Langeland KOMMUNE 2012
www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv
Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
Bosætning by & land erhvervsforhold uddannelse Klima
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 1
10-10-2013 15:52:35
INTRO
Tal til strategien Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der b eskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Kontur er en integreret del af den nye Regionale Udviklingsplan. Den viden og de oplysninger, der samles i Kontur, er vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter.
Indhold Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser By & Land / side 15 Befolkning Aldersfordeling
Med venlig hilsen Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Virksomhedsstørrelse Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Iværksætteri Regional Udvikling / Strategi & analyse
Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Afstand til uddannelsesstederne Klima / side 35 Energiforbrug CO2-udledning Appendiks / side 39
Kontur 2012 for Langeland Kommune er udgivet af Region Syddanmark
Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: Langeland Kommune Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: © Kort & Matrikelstyrelsen
Side 2
|
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 2
10-10-2013 15:52:35
BOSÆTNING
•
Befolkningstallet i de fleste af kommunens sogne er faldet siden 2007, og kommunens befolkning forventes at falde yderligere de næste 20 år. Gruppen under 65 år forventes at blevet mindre, mens aldersgruppen over 65 år forventes at vokse
•
Selvom befolkningstallet falder på grund af den store andel ældre, så kan kommunen alligevel tiltrække tilflyttere
•
Der er samlet set en nettotilflytning til kommunen,
idet faldet i antallet af tilflytninger fortsætter, mens stigningen i fraflytninger i 2010 er vendt til et fald. •
Mange unge mellem 16 og 23 flytter fra kommunen, men der er positiv nettotilflytning blandt de ældre aldersgrupper. Der er nettofraflytning blandt dem med lave indkomster og nettotilflytning blandt mere velstillede borgere
•
De gennemsnitlige kvadratmeterpriser i kommunen er blandt de laveste i hele Region Syddanmark
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 3
|
Side 3
10-10-2013 15:52:36
BOSÆTNING
Befolkningspyramide 2012 Hele landet
Langeland
Langeland
Hele landet
80+ år
631
411
70-79 år
785
680
1.151
1.273
1.095
1.100
439
520
50-59 år
402.682
412.359
355.579
356.197
329.269
338.625
339.639
356.708
0-9 år
460
360.621
362.464
10-19 år
652
350.783
341.428
20-29 år
370
710
60-69 år
30-39 år
531
519
214.943
186.312
40-49 år
817
872
146.864
83.965
315.132
331.188
Alder
13.000 indbyggere i kommunen B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx
B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx Mænd Kvinder
Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Sådan har befolkningen udviklet sig 2007-2012 Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2007 til 2012 i kommunen fordelt på sogne. over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper 2007-2012 og 2012-2032 0-24 år 2007-2012
25-64 år
2012-2032
2007-2012
65+ år
2012-2032
2007-2012
2012-2032
-14%
-22%
-10%
-23%
9%
26%
Syddanmark
1%
-7%
-3%
-8%
15%
45%
Hele landet
4%
-1%
-2%
-1%
16%
45%
Langeland
Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2007 til 2012 og forventet befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 for antallet af borgere i tre aldersgrupper (i pct.). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 4
|
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 4
10-10-2013 15:52:37
Langeland
BOSÆTNING
Langeland Syddanmark Hele landet
105
Indeks: 2011 = 100
Befolkningsfremskrivning 2012-2032
100
95
2012 = Indeks 100 90 2012
2017
2022
2027
2032
Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. År
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Langeland
FLYTninger 2001 og 2011 2001
Region Syddanmark
Hele landet
2011
B04_Befolkningsfremskrivning 2012-2032 150512.xlsx
Vækst 2001-2011 (%)
574
500
-12,9
98
67
-31,6
Samlet tilflytning
672
567
-15,6
Fraflytning
611
595
-2,6
Udvandring
60
46
-23,3
671
641
-4,5
1
-74
-
Tilflytning Indvandring
Samlet fraflytning Nettotilflytning
Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Langeland
UDVIKLING I FLYTninger 2001-2011 800
700
600
500 2001
2002
2003
Tilflytning
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Fraflytning
Figuren giver et billede af udviklingen fra 2001 til 2011. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Tilflytninger Fraflytninger Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik B06_Udvikling i flytninger 2001-2011 070612.xlsx
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 5
|
Side 5
10-10-2013 15:52:37
BOSÆTNING
Langeland
Hvem flytter Til og fra kommunen 2010-2011? 30
Antal flytninger
Antal flytninger
15
0 0 år
10 år
20 år
30 år
40 år
50 år
60 år
70 år
80 år
90 år
100 år
-15
-30
-45
Til
Fra
Netto
Alder
Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det Netto i 2010 og 2011. Både flytninger mellem Tilsamlede antal Fratil- og fraflyttere kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
B07_Hvem flytter til og fra kommunen 140512.xlsx
hvilke kommuner har nETTOTILFLYTNING 2011? over 500 100 til 500 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)
Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 6
|
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 6
10-10-2013 15:52:40
BOSÆTNING
FLYTNINGER TIL OG FRA Langeland 2009-2011 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50
top 10 over Tilflytninger Tilflyttere 2009-2011
Andel af samtlige tilflyttere
Svendborg
499
29,7%
Odense
163
9,7%
Faaborg-Midtfyn
109
6,5%
København
105
6,2%
Assens
49
2,9%
Nyborg
46
2,7%
Aarhus
29
1,7%
Lolland
26
1,5%
Nordfyns
26
1,5%
Kerteminde
24
1,4%
top 10 over fraflytninger Fraflyttere 2009-2011
Grøn viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til Langeland. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Langeland i perioden 2009-2011. Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2009-2011. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Andel af samtlige fraflyttere
Svendborg
627
34,9%
Odense
246
13,7%
København
112
6,2%
Faaborg-Midtfyn
104
5,8%
Nyborg
50
2,8%
Aarhus
41
2,3%
Kerteminde
31
1,7%
Lolland
26
1,4%
Slagelse
24
1,3%
Nordfyns
21
1,2%
NettotilFlytning fordelt på indkomst 2011 700.000+
8
400.000-699.999
7
300.000-399.999
-2
200.000-299.999
-3
100.000-199.999
-6
0-99.999
-80
Figuren viser nettotilflytning (tilflytning minus fraflytning) inden for forskellige indkomstintervaller 2011. Med i opgørelsen er kun indenlandske flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 7
|
Side 7
10-10-2013 15:52:46
BOSÆTNING
pendlingsmønstre i Kommunen 2001 og 2011 2001
Antal
909
990
8,9%
I procent af antal arbejdspladser
14,7%
20,3%
5,6 pct.point
Antal
1.186
1.648
39,0%
I procent af antal beskæftigede borgere
18,4%
29,8%
11,4 pct.point
-277
-658
-
Indpendling
Udpendling
Vækst 2001-2011
2011
Totalt antal
Nettoindpendling
Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og Center for Regional- og Turismeforskning (CRT, SAM-K)
Langeland
Pendling fordelt på uddannelsesniveau 2011 Indpendlere Udpendlere
785
448 358
317
283
211
52 Uden erhv. komp. Erhvervsfaglig udd.
70
KVU
52 MVU
62
LVU
Figuren viser antal indpendlere og udpendlere i kommunen, fordelt på højest fuldført uddannelse. Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående Indpendling Udpendling uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). B14_Pendling fordelt på uddannelse 2011 240812.xlsx Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)
Side 8
|
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 8
10-10-2013 15:52:46
BOSÆTNING
Udpendling fra Langeland 2001 og 2011 Langeland
1.000 901
2001 2011
750 Antal pendlere
583 500
250 144
187 117
140 38
59
41
14
0 Svendborg
Odense
Faaborg-Midtfyn
København
Esbjerg
Figuren viser udpendling i 2001 og i 2011 til de kommuner, som flest pendler til. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)
2001
2011
B15_Udpendling 2000 og 2010 290612.xlsx
Indpendling til Langeland 2001 og 2011 Langeland
800
2001 2011
666 610
Antal pendlere
600
400
200 99
83
48
36
14
21
18
15
0 Svendborg
Faaborg-Midtfyn
Odense
Nyborg
Lolland
Figuren viser indpendling i 2001 og i 2011 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)
2001
2011
B16_indpendling 2001 og 2011 290612.xlsx KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 9
|
Side 9
10-10-2013 15:52:47
BOSÆTNING
Så langt kan man komme! Fra Langeland i bil på: 0-30 min. 30-60 min.
Bogense
Fredericia
Otterup Middelfart
Kolding
Sorø
Munkebo rup
Slagelse Odense
Aarup
Nyborg
Skælskør
Assens Haderslev
ns
Korsør
Ringe
Faaborg Svendborg
ødekro Nordborg
Rudkøbing Sønderborg Marstal
Nakskov Maribo
Bogense
Fredericia
Otterup Middelfart
Kolding
Sorø
Munkebo rup
Slagelse Odense
Aarup
Nyborg
Korsør
Skælskør
Assens Haderslev
ns
Fra Langeland med offentlig transport på: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min.
Ringe
Faaborg Svendborg
ødekro Nordborg
Rudkøbing Sønderborg Marstal
Nakskov Maribo
Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byer er 50 km/t, på motortrafikveje og større landeveje 80 km/t, på motorveje 100/120 km/t og på andre veje er 70 km/t. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30, 60 og 90 minutter. Data er indsamlet i september 2012 Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk
Side 10
|
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 10
10-10-2013 15:52:53
BOSÆTNING
INDKOMST PR. INDBYGGER 2010 Område
Indkomst 2010
Fanø
245.258
Vejle
231.091
Middelfart
229.091
Fredericia
225.865
Kolding
225.344
Billund
223.941
Esbjerg
222.261
Kerteminde
219.356
Varde
217.015
Nyborg
215.552
Haderslev
215.294
Odense
214.503
Sønderborg
213.735
Svendborg
213.674
Aabenraa
212.691
Vejen
210.939
Assens
210.492
Faaborg-Midtfyn
209.718
Nordfyns
209.234
Ærø
206.825
Tønder
203.781
Langeland
201.819
Syddanmark
217.680
Hele landet
230.530
INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2010 over 228.000 kr. 215.000 til 228.000 kr. under 215.000 kr.
Både tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Udvikling i samlet indkomst pr. indbygger 2005-2010 Langeland
250.000
Indkomst pr. indbygger (kr.)
Langeland Syddanmark Hele landet 230.000
Øvrige syddanske kommuner
210.000
Figuren viser udviklingen i indkomst pr. indbygger fra 2005-2010 (løbende priser) i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet.
190.000
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik 170.000 2005
2006
2007
2008
2009
2010
B21_Udvikling i indkomst 2005-2010, 200812.xlsx
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 11
|
Side 11
10-10-2013 15:52:57
BOSÆTNING
INDKOMSTFORDELING 2010 Langeland
500.000+ kr.
300.000-399.999 kr.
Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Syddanmark og i hele landet.
200.000-299.999 kr.
Kilde: Region Syddanmark og
400.000-499.999 kr.
Danmarks Statistik 100.000-199.999 kr.
0-99.999 kr. 0%
Langeland
5%
10%
15%
Syddanmark
20%
25%
30%
Hele landet
51 Langeland
Syddanmark
Hele landet
Huspriser i alle landets kommuner 2011
B22 Indkomstfordeling i kommunen 2010 270612.xlsx
Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark
Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse 2011. Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen
Udvikling i huspriser 2001-2011 Langeland
15.000
Langeland Syddanmark Hele landet
Kvadratmeterpris (kr.)
13.000
11.000
Øvrige syddanske kommuner
9.000
Figuren viser udvikling i den gennemsnitlige kvadratmeterpris fra 2001 til 2011 (løbende priser) i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet.
7.000
5.000
Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet 3.000 2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
og Realkreditforeningen
B24_Udvikling i huspriser 2001-2011 160812.xlsx
Side 12
|
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 12
10-10-2013 15:53:01
BOSÆTNING
Huspriser i Syddanmark fordelt på kommuner og byer Kommune
Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m2)
By
Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)
Odense
12.608
Odense
13.210
Kolding
11.599
Kolding
13.313
Svendborg
10.766
Svendborg
12.561
Vejle
10.761
Vejle
13.286
Middelfart
10.758
Middelfart
12.518
Fanø
10.533
Kerteminde
10.487
Kerteminde
14.185
Munkebo
13.920
Esbjerg
10.280
Esbjerg
12.131
Ribe
10.252
Fredericia
10.186
Bramming
9.953
Fredericia
10.592 11.177
Nyborg
8.903
Nyborg
Billund
8.022
Billund
9.651
Grindsted
9.240
Sønderborg
7.948
Sønderborg
11.226
Nordborg
5.513 9.674
Nordfyns
7.722
Bogense
Varde
7.620
Varde
Haderslev
7.584
Haderslev
9.564
Vojens
7.472
Faaborg
9.408
Ringe
9.382
Faaborg-Midtfyn
7.383
10.317
Aabenraa
7.364
Rødekro
8.443
Assens
7.278
Assens
9.549
Vejen
6.870
Vejen
8.572
Ærø
5.782
Marstal
6.584
Langeland
5.484
Rudkøbing
8.161
Tønder
5.395
Tønder
Syddanmark
9.403
Byer
Aabenraa
10.179
7.218 11.691
Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2011 og 1. og 2. kvartal 2012.
Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 13
|
Side 13
10-10-2013 15:53:02
BOSÆTNING
Gennemsnitlig Husstandsindkomst
over 750.000 kr. 600.000 til 750.000 kr. 450.000 til 600.000 kr. 300.000 til 450.000 kr. under 300.000 kr.
Kortet viser kommunens største by opdelt på kvadrater (100mx100m). Farven angiver gennemsnitlig husstandsindkomst for de personer, der bor i kvadratet. Kvadrater med få husstande er af diskretionshensyn slået sammen. Kilde: Region Syddanmark, KMS og Danmarks statistik
Side 14
|
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 14
10-10-2013 15:53:20
BY & LAND
•
Størstedelen af byerne og landområderne i Langeland kommunen har oplevet en nedgang i befolkningens størrelse
•
To ud af 5 af kommunens borgere bor på landet, hvilket er langt over andelen i både Syddanmark og i landet som helhed
•
Samlet set sker det største fald i antallet af indbyggere på landet og i landsbyerne, mens mellembyerne oplever et mindre fald
•
Den aldersgruppe, som især er blevet større i Langeland Kommune er de ældre over 65 år, og denne stigning har været mest markant i de mellemstore byer og på landet
KONTUR 2012 2012 | Side 15
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 15
10-10-2013 15:53:21
BY & LAND
Befolkningsudvikling fordelt på Byer og Landområder 2007-2012
Farverne viser befolkningsudvikling i landområder og byer: over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct.
Cirklerne viser størrelsen af byerne: Mellembyer (2.000-10.000 indb.) Landsbyer (200-2.000 indb.) Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS
Befolkning 2007-2012 Antal indbyggere 2012 Langeland
5.500
-500
-8,2%
Landsbyer
3.000
-300
-8,9%
Mellembyer
4.500
-50
-1,5%
-
-
-
13.000
-850
-6,2%
På landet
230.900
-3.500
-1,5%
Landsbyer
189.300
3.500
1,9%
Mellembyer
256.900
4.700
1,9%
Større byer
521.100
8.900
1,7%
1.198.200
13.600
1,1%
På landet
837.400
-14.800
-1,7%
Landsbyer
660.500
8.800
1,4%
Mellembyer
873.500
20.700
2,4%
Større byer
3.186.200
123.500
4,0%
Total
5.557.600
138.200
2,6%
Total
Total Hele landet
Udvikling 2007-2012 (pct.)
På landet
Større byer Syddanmark
Udvikling 2007-2012
Tabellen viser antal indbyggere og befolkningsudvikling i kommunen, Syddanmark og hele landet, fordelt på landområde, landsbyer (200-2.000 indb.), mellembyer (2.000-10.000 indb.) og større byer (over 10.000 indb.). Note: Det samlede antal indbyggere i ovenstående tabel kan variere ift. tallet på side 4, da ikke alle indbyggere kan placeres i enten land- eller byområde. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS
Side 16
|
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 16
10-10-2013 15:53:21
BY & LAND
Hvor bor borgerne 2012? På landet
Landsbyer
Land
Landsbyer
42%
19%
Langeland
15%
23%
Syddanmark Hele landet
Langeland
16%
12%
Syddanmark Hele landet
Mellembyer Byer
Figurerne viser, hvor stor en andel af befolkningen, der i 2012 bor henholdsvis på landet, i landsbyer (200-2.000 indb.) og i mellembyer (2.000-10.000 indb.). 35% Langeland
21%
16%
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Syddanmark Hele landet
huspriser på landet og i byerne Gennemsnitspris (kr. pr. m2)
Antal handler På landet
64
4.154
Landsbyer
30
4.677
Mellembyer
38
8.663
Større byer
-
-
Tabellen viser antallet af handler og den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse på landet, i landsbyer (200-2.000 indb.), i mellembyer (2.000-10.000 indb.) og i større byer (over 10.000 indb.). I opgørelsen indgår handler foretaget i perioden 3. og 4.kvartal 2011 og 1. og 2. kvartal i 2012. Kilde: Region Syddanmark og OIS
KONTUR 2012 | Side 17
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 17
10-10-2013 15:53:22
LAND BY & LAND OG BY
Aldersfordeling 2012
LB05_Aldersfordeling 2012 100712.xlsx
På landet
Landsbyer
Mellembyer
Langeland
18%
4%
53%
15% 3%
18%
46%
5%
0-18 år 0-18 år
25%
19-24 år
36%
50%
19-24 år 25-64
65+ år
27%
25-64 år
65 år +
Figuren viser aldersfordelingen i kommunen fordelt på landet, i landsbyer (200-2.000 indb.) og i mellembyer (2.000-10.000 indb.). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
aldersudvikling 2007-2012 LB06_Aldersudvikling 2007-2012 2. udgave 170912.xlsx
Langeland
15%
0-18 år 19-24 år 25-64 år 65 år +
Procent
0%
-15%
-30% På landet
Landsbyer
Mellembyer
Figuren viser aldersudvikling i kommunen i 0-18 forskellige år 19-24aldersgrupper, år 25-64 65+på år landet, i landsbyer (200-2.000 indb.) og i mellembyer (2.000-10.000 indb.). Byerne er kategoriseret efter deres status i 2012. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 18
|
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 18
10-10-2013 15:53:22
ERHVERVSFORHOLD
•
•
Langeland Kommune har ca. 4.800 arbejdspladser og dermed 71 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i alderen 25-64 år. Har man en bil, kan man fra Rudkøbing nå op til 132.000 arbejdspladser inden for en time. Langeland har oplevet et fald i arbejdspladser i perioden 2009-2011. Faldet er større end det gennemsnitlige fald på regions- og landsniveau. Kun inden for Medico/sundhed har der været en positiv vækst i antallet af arbejdspladser. De resterende erhverv har haft en negativ vækst og specielt IT/
kommunikation og Møbler/beklædning har været hårdt ramt •
Kommunen har flest private arbejdspladser inden for Fødevarer og Bygge/bolig. Kommunen er specialiseret inden for Energi/miljø, Fødevarer og Turisme
•
Andelen af nye virksomheder ligger pænt, ligesom de nye virksomheders jobandele ligger pænt. Det tyder på at de nye virksomheder og iværksættere trives i kommunen.
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 19
|
Side 19
10-10-2013 15:53:23
ERHVERVSFORHOLD
Arbejdspladser i de syddanske kommuner 2011
Arbejdspladser pr. 100 indbyggere 2011
Antal arbejdspladser (heraf private)
Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)
Assens
15.067
(10.441)
69
(48)
Billund
16.973
(13.389)
126
(99)
Esbjerg
58.288
(38.039)
96
(63)
1.045
(695)
61
(41)
26.098
(16.498)
99
(63)
Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn
19.285
(12.548)
72
(47)
Haderslev
24.106
(14.921)
83
(51)
Kerteminde
10.008
(7.539)
82
(62)
Kolding
48.315
(35.039)
103
(75)
Langeland
4.870
(3.046)
71
(44)
Middelfart
16.028
(10.374)
81
(52)
Nordfyns
9.828
(6.703)
62
(43)
Nyborg
11.343
(6.453)
69
(39)
Odense
96.057
(57.301)
97
(58)
Svendborg
23.951
(13.826)
78
(45)
Sønderborg
33.838
(22.312)
88
(58)
Tønder
17.561
(11.903)
87
(59)
Varde
22.033
(15.314)
85
(59)
Vejen
18.275
(13.621)
83
(62)
Vejle
50.872
(33.997)
90
(60)
Ærø
2.441
(1.553)
73
(47)
Aabenraa Syddanmark Hele landet
27.190
(18.312)
87
(59)
553.472
(363.824)
88
(58)
2.667.424 (1.724.445)
91
(59)
Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 år 87 til 179 73 til 87 0 til 73
Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år. I parentes vises antal arbejdspladser i det private. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Arbejdspladser i Kommunen 2011 Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2011 1000 til 2.000 300 til 1000 0 til 300
Rudkøbing
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 20
|
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 20
10-10-2013 15:53:26
ERHVERVSFORHOLD
-4,8%
-6,2% -4,8% -4,8%
-16,8% -6,2% -6,2%
-10,8%-16,8% -16,8%
-5,1% -5,1% -5,1%
-5,2% -5,2% -5,2% -5,5% -5,5% -5,5% -5,7% -5,7% -5,7% -6,0% -6,0% -6,0% -6,0% -6,0% -6,0% -6,6% -6,6% -6,6% -7,3% -7,3% -7,3% -7,4% -7,4% -7,4% -7,7% -7,7% -7,7% -7,7% -7,7% -7,7% -7,9% -7,9% -7,9% -8,1% -8,1% -8,1% -8,8% -8,8% -8,8% -10,8% -10,8%
-5,0% -5,0% -5,0%
-4,5% -4,5% -4,5%
-4,5% -4,5% -4,5%
1,7%
Figuren viser udviklingen i antallet af arbejdspladser i de syddanske kommuner, i regionen og i hele landet i perioden 2009-2011.
-3,9% -3,9% -3,9%
1,7%1,7%
2,2% 2,2% 2,2%
UDvikling i antal arbejdspladser 2009-2011
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Adgang til arbejdspladser 2012 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Region Syddanmark og CVR
Kommune
Antal beskæftigede borgere
Antal årsværk inden for 30 min. fra den største by i kommunen
Antal årsværk inden for 60 min. fra den største by i kommunen
Assens
19.231
27.000
254.000
Billund
13.071
37.000
326.000
Esbjerg
54.500
57.000
215.000
1.514
38.000
116.000
Fredericia
23.065
113.000
478.000
Faaborg-Midtfyn
23.702
43.000
163.000
Haderslev
26.049
77.000
330.000
Kerteminde
10.655
93.000
230.000
Kolding
43.650
136.000
504.000
Langeland
5.528
23.000
132.000
Middelfart
17.864
134.000
459.000
Nordfyns
13.775
90.000
238.000
Nyborg
13.974
116.000
311.000
Odense
86.683
106.000
268.000
Svendborg
26.393
93.000
187.000
Sønderborg
33.658
40.000
106.000
Tønder
18.361
15.000
101.000
Varde
25.140
59.000
246.000
Vejen
20.607
86.000
377.000
Vejle
52.607
153.000
595.000
Ærø
2.765
1.400
1.400
27.369
58.000
205.000
Fanø
Aabenraa
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 21
|
Side 21
10-10-2013 15:53:27
650.000 to 700.000 400.000 til 700.000 650.000 to 700.000 600.000 to 700.000 650.000 650.000 600.000 650.000 650.000 to 700.000 Årsværk 2012 550.000 600.000 600.000 to 650.000 550.000 600.000 600.000 to 650.000 Under 400.000 500.000 550.000 550.000 to 600.000 ERHVERVSFORHOLD Årsværk 2012 500.000 to 600.000 550.000 550.000 450.000 500.000 500.000 to 550.000 300.000 400.000 Under 400.000 450.000 500.000 500.000 to 550.000 400.000 450.000 450.000 200.000 to 500.000 300.000 400.000 450.000 450.000 to 500.000 300.000 400.000 400.000 100.000 to 450.000 200.000 to 450.000 Adgang 400.000 til arbejdspladser 200.000 300.000 0 to 100.000 100.000 to 200.000 Årsværk 2012 0 to 100.000 Årsværk 2012 Over 700.000 Årsværk 2012 Over 700.000 Årsværk Antal arbejdspladser indenfor2012 Årsværk 2012 Over 700.000 Årsværk 2012 en times kørsel i bil: 850.000 to 900.000 Over 700.000 Årsværk 2012 400.000 til 700.000 850.000 to 900.000 Under 400.000 Årsværk 2012 800.000 850.000 850.000 to 900.000 400.000 900.000 Under 800.000 850.000 850.000 to 900.000 Under 400.000 650.000 to 700.000 400.000 til 700.000 750.000 800.000 800.000 850.000 300.000 to 400.000 750.000 to 800.000 800.000 850.000 600.000 300.000 600.000 to to 400.000 650.000 700.000 750.000 750.000 800.000 200.000 300.000 300.000 400.000 650.000 to 700.000 700.000 750.000 750.000 800.000 200.000 to 300.000 550.000 to to 200.000 600.000 300.000 700.000 750.000 100.000 200.000 300.000 600.000 to 650.000 700.000 750.000 100.000 to 500.000 to 200.000 550.000 0 0 to 100.000 100.000 200.000 550.000 to 600.000 0 to 100.000 450.000 to 100.000 500.000 0 to 500.000 550.000 400.000 to 450.000 450.000 to 500.000 Årsværk 2012 400.000 to 450.000 Årsværk 2012 400.000 til 700.000 Årsværktil2012 400.000 700.000 400.000 til Årsværk 2012 650.000700.000 to 700.000 650.000 to 700.000 Over 700.000 600.000 to 650.000 650.000 700.000 Årsværk 2012 600.000 to 650.000 550.000 to 600.000 850.000 900.000 600.000 650.000 Over 700.000 550.000 to 600.000 500.000 800.000 to 550.000 850.000 550.000 600.000 500.000 850.000 to 550.000 900.000 450.000 750.000 to 500.000 800.000 500.000 550.000 450.000 800.000 to 500.000 850.000 400.000 700.000 to 450.000 750.000 450.000 500.000 400.000 750.000 to 450.000 800.000 400.000 to 450.000 700.000 to 750.000
2012
Årsværk 2012 Årsværk 2012 Farverne påOver kortet viser hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil fra det pågældende område. 700.000 Årsværk 2012 Over 700.000 Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Over 700.000 850.000 to 900.000 850.000 Kilde: Region Syddanmark og CVR to 900.000 800.000 850.000 to 850.000 900.000 800.000 to 850.000 750.000 800.000 to 800.000 850.000 750.000 to 800.000 700.000 toVirksomhedsstørrelse 750.000 750.000 800.000 Job fordelt påto 700.000 750.000 700.000 to 750.000 Område
1-9 job
10-19 job
20-49 job
2011 50+ job
Job i alt
Langeland
33,4%
16,2%
21,5%
28,9%
5.000
Syddanmark
23,2%
14,5%
19,3%
43,0%
573.971
Hele landet
21,7%
13,2%
18,3%
46,8%
2.775.513
Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes størrelse for kommunen. Bemærk at et job her ikke er lig et årsværk, én person kan derfor godt have flere job. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 22
|
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 22
10-10-2013 15:53:28
ERHVERVSFORHOLD
arbejdsstyrke og beskæftigelse 2002-2011
Langeland
Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke (Langeland) Beskæftigelse (DK) Beskæftigelse (Langeland) Figuren viser udvikling i andel af de 25-64 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet.
Andel af befolkningen (%) Andel af befolkningen 25-64 år (%)
80
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
75
70
65 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
2010
2011
Arbejdsstyrke (Langeland) Beskæftigelse (Langeland) Arbejdsstyrke (DK) Beskæftigelse (DK)
Hvad laver de 25-64 årige? Langeland
Selvstændige Lønmodtagere Ledige Pensionister Øvrige uden for arbejdsstyrken
E07_Arbejdsstyrke og Beskæftigelse 2002-2011 1. træk 040612.xlsx
Langeland
8,8
Hele landet
57,8
5,8
0%
3,4
68,6
20%
20,4
2,7 11,4
40%
60%
80%
9,6
11,5
100%
Procent
Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2011. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Selvstændige
Lønmodtagere
Arbejdsløse
Pensionister
Uden for arbejdsstyrken
sydfyn og øerne E08_Hvad laver de 25-64 årige 1. træk 130612.xlsx
Udvikling I Ledighed 2000-2017, Sydfyn og øerne 2.000
Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Sydfyn og øerne (Langeland, Svendborg og Ærø Kommuner).
Antalarbejdsløse ledige Antal
1.500
De stiplede linier er fremskrevne tal. 1.000
Datakilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) 500
Kvinder 0 2000
2005
2010
Mænd
2015
År Mænd
Kvinder
E09_Udvikling i ledighed240912.xlsx
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 23
KONTUR 2012
|
Side 23
10-10-2013 15:53:28
ERHVERVSFORHOLD
arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2011 Langeland
Hele landet
Hele landet
Langeland
3.046 63%
Offentlige sektor
Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser
942.979 35%
1.824 37% 1.724.445 65%
Langeland
Offentlige sektor
Private sektor
Hele landet
Private sektor
E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 310512.xlsx
E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 310512.xlsx
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
Kommunens erhvervsstruktur - privat sektor 2011 Langeland
Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0
5
10
15
20
25 procent
Langeland
Syddanmark
Hele landet
Figuren viser fordelingen af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk Langeland Syddanmark Hele landet
E11_Erhvervsstruktur 2011 privat sektor 310512.xlsx
Ressourceområder – hvad er det? Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): • • • •
Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)
Se appendiks, s. 39, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde.
Side 24
|
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 24
10-10-2013 15:53:29
ERHVERVSFORHOLD Langeland
Bygge/bolig Fødevarer Energi/miljø
Figuren viser udvikling i antallet af arbejdspladser i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.
Møbler/beklædning IT/kommunikation Øvrige Alle private erhverv -40
-30
-20
-10
0
10
procent
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
E13_ Erhvervsspecialisering 2012 310512.xlsx
Langeland
Hele landet
procent
Hele landet
Langeland
erhvervsspecialisering 2011 Langeland
Langeland
Turisme Transport
Andel af samlede besæftigelse
Udvikling i erhvervsstrukturen 2009-2011
Medico/sundhed Offentlige sektor
Energi/miljø Fødevarer Turisme Medico/sundhed
FigurenE12_Udvikling viser kommunens andel af arbejdspladser i erhvervsstrukturen. 2009-2011 010612.xlsx i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde.
Bygge/bolig Transport Møbler/beklædning
Den stiplede linje viser kommunens samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet.
0,18
Øvrige erhverv IT/kommunikation 0,0
0,1
Langeland
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik,
0,2
0,3
0,4
0,5
procent
bearbejdet af e-Statistik.dk
Detaljeret erhvervsstruktur 2011 Ressourceområde Fødevarer
Primære erhverv
Fremstillingserhverv
Støtteerhverv Serviceerhverv
I alt
375
116
2
363
856
Møbler
-
15
-
11
26
Beklædning
-
9
-
45
54
Turisme
-
-
-
137
137
10
115
2
557
684
IT/kommunikation
-
1
0
72
73
Transport
-
1
-
192
193
Energi/miljø
0
214
-
76
290
Medico/sundhed
-
87
-
96
183
-
133
-
349
482
385
691
4
1.898
2.978
Bygge/bolig
Øvrige I alt
Erhvervsspecialisering:
lidt specialiseret
specialiseret
meget specialiseret
Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne. Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 25
|
Side 25
10-10-2013 15:53:29
ERHVERVSFORHOLD Langeland figur
styrker og svagheder Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2010-2011
12% Medico/sundhed 8%
4% Turisme
Transport
Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan
0% Øvrige erhverv -4%
-8%
Gns. vækst i beskæftigelse i kommunen
Bygge/bolig Fødevarer Møbler/beklædning IT/kommunikation Energi/miljø
-12%
Svag 0
Neutral 1
Stærk 2
Erhvervsspecialisering
Meget3stærk
Erhvervsspecialisering
Antal beskæftigede:
Få
Vækst i beskæftigelse på landsplan 2010-2011:
Mange
Høj Mellem Lav
E15_Styrker og svagheder 2010-2011 050712, 2. træk.xlsx
Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen, fordelt på ressourceområder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
BNP/indbygger
kr. 315.629
kr. 285.348
kr. 444.604
kr. 403.066
kr. 343.003
kr. 319.098
kr. 312.864
kr. 301.727
kr. 287.448
kr. 284.921
kr. 275.021
kr. 272.111
kr. 259.145
kr. 248.803
kr. 239.764
kr. 234.626
kr. 229.654
kr. 229.185
kr. 226.535
kr. 221.603
kr. 219.872
kr. 199.386
kr. 197.334
kr. 198.238
bnp pr. indbygger 2010
Figuren viser BNP (bruttonationalprodukt) pr. indbygger i de 22 kommuner, i Syddanmark og i hele landet i 2010. BNP er opgjort i løbende priser. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)
Side 26
|
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 26
10-10-2013 15:53:30
ERHVERVSFORHOLD
Antal Nye Virksomheder 2009 Nyetablerede virksomheder
Andel Nye virksomheder
Etableringsrate
13
7,0%
Kolding
279
7,0%
Vejle
338
6,9%
Svendborg
163
6,6%
Odense
444
6,5%
Nyborg
70
6,5%
Assens
109
6,3%
Aabenraa
150
6,3%
Fredericia
114
6,2%
Middelfart
113
6,2%
Fanø
Esbjerg
255
6,0%
Billund
66
6,0%
Langeland
31
5,9%
Sønderborg
135
5,8%
Varde
123
5,7%
47
5,6%
Vejen
104
5,6%
Haderslev
106
5,1%
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik,
Faaborg-Midtfyn
112
5,0%
bearbejdet af e-Statistik.dk
Tønder
79
5,0%
Nordfyns
60
5,0%
Kerteminde
9
3,0%
Syddanmark
2.920
6,1%
Hele Landet
16.060
6,7%
Ærø
Etableringsrate 2009 6,5 til 9,5 pct. 5,5 til 6,5 pct. 3,0 til 5,5 pct.
Tabellen viser antal nyetabelerede virksomheder og etableringsrate i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik,
bearbejdet af e-Statistik.dk E19_Nye virksomheders etableringsrate 2001-2009 310512.xlsx
Nye virksomheder 2001-2009 11%
Langeland Syddanmark Hele landet
Etableringsrate
10%
9%
Figuren viser udvikling i andel nye virksomheder i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.
8%
7%
6%
Kilde: Region Syddanmark og
5% 2001
Danmarks Statistik,
2002
2003
Langeland
2004
2005
Hele Landet
Langeland
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 27
2006
2007
2008
2009
bearbejdet af e-Statistik.dk
Region Syddanmark
KONTUR 2012
|
Side 27
10-10-2013 15:53:32
ERHVERVSFORHOLD
Iværksætteri – overlevelse og jobvækst 7 Billund 6
Jobskabelse
5
4
Varde
3
2
Fredericia Sønderborg Esbjerg Kolding Middelfart Odense Aabenraa Nyborg Vejen Svendborg Haderslev Assens Ærø
Fanø
Nordfyns
Langeland
Kerteminde
Faaborg-Midtfyn
Tønder Vejle
1
0 49%
51%
53%
55%
57%
59%
61%
63%
65%
Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2005 og 2006, der stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2010 og 2011 - 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Langeland Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
E20 Iværksætteri - overlevelse og jobvækst 150612.xlsx
8,6%
8,1%
14,7%
11,5%
10,3%
10,0%
9,6%
9,8%
9,3%
9,2%
9,3%
8,5%
8,1%
8,4%
7,8%
7,7%
7,8%
7,0%
7,0%
7,0%
6,9%
6,9%
6,6%
6,3%
De nye virksomheders jobandel
Søjlerne viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2005-2009) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2011. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk Side 28
|
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 28
E21_De nye virksomheders jobandel 200812.xlsx
10-10-2013 15:53:33
UDDANNELSE
•
Uddannelsesniveauet er betydeligt lavere end i hele landet, idet der er færre med en videregående uddannelse (især LVU) og flere med en erhvervsfaglig uddannelse eller ingen uddannelse
•
Pigerne fra 2010-årgangen vil være i nærheden af målsætningen om, at mindst 95 pct. skal have mindst en ungdomsuddannelse, mens drengene vil ligge langt under pigerne.
•
Pigerne vil ligge et godt stykke under målsætningen om at mindst 60 pct. skal have en videregående uddannelse, og drengene vil ligge endnu lavere
•
En del flytter fra Langeland Kommune, og det er samtidig fraflytterne, der i langt højere grad får en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Både dem, der har været væk fra kommunen, men er kommet tilbage, og (især) dem der aldrig har været væk fra kommunen har et lavere uddannelsesniveau
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 29
|
Side 29
10-10-2013 15:53:37
UDDANNELSE
Grundskole
Gymnasial udd.
Erhvervsfaglig udd.
KVU
MVU
LVU
I alt - pct.
Langeland
31,6
3,3
47,3
3,0
12,2
2,6
100
Syddanmark
24,5
4,8
42,5
5,4
16,3
6,6
100
Hele landet
22,3
6,2
38,6
5,4
16,1
11,4
100
Uddannelsesniveau 2011 Tabellen viser indbyggere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse (i pct.). Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Bachelorer har tidligere været opgjort som MVU, men de indgår nu i LVU. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik U02_ Beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2011 310512.xlsx
11,3%
16,6%
42,4%
43,8%
14,5%
14,6%
47,7%
12,7%
13,8%
12,5%
12,6%
11,5%
11,6%
10,9%
10,7%
10,8%
10,6%
9,5%
9,9%
9,1%
9,0%
8,8%
8,5%
8,7%
7,5%
7,1%
7,2%
beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2011
U03_ Beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2011 310512.xlsx
beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2011
47,6%
47,5%
46,4%
44,0%
43,8%
42,4%
40,4%
40,1%
39,3%
38,9%
38,7%
38,4%
38,1%
37,1%
36,9%
36,6%
36,2%
35,8%
34,8%
32,9%
32,6%
Langeland
De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i kommunen. Offentlig sektor inkluderer offentligt ejede selskaber. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk Langeland
Side 30
|
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 30
10-10-2013 15:53:38
UDDANNELSE
De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år Andel med mindst en ungdomsuddannelse Drenge
Piger
Andel med videregående uddannelse Drenge
Piger
Assens
87%
94%
45%
62%
Billund
91%
93%
44%
61%
Esbjerg
89%
92%
51%
60%
Fanø
86%
92%
45%
61%
Fredericia
85%
92%
45%
56%
Faaborg-Midtfyn
87%
91%
45%
56%
Haderslev
89%
95%
43%
63%
Kerteminde
88%
90%
45%
56%
Kolding
90%
92%
46%
62%
Langeland
85%
92%
36%
49%
Middelfart
88%
92%
48%
59%
Nordfyns
88%
93%
43%
60%
Nyborg
87%
90%
43%
57%
Odense
86%
91%
49%
64%
Svendborg
87%
92%
48%
62%
Sønderborg
90%
93%
45%
61%
Tønder
90%
94%
41%
59%
Varde
91%
93%
47%
62%
Vejen
90%
93%
45%
59%
Vejle
89%
92%
50%
62%
Ærø
87%
94%
46%
60%
Aabenraa
88%
93%
43%
60%
Syddanmark
88%
92%
47%
61%
Hele landet
88%
92%
47%
60%
Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2010. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregående uddannelse. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet
Udvikling i beskæftigede 2011-2021 Sydfyn og øer
U06_udvikling i antal beskæftigede 2011-2021 040912.xlsx
Sydfyn & øerne
Uden kompetencegivende udd.
-850 100
Erhvervsfaglig udd.
100
KVU
0
MVU 400
-250
LVU Alle uddannelser
Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2011 til 2021. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner). Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 31
|
Side 31
10-10-2013 15:53:38
UDDANNELSE
bopæl - 15 år efter grundskolen De tre følgende kort viser hvor stor en andel af de unge, der henholdsvis er blevet i kommunen, er vendt tilbage til kommunen eller er flyttet væk fra kommunen. • Fortsat bosat i kommunen: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og som var bosat i kommunen i alle de følgende 15 år • Hjemvendte: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og flyttede væk, men igen var bosat i kommunen 15 år senere • Fraflyttere: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere.
Fortsat bosat i kommunen Andel fortsat bosat i kommunen: 30 til 40 pct. 20 til 30 pct. 8 til 20 pct.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Hjemvendte Andel, der er vendt hjem: 19 til 20 pct. 16 til 19 pct. 13 til 16 pct.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 32
|
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 32
10-10-2013 15:53:38
UDDANNELSE
Fraflyttere Andel, der er flyttet væk: 65 til 77 pct. 55 til 65 pct. 44 til 55 pct.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Andel med mvu eller lvu — 15 år efter grundskolen Fortsat bosat i kommunen
Tabellen viser andelen med mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 19931995, fordelt på bopæl. Tilflyttere: De unge, der bor i kommunen 15 år efter, at de har forladt grundskolen i anden kommune i 1993-1995. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Hjemvendte
Fraflyttere
Tilflyttere
Assens
9%
31%
46%
25%
Billund
8%
28%
45%
17%
Esbjerg
23%
31%
51%
39%
Fanø
20%
26%
53%
53%
Fredericia
13%
29%
44%
34%
5%
28%
46%
25%
Haderslev
14%
28%
45%
28%
Kerteminde
12%
25%
42%
24%
Kolding
14%
32%
46%
42%
Langeland
8%
31%
40%
23%
Middelfart
10%
28%
44%
37%
Nordfyns
9%
20%
40%
26%
Nyborg
17%
34%
42%
22%
Odense
29%
35%
44%
51%
Svendborg
16%
21%
47%
41%
Sønderborg
12%
36%
56%
39%
Tønder
9%
25%
45%
22%
Varde
16%
30%
47%
27%
Vejen
9%
27%
47%
26%
Vejle
16%
36%
48%
38%
Ærø
0%
17%
36%
37%
11%
28%
49%
24%
Faaborg-Midtfyn
Aabenraa
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 33
|
Side 33
10-10-2013 15:53:38
UDDANNELSE
Hvor langt er deR til Gymnasierne? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste:
Tørring
Grindsted Vejle
Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF)
Varde Fredericia Kolding
Esbjerg
Middelfart
Vejen
Søndersø Odense Nyborg
Ribe Glamsbjerg
Haderslev
Ringe Toftlund Oure Faaborg Aabenraa
Svendborg
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik
Tønder
Sønderborg Marstal
Hvor Langt er der til de Erhvervsfaglige uddannelser? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste:
Grindsted Vejle
Teknisk skole Handelsskole Øvrige
Varde Fredericia Kolding
Esbjerg Vejen
Middelfart
Bramming Odense Ribe
Nyborg Glamsbjerg
Haderslev
Nakkebølle
Aabenraa
Tønder
Svendborg
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik
Gråsten Sønderborg
Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet september 2012. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen
Side 34
|
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 34
10-10-2013 15:53:44
KLIMA
•
Energiforbrug og CO2–udledning pr. indbygger er i Langeland lidt lavere end gennemsnittet i regionen og på landsplan
•
Energiforbruget har fulgt udviklingen på landsplan og har ikke ændret sig meget de seneste 10 år. CO2– udledningen er faldet i samme periode, men dog ikke lige så meget som på landsplan
•
Husholdningerne har som de eneste været i stand til at sænke deres CO2–udledning pr. indbygger på trods af, at deres energiforbrug er vokset lidt
Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO2-udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her kan du finde rapporten ’Energiregnskaber’, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige.
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 35
|
Side 35
10-10-2013 15:53:46
KLIMA
Energiforbrug pr. indbygger 2010 Hele landet
Langeland
Langeland Langeland
Hele Helelandet landet
39%
46%
54%
Husholdninger
61%
Erhverv i alt
Husholdninger
K01 Energiforbrug pr. indbygger 2010 200612.xlsx Erhverv Husholdninger
Erhverv i alt
K01 Energiforbrug pr. indbygger 2010 200612.xlsx
Figurerne viser hvor stor en andel af energiforbruget pr. indbygger, der forbruges af henholdsvis husholdninger og erhverv i kommunen og hele landet i 2010. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Langeland
Energiforbrug I DE SYDDANSKE KOMMUNER 2010
145
147 101
110
126
128
129
129
129
131
131
137
142
143
145
147
148
157
158
165
171
184
191
292
Energiforbrug pr-. indbygger
Figuren viser energiforbruget i gigajoule pr. indbygger i 2010 for de syddanske kommuner samt Syddanmark og hele landet. K02 Energiforbrug i de syddanske kommuner 2010 200612.xlsx
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 36
|
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 36
10-10-2013 15:53:47
KLIMA
8,6
8,6 5,7
6,5
6,8
7,2
7,3
7,5
7,6
8,0
8,4
8,5
8,5
8,5
8,6
8,6
9,0
9,1
9,3
9,3
10,6
10,9
11,1
17,4
CO2-udledning I DE SYDDANSKE KOMMUNER 2010
Figuren viser CO2-udledning (i ton) pr. indbygger i 2010 i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Bidrag til CO2-udledning pr. indbygger Udledning pr. indbygger 2010 (ton CO2) Langeland
Hele landet
Udvikling 2001-2010 pr. indbygger Langeland
Hele landet
Primære erhverv
1,6
1,0
29%
-22%
Fremstilling
1,4
2,2
-24%
-27%
Service
1,1
2,7
5%
-2%
Erhverv i alt
4,2
5,9
-1%
-16%
Husholdninger
3,8
3,0
-13%
-16%
Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO2-udledningen målt på udledning pr. indbygger. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 37
|
Side 37
10-10-2013 15:53:47
KLIMA
Udvikling i energiforbrug og CO2-udledning 2001-2010 Langeland
110
100
Energiforbrug (Langeland) Energiforbrug (DK)
90
CO2-udledning (Langeland) CO2-udledning (DK)
80
2001 = indeks 100 70 2001
2002
2003
Energiforbrug Hele landet
2004
2005
2006
Energiforbrug Langeland
2007
2008
CO2 Hele landet
2009
2010
CO2 Langeland
Figuren viser udviklingen i energiforbrug og CO2-udledning for kommunen og hele landet. K05 Udvikling i energiforbrug og CO2-udledning 2001-2010 200612.xlsx
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Energiforbrug og CO2-udledning pr. beskæftiget — udvikling 2001-2010 59%
Primære erhverv
55%
19% 9%
Service
Husholdninger
CO2-udledning Energiforbrug
4%
Fremstilling
22% -13% 9%
Figuren viser udviklingen i relativt energiforbrug og CO2-udledning i kommunen fra 2001 til 2010. Primære erhverv, fremstilling og service måles i henholdsvis gigajoule og ton pr. beskæftiget (25-64 år) og husholdninger som henholdsvis gigajoule og ton pr. indbygger. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 38
|
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 38
CO2-udledning
Energiforbrug
10-10-2013 15:53:47
APPENDIKS
ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): • • • •
Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)
Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.
Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning.
Turisme Virksomheder, der udbyder produkter og aktiviteter, som knytter sig til fritids- og forretningsrejser.
Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, der indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.
IT/kommunikation Virksomheder, der udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.
Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.
Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.
Medico/sundhed Virksomheder, der producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v.
KONTUR 2012
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 39
|
Side 39
10-10-2013 15:53:47
Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional Udviklingsplan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.
Se mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv
Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle
Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 40
10-10-2013 15:53:49