KONTUR 2011.indb 1
28%
Svendborg KOMMUNE 2011
www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv
Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
% af Vidste du at 28 org db en Sv i ne er borg munen m ko pendler ud af på arbejde
22-03-2012 09:41:48
INTRO
Tal til strategien Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der b eskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Kontur er en integreret del af den nye Regionale Udviklingsplan. Den viden og de oplysninger der samles i Kontur kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. Med venlig hilsen
Regional Udvikling / Strategi & analyse
Indhold Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser Livsstilsgrupper Klima / side 15 CO2 udledning pr. indbygger Udledning fra husholdning og erhverv Udvikling i CO2 udledning Bidrag til drivhuseffekt Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Virksomhedsstørrelse Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Iværksætteri Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Hvor langt er der til uddannelserne? Appendiks / side 35
Kontur Fyn Som en del af områdeinitiativ Fyn i den Regionale Udviklingsplan, er nøgletal for hele Fyn samlet i en Kontur Fyn. Her kan de fynske kommuner sammenligne sig selv med resten af Fyn. Se Kontur Fyn på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv
Kontur 2011 for Svendborg Kommune er udgivet af Region Syddanmark
Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: Svendborg kommune Lasse Hyldager Foto: Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: © Kort & Matrikelstyrelsen
Side 2
KONTUR 2011.indb 2
|
KONTUR 2011
22-03-2012 09:41:48
BOSÆTNING
•
I Svendborg Kommune bor der 58.700 personer. Antallet af personer over 65 år vil stige, mens gruppen under 65 år bliver mindre. Især gruppen 25-64 årige bliver mindre
•
Der er nettofraflytning fra kommunen. Der har siden 2000 været et fald på 10 procent i tilflytningen, der er set en lille stigning i fraflytning, mens udvandringen er faldet
•
Det er især personer med lav indkomst, der flytter fra kommunen. Det kan skyldes, at mange unge flytter til andre kommuner for at uddanne sig
•
Flere personer pendler ud af Svendborg Kommune end ind, selvom indpendlingen er steget over 40 procent siden 2000. Især er indpendlingen fra Faaborg-Midtfyn og Odense steget
•
Huspriserne i Svendborg ligger over gennemsnittet i Syddanmark. Priserne er dog faldet en smule mere siden 2007 end det er set i regionen, mens faldet er noget mindre end det, der er set på landsplan
KONTUR 2011
KONTUR 2011.indb 3
|
Side 3
22-03-2012 09:41:50
BOSÆTNING
Befolkningspyramide 2011 Hele landet
Svendborg
Svendborg 1.079
Hele landet
80+ år
1.852
2.090
2.426
70-79 år 3.954
3.968
4.444
4.365
4.122
4.017 3.322
3.273
60-69 år 50-59 år
357.582
359.455
40-49 år
401.505
411.490
363.254
365.210
322.364
330.406
10-19 år
3.118
3.333
347.451
338.351
20-29 år 3.804
3.925
209.080
179.759
30-39 år
2.565
3.076
146.377
82.214
340.304
357.715
0-9 år
317.833
333.869
Alder B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100711.xlsx
B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100711.xlsx
58.700 indbyggere i kommunen
Mænd
Kvinder
Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik
Sådan har befolkningen udviklet sig 2006-2010 Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2006 til 2010 i kommunen fordelt på sogne. over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct.
Svendborg Vindeby Thurø By
Datakilde: Danmarks Statistik
Sådan vil befolkningen udvikle sig 2011-2031 - aldersopdelt 0-24 år
25-64 år
65+ år
Svendborg
-5%
-14%
50%
Syddanmark
-4%
-7%
44%
Hele landet
1%
-2%
45%
Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2011 til 2031 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier. Datakilde: Danmarks Statistik
Side 4
KONTUR 2011.indb 4
|
KONTUR 2011
22-03-2012 09:41:51
BOSÆTNING
Svendborg Syddanmark Hele landet
106
104
Indeks: 2010 = 100
Befolkningsfremskrivning 2011-2031
102
100
2011 = Indeks 100 98 2011
2016
2021
2026
2031
Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2011 til 2031 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. År
Datakilde: Danmarks Statistik
FLYTninger 2000 og 2010 2000
Svendborg
Region Syddanmark
Hele landet
2010
B04_Befolkningsfremskrivning 2011-2031, 2. træk 270611.xlsx
Vækst 2000-2010 (%)
2.668
2.410
-9,7
456
474
3,9
Samlet tilflytning
3.124
2.884
-7,7
Fraflytning
2.706
2.743
1,4
Udvandring
409
355
-13,2
3.115
3.098
-0,5
9
-214
-
Tilflytning Indvandring
Samlet fraflytning Nettotilflytning
Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Datakilde: Danmarks Statistik
Svendborg
UDVIKLING I FLYTninger 2000-2010 3.600
Total
3.400
3.200
3.000
2.800 2000
2001
2002
2003
Tilflytning
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Fraflytning År
Figuren giver et billede af udviklingen fra 2000 til 2010. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Datakilde: Danmarks Statistik Tilflytninger
Fraflytninger KONTUR 2011
|
Side 5
B06_Udvikling i flytninger 2000-2010 210611.xlsx
KONTUR 2011.indb 5
22-03-2012 09:41:51
BOSÆTNING Svendborg
Hvem flytter Til og fra kommunen? 200 150
Antal flytninger
Antal flytninger
100 50 0 0 år
10 år
20 år
30 år
40 år
50 år
60 år
70 år
80 år
90 år
100 år
-50 -100 -150
-200 -250 -300
Til
Fra
Netto
Alder
Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er Til Fra Netto opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2009 og 2010. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Datakilde: Danmarks Statistik B07_Hvem flytter til og fra kommunen 290611 3. træk.xlsx
hvilke kommuner har nETTOTILFLYTNING 2010? over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)
Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.
Datakilde: Danmarks Statistik
Side 6
KONTUR 2011.indb 6
|
KONTUR 2011
22-03-2012 09:41:58
BOSÆTNING
FLYTNINGER TIL OG FRA Svendborg 2008-2010
top 10 over Tilflytninger Tilflyttere 2008-2010
Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50
Odense
1.054
14,1%
Faaborg-Midtfyn
1.022
13,7%
København
657
8,8%
Langeland
615
8,2%
Nyborg
436
5,8%
Aarhus
273
3,7%
Ærø
243
3,3%
Assens
174
2,3%
Frederiksberg
111
1,5%
96
1,3%
Kerteminde
top 10 over fraflytninger Fraflyttere 2008-2010
Andel af samtlige tilflyttere
Andel af samtlige fraflyttere
Odense
1.412
17,6%
København
1.011
12,6%
Faaborg-Midtfyn
987
12,3%
Langeland
519
6,5%
Aarhus
395
4,9%
Nyborg
377
4,7%
Frederiksberg
153
1,9%
Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2008-2010.
Ærø
150
1,9%
Assens
122
1,5%
Datakilde: Danmarks Statistik
Aalborg
106
1,3%
Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning til Svendborg. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Svendborg i perioden 2008-2010.
NettotilFlytning fordelt på indkomst 2010 400.000 kr. +
37
300.000-399.999 kr.
-2
200.000-299.999 kr.
-33
100.000-199.999 kr.
-128
0-99.999 kr.
-246
Figuren viser nettotilflytning i 2010 i antal personer, fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år. Datakilde: Danmarks Statistik
KONTUR 2011
KONTUR 2011.indb 7
|
Side 7
22-03-2012 09:42:05
BOSÆTNING
familietilflytninger 2010
Andel af familietilflytninger
60%
Svendborg Syddanmark Hele landet
40%
20%
0% Enlig uden børn
Enlig med børn 479 Svendborg
Syddanmark
Par uden børn
Par med børn
Hele landet
Figuren viser hvilke familietyper der flyttede til kommunen i 2010. Andelene for regionen og hele landet er gennemsnit af hhv. kommunerne i regionen og af alle kommuner i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik
pendlingsmønstre i Kommunen 2000
Indpendling
Udpendling
Nettoindpendling
2010
Vækst 2000-2010
Antal
3.458
4.988
44,2%
I procent af antal arbejdspladser
14,3%
20,6%
6,3 pct.point
Antal
6.818
7.723
13,3%
I procent af antal beskæftigede borgere
24,7%
28,6%
3,9 pct.point
Totalt antal
-3.360
-2.735
-
Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Datakilde: CRT (SAM-K)
Side 8
KONTUR 2011.indb 8
|
KONTUR 2011
22-03-2012 09:42:06
BOSÆTNING
Udpendling fra svendborg 2000 og 2010 Svendborg
2.500 2.079
2000 2010
2.000
Antal pendlere
1.712 1.565
1.686
1.500
1.000 602
669
662
661
673
644
500
0 Odense
Faaborg-Midtfyn
Nyborg
Uden for kommunerne
Langeland
Figuren viser udpendling i 2000 og i 2010 til de kommuner, som flest pendler til. Datakilde: CRT (SAM-K)
2000
2010
B15_Udpendling 2000 og 2010 271011.xlsx
Indpendling til Svendborg 2000 og 2010 Svendborg
2.000
2000 2010
1.630
Antal pendlere
1.500 1.159
1.145
1.000
911 803 577
518
500 300
70
133
0 Faaborg-Midtfyn
Odense
Langeland
Nyborg
Assens
Figuren viser indpendling i 2000 og i 2010 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgĂĽr ikke. Datakilde: CRT (SAM-K)
2000
2010
B16_indpendling 2000 og 2010 190911.xlsx
KONTUR 2011
KONTUR 2011.indb 9
|
Side 9
22-03-2012 09:42:07
BOSÆTNING
Så langt kan man komme! Fra Svendborg i bil på: 0-30 min. 30-60 min.
Kalundborg Børkop Egtved
Fredericia
Bogense
Strib
Kolding
Høng
Otterup
Middelfart
Søndersø
Ringsted
Kerteminde Vamdrup
Slagelse
Odense Aarup
Korsør
Langeskov Bellinge
Vojens
Has
Nyborg
Fensmark
Assens
Haderslev
Sorø
Næstved
Skælskør Ringe
Faaborg Rødekro
Svendborg
Nordborg
Aabenraa
Vordingb
Fynshav
Rudkøbing
Tinglev
Gråsten
Sønderborg
Tårs Marstal
Nakskov Sakskøbing
Padborg
Maribo
Flensborg
Nykøbin
Kalundborg
Fra Svendborg med offentlig transport på:
Børkop Egtved
Fredericia Kolding
Høng
Otterup Søndersø
Ringsted
Kerteminde Vamdrup
Fensmark
Næstved
Skælskør Ringe
Faaborg
Svendborg
Nordborg
Aabenraa
Has
Nyborg
Assens
Haderslev
Sorø
Korsør
Langeskov Bellinge
Rødekro
Slagelse
Munkebo
Odense Aarup
Vojens
0-30 min. 30-60 min. 60-90 min.
Bogense
Strib
Middelfart
Vordingb
Fynshav
Rudkøbing
Tinglev
Gråsten
Sønderborg
Tårs Marstal
Nakskov Sakskøbing
Padborg
Flensborg
Maribo
Nykøbin
Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byer er 50 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 110 km/t og på andre veje er 60 km/t. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30, 60 og 90 minutter.
Datakilde: Rejseplanen.dk og egne beregninger
Side 10
KONTUR 2011.indb 10
|
KONTUR 2011
22-03-2012 09:42:18
BOSÆTNING
INDKOMST PR. INDBYGGER 2008 og 2009 Indkomst 2008
Område
Indkomst 2009
Fanø
240.327
238.397
Middelfart
226.772
221.847
Vejle
227.609
221.644
Kolding
227.417
219.620
Fredericia
222.718
219.401
Esbjerg
219.613
216.085
Kerteminde
215.506
213.333
Haderslev
214.250
213.223
Billund
219.551
212.511
Nyborg
211.962
212.195
Varde
216.371
211.728
Svendborg
213.095
208.634
Odense
207.680
207.550
Assens
208.344
206.939
Faaborg-Midtfyn
209.454
205.897
Aabenraa
213.372
205.371
Vejen
210.771
204.032
Nordfyns
207.053
202.773
Ærø
203.204
202.028
Langeland
200.920
200.484
Tønder
205.264
199.213
Sønderborg
209.503
196.528
Syddanmark
215.213
210.822
Hele landet
225.920
222.750
INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2009 over 222.000 kr. 208.000 til 222.000 kr. under 208.000 kr.
Både tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.
Datakilde: Danmarks Statistik
Svendborg
INDKOMSTFORDELING 2009 Svendborg Syddanmark Hele landet
400.000+ kr.
300.000-399.999 kr.
200.000-299.999 kr.
100.000-199.999 kr.
0-99.000 kr. 0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik 56 Svendborg
Syddanmark
Hele landet KONTUR 2011
KONTUR 2011.indb 11
|
Side 11
22-03-2012 09:42:22 B21 Indkomstfordeling i kommunen 2009 281011.xlsx
BOSÆTNING
Huspriser i Syddanmark fordelt på kommuner og byer Kommune
Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m2)
By
Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)
Odense
12.953
Odense
13.438
Middelfart
11.496
Middelfart
13.611
Fanø
11.415
Kolding
11.298
Kolding
13.379
Vejle
11.270
Vejle
13.801
Fredericia
11.192
Fredericia
11.404
Svendborg
11.081
Svendborg
12.574
Esbjerg
10.379
Bramming
9.548
Nyborg Kerteminde Sønderborg
10.045 9.719 8.237
Faaborg-Midtfyn
8.114
Billund
7.907
Assens
7.845
Esbjerg
11.911
Ribe
10.402
Nyborg
12.164
Kerteminde
13.901
Munkebo
9.256
Nordborg
5.803
Sønderborg
11.387
Faaborg
10.158
Ringe
10.224
Billund
10.023
Grindsted
9.035
Assens
9.116
Haarby Varde
7.671
Haderslev
7.647
Aabenraa
7.480
-
Varde
10.145
Haderslev
10.328
Vojens
7.589
Rødekro
8.934
Aabenraa
9.743
Nordfyns
7.264
Bogense
9.914
Otterup
9.979
Vejen
7.139
Rødding
Ærø
6.384
Vejen
8.770
Marstal
6.959
Ærøskøbing Tønder
6.258
-
Skærbæk
-
Tønder
7.197 7.501
Langeland
6.179
Rudkøbing
Syddanmark
9.651
Byer
11.811
Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 2011. I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris. Datakilde: OIS
Side 12
KONTUR 2011.indb 12
|
KONTUR 2011
22-03-2012 09:42:23
BOSÆTNING
Huspriser i alle landets kommuner Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark
Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris 2010 på handlede parcel- og rækkehuse. Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen
Udvikling i huspriser 2007-2010 Kommune
2007-2008 (pct.)
2008-2009 (pct.)
2009-2010 (pct.)
2007-2010 (pct.)
Assens
6,5%
-4,8%
-2,8%
-1,4%
Billund
11,9%
-6,7%
1,0%
5,5%
Esbjerg
1,5%
-5,1%
3,7%
-0,1%
Fanø
7,3%
1,6%
-3,0%
5,7%
Fredericia
2,2%
-10,4%
-2,8%
-11,0%
Faaborg-Midtfyn
5,8%
-8,6%
-2,7%
-5,8%
Haderslev
6,2%
-4,2%
-6,1%
-4,5%
-0,9%
-10,4%
-1,5%
-12,5%
Kolding
1,0%
-8,1%
1,0%
-6,2%
Langeland
2,0%
-0,2%
-7,6%
-5,9%
Middelfart
3,1%
-11,0%
5,4%
-3,2%
Nordfyns
6,3%
-9,2%
-1,0%
-4,4%
Nyborg
3,5%
-2,3%
1,3%
2,4%
Odense
-0,8%
-9,2%
1,9%
-8,3%
5,7%
-8,5%
-1,3%
-4,5%
Kerteminde
Svendborg
4,9%
-3,6%
-3,3%
-2,3%
Tønder
-2,2%
1,8%
5,7%
5,2%
Varde
6,1%
-2,4%
0,9%
4,5%
Vejen
10,4%
-5,0%
-6,6%
-2,1%
Vejle
2,5%
-5,3%
-2,0%
-4,9%
Ærø
-2,1%
6,3%
-5,3%
-1,4%
Aabenraa
2,4%
-4,2%
1,2%
-0,8%
Syddanmark
2,8%
-6,5%
-0,4%
-4,2%
Hele landet
-4,3%
-10,2%
2,9%
-11,6%
Sønderborg
Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen
KONTUR 2011
KONTUR 2011.indb 13
|
Side 13
22-03-2012 09:42:26
BOSÆTNING
Livsstilsgrupper
Velhavere Fællesskab Storbyliv Seniorer
Boligejere med overskud Komfort og hygge Unge på vej Livet på gården
Kortet viser kommunens største by opdelt på kvadrater (100mx100m). Farven angiver den dominerende livstilstype for de personer der bor i kvadratet. Livsstilsgrupperne giver et billede af måden vi lever på, vores værdier og præferencer, og er beskrevet nærmere i appendiks, s. 35. Datakilde: Geomatic a/s
Side 14
KONTUR 2011.indb 14
|
KONTUR 2011
22-03-2012 09:42:29
KLIMA
KL MA •
•
CO2 udledningen pr. indbygger i Svendborg Kommune er blandt de laveste i Syddanmark, og ligger under gennemsnittet for regionen og hele landet
•
47 procent, eller 3 ton af den årlige CO2 udledning pr. indbygger i Svendborg kommer fra virksomhederne. De resterende 53 procent kommer fra husholdningerne
•
Siden 2000 er den årlige CO2 udledning i Svendborg faldet med ca. 1 ton pr. indbygger. Det er fremstillingsindustrien og husholdningerne, der har reduceret udslippet Det går også den rigtige vej med Svendborgs samlede bidrag til drivhuseffekten. Virksomhedernes bidrag er faldet med 4 procent og husholdningernes bidrag er faldet 11 procent fra 2000 til 2009
Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO2 udledning er et af klimainitiativerne i den Regionale Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk i rapporten ’Energiregnskaber’, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasserne og produktion af vedvarende energi, og i talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige.
KONTUR 2011
KONTUR 2011.indb 15
|
Side 15
22-03-2012 09:42:31
KLIMA
CO2 udledning pr. indbygger i kommunerne 2009
8,7 til 25 ton 7 til 8,7 ton 0 til 7 ton Kortet viser den 책rlige CO2 udledning pr. indbygger i ton i alle landets kommuner. Datakilde: Danmarks Statistik
CO2 udledning pr. indbygger 2009 Svendborg Svendborg
3,07 47%
Erhverv Husholdninger
Syddanmark RSD
3,52 53%
3,24 37% 5,44 63%
Husholdninger Erhverv
Husholdninger
Erhverv
Figurerne viser CO2 udledning pr. indbygger i ton i kommunen og regionen i 2009 K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt p책 erhverv og husholdninger 290611.xlsx for henholdsvis husholdninger og erhverv.
K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt p책 erhverv og husholdninger 290611.xlsx
Datakilde: Danmarks Statistik
Side 16
KONTUR 2011.indb 16
|
KONTUR 2011
22-03-2012 09:42:40
KLIMA
Svendborg
8,8
8,7 5,8
6,6
6,9
7,2
7,4
7,5
8,1
8,1
8,4
8,5
8,5
8,6
8,6
8,6
8,7
9,1
9,2
9,3
10,4
10,7
10,9
18,2
co2 Udledning I DE SYDDANSKE KOMMUNER 2009
K03 CO2 udslip pr. indbygger i RSD kommuner 290611.xlsx
Figuren viser CO2 udledningen i ton pr. indbygger i 2009 for de syddanske kommuner samt Syddanmark og hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik
Udvikling i CO2 udledning pr. indbygger Svendborg
12
Ton udslip pr. indbygger
Svendborg Syddanmark Hele landet 10
Figuren viser udviklingen i CO2 udledning pr. indbygger i kommunen m책lt i ton.
8
Datakilde: Danmarks Statistik
6 2000
2001
2002
2003 Svendborg
2004
2005
Syddanmark
2006
2007
2008
2009
Hele landet
K04 Udvikling i CO2 udslip pr. indbygger i kommune, RSD og hele landet 290611.xlsx
KONTUR 2011
KONTUR 2011.indb 17
|
Side 17
22-03-2012 09:42:42
KLIMA
CO2 udledning pr. indbygger fordelt på sektor Svendborg
130
120
110
100
90
80 2000
2001
2002
2003
Fremstilling
2004 Service
2005 Husholdninger
2006
2007
2008
2009
Befolkningsudvikling
Fremstilling Service Husholdninger Befolkningsudvikling K05 Udvikling i CO2 udslip pr. indb. opdelt på fremstilling, service og husholdninger 300611.xlsx Figuren viser udviklingen i udledningen af CO2 pr. indbygger i kommunen i 2009 fordelt på fremstilling, service og husholdning samt befolkningsudviklingen i samme periode. Indekstal (år 2000 = indeks 100). Datakilde: Danmarks Statistik
Bidrag til drivhuseffekten Absolut udslip (ton GWP) Svendborg Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
Syddanmark
Udvikling 2000-2009 Svendborg
Syddanmark
116.068
4.354.208
-16%
-7%
Fremstillingsvirksomhed
40.281
2.488.151
-35%
-46%
Energi- og vandforsyning
3.554
127.514
54%
54%
Bygge og anlæg
10.540
332.679
23%
14%
Handel, hotel- og restauration
31.031
838.827
21%
3%
Transport, post og tele
19.289
688.591
113%
-1%
Finansiering og forretningsservice
7.307
201.063
-0%
7%
Offentlige og personlige tjenester
52.065
1.030.102
33%
-4%
Erhverv i alt
280.135
10.061.136
-4%
-19%
Husholdninger
212.610
3.967.749
-11%
-11%
Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til drivhuseffekten. Bidraget kaldes Global Warming Potential (GWP) og er en sammenvejning af udledningen af CO2, lattergas og methan. I sammenvejningen er udledningen af lattergas og methan omregnet til CO2 ækvivalenter. Datakilde: Danmarks Statistik Side 18
KONTUR 2011.indb 18
|
KONTUR 2011
22-03-2012 09:42:42
ERHVERVSFORHOLD
ERHVERV$FORHOLD •
I Svendborg Kommune er der 78 arbejdspladser pr. 100 indbyggere mellem 25-64 år
•
Kommunen er specialiseret inden for turisme, transport, fødevarer og møbler/beklædning.
•
I Svendborg er der flere beskæftigede i mindre virksomheder end det ses i regionen og hele landet
•
•
Indkomst pr. beskæftiget ligger en smule under regionsog landsgennemsnittet
Turisme har oplevet vækst i beskæftigelsen fra 2009 til 2010, i modsætning til resten af landet, som har oplevet en tilbagegang
•
Nye virksomheders jobandel i Svendborg var i 2009 større end regions- og landsgennemsnittet
NB! Antal arbejdspladser i tabellen på s. 20 og i cirkeldiagrammerne på s. 24 er ikke direkte sammenlignelige med tilsvarende tal i Kontur 2010. Det skyldes dels at Kontur 2011 viser arbejdsstedsbeskæftigelse mens Kontur 2010 viser antal job, dels at Danmarks Statistik i 2011 skiftede til en bedre datakilde, hvilket resulterede i et fald i beskæftigelsen på 70.000 personer på landsplan.
KONTUR 2011
KONTUR 2011.indb 19
|
Side 19
22-03-2012 09:42:43
ERHVERVSFORHOLD
Arbejdspladser i de syddanske kommuner 2010
Arbejdspladser pr. 100 indbyggere
Antal arbejdspladser (heraf private)
Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)
Assens
15.144
(10.573)
68
(47)
Billund
16.483
(12.848)
121
(94)
Esbjerg
58.337
(38.356)
95
(63)
1.022
(670)
58
(38)
Fredericia
26.683
(16.670)
101
(63)
Faaborg-Midtfyn
20.207
(13.362)
74
(49)
Haderslev
24.825
(15.331)
84
(52)
Kerteminde
10.925
(8.458)
88
(68)
Kolding
48.808
(35.371)
103
(75)
Langeland
5.069
(3.172)
72
(45)
Middelfart
16.010
(10.448)
80
(52)
Nordfyns
9.969
(6.824)
63
(43)
Nyborg
11.520
(6.473)
69
(39)
Odense
96.271
(57.845)
96
(58)
Svendborg
24.224
(14.197)
78
(46)
Sønderborg
33.905
(22.279)
87
(57)
Tønder
17.753
(12.012)
86
(58)
Varde
22.524
(15.491)
87
(60)
Vejen
18.619
(13.928)
84
(63)
Vejle
52.201
(34.753)
92
(62)
Ærø
2.471
(1.551)
73
(46)
27.398
(18.337)
86
(58)
560.368
(368.949)
89
(58)
2.684.992 (1.732.204)
91
(58)
Fanø
Aabenraa Syddanmark Hele landet
Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 år 87 til 180 73 til 87 0 til 73
Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 årige. I parentes vises antal arbejdspladser i det private. Datakilde: Danmarks Statistik
Beskæftigede i Kommunen Antal beskætigede i de enkelte sogne i 2. kvartal 2010 2.000 til 5.000 500 til 2.000 0 til 500
Datakilde: CVR
Side 20
KONTUR 2011.indb 20
|
Stenstrup Skårup Svendborg Vindeby Rantzausminde
KONTUR 2011
22-03-2012 09:43:01
ERHVERVSFORHOLD
Adgang til arbejdspladser 2011 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange indenlandske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Datakilde: Danmarks Statistik og CVR
Kommune
Antal beskæftigede borgere
Antal arbejds- Antal arbejdspladser inden pladser inden for 30 min. fra for 60 min. fra den største by den største by i kommunen i kommunen
Assens
19.470
28.725
257.040
Billund
13.222
55.767
339.160
Esbjerg
55.219
67.747
231.263
1.528
37.698
81.620
Fredericia
23.318
140.842
529.350
Faaborg-Midtfyn
24.185
36.815
173.424
Haderslev
26.618
93.815
359.261
Kerteminde
10.936
98.345
207.672
Kolding
44.166
160.944
556.910
Langeland
5.707
20.041
124.863
Middelfart
18.070
147.940
439.628
Nordfyns
13.986
95.883
289.365
Nyborg
14.345
125.654
280.041
Odense
87.529
168.609
357.847
Svendborg
26.959
79.495
193.105
Sønderborg
33.998
50.276
104.102
Tønder
18.719
13.535
84.983
Varde
25.453
58.270
183.295
Vejen
20.885
96.126
373.571
Vejle
52.752
183.296
641.122
Ærø
2.819
1.506
1.506
27.887
59.692
203.708
Fanø
Aabenraa
Job fordelt på Virksomhedsstørrelse 2010 Område
1-9 job
10-19 job
20-49 job
50+ job
Job i alt
Svendborg
25,4%
15,3%
19,1%
40,2%
25.133
Syddanmark
22,9%
14,7%
18,8%
43,7%
583.671
Hele landet
21,5%
13,2%
18,1%
47,2%
2.811.148
Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes størrelse for kommunen.
Datakilde: Danmarks Statistik
KONTUR 2011
KONTUR 2011.indb 21
|
Side 21
22-03-2012 09:43:04
ERHVERVSFORHOLD
arbejdsstyrke og beskæftigelse 2001-2010
E06_Arbejdsstyrke og Beskæftigelse 2001-2010 1. træk 160811.xlsx
82
Andel af befolkningen (%)
Andel af befolkningen 25-64 år (%)
Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke (Svendborg) Beskæftigelse (DK) Beskæftigelse (Svendborg)
78
74
70 2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Arbejdsstyrke (Svendborg)
Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 årige der hhv. erBeskæftigelse i beskæftigelse eller (Svendborg) Arbejdsstyrke (DK) indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet. Beskæftigelse (DK) Datakilde: Danmarks Statistik
Hvad laver de 25-64 årige? Svendborg
Svendborg
6,3
Hele landet
5,8
0%
65,4
2,8
68,8
20%
40%
15,2
2,9
60%
11,6
80%
Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken
10,3
10,9
100%
Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2010.
Selvstændige Lønmodtagere Datakilde: Danmarks Statistik
Arbejdsløse
Pensionister
Uden for arbejdsstyrken
E07_Hvad laver de 25-64 årige 1. træk 160811.xlsx
Side 22
KONTUR 2011.indb 22
|
KONTUR 2011
22-03-2012 09:43:05
ERHVERVSFORHOLD
sydfyn og øerne
Udvikling I Ledighed 2000-2017, sydfyn og øer Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Sydfyn og øerne (Langeland, Svendborg og Ærø). De stiplede linier er fremskrevne tal.
1.500
Antal arbejdsløse
1.000
Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)
500
0
-500 2000
Kvinder
2005
2010
Mænd
2015
År Mænd
Kvinder
E08_Udvikling i ledighed 241011.xlsx
Område
Indkomst pr. beskæftiget (kr.)
Fanø
370.814
Middelfart
365.873
Vejle
364.528
Fredericia
363.301
Kolding
360.534
Kerteminde
360.151
Esbjerg
355.230
Odense
350.794
Billund
350.620
Sønderborg
348.721
Varde
348.658
Svendborg
348.479
Haderslev
347.973
Nyborg
347.340
Assens
345.725
Aabenraa
343.127
Vejen
342.129
Faaborg-Midtfyn
341.869
Nordfyns
337.136
Tønder
336.918
Ærø
326.665
Langeland
324.376
Syddanmark
351.499
Hele landet
367.703
indkomst pr. beskæftiget 2009 Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen 25-64 år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst.
Datakilde: CRT (SAM-K)
KONTUR 2011
KONTUR 2011.indb 23
|
Side 23
22-03-2012 09:43:05
ERHVERVSFORHOLD
arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2010 Svendborg
Hele Landet
Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser
952.788 35%
10.027 41% 14.197 59%
1.732.204 65%
Svendborg Offentlige sektor
Hele landet Private sektor
Offentlige sektor
Private sektor
Datakilde: Danmarks Statistik E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 220811.xlsx
E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 220811.xlsx
Kommunens erhvervsstruktur - den private sektor 2010 Svendborg
Fødevarer
Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder.
Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig
Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0
Svendborg
5
10
15
Syddanmark
Syddanmark
25
Hele landet
E12_ Erhvervsspecialisering 220811.xlsx
Svendborg
20
procent
Svendborg
Transport
Svendborgs andel af den samlede beskæftigelse
IT/kommunikation
Datakilde: Danmarks Statistik
Hele landet
E11_Erhvervsstruktur 2010 privat sektor 220811.xlsx
Figuren viser kommunens andel af den private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde.
Den lodrette linje viser kommunens samlede andel af den private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik
Svendborg
erhvervsspecialisering 2010 Turisme Transport Fødevarer Møbler/beklædning Øvrige erhverv Bygge/bolig Medico/sundhed Energi/miljø
0,82
IT/kommunikation 0,0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
procent
Side 24
|
KONTUR 2011
procent KONTUR 2011.indb 24
22-03-2012 09:43:06
ERHVERVSFORHOLD Svendborg
Udvikling i erhvervsstrukturen 2004-2008
Transport Medico/Sundhed Turisme Bygge/Bolig Energi/miljø Offentlige sektor
Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.
Møbler/Beklædning Fødevarer IT/kommunikation Øvrige Erhverv Alle erhverv -15
0
15
30
procent
Svendborg
Datakilde: Danmarks Statistik
Hele landet procent
Svendborg
Udvikling i erhvervsstrukturen 2009-2010 Svendborg
Hele landet
E13A_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2004-2008 080911.xlsx
Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.
Medico/Sundhed Turisme Offentlige sektor Fødevarer IT/kommunikation Transport Møbler/Beklædning Bygge/Bolig Energi/miljø Øvrige Erhverv Alle erhverv
Datakilde: Danmarks Statistik
-30
-20
Svendborg
Ressourceområder – hvad er det?
Svendborg
-10 procent
0
Hele landet
10
procent
Hele landet
Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgårE13B_Udvikling i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) i erhvervsstrukturen. 2009-2010 080911.xlsx via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer at et ressourceområde i princippet er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): • • • •
Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)
Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde.
KONTUR 2011
KONTUR 2011.indb 25
|
Side 25
22-03-2012 09:43:06
Svendborg
ERHVERVSFORHOLD
Detaljeret erhvervsstruktur 2010 Primære erhverv
Ressourceområde Fødevarer
Fremstillingserhverv
Støtteerhverv
Serviceerhverv
I alt
696
391
254
1.110
2.451
Møbler
-
142
-
151
293
Beklædning
-
100
-
345
445
Turisme
-
-
-
702
702
48
273
170
2.260
2.751
-
232
0
593
825
Bygge/bolig IT/kommunikation Transport
-
162
-
1.488
1.650
Energi/miljø
2
150
-
190
342
Medico/sundhed
-
24
-
532
556
Øvrige
-
-
-
-
3.972
746
1.474
424
7.371
13.987
I alt
Erhvervsspecialisering:
lidt specialiseret
specialiseret
meget specialiseret
Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne.
Ressourceområde Primære erhv Fremstillings- Støtteehverv ServiceerhverI alt Fødevarer 20182 114241 delområder251746 landets arbejdspladser. For specialiserede 60469 delområder er andelen56854 mindst en halv gang større, og for meget specialiserede er andelen mindst Møbler 12141 18090 30231 tre gange så stor. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk Beklædning 7134 41329 48463 Turisme 61362 61362 Byggebolig 3498 58297 3024 303848 368667 Svendborg figur IT/Kommunikation 20344 2612 150714 173670 Transport 15564 147055 162619 Energi/miljø 4155 26457 26143 56755 Medico/sundhed 32194 58127 90321 15% Øvrige 469486 Medico/sundhed I alt 10% 68122 228985 25818 920909 1713320 Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end kommunens samlede andel af
Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2009-2010
styrker og svagheder
5% Turisme 0% -5%
Øvrige erhverv Fødevarer
IT/kommunikation
-10%
Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan Gns. vækst i beskæftigelse i kommunen
Transport Møbler/beklædning
-15% Bygge/bolig
-20% -25%
Energi/miljø
-30% -35%
Svag 0
Neutral 1
Stærk 2
Erhvervsspecialisering
Erhvervsspecialisering
Antal beskæftigede:
Få Mange
Vækst i beskæftigelse på landsplan 2009-2010:
Høj Mellem Lav
E15_Styrker og svagheder 2009-2010 020312.xlsx
Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen. Datakilde: Danmarks Statistik og e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse).
Side 26
|
KONTUR 2011
E14_Detaljeret erhvervsstruktur 2010 230811.xlsx KONTUR 2011.indb 26
22-03-2012 09:43:07
ERHVERVSFORHOLD Svendborg
Nye virksomheder 2001-2008 11%
Etableringsrate
Etableringsrate
10%
9%
8%
7% 2001
2002
Svendborg
2003
2004
Syddanmark
År
2005
2006
2007
2008
Hele landet
Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Svendborg
Region Syddanamrk
Hele landet
Datakilde: Danmarks Statistik
E16_Nye virksomheders etableringsrate 2001‐2008 290811.xlsx
Nye virksomheder 2008 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 8,9 til 10,7 pct. 7,5 til 8,9 pct. 5,6 til 7,5 pct.
Datakilde: Danmarks Statistik
KONTUR 2011
KONTUR 2011.indb 27
|
Side 27
22-03-2012 09:43:08
ERHVERVSFORHOLD
Iværksætteri – overlevelse og jobvækst 7
Billund
6
Jobskabelse
5
Varde
4
Fredericia
Esbjerg 3
Kolding
Odense
Nordfyns Nyborg Haderslev
Fanø
2
Sønderborg
Vejle Vejen
Ærø
Faaborg-Midtfyn Assens
Middelfart
Kerteminde
Tønder Svendborg
Aabenraa
Langeland
1
0 52%
54%
56%
58%
60%
62%
64%
Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2004 og 2005, stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2009 og 2010 - 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Svendborg Datakilde: Danmarks Statistik
E18 Iværksætteri ‐ overlevelse og jobvækst 191011.xlsx
9,7%
9,2%
17,6%
12,9%
14,0%
12,6%
12,2%
11,9%
11,9%
11,6%
11,4%
11,3%
10,4%
9,4%
9,5%
8,3%
8,6%
7,7%
7,8%
7,5%
6,9%
7,3%
6,3%
5,7%
De nye virksomheders jobandel
Søjlerne viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2004-2008) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2009. Datakilde: Danmarks Statistik Side 28
KONTUR 2011.indb 28
|
KONTUR 2011
E19_De nye virksomheders jobandel 290811.xlsx
22-03-2012 09:43:09
UDDANNELSE
•
Mere end hver femte borger i Svendborg Kommune i alderen 25-64 år har en mellemlang videregående uddannelse. Det er højere end både regions- og landsgennemsnittet
•
11 procent af dem som er beskæftiget i den private sektor i kommunen har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. I den offentlige sektor er det mere end 40 procent
•
Hver femte af dem, som fortsat bor i Svendborg Kommune 15 år efter de har forladt grundskolen i kommunen, er ufaglærte
•
Dem, der er flyttet fra kommunen og ikke er vendt tilbage har den højeste uddannelse
•
Næsten hver fjerde dreng, som forlod kommunens grundskole i 2009, vil ikke få en erhvervskompetencegivende uddannelse Det sammen gælder kun for hver sjette af pigerne
•
Frem mod 2020 forventes et fald i antallet af beskæftigede uden kompetencegivende uddannelse og med en erhvervsfaglig uddannelse på Sydfyn og øerne, mens der vil være en stigning i beskæftigede med en videregående uddannelse
KONTUR 2011
KONTUR 2011.indb 29
|
Side 29
22-03-2012 09:43:11
UDDANNELSE
Grundskole
Gymnasial udd.
Erhvervsudd.
KVU
MVU
LVU
I alt - pct.
Svendborg
21,5
5,3
40,6
6,4
21,6
4,6
100
Syddanmark
25,2
4,8
41,3
6,5
17,1
5,1
100
Hele landet
22,9
6,3
38,0
6,1
17,8
8,9
100
Uddannelsesniveau 2010 Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Datakilde: Danmarks Statistik Svendborg
10,8%
16,0%
41,3%
42,5%
13,8%
13,9%
46,6%
13,5%
46,3%
12,3%
11,7%
12,1%
11,2%
11,2%
10,3%
10,4%
10,0%
10,2%
9,5%
9,5%
9,1%
8,9%
8,6%
8,3%
8,4%
7,2%
7,5%
7,2%
beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2010
Svendborg
beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2010
46,1%
44,6%
43,0%
42,9%
41,0%
39,4%
39,0%
38,8%
38,3%
37,7%
37,5%
37,3%
36,5%
35,4%
36,4%
35,2%
34,8%
33,1%
31,6%
31,5%
U02_ Beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx
De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i kommunen. Offentlig sektor inkluderer offentligt ejede selskaber. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk U03_ Beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx
Side 30
KONTUR 2011.indb 30
|
KONTUR 2011
22-03-2012 09:43:12
UDDANNELSE
bopæl og uddannelse — 15 år efter grundskolen Tabellen viser uddannelsesniveauet 15 år efter, at årgang 1991-1994 forlod grundskolen, fordelt på fire grupper: • de unge, der forlod grundskolen i Svendborg Kommune og fortsat var bosat i kommunen 15 år senere • de unge, der forlod grundskolen i Svendborg og flyttede væk, men igen var bosat i kommunen 15 år senere • de unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end Svendborg, men var bosat i Svendborg 15 år senere • de unge, der forlod grundskolen i Svendborg, men ikke var bosat i kommunen 15 år senere
Fortsat i kommunen
Piger
Drenge
Uden erhvervskomp. udd.
21%
20%
Erhvervsfaglig + KVU
58%
70%
MVU + LVU
21%
10%
Samlet antal
336
387
Piger
Drenge
Uden erhvervskomp. udd.
19%
20%
Erhvervsfaglig + KVU
49%
62%
MVU + LVU
33%
17%
Samlet antal
220
191
Piger
Drenge
Uden erhvervskomp. udd.
18%
21%
Erhvervsfaglig + KVU
35%
43%
MVU + LVU
46%
35%
Samlet antal
466
488
Piger
Drenge
Uden erhvervskomp. udd.
17%
22%
Erhvervsfaglig + KVU
30%
42%
MVU + LVU
53%
36%
Samlet antal
704
728
Hjemvendte
Tilflyttere
Fraflyttere
Datakilde: Danmarks Statistik
KONTUR 2011
KONTUR 2011.indb 31
|
Side 31
22-03-2012 09:43:12
UDDANNELSE Svendborg
De unges uddannelsesniveau om 25 år
Piger
Svendborg
16%
22%
61%
Uden erhvervskomp. Udd Erhvervsfaglig udd.
Drenge
Videregående udd
24%
32%
44%
0%
Uden erhvervskompetence
100% U05_Uddannelsesniveau omVideregående 25 år 040811.xlsx Erhvervsfaglig Hele landet
Piger
Hele landet
17%
25%
57%
Uden erhvervskomp. Udd Erhvervsfaglig udd.
Drenge
Videregående udd
25%
32%
42%
0%
100% U05_Uddannelsesniveau om 25 år 040811.xlsx
Figurerne viser forventet uddannelsesniveau om 25 år, hos drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2009, i kommunen og i hele landet. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Uden erhvervskompetence omfatter personer der har en grundskoleuddannelse eller en gymnasial uddannelse som deres højeste fuldførte uddannelse.
Datakilde: Undervisningsministeriet
Side 32
KONTUR 2011.indb 32
|
KONTUR 2011
22-03-2012 09:43:12
UDDANNELSE
Hele landet
Syddanmark
Aabenraa
Ærø
Vejle
Vejen
Varde
Tønder
Sønderborg
Svendborg
Odense
Nyborg
Nordfyns
Middelfart
Langeland
Kolding
Kerteminde
Haderslev
Faaborg-Midtfyn
Fredericia
Fanø
Esbjerg
Billund
Assens
Så mange forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse
Drenge
84 84 85 82 82 84 86 85 87 81 85 84 86 83 86 87 86 88 85 85 86 84 85 84
Piger
89 92 89 92 91 89 90 88 88 91 90 90 91 91 90 91 91 91 91 90 92 90 90 91
Tabellen viser andel (i pct.) af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse i de efterfølgende 25 år. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregående uddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriet
Udvikling i antal beskæftigede 2010-2020 Sydfyn og øer
U07_udvikling i antal beskæftigede 2010-2020 050911.xlsx
Sydfyn og øer
Uden kompetencegivende udd.
-700
Erhvervsfaglig udd.
-600
100
KVU
100
MVU
300
-600
LVU
Alle uddannelser
Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2010 til 2020. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner). Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)
KONTUR 2011
KONTUR 2011.indb 33
|
Side 33
22-03-2012 09:43:12
UDDANNELSE
Hvor langt er deR til Gymnasierne? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste:
Grindsted Vejle
Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF)
Varde Fredericia Esbjerg
Vejen
Kolding Middelfart
Søndersø Odense Nyborg
Ribe Glamsbjerg
Haderslev
Ringe
Toftlund
Tønder
Oure
Faaborg
Aabenraa
Svendborg
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik
Sønderborg Marstal
Hvor Langt er der til de Erhvervsfaglige uddannelser? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste:
Grindsted Vejle Varde
Social- og sundhedsskole Teknisk skole Handelsskole
Fredericia
Esbjerg
Vejen
Kolding Middelfart Odense Nyborg
Ribe Glamsbjerg
Haderslev
Svendborg
Aabenraa
Tønder
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik
Sønderborg
Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet november 2011. Datakilde: Rejseplanen
Side 34
KONTUR 2011.indb 34
|
KONTUR 2011
22-03-2012 09:43:17
APPENDIKS
livsstilsgrupper Boligejere med overskud overskud udgør en gruppe af relativt velhavende familier. Disse residerer i attraktive forstæder og i provinsbyer over hele landet. Aldersprofilen er bred og voksen – i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør pensionen og den stor friværdi i boligen et bekvemt grundlag for at forsøde alderdommen. Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn. Både familier med de helt små børn, teenagere og tweens, samt typen B2 Plads i reden hvor de voksne er over 50, og børnene er flyttet fra hjemmet. I Komfort og hygge arbejder man hårdt på at rykke fremad og opad, hvilket man trives godt med. For en stor del af gruppen er efterløn og et frit otium noget der nærmer sig, og dette ser man frem til.
Livet på landet omfatter både de professionelle landmænd, de stolte håndværksmestre og de lokale, som gennem flere generationer har levet livet på landet. Derudover er der et tilflyttende segment i denne gruppe, som flytter til landbrugsejendomme grundet behov for et liv på en gård, men uden at have erhvervsmæssig tilknytning til landbruget. Velhavere dækker landets mest velhavende familier og højest uddannede i samfundet. Man har et stort økonomisk råderum og bor i store huse landet over, fra herskabslejligheder og penthouselejligheder i de største byer, til liebhavervillaer eller ligefrem palæer i de mest eftertragtede kvarterer. Ofte residerer de nær skov og strand og sjældent langt fra en golfbane.
Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i både parcelhuse, lejligheder og række- og kædehuse og befinder sig geografisk såvel i byområder i hovedstadsområdet som i provinsen. Offentlig leje er typisk, men også andelsboliger, ejerboliger og privat leje er en mulighed i dette segment. Fælles for hele gruppen er, at man søger fællesskabet med andre og er bosat på et mindre areal, og ofte er man mere blandet socialt end andre grupper. Seniorer er en sammensætning af mange uensartede typer. De bor landet over i egne boliger, i sommerhuse, i lejligheder eller værelser på plejehjem. Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser, hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet og stillingtagen til moderne virkemidler i hverdagen. I andre henseender ligner seniorer hinanden meget og har alle alderen og erfaringen tilfælles.
Storbyliv findes i mange varianter, og gruppen spænder bredt: helt fra unge, nyetablerede familier i og omkring de største danske byer, til mere etablerede familier godt i gang med job og familie, og videre til ældre husstande med enlige voksne eller singler i leje- eller andelsboliger. Hvis man vil vide mere om livsstilstyperne kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper på www.geomatic.dk.
ressourceområder Fødevarer
IT/kommunikation
Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren
Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.
Møbler/beklædning
Transport
Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning.
Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.
Turisme
Energi
Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.
Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.
Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.
Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v.
KONTUR 2011
KONTUR 2011.indb 35
|
Side 35
22-03-2012 09:43:17
Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.
Se mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv
Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle
KONTUR 2011.indb 36
22-03-2012 09:43:21