Kontur 2014 Langeland by Region Syddanmark

2014

Få Kontur på DIN iPad

LANGELAND KOMMUNE

www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/kontur

Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

KOMMUNEPROFIL INDBYGGERPROFIL BORGERVINKEL

KONTUR 2014 Book.indb 1

22-01-2015 13:29:28

INTRO

Det gode liv som vækstskaber Indhold

Effektive strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Kontur er en integreret del af videninitiativet i den regionale udviklingsplan, der arbejder med visionen om det gode liv som vækstskaber.

KOMMUNEPROFIL / side 6

Beskæftigelse

Kontur 2014 sætter det gode liv i centrum. Den syddanske vækst er i stigende grad afhængig af investeringer i forbedring af borgernes rammer. Investeringer i uddannelse, sundhed, infrastruktur og tryghed er helt centrale, hvis man vil tiltrække og fastholde kreative, engagerede og produktive borgere. Men det kræver viden om, hvad der kan forbedre rammerne for borgernes liv.

Erhvervsstruktur

Med venlig hilsen

INDBYGGERPROFIL / side 22 Befolkningsudvikling

Iværksætteri Klima Huspriser

Flyttemønstre Pendling Regional Udvikling / Strategi & analyse

Indkomst Uddannelse Sundhed Tryghed

BORGERVINKEL / side 44 Sundhed Tryghed Relationer Kontur 2014 for Langeland Kommune er udgivet af Region Syddanmark.

Selvrealisering Omgivelser

Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Forside: Langeland Kommune Lasse Hyldager og Colourbox.com Foto: Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort:

Tilfredshed med livet

Region Syddanmark og © Kort & Matrikelstyrelsen

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 2

Udvikling

INTRO • • •

22-01-2015 13:29:29

INTRO

Kontur 2014 Kontur 2014 sætter det gode liv i centrum. Udover at levere opdateret viden om kommunen og dens indbyggere bidrager Kontur til at skabe et samlet billede af, hvordan det går med det gode liv i kommunen i de tre hovedkapitler: Kommuneprofilen, Indbyggerprofilen og Borgervinklen. Målingen af det gode liv indeholder en række indikatorer og på side 53 i Kontur er alle indikatorerne samlet.

hed Sun d

else

ite t

ejd

Arb

ftig Beskæ

uk tiv

gh eli

ng gæ Til

Pr od

h yg Tr

spl

ads er

Klima

Relationer ingsBefolkn g n li ik v ud

kom

Ind

Se l

vr ea l

se el

ise

alitet Krimin

Su nd h

Indbyggerprofilen viser, hvordan befolkningen udvikler sig, hvem der bor i kommunen og hvilke kompetencer og ressourcer de har. Kort fortalt finder man fakta om befolkningsudviklingen, pendling, flyttemønstre, indkomst, uddannelse, sundhed og kriminalitet.

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 3

rin

er ivels

Kommuneprofilen tegner et billede af den kommune borgerne bor i. Kommunens arbejdsmarked og erhvervsstruktur, hvordan udviklingen har været, hvilke vækst- og udviklingsmuligheder kommunen har og hvilke udfordringer kommunen står over for. Kort fortalt findes her fakta om kommunens arbejdspladser, beskæftigelse, erhvervsstruktur, tilgængelighed, produktivitet og klima.

Omg

n da

Borgervinklen er borgernes vurdering af mulighederne for at leve et godt liv, der hvor de bor. Borgervinklen indeholder viden om, hvordan kommunens borgere har det, hvordan de vurderer deres omgivelser og muligheder og ikke mindst om de er tilfredse med at bo, der hvor de bor. Disse oplysninger er indsamlet gennem Region Syddanmarks borgerpanel.

INTRO • • •

22-01-2015 13:29:31

INTRO

arbejdspladser:

tilflyttere:

4.300

560

befolkningsudvikling

fraflyttere:

(2009-2014):

-6,4%

udvikling i arbejdspladser

(2011-2013):

-11,0%

600

huspris (M2):

4.900 kr.

indbyggere:

12.700 langeland i tal erhvervsspecialisering:

største byer:

fødevarer medico/ sundhed bygge/bolig

Rudkøbing (4.500) tullebølle (800) humble (600)

indpendlere:

800

arbejdspladser inden for 1 time fra RUDKØBING:

125.900

udpendlere:

1.600 KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 4

INTRO • • •

22-01-2015 13:29:32

INTRO

Hvad fortæller tallene? Faldende befolkningstal Langeland Kommune har de seneste år haft faldende befolkningstal og fremskrivninger viser, at der vil være en stigende demografisk udfordring. Det skyldes bl.a. nettofraflytning siden 2010, men forskellen mellem antallet af til- og fraflyttere er lille. I 2013 var der således blot 41 flere fraflyttere end tilflyttere. Langeland har naturlige styrker inden for Fødevarer og Turisme, men på begge erhvervsområder er antallet af arbejdspladser faldet mere end tilfældet er på landsplan. Til gengæld har der været større fremgang inden for mindre erhvervsområder som Møbler/ beklædning og It/kommunikation end i resten af landet. Der er stærke iværksættere i Langeland Kommune. Både jobskabelsen og overlevelsesandelen er over landsgennemsnittet, og de nye virksomheders job udgør en relativ stor andel af den samlede private beskæftigelse. I 2012 blev der dog startet få nye virksomheder.

Tilfreds trods udfordringer Uddannelsesniveauet i Langeland Kommune er relativt lavt og en tredjedel af de 25-64 årige har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. På landsplan gælder det kun for en fjerdedel af personerne i den arbejdsdygtige alder (25-64 år). Middellevetiden i Langeland Kommune er et halvt år lavere end landgennemsnittet og borgerne har flere lægebesøg og sengedage i forbindelse med hospitalsindlæggelser end i resten af landet. Hver fjerde borger føler, at helbredet hæmmer dem i deres daglige udfoldelse. Trods udfordringerne er ni ud af ti borgere i Langeland Kommune tilfredse med deres levestandard og den gennemsnitlige tilfredshed har været stigende fra 2012 til 2014. Relationerne i nærområdet og relationerne til de nærmeste ligger lidt over gennemsnittet i de syddanske kommuner. Borgerne i Langeland Komune er generelt mere tilfredse med deres liv end den gennemsnitlige syddansker.

Antallet af arbejdspladser pr. 100 indbygger i alderen 25-64 år falder, men inden for én time fra Rudkøbing kan man nå 125.900 arbejdspladser. Flere og flere pendler bl.a. til Svendborg.

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 5

INTRO • • •

22-01-2015 13:29:36

KOMMUNEPROFIL Langeland Der er ca. 4.300 arbejdspladser i Langeland Kommune. Det svarer til 67 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Antallet af arbejdspladser i kommunen er faldet med 11 pct. siden 2011. Inden for 1 times kørsel fra Rudkøbing er der adgang til 125.900 arbejdspladser. I dag er 65 pct. af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder i beskæftigelse, hvilket er under regions- og landsgennemsnit. Kommunens erhvervsmæssige styrkepositioner ligger særligt inden for ressourceområderne Fødevarer og Bygge/bolig. Udviklingen i antallet af arbejdspladser inden for Bygge/bolig har været svagt stigende siden 2011, mens antallet af arbejdspladser inden for Fødevarer og andre ressourceområder har været faldende i samme periode.

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 6

Indhold Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima Huspriser

KOMMUNEPROFIL • • •

22-01-2015 13:29:38

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 7

KOMMUNEPROFIL • • •

22-01-2015 13:29:38

Beskæftigelse

arbejdspladser 2013

Antal arbejdspladser (heraf private) Assens

14.857

(10.499)

(50)

Billund

17.434

(13.306)

130

(99)

Esbjerg

58.503

(38.873)

(65)

1.022

(690)

(43)

Fredericia

25.916

(16.065)

101

(62)

Faaborg-Midtfyn

18.756

(12.312)

(48)

Haderslev

22.933

(14.261)

(50)

8.539

(6.058)

(51)

48.722

(35.163)

105

(76)

Langeland

4.336

(2.663)

(41)

Middelfart

16.002

(10.533)

(55)

Nordfyns

9.724

(6.671)

(44)

Nyborg

11.161

(6.697)

(42)

Odense

95.278

(57.559)

(58)

Svendborg

23.163

(13.357)

(45)

Sønderborg

32.781

(21.681)

(58)

Tønder

16.881

(11.680)

(60)

Varde

21.582

(15.131)

(60)

Vejen

18.414

(13.824)

(64)

Vejle

50.264

(33.770)

(60)

Ærø

2.396

(1.458)

(48)

26.506

(18.324)

(61)

545.170

(360.575)

(59)

2.660.349

(1.735.171)

(60)

Fanø

Kerteminde Kolding

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2013. I parentes angives antal arbejdspladser i den private sektor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)

Aabenraa Syddanmark Hele landet

ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE 2013

ARBEJDSPLADSER I KOMMUNEN 2013

100 til 178

200 til 1.160

76 til 99

100 til 199

0 til 75

10 til 99

Tullebølle #

Rudkøbing #

Humble #

Bagenkop #

Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2013.

Kortet viser antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2013. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 8

KOMMUNEPROFIL • • •

22-01-2015 13:29:40

beskæftigelse Langeland

udvikling i antal arbejdspladser 2011-2013 Billund Kolding Vejen Esbjerg Middelfart Fredericia Nordfyns Odense Vejle Fanø Assens Nyborg Ærø Varde Aabenraa Faaborg-Midtfyn Sønderborg Svendborg Tønder Haderslev Langeland Kerteminde Syddanmark Hele landet

2,4% 0,4% 0,4% 0,0% -0,3% -1,0% -1,1% -1,2% -1,5% -1,7% -1,7%

Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet i perioden 2011-2013. Både offentlige og private arbejdspladser er medregnet.

-1,8% -2,2% -2,4% -2,8% -3,0% -3,4% -3,5% -4,2%

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

-5,0% -11,0% -14,8% -1,8% -0,6%

BESK4_Udvikling i antal arbejdspladser i de syddanske kommuner 2010-2012 1.træk 190514.xlsx

adgang til arbejdspladser 2014

Antal beskæftigede borgere 2013

Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og CVR

18.743

21.300

235.800

Billund

13.000

42.000

323.700

Esbjerg

54.005

55.600

196.900

1.486

42.700

124.000

Fredericia

22.503

113.700

481.400

Faaborg-Midtfyn

22.974

40.400

157.100

Haderslev

25.462

67.300

337.700

Kerteminde

10.268

89.900

201.800

Kolding

43.281

128.900

526.700

Langeland

5.125

23.200

125.900

Middelfart

17.628

110.800

409.400

Nordfyns

13.459

87.900

220.700

Nyborg

13.495

109.500

279.000

Odense

86.543

108.800

265.900

Svendborg

25.591

64.600

171.800

(81.000) (58.500)

Sønderborg

32.622

46.000

216.400

(113.000)

Tønder

17.612

26.500

208.600

(118.800)

Varde

24.754

58.400

224.800

Vejen

20.564

91.600

368.100

Vejle

52.636

149.800

570.100

Ærø Aabenraa

KONTUR KONTUR2014 2014

KONTUR 2014 Book.indb 9

Antal arbejdspladser inden for 60 min. fra den største by i kommunen (heraf tyske)

Assens

Fanø

Tabellen viser antal fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by i 2014. Tyske arbejdspladser indgår i opgørelsen.

Antal arbejdspladser inden for 30 min. fra den største by i kommunen

2.644

1.500

26.488

114.800

344.800

(500)

(159.200)

KOMMUNEPROFIL KOMMUNEPROFIL ••••••

22-01-2015 13:29:41

beskæftigelse

adgang til arbejdspladser 2014 Antal arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil: 2.800.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0

Farverne på kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil fra det pågældende område. Kilde: Region Syddanmark og CVR

Udvikling i ledighed 2003-2019, Fyn

Fyn

10.000

Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Fyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg, Middelfart, Odense, Svendborg, Langeland og Ærø Kommuner). De stiplede linier er fremskrevne tal.

Titel

Antal ledige

8.000

Mænd Kvinder

6.000 4.000 2.000 0 2003

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)

2008

Langeland

2013

Titel

arbejdsstyrke og beskæftigelse 2009-2013 Andel af befolkningen 25-64 årige (%)

Titel

Mænd

Figuren viser udviklingen i andelen af de 25-64 årige, der er i beskæftigelse og andelen af de 25-64 årige, der indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede samt ledige). Arbejdsstyrke (Hele landet) Arbejdsstyrke (Langeland) Beskæftigelse (Hele landet) Beskæftigelse (Langeland)

72 68

2010

2011

2012

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 10

Kvinder

BESK9_Udvikling i ledighed 2003 - 2019 140714.xlsx

64 2009

2018

Arbejdsstyrke (Langeland) Beskæftigelse (Langeland) Arbejdsstyrke (DK) Beskæftigelse (DK)

2013

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KOMMUNEPROFIL • • •

22-01-2015 13:29:45

beskæftigelse Langeland

74,6%

73,2%

78,4%

78,2%

78,1%

77,0%

76,1%

74,5%

74,0%

73,8%

73,2%

72,8%

72,6%

72,3%

71,8%

71,6%

71,3%

70,9%

70,7%

64,9%

69,4%

Andel 25-64 årige i beskæftigelse 2013

Figuren viser andelen af de 25-64 årige i beskæftigelse i 2013. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

BESK11_Andel 25-64 årige i beskæftigelse 1.træk 190514.xlsx

socioøkonomisk status 2013 Langeland

forsørgerbrøk 2009-2034 Langeland

6,1

7,7

20,5

10,9 2,9 4,0

3,5 5,3

1,5 Antal borgere at forsørge pr. 25-64 årig

100%

1,4 1,3

Andre uden for arbejdsstyrken Pensionister og tilbagetrækning 1,2 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken

56,6

69,1

1,1

Arbejdsløse

Lønmodtagere1,0 Selvstændige og medhjælpende 0,9 ægtefælle

8,0

Langeland

0,8 2009

5,4

Hele landet

2014

2019 Syddanmark

2024 Langeland

2029

2034

Hele landet

Andre uden for arbejdsstyrken

Langeland

Pensionister og modtagere af efterløn og flexydelser BESK10_Hvad laver de 25-64 årige 1.træk 190514.xlsx

Syddanmark

Midlertidigt uden for arbejdsstyrken

Hele landet

BESK8_Forsørgerbrøk 2008-2033 190514.xlsx

Ledige Lønmodtagere Selvstændige og medhjælpende ægtefæller

Figuren viser den socioøkonomiske status for borgere i alderen 25-64 år i 2013.

Figuren viser forsørgerbrøken, der defineres som forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhvervsaktive alder (0-24 og 65+ årige) og antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 årige). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 11

KOMMUNEPROFIL • • •

22-01-2015 13:29:46

beskæftigelse

Langeland Langeland

Beskæftigede med MVU eller LVU 2013

Privat sektor

Privat sektor 7,3% 7,5% 8,0% 8,6% 9,3% 9,4% 9,6% 9,8% 10,2% 10,5% 11,2% 11,4% 11,5% 12,0% 12,2% 12,7% 12,8% 12,9% 13,0% 14,6% 15,1% 15,5% 12,0% 17,6%

Offentlig sektor

Offentlig sektor Langeland Billund Ærø Varde Tønder Kerteminde Haderslev Nordfyns Nyborg Vejen Faaborg-Midtfyn Assens Sønderborg Aabenraa Fredericia Middelfart Esbjerg Svendborg Kolding Fanø Vejle Odense Syddanmark Hele landet

Varde Tønder Vejen Langeland Aabenraa Haderslev Nordfyns Faaborg-Midtfyn Nyborg Kerteminde Middelfart Assens Esbjerg Vejle Ærø Svendborg Fredericia Kolding Fanø Sønderborg Billund Odense Syddanmark Hele landet

31,7% 32,0% 32,8% 37,0% 37,7% 38,9% 39,1% 39,7% 40,2% 40,9% 41,1% 41,3% 41,9% 42,2% 42,3% 44,3% 45,5% 46,3% 48,3% 48,5% 49,5% 49,9% 44,5% 45,9%

Figuren viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i kommunen i hhv. den private og offentlige sektor i 2013. BESK13_Beskæftigede i den offentlige sektor med MVU og LVU 190614.xlsx Offentligt ejede selskaber er inkluderet i den offentlige sektor.

gede i den private sektor med MVU og LVU 190614.xlsx

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

Udvikling i antal beskæftigede 2013-2021, Fyn Fyn

Uden kompetencegivende udd.

-4.700

Erhvervsfaglig udd.

3.500

KVU

2.300

MVU

1.850

LVU

5.200 8.100

Alle uddannelser

Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2013 til 2021. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Fyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg, Middelfart, Odense, Svendborg, Langeland og Ærø Kommuner). Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)

KONTUR 2014

KOMMUNEPROFIL • • •

KONTUR 2014 Book.indb 12

22-01-2015 13:29:46

BESK14_Udvikling i antal beskæftigede 2013-2021 100714.xls

Erhvervsstruktur

arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2013 Langeland

Hele landet

Langeland

Hele landet

17%

21% 61%

65%

Offentlig administration,

Undervisning

Langeland

Sundhed og socialvæsen

Øvrig offentlig sektor

PrivatOffentlig sektor administration,

ERH1_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 190614.xlsx

Offentlig administration

Undervisning

Hele landet

Sundhed og socialvæsen

Øvrig offentlig sektor

Privat sektor

ERH1_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 190614.xlsx

Undervisning

Sundhed og socialvæsen

Øvrige offentlig sektor

Private arbejdspladser

Figuren viser fordelingen af private og offentlige arbejdspladser. Den offentlige sektor er opdelt i fire områder i 2013. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

Langeland- privat sektor 2013 Kommunens erhvervsstruktur

Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0 Langeland

5 Syddanmark

Procent

Hele landet

Figuren viser de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder i 2013. Se appendiks side 55, for en forklaring af ressourceområder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

Langeland

Syddanmark KONTUR 2014

Hele landet 13

KOMMUNEPROFIL • • •

ERH2_Erhvervsstruktur 2013 privat sektor 060614.xlsx KONTUR 2014 Book.indb 13

22-01-2015 13:29:47

Udvikling i erhvervsstruktur 2011-2013

Erhvervsspecialisering 2013

Langeland

ERH4_ Erhvervsspecialisering 2013 060614.xlsx

Møbler/beklædning IT/kommunikation Bygge/bolig

Fødevarer Turisme Transport -74 %

Øvrige erhverv

Fødevarer Medico/sundhed Bygge/bolig

Langeland

Medico/sundhed

Energi/miljø

Langeland

Andel af samlede besæftigelse

Erhvervsstruktur

Turisme Energi/miljø Møbler/beklædning Transport

Offentlige sektor

IT/kommunikation

Alle private erhverv

Øvrige erhverv

0,15

Titel

-40

-30

-20

-10

0,0

0,1

Procent Langeland

0,2

0,3

0,4

Procent

Hele landet

Langeland

Hele landet

Figuren viser kommunens andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde i 2013.

ERH3_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2011-2013 060614.xlsx

Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.

Den stiplede linje viser kommunens samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

Langeland

Detaljeret erhvervsstruktur 2013 Ressourceområde Fødevarer

Primære erhverv

Fremstillingserhverv

Støtteerhverv

Serviceerhverv

I alt

386

341

809

Møbler

Beklædning

Turisme

103

123

572

706

IT/kommunikation

Transport

131

132

Energi/miljø

Medico/sundhed

107

186

Øvrige

115

335

450

397

432

1.795

2.625

Bygge/bolig

I alt

Erhvervsspecialisering:

Lidt specialiseret

Specialiseret

Meget specialiseret

Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne i 2013. Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 14

KOMMUNEPROFIL • • •

22-01-2015 13:29:47

Erhvervsstruktur

ERH6_Erhvervsspecialisering og beskæftigelsesudvikling_2011 - 2013 021014.xlsx

erhvervsspecialisering og —udvikling Udvikling i antal arbejdspladser (2011-2013)

Udvilking i antal beskæftigede i kommunen. 2011-2013

20% IT/kommunikation Møbler/beklædning

Bygge/bolig

Udvikling i antal arbejdspladser på landsplan

0% Medico/sundhed Øvrige erhverv

-20%

Fødevarer

Turisme

Udvikling i antal arbejdspladser i kommunen

Transport

-40%

-60%

Energi/miljø -80%

0 Ingen

1 Neutral 2 Meget specialisering specialiseret Erhvervsspecialisering

Udvikling i antal arbejdspladser på landsplan 2011-2013:

Antal arbejdspladser i kommunen:

Høj

Få

Mellem

Langeland figur

Mange

Lav

Erhvervsspecialisering

Figuren viser erhvervsspecialiseringen (2013) og udviklingen i antal arbejdspladser (2011-2013) i den private sektor i kommunen, fordelt på ressourceområder. Se appendiks side 55, for en nærmere forklaring af figuren. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

Langeland

Gennemsnitlig Årlig produktivitetsudvikling 2011-2013 3,6% 2,8% 2,4% 2,2% 1,6% 1,5% 1,2% 1,1% 1,0% 0,9% 0,8% 0,7% 0,6% 0,3% 0,1% -0,1% -0,3% -0,4% -0,4% -1,2% -1,7% -1,7% 1,0% 1,2%

Billund Fredericia Haderslev Nyborg Odense Nordfyns Tønder Kolding Sønderborg Vejle Svendborg Assens Middelfart Vejen Aabenraa Varde Ærø Esbjerg Faaborg-Midtfyn Langeland Fanø Kerteminde Syddanmark Hele landet

Figuren viser den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i den private sektor i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i ERH7_Produktivitet 011014 1.træk.xls hele landet i perioden 2011-2013. Produktiviteten opgøres som værditilvækst pr. arbejdstime. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 15

KOMMUNEPROFIL • • •

22-01-2015 13:29:48

iværksætteri

nye virksomheder 2012

Nyetablerede virksomheder

Etableringsrate

Fredericia

149

8,4%

Odense

552

8,1%

Haderslev

168

7,9%

Aabenraa

179

7,5%

7,3%

Vejle

353

7,3%

Assens

123

7,2%

Sønderborg

164

7,0%

Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsraten i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet i 2012.

Kerteminde

Kolding

271

6,7%

Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.

Esbjerg

274

6,4%

Ærø

6,4%

Nyborg

6,3%

Billund

6,3%

Vejen

116

6,2%

Svendborg

146

6,0%

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

6,0%

Middelfart

113

6,0%

Nordfyns

5,8%

Fanø

5,6%

Faaborg-Midtfyn

113

5,2%

Varde

100

4,5%

2,4%

Syddanmark

3.235

6,8%

Hele landet

18.635

7,6%

Tønder

Langeland

andel nye virksomheder 2012 7,3 til 12 pct. 6,5 til 7,2 pct. 0 til 6,4 pct.

Kortet viser etableringsraten i alle landets kommuner i 2012. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 16

KOMMUNEPROFIL • • •

22-01-2015 13:29:50

iværksætteri

iværksætteri - overlevelse og jobvækst Langeland

4,0 Langeland

Fanø

Fredericia

Jobskabelse

3,0 Odense Nyborg

Ærø

Sønderborg Aabenraa

2,0

Haderslev

Kolding

Svendborg

Middelfart

Varde

Faaborg-Midtfyn Tønder

Assens

Kerteminde

Billund

Esbjerg

Vejle

Vejen Nordfyns

1,0 45%

50%

55%

60%

65%

Overlevelsesandel

IV3_Iværksætteri - overlevelse og jobvækst 2012 og 2013 120914 1.træk.xlsx

Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2007 og 2008, der stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2012 og 2013, dvs. 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier Langeland viser landsgennemsnittet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

7,8%

7,3%

11,7%

10,9%

9,4%

9,2%

9,0%

8,9%

8,5%

8,2%

7,9%

7,8%

7,4%

7,1%

6,8%

6,7%

5,8%

5,4%

4,8%

4,1%

15,2%

nye virksomheders jobandel 2013

Figuren viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2007-2011) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2013. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

17 KOMMUNEPROFIL • • • 2014 IV4_DeKONTUR nye virksomheders jobandel 220814 1.træk.xlsx

KONTUR 2014 Book.indb 17

22-01-2015 13:29:51

klima

CO2—udledning og energiforbrug pr. indbygger 2012 — fordelt på husholdninger og erhverv Langeland

31%

43%

51%

CO2—udledning

67%

Erhverv Husholdning

Energiforbrug

69%

Erhverv Husholdning

57%

49% 33%

Langeland landet Langeland (co2) HeleHele landet (co2)

Helelandet landet Hele (energi)

Langeland Langeland (energi)

Figuren viser fordelingen af henholdsvis CO2—udledningen og energiforbruget pr. indbygger i erhverv og husholdninger i 2012. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Kopi af KLI5_Klimafordeling 1.træk 050115.xlsx

CO2—udledning pr. indbygger 2012

Langeland energiforbrug pr. indbygger 2012

Langeland

17,0 10,8 10,2 8,7 7,9 7,7 7,5 7,4 7,3 7,2 7,1 6,9 6,8 6,7 6,3 6,3 6,0 5,9 5,6 5,5 4,7 4,7 7,1 7,3

Energiforbrug pr-. indbygger

Fredericia Billund Tønder Aabenraa Nordfyns Varde Esbjerg Faaborg-Midtfyn Ærø Kolding Assens Vejen Haderslev Nyborg Sønderborg Kerteminde Langeland Vejle Middelfart Odense Fanø Svendborg Syddanmark Hele landet

Fredericia Billund Tønder Aabenraa Sønderborg Varde Assens Nordfyns Middelfart Faaborg-Midtfyn Kolding Vejen Haderslev Ærø Esbjerg Nyborg Vejle Kerteminde Langeland Svendborg Fanø Odense Syddanmark Hele landet

285 182 175 148 139 137 136 133 133 131 128 126 122 120 117 116 116 114 113 110 100 100 132 131

Figuren viser CO —udledningen pr. indbygger i 2012 (ton).

Figuren viser energiforbruget pr. indbygger i 2012 (gigajoule).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

2 KLI1_CO2 udledning pr indbygger 1.træk 231214.xlsx

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 18

KLI2_Energiforbrug i de syddanske kommuner 2012 1. træk 231214.xlsx

KOMMUNEPROFIL • • •

22-01-2015 13:29:51

klima

udvikling i energiforbrug og co2—udledning 2003-2012 Langeland

110

100

Energiforbrug (Hele landet) Energiforbrug (Langeland) CO2—udledning (Hele landet) CO2—udledning (Langeland)

60 2003

2004

2005

2006

Energiforbrug Hele landet

Indeks, 2003 = 100

2007

2008

Langeland

2009

CO2 Hele landet

2010

2011

2012

Langeland

KLI3_Udvikling i energiforbrug og CO2-udledning 2002-2011 231214.xlsx

Figuren viser udviklingen i energiforbruget og CO2—udledningen i perioden 2003-2012. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

bidrag til co2—udledning 2012 — husholdninger og erhverv

Udledning pr. indbygger 2012 (ton CO2) Langeland

Udvikling 2003-2012 pr. indbygger Langeland

Hele landet

Primære erhverv

1,4

0,9

10%

-25%

Fremstilling

0,6

2,1

-67%

-30%

Service

0,7

2,0

-30%

-26%

Erhverv i alt

2,8

5,0

-34%

-28%

Husholdninger

2,8

2,3

-30%

-28%

Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO2—udledningen pr. indbygger. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 19

KOMMUNEPROFIL • • •

22-01-2015 13:29:52

huspriser

Huspriser i alle landets kommuner 2013

Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: 11.100 kr. Regionsgennemsnit: 8.700 kr.

Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcelog rækkehuse i 2013. Fanø indgår ikke pga. manglende data. Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen

HUS2_Udvikling i huspriser 2003-2013 300714.xlsx

udvikling i huspriser 2003-2013 15.000

Kvadratmeterpris (kr.)

13.000

Langeland Syddanmark Hele landet

11.000

Øvrige syddanske kommuner

9.000

7.000

5.000

3.000 2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcelog rækkehuse i perioden 2003-2013 (løbende priser) i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet. Data for Fanø er ikke tilgængelig og Ærø vises fra 2004-2013. Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 20

KOMMUNEPROFIL • • •

22-01-2015 13:29:53

huspriser

huspriser i de syddanske kommuner

Kommune

Gennemsnitspris (kr. pr. m2)

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcelog rækkehuse i kommunerne. Priserne er for parcelog rækkehuse, som er handlet i perioden 3. og 4. kvartal 2013 og 1. og 2. kvartal 2014. Udviklingen i huspriserne er beregnet på baggrund af prisen i handler fra perioden 3. kvartal 2011 til og med 2. kvartal 2014.

Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)

Udvikling 2011-2014

12.834

1,8%

Kolding

10.922

-5,8%

Esbjerg

10.325

0,4%

Odense

Fredericia

10.302

1,1%

Middelfart

10.275

-4,6%

Vejle

9.662

-10,3%

Svendborg

9.599

-11,0%

Kerteminde

9.100

-13,3%

Fanø

8.923

-15,3%

Nyborg

8.611

-3,3%

Billund

7.389

-7,9%

Sønderborg

7.342

-7,6%

Varde

7.209

-5,4%

Haderslev

6.913

-8,9%

Faaborg-Midtfyn

6.882

-6,8%

Aabenraa

6.847

-6,9%

Nordfyns

6.769

-12,3%

Assens

6.577

-9,7%

Vejen

6.452

-6,1%

Tønder

5.178

-4,0%

Langeland

4.888

-10,9%

Ærø

4.585

-20,7%

9.079

-3,5%

Langeland

Syddanmark

kr. 11.200

kr. 13.300

kr. 12.500

kr. 12.400

kr. 12.200

kr. 11.500

kr. 10.700

kr. 10.600

kr. 10.400

kr. 10.100

kr. 9.600

kr. 9.500

kr. 9.400

kr. 9.300

kr. 9.100

kr. 9.000

kr. 8.400

kr. 8.300

kr. 8.100

kr. 8.000

kr. 7.400

kr. 6.500

kr. 6.000

kr. 5.100

kr. 3.800

huspriser i syddanske byer

Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcelog rækkehuse i udvalgte syddanske byer. Priserne er for handler indgået i perioden 3.HUS4_Husperiser kvartal 2013 til og med 2. kvartal 2014.1.træk.xlsx i syddanske byer 021014 Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 21

KOMMUNEPROFIL • • •

22-01-2015 13:29:55

INDBYGGERPROFIL Menneskene Der bor 12.700 mennesker i Langeland Kommune og antallet af indbyggere er faldet med 6,4 pct. siden 2009. Det skyldes blandt andet, at der i en årrække har været flere fraflyttere end tilflyttere. Der er 789 flere udpendlere end indpendlere i Langeland Kommune. Der er særlig stor udpendling til Svendborg Kommune og den har desuden været stigende over de seneste 10 år.

Flyttemønstre Pendling

Uddannelse

Hver anden borger i den erhvervsaktive alder (25-64 år) har en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af unge fra Langeland, der falder fra på de erhvervsfaglige uddannelser er lavere end regions- og landsgennemsnittet.

Befolkningsudvikling

Indkomst

Langeland er den syddanske kommune, der har næst færrest anmeldte tyverier og indbrud pr. 1.000 indbygger.

KONTUR 2014

Indhold

INDBYGGERPROFIL • • •

Sundhed Tryghed

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 23

INDBYGGERPROFIL • • •

22-01-2015 13:30:06

BEFOLKNINGSUDVIKLING

Befolkningspyramide 2014

Langeland

Hele landet Hele landet

Langeland

404

80+ år

631

762

70-79 år

817

1.263

1.146 1.044

1.052 805

785 488 441

479 371

667

595 469

87.823 207.001

60-69 år

234.751

341.555

50-59 år

351.452

371.558

40-49 år

369.197

407.319

30-39 år

400.800

343.801

20-29 år

359.559

10-19 år

353.031

0-9 år

441

148.213

341.157 348.011 336.298 308.432

324.479

10 årsintervaller 190514.xlsx Der er 12.700 BEF1_Befolkningspyramide indbyggere i kommunen

Mænd

Kvinder

BEF1_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 190514.xlsx

Figurerne viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet pr. 1. april 2014, afrundet total. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

andel 25-64 årige 2014 Ærø

Langeland

46,1%

Sønderborg

49,1%

Langeland

49,2%

Fanø

49,2%

Kerteminde

49,9%

Faaborg-Midtfyn

49,9%

Tønder

50,2%

Svendborg

50,2%

Nyborg

50,2%

Varde

50,4%

Haderslev

50,4%

Vejen

50,5%

Middelfart

50,6%

Assens

50,6%

Billund

50,7%

Aabenraa

50,7%

Odense

50,8%

Fredericia

50,9%

Vejle

51,1%

Kolding

51,2%

Esbjerg

51,5%

Nordfyns

51,7%

Syddanmark

Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 25 og 64 år i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i 2014. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

50,6%

Hele landet

51,7%

BEF2_Andel af 25-64 årige 2014 190514.xlsx KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 24

INDBYGGERPROFIL • • •

22-01-2015 13:30:06

BEFOLKNINGSUDVIKLING Langeland

Befolkningsudvikling 2009-2014 4,2% 3,6% 1,8% 1,7% 1,3% 0,4% 0,3% 0,2% -0,3% -0,3% -1,0% -1,1% -1,3% -2,0% -2,0% -2,0% -2,0% -2,4% -2,6% -4,6% -4,7% -6,4% 0,2% 2,1%

Odense Vejle Fanø Kolding Fredericia Esbjerg Billund Middelfart Vejen Kerteminde Varde Haderslev Nyborg Nordfyns Faaborg-Midtfyn Sønderborg Svendborg Aabenraa Assens Ærø Tønder Langeland Syddanmark Hele landet

Figuren viser befolkningsudviklingen (i pct.) i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i perioden 2009-2014. BEF3_Befolkningsudviklingen i procent 2009-2014 190514.xlsx

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

befolkningsudvikling i kommunen 2009-2014

Kortet viser befolkningstilvæksten i kommunen i perioden 2009-2014.

Udvikling i antal personer i en radius af 500 meter:

25 og derover 5 til 24 -24 til -5 -25 og derunder

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2014 KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 25

2525

INDBYGGERPROFIL • •••• • INDBYGGERPROFIL

22-01-2015 13:30:11

BEFOLKNINGSUDVIKLING

Befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper 2009-2014 og 2014-2034

0-24 år

25-64 år

65+ år

2009-2014

2014-2034

2009-2014

2014-2034

2009-2014

2014-2034

-14%

-25%

-11%

-27%

11%

23%

-5%

-4%

-7%

16%

38%

Syddanmark

-1%

-6%

-4%

-7%

16%

40%

Hele landet

-2%

-1%

17%

42%

Langeland Fyn

Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2009 til 2014 og forventet befolkningsudvikling fra 2014 til 2034 i tre aldersgrupper (i pct.). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Langeland

befolkningsfremskrivning 2014-2034 115 110 105 100 95 90 85 2014 Langeland

2019

2024

Syddanmark

Hele landet

2029

2034

Øvrige syddanske kommuner

Indeks, 2014 = 100 Figuren viser den forventede befolkningsudvikling i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i perioden 2014-2034. Assens

Region Syddanmark

Hele landet

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2014

INDBYGGERPROFIL • • •

BEF6_Befolkningsfremskrivning 2014-2034 190514.xlsx

KONTUR 2014 Book.indb 26

22-01-2015 13:30:11

flyttemønstre

FLYTNINGER 2003 OG 2013

2003

2013

Vækst 2003-2013 (pct.)

686

478

-30,3

-3,4

Samlet tilflytning

774

563

-27,3

Fraflytning

652

567

-13,0

Udvandring

-35,1

709

604

-14,8

-41

Tilflytning Indvandring

Samlet fraflytning Nettotilflytning

Tabellen viser antal flytninger og udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Langeland

udvikling i flytninger 2003-2013 800

Antal flytninger

700

600

500 2003

Tilflytning

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Fraflytning Tilflytninger

Fraflytninger

Figuren viser udviklingen i antal flytninger i kommunen fra 2003 til 2013. Både flytninger mellem kommuner samt ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

FLY2_Udvilking i flytninger 2003-2013 260514.xlsx

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 27

INDBYGGERPROFIL • • •

22-01-2015 13:30:12

Langeland

flyttemønstre

Flytninger fordelt på alder 2011-2013 40

Antal flytninger

Titel

10 0 0 år

10 år

20 år

30 år

40 år

50 år

60 år

70 år

80 år

90 år

100 år

-10 -20 -30 -40 Til

Fra

Netto

Figuren viser antal tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Nettotilflytning er vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i årene 2011-2013. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

kommunernes nettotilflytning 2013

FLY3_Flytninger fordelt på alder 2011-2013 260514.xlsx 500 og derover 100 til 499 0 til 99 -99 til -1 -100 og derunder

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR KONTUR 2014 2014

KONTUR 2014 Book.indb 28

28 28

INDBYGGERPROFIL INDBYGGERPROFIL •• •• ••

22-01-2015 13:30:14

flyttemønstre

Assens Langeland

flytninger til og fra Langeland kommune 2011-2013

nettotilflytning fordelt på indkomst 2012 og 2013

50 og derover 20 til 49 10 til 19 -10 til -19 -20 til -49 -50 og derunder



700.000+ 700.000+



-3-6

400.000-699.999 400.000-699.999

10 15

300.000-399.999 300.000-399.999

11 41

200.000-299.999 200.000-299.999



3 13



 



  

100.000-199.999 100.000-199.999

-53 -127

0-99.999 0-99.999

-145 -495



Figuren viser nettotilflytning (tilflytning minus fraflytning) i forskellige indkomstintervaller i 2012 og 2013. Med i opgørelsen er kun indenlandske flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år.

Blå viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til Langeland. Rød viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Langeland i perioden 2011-2013.

FLY6_Nettoflytning fordelt indkomst 2013 260514.xlsx FLY6_Nettoflytning påpå indkomst 2013 260514.xlsx Kilde: Region fordelt Syddanmark og Danmarks Statistik

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

top 10 over tilflytninger 2011-2013 Fra

Tilflyttere 2011-2013

top 10 over fraflytninger 2011-2013

Andel af samtlige tilflyttere

Til

Fraflyttere 2011-2013

Andel af samtlige fraflyttere

Svendborg

470

30,6%

Svendborg

677

36,9%

Odense

165

10,8%

Odense

219

11,9%

Faaborg-Midtfyn

101

6,6%

København

117

6,4%

København

6,0%

Faaborg-Midtfyn

5,4%

Nyborg

3,5%

Aarhus

2,7%

Assens

2,8%

Nyborg

2,2%

Kerteminde

1,6%

Nordfyns

1,5%

Lolland

1,4%

Vejle

1,5%

Slagelse

1,4%

Lolland

1,3%

Middelfart

1,4%

Slagelse

1,3%

Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til, samlet i perioden 2011-2013. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 29

INDBYGGERPROFIL • • •

22-01-2015 13:30:18

pendling

Pendlingsmønstre i kommunen 2003 og 2013

2003

Vækst 2003-2013

2013

Antal

958

803

-16,2%

I procent af antal arbejdspladser

16,4%

18,5%

2,1 pct.point

Antal

1.320

1.592

20,6%

Udpendling

I procent af antal beskæftigede borgere

21,3%

31,1%

9,8 pct.point

Nettoindpendling

Totalt antal

-362

-789

Indpendling

Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Udpendling til udlandet indgår. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

Langeland

Pendling fordelt på uddannelsesniveau 2013 43%

31%

42%

44%

44% 40%

31%

29%

24% 19% 12%

Uden erhv. komp. udd.

14%

Erhvervsfaglig

KVU

MVU

LVU

Alle uddannelser

Andel af kommunens arbejdspladser (fordelt på uddannelsesniveau), der varetages af indpendlere Langeland Andel af kommunens beskæftigedeLangeland borgere (fordelt på uddannelsesniveau), der er udpendlere

Figuren viser andelen af kommunens arbejdspladser (fordelt på uddannelsesniveau), PEN2_Pendling fordelt på uddannelsesniveau 2013 1. træk 040714.xls der varetages af indpendlere samt andelen af kommunens beskæftigede borgere (fordelt på uddannelsesniveau), der udpendler. Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende udd. (grundskole og gymnasial udd.), erhvervsfaglig udd., KVU (kort videregående udd.), MVU (mellemlang videregående udd.), LVU (lang videregående udd.) og alle uddannelser. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 30

INDBYGGERPROFIL • • •

22-01-2015 13:30:19

pendling

Langeland Udpendling fra Langeland 2003 og 2013

890

2003 2013

Titel

656

187

171

130

129 46

23 Svendborg

Odense

Faaborg-Midtfyn

Nyborg

København

Figuren viser antal udpendlere i 2003 og i 2013 til de kommuner, som flest pendler til. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

2003

2013

PEN3_UdpendlingLangeland 2003 og 2013 070714.xlsx

indpendling til Langeland 2003 og 2013

662

2003 Titel

545

2013

43 Svendborg

Faaborg-Midtfyn

66 14

Odense

København

Nyborg

Figuren viser antal indpendlere i 2003 og i 2013 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

2003

2013

PEN4_indpendling 2003 og 2013 070714.xlsx KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 31

INDBYGGERPROFIL • • •

22-01-2015 13:30:19

pendling

så langt kan man komme i bil 2014 Bogense

Fredericia Taulov

Strib

Otterup

Middelfart

Kolding

Søndersø Munkebo

Kerteminde Slagelse

Odense

Vissenbjerg

Aarup

Langeskov Korsør

Bellinge

Nyborg Årslev

Assens

Fra Rudkøbing by i bil på: 0-30 min.

Glamsbjerg

Haderslev

Ringe

30-60 min.

Faaborg Svendborg Nordborg

Aabenraa

Thurø By

Augustenborg Gråsten

Rudkøbing #

Sønderborg Broager Nakskov

ensburg

Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byer er 50 km/t, på motortrafikveje og større landeveje 80 km/t, på motorveje 100/120 km/t og på andre veje 70 km/t. Data er indsamlet i august måned 2014. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

så langt kan man komme med kollektiv trafik 2014 Bogense

Fredericia Taulov

Kolding

Strib

Otterup

Middelfart

Søndersø Munkebo

Kerteminde Slagelse

Odense Aarup Langeskov Korsør

Bellinge

Fra Rudkøbing by med kollektiv trafik på: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min.

Nyborg Årslev

Assens

Glamsbjerg

Haderslev

Ringe

Faaborg Svendborg Nordborg

Aabenraa

Thurø By

Augustenborg

Rudkøbing #

Sønderborg Gråsten Broager Nakskov

nsburg

Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30, 60 og 90 minutter. Kollektiv trafik inkluderer bus og tog. Data er indsamlet i august måned 2014. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 32

INDBYGGERPROFIL • • •

22-01-2015 13:30:24

Langeland

indkomst

Titel

kr. 238.400

kr. 225.200

kr. 253.100

kr. 238.100

kr. 236.800

kr. 234.200

kr. 231.700

kr. 230.300

kr. 228.200

kr. 225.400

kr. 224.400

kr. 223.400

kr. 223.200

kr. 221.800

kr. 221.300

kr. 220.800

kr. 220.000

kr. 219.400

kr. 216.400

kr. 212.600

kr. 212.300

kr. 211.300

indkomst pr. indbygger 2012

Figuren viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i 2012. Se appendiks side 55, for en definition af samlet indkomst. IND1_Indkomst pr. indbygger 2012 080514.xlsx

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

indkomst pr. indbygger i alle landets kommuner 2012

Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit

Landsgennemsnit: 238.400 kr. Regionsgennemsnit: 225.200 kr.

Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i alle landets kommuner i 2012. Se appendiks side 55, for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 33

INDBYGGERPROFIL • • •

22-01-2015 13:30:26

BEFOLKNINGSUDVIKLING indkomst

udvikling i indkomst pr. indbygger 2007-2012 Langeland

270.000

Langeland Syddanmark Hele landet

Indkomst pr. indbygger (kr.)

250.000

Øvrige syddanske kommuner

230.000

210.000

190.000

170.000 2007

2008

2009

2010

2011

2012

Figuren viser udviklingen i den samlede indkomst pr. indbygger (løbende priser) i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet i perioden 2007-2012. Se appendiks side 55, for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik IND3_Udvikling i indkomst 2007-2012, 090514.xlsx

indkomstfordeling i kommunen Langeland2012

500.000+ kr.

400.000-499.999 kr.

300.000-399.999 kr.

200.000-299.999 kr.

100.000-199.999 kr.

0-99.000 kr. 0%

Langeland

Syddanmark

10%

15%

20%

25%

30%

Hele landet

Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer (samlet indkomst) for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Syddanmark og i hele landet i 2012. Se appendiks side 55, for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Langeland

Syddanmark

Hele landet

IND4_ Indkomstfordeling i kommunen 2012 060614.xlsx KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 34

INDBYGGERPROFIL • • •

22-01-2015 13:30:28

indkomst

andel af befolkningen i lavindkomstgruppen 2012

4,0%

4,7%

4,5% Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit

4,5% 4,8%

4,8%

4,6%

4,4%

3,9%

Landsgennemsnit: 5,5% Regionsgennemsnit: 4,9%

5,5%

4,0%

4,6%

4,2%

5,3% 4,7% 5,1%

6,4% 5,9%

4,7%

6,8%

7,0%

Kortet viser andelen af kommunernes befolkning (30-64 årige), som tilhører lavindkomstgruppen i 2012. Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en samlet disponibel indkomst under 100.000 kroner. Se appendiks side 55, for en definition af lavindkomstgruppen. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

gennemsnitlig husstandsindkomst 2012 750.000 kr. og derover 600.000 til 749.999 kr. 450.000 til 599.999 kr. 300.000 til 449.999 kr. under 300.000 kr.

Kortet viser kommunens største by opdelt på kvadrater (100mx100m). Farven angiver gennemsnitlig husstandsindkomst for de personer, der bor i kvadratet. Kvadrater med få husstande er af diskretionshensyn slået sammen.

Kilde: Region Syddanmark og KMS og Danmarks Statistik

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 35

INDBYGGERPROFIL • • •

22-01-2015 13:30:29

uddannelse

uddannelsesniveau 2013

Erhvervsfaglig

Grundskole

Gymnasial

KVU

MVU

LVU

Langeland

30,5%

3,4%

48,4%

3,1%

11,7%

2,9%

Fyn

22,6%

5,2%

40,4%

5,5%

17,6%

8,7%

Syddanmark

23,4%

4,9%

42,3%

5,5%

16,7%

7,2%

Hele landet

21,2%

6,2%

38,1%

5,6%

16,4%

12,5%

Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år) fordelt på højest fuldførte uddannelse i 2013. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse (almen- og erhvervsgymnasial uddannelse), erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Langeland

72,6%

71,7%

75,3%

74,5%

73,9%

73,3%

72,8%

72,6%

72,4%

72,0%

71,7%

71,5%

71,4%

71,2%

71,1%

70,7%

70,6%

70,1%

69,2%

68,8%

68,0%

66,1%

81,0%

andel med erhvervskompetencegivende uddannelse 2013

Figuren viser hvor mange procent af de 25-64 årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse) i 2013. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

UDD2_Andel af 25-64 årige med erhvervskompetencegivende uddannelse 260514.xlsx KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 36

INDBYGGERPROFIL • • •

22-01-2015 13:30:29

uddannelse

Frafald på ungdomsuddannelser — gymnasial uddannelse

10%

Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit

8% 8% 12%

12% 12%

13%

19%

Landsgennemsnit: 13% Regionsgennemsnit: 11%

11%

12% 12%

15%

12% 10%

13% 11%

12%

15%

Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en gymnasial uddannelse i 2010, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

Frafald på ungdomsuddannelser — Erhvervsfaglig uddannelse

Over landsgennemsnit 38%

Under landsgennemsnit

37%

34% 41% 40% 44%

42%

38%

Landsgennemsnit: 41% Regionsgennemsnit: 42%

37% 39%

34% 46% 44%

36% 44% 36% 44%

45% 50%

37%

51% 44%

Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2010, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 37

INDBYGGERPROFIL • • •

22-01-2015 13:30:31

uddannelse

De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år

Andel med mindst en ungdomsudd. (pct.) Drenge

Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2012. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse.

Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

Andel med videregående udd. (pct.)

Piger

Drenge

Piger

Assens

Billund

Esbjerg

Fanø

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Kolding

Langeland

Middelfart

Nordfyns

Nyborg

Odense

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Ærø

Aabenraa

Syddanmark

Hele landet

Langeland

Karaktergennemsnit for piger og drenge 2013

Piger

6,6 5,5 5,1

5,3

6,6 5,7

6,6

6,7

6,0

6,1

6,8

6,8 6,1

5,4

6,9

5,7

5,8

6,9

6,0

6,1

7,0

7,0 6,3

7,1 6,4

7,2 6,2

7,2 6,4

7,2 6,5

7,2 6,7

5,3

7,3

6,3

7,5 6,4

7,0

7,1

6,2

6,3

Drenge

UDD6_Karaktergns afved dansk og matematik for 9 klafgangsprøve med bopæl i kommunen 200614.xlsx Figuren viser karaktergennemsnittet folkeskolens 9. klasses (i dansk og matematik) for henholdsvis drenge og piger i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i 2013. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 38

INDBYGGERPROFIL • • •

22-01-2015 13:30:32

uddannelse

hvor langt er der til ungdomsuddannelser i 2014? — gymnasial uddannelse Skjern #

Tarm

# #

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste: Alment gymnasium (STX) Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF)

Tørring

Give

Ølgod ## Grindsted

Jelling

Billund

## Vejle ## ##

Børkop ## Varde #

Bogense

## Fredericia # Taulov #Strib #

## Esbjerg ## ##

Holsted Brørup

Bramming

Otterup Søndersø

## ##

# # Lunderskov Vejen

Nordby

# Middelfart

## Kolding

Vamdrup

Kerteminde Munkebo ## ### Odense # ## # ##

Vissenbjerg Aarup

## Nyborg

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

Langeskov

Bellinge

## Ribe

Årslev ## Glamsbjerg

Assens

## Haderslev

Vojens

Ringe

###

Toftlund #

Skærbæk

Faaborg #

Rødekro ## Aabenraa

Løgumkloster

## Svendborg # ## Thurø By

Nordborg

# ## #

Augustenborg

## Tønder ##

Gråsten

Rudkøbing

### Sønderborg

Broager

### #

Marstal #

Padborg

Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i august 2014. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

hvor langt er der til ungdomsuddannelser i 2014? — erhvervsfaglig uddannelse Skjern #

Tarm #

Tørring

Give

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste:

Ølgod Grindsted #

Jelling

Billund

# Vejle ###

Børkop

EUD - Krop, natur og service EUD - Merkantil EUD - Sundhed og pædagogik EUD - Teknisk håndværk og transport

Varde #

Bogense

## Fredericia #

## Esbjerg

# # #

Bramming Holsted

Brørup

Kolding ##

Vejen Lunderskov

Otterup Søndersø

## #

Nordby

Taulov Strib Middelfart

Munkebo

Aarup Vissenbjerg Ribe

Odense ### ##

Langeskov

Bellinge

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

Kerteminde

Vamdrup

Nyborg #

Årslev Assens

## Haderslev #

Vojens

Glamsbjerg #

Ringe

Toftlund Skærbæk Faaborg Løgumkloster

Svendborg ##

Rødekro # # Aabenraa # #

Nordborg

Thurø By

Augustenborg

# Tønder #

Gråsten Broager

Rudkøbing

# Sønderborg #

Marstal Padborg

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 39

INDBYGGERPROFIL • • •

22-01-2015 13:30:59

uddannelse

bopæl og uddannelse - 15 år efter grundskolen — Fortsat i kommunen og hjemvendte Fortsat i kommunen

Piger

Drenge

Uden erhvervskomp. udd.

25%

12%

Erhvervsfaglig + KVU

55%

86%

MVU + LVU

20%

Piger

Drenge

Uden erhvervskomp. udd.

26%

18%

Erhvervsfaglig + KVU

41%

68%

MVU + LVU

33%

14%

Samlet antal

Hjemvendte

Samlet antal

Tabellen viser uddannelsesniveauet for dem, der forlod grundskolen i 1995-1997 fordelt efter deres bopæl 15 år efter. Fortsat i kommunen: Unge, der forlod grundskolen i Langeland Kommune og forblev bosiddende i kommunen de følgende 15 år. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Langeland Kommune og flyttede væk, men igen var bosiddende i kommunen 15 år senere. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

bopæl og uddannelse - 15 år efter grundskolen —tilflyttere og fraflyttere Tilflyttere

Piger

Drenge

Uden erhvervskomp. udd.

31%

Erhvervsfaglig + KVU

46%

56%

MVU + LVU

23%

13%

Piger

Drenge

Uden erhvervskomp. udd.

10%

19%

Erhvervsfaglig + KVU

35%

50%

MVU + LVU

56%

31%

153

135

Samlet antal

Fraflyttere

Samlet antal

Tabellen viser uddannelsesniveauet for dem, der forlod grundskolen i 1995-1997 fordelt efter deres bopæl 15 år efter. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end Langeland, men var bosat i Langeland Kommune 15 år senere. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Langeland Kommune, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 40

INDBYGGERPROFIL • • •

22-01-2015 13:31:02

uddannelse

andel med MVU og LVU 15 år efter grundskolen - drenge Langeland 60

Tilflyttere Fraflyttere

Procent

Figuren viser andelen (i pct.) med en mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1995-1997. Fraflyttere Tilflyttere Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end Langeland, men var bosat i Langeland Kommune 15 år senere. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Langeland Kommune, og- fraflyttere-tilflyttere ikke var bosat i kommunen 15 år senere. UDD3_Andel med MVU og LVU 15 år efter grundskolen - Drenge 220714.xlsx Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

andel med MVU og LVU 15 år efter grundskolen - piger Langeland 80

Tilflyttere Fraflyttere

Procent

60 50 40 30 20 10 0

Figuren viser andelen (i pct.) med en mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1995-1997. Fraflyttere Tilflyttere Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end Langeland, men var bosat i Langeland Kommune 15 år senere. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Langeland Kommune, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere. UDD4_Andel med MVU og LVU 15 år efter grundskolen - fraflyttere tilflyttere - Piger 220714.xlsx Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 41

INDBYGGERPROFIL • • •

22-01-2015 13:31:02

BEFOLKNINGSUDVIKLING

BEFOLKNINGSUDVIKLING sundhed Langeland

79,4

80,3

80,1

80,0

79,9

79,4

79,3

79,2

79,1

79,0

78,9

79,7

79,8

middellevetid 2013

Figuren viser den forventede middellevetid for 0-årige i de syddanske kommuner. Data for Fanø og Ærø er ikke tilgængelig. SUN1_Middellevetid i kommunerne 2013 110614.xlsx

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Langeland antal sengedage og lægebesøg pr. 1.000 indbyggere 2012

Antal lægebesøg pr. 1.000 indbyggere

Landsgennemsnit

9.500

Tønder

Fanø

Sønderborg

8.500

Langeland Esbjerg

Aabenraa Kerteminde

Haderslev

Nordfyns

Kolding Varde Assens

7.500

Syddanmark Fredericia

Odense

Landsgennemsnit

Faaborg-Midtfyn Vejle

Svendborg Middelfart

Nyborg

Billund

Ærø

Vejen

6.500 600

700

800

900

1.000

1.100

Antal sengedage pr. 1.000 indbyggere

Figuren viser antal sengedage i forbindelse med hospitalsindlæggelser og lægebesøg ved almen praktiserende læge pr. 1.000 indbyggere SUN2_Antal sengedage og lægebesøg pr. 1000 indbyggere 2012 120614.xlsx i de syddanske kommuner i 2012. De blå stiplede linjer angiver landsgennemsnittet. Lægebesøg omfatter også telefon- og e-mail konsultationer. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 42

INDBYGGERPROFIL • • •

22-01-2015 13:31:03

tryghed

TRY1 - Antal anmeldte tyverier og indbrud pr. 1000 indbyggere 2013 060614 xlsx.xlsx

61,2

72,6 50,0

53,7

52,8

52,2

48,0

47,6

46,4

46,3

45,9

43,5

42,1

40,0

39,8

38,5

37,8

32,4

31,2

30,9

15,6

29,9

69,3

anmeldte tyverier og indbrud pr. 1.000 indbyggere 2013

Figuren viser antallet af anmeldte tyverier og indbrud pr. 1.000 indbygger i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet i 2013. Kilde: Region Syddanmark, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik

anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere 2013 Langeland

1,4

1,2

Over landsgennemsnit Landsgennemsnit Under landsgennemsnit

1,4 1,8 1,3

1,7 1,9

1,5

2,8

1,1

1,1 2,4 2,2

0,9

1,6

Landsgennemsnit: 1,6 Regionsgennemsnit: 1,8

1,1 1,3 1,3 2,1

1,8 1,7

1,4

Kortet viser antallet af anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere i de syddanske kommuner i 2013. Kilde: Region Syddanmark, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 43

INDBYGGERPROFIL • • •

22-01-2015 13:31:04

Borgervinkel Det siger borgerne: Borgerne i Langeland Kommune vurderer deres generelle helbred lavere end gennemsnittet i Syddanmark, og den gennemsnitlige vurdering er lavere i 2014 end tilfældet var i 2013. Næsten ni ud af ti borgere er tilfredse med deres levestandard og siden 2012 har denne tilfredshed været stigende. Andelen af borgere, der er tilfredse med relationerne i nærområdet er højere end niveauet i Syddanmark, men den gennemsnitlige vurdering er lavere i 2014 end den var i 2013. Borgerne i Langeland Kommune er generelt mere tilfredse med deres liv end den gennemsnitlige syddansker og tilfredsheden er på niveau med målingen i 2013.

Indhold Sundhed Tryghed Relationer Selvrealisering Omgivelser Udvikling

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 44

Tilfredshed med livet

BORGERVINKEL • • •

22-01-2015 13:31:13

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 45

BORGERVINKEL • • •

22-01-2015 13:31:17

SUNDHED

Godt helbred?

er borgerne friske nok til at gøre ting og se andre? Langeland

Vejle

88%

Sønderborg

85%

Aabenraa

84%

Faaborg-Midtfyn

84%

Esbjerg

84%

Kolding

81%

80%

84% 84%

Vejen

84%

Odense

84%

Varde

75%

84%

Nordfyns

Langeland

SUND1_Borgernes helbredsvurdering 060814 1.træk.xlsx

Svendborg

79%

83%

Billund

82%

Ærø

82%

Fredericia

82%

Fanø

Føler sig frisk nok til at gøre Helbredet forhindrer ikke det som man har lyst til kontakt til andre

82%

Haderslev

81%

Nyborg

81%

Tønder

Langeland

80%

Assens

Figuren viser hhv. andelen af borgere, der føler sig friske nok til at gøre det, de har lyst til, og andelen af borgere, der ikke føler, at helbredet har gjort det vanskeligt at se andre.

78%

Langeland

77%

Middelfart

Syddanmark

SUND2_Kontakt til andre og frisk nok 070814 1. træk.xlsx

79%

Kerteminde

SyddanmarkLangeland

75%

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

Figuren viser andelen af borgere, der mener, at deres helbred generelt er godt. Den gule stiplede linje er regionsgennemsnittet. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014), se appendiks s. 54

er borgerne Stressede eller nervøse?

Hæmmer helbredet? Langeland

Langeland

Langeland Aldrig 0

21% 6%

9% 9%

2 6%

26% Positiv (aldrig)

13%

Middel (hverken/eller)

Hverken/ 5 eller

10%

17%

13%

Sjældent Hverken/eller

6% 6%

Ofte

6% 8%

Syddanmark SUND4_Hæmmer helbredet 060814 1.træk.xlsx

Syddanmark Syddanmark

9% 9%

18%

4% 3%

Meget 10 ofte Langeland

Positiv (aldrig)

15%

Syddanmark Langeland

Syddanmark

Figuren viser, hvor ofte borgerne føler sig stressede eller nervøse.

Figurerne viser, hvor ofte borgerne føler, at helbredet hæmmer dem i deres daglige udfoldelse.

SUND3_Stressede eller nervøse 070814 1.træk.xlsx Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014) Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 46

Negativ (Ofte)

57%

9% 7%

26%

Middel (hverken/eller) Negativ (Ofte)

67%

SUND4_Hæmmer helbredet 060814 1.træk.xlsx

BORGERVINKEL • • •

22-01-2015 13:31:17

tryghed Langeland

90%

95%

93%

92%

91%

90%

89%

88%

87%

98%

tilfreds med levestandarden?

Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med deres levestandard. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

Langeland

Økonomisk tryghed?

32% 28%

Figuren viser hhv. andelen af borgere, der har problemer med at betale de faste udgifter, og andelen af borgere, der ikke vil kunne betale en uventet udgift på 20.000 kr.

TRY1_Tilfreds med levestandarden 070814 1.træk.xlsx

Langeland

Syddanmark Har vanskeligt ved at betale de faste udgifter

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

Langeland

Vil ikke kunne betale en uventet udgift på 20.000 kr. Syddanmark

TRY2_Økonomisk tryghed 070814 1.træk.xlsx

Tryg ved fremtiden? Langeland

Bekymret for vold? Langeland

Langeland

Meget tryg

20% 13%

30%

7 til 10

13% 14%

4 til 6 0 til 3

79%

6% 5%

Hverken/ 5 eller

10%

Ubekymret

Hverken/eller

4% 2%

2% 2%

2% 1%

Overhovedet 0 Overhovedet ikke tryg ikke tryg

15%

21%

18%

Langeland

27%

10 Meget tryg

Syddanmark TRY4_Bekymret for vold 100814 1.træk.xlsx

Bekymret

Syddanmark Syddanmark

0% 0%

13%

2% 1%

7 til 10 4 til 6 0 til 3

Langeland

Syddanmark

78%

Figuren viser, hvor trygge borgerne er ved fremtiden.

Figurerne viser borgernes bekymring for at blive udsat for vold.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

Langeland

Syddanmark TRY3_Tryg ved fremtiden 070814 1.træk.xlsx

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 47

TRY4_Bekymret for vold 100814 1.træk.xlsx

BORGERVINKEL • • •

22-01-2015 13:31:18

relationer

gode relationer i nærområdet? Ærø

91%

Fanø

91%

Assens

føler sig værdsat og anerkendt? Langeland

85%

Fredericia

84%

Kerteminde

83%

Tønder

82%

Sønderborg

82% 80%

Billund

80%

Faaborg-Midtfyn

79%

Kolding

79%

Langeland

79%

Vejle

79%

Middelfart

Bliver ikke set ned på pga. arbejde eller indkomst

78%

Nordfyns

77%

Varde

77%

Aabenraa

77%

Nyborg

77%

Vejen

76%

Haderslev

76%

Svendborg

Langeland

Bliver anerkendt og værdsat af andre Syddanmark

REL4_Set ned på og anerkendt 070814 1. træk.xlsx

Langeland

Syddanmark

Figuren viser hhv. andelen af borgere, der oplever, at de ikke bliver set ned på pga. deres arbejdssituation eller indkomst, og andelen af borgere, der føler sig værdsat og anerkendt i hverdagen.

76%

Odense

86%

81%

Langeland

REL2_Relationer i nærområdet 070814 1.træk.xlsx

Esbjerg

87%

85%

68%

Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med relationerne i nærområdet. Den gule stiplede linje er regionsgennemsnittet.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

alene uden at ønske det?

gode relationer til de nærmeste? Langeland

Langeland

Langeland Meget tilfreds

45%

10 Meget tilfreds

41%

17%

13%

18% 26%

11%

21%

72%

4% 3%

Hverken/ 5 eller

4% 4%

0% 1%

2% 1%

0% 0%

Langeland

Sjældent

Syddanmark

Hverken/eller

REL3_Alene uden Syddanmark at ønske det 070814 1.træk.xlsx

Ofte

Syddanmark Syddanmark

12%

0% 1 0%

Meget utilfreds

Middel

0 Meget utilfreds

Positiv

16%

0% 0%

Positiv Middel

Figuren viser, hvor tilfredse borgerne er med kontakten til de nærmeste.

Figurerne viser, hvor ofte borgerne er alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

Langeland

Syddanmark REL1_Relation til nærmeste 070814 1.træk.xlsx

REL3_Alene uden at ønske det 070814 1.træk.xlsx

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 48

71%

BORGERVINKEL • • •

22-01-2015 13:31:19

selvrealisering

tilfreds med det man har opnået i livet? Fredericia

mulighed for at ændre sit liv hvis man vil?

95%

Sønderborg

Langeland

93%

Nordfyns

Langeland

92%

Ærø

91%

Haderslev

91% 91%

Fanø

91%

Assens

91%

Tønder

91%

Middelfart

91%

Vejen

91%

Vejle

90%

Kolding

90%

Faaborg-Midtfyn

89%

Svendborg

89%

Aabenraa

88%

Varde

88%

Esbjerg

87%

Langeland

Hverken/eller

Nyborg

Ikke muligt 4 til 6

7 til 10

33%

SEL3_Mulighed for atSyddanmark ændre sit liv 070814 1. træk.xlsx

Syddanmark Syddanmark

Figurerne viser, om borgerne mener de har mulighed for at ændre deres liv, hvis de gerne vil.

10%

85% 84%

Kerteminde

0 til 3

51%

87%

Odense

Muligt

16%

Langeland

SEL1_Tilfreds med det man har opnået i livet 070814 1.træk.xlsx

Billund

25%

83%

0 til 3

4 til 6

7 til 10

65%

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med det, de har opnået i livet. Den gule stiplede linje er regionsgennemsnittet. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

Langeland

SEL3_Mulighed for at ændre sit liv 070814 1. træk.xlsx

Bruger evner og talenter? Langeland 20%

I høj 10 I højgrad grad

16% 11%

13%

79%

73%

67%

30% 29%

81%

17% 17%

7 7% 8%

Hverken/ 5 eller

11%

Langeland

Mulighed forSyddanmark at påvirke beslutninger i dagligdagen

0% 3%

2% 2%

0% 1%

0% 0%

Slet 0 Sletikke ikke

indflydelse på eget liv?

Langeland

Syddanmark

Langeland

Syddanmark

SEL4_Indflydelse på eget liv i dagligdagen og gøre vigtige ting.xlsx

2% 1%

Langeland

Mulighed for at gøre vigtige ting i livet

Figuren viser hhv. andelen af borgere, der mener, at de har mulighed for at påvirke beslutninger, der har betydning for dagligdagen, og andelen af borgere, der mener, at de har mulighed for at gøre ting i hverdagen, som er vigtige for deres liv.

SEL2_Udnytte evner og talenter 070814 1.træk.xlsx Syddanmark

Figuren viser, i hvor høj grad borgerne får brugt deres evner og talenter fuldt ud i hverdagen.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 49

BORGERVINKEL • • •

22-01-2015 13:31:20

omgivelser

74%

84%

82%

80%

78%

77%

75%

74%

70%

69%

68%

67%

68%

67%

66%

59%

55%

attraktivt lokalområde?

77%

91%

Langeland

Figuren viser andelen af borgere, der mener deres lokalområde er attraktivt. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

Langeland

OMG1_Lokalområdets attraktivitet 070814 1. træk.xlsx

er forurening og kriminalitet et problem? Langeland 13%

13%

11%

Syddanmark

Føler sig generet af røg, støj og lugt

Figuren viser hhv. andelen af borgere, der føler sig generet af røg, støj eller lugt, og andelen af borgere der mener, at kriminalitet og hærværk er et problem, der hvor de bor. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

Kriminalitet og hærværk er et problem

OMG2_Røg støj lugt og kriminalitet 070814 1.træk.xlsx

Kan man leve som man vil der hvor man bor?

tillid til kommunalbestyrelsen? Langeland

Fanø

91%

Esbjerg

Langeland

88%

Varde

88%

Kolding

87%

Svendborg

87%

Fredericia

86%

32%

26%

86%

7 til 10

Sønderborg

86%

0 til 3

Middelfart

85%

Vejen

85%

Billund

85%

Vejle

84%

Aabenraa

84%

Kerteminde

84%

Odense

83%

Nordfyns

83%

Tønder

4 til 6

43% Langeland

OMG4_Kan leve som man vil i lokalområdet 110814 1.træk.xlsx

Faaborg-Midtfyn

Tillid Hverken/eller Ikke tillid

OMG3_Tillid til kommunalbestyrelsen 070814 1.træk.xlsx Syddanmark

Syddanmark Syddanmark

83%

Haderslev

82%

Assens

82%

17% 35%

Figuren viser andelen af borgere, der mener de har mulighed for at leve deres liv, som de gerne vil, der hvor de bor.

Figuren viser, om borgerne har tillid til, at deres kommunalbestyrelse træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

Langeland

79%

Ærø

78%

Nyborg

78%

7 til 10 4 til 6 0 til 3

48%

OMG3_Tillid til kommunalbestyrelsen 070814 1.træk.xlsx

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 50

BORGERVINKEL • • •

22-01-2015 13:31:21

udvikling

tilfredshed med levestandarden 2012-2014

borgernes helbredsvurdering 2013-2014

Langeland

84 2012 2013 2014

Langeland

Syddanmark UDV2_Udvikling Levestandard 2012-2014.xlsx

2012

-3,9 til -1

-1 til -0,5

-0,5 til 0,5

0,5 til 1

1 til 4,4

2013

2014

Figuren viser borgernes gennemsnitlige vurdering af deres levestandard på en skala fra 0 til 100 i perioden 2012-1014.

Kortet viser, hvordan borgerne har ændret syn på deres helbred alt i alt fra 2013 til 2014 (forskel i gennemsnit, der er målt på skalaen 0 til 100). Et positivt tal viser, at borgerne i gennemsnit vurderer deres helbred til at være bedre i 2014 end i 2013.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2012, 2013 og 2014)

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013 og 2014)

tilfredshed med det man har opnået i livet 2013-2014

tilfredshed med relationer i nærområdet 2013-2014

Langeland

-2,0

-1,0

0,0 Langeland

Langeland

1,0 Syddanmark

Syddanmark

UDV3_Opnået i livet 2013-2014.xlsx

-3,7 til -1

-1 til -0,5

-0,5 til 0,5

0,5 til 1

1 til 3,8

Figuren viser om borgerne er blevet mere tilfredse med det de har opnået i deres liv i perioden 20132014. Et positivt tal betyder, at de er blevet mere tilfredse, mens et negativt tal betyder, at de er blevet mindre tilfredse.

Kortet viser, hvordan borgerne har ændret syn på deres relationer i nærområdet fra 2013 til 2014 (forskel i gennemsnit, der er målt på skalaen 0 til 100). Et positivt tal viser, at borgerne i gennemsnit vurderer relationerne til at være bedre i 2014 end i 2013.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013 og 2014)

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 51

BORGERVINKEL • • •

22-01-2015 13:31:21

tilfredshed med livet

Tilfreds med dit liv? 90

Ærø 88

Tilfredshed med livet 2014

Fredericia Aabenraa

Esbjerg

Nordfyns

Figuren viser, hvor tilfredse borgerne i gennemsnit er med deres liv i 2013 og 2014. Ligger kommunen over den diagonale linie er tilfredsheden steget fra 2013 til 2014.

Fanø

Sønderborg Langeland

Svendborg

Vejen Faaborg-Midtfyn Syddanmark Vejle Tønder Kolding Kerteminde Varde Middelfart Haderslev

Odense

Billund

Forklaring af skala: Skalaen går fra 0 til 100. Er et gennemsnit 100, er det udtryk for, at alle borgerne (100 pct.) i den pågældende kommune er meget tilfredse med deres liv. Hvis gennemsnittet er 0, er det udtryk for, at ingen borgere (0 pct.) i den pågældende kommune er tilfredse med deres liv.

Assens

Nyborg 82 82

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

Tilfredshed med livet 2013

Tilfredhed med livet og... tilfredshed med sundhed

tilfredshed med Relationer

Langeland

Tilfredshed med livet 2014

Langeland Syddanmark 85

80 70

Tilfredshed med Sundhed 2014

Tilfredshed med Relationer 2014 UDV7_Relationer og tilfredshed med livet_2014 191114.xlsx

UDV6_Sundhed og tilfredshed med livet_2014 191114.xlsx

Figurerne viser, hvor tilfredse borgerne i gennemsnit er med deres liv i 2014 og den gennemsnitlige tilfredshed med henholdsvis sundhed og relationer i 2014. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 52

BORGERVINKEL • • •

22-01-2015 13:31:22

DET GODE LIV

Det gode liv i LANGELAND kommune Indikatorerne i hjulet foldes ud i de tre kapitler. Alle figurer i borgervinklen indgår i hjulet, mens de Indikatorerne i hjulet foldes ud og i deindbyggerprofilen, tre kapitler. Alle figurer i borgervinklen indgår i hjulet, mens deikon: indikatorer i kommuneprofilen der indgår i hjulet er markeret med følgende indikatorer i kommuneprofilen og indbyggerprofilen, der indgår i hjulet er markeret med følgende ikon:

Langeland Uden tekst

Pr od

uk tiv

ite ts u

CO 2 —u dle

dni

pr.

ikl

ing

(2 01

1-2 01

ind

byg ge

med Er tilfreds

Andel i lavindkomstgruppen

relationer

rmeste

til de næ

Er tilfreds med relationer i nærområde

vervsed erh lse e rige m 5-64 å nde uddann 2 l e d ive An tenceg kompe r lse nne dda u s erv rhv e åe er ld p a f gg Fra by ind 00 .0 r. 1 p e ag ed ng Se

Er t ilfre ds Br me ug dd er et m Ha ev n an rm er har Ka og u opn lig tal n ået e h gø nte e i sit d re ri f liv o hv de ra e rda ts tæ ge om nd n re er sit vi liv gt ig ti liv et

Det Liv Hjul - Alle resultater - 111114.xlsx Den enkelte indikator er markeret medGode en farve. Ved indikatorerne fra Borgervinklen angiver blå de indikatorer, hvor borgerne vurderer situationen i kommunen som mere positivt end regionsgennemsnittet (omvendt ved rød). Ved de øvrige indikatorer fra Kommuneprofil og Indbyggerprofil angiver de blå på hvilke områder, kommunen er bedre placeret end gennemsnittet i regionen (omvendt ved rød).

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 53

DET GODE LIV • •••• • BORGERVINKEL

22-01-2015 13:31:24

APPENDIKS

metoden bag borgervinkel-kapitlet Hvordan skaffes data? Region Syddanmark gennemfører 4 gange om året en surveyundersøgelse med et repræsentativt udsnit af borgere fra og med 18 år i Syddanmark (borgerpanel). Deltagerne er repræsentative på centrale variable, som kan have særlig indflydelse, eksempelvis uddannelse, alder og køn. Der er spurgt 160 personer i de mindste kommuner og omkring 320 i de største, hvilket i statistisk sammenhæng vurderes som tilstrækkeligt, når der ikke deles op på mange forskellige baggrundsvariable.

gative svar, f.eks. ”særdeles utilfreds” i ovennævnte eksempel, og 100 angiver, at alle borgerne har svaret ”særdeles tilfreds” i ovennævnte eksempel. Disse gennemsnit er benyttet til at se på udviklingen fra 2013/2012 til 2014 (side 51-52 øverst). Det er gjort enten ved direkte at sammenligne gennemsnit for forskellige år eller ved at se på ændringer i gennemsnittene. Aggregering af indikatorerne og en overordnet vurdering af tilfredsheden med livet De 25 spørgsmål er fordelt på fem dimensioner: Sundhed, Tryghed, Relationer, Selvrealisering og Omgivelser (se nedenfor). Det betyder, at for hver dimension er der beregnet et gennemsnit, som varierer mellem 0 og 100 med samme fortolkning som gennemsnittet for den enkelte indikator. Denne gennemsnitlige vurdering af dimensionerne er set i relationen til den gennemsnitlige overordnede vurdering borgernes tilfredshed med livet (side 52 nederst).

Beregning af andele og gennemsnit for de enkelte indikatorer For hvert af de 25 spørgsmål har borgerne kunnet svare på en skala fra 0 til 10. Herudfra er beregnet andelen i 2014, der har afgivet et ”positivt” svar (side 46 -50). Eksempelvis kan man på spørgsmålet ”Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt” (se alle spørgsmålene nedenfor) svare fra 0 (”særdeles utilfreds”) til 10 (”særdeles tilfreds”). Her er beregnet andelen, som har svaret 7, 8, 9 eller 10. På udvalgte spørgsmål er endvidere beregnet den gennemsnitlige værdi, der er transformeret til et tal mellem 0 og 100, hvor 0 angiver, at alle borgerne i kommunen har afgivet det mest ne

Spørgsmålsformuleringer Sundhed

Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Hvor ofte har du inden for den seneste måned følt dig nervøs eller stresset? Hvor ofte er du hæmmet i din daglige udfoldelse af sygdom, skader eller eftervirkninger af disse? Føler du dig frisk nok til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre? Inden for de seneste 4 uger, hvor ofte har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (f.eks. besøge venner, familie osv.)?

Tryghed

Hvor tilfreds er du med den kontakt, du har til dine nærmeste?

Omgivelser

Selvrealisering

Vil du kunne betale en uventet udgift på 20.000 kroner i denne måned?

Relationer

Har du inden for den sidste måned haft vanskeligt ved at betale dine faste omkostninger? Hvor tilfreds er du med din levestandard? Hvor tryg føler du dig med hensyn til din fremtid? Hvor bekymret er du personligt for at blive udsat for vold?

Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? Oplever du nogensinde, at andre mennesker ser ned på dig på grund af din arbejdssituation eller indkomst? I hvilken grad bliver du værdsat og anerkendt af andre i din hverdag? Hvor tilfreds er du med dine relationer til folk, der bor i samme nærområde?

Hvor tilfreds er du så alt i alt med det, du har opnået i dit liv? Hvor tilfreds er du så med dine muligheder for at påvirke beslutninger, der har betydning for din dagligdag? I hvilken grad får du brugt dine evner og talenter fuldt ud i hverdagen? I hvilken grad har du mulighed for at gøre de ting i hverdagen, som er vigtige for dig i livet? I hvilken grad har du mulighed for at ændre dit liv, hvis du gerne vil?

Hvor ofte er du generet af røg, støj eller lugt, der hvor du bor? Hvor attraktivt synes du, dit lokalområde er? Hvor stor tillid har du til, at kommunalbestyrelsen træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere? I hvilken grad har du mulighed for at leve dit liv, som du gerne vil, der hvor du bor? I hvilken grad synes du, at hærværk og kriminalitet er et problem, der hvor du bor?

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 54

APPENDIKS • • •

22-01-2015 13:31:28

APPENDIKS

Forklaring af ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): • • • •

Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)

Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.

IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbel- og beklædningsprodukter.

Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.

Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.

Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik mv.

erhvervsspecialisering- og udvikling side 15 Figuren viser den erhvervsmæssige status og udvikling i kommunen. •

•

Den vandrette akse viser kommunens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceområder i 2013. Ligger området til højre for ’neutral’ på aksen, er ressourceområdets andel af kommunens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan. Boblernes farve viser udvikling i antal arbejdspladser på landsplan i perioden 2011-2013.

•

På den lodrette akse vises udviklingen i antal arbejdspladser i perioden 2011-2013.

•

Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i kommunen.

klima og energi Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO2-udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her kan du finde rapporten ’Energiregnskaber’, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige.

Opgørelse af energiforbrug og udledning: Det overordnede princip er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasser til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger.

Indkomstbegreber Lavindkomstgruppen Lavindkomstgruppen består af personer, der har en disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Det betyder, at personer med en disponibel indkomst på under 103.200 kr. tilhører lavindkomstgruppen. I opgørelsen af lavindkomstgruppen i Syddanmark er beløbet afrundet til 100.000 kr. Den disponible indkomst er det beløb, der er tilbage af indkomsten til forbrug og opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt.

Den samlede indkomst defineres som: Løn, renter, øvrige formueindkomst, virksomhedsoverskud, folke- og førtidspension inkl. tillæg, ATP pensioner, efterløn, overgangsydelser, tjenestemandspensioner, andre pensioner, kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, orlovsydelser, andre bidragsydelser, SU, boligstøtte, børnetilskud og anden personlig indkomst.

KONTUR 2014

KONTUR 2014 Book.indb 55

APPENDIKS • • •

22-01-2015 13:31:33

Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional Udviklingsplan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.

Hent Kontur til iPad eller se mere på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/kontur

Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle

KONTUR 2014 Book.indb 56

22-01-2015 13:31:34