Kontur 2014 region syddanmark by Region Syddanmark

2014

Få Kontur på DIN iPad

REGION SYDDANMARK

www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/kontur

Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

KOMMUNEPROFIL INDBYGGERPROFIL BORGERVINKEL

Kontur RSD 2014 Book.indb 1

10-04-2015 15:36:57

INTRO

Det gode liv som vækstskaber Indhold

Effektive strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Kontur er en integreret del af videninitiativet i den regionale udviklingsplan, der arbejder med visionen om det gode liv som vækstskaber.

KOMMUNEPROFIL / side 4

Beskæftigelse

Kontur 2014 sætter det gode liv i centrum. Den syddanske vækst er i stigende grad afhængig af investeringer i forbedring af borgernes rammer. Investeringer i uddannelse, sundhed, infrastruktur og tryghed er helt centrale, hvis man vil tiltrække og fastholde kreative, engagerede og produktive borgere. Men det kræver viden om, hvad der kan forbedre rammerne for borgernes liv.

Erhvervsstruktur

Med venlig hilsen

INDBYGGERPROFIL / side 20 Befolkningsudvikling

Iværksætteri Klima Huspriser

Flyttemønstre Pendling Regional Udvikling / Strategi & analyse

Indkomst Uddannelse Sundhed Tryghed

BORGERVINKEL / side 40 Sundhed Tryghed Relationer Kontur 2014 for Region Syddanmark er udgivet af Region Syddanmark.

Selvrealisering Omgivelser

Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Forside: Region Syddanmark Foto: Lasse Hyldager og colourbox.com Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort:

Tilfredshed med livet

Region Syddanmark og © Kort & Matrikelstyrelsen

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 2

Udvikling

INTRO • • •

10-04-2015 15:36:59

INTRO

Kontur 2014 Kontur 2014 sætter det gode liv i centrum. Udover at levere opdateret viden om regionen og dens indbyggere bidrager Kontur til at skabe et samlet billede af, hvordan det går med det gode liv i regionen i de tre hovedkapitler: Kommuneprofilen, Indbyggerprofilen og Borgervinklen. Målingen af det gode liv indeholder en række indikatorer og på side 49 i Kontur er alle indikatorerne samlet.

hed Sun d

else

ite t

ejd

Arb

ftig Beskæ

uk tiv

gh eli

ng gæ Til

Pr od

h yg Tr

spl

ads er

Klima

Relationer ingsBefolkn g n li ik v ud

kom

Ind

Se l

vr ea l

se el

ise

alitet Krimin

Su nd h

Indbyggerprofilen viser, hvordan befolkningen udvikler sig, hvem der bor i regionen og hvilke kompetencer og ressourcer de har. Kort fortalt finder man fakta om befolkningsudviklingen, pendling, flyttemønstre, indkomst, uddannelse, sundhed og kriminalitet.

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 3

rin

er ivels

Kommuneprofilen tegner et billede af regionen. Regionens arbejdsmarked og erhvervsstruktur, hvordan udviklingen har været, hvilke vækst- og udviklingsmuligheder regionen har og hvilke udfordringer regionen står over for. Kort fortalt findes her fakta om regionens arbejdspladser, beskæftigelse, erhvervsstruktur, tilgængelighed, produktivitet og klima.

Omg

n da

Borgervinklen er borgernes vurdering af mulighederne for at leve et godt liv, der hvor de bor. Borgervinklen indeholder viden om, hvordan regionens borgere har det, hvordan de vurderer deres omgivelser og muligheder og ikke mindst om de er tilfredse med at bo, der hvor de bor. Disse oplysninger er indsamlet gennem Region Syddanmarks borgerpanel.

INTRO • • •

10-04-2015 15:37:00

KOMMUNEPROFIL Region Syddanmark Indhold

Der er 545.170 arbejdspladser i Region Syddanmark. Det svarer til 89 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Antallet af arbejdspladser i regionen er faldet med 1,8 pct. siden 2011.

Beskæftigelse Erhvervsstruktur

Der er flest arbejdspladser inden for ressourceområderne Bygge/bolig og Fødevarer, der beskæftiger henholdsvis 81.459 og 65.963 medarbejdere i regionen. Regionen har relativt mange arbejdspladser inden for Fødevarer og Energi/ miljø.

Iværksætteri Klima Huspriser

Syddanmark er den region, der har den største jobskabelse i de nye virksomheder. Også overlevelsesandelen ligger over gennemsnittet. I 2012 blev der skabt 3.235 nye virksomheder i regionen.

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 4

KOMMUNEPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:03

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 5

KOMMUNEPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:04

Beskæftigelse

udvikling i antal arbejdspladser 2011-2013

arbejdspladser 2013

Syddanmark

Antal arbejdspladser (heraf private)

Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)

Hovedstaden

919.939

(599.201)

(64)

Sjælland

315.609

(194.440)

(47)

Syddanmark

545.170

(360.575)

(59)

Midtjylland

604.974

(404.194)

(62)

Nordjylland

268.156

(172.429)

(58)

Hele landet

2.660.349

(1.735.171)

(60)

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i regionerne og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2013. I parentes angives antal arbejdspladser i den private sektor.

Hovedstaden

1,2%

Nordjylland

-1,0%

Midtjylland

-1,0%

Syddanmark

-1,8%

Sjælland

-2,5%

Hele landet

-0,6%

Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i de fem regioner og i hele landet i perioden 2011-2013. Både offentlige og private arbejds-pladser er medregnet. BESK4_Udvikling i antal arbejdspladser i de syddanske kommuner 2010-2012 1.træk 270814.xlsx

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE 2013

ARBEJDSPLADSER I regionen 2013 100 til 178

500 til 7.240

76 til 99

50 til 500

0 til 75

0 til 50

Grindsted #

Billund Vejle

Varde #

Vejen

Esbjerg

# #

Kolding

Fredericia

Bogense

Otterup

Middelfart

Kerteminde

Nordby

Odense

Aarup

Nyborg #

Assens

Haderslev

Ringe

Toftlund #

Faaborg #

Aabenraa

Svendborg #

Tønder #

Rudkøbing #

Sønderborg #

Marstal #

Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2013.

Kortet viser antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2013.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 6

KOMMUNEPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:09

beskæftigelse

adgang til arbejdspladser 2014

Antal arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil: 2.800.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0

Farverne på kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil fra det pågældende område. Kilde: Region Syddanmark og CVR

adgang til arbejdspladser 2014

Antal beskæftigede borgere 2013

Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og CVR

18.743

21.300

235.800

Billund

13.000

42.000

323.700

Esbjerg

54.005

55.600

196.900

1.486

42.700

124.000

Fredericia

22.503

113.700

481.400

Faaborg-Midtfyn

22.974

40.400

157.100

Haderslev

25.462

67.300

337.700

Kerteminde

10.268

89.900

201.800

Kolding

43.281

128.900

526.700

(81.000) (58.500)

Langeland

5.125

23.200

125.900

Middelfart

17.628

110.800

409.400

Nordfyns

13.459

87.900

220.700

Nyborg

13.495

109.500

279.000

Odense

86.543

108.800

265.900

Svendborg

25.591

64.600

171.800

Sønderborg

32.622

46.000

216.400 (113.000)

Tønder

17.612

26.500

208.600 (118.800)

Varde

24.754

58.400

224.800

Vejen

20.564

91.600

368.100

Vejle

52.636

149.800

570.100

Ærø Aabenraa

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 7

Antal arbejdspladser inden for 60 min. fra den største by i kommunen (heraf tyske)

Assens

Fanø

Tabellen viser antal fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by i 2014. Tyske arbejdspladser indgår i opgørelsen.

Antal arbejdspladser inden for 30 min. fra den største by i kommunen

2.644

1.500

26.488

114.800

(500)

1.500 344.800 (159.200)

KOMMUNEPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:14

beskæftigelse

socioøkonomisk status 2013 Syddanmark

100%

6,3

6,5

6,8

6,0

12,4

11,3

12,8

12,9

3,2 3,9

3,3 3,4

3,1 4,1

2,9 3,9

10,3 8,0 2,3 4,4

Andre uden for arbejdsstyrken Pensionister og modtagere af

Andre uden for arbejdsstyrken efterløn og flexydelser

Midlertidigtog uden for Pensionister tilbagetrækning arbejdsstyrken

70,0

68,5

Midlertidigt uden for Ledige arbejdsstyrken

69,8

68,6

67,9

Lønmodtagere

Arbejdsløse Selvstændige og medhjælpende

ægtefæller

Lønmodtagere

5,7

5,5

5,7

5,3

Sjælland

Hovedstaden

5,3

Nordjylland Midtjylland Syddanmark

Figuren viser den socioøkonomiske status for borgere i alderen 25-64 år i 2013. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

BESK10_Hvad laver de 25-64 årige 1.træk 270814.xlsx

Udvikling i ledighed 2003-2019, Syddanmark Fyn

10.000

Titel

Antal ledige

8.000 6.000 4.000 2.000 0 2003 Mænd

2008

2013

2018

Kvinder Titel

Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Tønder og Mænd Kvinder Varde kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og Østsønderjylland (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner). BESK9_Udvikling i ledighed 2003 - 2019 270814.xlsx De stiplede linjer er fremskrevne tal. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 8

KOMMUNEPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:15

beskæftigelse

Andel 25-64 årige i beskæftigelse 2013 Syddanmark

75,5% 75,0% 74,2%

74,6%

74,4%

73,2%

Syddanmark

Nordjylland

Sjælland

Hovedstaden

Midtjylland

Hele landet

Figuren viser andelen af de 25-64 årige i beskæftigelse i 2013. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

RSD

arbejdsstyrke og beskæftigelse 2009-2013 BESK11_Andel 25-64 årige i beskæftigelse 1.træk 270814.xlsx

Arbejdsstyrke (Hele landet) Arbejdsstyrke (Syddanmark) Beskæftigelse (Hele landet) Beskæftigelse (Syddanmark)

80 Andel af befolkningen 25-64 årige (%)

Titel

Figuren viser udviklingen i andelen af de 25-64 årige, der er i beskæftigelse og andelen af de 25-64 årige, der indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede samt ledige).

76 74 72 2009

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

2010

2011

2012

2013

RSD

forsørgerbrøk 2009-2034 Sjælland Arbejdsstyrke (Syddanmark)

Syddanmark

Beskæftigelse (Syddanmark) Midtjylland Arbejdsstyrke (DK) Beskæftigelse (DK)

Nordjylland

Hele landet

1,2 Antal borgere at forsørge pr. 25-64 årig

Hovedstaden

1,3

1,1

Figuren viser forsørgerbrøken, der defineres som forholdet 1,0 mellem antallet af borgere uden for den erhvervsaktive BESK7_Arbejdsstyrke og Beskæftigelse 2009-2013 1. træk 270814.xlsx alder (0-24 og 65+ årige) og antallet af borgere i den 0,9 erhvervsaktive alder (25-64 årige). 0,8 2009

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

2014 Hovedstaden

2019 Sjælland

Midtjylland

2024 Nordjylland

2029 Syddanmark

2034 Hele landet

BESK8_Forsørgerbrøk 2008-2033 270814.xlsx

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 9

KOMMUNEPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:15

beskæftigelse

Beskæftigede med MVU eller LVU 2013 RSD

Privat sektor

sektor PrivatPrivat sektor

Offentlig sektor

10,9% 10,9%

Sjælland Sjælland Sjælland

11,0%11,0%

Nordjylland Nordjylland Nordjylland

Offentlig sektor

42,1%

43,6%

Syddanmark Syddanmark Syddanmark

12,0% 12,0%

44,5%

Midtjylland Midtjylland Midtjylland

14,8%14,8%

26,6%

RSD

46,7%

Hovedstaden Hovedstaden Hovedstaden

26,6%

17,6%

48,5%

Hele landet Hele landet Hele landet

17,6%

45,9%

Figuren viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i de fem regioner og i hele landet i hhv. den private og i den offentlige sektor med MVU og LVU 040914.xlsx er inkluderet i den offentligeBESK13_Beskæftigede sektor.

BESK12_Beskæftigede i den offentlige private sektor med MVU og LVU 270814.xlsx sektor i 2013. Offentligt ejede selskaber BESK12_Beskæftigede i den private sektor med MVU og LVU 270814.xlsx

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

Udvikling i antal beskæftigede 2013-2021, Syddanmark RSD Uden kompetencegivende udd.

-11.200

Erhvervsfaglig udd.

9.400

KVU

6.100

MVU

3.900

LVU

11.700 19.900

Alle uddannelser

Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2013 til 2021. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og Øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og Østsønderjylland (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner.) Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 10

KOMMUNEPROFIL • • •

BESK14_Udvikling i antal beskæftigede 2013-2021 270814.xlsx

10-04-2015 15:37:16

Erhvervsstruktur

arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2013 RSD

100%

61,6

65,1

66,1

66,8

64,3

65,2 Privat sektor Offentlig administration

Private arbejdspladser Offentlig administration

6,2

Undervisning

7,1

Sundhed og socialvæsen

Undervisning

4,8 8,7

5,0

8,2

8,3

7,8

3,9

8,1

14,9

19,5

17,1

17,9

16,7

6,6

5,3

4,7

4,0

4,5

5,3

Hovedstaden

Sjælland

Nordjylland

Hele landet

Øvrige offentlig sektor

5,0

4,0

Syddanmark Midtjylland

Sundhed og socialvæsen Øvrig offentlig sektor

Figuren viser fordelingen af private og offentlige arbejdspladser. Den offentlige sektor er opdelt i fire områder i 2013. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

ERH1_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 040914.xlsx

Regionens erhvervsstruktur - privat sektor 2013 RSD

Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0

Hovedstaden

Sjælland

Procent

Syddanmark

Midtjylland

Figuren viser de private arbejdspladser i de fem regioner, fordelt på ressourceområder i 2013. Se appendiks side 51, for en forklaring af ressourceområder. Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland

Nordjylland

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

ERH2_Erhvervsstruktur 2013 privat sektor 040914.xlsx KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 11

KOMMUNEPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:16

Udvikling i erhvervsstruktur 2011-2013

Region Syddanmark

Andel af samlede besæftigelse

Erhvervsstruktur

Erhvervsspecialisering 2013

RSD

ERH4_ Erhvervsspecialisering 2013 040914.xlsx

Medico/sundhed Turisme IT/kommunikation Bygge/bolig

Energi/miljø Møbler/beklædning Transport Øvrige erhverv

Energi/miljø Transport RSD

Fødevarer

Turisme Bygge/bolig Møbler/beklædning Medico/sundhed IT/kommunikation

Offentlige sektor

20,78

Titel

Alle private erhverv

Øvrige erhverv -10

-5

Procent Syddanmark

Syddanmark

Hele landet

Procent Hele landet

Figuren viser Syddanmarks andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde i 2013.

ERH3_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2011-2013 040914.xlsx

Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i Syddanmark og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.

Den stiplede linje viser den samlede andel af private arbejdspladser i hele landet.

RSD

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

Detaljeret erhvervsstruktur 2013 Ressourceområde Fødevarer

Primære erhverv

Fremstillingserhverv

Støtteerhverv

Serviceerhverv

I alt

17.934

14.964

5.597

27.468

65.963

Møbler

2.714

3.766

6.480

Beklædning

1.630

8.678

10.308

Turisme

15.175

1.088

18.290

796

61.285

81.459

IT/kommunikation

2.356

215

19.087

21.658

Transport

3.709

34.738

38.447

3.152

5.724

5.621

14.497

Medico/sundhed

1.545

11.725

13.270

Øvrige

18.456

72.175

90.631

22.174

69.388

6.608

259.718

357.888

Bygge/bolig

Energi/miljø

I alt

Erhvervsspecialisering:

Lidt specialiseret

Specialiseret

Meget specialiseret

Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i Syddanmark på delområder inden for ressourceområderne i 2013. Lidt specialiseret betyder, at regionens andelerhvFremstillings af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang størreI end Ressourceområde Primære Støtteehverv Serviceerhve altregionens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialisFødevarer 56.331 51.299 19.702 118.589 245.921 erede delområder er andelen mindst tre gange så stor.

Møbler Beklædning Turisme Byggebolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Kontur RSD 2014 Book.indb 12

10.209 6.824 3.879 54.982 3.067 12 KOMMUNEPROFIL • • • KONTUR 2014 17.164 2.215 13.390 5.055 24.827 -

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

18.453 42.965 66.648 303.585 153.320 146.524 24.223

28.662 49.789 66.648 365.513 172.699 159.914 54.10510-04-2015

15:37:17

Erhvervsstruktur

RSD figur

erhvervsspecialisering og —udvikling

Udvikling i antal arbejdspladser (2011-2013)

Udvilking i antal beskæftigede i kommunen. 2011-2013

2% Øvrige erhverv

Medico/sundhed 0%

Turisme

Udvikling i antal arbejdspladser på landsplan

Bygge/bolig

IT/kommunikation

Fødevarer

Udvikling i antal arbejdspladser i regionen

-2% Energi/miljø Møbler/beklædning -4% Transport

-6%

0 Ingen

Neutral Meget 1 specialisering specialiseret Erhvervsspecialisering

Udvikling i antal arbejdspladser på landsplan 2011-2013: Høj

Antal arbejdspladser i kommunen: Få

Mellem

Erhvervsspecialisering

Figuren viser erhvervsspecialiseringen (2013) og udviklingen i antal arbejdspladser (2011-2013) i den private sektor i Region Syddanmark, fordelt på ressourceområder. Se appendiks side 51, for en nærmere forklaring af figuren.

ERH6_Erhvervsspecialisering og beskæftigelsesudvikling_2011 - 2013 061114.xlsx

Mange

Lav

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

Gennemsnitlig Årlig produktivitetsudvikling 2011-2013 RSD

1,2%

Nordjylland

Hele landet

1,0%

0,9% 0,7%

0,4%

Midtjylland

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Figuren viser den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i den private sektor i de fem regioner og i hele landet i perioden 2011-2013. Produktiviteten opgøres som værditilvækst pr. arbejdstime. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

KONTUR 2014

KOMMUNEPROFIL • • •

ERH7_Produktivitet_2013_061114.xlsx

Kontur RSD 2014 Book.indb 13

10-04-2015 15:37:18

iværksætteri

nye virksomheder 2012

Nyetablerede virksomheder

Etableringsrate

Hovedstaden

7.721

9,0%

Sjælland

2.403

7,1%

Syddanmark

3.235

6,8%

Midtjylland

3.762

7,0%

Nordjylland

1.514

6,5%

Hele landet

18.635

7,6%

Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsraten i de fem regioner og i hele landet 2012. Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

andel nye virksomheder 2012

7,3 til 12 pct. 6,5 til 7,2 pct. 0 til 6,4 pct.

Kortet viser etableringsraten i alle landets kommuner i 2012. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 14

KOMMUNEPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:20

iværksætteri

iværksætteri - overlevelse og jobvækst rsd

2,4

Syddanmark

Hovedstaden

Jobskabelse

2,2

Midtjylland Nordjylland

2,0

Sjælland

1,8 50%

52%

54%

56%

58%

60%

Overlevelsesandel

IV3_Iværksætteri - overlevelse og jobvækst 2012 og 2013 101114 1.træk.xlsx

Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2007 og 2008, der stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2012 og 2013, dvs. 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet.

RSD

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

nye virksomheders jobandel 2013

8,6%

6,7%

Nordjylland

7,1%

7,3%

Midtjylland

Syddanmark

8,7% 7,8%

Hovedstaden

Sjælland

Hele landet

Figuren viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2007-2011) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2013. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

KONTUR 2014

KOMMUNEPROFIL • • •

IV4_De nye virksomheders jobandel 101114 1.træk.xlsx Kontur RSD 2014 Book.indb 15

10-04-2015 15:37:21

klima

CO2—udledning og energiforbrug pr. indbygger 2012 — fordelt på husholdninger og erhverv RSD

31%

35%

47%

43%

53%

57%

Energiforbrug Syddanmark Syddanmark

Energiforbrug Hele landetHele landet

CO2—udledning Erhverv Husholdning

Energiforbrug

69%

65%

Erhverv Husholdning

CO2 Syddanmark Syddanmark

CO2 Hele landet Hele landet

Figuren viser fordelingen af henholdsvis CO2—udledningen og energiforbruget pr. indbygger i erhverv og husholdninger i 2012. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KLI5_Klimafordeling 1. træk 140115.xlsx

energiforbrug pr. indbygger RSD 2012

CO2—udledning pr. indbygger 2012 RSD

Energiforbrug pr. indbygger Nordjylland

Nordjylland

7,1

Syddanmark

7,1

Sjælland

9,7

5,2

7,3

132

Midtjylland

6,6

156

127

Sjælland

Hovedstaden

Hele landet

123

Hele landet

131

Figuren viser CO2 —udledningen pr. indbygger i 2012 (ton).

Figuren viser energiforbruget pr. indbygger i 2012 (gigajoule).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KLI1_CO2 udledning pr indbygger 1. træk.xlsx

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 16

KLI2_Energiforbrug i de syddanske kommuner 1.træk.xlsx

KOMMUNEPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:21

klima

udvikling i energiforbrug og co2—udledning 2003-2012 RSD

110

Energiforbrug (Hele landet) Energiforbrug (Syddanmark) CO2—udledning (Hele landet) CO2—udledning (Syddanmark)

100

60 2003

2004

2005

Energiforbrug Hele landet

Indeks, 2003 = 100

2006

2007

2008

Energiforbrug Syddanmark

2009

2010

CO2 Hele landet

2011

2012

CO2 Syddanmark

KLI3_Udvikling i energiforbrug og CO2-udledning 1. træk 070115.xlsx

Figuren viser udviklingen i energiforbruget og CO2—udledningen i perioden 2003-2012. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

bidrag til co2—udledning 2012 — husholdninger og erhverv

Udledning pr. indbygger 2012 (ton CO2) Syddanmark

Hele landet

Udvikling 2003-2012 pr. indbygger Syddanmark

Hele landet

Primære erhverv

0,8

0,9

-27%

-25%

Fremstilling

2,5

2,1

-33%

-30%

Service

1,4

2,0

-26%

Erhverv i alt

4,7

5,0

-30%

-28%

Husholdninger

2,5

2,3

-26%

-28%

Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO2—udledningen pr. indbygger. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 17

KOMMUNEPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:22

huspriser

Huspriser i alle landets kommuner 2013

Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: 11.100 kr. Regionsgennemsnit: 8.700 kr.

Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i 2013. Fanø indgår ikke pga. manglende data. Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen

huspriser i Regionerne 2014

kr. 11.300

Syddanmark

kr. 10.400

kr. 8.700

Nordjylland

kr. 9.500

kr. 8.100

kr. 19.500

RSD

Sjælland

Midtjylland

Hovedstaden

Hele landet

Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i de fem regioner og i hele landet. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i de to første kvartaler i 2014. Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen

HUS2_Huspriser i regionerne_271114.xlsx

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 18

KOMMUNEPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:24

huspriser

Udvikling i huspriser 2010-2013

2010-2011

-1,1%

-17,1%

Billund

-2,6%

-2,8%

-3,8%

-8,9%

Esbjerg

-1,8%

-3,7%

0,3%

-5,2%

-18,7%

-13,1%

Fredericia

-2,1%

-2,2%

-5,0%

-9,0%

Faaborg-Midtfyn

-6,7%

-4,1%

-1,7%

-12,0%

Haderslev

-0,8%

-7,1%

-6,3%

-13,7%

5,2%

-4,3%

-5,2%

-4,6%

-8,8%

-0,1%

-0,6%

-9,5%

Langeland

0,6%

-17,2%

-0,2%

-16,9%

Middelfart

-3,4%

-5,7%

-0,9%

-9,7%

Nordfyns

1,7%

-10,4%

-11,3%

-19,2% -18,8%

Kolding

Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)

2010-2013

-10,8%

Kerteminde

Udviklingen i huspriser er beregnet for de syddanske kommuner, de fem regioner og for hele landet.

2012-2013

-6,0%

Fanø

Tabellen viser udviklingen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris i procent, for handlede parcel- og rækkehuse.

2011-2012

Assens

Nyborg

-14,4%

-2,4%

-2,9%

Odense

-4,0%

-2,9%

2,3%

-4,7%

Svendborg

-7,3%

-5,4%

-2,5%

-14,5%

Sønderborg

-0,1%

-8,3%

-2,8%

-10,9%

Tønder

-8,3%

-9,6%

-3,2%

-19,7%

Varde

-4,3%

-2,3%

1,8%

-4,9%

Vejen

-3,7%

-0,4%

-4,0%

-7,9%

Vejle

-2,7%

-5,8%

-0,5%

-8,8%

Ærø

-12,3%

-11,5%

9,2%

-15,3%

1,9%

-3,7%

-7,6%

-9,4%

Hovedstaden

-2,6%

-5,0%

4,0%

-3,7%

Sjælland

-6,5%

-8,2%

-0,5%

-14,6%

Syddanmark

-3,9%

-4,5%

-1,5%

-9,6%

Midtjylland

-2,4%

-2,6%

-0,3%

-5,3%

Nordjylland

-4,3%

-0,5%

0,0%

-4,8%

Hele landet

-3,6%

-4,5%

0,8%

-7,2%

Aabenraa

Top 3 over huspriser i regionerne RSD 35.000

30.000

25.000

20.000

Frederikshavn

Rebild

Aalborg

Silkeborg

Skanderborg

Århus

Esbjerg

Kolding

Odense

Greve

Solrød

Roskilde

Gentofte

5.000

Frederiksberg

10.000

Lyngby-Taarbæk

15.000

Figuren viser hvilke tre kommuner i hver region, der har den største gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlende parcel- og ræk3 over huspriser_271114.xlsx kehuse. Priserne er for handler indgået i perioden 1.HUS3B_Top og 2. kvartal 2014. Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 19

KOMMUNEPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:25

INDBYGGERPROFIL Menneskene Der bor 1.202.500 mennesker i Region Syddanmark. Siden 2009 er befolkningstallet steget med 0,2 pct., hvilket bl.a. skyldes stigende tilflytning. Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 år) er faldende og det samme er antallet af unge. Til gengæld stiger antallet af ældre (65+). Denne udvikling forventes at forsætte. 42 pct. af borgerne i Region Syddanmark har en erhvervsfagliguddannelse, men mere end hver fjerde har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Frafaldet på de gymnasiale uddannelser ligger under landsgennemsnittet, men frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser ligger over gennemsnittet.

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 20

Indhold Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Uddannelse Sundhed Tryghed

INDBYGGERPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:36

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 21

INDBYGGERPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:39

BEFOLKNINGSUDVIKLING

Befolkningspyramide 2014

Syddanmark

Hele landet

RSD

21.038

Hele landet

80+ år

34.080

48.189

70-79 år

53.409

77.193

77.853

83.299

82.688

86.672

84.712 67.360

63.839

78.628

75.468

67.941

60-69 år 50-59 år 40-49 år

234.751

341.555

351.452 369.197

371.558 407.319

400.800

343.801

20-29 år

359.559

10-19 år

353.031

0-9 år

64.518

148.213

207.001

30-39 år

66.619

69.571

87.823

341.157 348.011 336.298

324.479

BEF1_Befolkningspyramide Der er 1.202.500 indbyggere10iårsintervaller Region 210814.xlsx Syddanmark

308.432

Mænd

Kvinder

BEF1_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 210814.xlsx

Figurerne viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i regionen og i hele landet pr. 1. april 2014, afrundet total. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

RSD

andel 25-64 årige 2014

53,6%

50,5%

50,6%

50,8%

Nordjylland

Syddanmark

Sjælland

51,1%

Midtjylland

Hovedstaden

Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 25 og 64 år i regionerne i 2014. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

BEF2_Andel af 25-64 årige_210814.xlsx

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 22

INDBYGGERPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:40

BEFOLKNINGSUDVIKLING

Befolkningsudvikling 2009-2014 RSD

Hovedstaden

5,2%

Midtjylland

2,4%

Syddanmark

0,2%

Nordjylland

Sjælland

0,1%

-0,6%

Hele landet

2,1%

Figuren viser befolkningsudviklingen (i pct.) i de fem regioner og i hele landet i perioden 2009-2014. BEF3_Befolkningsudviklingen i procent 2009-2014 1. træk 190514.xlsx Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Sådan har befolkningen udviklet sig 2007-2014 110

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet

108

106 Hele landet Hovedstaden

104

Sjælland Midtjylland Nordjylland

Indeks, 2007 = 100

Syddanmark

102

100

98 2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Figuren viser befolkningsudviklingen fra 2007-2014 i de fem regioner og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2014 KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 23

2323

INDBYGGERPROFIL • •••• • INDBYGGERPROFIL

10-04-2015 15:37:40

BEFOLKNINGSUDVIKLING

Befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper 2009-2014 og 2014-2034

0-24 år

25-64 år

65+ år

2009-2014

2014-2034

2009-2014

2014-2034

2009-2014

2014-2034

12%

10%

15%

41%

Sjælland

-3%

-13%

-6%

-13%

21%

41%

Syddanmark

-1%

-6%

-4%

-7%

16%

40%

Midtjylland

-2%

19%

47%

Nordjylland

-1%

-4%

-5%

15%

38%

Hele landet

-2%

-1%

17%

42%

Hovedstaden

Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2009 til 2014 og forventet befolkningsudvikling fra 2014 til 2034 i tre aldersgrupper (i pct.). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

RSD befolkningsfremskrivning 2014-20344

120

115

110

105

100

95 2014

Hovedstaden

2019

Sjælland

2024

2029

Syddanmark

Midtjylland

2034

Nordjylland

Hele landet

Indeks, 2014 = 100 Figuren viser den forventede befolkningsudvikling i de fem regioner og i hele landet i perioden 2014-2034. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

BEF6_Befolkningsfremskrivning 2014-2034 020914.xlsx

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 24

INDBYGGERPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:40

flyttemønstre

FLYTNINGER til og fra Syddanmark 2003 OG 2013 2003

2013

Vækst 2003-2013 (pct)

Tilflytning fra andre regioner (A)

19.790

18.078

-8,7

Heraf fra Hovedstadsområdet og Aarhus

6.985

6.982

-0,0

Indvandrere fra udlandet (B)

9.487

13.884

46,4

Samlet tilflytning (A+B)

29.277

31.962

9,2

Fraflytning til andre regioner (C)

19.632

21.050

7,2

Heraf til Hovedstadsområdet og Aarhus

8.593

10.445

21,6

Udvandring til udlandet (D)

7.703

8.284

7,5

27.335

29.334

7,3

1.942

2.628

32.533

32.470

-0,2

136.452

119.172

-12,7

Samlet fraflytning (C+D) Nettotilflytning Flytninger mellem kommuner i Syddanmark Flytninger internt i de syddanske kommuner

Tabellen viser antal flytninger og udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

FLYTNinger til og fra syddanmark 2013 — til og fra andre regioner Tilflytttere til Syddanmark

Til/fra

Fraflyttere fra Syddanmark

Netto

Hovedstaden

5.355

7.194

-1.839

Sjælland

2.310

2.152

158

Midtjylland

8.654

9.943

-1.289

Nordjylland

1.759

1.761

-2

18.078

21.050

-2.972

I alt

Kortet viser, hvilke regioner Syddanmark har nettotilflytning fra og nettofraflytning til i 2013. Nettotilflytning til Syddanmark Nettofraflytning fra Syddanmark

Tabellen viser antal flytninger til og fra Region Syddanmark til og fra de øvrige regioner i 2013. Netto defineres som tilflytning minus fraflytning. Ind- og udvandring indgår ikke i denne opgørelse.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 25

INDBYGGERPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:43

flyttemønstre

udvikling i flytninger 2003-2013 RSD

33.000 32.000

Antal flytninger

31.000 30.000 29.000 28.000 27.000 2003

Tilflytning

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Fraflytning

Tilflytninger Fraflytninger Figuren viser udviklingen i antal flytninger i regionen fra 2003 til 2013. Både flytninger mellem regioner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

FLY2_Udvilking i flytninger 2003-2013 020914.xlsx

RSD

Flytninger fordelt på alder 2011-2013

2.000 1.500

500

Antal flytninger

Titel

1.000

0 0 år -500

10 år

20 år

30 år

40 år

50 år

60 år

70 år

80 år

90 år

100 år

-1.000 -1.500 -2.000 -2.500 -3.000

Til

Fra

Netto

Figuren viser antal tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Nettotilflytning er vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i årene 2011-2013. Både flytninger mellem regioner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

FLY3_Flytninger fordelt på alder 2011-2013 020914.xlsx KONTUR KONTUR 2014 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 26

26 26

INDBYGGERPROFIL INDBYGGERPROFIL •• •• ••

10-04-2015 15:37:43

flyttemønstre

kommunernes nettotilflytning 2013

500 og derover 100 til 499 0 til 99 -99 til -1 -100 og derunder

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

top 10 over tilflytninger 2011-2013 Fra

Tilflyttere 2011 - 2013

top 10 over fraflytninger 2011-2013

Andel af samtlige tilflyttere

Til

Fraflyttere 2011 - 2013

Andel af samtlige fraflyttere

Aarhus

8.069

15,0%

København

12.319

19,9%

København

7.624

14,2%

Aarhus

12.242

19,8%

Hedensted

2.702

5,0%

Aalborg

2.662

4,3%

Aalborg

2.206

4,1%

Hedensted

2.455

4,0%

Horsens

2.101

3,9%

Horsens

2.283

3,7%

Herning

1.910

3,6%

Herning

1.912

3,1%

RingkøbingSkjern

1.804

3,4%

Frederiksberg

1.639

2,6%

Silkeborg

1.243

2,3%

RingkøbingSkjern

1.637

2,6%

Slagelse

1.221

2,3%

Silkeborg

1.252

2,0%

Viborg

1.170

2,2%

Viborg

1.122

1,8%

Tabellerne viser de kommuner uden for Syddanmark, som regionen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til, samlet i perioden 2011-2013. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 27

INDBYGGERPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:46

pendling

Pendlingsmønstre i regionen 2013

7.500 og derover 5.000 til 7.500 0 til 5.000 -1.500 til 0 -2.500 til -1.500 -2.500 og derunder

Kortet viser om kommunerne har en positiv eller negativ nettopendling fra de øvrige kommuner i hele landet. Nettopendling defineres som samlet indpendling minus samlet udpendling.

45,9%

45,4%

41,9%

38,4%

37,4%

34,4%

33,4%

33,1%

32,4%

30,9%

29,5%

27,8%

26,9%

25,8%

24,2%

23,2%

22,6%

20,2%

18,5%

13,8%

Figuren viser, hvor stor en andel af kommunens arbejdspladser, der er varetages af indpendlere i 2013.

7,7%

andel af kommunens arbejdspladser, der varetages af indpendlere i 2013

32,3%

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

Udpendling i procent af antal beskæftigede

Figuren viser, hvor stor en andel af kommunens beskæftigede borgere, der pendler ud af kommunen i 2013.

51,7%

49,1%

49,0%

46,3%

45,6%

44,7%

44,1%

39,4%

37,3%

37,1%

34,9%

33,9%

31,1%

29,9%

29,5%

26,9%

23,9%

23,5%

16,8%

16,3%

13,4%

andel beskæftigede borgere, der pendler ud af kommunen i 2013

27,4%

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 28

INDBYGGERPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:48

pendling

RSD Udpendling fra Syddanmark 2003 og 2013

4.494 4.097

2003

Titel

2013 3.125

3.050

2.809

3.046 2.548 2.045

1.954

1.052

København

Aarhus

Horsens

Hedensted

Ikast-Brande

Figuren viser antal udpendlere i 2003 og i 2013 til de kommuner uden for Syddanmark, som flest pendler til. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

2003

2013

RSD PEN3_Udpendling fra Syddanmark 2003 og 2013_040914.xlsx

indpendling til Syddanmark 2003 og 2013

5.171 4.824

2003

Titel

3.968

2013 3.188

3.071 2.778

1.962 1.557

1.543 1.261

Hedensted

Aarhus

Horsens

København

RingkøbingSkjern

Figuren viser antal indpendlere i 2003 og i 2013 fra de kommuner uden for Syddanmark, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

2003

2013

PEN4_indpendling til Syddanmark 2003 og 2013_040914.xlsx KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 29

INDBYGGERPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:49

indkomst

indkomst pr. indbygger 2012

indkomst pr. indbygger i landets kommuner 2012

Indkomst pr. indbygger 2012 Hovedstaden

260.100

Sjælland

235.000

Syddanmark

225.200

Midtjylland

229.600

Nordjylland

225.600

Hele landet

238.400 Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit

Figuren viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet i 2012. Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst.

Under regionsgennemsnit Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i alle lan-

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

dets kommuner i 2012. Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

udvikling i indkomst pr. indbygger 2007-2012 RSD

270.000

Indkomst pr. indbygger (kr.)

260.000 250.000 240.000

Hovedstaden Sjælland

230.000

Syddanmark Midtjylland

220.000

Nordjylland Hele landet

210.000 200.000 2007

2008

2009

2010

2011

2012

Figuren viser udviklingen i den samlede indkomst pr. indbygger (løbende priser) i de fem regioner og i hele landet i perioden 2007-2012. Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst. IND3_Udvikling i indkomst 2007-2012_040914.xlsx

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 30

INDBYGGERPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:52

indkomst

indkomstfordeling i regionerne 2012 RSD

500.000+ kr.

400.000-499.999 kr.

300.000-399.999 kr.

200.000-299.999 kr.

100.000-199.999 kr.

0-99.000 kr. 0%

Hovedstaden

Sjælland

10%

Syddanmark

15%

20%

Midtjylland

25%

30%

Nordjylland

Hovedstaden(samlet indkomst) Sjælland for borgere Syddanmark Nordjylland Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer i alderen 25-64Midtjylland år i de fem regioner. Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

IND4_ Indkomstfordeling i regionen_2012_040914.xlsx

andel af befolkningen i lavindkomstgruppen 2012

4,0%

Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit

4,5%

4,7% 4,5% 4,8%

4,8%

4,6%

4,4%

3,9%

Andel i lavindkomstgruppen

5,5%

4,0%

4,6%

4,2%

5,3% 4,7% 5,1%

6,4% 5,9%

4,7%

6,8%

7,0%

Hovedstaden

7,1%

Sjælland

5,0%

Syddanmark

4,9%

Midtjylland

4,5%

Nordjylland

4,8%

Hele landet

5,5%

Kortet viser andelen af kommunernes befolkning (30-64 årige), som tilhører lavindkomstgruppen i 2012. Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en samlet disponibel indkomst under 100.000 kroner. Se appendiks side 51, for en definition af lavindkomstgruppen. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 31

INDBYGGERPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:54

uddannelse

uddannelsesniveau 2013

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Hovedstaden

17,9%

8,7%

29,8%

5,5%

16,6%

21,5%

Sjælland

23,8%

4,9%

43,7%

5,5%

15,3%

6,8%

Syddanmark

23,4%

4,9%

42,3%

5,5%

16,7%

7,2%

Midtjylland

20,7%

5,8%

39,8%

6,0%

16,9%

10,7%

Nordjylland

23,8%

4,5%

43,2%

5,0%

15,5%

8,0%

Hele landet

21,2%

6,2%

38,1%

5,6%

16,4%

12,5%

KVU

MVU

LVU

Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år) fordelt på højest fuldførte uddannelse i 2013. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse (almen- og erhvervsgymnasial uddannelse), erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

RSD

andel med erhvervskompetencegivende uddannelse 2013

73,5%

73,4%

72,6% 71,3%

Sjælland

71,7%

Nordjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Midtjylland

Hele landet

Figuren viser hvor mange procent af de 25-64 årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse) i 2013. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

UDD2_Andel af 25-64 årige med erhvervskompetencegivende uddannelse 040914.xlsx

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 32

INDBYGGERPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:54

uddannelse

Frafald på ungdomsuddannelser — gymnasial uddannelse

Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit

10% 8%

Frafalds procent

8% 12% 12%

13%

19%

12%

11%

12% 12% 15%

12% 10%

9% 13%

9% 11%

Hovedstaden

14%

Sjælland

14%

Syddanmark

11%

Midtjylland

12%

Nordjylland

11%

Hele landet

13%

15%

12% 8%

Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en gymnasial uddannelse i 2010, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

Frafald på ungdomsuddannelser — Erhvervsfaglig uddannelse

38%

Over landsgennemsnit

37%

Under landsgennemsnit

34% 41% 40% 44%

42%

38%

Frafalds procent

37% 39%

34% 46% 44%

36% 44% 36% 44%

45% 50%

Hovedstaden

42%

Sjælland

40%

Syddanmark

42%

Midtjylland

39%

Nordjylland

39%

Hele landet

41%

37%

51% 44%

Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2010, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 33

INDBYGGERPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:57

uddannelse

De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år

Andel med mindst en ungdomsudd. (pct.) Drenge

Piger

Andel med videregående udd. (pct.) Drenge

Piger

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Hele landet

Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2012. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse. RSD

Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

Karaktergennemsnit for piger og drenge 2013

6,7 6,0

6,9

7,0

6,1

6,2

7,2

7,1

6,3

6,5

6,3

Piger

Drenge

Sjælland

Nordjylland

Syddanmark

Midtjylland

Hovedstaden

Hele landet

Figuren viser karaktergennemsnittet ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve (i dansk og matematik) for henholdsvis drenge og piger i de fem regioner og i hele landet i 2013. UDD4_Karaktergns af dansk og matematik for 9 kl med bopæl i regioner 121114.xlsx Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 34

INDBYGGERPROFIL • • •

10-04-2015 15:37:57

uddannelse

hvor langt er der til ungdomsuddannelser i 2014? — gymnasial uddannelse Skjern #

Tarm

# #

Tørring

Give

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste:

Ølgod ## Grindsted

Jelling

Billund

## Vejle ## ##

Børkop

Alment gymnasium (STX) Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF)

## Varde #

Bogense

## Fredericia # Taulov #Strib #

## Esbjerg ## ##

Holsted Brørup

Bramming

# # Lunderskov Vejen #

Nordby

Otterup

# Middelfart

## Kolding ## ##

Søndersø

Vamdrup

Kerteminde Munkebo ## ### Odense # ## # ##

Vissenbjerg Aarup

## Nyborg

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

Langeskov

Bellinge

## Ribe

Årslev ## Glamsbjerg #

Assens ## Haderslev

Vojens

Ringe

###

Toftlund #

Skærbæk

Faaborg #

Rødekro ## Aabenraa

Løgumkloster

## Svendborg # ## Thurø By

Nordborg

# ## #

Augustenborg

## Tønder ##

Gråsten

Rudkøbing

### Sønderborg

Broager

### #

Marstal #

Padborg

Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i august 2014. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

hvor langt er der til ungdomsuddannelser i 2014? — erhvervsfaglig uddannelse Skjern #

Tarm #

Tørring

Give

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste:

Ølgod Grindsted #

Jelling

Billund

# Vejle ###

Børkop

EUD - Krop, natur og service EUD - Merkantil EUD - Sundhed og pædagogik EUD - Teknisk håndværk og transport

Varde #

Bogense

## Fredericia #

## Esbjerg

# # #

Bramming Holsted

Brørup

Kolding ##

Vejen Lunderskov

Otterup Søndersø

## #

Nordby

Taulov Strib Middelfart

Munkebo

Aarup Vissenbjerg Ribe

Odense ### ##

Langeskov

Bellinge

Nyborg #

Årslev Assens

## Haderslev #

Vojens

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

Kerteminde

Vamdrup

Glamsbjerg #

Ringe

Toftlund Skærbæk Faaborg Løgumkloster

Svendborg ##

Rødekro # # Aabenraa # #

Nordborg

Thurø By

Augustenborg

# Tønder #

Gråsten Broager

Rudkøbing

# Sønderborg #

Marstal Padborg

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 35

INDBYGGERPROFIL • • •

10-04-2015 15:38:28

uddannelse

UddannelsesBalance

Forsat i regionen

Hjemvendte

Fraflyttere

Tilflyttere

Uden erhvervskomp. udd.

22%

21%

16%

23%

Erhvervsfaglig + KVU

49%

30%

18%

30%

MVU + LVU

29%

49%

66%

47%

Samlet antal

18.233

5.711

10.037

4.146

Tabellen viser andelen (i pct.) for både drenge og piger for uddannelsesniveauerne uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og kort videregående uddannelse samt mellemlang og lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1995-1997. Fortsat i regionen: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og forblev bosiddende i Syddanmark de følgende 15 år. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og flyttede væk, men igen var bosiddende i Syddanmark 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Region Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 år senere. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark, og ikke var bosat i Syddanmark 15 år senere. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks statistik

UddannelsesBalance - fordelt på drenge og piger Forsat i regionen

Piger

Drenge

Hjemvendte

Fraflyttere

Tilflyttere

Uden erhvervskomp. udd.

20%

17%

13%

20%

Erhvervsfaglig + KVU

48%

34%

21%

33%

MVU + LVU

32%

49%

66%

46%

Samlet antal

8.729

3.032

5.071

2.132

Uden erhvervskomp. udd.

24%

26%

19%

26%

Erhvervsfaglig + KVU

61%

45%

29%

39%

MVU + LVU

14%

29%

52%

35%

Samlet antal

9.504

2.679

4.966

2.014

Tabellen viser andelen (i pct.) for hhv. piger og drenge for uddannelsesniveauerne uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og kort videregående uddannelse samt mellemlang og lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1995-1997. Fortsat i regionen: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og forblev bosiddende i Syddanmark de følgende 15 år. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og flyttede væk, men igen var bosiddende i Syddanmark 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Region Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 år senere. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark, og ikke var bosat i Syddanmark 15 år senere. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks statistik

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 36

INDBYGGERPROFIL • • •

10-04-2015 15:38:30

uddannelse

Andel med MVU og LVU i de fem regioner 15 år efter grundskolen

Fraflyttere Drenge

Tilflyttere Piger

Drenge

Piger

Hovedstaden

21%

32%

55%

67%

Sjælland

45%

57%

19%

34%

Syddanmark

52%

66%

35%

46%

Midtjylland

51%

62%

46%

59%

Nordjylland

51%

65%

39%

50%

Tabellen viser andelen (i pct.) med en mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1995-1997. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Region Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 år senere. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark, og ikke var bosat i Syddanmark 15 år senere. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks statistik

Andel med MVU og LVU i kommuner 15 år efter grundskolen

Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en af de syddanske kommuner, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end den de var bosat i 15 år senere.

46%

22%

Billund

13%

26%

48%

21%

Esbjerg

23%

29%

51%

40%

Fanø

11%

38%

52%

37%

Fredericia

14%

31%

47%

33%

26%

45%

24%

15%

27%

45%

29%

16%

45%

25%

18%

34%

48%

39%

Langeland

24%

44%

18%

Middelfart

13%

31%

45%

39%

Nordfyns

12%

18%

42%

23%

Nyborg

13%

27%

42%

26%

Odense

31%

35%

47%

49%

Svendborg

18%

30%

51%

40%

Sønderborg

14%

37%

56%

37%

Tønder

26%

44%

21%

Varde

15%

30%

51%

26%

Vejen

11%

26%

46%

27%

Vejle

19%

31%

48%

37%

Ærø

21%

38%

31%

12%

27%

50%

27%

Kolding

Aabenraa

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 37

Tilflyttere

22%

Kerteminde

Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i en af de syddanske kommuner og flyttede væk, men igen var bosiddende i kommunen 15 år senere.

Fraflyttere

Haderslev

Forsat i kommunen: Unge, der forlod grundskolen i en af de syddanske kommuner og forsat var bosiddende i kommunen 15 år senere.

Hjemvendte

Assens

Faaborg-Midtfyn

Tabellen viser andelen (i pct.) med en mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1995-1997.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks statistik

Forsat i kommunen

INDBYGGERPROFIL • • •

10-04-2015 15:38:30

BEFOLKNINGSUDVIKLING

BEFOLKNINGSUDVIKLING sundhed Region Syddanmark

middellevetid 2013

80,5 80,2 80,0 79,8 79,4

Sjælland

Hovedstaden

Nordjylland

Syddanmark

Midtjylland

SUN1_Middellevetid i regionerne 2013 regioner. 270814.xlsx Figuren viser den forventede middellevetid for 0-årige i de fem Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Syddanmark antal sengedage og lægebesøg pr. 1.000 indbyggere 2012

Antal lægebesøg pr. 1.000 indbyggere

Landsgennemsnit

8.500

Syddanmark 7.500 Sjælland Nordjylland

Midtjylland

Landsgennemsnit

Hovedstaden 6.500 600

700

800

900

1.000

1.100

Antal sengedage pr. 1.000 indbyggere

Figuren viser antal sengedage i forbindelse med hospitalsindlæggelser og lægebesøg ved almen praktiserende læge pr. 1.000 indbyggere SUN2_Antal sengedage og lægebesøg pr. 1000 indbyggere 2012 270814.xlsx i de fem regioner i 2012. De blå stiplede linjer angiver landsgennemsnittet. Lægebesøg omfatter også telefon- og e-mail konsultationer. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 38

INDBYGGERPROFIL • • •

10-04-2015 15:38:31

tryghed

anmeldte tyverier og indbrud pr. 1.000 indbyggere 2013 Syddanmark

84,9

61,2 50,0

51,2

53,0

Syddanmark

Midtjylland

Sjælland

46,8

Nordjylland

Hovedstaden

Hele landet

Figuren viser antallet af anmeldte tyverier og indbrud pr. 1.000 indbygger i de fem regioner og i hele landet i 2013. Kilde: Region Syddanmark, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik

TRY1 - Antal anmeldte tyverier og indbrud pr. 1000 indbyggere 2013 270814 xlsx.xlsx

anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere 2013

Over landsgennemsnit Landsgennemsnit Under landsgennemsnit

1,2 1,4 1,4 1,8 1,3

1,7

2,8

1,5

1,9

Anmeldte voldsforbrydelser

1,1

1,1 2,4

2,2

0,9 1,6 1,1 1,3

1,3 2,1

Hovedstaden

1,6

Sjælland

1,6

Syddanmark

1,8

Midtjylland

1,5

Nordjylland

1,6

Hele landet

1,6

1,8 1,4

1,7

Kortet viser antallet af anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere i de syddanske kommuner i 2013. Kilde: Region Syddanmark, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 39

INDBYGGERPROFIL • • •

10-04-2015 15:38:32

Borgervinkel Det siger borgerne: Langt de fleste borgere i Syddanmark vurderer, at deres generelle helbred er godt. Og størstedelen føler ikke, at helbredet forhindrer dem i at gøre det de har lyst til. Dog oplever næsten hver femte borger, at helbredet ofte hæmmer dem i deres dagligdag.

Indhold Sundhed Tryghed

90 pct. er tilfredse med deres levestandard, og den gennemsnitlige tilfredshed har været stigende siden 2012. Desuden er mere end hver fjerde borger i regionen tryg ved fremtiden. 90 pct. af borgerne i Syddanmark er tilfredse med relationerne til de nærmeste og 86 pct. føler sig værdsat og anerkendt i hverdagen. Tre ud af fire mener, at deres lokalområde er attraktivt og 85 pct. mener, at de har mulighed for at leve deres liv som de vil, der hvor de bor.

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 40

Relationer Selvrealisering Omgivelser Udvikling

Tilfredshed med livet

BORGERVINKEL • • •

10-04-2015 15:38:45

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 41

BORGERVINKEL • • •

10-04-2015 15:38:48

SUNDHED

Godt helbred?

er borgerne friske nok til at gøre ting og se andre? RSD

Vejle

88%

Sønderborg

Syddanmark

85%

Aabenraa

84%

Faaborg-Midtfyn

84%

Esbjerg

84% 84%

Svendborg

84%

Vejen

84%

Odense

84%

Varde

84%

Nordfyns

81,2% 80,2%

83%

Billund

RSD

SUND1_Borgernes helbredsvurdering 081214 1.træk.xlsx

Kolding

82%

Ærø

82%

Fredericia

82%

Fanø

Føler sig frisk nok til at gøre Helbredet forhindrer ikke det som man har lyst til kontakt til andre

82%

Haderslev

81%

Nyborg

81%

Tønder

Figuren viser hhv. andelen af borgere, der føler sig friske nok til at gøre det, de har lyst til, og andelen af borgere, der ikke SUND2_Kontakt til andre nok 081214 1. træk.xlsx føler, at helbredet har gjort det vanskeligt at og sefrisk andre.

80%

Assens

79%

Kerteminde

78%

Langeland

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

77%

Middelfart

75%

Figuren viser andelen af borgere, der mener, at deres helbred generelt er godt. Den gule stiplede linje er regionsgennemsnittet. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014), se appendiks s. 50

er borgerne Stressede eller nervøse?

Hæmmer helbredet?

RSD

Syddanmark

Aldrig0

21% 9%

Middel (hverken/eller) Negativ (Ofte)

67%

Hverken/ eller 5

10% 6%

Sjældent

SUND4_Hæmmer helbredet 081214 1.træk.xlsx

Hverken/eller

Ofte 4%

Figurerne viser, hvor ofte borgerne føler, at helbredet hæmmer dem i deres daglige udfoldelse.

Syddanmark

Figuren viser, hvor ofte borgerne føler sig stressede eller nervøse. SUND3_Stressede eller nervøse 081214 1.træk.xlsx Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 42

Positiv (aldrig)

15%

18%

13%

Meget ofte10

Syddanmark

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

BORGERVINKEL • • •

10-04-2015 15:38:49

tryghed

98% 90%

93%

92%

91%

90%

89%

88%

87%

tilfreds med levestandarden?

95%

RSD

Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med deres levestandard. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

RSD

Syddanmark

Økonomisk tryghed?

32%

Figuren viser hhv. andelen af borgere, der har problemer med at betale de faste udgifter, og andelen af borgere, der ikke vil kunne betale en uventet udgift på 20.000 kr.

TRY1_Tilfreds med levestandarden 140115 1.træk.xlsx

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

6% Har vanskeligt ved at betale de faste udgifter

RSD Tryg ved fremtiden?

Vil ikke kunne betale en uventet udgift på 20.000 kr.

Bekymret for vold? TRY2_Økonomisk tryghed 140115 1.træk.xlsx

RSD

Meget 10 Meget tryg tryg

Syddanmark

20%

18%

30%

9% 13%

14%

7 til 10

4 til 6 0 til 3

Hverken/ 5 eller

78%

4 2% 3 2

2% 1%

Ubekymret

1 0%

Overhovedet ikke tryg

0 Overhovedet ikke tryg

TRY4_Bekymret for vold 140115 1.træk.xlsx

Hverken/eller

Bekymret

Figuren viser, hvor trygge borgerne er ved fremtiden.

Figurerne viser borgernes bekymring for at blive udsat for vold.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

TRY3_Tryg ved fremtiden 140115 1.træk.xlsx

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 43

BORGERVINKEL • • •

10-04-2015 15:38:50

relationer

gode relationer i nærområdet? Ærø

91%

Fanø

91%

føler sig værdsat og anerkendt?

85%

Assens

RSD

Syddanmark

84%

Fredericia

83%

Kerteminde Tønder

82%

Sønderborg

82% 80%

Billund

80%

Faaborg-Midtfyn

79%

Kolding

79%

Langeland

79%

Vejle

79%

Middelfart

78%

Nordfyns

77%

Varde

77%

Aabenraa

77%

Nyborg

77%

Vejen

76%

Haderslev

76%

Bliver anerkendt og værdsat af andre

Figuren viser hhv. andelen af borgere, der oplever, at de ikke bliver set ned på pga. deres arbejdssituation eller indkomst, og andelen af borgere, der føler sig værdsat og anerkendt i hverdagen.

68%

Odense

Bliver ikke set ned på pga. arbejde eller indkomst

REL4_Set ned på og anerkendt 140115 1. træk.xlsx

76%

Svendborg

86%

RSD

REL2_Relationer i nærområdet 140115 1.træk.xlsx

Esbjerg

85%

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med relationerne i nærområdet. Den gule stiplede linje er regionsgennemsnittet. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

alene uden at ønske det?

gode relationer til de RSD nærmeste?

RSD

Syddanmark Meget 10 Meget tilfreds tilfreds

Syddanmark 41%

18%

12% 8

21%

16%

Positiv

Middel

Negativ

Hverken/ 5 4% eller 4

71%

Meget 0 Meget utilfreds

utilfreds

Syddanmark

Sjældent Hverken/eller

REL3_Alene uden at ønske det 140115 1.træk.xlsx

Ofte

REL1_Relation til nærmeste 140115 1.træk.xlsx

Figuren viser, hvor tilfredse borgerne er med kontakten til de nærmeste.

Figurerne viser, hvor ofte borgerne er alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 44

BORGERVINKEL • • •

10-04-2015 15:38:50

selvrealisering

tilfreds med det man har opnået i livet?

mulighed for at ændre sit liv hvis man vil? RSD

95%

Fredericia

Syddanmark

93%

Sønderborg

92%

Nordfyns

91%

Ærø

91%

Billund

91%

Fanø

91%

Assens

91%

Tønder

91%

Middelfart

91%

Vejen

91%

Vejle

90%

Kolding

90%

Faaborg-Midtfyn

89%

Svendborg

89%

10% 25%

Varde

88%

Esbjerg

87%

Langeland

87%

4 til 6 7 til 10

65%

88%

Aabenraa

0 til 3

RSD

SEL1_Tilfreds med det man har opnået i livet RSD 190115 1.træk.xlsx

Haderslev

Muligt Hverken/eller Ikke muligt

SEL3_Mulighed for at ændre sit liv RSD 190115 1. træk.xlsx

85%

Odense

Figurerne viser, om borgerne mener de har mulighed for at ændre deres liv, hvis de gerne vil.

84%

Nyborg

83%

Kerteminde

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med det, de har opnået i livet. Den gule stiplede linje er regionsgennemsnittet. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

RSD

Bruger evner og talenter? RSD I højgrad grad I10høj

16%

81%

13%

29%

73%

17%

Hverken/ 5 eller 4

indflydelse på eget liv? Syddanmark

Syddanmark

Mulighed for at påvirke beslutninger i dagligdagen

Mulighed for at gøre vigtige ting i livet

Syddanmark

1 0 Sletikke ikke Slet

Figuren viser hhv. andelen af borgere, derlivmener, at de harvigtige ting RSD 190115.xlsx SEL4_Indflydelse på eget i dagligdagen og gøre mulighed for at påvirke beslutninger, der har betydning for dagligdagen, og andelen af borgere, der mener, at de har mulighed for at gøre ting i hverdagen, som er vigtige for deres liv.

SEL2_Udnytte evner og talenter RSD 190115 1.træk.xlsx

Figuren viser, i hvor høj grad borgerne får brugt deres evner og talenter fuldt ud i hverdagen.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 45

BORGERVINKEL • • •

10-04-2015 15:38:51

omgivelser RSD

74%

84%

82%

80%

78%

77%

75%

74%

70%

69%

68%

67%

68%

67%

66%

59%

55%

91%

attraktivt lokalområde?

Figuren viser andelen af borgere, der mener deres lokalområde er attraktivt. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

RSD

Syddanmark OMG1_Lokalområdets attraktivitet RSD 190115 1.træk.xlsx

er forurening og kriminalitet et problem? 13%

11%

Figuren viser hhv. andelen af borgere, der føler sig generet af røg, støj eller lugt, og andelen af borgere der mener, at kriminalitet og hærværk er et problem, der hvor de bor. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

Føler sig generet af røg, støj og lugt

Kriminalitet og hærværk er et problem

OMG2_Røg støj lugt og kriminalitet RSD 190115 1.træk.xlsx

Kan man leve som man vil der hvor man bor? Fanø

tillid til kommunalbestyrelsen? RSD

91%

Esbjerg

Syddanmark

88%

Varde

88%

Kolding

87%

Svendborg

87%

Fredericia

86% 86%

Sønderborg

86%

Middelfart

85%

Vejen

85%

Billund

85%

Vejle

84%

Aabenraa

84%

Kerteminde

84%

35% 7 til 10 4 til 6 0 til 3

48%

RSD

OMG4_Kan leve som man vil i lokalområdet RSD 190115 1.træk.xlsx

Faaborg-Midtfyn

17%

Odense

83%

Nordfyns

83%

Tillid

Tønder

83%

Hverken/eller

Haderslev Assens

82% 82%

Langeland

79%

Ærø

78%

Nyborg

78%

OMG3_Tillid til kommunalbestyrelsen RSD 190115 1.træk.xlsx

Ikke tillid Figuren viser, om borgerne har tillid til, at deres kommunalbestyrelse træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere.

Figuren viser andelen af borgere, der mener de har mulighed for at leve deres liv, som de gerne vil, der hvor de bor.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 46

BORGERVINKEL • • •

10-04-2015 15:38:52

udvikling

tilfredshed med levestandarden 2012-2014

borgernes helbredsvurdering 2013-2014

RSD

2012 2013 2014

Syddanmark UDV2_Udvikling Levestandard 2012-2014 090215 1. træk.xlsx

2012

-3,9 til -1

-1 til -0,5

-0,5 til 0,5

0,5 til 1

1 til 4,4

2013

2014

Figuren viser borgernes gennemsnitlige vurdering af deres levestandard på en skala fra 0 til 100 i perioden 2012-2014.

Kortet viser, hvordan borgerne har ændret syn på deres helbred alt i alt fra 2013 til 2014 (forskel i gennemsnit, der er målt på skalaen 0 til 100). Et positivt tal viser, at borgerne i gennemsnit vurderer deres helbred til at være bedre i 2014 end i 2013.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2012, 2013 og 2014)

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013 og 2014)

tilfredshed med det man har opnået i livet 2012-2014

tilfredshed med relationer i nærområdet 2013-2014

2012 2013 2014

Syddanmark 2012

2013

2014

Figuren viser borgernes gennemsnitlige vurdering af det de har opnået i deres liv på en skala fra 0 til 100 i perioden 2012-2014. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013 og 2014)

-3,7 til -1

-1 til -0,5

-0,5 til 0,5

0,5 til 1

1 til 3,8

Kortet viser, hvordan borgerne har ændret syn på deres relationer i nærområdet fra 2013 til 2014 (forskel i gennemsnit, der er målt på skalaen 0 til 100). Et positivt tal viser, at borgerne i gennemsnit vurderer relationerne til at være bedre i 2014 end i 2013. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013 og 2014)

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 47

BORGERVINKEL • • •

10-04-2015 15:38:53

tilfredshed med livet

Tilfreds med dit liv?

RSD

Ærø 88

Tilfredshed med livet 2014

Fredericia Aabenraa

Esbjerg

Nordfyns

Figuren viser, hvor tilfredse borgerne i gennemsnit er med deres liv i 2013 og 2014. Ligger kommunen over den diagonale linje er tilfredsheden steget fra 2013 til 2014.

Fanø

Sønderborg Langeland

Svendborg

Vejen Faaborg-Midtfyn Syddanmark Vejle Tønder Kolding Kerteminde Varde Middelfart Haderslev

Odense

Billund

Forklaring af skala: Skalaen går fra 0 til 100. Er et gennemsnit 100, er det udtryk for, at alle borgerne (100 pct.) i den pågældende kommune er meget tilfredse med deres liv. Hvis gennemsnittet er 0, er det udtryk for, at ingen borgere (0 pct.) i den pågældende kommune er tilfredse med deres liv.

Assens

Nyborg 82 82

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

Tilfredshed med livet 2013

Tilfredhed med livet og... UDV5_Tilfredshed med livet_ 2013 og 2014 090215 1. træk.xlsx

tilfredshed med sundhed

tilfredshed med Relationer

RSD

Tilfredshed med livet 2014

Syddanmark 85

Tilfredshed med Sundhed 2014

Tilfredshed med Relationer 2014 UDV7_Relationer og tilfredshed med livet_2014 090215 1. træk.xlsx

UDV6_Sundhed og tilfredshed med livet_2014 090215 1-. træk.xlsx

Figurerne viser, hvor tilfredse borgerne i gennemsnit er med deres liv i 2014 og den gennemsnitlige tilfredshed med henholdsvis sundhed og relationer i 2014. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 48

BORGERVINKEL • • •

10-04-2015 15:38:54

DET GODE LIV

Det gode liv i region syddanmark Indikatorerne i hjulet foldes ud i de tre kapitler. Alle figurer i borgervinklen indgår i hjulet, mens de indikatorer i kommuneprofilen og indbyggerprofilen, der indgår i hjulet er markeret med følgende ikon:

Syddanmark uden tekst

Pr od

uk tiv

ite ts u

CO 2 —u dl

edn

ing

pr.

ikl

ing

(2 01

1-2 01

ind

byg ge

oner til de

ed relati

m Er tilfreds

Andel i lavindkomstgruppen

te nærmes

Er tilfreds med relationer i nærområde

srhverv med e nelse årige n 4 a d -6 d 5 u 2 ivende Andel tenceg kompe er els ann udd s v ver erh re på ge ald f a yg Fr b ind 00 1.0 . r p ge da ge n Se

Er t ilfre ds Br me ug dd er et m Ha ev n an rm er har Ka og u opn l t n igh ale ået gø nte ed i sit re ri f liv o h de ra ve rda ts tæ ge om nd n re er sit vi liv gt ig ti liv et

Det Gode Liv Hjul RSD - Alle resultater - 111114.xlsx

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 49

DET GODE LIV • •••• • BORGERVINKEL

10-04-2015 15:38:56

APPENDIKS

metoden bag borgervinkel-kapitlet Hvordan skaffes data? Region Syddanmark gennemfører 4 gange om året en surveyundersøgelse med et repræsentativt udsnit af borgere fra og med 18 år i Syddanmark (borgerpanel). Deltagerne er repræsentative på centrale variable, som kan have særlig indflydelse, eksempelvis uddannelse, alder og køn. Der er spurgt 160 personer i de mindste kommuner og omkring 320 i de største, hvilket i statistisk sammenhæng vurderes som tilstrækkeligt, når der ikke deles op på mange forskellige baggrundsvariable.

gative svar, f.eks. ”særdeles utilfreds” i ovennævnte eksempel, og 100 angiver, at alle borgerne har svaret ”særdeles tilfreds” i ovennævnte eksempel. Disse gennemsnit er benyttet til at se på udviklingen fra 2013/2012 til 2014 (side 51-52 øverst). Det er gjort enten ved direkte at sammenligne gennemsnit for forskellige år eller ved at se på ændringer i gennemsnittene. Aggregering af indikatorerne og en overordnet vurdering af tilfredsheden med livet De 25 spørgsmål er fordelt på fem dimensioner: Sundhed, Tryghed, Relationer, Selvrealisering og Omgivelser (se nedenfor). Det betyder, at for hver dimension er der beregnet et gennemsnit, som varierer mellem 0 og 100 med samme fortolkning som gennemsnittet for den enkelte indikator. Denne gennemsnitlige vurdering af dimensionerne er set i relationen til den gennemsnitlige overordnede vurdering borgernes tilfredshed med livet (side 52 nederst).

Beregning af andele og gennemsnit for de enkelte indikatorer For hvert af de 25 spørgsmål har borgerne kunnet svare på en skala fra 0 til 10. Herudfra er beregnet andelen i 2014, der har afgivet et ”positivt” svar (side 46 -50). Eksempelvis kan man på spørgsmålet ”Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt” (se alle spørgsmålene nedenfor) svare fra 0 (”særdeles utilfreds”) til 10 (”særdeles tilfreds”). Her er beregnet andelen, som har svaret 7, 8, 9 eller 10. På udvalgte spørgsmål er endvidere beregnet den gennemsnitlige værdi, der er transformeret til et tal mellem 0 og 100, hvor 0 angiver, at alle borgerne i kommunen har afgivet det mest ne

Spørgsmålsformuleringer Sundhed

Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Hvor ofte har du inden for den seneste måned følt dig nervøs eller stresset? Hvor ofte er du hæmmet i din daglige udfoldelse af sygdom, skader eller eftervirkninger af disse? Føler du dig frisk nok til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre? Inden for de seneste 4 uger, hvor ofte har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (f.eks. besøge venner, familie osv.)?

Tryghed

Hvor tilfreds er du med den kontakt, du har til dine nærmeste?

Omgivelser

Selvrealisering

Vil du kunne betale en uventet udgift på 20.000 kroner i denne måned?

Relationer

Har du inden for den sidste måned haft vanskeligt ved at betale dine faste omkostninger? Hvor tilfreds er du med din levestandard? Hvor tryg føler du dig med hensyn til din fremtid? Hvor bekymret er du personligt for at blive udsat for vold?

Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? Oplever du nogensinde, at andre mennesker ser ned på dig på grund af din arbejdssituation eller indkomst? I hvilken grad bliver du værdsat og anerkendt af andre i din hverdag? Hvor tilfreds er du med dine relationer til folk, der bor i samme nærområde?

Hvor tilfreds er du så alt i alt med det, du har opnået i dit liv? Hvor tilfreds er du så med dine muligheder for at påvirke beslutninger, der har betydning for din dagligdag? I hvilken grad får du brugt dine evner og talenter fuldt ud i hverdagen? I hvilken grad har du mulighed for at gøre de ting i hverdagen, som er vigtige for dig i livet? I hvilken grad har du mulighed for at ændre dit liv, hvis du gerne vil?

Hvor ofte er du generet af røg, støj eller lugt, der hvor du bor? Hvor attraktivt synes du, dit lokalområde er? Hvor stor tillid har du til, at kommunalbestyrelsen træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere? I hvilken grad har du mulighed for at leve dit liv, som du gerne vil, der hvor du bor? I hvilken grad synes du, at hærværk og kriminalitet er et problem, der hvor du bor?

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 50

APPENDIKS • • •

10-04-2015 15:39:00

APPENDIKS

Forklaring af ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): • • • •

Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)

Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.

IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbel- og beklædningsprodukter.

Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.

Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.

Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik mv.

erhvervsspecialisering- og udvikling side 13 Figuren viser den erhvervsmæssige status og udvikling i regionen. •

•

Den vandrette akse viser regionens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceområder i 2013. Ligger området til højre for ’neutral’ på aksen, er ressourceområdets andel af regionens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan. Boblernes farve viser udvikling i antal arbejdspladser på landsplan i perioden 2011-2013.

•

På den lodrette akse vises udviklingen i antal arbejdspladser i perioden 2011-2013.

•

Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i regionen.

klima og energi Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO2-udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her kan du finde rapporten ’Energiregnskaber’, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige.

Opgørelse af energiforbrug og udledning: Det overordnede princip er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasser til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger.

Indkomstbegreber Lavindkomstgruppen Lavindkomstgruppen består af personer, der har en disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Det betyder, at personer med en disponibel indkomst på under 103.200 kr. tilhører lavindkomstgruppen. I opgørelsen af lavindkomstgruppen i Syddanmark er beløbet afrundet til 100.000 kr. Den disponible indkomst er det beløb, der er tilbage af indkomsten til forbrug og opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt.

Den samlede indkomst defineres som: Løn, renter, øvrige formueindkomst, virksomhedsoverskud, folke- og førtidspension inkl. tillæg, ATP pensioner, efterløn, overgangsydelser, tjenestemandspensioner, andre pensioner, kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, orlovsydelser, andre bidragsydelser, SU, boligstøtte, børnetilskud og anden personlig indkomst.

KONTUR 2014

Kontur RSD 2014 Book.indb 51

APPENDIKS • • •

10-04-2015 15:39:04

Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional Udviklingsplan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.

Hent Kontur til iPad eller se mere på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/kontur

Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle

Kontur RSD 2014 Book.indb 52

10-04-2015 15:39:07