-
Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Datakilde: CRT (SAM-K)
Side 8
|
KONTUR 2011
BOSÆTNING
Udpendling fra Kolding 2000 og 2010 Kolding
2.500 2.205
2000 2010
2.000
Antal pendlere
1.701
1.675
1.500
1.467
1.369
1.332 1.095
1.194
1.000 581 500
328
0 Vejle
Fredericia
Haderslev
Vejen
Esbjerg
Figuren viser udpendling i 2000 og i 2010 til de kommuner, som flest pendler til. Datakilde: CRT (SAM-K)
2000
2010
B15_Udpendling 2000 og 2010 271011.xlsx
Indpendling til kolding 2000 og 2010 Kolding
3.500 3.043
2000 2010
3.000 2.595
Antal pendlere
2.500
2.562
2.290 2.029
2.000
2.028 1.854 1.379
1.500 1.000
858 503
500 0 Vejle
Vejen
Haderslev
Fredericia
Middelfart
Figuren viser indpendling i 2000 og i 2010 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgĂĽr ikke. Datakilde: CRT (SAM-K)
2000
2010
B16_indpendling 2000 og 2010 190911.xlsx
KONTUR 2011
|
Side 9
BOSÆTNING
Så langt kan man komme! Hadsten Kjellerup Sunds
Ry
Viby
Hørning
Horsens
Give Grindsted
Frederiksvæ
Odder
Brande
Ølgod
Hedensted Billund
Holbæk
Vejle
Varde
Kalundborg
Fredericia
Bogense Søndersø
Vamdrup Rødding
Kerteminde
Odense
Aarup
Assens
Slagelse
Munkebo
Sorø
Nyborg
Ringsted
Lynge
Korsør
Langeskov
Bellinge
Ribe
Haderslev Vojens
Høng
Otterup
KoldingMiddelfart
Vejen
Bramming
Roski
Børkop
Egtved
Strib
Nordby
Mårslet Beder
Skanderborg
Skjern Tarm
Fra Kolding i bil på: 0-30 min. 30-60 min.
Ebeltoft
Aarhus
Galten
Videbæk
Esbjerg
Løgten
Lystrup
Silkeborg
HerningIkast Ringkøbing
Hornslet
Hammel Hinnerup
Haslev
Fensmark
Næstved
Skælskør
Ringe
Skærbæk
Faaborg
Rødekro
Aabenraa
Løgumkloster
Svendborg
Nordborg
Vordingborg
Fynshav
Tønder
Tinglev
Rudkøbing
Sønderborg Gråsten
Tårs
Nakskov
Marstal
Padborg
Hadsten Kjellerup Sunds
Ringkøbing
Galten Ry
Mårslet Beder
0-30 min. 30-60 min. 60-90 min.
Horsens Hedensted
Billund
Holbæk
Vejle
Kalundborg
Fredericia
Bogense
Strib
Søndersø
Vamdrup Aarup
Rødding
Kerteminde
Odense Bellinge
Ribe
Haderslev Vojens
Høng
Otterup
KoldingMiddelfart
Vejen
Roski
Børkop
Egtved
Bramming
Frederiksvæ
Odder
Give
Varde
Nordby
Viby
Hørning
Brande
Grindsted
Fra Kolding med offentlig transport på:
Ebeltoft
Aarhus
Skanderborg
Ølgod
Esbjerg
Løgten
Lystrup
Videbæk
Skjern Tarm
Nykøbing F
Hornslet
Hammel Hinnerup
Silkeborg
HerningIkast
Sakskøbing
Maribo
Flensborg
Assens
Munkebo
Langeskov
Nyborg
Slagelse Korsør
Sorø
Ringsted
Lynge
Haslev
Fensmark
Næstved
Skælskør
Ringe
Skærbæk
Løgumkloster
Faaborg
Rødekro
Aabenraa
Nordborg
Svendborg
Vordingborg
Fynshav
Tønder
Tinglev
Rudkøbing
Sønderborg Gråsten
Tårs Marstal
Padborg
Flensborg
Nakskov Maribo
Sakskøbing
Nykøbing F
Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byer er 50 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 110 km/t og på andre veje er 60 km/t. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30, 60 og 90 minutter.
Datakilde: Rejseplanen.dk og egne beregninger
Side 10
|
KONTUR 2011
BOSÆTNING
INDKOMST PR. INDBYGGER 2008 og 2009 Indkomst 2008
Område
Indkomst 2009
Fanø
240.327
238.397
Middelfart
226.772
221.847
Vejle
227.609
221.644
Kolding
227.417
219.620
Fredericia
222.718
219.401
Esbjerg
219.613
216.085
Kerteminde
215.506
213.333
Haderslev
214.250
213.223
Billund
219.551
212.511
Nyborg
211.962
212.195
Varde
216.371
211.728
Svendborg
213.095
208.634
Odense
207.680
207.550
Assens
208.344
206.939
Faaborg-Midtfyn
209.454
205.897
Aabenraa
213.372
205.371
Vejen
210.771
204.032
Nordfyns
207.053
202.773
Ærø
203.204
202.028
Langeland
200.920
200.484
Tønder
205.264
199.213
Sønderborg
209.503
196.528
Østjysk bybånd
222.008
218.315
Syddanmark
215.213
210.822
Hele landet
225.920
INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2009 over 222.000 kr. 208.000 til 222.000 kr. under 208.000 kr.
Både tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.
Datakilde: Danmarks Statistik
222.750 Kolding
INDKOMSTFORDELING 2009 Kolding Syddanmark Hele landet
400.000+ kr.
300.000-399.999 kr.
200.000-299.999 kr.
100.000-199.999 kr.
0-99.000 kr. 0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik 63 Kolding
Syddanmark
Hele landet KONTUR 2011
|
Side 11
BOSÆTNING
Huspriser i Syddanmark fordelt på kommuner og byer Kommune
Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m2)
By
Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)
Odense
12.953
Odense
13.438
Middelfart
11.496
Middelfart
13.611
Fanø
11.415
Kolding
11.298
Kolding
13.379
Vejle
11.270
Vejle
13.801
Fredericia
11.192
Fredericia
11.404
Svendborg
11.081
Svendborg
12.574
Esbjerg
10.379
Bramming
9.548
Esbjerg Nyborg Kerteminde
10.045 9.719
Sønderborg
8.237
Faaborg-Midtfyn
8.114
Billund Assens
7.907 7.845
11.911
Ribe
10.402
Nyborg
12.164
Kerteminde
13.901
Munkebo
9.256
Nordborg
5.803
Sønderborg
11.387
Faaborg
10.158
Ringe
10.224
Billund
10.023
Grindsted
9.035
Assens
9.116
Haarby
-
Varde
7.671
Varde
10.145
Haderslev
7.647
Haderslev
10.328
Aabenraa
7.480
Nordfyns
7.264
Vejen Ærø Tønder
7.139 6.384 6.258
Vojens
7.589
Rødekro
8.934
Aabenraa
9.743
Bogense
9.914
Otterup
9.979
Rødding Vejen
8.770
Marstal
6.959
Ærøskøbing
-
Skærbæk
-
Tønder
7.197 7.501
Langeland
6.179
Rudkøbing
Syddanmark
9.651
Byer
Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 2011. I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris. Datakilde: OIS
Side 12
|
KONTUR 2011
-
11.811
BOSÆTNING
Huspriser i alle landets kommuner
Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark
Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris 2010 på handlede parcel- og rækkehuse. Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen
Udvikling i huspriser 2007-2010 Kommune
2007-2008 (pct.)
2008-2009 (pct.)
2009-2010 (pct.)
2007-2010 (pct.)
Assens
6,5%
-4,8%
-2,8%
-1,4%
Billund
11,9%
-6,7%
1,0%
5,5%
Esbjerg
1,5%
-5,1%
3,7%
-0,1%
Fanø
7,3%
1,6%
-3,0%
5,7%
Fredericia
2,2%
-10,4%
-2,8%
-11,0%
Faaborg-Midtfyn
5,8%
-8,6%
-2,7%
-5,8%
Haderslev
6,2%
-4,2%
-6,1%
-4,5%
-0,9%
-10,4%
-1,5%
-12,5%
Kerteminde Kolding
1,0%
-8,1%
1,0%
-6,2%
Langeland
2,0%
-0,2%
-7,6%
-5,9%
Middelfart
3,1%
-11,0%
5,4%
-3,2%
Nordfyns
6,3%
-9,2%
-1,0%
-4,4%
Nyborg
3,5%
-2,3%
1,3%
2,4%
Odense
-0,8%
-9,2%
1,9%
-8,3%
Svendborg
5,7%
-8,5%
-1,3%
-4,5%
Sønderborg
4,9%
-3,6%
-3,3%
-2,3%
Tønder
-2,2%
1,8%
5,7%
5,2%
Varde
6,1%
-2,4%
0,9%
4,5%
Vejen
10,4%
-5,0%
-6,6%
-2,1%
Vejle
2,5%
-5,3%
-2,0%
-4,9%
Ærø
-2,1%
6,3%
-5,3%
-1,4%
Aabenraa
2,4%
-4,2%
1,2%
-0,8%
Østjysk bybånd
0,9%
-7,7%
0,5%
-6,4%
Syddanmark
2,8%
-6,5%
-0,4%
-4,2%
Hele landet
-4,3%
-10,2%
2,9%
-11,6%
Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen
KONTUR 2011
|
Side 13
BOSÆTNING
Livsstilsgrupper
Velhavere Fællesskab Storbyliv Seniorer
Boligejere med overskud Komfort og hygge Unge på vej Livet på gården
Kortet viser kommunens største by opdelt på kvadrater (100mx100m). Farven angiver den dominerende livstilstype for de personer der bor i kvadratet. Livsstilsgrupperne giver et billede af måden vi lever på, vores værdier og præferencer, og er beskrevet nærmere i appendiks, s. 35. Datakilde: Geomatic a/s
Side 14
|
KONTUR 2011
KLIMA
KL MA •
Næsten to tredjedele af CO2 udledningen i Kolding Kommune kommer fra erhvervslivet, mens lidt mere end en tredjedel kommer fra husholdingerne. Der udledes i alt 8,5 ton CO2 pr. indbygger i kommunen
•
I 2006 lå CO2 udledningen pr. indbygger i Kolding Kommune markant højere end landsgennemsnittet og regionsgennemsnittet. I 2009 var Kolding Kommune på niveau med såvel lands- som regionsgennemsnittet
•
Der er sket et kraftigt fald i CO2 udledningen fra 2006 til 2009. Reduktionen er især sket i erhvervslivet og særligt indenfor fremstillingssektoren
•
Det går også den rigtige vej med bidraget til drivhuseffekten. Især i erhvervslivet, som har mindsket bidraget med 28 procent, mens husholdingerne har mindsket bidraget med 10 procent
Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO2 udledning er et af klimainitiativerne i den Regionale Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk i rapporten ’Energiregnskaber’, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasserne og produktion af vedvarende energi, og i talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige.
KONTUR 2011
|
Side 15
Husholdninger
KLIMA
CO2 udledning pr. indbygger i kommunerne 2009
8,7 til 25 ton 7 til 8,7 ton 0 til 7 ton Kortet viser den 책rlige CO2 udledning pr. indbygger i ton i alle landets kommuner. Datakilde: Danmarks Statistik
CO2 udledning pr. indbygger 2009 Kolding Kolding
Syddanmark RSD
3,05 36% 5,44 63%
5,41 64%
Erhverv
3,24 37%
Husholdninger
Erhverv
Husholdninger
Figurerne viser CO2 udledning pr. indbygger i ton i kommunen og regionen i 2009
K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt p책 erhverv og husholdninger 290611.xlsx
for henholdsvis husholdninger og erhverv. Datakilde: Danmarks Statistik
Side 16
|
KONTUR 2011
Erhverv
K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt p책 erhverv og husholdninger 290611.xlsx
KLIMA
Kolding
8,8
8,7 5,8
6,6
6,9
7,2
7,4
7,5
8,1
8,1
8,4
8,5
8,5
8,6
8,6
8,6
8,7
9,1
9,2
9,3
10,4
10,7
10,9
18,2
co2 Udledning I DE SYDDANSKE KOMMUNER 2009
K03 CO2 udslip pr. indbygger i RSD kommuner 290611.xlsx
Figuren viser CO2 udledningen i ton pr. indbygger i 2009 for de syddanske kommuner samt Syddanmark og hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik
Udvikling i CO2 udledning pr. indbygger Kolding
13
Kolding Syddanmark Hele landet
Ton udslip pr. indbygger
12
11
Figuren viser udviklingen i CO2 udledning pr. indbygger i kommunen m책lt i ton.
10
9
Datakilde: Danmarks Statistik
8 2000
2001
2002
2003 Kolding
2004
2005
Syddanmark
2006
2007
2008
2009
Hele landet
K04 Udvikling i CO2 udslip pr. indbygger i kommune, RSD og hele landet 290611.xlsx
KONTUR 2011
|
Side 17
KLIMA
CO2 udledning pr. indbygger fordelt på sektor Kolding
125
100
75
50 2000
2001
2002
2003
Fremstilling
2004 Service
2005 Husholdninger
2006
2007
2008
2009
Befolkningsudvikling
Fremstilling Service Husholdninger Befolkningsudvikling K05 Udvikling i CO2 udslip pr. indb. opdelt på fremstilling, service og husholdninger 300611.xlsx Figuren viser udviklingen i udledningen af CO2 pr. indbygger i kommunen i 2009 fordelt på fremstilling, service og husholdning samt befolkningsudviklingen i samme periode. Indekstal (år 2000 = indeks 100). Datakilde: Danmarks Statistik
Bidrag til drivhuseffekten Absolut udslip (ton GWP) Kolding
Syddanmark
Udvikling 2000-2009 Kolding
Syddanmark
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
177.969
4.354.208
-32%
-7%
Fremstillingsvirksomhed
198.058
2.488.151
-31%
-46%
Energi- og vandforsyning
5.184
127.514
-36%
54%
Bygge og anlæg
20.754
332.679
-49%
14%
Handel, hotel- og restauration
91.597
838.827
-9%
3%
Transport, post og tele
51.758
688.591
-44%
-1%
Finansiering og forretningsservice
18.732
201.063
1%
7%
Offentlige og personlige tjenester
81.590
1.030.102
-12%
-4%
Erhverv i alt
645.642
10.061.136
-28%
-19%
Husholdninger
276.601
3.967.749
-10%
-11%
Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til drivhuseffekten. Bidraget kaldes Global Warming Potential (GWP) og er en sammenvejning af udledningen af CO2, lattergas og methan. I sammenvejningen er udledningen af lattergas og methan omregnet til CO2 ækvivalenter. Datakilde: Danmarks Statistik Side 18
|
KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD
ERHVERV$FORHOLD •
Kolding er en markant erhvervskommune. I regionen overgåes Kolding Kommune kun af Billund Kommune, når det gælder antal af arbejdspladser pr. 100 indbyggere
•
Koldings placering i Trekantområdet og i overkommelig køreafstand til Odense og Århus giver kommunens indbyggere et stort jobmarked. Fra Kolding kan man nå mere end 550.000 arbejdspladser i bil inden for én time
•
Serviceerhvervene tegner sig for langt størstedelen af kommunens 35.000 private arbejdspladser.
•
Fra 2009-10 er der sket en nedgang i beskæftigelsen i alle ressourceområder i den private sektor. Nedgangen har især ramt energi/miljø, bygge/bolig, transport og møbler/beklædning. For disse ressourceområder er faldet i beskæftigelsen relativt større i Kolding end på landsplan
NB! Antal arbejdspladser i tabellen på s. 20 og i cirkeldiagrammerne på s. 24 er ikke direkte sammenlignelige med tilsvarende tal i Kontur 2010. Det skyldes dels at Kontur 2011 viser arbejdsstedsbeskæftigelse mens Kontur 2010 viser antal job, dels at Danmarks Statistik i 2011 skiftede til en bedre datakilde, hvilket resulterede i et fald i beskæftigelsen på 70.000 personer på landsplan.
KONTUR 2011
|
Side 19
ERHVERVSFORHOLD
Arbejdspladser i de syddanske kommuner 2010
Arbejdspladser pr. 100 indbyggere
Antal arbejdspladser (heraf private)
Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)
Assens
15.144
(10.573)
68
(47)
Billund
16.483
(12.848)
121
(94)
Esbjerg
58.337
(38.356)
95
(63)
1.022
(670)
58
(38)
Fredericia
26.683
(16.670)
101
(63)
Faaborg-Midtfyn
20.207
(13.362)
74
(49)
Haderslev
24.825
(15.331)
84
(52)
Kerteminde
10.925
(8.458)
88
(68)
Kolding
48.808
(35.371)
103
(75)
Langeland
5.069
(3.172)
72
(45)
Middelfart
16.010
(10.448)
80
(52)
Nordfyns
9.969
(6.824)
63
(43)
Fanø
Nyborg
11.520
(6.473)
69
(39)
Odense
96.271
(57.845)
96
(58)
Svendborg
24.224
(14.197)
78
(46)
Sønderborg
33.905
(22.279)
87
(57)
Tønder
17.753
(12.012)
86
(58)
Varde
22.524
(15.491)
87
(60)
Vejen
18.619
(13.928)
84
(63)
Vejle
52.201
(34.753)
92
(62)
Ærø
2.471
(1.551)
73
(46)
27.398
(18.337)
86
(58)
597.386
(396.090)
91
(61)
560.368
(368.949)
89
(58)
2.684.992 (1.732.204)
91
(58)
Aabenraa Østjysk bybånd Syddanmark Hele landet
Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 år 87 til 180 73 til 87 0 til 73
Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 årige. I parentes vises antal arbejdspladser i det private. Datakilde: Danmarks Statistik
Beskæftigede i Kommunen Vester Nebel
Antal beskætigede i de enkelte sogne i 2. kvartal 2010 4.000 til 7.000 3.000 til 4.000 0 til 3.000
Datakilde: CVR
Lunderskov
Almind
Kolding Sønder Bjert
Vamdrup
Christiansfeld
Side 20
|
KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD
Adgang til arbejdspladser 2011 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange indenlandske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Datakilde: Danmarks Statistik og CVR
Kommune
Antal beskæftigede borgere
Antal arbejds- Antal arbejdspladser inden pladser inden for 30 min. fra for 60 min. fra den største by den største by i kommunen i kommunen
Assens
19.470
28.725
257.040
Billund
13.222
55.767
339.160
Esbjerg
55.219
67.747
231.263
1.528
37.698
81.620
Fredericia
23.318
140.842
529.350
Faaborg-Midtfyn
24.185
36.815
173.424
Haderslev
26.618
93.815
359.261
Kerteminde
10.936
98.345
207.672
Kolding
44.166
160.944
556.910
Fanø
Langeland
5.707
20.041
124.863
Middelfart
18.070
147.940
439.628
Nordfyns
13.986
95.883
289.365
Nyborg
14.345
125.654
280.041
Odense
87.529
168.609
357.847
Svendborg
26.959
79.495
193.105
Sønderborg
33.998
50.276
104.102
Tønder
18.719
13.535
84.983
Varde
25.453
58.270
183.295
Vejen
20.885
96.126
373.571
Vejle
52.752
183.296
641.122
Ærø
2.819
1.506
1.506
27.887
59.692
203.708
Aabenraa
Job fordelt på Virksomhedsstørrelse 2010 Område
1-9 job
10-19 job
20-49 job
50+ job
Job i alt
Kolding
20,2%
13,5%
19,8%
46,5%
50.832
Østjysk bybånd
21,5%
13,8%
19,2%
45,5%
624.081
Syddanmark
22,9%
14,7%
18,8%
43,7%
583.671
Hele landet
21,5%
13,2%
18,1%
47,2%
2.811.148
Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes størrelse for kommunen.
Datakilde: Danmarks Statistik
KONTUR 2011
|
Side 21
ERHVERVSFORHOLD
arbejdsstyrke og beskæftigelse 2001-2010
E06_Arbejdsstyrke og Beskæftigelse 2001-2010 1. træk 160811.xlsx
Andel af befolkningen 25-64 år (%)
82
Andel af befolkningen (%)
Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke (Kolding) Beskæftigelse (DK) Beskæftigelse (Kolding)
80
78
76
74 2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Arbejdsstyrke (Kolding)
Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 årige der hhv. er Beskæftigelse i beskæftigelse eller (Kolding) Arbejdsstyrke (DK) indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet. Beskæftigelse (DK) Datakilde: Danmarks Statistik
Hvad laver de 25-64 årige? Kolding
Kolding
5,4
70,7
Hele landet
5,8
68,8
0%
20%
40%
3,0
2,9
60%
11,2
11,6
80%
Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2010.
Selvstændige Lønmodtagere Datakilde: Danmarks Statistik
Arbejdsløse
Pensionister
Uden for arbejdsstyrken
E07_Hvad laver de 25-64 årige 1. træk 160811.xlsx
Side 22
|
KONTUR 2011
Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken
9,6
10,9
100%
ERHVERVSFORHOLD
Trekantområdet
Udvikling I Ledighed 2000-2017, Trekantområdet Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner).
Antal arbejdsløse
4.500
3.500
De stiplede linier er fremskrevne tal. Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)
2.500
1.500
500 2000
Kvinder
2005
2010
Mænd
2015
År Mænd
Kvinder
E08_Udvikling i ledighed 241011.xlsx
Område
Indkomst pr. beskæftiget (kr.)
Fanø
370.814
Middelfart
365.873
Vejle
364.528
Fredericia
363.301
Kolding
360.534
Kerteminde
360.151
Esbjerg
355.230
Odense
350.794
Billund
350.620
Sønderborg
348.721
Varde
348.658
Svendborg
348.479
Haderslev
347.973
Nyborg
347.340
Assens
345.725
Aabenraa
343.127
Vejen
342.129
Faaborg-Midtfyn
341.869
Nordfyns
337.136
Tønder
336.918
Ærø
326.665
Langeland
324.376
Østjysk bybånd
360.669
Syddanmark
351.499
Hele landet
367.703
indkomst pr. beskæftiget 2009 Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen 25-64 år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst.
Datakilde: CRT (SAM-K)
KONTUR 2011
|
Side 23
ERHVERVSFORHOLD
arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2010 Kolding
Hele Landet
13.437 28%
1.732.204 65%
35.371 72%
Kolding Offentlige sektor
Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser
952.788 35%
Hele landet Private sektor
Offentlige sektor
Private sektor
Datakilde: Danmarks Statistik E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 220811.xlsx
E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 220811.xlsx
Kommunens erhvervsstruktur - den private sektor 2010 Kolding
Fødevarer
Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder.
Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig
Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0
Kolding
5
10
15
Syddanmark
Syddanmark
25
procent
Hele landet
E12_ Erhvervsspecialisering 220811.xlsx
Kolding
20
Kolding
Transport
Koldings andel af den samlede beskæftigelse
IT/kommunikation
Datakilde: Danmarks Statistik
Hele landet
E11_Erhvervsstruktur 2010 privat sektor 220811.xlsx
erhvervsspecialisering 2010
Den lodrette linje viser kommunens samlede andel af den private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik
Kolding
Figuren viser kommunens andel af den private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde.
Energi/miljø Transport Møbler/beklædning Bygge/bolig Fødevarer Turisme Øvrige erhverv IT/kommunikation
2,04
Medico/sundhed 0,0
0,5
1,0
1,5 procent
Side 24
|
KONTUR 2011
procent
2,0
2,5
3,0
ERHVERVSFORHOLD Kolding
Udvikling i erhvervsstrukturen 2004-2008
Møbler/Beklædning Turisme Energi/miljø Bygge/Bolig Medico/Sundhed Transport
Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.
Offentlige sektor Fødevarer IT/kommunikation Øvrige Erhverv Alle erhverv -10
Kolding
0
10
20 procent
30
40
50 Datakilde: Danmarks Statistik
Hele landet procent
Kolding
Udvikling i erhvervsstrukturen 2009-2010 Kolding
Hele landet
E13A_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2004-2008 080911.xlsx
Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.
Offentlige sektor Turisme Medico/Sundhed IT/kommunikation Fødevarer Energi/miljø Bygge/Bolig Transport Møbler/Beklædning Øvrige Erhverv Alle erhverv
Datakilde: Danmarks Statistik
-15
-10
Kolding
Ressourceområder – hvad er det?
Kolding
-5 procent
0
Hele landet
5
procent
Hele landet
Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgårE13B_Udvikling i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) i erhvervsstrukturen. 2009-2010 080911.xlsx via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer at et ressourceområde i princippet er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): • • • •
Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)
Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde.
KONTUR 2011
|
Side 25
Kolding
ERHVERVSFORHOLD
Detaljeret erhvervsstruktur 2010 Primære erhverv
Ressourceområde Fødevarer
Fremstillingserhverv
Støtteerhverv
Serviceerhverv
I alt
805
1.113
798
2.404
5.120
-
188
-
362
550
Beklædning
-
59
-
1.392
1.451
Turisme
-
-
-
1.231
1.231
Møbler
Bygge/bolig
72
3.104
34
5.427
8.637
IT/kommunikation
-
291
1
2.164
2.456
Transport
-
422
-
4.126
4.548
79
1.025
-
488
1.592
-
103
-
772
875
Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige I alt
Erhvervsspecialisering:
-
-
-
-
8.681
956
6.305
833
18.366
35.141
lidt specialiseret
specialiseret
meget specialiseret
Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne.
Ressourceområde Primære erhv Fremstillings- Støtteehverv ServiceerhverI alt Fødevarer 20182 114241 delområder251746 landets arbejdspladser. For specialiserede 60469 delområder er andelen56854 mindst en halv gang større, og for meget specialiserede er andelen mindst Møbler 12141 18090 30231 tre gange så stor. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk Beklædning 7134 41329 48463 Turisme 61362 61362 Byggebolig 3498 58297 3024 303848 368667 Kolding figur 20344 IT/Kommunikation 2612 150714 173670 Transport 15564 147055 162619 Energi/miljø 4155 26457 26143 56755 Medico/sundhed 32194 58127 90321 0% Øvrige 469486 I alt -2% 68122 Turisme 228985 25818 920909 1713320 Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end kommunens samlede andel af
Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2009-2010
styrker og svagheder
Medico/sundhed -4% -6%
Fødevarer
IT/kommunikation
Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan
Øvrige erhverv -8%
Gns. vækst i beskæftigelse i kommunen
Energi/miljø
-10% Bygge/bolig -12%
Transport
-14% Møbler/beklædning -16%
Svag 0
Neutral 1
Stærk 2
Erhvervsspecialisering
Erhvervsspecialisering
Antal beskæftigede:
Få Mange
Vækst i beskæftigelse på landsplan 2009-2010:
Høj Mellem Lav
E15_Styrker og svagheder 2009-2010 020312.xlsx
Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen. Datakilde: Danmarks Statistik og e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse).
Side 26
|
KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD Kolding
Nye virksomheder 2001-2008 11%
Etableringsrate
Etableringsrate
10%
9%
8%
7% 2001
2002
Kolding
2003
2004
Syddanmark
År
2005
2006
2007
2008
Hele landet
Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kolding
Region Syddanamrk
Hele landet
Datakilde: Danmarks Statistik
E16_Nye virksomheders etableringsrate 2001‐2008 290811.xlsx
Nye virksomheder 2008 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 8,9 til 10,7 pct. 7,5 til 8,9 pct. 5,6 til 7,5 pct.
Datakilde: Danmarks Statistik
KONTUR 2011
|
Side 27
ERHVERVSFORHOLD
Iværksætteri – overlevelse og jobvækst 7
Billund
6
Jobskabelse
5
Varde
4
Fredericia
Esbjerg 3
Kolding
Odense
Nordfyns Nyborg Haderslev
Fanø
2
Sønderborg
Vejle Vejen
Ærø
Faaborg-Midtfyn Assens
Middelfart
Kerteminde
Tønder Svendborg
Aabenraa
Langeland
1
0 52%
54%
56%
58%
60%
62%
64%
Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2004 og 2005, stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2009 og 2010 - 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Kolding Datakilde: Danmarks Statistik
E18 Iværksætteri ‐ overlevelse og jobvækst 191011.xlsx
Søjlerne viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2004-2008) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2009. Datakilde: Danmarks Statistik Side 28
|
KONTUR 2011
E19_De nye virksomheders jobandel 290811.xlsx
9,7%
9,2%
17,6%
14,0%
12,9%
12,6%
12,2%
11,9%
11,9%
11,6%
11,3%
11,4%
10,4%
9,5%
9,4%
8,3%
8,6%
7,8%
7,7%
7,5%
6,9%
7,3%
6,3%
5,7%
De nye virksomheders jobandel
UDDANNELSE
•
I Kolding Kommune har 12 procent af de beskæftigede i den private sektor en mellemlang eller en lang
•
videregående uddannelse. Det er højere end regionsniveauet men et stykke under landsgennemsnittet •
•
Mere end hver fjerde, der fortsat bor i kommunen 15 år efter de har forladt grundskolen, er ufaglært Af dem der forlod grundskolen i 1991-94 har fraflytterne den højeste uddannelse. Blandt fraflytterne har lidt mere end hver tredje dreng og næsten halvdelen af pigerne fået en mellemlang eller lang videregående uddannelse
Nogenlunde lige stor andel af piger og drenge i kommunen forventes at få mindst en ungdomsuddannelse. Kolding er mønsterbryder, da det i alle øvrige kommuner i regionen forventes, at flere piger end drenge får en ungdomsuddannelse
•
Frem mod 2020 forventes det, at antallet af beskæftigede uden kompetencegivende uddannelse vil falde med 3.500 i Trekantområdet. Også beskæftigelsen for de erhvervsfaglige vil falde - dog i mindre grad, mens beskæftigelsen vil stige for personer med især mellemlang og lang videregående uddannelse KONTUR 2011
|
Side 29
UDDANNELSE
Grundskole
Gymnasial udd.
Erhvervsudd.
KVU
MVU
LVU
I alt - pct.
Kolding
23,6
5,2
40,7
6,9
17,4
6,1
100
Østjysk bybånd
22,4
6,0
38,9
6,6
18,3
7,8
100
Syddanmark
25,2
4,8
41,3
6,5
17,1
5,1
100
Hele landet
22,9
6,3
38,0
6,1
17,8
8,9
100
Uddannelsesniveau 2010 Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Datakilde: Danmarks Statistik Kolding
10,8%
16,0%
41,3%
42,5%
13,8%
13,9%
46,6%
13,5%
46,3%
12,3%
11,7%
12,1%
11,2%
11,2%
10,3%
10,4%
10,0%
10,2%
9,5%
9,5%
9,1%
8,9%
8,6%
8,3%
8,4%
7,2%
7,5%
7,2%
beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2010
Kolding
beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2010
46,1%
44,6%
43,0%
42,9%
41,0%
39,4%
39,0%
38,8%
38,3%
37,7%
37,5%
37,3%
36,5%
35,4%
36,4%
35,2%
34,8%
33,1%
31,6%
31,5%
U02_ Beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx
De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i kommunen. Offentlig sektor inkluderer offentligt ejede selskaber. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk U03_ Beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx
Side 30
|
KONTUR 2011
UDDANNELSE
bopæl og uddannelse — 15 år efter grundskolen Tabellen viser uddannelsesniveauet for de, der forlod grundskolen i 1991, 1992, 1993 og 1994 fordelt på fire grupper: • de unge, der forlod grundskolen i Kolding Kommune og fortsat var bosat i kommunen 15 år senere • de unge, der forlod grundskolen i Kolding og flyttede væk, men igen var bosat i kommunen 15 år senere • de unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end Kolding, men var bosat i Kolding 15 år senere • de unge, der forlod grundskolen i Kolding, men ikke var bosat i kommunen 15 år senere
Fortsat i kommunen
Piger
Drenge
Uden erhvervskomp. udd.
28%
27%
Erhvervsfaglig + KVU
50%
66%
MVU + LVU
21%
7%
Samlet antal
580
630
Piger
Drenge
Uden erhvervskomp. udd.
24%
23%
Erhvervsfaglig + KVU
39%
59%
MVU + LVU
37%
17%
Samlet antal
372
338
Piger
Drenge
Uden erhvervskomp. udd.
14%
19%
Erhvervsfaglig + KVU
41%
45%
MVU + LVU
45%
36%
Samlet antal
986
888
Piger
Drenge
Uden erhvervskomp. udd.
16%
25%
Erhvervsfaglig + KVU
35%
38%
MVU + LVU
48%
37%
Samlet antal
861
808
Hjemvendte
Tilflyttere
Fraflyttere
Datakilde: Danmarks Statistik
KONTUR 2011
|
Side 31
UDDANNELSE Kolding
De unges uddannelsesniveau om 25 år
Piger
Kolding
19%
25%
56%
Uden erhvervskomp. Udd Erhvervsfaglig udd.
Drenge
Videregående udd
21%
39%
39%
0%
Uden erhvervskompetence
100% U05_Uddannelsesniveau omVideregående 25 år 040811.xlsx Erhvervsfaglig Hele landet
Piger
Hele landet
17%
25%
57%
Uden erhvervskomp. Udd Erhvervsfaglig udd.
Drenge
Videregående udd
25%
32%
42%
0%
100% U05_Uddannelsesniveau om 25 år 040811.xlsx
Figurerne viser forventet uddannelsesniveau om 25 år, hos drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2009, i kommunen og i hele landet. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Uden erhvervskompetence omfatter personer der har en grundskoleuddannelse eller en gymnasial uddannelse som deres højeste fuldførte uddannelse.
Datakilde: Undervisningsministeriet
Side 32
|
KONTUR 2011
UDDANNELSE
Hele landet
Syddanmark
Aabenraa
Ærø
Vejle
Vejen
Varde
Tønder
Sønderborg
Svendborg
Odense
Nyborg
Nordfyns
Middelfart
Langeland
Kolding
Kerteminde
Haderslev
Faaborg-Midtfyn
Fredericia
Fanø
Esbjerg
Billund
Assens
Så mange forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse
Drenge
84 84 85 82 82 84 86 85 87 81 85 84 86 83 86 87 86 88 85 85 86 84 85 84
Piger
89 92 89 92 91 89 90 88 88 91 90 90 91 91 90 91 91 91 91 90 92 90 90 91
Tabellen viser andel (i pct.) af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse i de efterfølgende 25 år. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregående uddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriet
Udvikling i antal beskæftigede 2010-2020 Trekantområdet
U07_udvikling i antal beskæftigede 2010-2020 050911.xlsx
Trekantområdet
Uden kompetencegivende udd.
-3.500
Erhvervsfaglig udd.
-2.550
KVU
700
MVU
1.650
2.100
0
LVU
Alle uddannelser
Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2010 til 2020. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Trekantområdet (Billund, Fredericia, Middelfart, Kolding, Vejen og Vejle kommuner). Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)
KONTUR 2011
|
Side 33
UDDANNELSE
Hvor langt er deR til Gymnasierne? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste:
Grindsted Vejle
Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF)
Varde Fredericia Esbjerg
Vejen
Kolding Middelfart
Søndersø Odense Nyborg
Ribe Glamsbjerg
Haderslev
Ringe
Toftlund
Tønder
Oure
Faaborg
Aabenraa
Svendborg
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik
Sønderborg Marstal
Hvor Langt er der til de Erhvervsfaglige uddannelser? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste:
Grindsted Vejle Varde
Social- og sundhedsskole Teknisk skole Handelsskole
Fredericia
Esbjerg
Vejen
Kolding Middelfart Odense Nyborg
Ribe Glamsbjerg
Haderslev
Svendborg
Aabenraa
Tønder
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik
Sønderborg
Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet november 2011. Datakilde: Rejseplanen
Side 34
|
KONTUR 2011
APPENDIKS
østjysk bybånd Det østjyske bybånd udgøres af kommunerne: Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Silkeborg, Aarhus, Skanderborg, Odder, Horsens, Hedensted, Vejle, Billund, Vejen, Kolding, Fredericia, Middelfart og Haderslev.
livsstilsgrupper Boligejere med overskud overskud udgør en gruppe af relativt velhavende familier. Disse residerer i attraktive forstæder og i provinsbyer over hele landet. Aldersprofilen er bred og voksen – i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør pensionen og den stor friværdi i boligen et bekvemt grundlag for at forsøde alderdommen. Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn. Både familier med de helt små børn, teenagere og tweens, samt typen B2 Plads i reden hvor de voksne er over 50, og børnene er flyttet fra hjemmet. I Komfort og hygge arbejder man hårdt på at rykke fremad og opad, hvilket man trives godt med. For en stor del af gruppen er efterløn og et frit otium noget der nærmer sig, og dette ser man frem til.
Livet på landet omfatter både de professionelle landmænd, de stolte håndværksmestre og de lokale, som gennem flere generationer har levet livet på landet. Derudover er der et tilflyttende segment i denne gruppe, som flytter til landbrugsejendomme grundet behov for et liv på en gård, men uden at have erhvervsmæssig tilknytning til landbruget. Velhavere dækker landets mest velhavende familier og højest uddannede i samfundet. Man har et stort økonomisk råderum og bor i store huse landet over, fra herskabslejligheder og penthouselejligheder i de største byer, til liebhavervillaer eller ligefrem palæer i de mest eftertragtede kvarterer. Ofte residerer de nær skov og strand og sjældent langt fra en golfbane.
Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i både parcelhuse, lejligheder og række- og kædehuse og befinder sig geografisk såvel i byområder i hovedstadsområdet som i provinsen. Offentlig leje er typisk, men også andelsboliger, ejerboliger og privat leje er en mulighed i dette segment. Fælles for hele gruppen er, at man søger fællesskabet med andre og er bosat på et mindre areal, og ofte er man mere blandet socialt end andre grupper. Seniorer er en sammensætning af mange uensartede typer. De bor landet over i egne boliger, i sommerhuse, i lejligheder eller værelser på plejehjem. Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser, hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet og stillingtagen til moderne virkemidler i hverdagen. I andre henseender ligner seniorer hinanden meget og har alle alderen og erfaringen tilfælles.
Storbyliv findes i mange varianter, og gruppen spænder bredt: helt fra unge, nyetablerede familier i og omkring de største danske byer, til mere etablerede familier godt i gang med job og familie, og videre til ældre husstande med enlige voksne eller singler i leje- eller andelsboliger. Hvis man vil vide mere om livsstilstyperne kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper på www.geomatic.dk.
ressourceområder Fødevarer
IT/kommunikation
Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren
Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.
Møbler/beklædning
Transport
Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning.
Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.
Turisme
Energi
Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.
Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.
Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.
Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v.
KONTUR 2011
|
Side 35
Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.
Se mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv
Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle