KONTUR Langeland 2012

Page 1

Langeland KOMMUNE 2012

www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Bosætning by & land erhvervsforhold uddannelse Klima

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 1

10-10-2013 15:52:35


INTRO

Tal til strategien Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen­, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der ­b eskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Kontur er en integreret del af den nye Regionale Udviklingsplan. Den viden og de oplysninger, der samles i Kontur, er vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. ­

Indhold Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser By & Land / side 15 Befolkning Aldersfordeling

Med venlig hilsen Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Virksomhedsstørrelse Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Iværksætteri Regional Udvikling / Strategi & analyse

Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Afstand til uddannelsesstederne Klima / side 35 Energiforbrug CO2-udledning Appendiks / side 39

Kontur 2012 for Langeland Kommune er udgivet af Region Syddanmark

Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: Langeland Kommune Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: © Kort & Matrikelstyrelsen

Side 2

|

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 2

10-10-2013 15:52:35


BOSÆTNING

Befolkningstallet i de fleste af kommunens sogne er faldet siden 2007, og kommunens befolkning forventes at falde yderligere de næste 20 år. Gruppen under 65 år forventes at blevet mindre, mens aldersgruppen over 65 år forventes at vokse

Selvom befolkningstallet falder på grund af den store andel ældre, så kan kommunen alligevel tiltrække tilflyttere

Der er samlet set en nettotilflytning til kommunen,

idet faldet i antallet af tilflytninger fortsætter, mens stigningen i fraflytninger i 2010 er vendt til et fald. •

Mange unge mellem 16 og 23 flytter fra kommunen, men der er positiv nettotilflytning blandt de ældre aldersgrupper. Der er nettofraflytning blandt dem med lave indkomster og nettotilflytning blandt mere velstillede borgere

De gennemsnitlige kvadratmeterpriser i kommunen er blandt de laveste i hele Region Syddanmark

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 3

|

Side 3

10-10-2013 15:52:36


BOSÆTNING

Befolkningspyramide 2012 Hele landet

Langeland

Langeland

Hele landet

80+ år

631

411

70-79 år

785

680

1.151

1.273

1.095

1.100

439

520

50-59 år

402.682

412.359

355.579

356.197

329.269

338.625

339.639

356.708

0-9 år

460

360.621

362.464

10-19 år

652

350.783

341.428

20-29 år

370

710

60-69 år

30-39 år

531

519

214.943

186.312

40-49 år

817

872

146.864

83.965

315.132

331.188

Alder

13.000 indbyggere i kommunen B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx

B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx Mænd Kvinder

Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Sådan har befolkningen udviklet sig 2007-2012 Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2007 til 2012 i kommunen fordelt på sogne. over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper 2007-2012 og 2012-2032 0-24 år 2007-2012

25-64 år

2012-2032

2007-2012

65+ år

2012-2032

2007-2012

2012-2032

-14%

-22%

-10%

-23%

9%

26%

Syddanmark

1%

-7%

-3%

-8%

15%

45%

Hele landet

4%

-1%

-2%

-1%

16%

45%

Langeland

Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2007 til 2012 og forventet befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 for antallet af borgere i tre aldersgrupper (i pct.). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Side 4

|

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 4

10-10-2013 15:52:37


Langeland

BOSÆTNING

Langeland Syddanmark Hele landet

105

Indeks: 2011 = 100

Befolkningsfremskrivning 2012-2032

100

95

2012 = Indeks 100 90 2012

2017

2022

2027

2032

Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. År

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Langeland

FLYTninger 2001 og 2011 2001

Region Syddanmark

Hele landet

2011

B04_Befolkningsfremskrivning 2012-2032 150512.xlsx

Vækst 2001-2011 (%)

574

500

-12,9

98

67

-31,6

Samlet tilflytning

672

567

-15,6

Fraflytning

611

595

-2,6

Udvandring

60

46

-23,3

671

641

-4,5

1

-74

-

Tilflytning Indvandring

Samlet fraflytning Nettotilflytning

Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Langeland

UDVIKLING I FLYTninger 2001-2011 800

700

600

500 2001

2002

2003

Tilflytning

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Fraflytning

Figuren giver et billede af udviklingen fra 2001 til 2011. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Tilflytninger Fraflytninger Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik B06_Udvikling i flytninger 2001-2011 070612.xlsx

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 5

|

Side 5

10-10-2013 15:52:37


BOSÆTNING

Langeland

Hvem flytter Til og fra kommunen 2010-2011? 30

Antal flytninger

Antal flytninger

15

0 0 år

10 år

20 år

30 år

40 år

50 år

60 år

70 år

80 år

90 år

100 år

-15

-30

-45

Til

Fra

Netto

Alder

Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det Netto i 2010 og 2011. Både flytninger mellem Tilsamlede antal Fratil- og fraflyttere kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

B07_Hvem flytter til og fra kommunen 140512.xlsx

hvilke kommuner har nETTOTILFLYTNING 2011? over 500 100 til 500 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Side 6

|

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 6

10-10-2013 15:52:40


BOSÆTNING

FLYTNINGER TIL OG FRA Langeland 2009-2011 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50

top 10 over Tilflytninger Tilflyttere 2009-2011

Andel af samtlige tilflyttere

Svendborg

499

29,7%

Odense

163

9,7%

Faaborg-Midtfyn

109

6,5%

København

105

6,2%

Assens

49

2,9%

Nyborg

46

2,7%

Aarhus

29

1,7%

Lolland

26

1,5%

Nordfyns

26

1,5%

Kerteminde

24

1,4%

top 10 over fraflytninger Fraflyttere 2009-2011

Grøn viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til Langeland. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Langeland i perioden 2009-2011. Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2009-2011. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Andel af samtlige fraflyttere

Svendborg

627

34,9%

Odense

246

13,7%

København

112

6,2%

Faaborg-Midtfyn

104

5,8%

Nyborg

50

2,8%

Aarhus

41

2,3%

Kerteminde

31

1,7%

Lolland

26

1,4%

Slagelse

24

1,3%

Nordfyns

21

1,2%

NettotilFlytning fordelt på indkomst 2011 700.000+

8

400.000-699.999

7

300.000-399.999

-2

200.000-299.999

-3

100.000-199.999

-6

0-99.999

-80

Figuren viser nettotilflytning (tilflytning minus fraflytning) inden for forskellige indkomstintervaller 2011. Med i opgørelsen er kun indenlandske flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 7

|

Side 7

10-10-2013 15:52:46


BOSÆTNING

pendlingsmønstre i Kommunen 2001 og 2011 2001

Antal

909

990

8,9%

I procent af antal arbejdspladser

14,7%

20,3%

5,6 pct.point

Antal

1.186

1.648

39,0%

I procent af antal beskæftigede borgere

18,4%

29,8%

11,4 pct.point

-277

-658

-

Indpendling

Udpendling

Vækst 2001-2011

2011

Totalt antal

Nettoindpendling

Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og Center for Regional- og Turismeforskning (CRT, SAM-K)

Langeland

Pendling fordelt på uddannelsesniveau 2011 Indpendlere Udpendlere

785

448 358

317

283

211

52 Uden erhv. komp. Erhvervsfaglig udd.

70

KVU

52 MVU

62

LVU

Figuren viser antal indpendlere og udpendlere i kommunen, fordelt på højest fuldført uddannelse. Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående Indpendling Udpendling uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). B14_Pendling fordelt på uddannelse 2011 240812.xlsx Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

Side 8

|

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 8

10-10-2013 15:52:46


BOSÆTNING

Udpendling fra Langeland 2001 og 2011 Langeland

1.000 901

2001 2011

750 Antal pendlere

583 500

250 144

187 117

140 38

59

41

14

0 Svendborg

Odense

Faaborg-Midtfyn

København

Esbjerg

Figuren viser udpendling i 2001 og i 2011 til de kommuner, som flest pendler til. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

2001

2011

B15_Udpendling 2000 og 2010 290612.xlsx

Indpendling til Langeland 2001 og 2011 Langeland

800

2001 2011

666 610

Antal pendlere

600

400

200 99

83

48

36

14

21

18

15

0 Svendborg

Faaborg-Midtfyn

Odense

Nyborg

Lolland

Figuren viser indpendling i 2001 og i 2011 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

2001

2011

B16_indpendling 2001 og 2011 290612.xlsx KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 9

|

Side 9

10-10-2013 15:52:47


BOSÆTNING

Så langt kan man komme! Fra Langeland i bil på: 0-30 min. 30-60 min.

Bogense

Fredericia

Otterup Middelfart

Kolding

Sorø

Munkebo rup

Slagelse Odense

Aarup

Nyborg

Skælskør

Assens Haderslev

ns

Korsør

Ringe

Faaborg Svendborg

ødekro Nordborg

Rudkøbing Sønderborg Marstal

Nakskov Maribo

Bogense

Fredericia

Otterup Middelfart

Kolding

Sorø

Munkebo rup

Slagelse Odense

Aarup

Nyborg

Korsør

Skælskør

Assens Haderslev

ns

Fra Langeland med offentlig transport på: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min.

Ringe

Faaborg Svendborg

ødekro Nordborg

Rudkøbing Sønderborg Marstal

Nakskov Maribo

Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byer er 50 km/t, på motortrafikveje og større landeveje 80 km/t, på motorveje 100/120 km/t og på andre veje er 70 km/t. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30, 60 og 90 minutter. Data er indsamlet i september 2012 Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

Side 10

|

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 10

10-10-2013 15:52:53


BOSÆTNING

INDKOMST PR. INDBYGGER 2010 Område

Indkomst 2010

Fanø

245.258

Vejle

231.091

Middelfart

229.091

Fredericia

225.865

Kolding

225.344

Billund

223.941

Esbjerg

222.261

Kerteminde

219.356

Varde

217.015

Nyborg

215.552

Haderslev

215.294

Odense

214.503

Sønderborg

213.735

Svendborg

213.674

Aabenraa

212.691

Vejen

210.939

Assens

210.492

Faaborg-Midtfyn

209.718

Nordfyns

209.234

Ærø

206.825

Tønder

203.781

Langeland

201.819

Syddanmark

217.680

Hele landet

230.530

INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2010 over 228.000 kr. 215.000 til 228.000 kr. under 215.000 kr.

Både tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Udvikling i samlet indkomst pr. indbygger 2005-2010 Langeland

250.000

Indkomst pr. indbygger (kr.)

Langeland Syddanmark Hele landet 230.000

Øvrige syddanske kommuner

210.000

Figuren viser udviklingen i indkomst pr. indbygger fra 2005-2010 (løbende priser) i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet.

190.000

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik 170.000 2005

2006

2007

2008

2009

2010

B21_Udvikling i indkomst 2005-2010, 200812.xlsx

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 11

|

Side 11

10-10-2013 15:52:57


BOSÆTNING

INDKOMSTFORDELING 2010 Langeland

500.000+ kr.

300.000-399.999 kr.

Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Syddanmark og i hele landet.

200.000-299.999 kr.

Kilde: Region Syddanmark og

400.000-499.999 kr.

Danmarks Statistik 100.000-199.999 kr.

0-99.999 kr. 0%

Langeland

5%

10%

15%

Syddanmark

20%

25%

30%

Hele landet

51 Langeland

Syddanmark

Hele landet

Huspriser i alle landets kommuner 2011

B22 Indkomstfordeling i kommunen 2010 270612.xlsx

Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark

Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse 2011. Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen

Udvikling i huspriser 2001-2011 Langeland

15.000

Langeland Syddanmark Hele landet

Kvadratmeterpris (kr.)

13.000

11.000

Øvrige syddanske kommuner

9.000

Figuren viser udvikling i den gennemsnitlige kvadratmeterpris fra 2001 til 2011 (løbende priser) i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet.

7.000

5.000

Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet 3.000 2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

og Realkreditforeningen

B24_Udvikling i huspriser 2001-2011 160812.xlsx

Side 12

|

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 12

10-10-2013 15:53:01


BOSÆTNING

Huspriser i Syddanmark fordelt på kommuner og byer Kommune

Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m2)

By

Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)

Odense

12.608

Odense

13.210

Kolding

11.599

Kolding

13.313

Svendborg

10.766

Svendborg

12.561

Vejle

10.761

Vejle

13.286

Middelfart

10.758

Middelfart

12.518

Fanø

10.533

Kerteminde

10.487

Kerteminde

14.185

Munkebo

13.920

Esbjerg

10.280

Esbjerg

12.131

Ribe

10.252

Fredericia

10.186

Bramming

9.953

Fredericia

10.592 11.177

Nyborg

8.903

Nyborg

Billund

8.022

Billund

9.651

Grindsted

9.240

Sønderborg

7.948

Sønderborg

11.226

Nordborg

5.513 9.674

Nordfyns

7.722

Bogense

Varde

7.620

Varde

Haderslev

7.584

Haderslev

9.564

Vojens

7.472

Faaborg

9.408

Ringe

9.382

Faaborg-Midtfyn

7.383

10.317

Aabenraa

7.364

Rødekro

8.443

Assens

7.278

Assens

9.549

Vejen

6.870

Vejen

8.572

Ærø

5.782

Marstal

6.584

Langeland

5.484

Rudkøbing

8.161

Tønder

5.395

Tønder

Syddanmark

9.403

Byer

Aabenraa

10.179

7.218 11.691

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2011 og 1. og 2. kvartal 2012.

Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 13

|

Side 13

10-10-2013 15:53:02


BOSÆTNING

Gennemsnitlig Husstandsindkomst

over 750.000 kr. 600.000 til 750.000 kr. 450.000 til 600.000 kr. 300.000 til 450.000 kr. under 300.000 kr.

Kortet viser kommunens største by opdelt på kvadrater (100mx100m). Farven angiver gennemsnitlig husstandsindkomst for de personer, der bor i kvadratet. Kvadrater med få husstande er af diskretionshensyn slået sammen. Kilde: Region Syddanmark, KMS og Danmarks statistik

Side 14

|

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 14

10-10-2013 15:53:20


BY & LAND

Størstedelen af byerne og landområderne i Langeland kommunen har oplevet en nedgang i befolkningens størrelse

To ud af 5 af kommunens borgere bor på landet, hvilket er langt over andelen i både Syddanmark og i landet som helhed

Samlet set sker det største fald i antallet af indbyggere på landet og i landsbyerne, mens mellembyerne oplever et mindre fald

Den aldersgruppe, som især er blevet større i Langeland Kommune er de ældre over 65 år, og denne stigning har været mest markant i de mellemstore byer og på landet

KONTUR 2012 2012 | Side 15

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 15

10-10-2013 15:53:21


BY & LAND

Befolkningsudvikling fordelt på Byer og Landområder 2007-2012

Farverne viser befolkningsudvikling i landområder og byer: over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct.

Cirklerne viser størrelsen af byerne: Mellembyer (2.000-10.000 indb.) Landsbyer (200-2.000 indb.) Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS

Befolkning 2007-2012 Antal indbyggere 2012 Langeland

5.500

-500

-8,2%

Landsbyer

3.000

-300

-8,9%

Mellembyer

4.500

-50

-1,5%

-

-

-

13.000

-850

-6,2%

På landet

230.900

-3.500

-1,5%

Landsbyer

189.300

3.500

1,9%

Mellembyer

256.900

4.700

1,9%

Større byer

521.100

8.900

1,7%

1.198.200

13.600

1,1%

På landet

837.400

-14.800

-1,7%

Landsbyer

660.500

8.800

1,4%

Mellembyer

873.500

20.700

2,4%

Større byer

3.186.200

123.500

4,0%

Total

5.557.600

138.200

2,6%

Total

Total Hele landet

Udvikling 2007-2012 (pct.)

På landet

Større byer Syddanmark

Udvikling 2007-2012

Tabellen viser antal indbyggere og befolkningsudvikling i kommunen, Syddanmark og hele landet, fordelt på landområde, landsbyer (200-2.000 indb.), mellembyer (2.000-10.000 indb.) og større byer (over 10.000 indb.). Note: Det samlede antal indbyggere i ovenstående tabel kan variere ift. tallet på side 4, da ikke alle indbyggere kan placeres i enten land- eller byområde. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS

Side 16

|

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 16

10-10-2013 15:53:21


BY & LAND

Hvor bor borgerne 2012? På landet

Landsbyer

Land

Landsbyer

42%

19%

Langeland

15%

23%

Syddanmark Hele landet

Langeland

16%

12%

Syddanmark Hele landet

Mellembyer Byer

Figurerne viser, hvor stor en andel af befolkningen, der i 2012 bor henholdsvis på landet, i landsbyer (200-2.000 indb.) og i mellembyer (2.000-10.000 indb.). 35% Langeland

21%

16%

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Syddanmark Hele landet

huspriser på landet og i byerne Gennemsnitspris (kr. pr. m2)

Antal handler På landet

64

4.154

Landsbyer

30

4.677

Mellembyer

38

8.663

Større byer

-

-

Tabellen viser antallet af handler og den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse på landet, i landsbyer (200-2.000 indb.), i mellembyer (2.000-10.000 indb.) og i større byer (over 10.000 indb.). I opgørelsen indgår handler foretaget i perioden 3. og 4.kvartal 2011 og 1. og 2. kvartal i 2012. Kilde: Region Syddanmark og OIS

KONTUR 2012 | Side 17

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 17

10-10-2013 15:53:22


LAND BY & LAND OG BY

Aldersfordeling 2012

LB05_Aldersfordeling 2012 100712.xlsx

På landet

Landsbyer

Mellembyer

Langeland

18%

4%

53%

15% 3%

18%

46%

5%

0-18 år 0-18 år

25%

19-24 år

36%

50%

19-24 år 25-64

65+ år

27%

25-64 år

65 år +

Figuren viser aldersfordelingen i kommunen fordelt på landet, i landsbyer (200-2.000 indb.) og i mellembyer (2.000-10.000 indb.). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

aldersudvikling 2007-2012 LB06_Aldersudvikling 2007-2012 2. udgave 170912.xlsx

Langeland

15%

0-18 år 19-24 år 25-64 år 65 år +

Procent

0%

-15%

-30% På landet

Landsbyer

Mellembyer

Figuren viser aldersudvikling i kommunen i 0-18 forskellige år 19-24aldersgrupper, år 25-64 65+på år landet, i landsbyer (200-2.000 indb.) og i mellembyer (2.000-10.000 indb.). Byerne er kategoriseret efter deres status i 2012. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Side 18

|

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 18

10-10-2013 15:53:22


ERHVERVSFORHOLD

Langeland Kommune har ca. 4.800 arbejdspladser og dermed 71 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i alderen 25-64 år. Har man en bil, kan man fra Rudkøbing nå op til 132.000 arbejdspladser inden for en time. Langeland har oplevet et fald i arbejdspladser i perioden 2009-2011. Faldet er større end det gennemsnitlige fald på regions- og landsniveau. Kun inden for Medico/sundhed har der været en positiv vækst i antallet af arbejdspladser. De resterende erhverv har haft en negativ vækst og specielt IT/

kommunikation og Møbler/beklædning har været hårdt ramt •

Kommunen har flest private arbejdspladser inden for Fødevarer og Bygge/bolig. Kommunen er specialiseret inden for Energi/miljø, Fødevarer og Turisme

Andelen af nye virksomheder ligger pænt, ligesom de nye virksomheders jobandele ligger pænt. Det tyder på at de nye virksomheder og iværksættere trives i kommunen.

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 19

|

Side 19

10-10-2013 15:53:23


ERHVERVSFORHOLD

Arbejdspladser i de syddanske kommuner 2011

Arbejdspladser pr. 100 indbyggere 2011

Antal arbejdspladser (heraf private)

Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)

Assens

15.067

(10.441)

69

(48)

Billund

16.973

(13.389)

126

(99)

Esbjerg

58.288

(38.039)

96

(63)

1.045

(695)

61

(41)

26.098

(16.498)

99

(63)

Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn

19.285

(12.548)

72

(47)

Haderslev

24.106

(14.921)

83

(51)

Kerteminde

10.008

(7.539)

82

(62)

Kolding

48.315

(35.039)

103

(75)

Langeland

4.870

(3.046)

71

(44)

Middelfart

16.028

(10.374)

81

(52)

Nordfyns

9.828

(6.703)

62

(43)

Nyborg

11.343

(6.453)

69

(39)

Odense

96.057

(57.301)

97

(58)

Svendborg

23.951

(13.826)

78

(45)

Sønderborg

33.838

(22.312)

88

(58)

Tønder

17.561

(11.903)

87

(59)

Varde

22.033

(15.314)

85

(59)

Vejen

18.275

(13.621)

83

(62)

Vejle

50.872

(33.997)

90

(60)

Ærø

2.441

(1.553)

73

(47)

Aabenraa Syddanmark Hele landet

27.190

(18.312)

87

(59)

553.472

(363.824)

88

(58)

2.667.424 (1.724.445)

91

(59)

Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 år 87 til 179 73 til 87 0 til 73

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år. I parentes vises antal arbejdspladser i det private. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Arbejdspladser i Kommunen 2011 Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2011 1000 til 2.000 300 til 1000 0 til 300

Rudkøbing 

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Side 20

|

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 20

10-10-2013 15:53:26


ERHVERVSFORHOLD

-4,8%

-6,2% -4,8% -4,8%

-16,8% -6,2% -6,2%

-10,8%-16,8% -16,8%

-5,1% -5,1% -5,1%

-5,2% -5,2% -5,2% -5,5% -5,5% -5,5% -5,7% -5,7% -5,7% -6,0% -6,0% -6,0% -6,0% -6,0% -6,0% -6,6% -6,6% -6,6% -7,3% -7,3% -7,3% -7,4% -7,4% -7,4% -7,7% -7,7% -7,7% -7,7% -7,7% -7,7% -7,9% -7,9% -7,9% -8,1% -8,1% -8,1% -8,8% -8,8% -8,8% -10,8% -10,8%

-5,0% -5,0% -5,0%

-4,5% -4,5% -4,5%

-4,5% -4,5% -4,5%

1,7%

Figuren viser udviklingen i antallet af arbejdspladser i de syddanske kommuner, i regionen og i hele landet i perioden 2009-2011.

-3,9% -3,9% -3,9%

1,7%1,7%

2,2% 2,2% 2,2%

UDvikling i antal arbejdspladser 2009-2011

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Adgang til arbejdspladser 2012 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Region Syddanmark og CVR

Kommune

Antal beskæftigede borgere

Antal årsværk inden for 30 min. fra den største by i kommunen

Antal årsværk inden for 60 min. fra den største by i kommunen

Assens

19.231

27.000

254.000

Billund

13.071

37.000

326.000

Esbjerg

54.500

57.000

215.000

1.514

38.000

116.000

Fredericia

23.065

113.000

478.000

Faaborg-Midtfyn

23.702

43.000

163.000

Haderslev

26.049

77.000

330.000

Kerteminde

10.655

93.000

230.000

Kolding

43.650

136.000

504.000

Langeland

5.528

23.000

132.000

Middelfart

17.864

134.000

459.000

Nordfyns

13.775

90.000

238.000

Nyborg

13.974

116.000

311.000

Odense

86.683

106.000

268.000

Svendborg

26.393

93.000

187.000

Sønderborg

33.658

40.000

106.000

Tønder

18.361

15.000

101.000

Varde

25.140

59.000

246.000

Vejen

20.607

86.000

377.000

Vejle

52.607

153.000

595.000

Ærø

2.765

1.400

1.400

27.369

58.000

205.000

Fanø

Aabenraa

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 21

|

Side 21

10-10-2013 15:53:27


650.000 to 700.000 400.000 til 700.000 650.000 to 700.000 600.000 to 700.000 650.000 650.000 600.000 650.000 650.000 to 700.000 Årsværk 2012 550.000 600.000 600.000 to 650.000 550.000 600.000 600.000 to 650.000 Under 400.000 500.000 550.000 550.000 to 600.000 ERHVERVSFORHOLD Årsværk 2012 500.000 to 600.000 550.000 550.000 450.000 500.000 500.000 to 550.000 300.000 400.000 Under 400.000 450.000 500.000 500.000 to 550.000 400.000 450.000 450.000 200.000 to 500.000 300.000 400.000 450.000 450.000 to 500.000 300.000 400.000 400.000 100.000 to 450.000 200.000 to 450.000 Adgang 400.000 til arbejdspladser 200.000 300.000 0 to 100.000 100.000 to 200.000 Årsværk 2012 0 to 100.000 Årsværk 2012 Over 700.000 Årsværk 2012 Over 700.000 Årsværk Antal arbejdspladser indenfor2012 Årsværk 2012 Over 700.000 Årsværk 2012 en times kørsel i bil: 850.000 to 900.000 Over 700.000 Årsværk 2012 400.000 til 700.000 850.000 to 900.000 Under 400.000 Årsværk 2012 800.000 850.000 850.000 to 900.000 400.000 900.000 Under 800.000 850.000 850.000 to 900.000 Under 400.000 650.000 to 700.000 400.000 til 700.000 750.000 800.000 800.000 850.000 300.000 to 400.000 750.000 to 800.000 800.000 850.000 600.000 300.000 600.000 to to 400.000 650.000 700.000 750.000 750.000 800.000 200.000 300.000 300.000 400.000 650.000 to 700.000 700.000 750.000 750.000 800.000 200.000 to 300.000 550.000 to to 200.000 600.000 300.000 700.000 750.000 100.000 200.000 300.000 600.000 to 650.000 700.000 750.000 100.000 to 500.000 to 200.000 550.000 0 0 to 100.000 100.000 200.000 550.000 to 600.000 0 to 100.000 450.000 to 100.000 500.000 0 to 500.000 550.000 400.000 to 450.000 450.000 to 500.000 Årsværk 2012 400.000 to 450.000 Årsværk 2012 400.000 til 700.000 Årsværktil2012 400.000 700.000 400.000 til Årsværk 2012 650.000700.000 to 700.000 650.000 to 700.000 Over 700.000 600.000 to 650.000 650.000 700.000 Årsværk 2012 600.000 to 650.000 550.000 to 600.000 850.000 900.000 600.000 650.000 Over 700.000 550.000 to 600.000 500.000 800.000 to 550.000 850.000 550.000 600.000 500.000 850.000 to 550.000 900.000 450.000 750.000 to 500.000 800.000 500.000 550.000 450.000 800.000 to 500.000 850.000 400.000 700.000 to 450.000 750.000 450.000 500.000 400.000 750.000 to 450.000 800.000 400.000 to 450.000 700.000 to 750.000

2012

Årsværk 2012 Årsværk 2012 Farverne påOver kortet viser hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil fra det pågældende område. 700.000 Årsværk 2012 Over 700.000 Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Over 700.000 850.000 to 900.000 850.000 Kilde: Region Syddanmark og CVR to 900.000 800.000 850.000 to 850.000 900.000 800.000 to 850.000 750.000 800.000 to 800.000 850.000 750.000 to 800.000 700.000 toVirksomhedsstørrelse 750.000 750.000 800.000 Job fordelt påto 700.000 750.000 700.000 to 750.000 Område

1-9 job

10-19 job

20-49 job

2011 50+ job

Job i alt

Langeland

33,4%

16,2%

21,5%

28,9%

5.000

Syddanmark

23,2%

14,5%

19,3%

43,0%

573.971

Hele landet

21,7%

13,2%

18,3%

46,8%

2.775.513

Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes størrelse for kommunen. Bemærk at et job her ikke er lig et årsværk, én person kan derfor godt have flere job. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Side 22

|

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 22

10-10-2013 15:53:28


ERHVERVSFORHOLD

arbejdsstyrke og beskæftigelse 2002-2011

Langeland

Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke (Langeland) Beskæftigelse (DK) Beskæftigelse (Langeland) Figuren viser udvikling i andel af de 25-64 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet.

Andel af befolkningen (%) Andel af befolkningen 25-64 år (%)

80

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

75

70

65 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

2010

2011

Arbejdsstyrke (Langeland) Beskæftigelse (Langeland) Arbejdsstyrke (DK) Beskæftigelse (DK)

Hvad laver de 25-64 årige? Langeland

Selvstændige Lønmodtagere Ledige Pensionister Øvrige uden for arbejdsstyrken

E07_Arbejdsstyrke og Beskæftigelse 2002-2011 1. træk 040612.xlsx

Langeland

8,8

Hele landet

57,8

5,8

0%

3,4

68,6

20%

20,4

2,7 11,4

40%

60%

80%

9,6

11,5

100%

Procent

Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2011. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Selvstændige

Lønmodtagere

Arbejdsløse

Pensionister

Uden for arbejdsstyrken

sydfyn og øerne E08_Hvad laver de 25-64 årige 1. træk 130612.xlsx

Udvikling I Ledighed 2000-2017, Sydfyn og øerne 2.000

Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Sydfyn og øerne (Langeland, Svendborg og Ærø Kommuner).

Antalarbejdsløse ledige Antal

1.500

De stiplede linier er fremskrevne tal. 1.000

Datakilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) 500

Kvinder 0 2000

2005

2010

Mænd

2015

År Mænd

Kvinder

E09_Udvikling i ledighed240912.xlsx

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 23

KONTUR 2012

|

Side 23

10-10-2013 15:53:28


ERHVERVSFORHOLD

arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2011 Langeland

Hele landet

Hele landet

Langeland

3.046 63%

Offentlige sektor

Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser

942.979 35%

1.824 37% 1.724.445 65%

Langeland

Offentlige sektor

Private sektor

Hele landet

Private sektor

E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 310512.xlsx

E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 310512.xlsx

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

Kommunens erhvervsstruktur - privat sektor 2011 Langeland

Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0

5

10

15

20

25 procent

Langeland

Syddanmark

Hele landet

Figuren viser fordelingen af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk Langeland Syddanmark Hele landet

E11_Erhvervsstruktur 2011 privat sektor 310512.xlsx

Ressourceområder – hvad er det? Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): • • • •

Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)

Se appendiks, s. 39, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde.

Side 24

|

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 24

10-10-2013 15:53:29


ERHVERVSFORHOLD Langeland

Bygge/bolig Fødevarer Energi/miljø

Figuren viser udvikling i antallet af arbejdspladser i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.

Møbler/beklædning IT/kommunikation Øvrige Alle private erhverv -40

-30

-20

-10

0

10

procent

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

E13_ Erhvervsspecialisering 2012 310512.xlsx

Langeland

Hele landet

procent

Hele landet

Langeland

erhvervsspecialisering 2011 Langeland

Langeland

Turisme Transport

Andel af samlede besæftigelse

Udvikling i erhvervsstrukturen 2009-2011

Medico/sundhed Offentlige sektor

Energi/miljø Fødevarer Turisme Medico/sundhed

FigurenE12_Udvikling viser kommunens andel af arbejdspladser i erhvervsstrukturen. 2009-2011 010612.xlsx i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde.

Bygge/bolig Transport Møbler/beklædning

Den stiplede linje viser kommunens samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet.

0,18

Øvrige erhverv IT/kommunikation 0,0

0,1

Langeland

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik,

0,2

0,3

0,4

0,5

procent

bearbejdet af e-Statistik.dk

Detaljeret erhvervsstruktur 2011 Ressourceområde Fødevarer

Primære erhverv

Fremstillingserhverv

Støtteerhverv Serviceerhverv

I alt

375

116

2

363

856

Møbler

-

15

-

11

26

Beklædning

-

9

-

45

54

Turisme

-

-

-

137

137

10

115

2

557

684

IT/kommunikation

-

1

0

72

73

Transport

-

1

-

192

193

Energi/miljø

0

214

-

76

290

Medico/sundhed

-

87

-

96

183

-

133

-

349

482

385

691

4

1.898

2.978

Bygge/bolig

Øvrige I alt

Erhvervsspecialisering:

lidt specialiseret

specialiseret

meget specialiseret

Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne. Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 25

|

Side 25

10-10-2013 15:53:29


ERHVERVSFORHOLD Langeland figur

styrker og svagheder Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2010-2011

12% Medico/sundhed 8%

4% Turisme

Transport

Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan

0% Øvrige erhverv -4%

-8%

Gns. vækst i beskæftigelse i kommunen

Bygge/bolig Fødevarer Møbler/beklædning IT/kommunikation Energi/miljø

-12%

Svag 0

Neutral 1

Stærk 2

Erhvervsspecialisering

Meget3stærk

Erhvervsspecialisering

Antal beskæftigede:

Vækst i beskæftigelse på landsplan 2010-2011:

Mange

Høj Mellem Lav

E15_Styrker og svagheder 2010-2011 050712, 2. træk.xlsx

Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen, fordelt på ressourceområder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

BNP/indbygger

kr. 315.629

kr. 285.348

kr. 444.604

kr. 403.066

kr. 343.003

kr. 319.098

kr. 312.864

kr. 301.727

kr. 287.448

kr. 284.921

kr. 275.021

kr. 272.111

kr. 259.145

kr. 248.803

kr. 239.764

kr. 234.626

kr. 229.654

kr. 229.185

kr. 226.535

kr. 221.603

kr. 219.872

kr. 199.386

kr. 197.334

kr. 198.238

bnp pr. indbygger 2010

Figuren viser BNP (bruttonationalprodukt) pr. indbygger i de 22 kommuner, i Syddanmark og i hele landet i 2010. BNP er opgjort i løbende priser. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)

Side 26

|

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 26

10-10-2013 15:53:30


ERHVERVSFORHOLD

Antal Nye Virksomheder 2009 Nyetablerede virksomheder

Andel Nye virksomheder

Etableringsrate

13

7,0%

Kolding

279

7,0%

Vejle

338

6,9%

Svendborg

163

6,6%

Odense

444

6,5%

Nyborg

70

6,5%

Assens

109

6,3%

Aabenraa

150

6,3%

Fredericia

114

6,2%

Middelfart

113

6,2%

Fanø

Esbjerg

255

6,0%

Billund

66

6,0%

Langeland

31

5,9%

Sønderborg

135

5,8%

Varde

123

5,7%

47

5,6%

Vejen

104

5,6%

Haderslev

106

5,1%

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik,

Faaborg-Midtfyn

112

5,0%

bearbejdet af e-Statistik.dk

Tønder

79

5,0%

Nordfyns

60

5,0%

Kerteminde

9

3,0%

Syddanmark

2.920

6,1%

Hele Landet

16.060

6,7%

Ærø

Etableringsrate 2009 6,5 til 9,5 pct. 5,5 til 6,5 pct. 3,0 til 5,5 pct.

Tabellen viser antal nyetabelerede virksomheder og etableringsrate i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik,

bearbejdet af e-Statistik.dk E19_Nye virksomheders etableringsrate 2001-2009 310512.xlsx

Nye virksomheder 2001-2009 11%

Langeland Syddanmark Hele landet

Etableringsrate

10%

9%

Figuren viser udvikling i andel nye virksomheder i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.

8%

7%

6%

Kilde: Region Syddanmark og

5% 2001

Danmarks Statistik,

2002

2003

Langeland

2004

2005

Hele Landet

Langeland

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 27

2006

2007

2008

2009

bearbejdet af e-Statistik.dk

Region Syddanmark

KONTUR 2012

|

Side 27

10-10-2013 15:53:32


ERHVERVSFORHOLD

Iværksætteri – overlevelse og jobvækst 7 Billund 6

Jobskabelse

5

4

Varde

3

2

Fredericia Sønderborg Esbjerg Kolding Middelfart Odense Aabenraa Nyborg Vejen Svendborg Haderslev Assens Ærø

Fanø

Nordfyns

Langeland

Kerteminde

Faaborg-Midtfyn

Tønder Vejle

1

0 49%

51%

53%

55%

57%

59%

61%

63%

65%

Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2005 og 2006, der stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2010 og 2011 - 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Langeland Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

E20 Iværksætteri - overlevelse og jobvækst 150612.xlsx

8,6%

8,1%

14,7%

11,5%

10,3%

10,0%

9,6%

9,8%

9,3%

9,2%

9,3%

8,5%

8,1%

8,4%

7,8%

7,7%

7,8%

7,0%

7,0%

7,0%

6,9%

6,9%

6,6%

6,3%

De nye virksomheders jobandel

Søjlerne viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2005-2009) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2011. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk Side 28

|

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 28

E21_De nye virksomheders jobandel 200812.xlsx

10-10-2013 15:53:33


UDDANNELSE

Uddannelsesniveauet er betydeligt lavere end i hele landet, idet der er færre med en videregående uddannelse (især LVU) og flere med en erhvervsfaglig uddannelse eller ingen uddannelse

Pigerne fra 2010-årgangen vil være i nærheden af målsætningen om, at mindst 95 pct. skal have mindst en ungdomsuddannelse, mens drengene vil ligge langt under pigerne.

Pigerne vil ligge et godt stykke under målsætningen om at mindst 60 pct. skal have en videregående uddannelse, og drengene vil ligge endnu lavere

En del flytter fra Langeland Kommune, og det er samtidig fraflytterne, der i langt højere grad får en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Både dem, der har været væk fra kommunen, men er kommet tilbage, og (især) dem der aldrig har været væk fra kommunen har et lavere uddannelsesniveau

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 29

|

Side 29

10-10-2013 15:53:37


UDDANNELSE

Grundskole

Gymnasial udd.

Erhvervsfaglig udd.

KVU

MVU

LVU

I alt - pct.

Langeland

31,6

3,3

47,3

3,0

12,2

2,6

100

Syddanmark

24,5

4,8

42,5

5,4

16,3

6,6

100

Hele landet

22,3

6,2

38,6

5,4

16,1

11,4

100

Uddannelsesniveau 2011 Tabellen viser indbyggere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse (i pct.). Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Bachelorer har tidligere været opgjort som MVU, men de indgår nu i LVU. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik U02_ Beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2011 310512.xlsx

11,3%

16,6%

42,4%

43,8%

14,5%

14,6%

47,7%

12,7%

13,8%

12,5%

12,6%

11,5%

11,6%

10,9%

10,7%

10,8%

10,6%

9,5%

9,9%

9,1%

9,0%

8,8%

8,5%

8,7%

7,5%

7,1%

7,2%

beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2011

U03_ Beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2011 310512.xlsx

beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2011

47,6%

47,5%

46,4%

44,0%

43,8%

42,4%

40,4%

40,1%

39,3%

38,9%

38,7%

38,4%

38,1%

37,1%

36,9%

36,6%

36,2%

35,8%

34,8%

32,9%

32,6%

Langeland

De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i kommunen. Offentlig sektor inkluderer offentligt ejede selskaber. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk Langeland

Side 30

|

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 30

10-10-2013 15:53:38


UDDANNELSE

De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år Andel med mindst en ungdomsuddannelse Drenge

Piger

Andel med videregående uddannelse Drenge

Piger

Assens

87%

94%

45%

62%

Billund

91%

93%

44%

61%

Esbjerg

89%

92%

51%

60%

Fanø

86%

92%

45%

61%

Fredericia

85%

92%

45%

56%

Faaborg-Midtfyn

87%

91%

45%

56%

Haderslev

89%

95%

43%

63%

Kerteminde

88%

90%

45%

56%

Kolding

90%

92%

46%

62%

Langeland

85%

92%

36%

49%

Middelfart

88%

92%

48%

59%

Nordfyns

88%

93%

43%

60%

Nyborg

87%

90%

43%

57%

Odense

86%

91%

49%

64%

Svendborg

87%

92%

48%

62%

Sønderborg

90%

93%

45%

61%

Tønder

90%

94%

41%

59%

Varde

91%

93%

47%

62%

Vejen

90%

93%

45%

59%

Vejle

89%

92%

50%

62%

Ærø

87%

94%

46%

60%

Aabenraa

88%

93%

43%

60%

Syddanmark

88%

92%

47%

61%

Hele landet

88%

92%

47%

60%

Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2010. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregående uddannelse. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

Udvikling i beskæftigede 2011-2021 Sydfyn og øer

U06_udvikling i antal beskæftigede 2011-2021 040912.xlsx

Sydfyn & øerne

Uden kompetencegivende udd.

-850 100

Erhvervsfaglig udd.

100

KVU

0

MVU 400

-250

LVU Alle uddannelser

Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2011 til 2021. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner). Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 31

|

Side 31

10-10-2013 15:53:38


UDDANNELSE

bopæl - 15 år efter grundskolen De tre følgende kort viser hvor stor en andel af de unge, der henholdsvis er blevet i kommunen, er vendt tilbage til kommunen eller er flyttet væk fra kommunen. • Fortsat bosat i kommunen: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og som var bosat i kommunen i alle de følgende 15 år • Hjemvendte: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og flyttede væk, men igen var bosat i kommunen 15 år senere • Fraflyttere: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere.

Fortsat bosat i kommunen Andel fortsat bosat i kommunen: 30 til 40 pct. 20 til 30 pct. 8 til 20 pct.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Hjemvendte Andel, der er vendt hjem: 19 til 20 pct. 16 til 19 pct. 13 til 16 pct.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Side 32

|

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 32

10-10-2013 15:53:38


UDDANNELSE

Fraflyttere Andel, der er flyttet væk: 65 til 77 pct. 55 til 65 pct. 44 til 55 pct.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Andel med mvu eller lvu — 15 år efter grundskolen Fortsat bosat i kommunen

Tabellen viser andelen med mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 19931995, fordelt på bopæl. Tilflyttere: De unge, der bor i kommunen 15 år efter, at de har forladt grundskolen i anden kommune i 1993-1995. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Hjemvendte

Fraflyttere

Tilflyttere

Assens

9%

31%

46%

25%

Billund

8%

28%

45%

17%

Esbjerg

23%

31%

51%

39%

Fanø

20%

26%

53%

53%

Fredericia

13%

29%

44%

34%

5%

28%

46%

25%

Haderslev

14%

28%

45%

28%

Kerteminde

12%

25%

42%

24%

Kolding

14%

32%

46%

42%

Langeland

8%

31%

40%

23%

Middelfart

10%

28%

44%

37%

Nordfyns

9%

20%

40%

26%

Nyborg

17%

34%

42%

22%

Odense

29%

35%

44%

51%

Svendborg

16%

21%

47%

41%

Sønderborg

12%

36%

56%

39%

Tønder

9%

25%

45%

22%

Varde

16%

30%

47%

27%

Vejen

9%

27%

47%

26%

Vejle

16%

36%

48%

38%

Ærø

0%

17%

36%

37%

11%

28%

49%

24%

Faaborg-Midtfyn

Aabenraa

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 33

|

Side 33

10-10-2013 15:53:38


UDDANNELSE

Hvor langt er deR til Gymnasierne? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste:

Tørring

Grindsted Vejle

Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF)

Varde Fredericia Kolding

Esbjerg

Middelfart

Vejen

Søndersø Odense Nyborg

Ribe Glamsbjerg

Haderslev

Ringe Toftlund Oure Faaborg Aabenraa

Svendborg

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik

Tønder

Sønderborg Marstal

Hvor Langt er der til de Erhvervsfaglige uddannelser? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste:

Grindsted Vejle

Teknisk skole Handelsskole Øvrige

Varde Fredericia Kolding

Esbjerg Vejen

Middelfart

Bramming Odense Ribe

Nyborg Glamsbjerg

Haderslev

Nakkebølle

Aabenraa

Tønder

Svendborg

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik

Gråsten Sønderborg

Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet september 2012. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen

Side 34

|

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 34

10-10-2013 15:53:44


KLIMA

Energiforbrug og CO2–udledning pr. indbygger er i Langeland lidt lavere end gennemsnittet i regionen og på landsplan

Energiforbruget har fulgt udviklingen på landsplan og har ikke ændret sig meget de seneste 10 år. CO2– udledningen er faldet i samme periode, men dog ikke lige så meget som på landsplan

Husholdningerne har som de eneste været i stand til at sænke deres CO2–udledning pr. indbygger på trods af, at deres energiforbrug er vokset lidt

Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO2-udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her kan du finde rapporten ’Energiregnskaber’, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige.

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 35

|

Side 35

10-10-2013 15:53:46


KLIMA

Energiforbrug pr. indbygger 2010 Hele landet

Langeland

Langeland Langeland

Hele Helelandet landet

39%

46%

54%

Husholdninger

61%

Erhverv i alt

Husholdninger

K01 Energiforbrug pr. indbygger 2010 200612.xlsx Erhverv Husholdninger

Erhverv i alt

K01 Energiforbrug pr. indbygger 2010 200612.xlsx

Figurerne viser hvor stor en andel af energiforbruget pr. indbygger, der forbruges af henholdsvis husholdninger og erhverv i kommunen og hele landet i 2010. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Langeland

Energiforbrug I DE SYDDANSKE KOMMUNER 2010

145

147 101

110

126

128

129

129

129

131

131

137

142

143

145

147

148

157

158

165

171

184

191

292

Energiforbrug pr-. indbygger

Figuren viser energiforbruget i gigajoule pr. indbygger i 2010 for de syddanske kommuner samt Syddanmark og hele landet. K02 Energiforbrug i de syddanske kommuner 2010 200612.xlsx

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Side 36

|

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 36

10-10-2013 15:53:47


KLIMA

8,6

8,6 5,7

6,5

6,8

7,2

7,3

7,5

7,6

8,0

8,4

8,5

8,5

8,5

8,6

8,6

9,0

9,1

9,3

9,3

10,6

10,9

11,1

17,4

CO2-udledning I DE SYDDANSKE KOMMUNER 2010

Figuren viser CO2-udledning (i ton) pr. indbygger i 2010 i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Bidrag til CO2-udledning pr. indbygger Udledning pr. indbygger 2010 (ton CO2) Langeland

Hele landet

Udvikling 2001-2010 pr. indbygger Langeland

Hele landet

Primære erhverv

1,6

1,0

29%

-22%

Fremstilling

1,4

2,2

-24%

-27%

Service

1,1

2,7

5%

-2%

Erhverv i alt

4,2

5,9

-1%

-16%

Husholdninger

3,8

3,0

-13%

-16%

Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO2-udledningen målt på udledning pr. indbygger. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 37

|

Side 37

10-10-2013 15:53:47


KLIMA

Udvikling i energiforbrug og CO2-udledning 2001-2010 Langeland

110

100

Energiforbrug (Langeland) Energiforbrug (DK)

90

CO2-udledning (Langeland) CO2-udledning (DK)

80

2001 = indeks 100 70 2001

2002

2003

Energiforbrug Hele landet

2004

2005

2006

Energiforbrug Langeland

2007

2008

CO2 Hele landet

2009

2010

CO2 Langeland

Figuren viser udviklingen i energiforbrug og CO2-udledning for kommunen og hele landet. K05 Udvikling i energiforbrug og CO2-udledning 2001-2010 200612.xlsx

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Energiforbrug og CO2-udledning pr. beskæftiget ­ — udvikling 2001-2010 59%

Primære erhverv

55%

19% 9%

Service

Husholdninger

CO2-udledning Energiforbrug

4%

Fremstilling

22% -13% 9%

Figuren viser udviklingen i relativt energiforbrug og CO2-udledning i kommunen fra 2001 til 2010. Primære erhverv, fremstilling og service måles i henholdsvis gigajoule og ton pr. beskæftiget (25-64 år) og husholdninger som henholdsvis gigajoule og ton pr. indbygger. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Side 38

|

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 38

CO2-udledning

Energiforbrug

10-10-2013 15:53:47


APPENDIKS

ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): • • • •

Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)

Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.

Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning.

Turisme Virksomheder, der udbyder produkter og aktiviteter, som knytter sig til fritids- og forretningsrejser.

Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, der indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

IT/kommunikation Virksomheder, der udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.

Medico/sundhed Virksomheder, der producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v.

KONTUR 2012

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 39

|

Side 39

10-10-2013 15:53:47


Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional Udviklingsplan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.

Se mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle

Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 40

10-10-2013 15:53:49


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.