2015
FÅ KONTUR PÅ DIN iPAD
KOMMUNEPROFIL INDBYGGERPROFIL BORGERVINKEL
REGION SYDDANMARK
www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/kontur
Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
INTRO
Det gode liv som vækstskaber Effektive strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Kontur er en integreret del af videninitiativet i den regionale udviklingsplan, der arbejder med visionen om det gode liv som vækstskaber.
INDHOLD KOMMUNEPROFIL / side 4 Beskæftigelse
Kontur 2015 sætter det gode liv i centrum. Den syddanske vækst er i stigende grad afhængig af investeringer i forbedring af borgernes rammer. Investeringer i uddannelse, sundhed, infrastruktur og tryghed er helt centrale, hvis man vil tiltrække og fastholde kreative, engagerede og produktive borgere. Men det kræver viden om, hvad der kan forbedre rammerne for borgernes liv.
Erhvervsstruktur
Med venlig hilsen
INDBYGGERPROFIL / side 20
Iværksætteri Klima Huspriser
Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Regional Udvikling / Strategi & analyse
Indkomst Uddannelse Sundhed Tryghed
BORGERVINKEL / side 40 Sundhed Tryghed Relationer Kontur 2015 for Region Syddanmark er udgivet af Region Syddanmark.
Selvrealisering Omgivelser
Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Forside: Region Syddanmark Foto: Lasse Hyldager og colourbox.com Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort:
Udvikling Tilfredshed med livet
Region Syddanmark og © Kort & Matrikelstyrelsen
KONTUR 2015
2
INTRO • • •
INTRO
eli gh
uk tiv
ite t
ejd
ed
Arb
Sun d
g æn
Pr od
e ftigels Beskæ
g Til
Kontur 2015 sætter det gode liv i centrum. Udover at levere opdateret viden om kommunen og dens indbyggere bidrager Kontur til at skabe et samlet billede af, hvordan det går med det gode liv i kommunen i de tre hovedkapitler: Kommuneprofil, Indbyggerprofil og Borgervinkel.
hed
Måling af det gode liv ed
h yg Tr
spl
ads er
Klima
Relationer ingsBefolkn g udviklin
st
Se l
kom
Ind
Målingen af det gode liv indeholder en række indikatorer og på side 49 i Kontur findes en samlet oversigt over indikatorerne.
vr ea l
se el
ise
alitet
rin
g
r
Krimin
e ivels Omg
Ud
Su nd he d
n
n da
REGION SYDDANMARK I TAL ARBEJDSPLADSER
INDBYGGERE
1.206.900
550.657
BEFOLKNINGSUDVIKLING
STØRSTE KOMMUNER:
(2010-2015):
ODENSE (197.600) ESBJERG (115.500) VEJLE (110.800)
0,5%
ANDEL I BESKÆFTIGELSE (25-64 ÅRIGE):
73,7% KONTUR 2015
3
INTRO • • •
KOMMUNEPROFIL Region Syddanmark Der er 550.657 arbejdspladser i Region Syddanmark. Det svarer til 90 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Antallet af arbejdspladser i regionen er faldet med 1,0 pct. siden 2011.
INDHOLD Beskæftigelse Erhvervsstruktur
Der er flest arbejdspladser inden for ressourceområderne Bygge/bolig og Fødevarer, der beskæftiger henholdsvis 82.325 og 66.529 medarbejdere i regionen. Regionen har relativt mange arbejdspladser inden for Fødevarer og Energi/ miljø.
Iværksætteri Klima Huspriser
Syddanmark er den region, der har den største jobskabelse i de nye virksomheder. Også overlevelsesandelen ligger over gennemsnittet. I 2013 blev der skabt 3.135 nye virksomheder i regionen.
KONTUR 2015
4
KOMMUNEPROFIL • • •
KONTUR 2014 2015
5
KOMMUNEPROFIL • • •
BESKÆFTIGELSE
UDVIKLING I ANTAL ARBEJDSPLADSER 2011-2013
ARBEJDSPLADSER 2013
Antal arbejdspladser (heraf private)
Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)
Hovedstaden
934.438
(623.813)
100
(67)
Sjælland
318.118
(205.819)
77
(50)
Syddanmark
550.657
(375.153)
90
(62)
Midtjylland
612.540
(421.248)
94
(65)
Nordjylland
267.606
(177.715)
91
(61)
Hele landet
2.689.830
(1.809.165)
93
(62)
Hovedstaden
1,3%
Midtjylland
-0,4%
Syddanmark
-1,0%
Nordjylland
-1,4%
Sjælland
-1,6%
Hele landet
-0,2%
Tabellen viser samtlige arbejdspladser i regionerne og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2013 (ultimo november). I parentes angives antal arbejdspladser i den private sektor.
Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere i de fem regioner og i hele landet i perioden 2013-2014.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE 2013
ARBEJDSPLADSER I REGIONEN 2013 100 til 181
500 til 7.240
76 til 100
50 til 500
43 til 76
0 til 50
Grindsted Billund
Vejle
Varde
Vejen
Esbjerg
Kolding
Fredericia
Bogense
Otterup
Middelfart
Kerteminde
Nordby
Odense
Aarup
Nyborg
Assens
Haderslev
Ringe
Toftlund
Faaborg
Aabenraa
Svendborg
Tønder
Rudkøbing Sønderborg
Marstal
Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2013 (ultimo november).
Kortet viser antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2013 (ultimo november).
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2015
6
KOMMUNEPROFIL • • •
BESKÆFTIGELSE
ADGANG TIL ARBEJDSPLADSER 2015
Antal arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil:
2.800.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 Farverne på kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil fra det pågældende område i 2015. Tyske arbejdspladser (2014) indgår i opgørelsen. Målingen er foretaget kl. 08.00.
Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik, CVR, OSM og Speedmap
ADGANG TIL ADGANG TIL ARBEJDSPLADSER
Antal beskæftigede borgere
Antal arbejdspladser inden for 60 min. fra den største by i kommunen (Heraf Tyske 60 min)
Assens
18.866
15.900
216.800
Billund
13.136
33.900
297.500
Esbjerg
54.532
50.400
157.700
1.490
35.200
100.000
Fredericia
22.828
94.800
371.100
Faaborg-Midtfyn
23.150
18.700
128.000
Haderslev
25.666
64.100
320.400
Kerteminde
10.528
80.600
171.300
Kolding
43.964
116.400
432.700
Fanø
Tabellen viser antal fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by i 2015. Tyske arbejdspladser (2014) indgår i opgørelsen. Målingen er foretaget kl. 08.00.
Antal arbejdspladser inden for 30 min. fra den største by i kommunen
(88.300)
(48.200)
Langeland
5.121
17.400
113.600
Middelfart
17.989
89.800
352.500
Nordfyns
13.391
70.400
163.200
Nyborg
13.521
94.100
233.300
Odense
88.434
97.600
231.900
Svendborg
25.645
34.700
135.500
Sønderborg
32.781
42.500
212.200 (116.900)
Tønder
17.529
23.500
202.800 (127.000)
Kilde: Region Syddanmark,
Varde
24.874
53.200
176.000
Danmarks Statistik, CVR, OSM
Vejen
20.742
70.600
291.000
Vejle
53.456
136.000
511.000
og Speedmap
Ærø Aabenraa
KONTUR 2015
7
2.549
1.400
26.525
100.000
KOMMUNEPROFIL • • •
1.400 338.600 (161.000)
BESKÆFTIGELSE
SOCIOØKONOMISK STATUS 2013 100%
6,9
6,9
7,3
6,5
12,1
11,1
12,3
12,4
3,0 3,7
3,0 3,2
2,9 3,8
2,9 3,6
10,8 7,4 2,1 4,3
Andre uden for arbejdsstyrken Pensionister og modtagere af efterløn og flexydelser Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Ledige
70,6
68,9
70,3
69,1
68,5
Lønmodtagere Selvstændige og medhjælpende ægtefæller
5,4
0%
5,2
5,5
5,2
Sjælland
Hovedstaden
5,1
Nordjylland Midtjylland Syddanmark
Figuren viser den socioøkonomiske status for borgere i alderen 25-64 år i 2013 (ultimo november).
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
UDVIKLING I LEDIGHED 2005-2020, SYDDANMARK
24.000
Antal ledige
20.000 16.000 12.000 8.000 4.000 0 -4.000 -8.000 2005
Mænd
2010
2015
Kvinder
Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i Syddanmark. De stiplede linjer er fremskrevne tal. Se appendiks side 51 for en forklaring af modellen bag fremskrivningen. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)
KONTUR 2015
8
KOMMUNEPROFIL • • •
2020
BESKÆFTIGELSE
ANDEL 25-64 ÅRIGE I BESKÆFTIGELSE 2013
75,8% 75,4% 74,9%
74,7% 74,3% 73,7%
Syddanmark
Nordjylland
Sjælland
Hovedstaden
Midtjylland
Hele landet
Figuren viser andelen af de 25-64 årige i beskæftigelse i 2013 (ultimo november). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
ARBEJDSSTYRKE OG BESKÆFTIGELSE 2009-2013 82
Arbejdsstyrke (Hele landet) Arbejdsstyrke (Syddanmark) Beskæftigelse (Hele landet) Beskæftigelse (Syddanmark)
Andel af befolkningen 25-64 årige (%)
80 78
Figuren viser udviklingen i andelen af de 25-64 årige, der er i beskæftigelse og andelen af de 2564 årige, der indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede samt ledige). Opgørelsen er foretaget ultimo november.
76 74 72 2009
2010
2011
2012
2013
1,3
FORSØRGERBRØK 2010-2035 Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Hele landet
1,2
Antal borgere at forsørge pr. 25-64 årig
Hovedstaden
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Figuren viser forsørgerbrøken, der defineres som forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhvervsaktive alder (0-24 og 65+ årige) og antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 årige). De stiplede linjer er fremskrevne tal.
1,1
1,0
0,9
0,8 2010
2015
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2015
9
KOMMUNEPROFIL • • •
2020
2025
2030
2035
BESKÆFTIGELSE
BESKÆFTIGEDE MED MVU ELLER LVU 2013 Privat sektor
Privat sektor
Offentlig sektor
12,6%
Sjælland
12,3%
Nordjylland
43,3%
44,7%
Syddanmark
13,1%
Offentlig sektor
45,6%
Midtjylland
16,3%
47,8%
50,5%
Hovedstaden
27,9%
47,4%
Hele landet
18,9%
Figurerne viser andelen af højtuddannede (mellemlang eller lang videregående uddannelse) beskæftiget på arbejdspladser i de fem regioner i hhv. den private og offentlige sektor i 2013 (ultimo november). Offentligt ejede selskaber er inkluderet i den offentlige sektor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
UDVIKLING I ANTAL BESKÆFTIGEDE 2013-2021, SYDDANMARK
Uden kompetencegivende udd.
-22.200
Erhvervsfaglig udd.
24.650
KVU
6.600
13.700
MVU
13.800
LVU
36.500
Alle uddannelser
Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2013 til 2021. Figuren viser den samlede udvikling for Syddanmark i afrundede tal. Se appendiks side 51 for en forklaring af modellen bag fremskrivningen. Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende udd. (grundskole og gymnasial udd.), erhvervsfaglig udd., KVU (kort videregående udd.), MVU (mellemlang videregående udd.), LVU (lang videregående udd.) og alle uddannelser. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)
KONTUR 2015
10
KOMMUNEPROFIL • • •
ERHVERVSSTRUKTUR
ARBEJDSPLADSER I PRIVAT OG OFFENTLIG SEKTOR 2013 100%
64,7
66,8
68,1
66,4
68,8
Private arbejdspladser
67,3
Offentlig administration Undervisning Sundhed og socialvæsen Øvrige offentlig sektor
5,0
3,9 6,8
3,8 6,9
4,8
4,9
7,1
7,2
6,7
14,5
18,6
16,5
16,9
17,4
16,2
6,2
4,6
4,8
3,7
4,2
4,9
Hovedstaden
Sjælland
6,3 6,3
0%
Syddanmark Midtjylland
Nordjylland Hele landet
Figuren viser fordelingen af private og offentlige arbejdspladser i 2013 (ultimo november). Den offentlige sektor er opdelt i fire områder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
REGIONENS ERHVERVSSTRUKTUR - PRIVAT SEKTOR 2013
Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0
Hovedstaden
5
Sjælland
10
15
20 Procent
Syddanmark
25
30
Midtjylland
35
Nordjylland
Figuren viser de private arbejdspladser i de fem regioner, fordelt på ressourceområder i 2013 (ultimo november). Se appendiks side 51, for en forklaring af ressourceområder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
KONTUR 2015
11
KOMMUNEPROFIL • • •
40
ERHVERVSSTRUKTUR
UDVIKLING I ERHVERVSSTRUKTUR 2011-2013
ERHVERVSSPECIALISERING 2013
Turisme
Fødevarer
Bygge/Bolig
Energi/miljø
Fødevarer
Transport
Møbler/Beklædning Bygge/bolig
Medico/Sundhed Turisme
IT/kommunikation Transport
Møbler/beklædning
Energi/miljø
Medico/sundhed
Øvrige Erhverv
IT/kommunikation
20,74
Offentlige sektor Øvrige erhverv
Alle private erhverv 0
-15
-10
-5
0
5
10
10
15
20
25
30
Procent
Procent Syddanmark
5
Hele landet
Figuren viser regionens andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde i 2013 (ultimo november). Den stiplede linje viser regionens samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet.
Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i regionen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
DETALJERET ERHVERVSSTRUKTUR 2013 Ressourceområde
Primære erhverv
Fremstillingserhverv
Støtteerhverv
Serviceerhverv
I alt
18.270
15.526
5.592
27.141
66.529
Møbler
-
2.735
-
3.773
6.508
Beklædning
-
1.710
-
8.964
10.674
Turisme
-
-
-
16.552
16.552
1.065
18.012
776
62.472
82.325
IT/kommunikation
-
2.344
215
18.948
21.507
Transport
-
3.386
-
38.198
41.584
1.863
5.682
-
5.179
12.724
Medico/sundhed
-
1.538
-
12.907
14.445
Øvrige
-
18.136
-
84.169
102.305
21.198
69.069
6.583
278.303
375.153
Fødevarer
Bygge/bolig
Energi/miljø
I alt
Erhvervsspecialisering:
Lidt specialiseret
Specialiseret
Meget specialiseret
Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i regionen på delområder inden for ressourceområderne i 2013 (ultimo november). Lidt specialiseret betyder, at regionens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end regionens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
KONTUR 2015
12
KOMMUNEPROFIL • • •
ERHVERVSSTRUKTUR
ERHVERVSSPECIALISERING OG —UDVIKLING
Udvikling i antal arbejdspladser (2011-2013)
8% Turisme 4% Øvrige erhverv
Bygge/bolig
Udvikling i antal arbejdspladser på landsplan Udvikling i antal arbejdspladser i regionen
Medico/sundhed
0%
Fødevarer Møbler/beklædning IT/kommunikation
-4%
Transport -8% Energi/miljø -12%
Erhvervsspecialisering
Ingen specialisering
Neutral
Udvikling i antal arbejdspladser på landsplan 2011-2013:
Meget specialiseret
Antal arbejdspladser i regionen:
Høj
Få
Mellem Mange
Lav
Figuren viser erhvervsspecialiseringen (2013) og udviklingen i antal arbejdspladser (2011-2013) i den private sektor i regionen, fordelt på ressourceområder. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Se appendiks side 51, for en nærmere forklaring af figuren. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
GENNEMSNITLIG ÅRLIG PRODUKTIVITETSUDVIKLING 2011-2013
0,7% 0,7%
0,7%
Hovedstaden
Syddanmark
0,5%
0,3%
Nordjylland
Midtjylland
Sjælland
Figuren viser den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i den private sektor i de fem regioner og i hele landet i perioden 2011-2013. Produktiviteten opgøres som værditilvækst pr. arbejdstime. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)
KONTUR 2015
13
KOMMUNEPROFIL • • •
IVÆRKSÆTTERI
NYE VIRKSOMHEDER 2013
Nyetablerede virksomheder
Etableringsrate
Hovedstaden
7.896
8,9%
Sjælland
2.511
7,2%
Syddanmark
3.135
6,4%
Midtjylland
3.701
6,6%
Nordjylland
1.403
5,8%
Hele landet
18.646
7,4%
Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsraten i de fem regioner og i hele landet i 2013. Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
ANDEL NYE VIRKSOMHEDER 2013
7,4 til 10,9 pct. 6,4 til 7,4 pct. 0 til 6,4 pct.
Kortet viser etableringsraten i alle landets kommuner i 2013. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
KONTUR 2015
14
KOMMUNEPROFIL • • •
IVÆRKSÆTTERI
IVÆRKSÆTTERI - OVERLEVELSE OG JOBVÆKST 2,0 Syddanmark
Jobskabelse
1,9
Hovedstaden
1,8
Midtjylland Sjælland
1,7
Nordjylland 1,6 58%
60%
62%
64%
66%
Overlevelsesandel
Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2008 og 2009, der stadig eksisterer efter 4 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2012 og 2013 (ultimo november), dvs. 4 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linjer viser landsgennemsnittet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
NYE VIRKSOMHEDERS JOBANDEL 2013
8,1%
8,2% 7,3%
6,7%
6,7%
Midtjylland
Syddanmark
6,2%
Nordjylland
Sjælland
Hovedstaden
Hele landet
Figuren viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2008-2012) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2013 (ultimo november). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
KONTUR 2015
15
KOMMUNEPROFIL • • •
KLIMA
CO2—UDLEDNING OG ENERGIFORBRUG PR. INDBYGGER 2013 — FORDELT PÅ HUSHOLDNINGER OG ERHVERV
33%
36% CO2—udledning
48%
43%
52%
57%
Erhverv Husholdning
Energiforbrug
67%
64%
Erhverv Husholdning
Syddanmark
Hele landet
Hele landet
Syddanmark
Figuren viser fordelingen af henholdsvis CO2—udledningen og energiforbruget pr. indbygger i erhverv og husholdninger i 2013. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
ENERGIFORBRUG PR. INDBYGGER 2013
CO2—UDLEDNING PR. INDBYGGER 2013
Energiforbrug pr. indbygger Nordjylland
Nordjylland
8,3
6,8
Sjælland
6,7
Syddanmark
Syddanmark
4,9
6,8
136
Midtjylland
130
Sjælland
Midtjylland
6,2
159
Hovedstaden
Hovedstaden
124
102
Hele landet
Hele landet
134
Figuren viser CO2 —udledningen (ton) pr. indbygger i 2013.
Figuren viser energiforbruget (gigajoule) pr. indbygger i 2013.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2015
16
KOMMUNEPROFIL • • •
KLIMA
UDVIKLING I ENERGIFORBRUG OG CO2—UDLEDNING 2004-2013 110
Energiforbrug (Hele landet) Energiforbrug (Syddanmark) CO2—udledning (Hele landet) CO2—udledning (Syddanmark)
100
90
80
70
60 2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Indeks, 2004 = 100 Figuren viser udviklingen i energiforbruget og CO2—udledningen i perioden 2004-2013. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
BIDRAG TIL CO2—UDLEDNING 2013 — HUSHOLDNINGER OG ERHVERV
Udledning pr. indbygger (ton CO2) 2013 Syddanmark
Hele landet
Udvikling pr. indbygger 2004-2013 Syddanmark
Hele landet
Primære erhverv
0,7
0,8
-28%
-22%
Fremstilling
2,2
1,8
-31%
-32%
Service
1,4
2,0
-27%
-23%
Erhverv i alt
4,3
4,6
-30%
-27%
Husholdninger
2,4
2,2
-26%
-27%
Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO2—udledningen pr. indbygger. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2015
17
KOMMUNEPROFIL • • •
HUSPRISER
HUSPRISER I ALLE LANDETS KOMMUNER 2014
Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: 11.300 kr. Regionsgennemsnit: 8.600 kr.
Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i 2014. Fanø indgår ikke pga. manglende data. Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen
kr. 12.000
kr. 10.900
kr. 10.200
Nordjylland
kr. 9.100
kr. 8.500
kr. 21.100
HUSPRISER I REGIONERNE 2015
Syddanmark
Sjælland
Midtjylland
Hovedstaden
Hele landet
Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i de fem regioner og hele landet. Priserne er for handler indgået i perioden 3. kvartal 2014 til og med 2. kvartal 2015. Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen
KONTUR 2015
18
KOMMUNEPROFIL • • •
HUSPRISER
UDVIKLING I HUSPRISER 2011-2014
2011-2012
Offentlig Informationsserver (OIS)
2011-2014
-10,8%
-1,1%
-2,9%
-14,4%
Billund
-2,8%
-3,8%
1,2%
-5,4%
Esbjerg
-3,7%
0,3%
3,0%
-0,5%
-
-
1,0%
7,9%
Fredericia
-2,2%
-5,0%
-2,3%
-9,2%
Faaborg-Midtfyn
-4,1%
-1,7%
-5,7%
-11,1%
Haderslev
-7,1%
-6,3%
-2,6%
-15,2%
Kerteminde
-4,3%
-5,2%
-2,5%
-11,6%
Kolding
-0,1%
-0,6%
0,2%
-0,6%
-17,2%
-0,3%
-6,5%
-22,8%
Langeland
Kilde: Region Syddanmark og
2013-2014
Assens
Fanø
Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i perioden 20112014 (løbende priser) i de syddanske kommuner, i de fem regioner og i hele landet.
2012-2013
Middelfart
-5,7%
-0,9%
-2,9%
-9,2%
Nordfyns
-10,4%
-11,3%
5,8%
-16,0%
Nyborg
-2,4%
-2,9%
3,0%
-2,4%
Odense
-2,9%
2,3%
2,3%
1,5%
Svendborg
-5,4%
-2,5%
-1,2%
-8,8%
Sønderborg
-8,3%
-2,8%
-1,3%
-12,0%
Tønder
-9,6%
-3,2%
10,4%
-3,4%
Varde
-2,3%
1,8%
-1,3%
-1,9%
Vejen
-0,4%
-4,0%
1,7%
-2,8%
Vejle
-5,8%
-0,4%
-2,2%
-8,2%
Ærø
-11,5%
9,2%
-12,4%
-15,3%
Aabenraa
-3,7%
-7,6%
-2,7%
-13,6%
Hovedstaden
-5,0%
4,0%
4,8%
3,5%
Sjælland
-8,2%
-0,5%
0,1%
-8,5%
Syddanmark
-4,5%
-1,5%
-0,2%
-6,1%
Midtjylland
-2,6%
-0,3%
-0,4%
-3,3%
Nordjylland
-0,5%
0,1%
0,9%
0,5%
Hele landet
-4,5%
0,8%
1,5%
-2,2%
TOP 3 OVER HUSPRISER I REGIONERNE 45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
Frederikshavn
20.000
Rebild
Aalborg
Silkeborg
Skanderborg
Aarhus
Vejle
Kolding
Odense
Greve
Solrød
Roskilde
Lyngby-Taarbæk
5.000
Gentofte
10.000
Frederiksberg
15.000
0
Figuren viser hvilke tre kommuner i hver region, der har den største gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlende parcel- og rækkehuse. Priserne er for handler indgået i perioden 1. og 2. kvartal 2015. Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)
KONTUR 2015
19
KOMMUNEPROFIL • • •
INDBYGGERPROFIL Menneskene Der bor 1.206.900 mennesker i Region Syddanmark. Siden 2009 er befolkningstallet steget med 0,5 pct., hvilket bl.a. skyldes stigende tilflytning. Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 år) er faldende og det samme er antallet af unge. Til gengæld stiger antallet af ældre (65+). Denne udvikling forventes at forsætte. 42 pct. af borgerne i Region Syddanmark har en erhvervsfagliguddannelse, men mere end hver fjerde har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Frafaldet på både de gymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser ligger under landsgennemsnittet.
INDHOLD Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Uddannelse Sundhed Tryghed
KONTUR 2015
20
INDBYGGERPROFIL • • •
KONTUR 2015
21
INDBYGGERPROFIL • • •
BEFOLKNINGSUDVIKLING
BEFOLKNINGSPYRAMIDE 2015
Syddanmark 21.694
Hele landet 80+ år
34.538
50.818
70-79 år
55.711
76.805
77.514
60-69 år
84.450
83.555
50-59 år
85.098
83.766
40-49 år
66.771 72.185 77.722
65.180
30-39 år
65.948
20-29 år 10-19 år
74.452
67.154
90.368
0-9 år
63.563
149.557
219.503
246.930
338.223
348.449
378.454
375.440
403.817
398.197
340.828
335.440
372.288
359.027
350.779
333.685
322.078
305.680
Der er 1.206.900 indbyggere i Region Syddanmark
Mænd
Kvinder
Figurerne viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i regionen og i hele landet pr. 1. april 2015, afrundet total. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
ANDEL 25-64 ÅRIGE 2015
53,6%
50,3%
50,4%
50,5%
Nordjylland
Syddanmark
Sjælland
50,9%
Midtjylland
Hovedstaden
Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 25 og 64 år i de fem regioner og i hele landet i 2015. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2015
22
INDBYGGERPROFIL • • •
BEFOLKNINGSUDVIKLING
BEFOLKNINGSUDVIKLING 2010-2015
Hovedstaden
5,2%
Midtjylland
2,3%
Nordjylland
0,5%
Syddanmark
0,5%
Sjælland
0,0%
Hele landet
2,3%
Figuren viser befolkningsudviklingen (i pct.) i de fem regioner og i hele landet i perioden 2010-2015. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
BEFOLKNINGSUDVIKLING I REGIONEN 2010-2015 Kortet viser befolkningstilvæksten i regionen i perioden 2010-2015. Farverne på kortet og i cirklerne viser udviklingen i henholdsvis landområderne og i byerne: 10 pct. og derover 5 pct. til 9 pct. 0 til 4 pct. -5 pct. til -1 pct. -9 pct. til -6 pct. -10 pct. og derunder Områder uden landbefolkning
Cirklerne viser størrelsen af byerne: Større byer (over 10.000 indb.) Mellembyer (2.000—10.000 indb.) Landsbyer (200—2.000 indb.) Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2015 KONTUR 2015
2323
INDBYGGERPROFIL • •••• • INDBYGGERPROFIL
BEFOLKNINGSUDVIKLING
BEFOLKNINGSUDVIKLING FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER 2010-2015 OG 2015-2035
0-24 år
25-64 år
65+ år
2010-2015
2015-2035
2010-2015
2015-2035
2010-2015
2015-2035
5%
12%
3%
10%
14%
41%
Sjælland
-3%
-12%
-5%
-10%
19%
41%
Syddanmark
-2%
-5%
-3%
-6%
16%
39%
Midtjylland
0%
1%
-1%
0%
18%
47%
Nordjylland
-1%
-3%
-3%
-4%
15%
35%
Hele landet
1%
1%
-1%
0%
16%
41%
Hovedstaden
Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2010 til 2015 og forventet befolkningsudvikling fra 2015 til 2035 i tre aldersgrupper (i pct.). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 2015-20354 120
115
110
105
100
95
90 2015
Hovedstaden
2020
Sjælland
2025
2030
Syddanmark
Midtjylland
2035
Nordjylland
Hele landet
Indeks, 2015 = 100 Figuren viser den forventede befolkningsudvikling i de fem regioner, i Syddanmark og i hele landet i perioden 2015-2035. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2015
24
INDBYGGERPROFIL • • •
FLYTTEMØNSTRE
FLYTNINGER TIL OG FRA SYDDANMARK 2004 OG 2014 2004
2014
Vækst 2004-2014 (pct)
Tilflytning fra andre regioner (A)
20.224
18.759
-7,2
Heraf fra Hovedstadsområdet og Aarhus
7.208
7.330
1,7
Indvandrere fra udlandet (B)
9.286
15.850
70,7
Samlet tilflytning (A+B)
29.509
34.609
17,3
Fraflytning til andre regioner (C)
20.306
20.957
3,2
Heraf til Hovedstadsområdet og Aarhus
8.834
10.051
13,8
Udvandring til udlandet (D)
7.809
8.682
11,2
28.115
29.639
5,4
1.394
4.970
256,5
33.723
33.453
-0,8
126.464
118.213
-6,5
Samlet fraflytning (C+D) Nettotilflytning Flytninger mellem kommuner i Syddanmark Flytninger internt i de syddanske kommuner
Tabellen viser antal flytninger og udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
FLYTNINGER TIL OG FRA SYDDANMARK 2014 — TIL OG FRA ANDRE REGIONER Tilflyttere til Syddanmark
Til/fra
Fraflyttere fra Syddanmark
Netto
Hovedstaden
5.563
7.054
-1.491
Sjælland
2.447
2.208
239
Midtjylland
8.970
9.802
-832
Nordjylland
1.779
1.893
-114
18.759
20.957
-2.198
I alt
Kortet viser, hvilke regioner Syddanmark har nettotilflytning fra og nettofraflytning til i 2014. Nettotilflytning til Syddanmark Nettofraflytning fra Syddanmark
Tabellen viser antal flytninger til og fra Syddanmark til og fra de øvrige regioner i 2014. Netto defineres som tilflytning minus fraflytning. Ind- og udvandring indgår ikke i denne opgørelse.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2015
25
INDBYGGERPROFIL • • •
FLYTTEMØNSTRE
UDVIKLING I FLYTNINGER 2004-2014
35.000
Antal flytninger
33.000
31.000
29.000
27.000 2004
2005
Tilflytning
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Fraflytning
Figuren viser udviklingen i antal flytninger i regionen fra 2004 til 2014. Både flytninger mellem regioner samt ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
FLYTNINGER FORDELT PÅ ALDER 2012-2014 3.000
Antal flytninger
2.000
1.000
0 0 år
10 år
20 år
30 år
40 år
50 år
60 år
70 år
80 år
90 år
100 år
-1.000
-2.000
-3.000
Til
Fra
Netto
Figuren viser antal tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Nettotilflytning er vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i årene 2012-2014. Både flytninger mellem regioner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR KONTUR 2015 2015
26 26
INDBYGGERPROFIL INDBYGGERPROFIL •• •• ••
FLYTTEMØNSTRE
KOMMUNERNES NETTOTILFLYTNING 2014
500 og derover 100 til 499 0 til 99 -99 til -1 -100 og derunder
Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
TOP 10 OVER TILFLYTNINGER 2012-2014 Til
Tilflyttere 2012 - 2014
TOP 10 OVER FRAFLYTNINGER 2012-2014
Andel af samtlige tilflyttere
Til
Fraflyttere 2012-2014
Andel af samtlige fraflyttere
Aarhus
8.424
15,4%
Aarhus
12.528
19,9%
København
7.856
14,3%
København
12.217
19,4%
Hedensted
2.684
4,9%
Aalborg
2.754
4,4%
Aalborg
2.251
4,1%
Hedensted
2.552
4,1%
Horsens
2.113
3,9%
Horsens
2.336
3,7%
Herning
1.934
3,5%
Herning
1.836
2,9%
RingkøbingSkjern
1.822
3,3%
RingkøbingSkjern
1.724
2,7%
Silkeborg
1.255
2,3%
Frederiksberg
1.546
2,5%
Slagelse
1.225
2,2%
Silkeborg
1.266
2,0%
Viborg
1.172
2,1%
Viborg
1.093
1,7%
Tabellerne viser de kommuner udenfor Syddanmark, som regionen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til, samlet i perioden 2012-2014. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2015
27
INDBYGGERPROFIL • • •
PENDLING
PENDLINGSMØNSTRE I REGIONEN 2013
7.500 og derover 5.000 til 7.500 0 til 5.000 -1.500 til 0 -2.500 til -1.500 -2.500 og derunder
Kortet viser om kommunerne har en positiv eller negativ nettopendling fra de øvrige kommuner i hele landet. Nettopendling defineres som samlet indpendling minus samlet udpendling.
46,4%
44,3%
42,5%
38,4%
37,6%
34,8%
33,7%
32,9%
32,0%
30,8%
27,5% 29,8%
30,7%
26,8% 29,5%
24,4%
24,1%
23,9%
22,9%
19,5%
13,9% 7,2%
Figuren viser, hvor stor en andel af kommunens arbejdspladser, der er varetages af indpendlere i 2013.
18,8%
ANDEL AF KOMMUNENS ARBEJDSPLADSER, DER VARETAGES AF INDPENDLERE I 2013
32,0%
Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)
Figuren viser, hvor stor en andel af kommunens beskæftigede borgere, der pendler ud af kommunen i 2013. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)
KONTUR 2015
28
INDBYGGERPROFIL • • •
51,0%
49,3%
48,0%
45,7%
45,6%
45,3%
43,8%
39,4%
37,6%
37,2%
35,0%
34,2%
31,1%
27,5%
24,2%
24,1%
17,2%
16,9%
13,2%
ANDEL BESKÆFTIGEDE BORGERE, DER PENDLER UD AF KOMMUNEN I 2013
26,5%
Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)
PENDLING
UDPENDLING FRA SYDDANMARK 2003 OG 2013
4.553
2003
4.049
2013 3.140
3.081
3.070
2.687 2.474 2.195 1.945
1.062
København
Aarhus
Horsens
Hedensted
Ikast-Brande
Figuren viser antal udpendlere i 2003 og i 2013 til de kommuner uden for Syddanmark, som flest pendler til. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)
INDPENDLING TIL SYDDANMARK 2003 OG 2013 5.225 4.749
2003
4.022
2013 3.228
3.227 2.867
1.923 1.607
1.489 1.254
Hedensted
Aarhus
Horsens
København
RingkøbingSkjern
Figuren viser antal indpendlere i 2003 og i 2013 fra de kommuner uden for Syddanmark, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)
KONTUR 2015
29
INDBYGGERPROFIL • • •
INDKOMST
INDKOMST PR. INDBYGGER 2013
INDKOMST PR. INDBYGGER I LANDETS KOMMUNER 2013
Indkomst pr. indbygger 2013 Hovedstaden
264.200
Sjælland
236.900
Syddanmark
226.500
Midtjylland
231.200
Nordjylland
225.400
Hele landet
240.600 Over landsgennemsnit
Figuren viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet i 2013. Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst.
Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i alle landets kommuner i 2013. Se appendiks side 51, for en definition
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
af samlet indkomst. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
UDVIKLING I INDKOMST PR. INDBYGGER 2008-2013
270.000
Indkomst pr. indbygger (kr.)
260.000
Hovedstaden Sjælland
250.000
Syddanmark Midtjylland
240.000
Nordjylland Hele landet
230.000
220.000
210.000
200.000 2008
2009
2010
2011
2012
2013
Figuren viser udviklingen i den samlede indkomst pr. indbygger (løbende priser) i de fem regioner og i hele landet i perioden 2008-2013. Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2015
30
INDBYGGERPROFIL • • •
INDKOMST
INDKOMSTFORDELING I REGIONERNE 2013
500.000+ kr.
400.000-499.999 kr.
300.000-399.999 kr.
200.000-299.999 kr.
100.000-199.999 kr.
0-99.000 kr. 0%
Hovedstaden
5%
Sjælland
10%
Syddanmark
15%
20%
Midtjylland
25%
30%
Nordjylland
Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer (samlet indkomst) for borgere i alderen 25-64 år i de fem regioner i 2013. Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
ANDEL AF BEFOLKNINGEN I LAVINDKOMSTGRUPPEN 2013
3,9%
4,6%
Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit
4,3% 4,6% 4,8%
4,6%
4,6%
4,3%
4,3%
3,9%
Andel i lavindkomstgruppen
5,4%
2,8%
4,6%
3,8%
5,1% 4,3% 5,0%
6,2% 5,7%
4,8%
6,6%
6,7%
Hovedstaden
7,2%
Sjælland
4,8%
Syddanmark
4,8%
Midtjylland
4,4%
Nordjylland
4,6%
Hele landet
5,4%
Kortet viser andelen af kommunernes befolkning (30-64 årige), som tilhører lavindkomstgruppen i 2013. Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en samlet disponibel indkomst under 100.000 kroner. Se appendiks side 51, for en definition af lavindkomst og disponibel indkomst. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2015
31
INDBYGGERPROFIL • • •
UDDANNELSE
UDDANNELSESNIVEAU 2014
Grundskole
Gymnasial
Erhvervsfaglig
Hovedstaden
17,4%
8,6%
29,3%
5,1%
17,4%
22,2%
Sjælland
23,4%
4,9%
43,5%
5,0%
16,2%
6,9%
Syddanmark
22,9%
4,9%
42,2%
5,2%
17,4%
7,4%
Midtjylland
20,1%
5,9%
39,5%
5,7%
17,8%
11,0%
Nordjylland
23,2%
4,6%
43,1%
4,8%
16,1%
8,3%
Hele landet
20,6%
6,3%
37,8%
5,2%
17,2%
12,9%
KVU
MVU
LVU
Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år) fordelt på højest fuldførte uddannelse i 2014. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse (almen- og erhvervsgymnasial uddannelse), erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
ANDEL MED ERHVERVSKOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE 2014
74,0%
74,0%
73,1% 71,6%
Sjælland
72,2%
72,2%
Syddanmark
Nordjylland
Hovedstaden
Midtjylland
Hele landet
Figuren viser hvor mange procent af de 25-64 årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse) i 2014. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2015
32
INDBYGGERPROFIL • • •
UDDANNELSE
FRAFALD PÅ UNGDOMSUDDANNELSER — GYMNASIAL UDDANNELSE
Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit
12% 12%
12%
Frafaldsprocent
12% 13%
14%
13%
12% 12%
16%
14% 8%
12% 11%
9% 14%
13%
Hovedstaden
15%
Sjælland
15%
Syddanmark
13%
Midtjylland
12%
Nordjylland
12%
Hele landet
13%
16%
13%
15% 15%
Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en gymnasial uddannelse i 2011, som er faldet fra inden for tre år. Data for Fanø Kommune er ikke tilgængelig. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet
FRAFALD PÅ UNGDOMSUDDANNELSER — ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE
29%
Over landsgennemsnit
39%
Under landsgennemsnit
27% 40%
Frafaldsprocent
32% 40% 38%
38%
36%
38%
41%
46% 43%
41% 41% 37% 39%
41%
Hovedstaden
43%
Sjælland
41%
Syddanmark
39%
Midtjylland
39%
Nordjylland
38%
Hele landet
40%
38% 39%
42% 33%
Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2011, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet
KONTUR 2015
33
INDBYGGERPROFIL • • •
UDDANNELSE
DE UNGES FORVENTEDE UDDANNELSESNIVEAU OM 25 ÅR
Andel med mindst en ungdomsudd. (pct.) Drenge
Piger
Andel med videregående udd. (pct.) Drenge
Piger
Hovedstaden
90
95
58
71
Sjælland
90
94
51
66
Syddanmark
92
95
56
69
Midtjylland
92
95
57
70
Nordjylland
91
95
54
68
Hele landet
91
95
56
69
Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2013. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videre-gående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet
KARAKTERGENNEMSNIT FOR PIGER OG DRENGE 2014
6,8 5,9
7,0
6,9 6,1
6,0
7,1
7,3
7,1
6,4
6,3
6,2
Piger
Drenge
Sjælland
Syddanmark
Nordjylland
Hovedstaden
Midtjylland
Hele landet
Figuren viser karaktergennemsnittet ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve (i dansk og matematik) for henholdsvis drenge og piger i de fem regioner og i hele landet i 2014. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet
KONTUR 2015
34
INDBYGGERPROFIL • • •
UDDANNELSE
HVOR LANGT ER DER TIL UNGDOMSUDDANNELSER I 2015? — GYMNASIAL UDDANNELSE Skjern
Tarm Horsens
Tørring Give
Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste:
Ølgod Grindsted
Jelling Billund
Vejle
Børkop
Varde
Alment gymnasium (STX) Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF)
Taulov
Holsted
Brørup
Bramming
Vejen
Bogense
Fredericia
Kolding Esbjerg
Otterup
Strib
Lunderskov
Søndersø
Middelfart
Munkebo
Kerteminde
Vamdrup Aarup
Vissenbjerg
Odense Langeskov
Ribe
Nyborg
Bellinge Årslev Assens
Haderslev
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.
Glamsbjerg
Vojens
Ringe
Toftlund Skærbæk
Faaborg Løgumkloster
Svendborg
Rødekro
Aabenraa
Thurø By
Nordborg
Augustenborg
Tønder
Rudkøbing
Gråsten Sønderborg Broager Marstal Padborg
Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i august 2015. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk
HVOR LANGT ER DER TIL UNGDOMSUDDANNELSER I 2015? — ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE Skjern
Tarm Horsens
Tørring Give
Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste:
Ølgod Grindsted
Jelling Billund
Vejle
Børkop
Varde
EUD - Krop, natur og service EUD - Merkantil EUD - Sundhed og pædagogik EUD - Teknisk håndværk og transport
Taulov Kolding Esbjerg
Holsted
Brørup
Bramming
Vejen
Bogense
Fredericia
Otterup
Strib
Lunderskov
Søndersø
Middelfart
Munkebo
Kerteminde
Vamdrup Aarup
Vissenbjerg
Odense Langeskov
Ribe
Nyborg
Bellinge Årslev Assens
Haderslev
Glamsbjerg
Vojens
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.
Ringe
Toftlund Skærbæk
Faaborg Løgumkloster
Rødekro
Svendborg Aabenraa
Thurø By
Nordborg
Augustenborg
Tønder
Rudkøbing
Gråsten Sønderborg Broager Marstal Padborg
Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i august 2015. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk
KONTUR 2015
35
INDBYGGERPROFIL • • •
UDDANNELSE
UDDANNELSESBALANCE
Fortsat i regionen
Hjemvendte
Fraflyttere
Tilflyttere
Uden kompetencegivende udd.
23%
22%
15%
24%
Erhvervsfaglig udd. + KVU
54%
37%
23%
36%
MVU + LVU
23%
41%
62%
41%
Samlet antal
17.503
5.363
9.690
3.877
Tabellen viser andelen (i pct.) for både drenge og piger for uddannelsesniveauerne uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og kort videregående uddannelse samt mellemlang og lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1996-1998. Fortsat i regionen: Unge, der forlod grundskolen i Syddanmark og forblev bosiddende i Syddanmark de følgende 15 år. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Syddanmark og flyttede væk, men igen var bosiddende i Syddanmark 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 år senere. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Syddanmark, og ikke var bosat i Syddanmark 15 år senere. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks statistik
UDDANNELSESBALANCE - FORDELT PÅ DRENGE OG PIGER
Piger
Drenge
Fortsat i regionen
Hjemvendte
Uden erhvervskomp. udd.
21%
18%
12%
21%
Erhvervsfaglig + KVU
46%
33%
21%
34%
MVU + LVU
33%
50%
67%
46%
Samlet antal
8.259
2.845
4.892
2.002
Uden erhvervskomp. udd.
26%
26%
18%
27%
Erhvervsfaglig + KVU
60%
42%
26%
38%
MVU + LVU
15%
32%
56%
35%
Samlet antal
9.244
2.518
4.798
1.875
Fraflyttere
Tilflyttere
Tabellen viser andelen (i pct.) for hhv. piger og drenge for uddannelsesniveauerne uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og kort videregående uddannelse samt mellemlang og lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1996-1998. Fortsat i regionen: Unge, der forlod grundskolen i Syddanmark og forblev bosiddende i Syddanmark de følgende 15 år. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Syddanmark og flyttede væk, men igen var bosiddende i Syddanmark 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 år senere. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Syddanmark, og ikke var bosat i Syddanmark 15 år senere. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks statistik
KONTUR 2015
36
INDBYGGERPROFIL • • •
UDDANNELSE
ANDEL MED MVU OG LVU I DE FEM REGIONER 15 ÅR EFTER GRUNDSKOLEN
Fraflyttere Drenge
Tilflyttere Piger
Drenge
Piger
Hovedstaden
21%
34%
58%
68%
Sjælland
47%
58%
20%
36%
Syddanmark
56%
67%
35%
46%
Midtjylland
53%
63%
47%
60%
Nordjylland
55%
66%
41%
52%
Tabellen viser andelen (i pct.) med en mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1996-1998. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end fx. Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 år senere. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i fx Syddanmark, og ikke var bosat i Syddanmark 15 år senere. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks statistik
ANDEL MED MVU OG LVU I KOMMUNER 15 ÅR EFTER GRUNDSKOLEN
Tabellen viser andelen (i pct.) med en mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1996-1998.
Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en af de syddanske kommuner, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end den de var bosat i 15 år senere.
Fraflyttere
Tilflyttere
8
21
46
25
Billund
13
27
51
21
Esbjerg
24
32
53
39
Fanø
13
38
47
41
Fredericia
16
29
50
31
Faaborg-Midtfyn
10
27
49
24
Haderslev
13
31
50
29
4
20
43
24
17
32
50
39
Langelang
8
22
48
15
Middelfart
11
31
46
38
Nordfyns
13
17
45
26
Nyborg
16
28
45
29
Odense
31
35
49
50
Svendborg
20
35
52
39
Sønderborg
14
40
57
38
Tønder
10
25
44
22
Varde
11
29
52
25
Vejen
11
25
43
28
Vejle
18
34
52
36
Ærø
0
20
42
27
11
27
49
29
Kolding
Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i en af de syddanske kommuner og flyttede væk, men igen var bosiddende i kommunen 15 år senere.
Hjemvendte
Assens
Kerteminde
Fortsat i kommunen: Unge, der forlod grundskolen i en af de syddanske kommuner og forsat var bosiddende i kommunen 15 år senere.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks statistik
Fortsat i kommunen
Aabenraa
KONTUR 2015
37
INDBYGGERPROFIL • • •
BEFOLKNINGSUDVIKLING
BEFOLKNINGSUDVIKLING SUNDHED
MIDDELLEVETID 2014 81,2
80,7 80,5
80,5
Hovedstaden
Nordjylland
79,9
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Figuren viser den forventede middellevetid for 0-årige i de fem regioner. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
ANTAL SENGEDAGE OG LÆGEBESØG PR. 1.000 INDBYGGERE 2013
Antal lægebesøg pr. 1.000 indbyggere
Landsgennemsnit
8.500
Syddanmark 7.500 Sjælland Landsgennemsnit
Nordjylland
Midtjylland
Hovedstaden
6.500 600
700
800
900
1.000
1.100
Antal sengedage pr. 1.000 indbyggere
Figuren viser antal sengedage i forbindelse med hospitalsindlæggelser og lægebesøg ved almen praktiserende læge pr. 1.000 indbyggere i de fem regioner i 2013. De blå stiplede linjer angiver landsgennemsnittet. Lægebesøg omfatter også telefon- og e-mail konsultationer. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistikatistik
KONTUR 2015
38
INDBYGGERPROFIL • • •
TRYGHED
ANMELDTE TYVERIER OG INDBRUD PR. 1.000 INDBYGGERE 2014
78,5
55,7 45,4
46,8
48,0
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
38,6
Nordjylland
Hovedstaden
Hele landet
Figuren viser antallet af anmeldte tyverier og indbrud pr. 1.000 indbygger i de fem regioner og i hele landet i 2014. Kilde: Region Syddanmark, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik
ANMELDTE VOLDSFORBRYDELSER PR. 1.000 INDBYGGERE 2014
Over landsgennemsnit Landsgennemsnit Under landsgennemsnit
1,3 0,9 1,2 1,4 1,7
1,0
1,5 2,4
1,2
Anmeldte voldsforbrydelser
1,3
0,9
2,1 2,7
1,0 1,2 1,4 1,5
1,5 1,9
1,4 0,6
1,3
Kortet viser antallet af anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere i de syddanske kommuner i 2014. Kilde: Region Syddanmark, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik
KONTUR 2015
39
INDBYGGERPROFIL • • •
Hovedstaden
1,8
Sjælland
1,6
Syddanmark
1,6
Midtjylland
1,5
Nordjylland
1,3
Hele landet
1,6
BORGERVINKEL Det siger borgerne: Ni ud af ti af borgerne i Syddanmark er tilfredse med relationerne til de nærmeste, og der er relativt mange, der føler, at de bliver værdsat og anerkendt af andre. Den gennemsnitlige vurdering af mulighederne for at betale en uforudset udgift på 20.000 kr. er steget hvert år fra 2012-2015. 75 pct. mener, at deres lokalområde er attraktivt, og 86 pct. mener at man i Syddanmark kan leve som man vil, begge dele er steget i perioden 2014-2015. Den generelle tilfredshed med levestandarden ligger på 90 pct. i Syddanmark.
INDHOLD Sundhed Tryghed Relationer Selvrealisering Omgivelser Udvikling Tilfredshed med livet
KONTUR 2015
40
BORGERVINKEL • • •
KONTUR 2015
41
BORGERVINKEL • • •
SUNDHED
GODT HELBRED? Haderslev
ER BORGERNE FRISKE NOK TIL AT GØRE TING OG SESyddanmark ANDRE?
88%
Fredericia
87%
Vejen
85%
Vejle
85%
Odense
84%
Tønder
84%
Fanø
83%
Nordfyns
83%
Varde
82%
Svendborg
82%
Kolding
80%
80%
82%
Sønderborg
79%
Billund
79%
Esbjerg
Føler sig frisk nok til at gøre Helbredet forhindrer ikke det som man har lyst til kontakt til andre
79%
Faaborg-Midtfyn
78%
Nyborg
78%
Middelfart
78%
Langeland
77%
Kerteminde
77%
Aabenraa
77%
Ærø
Figuren viser hhv. andelen af borgere, der føler sig friske nok til at gøre det, de har lyst til, og andelen af borgere, der ikke føler, at helbredet har gjort det vanskeligt at se andre.
77%
Assens
74%
Figuren viser andelen af borgere, der mener, at deres helbred generelt er godt. Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau.
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015), se appendiks s. 50
HÆMMER HELBREDET?
ER BORGERNE STRESSEDE ELLER NERVØSE?
32%
Aldrig
19%
22%
16% 65% Hverken/ eller
21%
17%
Meget ofte
Sjældent Hverken/eller
8%
Ofte Figurerne viser, hvor ofte borgerne føler, at helbredet hæmmer dem i deres daglige udfoldelse.
Figuren viser, hvor ofte borgerne føler sig stressede eller nervøse. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
KONTUR 2015
42
BORGERVINKEL • • •
TRYGHED
96% 90%
95%
94%
94%
93%
92%
92%
92%
91%
91%
91%
91%
90%
89%
88%
88%
88%
88%
88%
86%
85%
TILFREDS MED LEVESTANDARDEN?
94%
Tilfreds med levestandarden
Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med deres levestandard. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
ØKONOMISK TRYGHED? 29%
Figuren viser hhv. andelen af borgere, der har problemer med at betale de faste udgifter, og andelen af borgere, der ikke vil kunne betale en uventet udgift på 20.000 kr. 6% Har vanskeligt ved at betale de Vil ikke kunne betale en faste udgifter uventet udgift på 20.000 kr.
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
TRYG VED FREMTIDEN? Fanø
BEKYMRET FOR VOLD? 92%
Vejen
88%
Haderslev
87%
Tønder
86%
Vejle
85%
Varde
84%
Fredericia
84%
Billund
83%
Kolding
83%
Langeland
8% 12%
82%
Odense
81%
Nyborg
81%
Aabenraa
80%
Svendborg
80%
Esbjerg
79%
Middelfart
78%
80%
Sønderborg
78%
Nordfyns
78%
Ubekymret
Faaborg-Midtfyn
77%
Hverken/eller
Assens
77%
Kerteminde
77%
Ærø
77%
Bekymret
Figurerne viser borgernes bekymring for at blive udsat for vold.
Figuren viser andelen af borgere, der er trygge ved fremtiden. Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
KONTUR 2015
43
BORGERVINKEL • • •
RELATIONER
GODE RELATIONER I NÆROMRÅDET? Fanø
92%
Ærø
89%
Langeland
87%
Tønder
86%
Haderslev
GODE RELATIONER TIL DE NÆRMESTE OG FØLER SIG VÆRDSAT OG ANERKENDT?
84%
Billund
90%
82%
Faaborg-Midtfyn
82%
Vejen
82%
Varde
85%
81%
Sønderborg
79%
Fredericia
79%
Nyborg
79%
Kolding
79%
Svendborg
Gode relationer til de nærmeste
Bliver anerkendt og værdsat af andre
77%
Kerteminde
78%
Vejle
77%
Esbjerg
77%
Aabenraa
77%
Nordfyns
76%
Middelfart
76%
Assens
Figuren viser hhv. andelen af borgere, der er tilfredse med relationerne til de nærmeste og andelen af borgere, der føler sig værdsat og anerkendt i hverdagen.
75%
Odense
68%
Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med relationerne i nærområdet. Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau.
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
BLIVER SET NED PÅ PGA. ARBEJDE ELLER INDKOMST?
ALENE UDEN AT ØNSKE DET?
Syddanmark
12%
7%
14%
7%
86%
75%
Syddanmark
Sjældent Hverken/eller
Ofte
Hverken/eller
Sjældent
Ofte Figurerne viser, hvor ofte borgerne bliver set ned på pga. arbejde eller indkomst.
Figuren viser, hvor ofte borgerne er alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
KONTUR 2015
44
BORGERVINKEL • • •
SELVREALISERING
MULIGHED FOR AT ÆNDRE SIT LIV HVIS MAN VIL? Fanø
MULIGHED FOR AT PÅVIRKE BESLUTNINGER I DAGLIGDAGEN?
75%
Fredericia
75%
Vejle
74%
Odense
70%
Haderslev
70%
Vejen
70%
Varde
70%
Billund
6%
22%
68%
Kolding
67%
Nyborg
67%
Faaborg-Midtfyn
67%
Tønder
66%
Sønderborg
66%
Middelfart
66%
Svendborg
66%
Nordfyns
73%
65%
Ærø
64%
Langeland
63%
Esbjerg
63%
Kerteminde
Muligt Hverken/eller Ikke muligt
59%
Aabenraa
58%
Assens
Figurerne viser, om borgerne mener de har mulighed for at påvirke beslutninger, der har betydning for deres dagligdag.
53%
Figuren viser andelen af borgere, der mener, at de har mulighed for at ændre deres liv, hvis de gerne vil. Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau.
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
BRUGER EVNER OG TALENTER?
TILFREDS MED DET MAN HAR OPNÅET I LIVET OG MULIGHED FOR AT GØRE VIGTIGE TING?
85%
Tønder
83%
Langeland
82%
Kolding
82%
Haderslev
90%
Sønderborg
81%
Fredericia
81% 80%
Svendborg
79%
Vejen
80%
Tilfreds med det man har opnået i livet?
Vejle
78%
Fanø
77%
Odense
77%
Varde
77% 76%
Nordfyns
Mulighed for at gøre vigtige ting i livet
Faaborg-Midtfyn
Figuren viser hhv. andelen af borgere, der er tilfredse med det de har opnået i livet og andelen af borgere, der mener, at de har mulighed for at gøre ting i hverdagen, som er vigtige for deres liv.
Middelfart
74%
Esbjerg
74%
Billund
73%
Nyborg
73%
Kerteminde
73%
Ærø
73%
Assens Aabenraa
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
74%
73% 71%
Figuren viser andelen af borgerne, der får brugt deres evner og talenter fuldt ud i hverdagen. Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
KONTUR 2015
45
BORGERVINKEL • • •
75%
85%
84%
81%
78%
77%
76%
76%
74%
73%
73%
71%
71%
70%
69%
67%
66%
64%
64%
62%
62%
ATTRAKTIVT LOKALOMRÅDE?
81%
92%
OMGIVELSER
Figuren viser andelen af borgere, der mener, at deres lokalområde er attraktivt. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
Syddanmark
ER FORURENING OG KRIMINALITET ET PROBLEM?
11% 10%
Figuren viser hhv. andelen af borgere, der føler sig generet af røg, støj eller lugt, og andelen af borgere der mener, at kriminalitet og hærværk er et problem, der hvor de bor.
Føler sig generet af røg, støj og lugt
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
Kriminalitet og hærværk er et problem
KAN MAN LEVE SOM MAN VIL DER HVOR MAN BOR? Fanø
92%
Kolding
90%
Varde
88%
Faaborg-Midtfyn
88%
Vejle
87%
Sønderborg
87%
Odense
87%
Nyborg
87%
Fredericia
86%
Haderslev
86%
Vejen
86%
Svendborg
86%
Kerteminde Nordfyns Tønder
18% 35%
47%
85% 84% 83%
Langeland
83%
Aabenraa
83%
Esbjerg
TILLID TIL KOMMUNALBESTYRELSEN?
82%
Billund
81%
Ærø
81%
Middelfart
80%
Assens
80%
Tillid Hverken/eller Ikke tillid
Figuren viser andelen af borgere, der mener de har mulighed for at leve deres liv, som de gerne vil, der hvor de bor. Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau.
Figuren viser, om borgerne har tillid til, at deres kommunalbestyrelse træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere.
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
KONTUR 2015
46
BORGERVINKEL • • •
UDVIKLING
KAN BETALE EN UVENTET UDGIFT 2012-2015
BORGERNES HELBREDSVURDERING 2014-2015
71 67
68
65
Syddanmark 2012
-4,1 til -2
-2 til -0,5
-0,5 til 0,5
0,5 til 2
2 til 2,3
Kortet viser, hvordan borgerne har ændret syn på deres helbred alt i alt fra 2014 til 2015 (forskel i gennemsnit, der er målt på en fra skala 0 til 100). Et positivt tal viser, at borgerne i gennemsnit vurderer deres helbred til at være bedre i 2015 end i 2014.
2013
2014
2015
Figuren viser borgernes gennemsnitlige vurdering (på en skala fra 0 til 100) af muligheden for at kunne betale en uventet udgift på 20.000 kr. i perioden 2012-2015. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2012, 2013, 2014 og 2015)
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014 og 2015)
TILLID TIL ANDRE MENNESKER 2015 Fanø
92%
Ærø
81%
Nyborg
78%
Fredericia
78%
Vejle
78%
Vejen
76%
Odense
75%
Haderslev
75%
Nordfyns
75%
Esbjerg
74%
Kolding Assens
74% 72%
Aabenraa
72%
Langeland
72%
Svendborg Kerteminde
MERE ELLER MINDRE ALENE UDEN AT ØNSKE DET 2014-2015
71% 69%
Faaborg-Midtfyn
69%
Tønder
69%
Varde
68%
Sønderborg
67%
Middelfart
67%
Billund
67%
-3,7 til -2
-2 til -0,5
-0,5 til 0,5
0,5 til 2
2 til 6,9
Figuren viser andelen af borgere, der har tillid til andre mennesker i 2015. Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau.
Kortet viser, om borgerne oplever, at de er mere eller mindre alene uden at ønske det i 2015 end i 2014 (forskel i gennemsnit, der er målt på en skala fra 0 til 100). Et positivt tal viser, at borgerne i gennemsnit oplever at være mindre alene uden at ønske det i 2015 end i 2014.
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014 og 2015)
KONTUR 2015
47
BORGERVINKEL • • •
TILFREDSHED MED LIVET
TILFREDS MED DIT LIV?
86 Fanø
Tilfredshed med livet 2015
Langeland Fredericia Haderslev
Figuren viser, hvor tilfredse borgerne i gennemsnit er med deres liv i 2014 og 2015. Ligger kommunen over den diagonale linie er tilfredsheden steget fra 2014 til 2015.
Tønder
Varde
Vejle
84
Vejen Kolding Odense
Ærø
Billund Syddanmark
Sønderborg Kerteminde 82
Faaborg-Midtfyn Svendborg
Nyborg
Forklaring af skala: Skalaen går fra 0 til 100. Er et gennemsnit 100, er det udtryk for, at alle borgerne (100 pct.) i den pågældende kommune er meget tilfredse med deres liv. Hvis gennemsnittet er 0, er det udtryk for, at ingen borgere (0 pct.) i den pågældende kommune er tilfredse med deres liv.
Nordfyns
Esbjerg
Middelfart Aabenraa
Assens
80 80
82
84
86
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel
Tilfredshed med livet 2014
(forår 2014 og 2015)
LOKALOMRÅDETS ATTRAKTIVITET 2014-2015
FÅR BRUGT EVNER OG TALENTER FULDT UD 2014-2015 77% 75%
Syddanmark
2014
-3,1 til -2
-2 til -0,5
-0,5 til 0,5
0,5 til 2
Figuren viser, hvor stor en andel af borgerne, der oplever, at de bruger deres evner og talenter fuldt ud i hverdagen i perioden 2014-2015.
2 til 4,2
Kortet viser, hvordan borgerne har ændret syn på deres lokalområdes attraktivitet fra 2014 til 2015. Et positivt tal (pct. point) viser, at en større andel af borgerne vurderer lokalområdets attraktivitet til at være bedre i 2015 end i 2014.
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014 og 2015)
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014 og 2015)
KONTUR 2015
48
2015
BORGERVINKEL • • •
DET GODE LIV
DET GODE LIV I REGION SYDDANMARK Indikatorerne i hjulet foldes ud i de tre kapitler. Alle figurer i borgervinklen indgår i hjulet, mens de indikatorer i kommuneprofilen og indbyggerprofilen, der indgår i hjulet er markeret med følgende ikon:
Pr od
uk tiv
ite ts u
dv
ikl
ing
CO 2 —u dle d
nin
gp
(2 01
1-2 01
3)
r. in
dby gge
r
oner til de
ed relati
m Er tilfreds
Andel i lavindkomstgruppen
te nærmes
Er tilfreds med relationer i nærområde
srhverv med e nelse årige n 4 a d -6 d 5 u 2 ivende Andel tenceg kompe ser nel dan sud v r ve erh e på er ald f gg a Fr by d in 00 1.0 . r ep ag ed ng e S
Er t ilfre ds Br me ug dd er et m Ha ev ne an rm ro har Ka gt uli opn n ale gh ået gø n ed ter i sit re fo i liv h de ra ve r ts tæ da g om en nd re er sit vi liv gt ig ti liv et
KONTUR 2015
49
BORGERVINKEL DET GODE LIV • •••• •
APPENDIKS
METODEN BAG BORGERVINKEL-KAPITLET Hvordan skaffes data? Region Syddanmark gennemfører 4 gange om året en surveyundersøgelse med et repræsentativt udsnit af borgere fra og med 18 år i Syddanmark (borgerpanel). Deltagerne er repræsentative på centrale variable, som kan have særlig indflydelse, eksempelvis uddannelse, alder og køn. Der er spurgt 160 personer i de mindste kommuner og omkring 320 i de største, hvilket i statistisk sammenhæng vurderes som tilstrækkeligt, når der ikke deles op på mange forskellige baggrundsvariable. Beregning af andele og gennemsnit for de enkelte indikatorer For hvert af de 25 spørgsmål har borgerne kunnet svare på en skala fra 0 til 10. Herudfra er beregnet andelen i 2015, der har afgivet et ”positivt” svar (side 46 -50). Eksempelvis kan man på spørgsmålet ”Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt” svare fra 0 (”særdeles utilfreds”) til 10 (”særdeles tilfreds”). Her er beregnet andelen, som har svaret 7, 8, 9 eller 10. Se alle spørgsmålene nedenfor. På udvalgte spørgsmål er endvidere beregnet den gennemsnitlige værdi, der er transformeret til et tal mellem 0 og 100, hvor 0 angiver, at alle borgerne i regionen har afgivet det mest negative svar, f.eks. ”særdeles utilfreds” i ovennævnte eksempel, og 100 angiver, at alle borgerne har svaret ”særdeles tilfreds” i ovennævnte eksempel. Disse gennemsnit er benyttet til at se på udviklingen fra 2014/2013/2012 til 2015 (side 51-52). Det er gjort enten ved direkte at sammenligne gennemsnit for forskellige år eller ved at se på ændringer i gennemsnittene. Figuren øverst på side 52 er baseret på spørgsmålet: Hvor tilfreds er du så med dit liv som helhed?
SPØRGSMÅLSFORMULERINGER Sundhed
Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Hvor ofte har du inden for den seneste måned følt dig nervøs eller stresset? Hvor ofte er du hæmmet i din daglige udfoldelse af sygdom, skader eller eftervirkninger af disse? Føler du dig frisk nok til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre? Inden for de seneste 4 uger, hvor ofte har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (f.eks. besøge venner, familie osv.)?
Omgivelser
Selvrealisering
Relationer
Tryghed
Har du inden for den sidste måned haft vanskeligt ved at betale dine faste omkostninger? Vil du kunne betale en uventet udgift på 20.000 kroner i denne måned? Hvor tilfreds er du med din levestandard? Hvor tryg føler du dig med hensyn til din fremtid? Hvor bekymret er du personligt for at blive udsat for vold? Hvor tilfreds er du med den kontakt, du har til dine nærmeste? Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? Oplever du nogensinde, at andre mennesker ser ned på dig på grund af din arbejdssituation eller indkomst? I hvilken grad bliver du værdsat og anerkendt af andre i din hverdag? Hvor tilfreds er du med dine relationer til folk, der bor i samme nærområde?
Hvor tilfreds er du så alt i alt med det, du har opnået i dit liv? Hvor tilfreds er du så med dine muligheder for at påvirke beslutninger, der har betydning for din dagligdag? I hvilken grad får du brugt dine evner og talenter fuldt ud i hverdagen? I hvilken grad har du mulighed for at gøre de ting i hverdagen, som er vigtige for dig i livet? I hvilken grad har du mulighed for at ændre dit liv, hvis du gerne vil?
Hvor ofte er du generet af røg, støj eller lugt, der hvor du bor? Hvor attraktivt synes du, dit lokalområde er? Hvor stor tillid har du til, at kommunalbestyrelsen træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere? I hvilken grad har du mulighed for at leve dit liv, som du gerne vil, der hvor du bor? I hvilken grad synes du, at hærværk og kriminalitet er et problem, der hvor du bor?
KONTUR 2015
50
APPENDIKS • • •
APPENDIKS
KONTUR 2014-2015: NYE DATA — SAMME ÅRSTAL Nationalregnskabet er blevet revideret og en række data i Kontur 2015 er derfor ikke direkte sammenlignelige med Kontur 2014. I forbindelse med revisionen har Danmarks Statistik valgt at ændre årstallet for bl.a. den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Tidligere blev en opgørelse foretaget i ultimo november 2012 betegnet som 2013-tal. Den nye praksis betyder, at samme data nu vil blive betegnet som 2012-tal. Det betyder, at Kontur 2015 flere steder har samme årstal som i Kontur 2014. Alle tal i Kontur 2015 er nyere end tallene i Kontur 2014, men årstallet er flere steder det samme. I figurforklaringerne står det nu beskrevet, at data er fra fx ultimo november 2013. Det er dermed tal, der er et år nyere end tallet i Kontur 2014.
RESSOURCEOMRÅDER Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): • Primære erhverv (svineproduktion)
• Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr)
• Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer)
• Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)
Fødevarer: Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.
IT/kommunikation: Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.
Møbler/beklædning: Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbel- og beklædningsprodukter.
Transport: Virksomheder, der transporterer gods og personer, handelsog rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.
Turisme: Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.
Energi/miljø: Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.
Bygge/bolig: Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.
Medico/sundhed: Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik mv.
SAM-K OG LINE Den regionaløkonomiske model Sam-K og Line er en af regionernes og Bornholms regionskommunes vigtigste kilder til fremskrivninger og regionaløkonomiske data. Sam-K og Line bygger blandt andet på den nationale ADAM-model, Danmarks Statistiks historiske data og Finansministeriets konjunkturvurderinger. Modellen ejes og vedligeholdes af Center for regional- og turismeforskning (CRT).
ERHVERVSSPECIALISERING- OG UDVIKLING SIDE 12 Figuren viser den erhvervsmæssige status og udvikling i regionen. • Den vandrette akse viser regionens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceområder i 2013. Ligger området til højre for ’neutral’ på aksen, er ressourceområdets andel af regionens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan. • Boblernes farve viser udvikling i antal arbejdspladser på landsplan i perioden 2011-2013. • På den lodrette akse vises udviklingen i antal arbejdspladser i perioden 2011-2013. • Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i regionen.
KLIMA OG ENERGI Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO2-udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her kan du finde rapporten ’Energiregnskaber’, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige. Det overordnede princip ved opgørelsen er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasser til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger.
INDKOMSTBEGREBER Lavindkomstgruppen Lavindkomstgruppen består af personer, der har en disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Det betyder, at personer med en disponibel indkomst på under 103.200 kr. tilhører lavindkomstgruppen. I opgørelsen af lavindkomstgruppen i Syddanmark er beløbet afrundet til 100.000 kr. Den disponible indkomst er det beløb, der er tilbage af indkomsten til forbrug og opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt.
Samlet indkomst: Løn, renter, øvrige formueindkomst, virksomhedsoverskud, folke- og førtidspension inkl. tillæg, ATP pensioner, efterløn, overgangsydelser, tjenestemandspensioner, andre pensioner, kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, orlovsydelser, andre bidragsydelser, SU, boligstøtte, børnetilskud og anden personlig indkomst.
KONTUR 2015
51
APPENDIKS • • •
Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional Udviklingsplan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.
Hent Kontur til iPad eller se mere på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/kontur
Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle