Kontur region syddanmark 2015

2015

FÅ KONTUR PÅ DIN iPAD

KOMMUNEPROFIL INDBYGGERPROFIL BORGERVINKEL

REGION SYDDANMARK

www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/kontur

Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

INTRO

Det gode liv som vækstskaber Effektive strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet.

Kontur er en integreret del af videninitiativet i den regionale udviklingsplan, der arbejder med visionen om det gode liv som vækstskaber.

INDHOLD KOMMUNEPROFIL / side 4 Beskæftigelse

Kontur 2015 sætter det gode liv i centrum. Den syddanske vækst er i stigende grad afhængig af investeringer i forbedring af borgernes rammer. Investeringer i uddannelse, sundhed, infrastruktur og tryghed er helt centrale, hvis man vil tiltrække og fastholde kreative, engagerede og produktive borgere. Men det kræver viden om, hvad der kan forbedre rammerne for borgernes liv.

Erhvervsstruktur

Med venlig hilsen

INDBYGGERPROFIL / side 20

Iværksætteri Klima Huspriser

Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Regional Udvikling / Strategi & analyse

Indkomst Uddannelse Sundhed Tryghed

BORGERVINKEL / side 40 Sundhed Tryghed Relationer Kontur 2015 for Region Syddanmark er udgivet af Region Syddanmark.

Selvrealisering Omgivelser

Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Forside: Region Syddanmark Foto: Lasse Hyldager og colourbox.com Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort:

Udvikling Tilfredshed med livet

Region Syddanmark og © Kort & Matrikelstyrelsen

KONTUR 2015

2

INTRO • • •

INTRO

eli gh

uk tiv

ite t

ejd

ed

Arb

Sun d

g æn

Pr od

e ftigels Beskæ

g Til

Kontur 2015 sætter det gode liv i centrum. Udover at levere opdateret viden om kommunen og dens indbyggere bidrager Kontur til at skabe et samlet billede af, hvordan det går med det gode liv i kommunen i de tre hovedkapitler: Kommuneprofil, Indbyggerprofil og Borgervinkel.

hed

Måling af det gode liv ed

h yg Tr

spl

ads er

Klima

Relationer ingsBefolkn g udviklin

st

Se l

kom

Ind

Målingen af det gode liv indeholder en række indikatorer og på side 49 i Kontur findes en samlet oversigt over indikatorerne.

vr ea l

se el

ise

alitet

rin

g

r

Krimin

e ivels Omg

Ud

Su nd he d

n

n da

REGION SYDDANMARK I TAL ARBEJDSPLADSER

INDBYGGERE

1.206.900

550.657

BEFOLKNINGSUDVIKLING

STØRSTE KOMMUNER:

(2010-2015):

ODENSE (197.600) ESBJERG (115.500) VEJLE (110.800)

0,5%

ANDEL I BESKÆFTIGELSE (25-64 ÅRIGE):

73,7% KONTUR 2015

3

INTRO • • •

KOMMUNEPROFIL Region Syddanmark Der er 550.657 arbejdspladser i Region Syddanmark.

Det svarer til 90 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Antallet af arbejdspladser i regionen er faldet med 1,0 pct. siden 2011.

INDHOLD Beskæftigelse Erhvervsstruktur

Der er flest arbejdspladser inden for ressourceområderne Bygge/bolig og Fødevarer, der beskæftiger henholdsvis 82.325 og 66.529 medarbejdere i regionen. Regionen har relativt mange arbejdspladser inden for Fødevarer og Energi/ miljø.

Iværksætteri Klima Huspriser

Syddanmark er den region, der har den største jobskabelse i de nye virksomheder. Også overlevelsesandelen ligger over gennemsnittet. I 2013 blev der skabt 3.135 nye virksomheder i regionen.

KONTUR 2015

4

KOMMUNEPROFIL • • •

KONTUR 2014 2015

5

KOMMUNEPROFIL • • •

BESKÆFTIGELSE

UDVIKLING I ANTAL ARBEJDSPLADSER 2011-2013

ARBEJDSPLADSER 2013

Antal arbejdspladser (heraf private)

Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)

Hovedstaden

934.438

(623.813)

100

(67)

Sjælland

318.118

(205.819)

77

(50)

Syddanmark

550.657

(375.153)

90

(62)

Midtjylland

612.540

(421.248)

94

(65)

Nordjylland

267.606

(177.715)

91

(61)

Hele landet

2.689.830

(1.809.165)

93

(62)

Hovedstaden

1,3%

Midtjylland

-0,4%

Syddanmark

-1,0%

Nordjylland

-1,4%

Sjælland

-1,6%

Hele landet

-0,2%

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i regionerne og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2013 (ultimo november).

I parentes angives antal arbejdspladser i den private sektor.

Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere i de fem regioner og i hele landet i perioden 2013-2014.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE 2013

ARBEJDSPLADSER I REGIONEN 2013 100 til 181

500 til 7.240

76 til 100

50 til 500

43 til 76

0 til 50

Grindsted Billund

Vejle

Varde

Vejen

Esbjerg

Kolding

Fredericia

Bogense

Otterup

Middelfart

Kerteminde

Nordby

Odense

Aarup

Nyborg

Assens

Haderslev

Ringe

Toftlund

Faaborg

Aabenraa

Svendborg

Tønder

Rudkøbing Sønderborg

Marstal

Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2013 (ultimo november).

Kortet viser antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2013 (ultimo november).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2015

6

KOMMUNEPROFIL • • •

BESKÆFTIGELSE

ADGANG TIL ARBEJDSPLADSER 2015

Antal arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil:

2.800.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 Farverne på kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil fra det pågældende område i 2015.

Tyske arbejdspladser (2014) indgår i opgørelsen. Målingen er foretaget kl. 08.00.

Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik, CVR, OSM og Speedmap

ADGANG TIL ADGANG TIL ARBEJDSPLADSER

Antal beskæftigede borgere

Antal arbejdspladser inden for 60 min. fra den største by i kommunen (Heraf Tyske 60 min)

Assens

18.866

15.900

216.800

Billund

13.136

33.900

297.500

Esbjerg

54.532

50.400

157.700

1.490

35.200

100.000

Fredericia

22.828

94.800

371.100

Faaborg-Midtfyn

23.150

18.700

128.000

Haderslev

25.666

64.100

320.400

Kerteminde

10.528

80.600

171.300

Kolding

43.964

116.400

432.700

Fanø

Tabellen viser antal fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv.

30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by i 2015.

Tyske arbejdspladser (2014) indgår i opgørelsen.

Målingen er foretaget kl. 08.00.

Antal arbejdspladser inden for 30 min. fra den største by i kommunen

(88.300)

(48.200)

Langeland

5.121

17.400

113.600

Middelfart

17.989

89.800

352.500

Nordfyns

13.391

70.400

163.200

Nyborg

13.521

94.100

233.300

Odense

88.434

97.600

231.900

Svendborg

25.645

34.700

135.500

Sønderborg

32.781

42.500

212.200 (116.900)

Tønder

17.529

23.500

202.800 (127.000)

Kilde: Region Syddanmark,

Varde

24.874

53.200

176.000

Danmarks Statistik, CVR, OSM

Vejen

20.742

70.600

291.000

Vejle

53.456

136.000

511.000

og Speedmap

Ærø Aabenraa

KONTUR 2015

7

2.549

1.400

26.525

100.000

KOMMUNEPROFIL • • •

1.400 338.600 (161.000)

BESKÆFTIGELSE

SOCIOØKONOMISK STATUS 2013 100%

6,9

6,9

7,3

6,5

12,1

11,1

12,3

12,4

3,0 3,7

3,0 3,2

2,9 3,8

2,9 3,6

10,8 7,4 2,1 4,3

Andre uden for arbejdsstyrken Pensionister og modtagere af efterløn og flexydelser Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Ledige

70,6

68,9

70,3

69,1

68,5

Lønmodtagere Selvstændige og medhjælpende ægtefæller

5,4

0%

5,2

5,5

5,2

Sjælland

Hovedstaden

5,1

Nordjylland Midtjylland Syddanmark

Figuren viser den socioøkonomiske status for borgere i alderen 25-64 år i 2013 (ultimo november).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

UDVIKLING I LEDIGHED 2005-2020, SYDDANMARK

24.000

Antal ledige

20.000 16.000 12.000 8.000 4.000 0 -4.000 -8.000 2005

Mænd

2010

2015

Kvinder

Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i Syddanmark.

De stiplede linjer er fremskrevne tal. Se appendiks side 51 for en forklaring af modellen bag fremskrivningen.

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)

KONTUR 2015

8

KOMMUNEPROFIL • • •

2020

BESKÆFTIGELSE

ANDEL 25-64 ÅRIGE I BESKÆFTIGELSE 2013

75,8% 75,4% 74,9%

74,7% 74,3% 73,7%

Syddanmark

Nordjylland

Sjælland

Hovedstaden

Midtjylland

Hele landet

Figuren viser andelen af de 25-64 årige i beskæftigelse i 2013 (ultimo november).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

ARBEJDSSTYRKE OG BESKÆFTIGELSE 2009-2013 82

Arbejdsstyrke (Hele landet) Arbejdsstyrke (Syddanmark) Beskæftigelse (Hele landet) Beskæftigelse (Syddanmark)

Andel af befolkningen 25-64 årige (%)

80 78

Figuren viser udviklingen i andelen af de 25-64 årige, der er i beskæftigelse og andelen af de 2564 årige, der indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede samt ledige). Opgørelsen er foretaget ultimo november.

76 74 72 2009

2010

2011

2012

2013

1,3

FORSØRGERBRØK 2010-2035 Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Hele landet

1,2

Antal borgere at forsørge pr. 25-64 årig

Hovedstaden

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Figuren viser forsørgerbrøken, der defineres som forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhvervsaktive alder (0-24 og 65+ årige) og antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 årige). De stiplede linjer er fremskrevne tal.

1,1

1,0

0,9

0,8 2010

2015

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2015

9

KOMMUNEPROFIL • • •

2020

2025

2030

2035

BESKÆFTIGELSE

BESKÆFTIGEDE MED MVU ELLER LVU 2013 Privat sektor

Privat sektor

Offentlig sektor

12,6%

Sjælland

12,3%

Nordjylland

43,3%

44,7%

Syddanmark

13,1%

Offentlig sektor

45,6%

Midtjylland

16,3%

47,8%

50,5%

Hovedstaden

27,9%

47,4%

Hele landet

18,9%

Figurerne viser andelen af højtuddannede (mellemlang eller lang videregående uddannelse) beskæftiget på arbejdspladser i de fem regioner i hhv. den private og offentlige sektor i 2013 (ultimo november). Offentligt ejede selskaber er inkluderet i den offentlige sektor.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

UDVIKLING I ANTAL BESKÆFTIGEDE 2013-2021, SYDDANMARK

Uden kompetencegivende udd.

-22.200

Erhvervsfaglig udd.

24.650

KVU

6.600

13.700

MVU

13.800

LVU

36.500

Alle uddannelser

Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2013 til 2021. Figuren viser den samlede udvikling for Syddanmark i afrundede tal. Se appendiks side 51 for en forklaring af modellen bag fremskrivningen.

Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende udd. (grundskole og gymnasial udd.), erhvervsfaglig udd., KVU (kort videregående udd.), MVU (mellemlang videregående udd.), LVU (lang videregående udd.) og alle uddannelser.

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)

KONTUR 2015

10

KOMMUNEPROFIL • • •

ERHVERVSSTRUKTUR

ARBEJDSPLADSER I PRIVAT OG OFFENTLIG SEKTOR 2013 100%

64,7

66,8

68,1

66,4

68,8

Private arbejdspladser

67,3

Offentlig administration Undervisning Sundhed og socialvæsen Øvrige offentlig sektor

5,0

3,9 6,8

3,8 6,9

4,8

4,9

7,1

7,2

6,7

14,5

18,6

16,5

16,9

17,4

16,2

6,2

4,6

4,8

3,7

4,2

4,9

Hovedstaden

Sjælland

6,3 6,3

0%

Syddanmark Midtjylland

Nordjylland Hele landet

Figuren viser fordelingen af private og offentlige arbejdspladser i 2013 (ultimo november).

Den offentlige sektor er opdelt i fire områder.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

REGIONENS ERHVERVSSTRUKTUR - PRIVAT SEKTOR 2013

Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0

Hovedstaden

5

Sjælland

10

15

20 Procent

Syddanmark

25

30

Midtjylland

35

Nordjylland

Figuren viser de private arbejdspladser i de fem regioner, fordelt på ressourceområder i 2013 (ultimo november).

Se appendiks side 51, for en forklaring af ressourceområder.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

KONTUR 2015

11

KOMMUNEPROFIL • • •

40

ERHVERVSSTRUKTUR

UDVIKLING I ERHVERVSSTRUKTUR 2011-2013

ERHVERVSSPECIALISERING 2013

Turisme

Fødevarer

Bygge/Bolig

Energi/miljø

Fødevarer

Transport

Møbler/Beklædning Bygge/bolig

Medico/Sundhed Turisme

IT/kommunikation Transport

Møbler/beklædning

Energi/miljø

Medico/sundhed

Øvrige Erhverv

IT/kommunikation

20,74

Offentlige sektor Øvrige erhverv

Alle private erhverv 0

-15

-10

-5

0

5

10

10

15

20

25

30

Procent

Procent Syddanmark

5

Hele landet

Figuren viser regionens andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde i 2013 (ultimo november).

Den stiplede linje viser regionens samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet.

Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i regionen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.

Opgørelsen er foretaget ultimo november.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

DETALJERET ERHVERVSSTRUKTUR 2013 Ressourceområde

Primære erhverv

Fremstillingserhverv

Støtteerhverv

Serviceerhverv

I alt

18.270

15.526

5.592

27.141

66.529

Møbler

-

2.735

-

3.773

6.508

Beklædning

-

1.710

-

8.964

10.674

Turisme

-

-

-

16.552

16.552

1.065

18.012

776

62.472

82.325

IT/kommunikation

-

2.344

215

18.948

21.507

Transport

-

3.386

-

38.198

41.584

1.863

5.682

-

5.179

12.724

Medico/sundhed

-

1.538

-

12.907

14.445

Øvrige

-

18.136

-

84.169

102.305

21.198

69.069

6.583

278.303

375.153

Fødevarer

Bygge/bolig

Energi/miljø

I alt

Erhvervsspecialisering:

Lidt specialiseret

Specialiseret

Meget specialiseret

Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i regionen på delområder inden for ressourceområderne i 2013 (ultimo november).

Lidt specialiseret betyder, at regionens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end regionens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

KONTUR 2015

12

KOMMUNEPROFIL • • •

ERHVERVSSTRUKTUR

ERHVERVSSPECIALISERING OG —UDVIKLING

Udvikling i antal arbejdspladser (2011-2013)

8% Turisme 4% Øvrige erhverv

Bygge/bolig

Udvikling i antal arbejdspladser på landsplan Udvikling i antal arbejdspladser i regionen

Medico/sundhed

0%

Fødevarer Møbler/beklædning IT/kommunikation

-4%

Transport -8% Energi/miljø -12%

Erhvervsspecialisering

Ingen specialisering

Neutral

Udvikling i antal arbejdspladser på landsplan 2011-2013:

Meget specialiseret

Antal arbejdspladser i regionen:

Høj

Få

Mellem Mange

Lav

Figuren viser erhvervsspecialiseringen (2013) og udviklingen i antal arbejdspladser (2011-2013) i den private sektor i regionen, fordelt på ressourceområder. Opgørelsen er foretaget ultimo november.

Se appendiks side 51, for en nærmere forklaring af figuren.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

GENNEMSNITLIG ÅRLIG PRODUKTIVITETSUDVIKLING 2011-2013

0,7% 0,7%

0,7%

Hovedstaden

Syddanmark

0,5%

0,3%

Nordjylland

Midtjylland

Sjælland

Figuren viser den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i den private sektor i de fem regioner og i hele landet i perioden 2011-2013. Produktiviteten opgøres som værditilvækst pr. arbejdstime.

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)

KONTUR 2015

13

KOMMUNEPROFIL • • •

IVÆRKSÆTTERI

NYE VIRKSOMHEDER 2013

Nyetablerede virksomheder

Etableringsrate

Hovedstaden

7.896

8,9%

Sjælland

2.511

7,2%

Syddanmark

3.135

6,4%

Midtjylland

3.701

6,6%

Nordjylland

1.403

5,8%

Hele landet

18.646

7,4%

Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsraten i de fem regioner og i hele landet i 2013.

Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

ANDEL NYE VIRKSOMHEDER 2013

7,4 til 10,9 pct.

6,4 til 7,4 pct.

0 til 6,4 pct.

Kortet viser etableringsraten i alle landets kommuner i 2013. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

KONTUR 2015

14

KOMMUNEPROFIL • • •

IVÆRKSÆTTERI

IVÆRKSÆTTERI - OVERLEVELSE OG JOBVÆKST 2,0 Syddanmark

Jobskabelse

1,9

Hovedstaden

1,8

Midtjylland Sjælland

1,7

Nordjylland 1,6 58%

60%

62%

64%

66%

Overlevelsesandel

Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2008 og 2009, der stadig eksisterer efter 4 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2012 og 2013 (ultimo november), dvs. 4 år efter at virksomhederne blev etableret.

De stiplede linjer viser landsgennemsnittet.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

NYE VIRKSOMHEDERS JOBANDEL 2013

8,1%

8,2% 7,3%

6,7%

6,7%

Midtjylland

Syddanmark

6,2%

Nordjylland

Sjælland

Hovedstaden

Hele landet

Figuren viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2008-2012) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2013 (ultimo november).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

KONTUR 2015

15

KOMMUNEPROFIL • • •

KLIMA

CO2—UDLEDNING OG ENERGIFORBRUG PR. INDBYGGER 2013 — FORDELT PÅ HUSHOLDNINGER OG ERHVERV

33%

36% CO2—udledning

48%

43%

52%

57%

Erhverv Husholdning

Energiforbrug

67%

64%

Erhverv Husholdning

Syddanmark

Hele landet

Hele landet

Syddanmark

Figuren viser fordelingen af henholdsvis CO2—udledningen og energiforbruget pr. indbygger i erhverv og husholdninger i 2013.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

ENERGIFORBRUG PR. INDBYGGER 2013

CO2—UDLEDNING PR. INDBYGGER 2013

Energiforbrug pr. indbygger Nordjylland

Nordjylland

8,3

6,8

Sjælland

6,7

Syddanmark

Syddanmark

4,9

6,8

136

Midtjylland

130

Sjælland

Midtjylland

6,2

159

Hovedstaden

Hovedstaden

124

102

Hele landet

Hele landet

134

Figuren viser CO2 —udledningen (ton) pr. indbygger i 2013.

Figuren viser energiforbruget (gigajoule) pr. indbygger i 2013.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2015

16

KOMMUNEPROFIL • • •

KLIMA

UDVIKLING I ENERGIFORBRUG OG CO2—UDLEDNING 2004-2013 110

Energiforbrug (Hele landet) Energiforbrug (Syddanmark) CO2—udledning (Hele landet) CO2—udledning (Syddanmark)

100

90

80

70

60 2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Indeks, 2004 = 100 Figuren viser udviklingen i energiforbruget og CO2—udledningen i perioden 2004-2013.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

BIDRAG TIL CO2—UDLEDNING 2013 — HUSHOLDNINGER OG ERHVERV

Udledning pr. indbygger (ton CO2) 2013 Syddanmark

Hele landet

Udvikling pr. indbygger 2004-2013 Syddanmark

Hele landet

Primære erhverv

0,7

0,8

-28%

-22%

Fremstilling

2,2

1,8

-31%

-32%

Service

1,4

2,0

-27%

-23%

Erhverv i alt

4,3

4,6

-30%

-27%

Husholdninger

2,4

2,2

-26%

-27%

Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO2—udledningen pr. indbygger.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2015

17

KOMMUNEPROFIL • • •

HUSPRISER

HUSPRISER I ALLE LANDETS KOMMUNER 2014

Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: 11.300 kr.

Regionsgennemsnit: 8.600 kr.

Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i 2014.

Fanø indgår ikke pga. manglende data.

Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen

kr. 12.000

kr. 10.900

kr. 10.200

Nordjylland

kr. 9.100

kr. 8.500

kr. 21.100

HUSPRISER I REGIONERNE 2015

Syddanmark

Sjælland

Midtjylland

Hovedstaden

Hele landet

Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i de fem regioner og hele landet.

Priserne er for handler indgået i perioden 3. kvartal 2014 til og med 2. kvartal 2015.

Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen

KONTUR 2015

18

KOMMUNEPROFIL • • •

HUSPRISER

UDVIKLING I HUSPRISER 2011-2014

2011-2012

Offentlig Informationsserver (OIS)

2011-2014

-10,8%

-1,1%

-2,9%

-14,4%

Billund

-2,8%

-3,8%

1,2%

-5,4%

Esbjerg

-3,7%

0,3%

3,0%

-0,5%

-

-

1,0%

7,9%

Fredericia

-2,2%

-5,0%

-2,3%

-9,2%

Faaborg-Midtfyn

-4,1%

-1,7%

-5,7%

-11,1%

Haderslev

-7,1%

-6,3%

-2,6%

-15,2%

Kerteminde

-4,3%

-5,2%

-2,5%

-11,6%

Kolding

-0,1%

-0,6%

0,2%

-0,6%

-17,2%

-0,3%

-6,5%

-22,8%

Langeland

Kilde: Region Syddanmark og

2013-2014

Assens

Fanø

Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i perioden 20112014 (løbende priser) i de syddanske kommuner, i de fem regioner og i hele landet.

2012-2013

Middelfart

-5,7%

-0,9%

-2,9%

-9,2%

Nordfyns

-10,4%

-11,3%

5,8%

-16,0%

Nyborg

-2,4%

-2,9%

3,0%

-2,4%

Odense

-2,9%

2,3%

2,3%

1,5%

Svendborg

-5,4%

-2,5%

-1,2%

-8,8%

Sønderborg

-8,3%

-2,8%

-1,3%

-12,0%

Tønder

-9,6%

-3,2%

10,4%

-3,4%

Varde

-2,3%

1,8%

-1,3%

-1,9%

Vejen

-0,4%

-4,0%

1,7%

-2,8%

Vejle

-5,8%

-0,4%

-2,2%

-8,2%

Ærø

-11,5%

9,2%

-12,4%

-15,3%

Aabenraa

-3,7%

-7,6%

-2,7%

-13,6%

Hovedstaden

-5,0%

4,0%

4,8%

3,5%

Sjælland

-8,2%

-0,5%

0,1%

-8,5%

Syddanmark

-4,5%

-1,5%

-0,2%

-6,1%

Midtjylland

-2,6%

-0,3%

-0,4%

-3,3%

Nordjylland

-0,5%

0,1%

0,9%

0,5%

Hele landet

-4,5%

0,8%

1,5%

-2,2%

TOP 3 OVER HUSPRISER I REGIONERNE 45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

Frederikshavn

20.000

Rebild

Aalborg

Silkeborg

Skanderborg

Aarhus

Vejle

Kolding

Odense

Greve

Solrød

Roskilde

Lyngby-Taarbæk

5.000

Gentofte

10.000

Frederiksberg

15.000

0

Figuren viser hvilke tre kommuner i hver region, der har den største gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlende parcel- og rækkehuse. Priserne er for handler indgået i perioden 1. og 2. kvartal 2015.

Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)

KONTUR 2015

19

KOMMUNEPROFIL • • •

INDBYGGERPROFIL Menneskene Der bor 1.206.900 mennesker i Region Syddanmark. Siden 2009 er befolkningstallet steget med 0,5 pct., hvilket bl.a. skyldes stigende tilflytning.

Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 år) er faldende og det samme er antallet af unge. Til gengæld stiger antallet af ældre (65+). Denne udvikling forventes at forsætte.

42 pct. af borgerne i Region Syddanmark har en erhvervsfagliguddannelse, men mere end hver fjerde har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Frafaldet på både de gymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser ligger under landsgennemsnittet.

INDHOLD Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Uddannelse Sundhed Tryghed

KONTUR 2015

20

INDBYGGERPROFIL • • •

KONTUR 2015

21

INDBYGGERPROFIL • • •

BEFOLKNINGSUDVIKLING

BEFOLKNINGSPYRAMIDE 2015

Syddanmark 21.694

Hele landet 80+ år

34.538

50.818

70-79 år

55.711

76.805

77.514

60-69 år

84.450

83.555

50-59 år

85.098

83.766

40-49 år

66.771 72.185 77.722

65.180

30-39 år

65.948

20-29 år 10-19 år

74.452

67.154

90.368

0-9 år

63.563

149.557

219.503

246.930

338.223

348.449

378.454

375.440

403.817

398.197

340.828

335.440

372.288

359.027

350.779

333.685

322.078

305.680

Der er 1.206.900 indbyggere i Region Syddanmark

Mænd

Kvinder

Figurerne viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i regionen og i hele landet pr. 1. april 2015, afrundet total.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

ANDEL 25-64 ÅRIGE 2015

53,6%

50,3%

50,4%

50,5%

Nordjylland

Syddanmark

Sjælland

50,9%

Midtjylland

Hovedstaden

Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 25 og 64 år i de fem regioner og i hele landet i 2015.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2015

22

INDBYGGERPROFIL • • •

BEFOLKNINGSUDVIKLING

BEFOLKNINGSUDVIKLING 2010-2015

Hovedstaden

5,2%

Midtjylland

2,3%

Nordjylland

0,5%

Syddanmark

0,5%

Sjælland

0,0%

Hele landet

2,3%

Figuren viser befolkningsudviklingen (i pct.) i de fem regioner og i hele landet i perioden 2010-2015.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

BEFOLKNINGSUDVIKLING I REGIONEN 2010-2015 Kortet viser befolkningstilvæksten i regionen i perioden 2010-2015. Farverne på kortet og i cirklerne viser udviklingen i henholdsvis landområderne og i byerne: 10 pct. og derover 5 pct. til 9 pct.

0 til 4 pct.

-5 pct. til -1 pct.

-9 pct. til -6 pct.

-10 pct. og derunder Områder uden landbefolkning

Cirklerne viser størrelsen af byerne: Større byer (over 10.000 indb.)

Mellembyer (2.000—10.000 indb.)

Landsbyer (200—2.000 indb.)

Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2015 KONTUR 2015

2323

INDBYGGERPROFIL • •••• • INDBYGGERPROFIL

BEFOLKNINGSUDVIKLING

BEFOLKNINGSUDVIKLING FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER 2010-2015 OG 2015-2035

0-24 år

25-64 år

65+ år

2010-2015

2015-2035

2010-2015

2015-2035

2010-2015

2015-2035

5%

12%

3%

10%

14%

41%

Sjælland

-3%

-12%

-5%

-10%

19%

41%

Syddanmark

-2%

-5%

-3%

-6%

16%

39%

Midtjylland

0%

1%

-1%

0%

18%

47%

Nordjylland

-1%

-3%

-3%

-4%

15%

35%

Hele landet

1%

1%

-1%

0%

16%

41%

Hovedstaden

Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2010 til 2015 og forventet befolkningsudvikling fra 2015 til 2035 i tre aldersgrupper (i pct.).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 2015-20354 120

115

110

105

100

95

90 2015

Hovedstaden

2020

Sjælland

2025

2030

Syddanmark

Midtjylland

2035

Nordjylland

Hele landet

Indeks, 2015 = 100 Figuren viser den forventede befolkningsudvikling i de fem regioner, i Syddanmark og i hele landet i perioden 2015-2035.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2015

24

INDBYGGERPROFIL • • •

FLYTTEMØNSTRE

FLYTNINGER TIL OG FRA SYDDANMARK 2004 OG 2014 2004

2014

Vækst 2004-2014 (pct)

Tilflytning fra andre regioner (A)

20.224

18.759

-7,2

Heraf fra Hovedstadsområdet og Aarhus

7.208

7.330

1,7

Indvandrere fra udlandet (B)

9.286

15.850

70,7

Samlet tilflytning (A+B)

29.509

34.609

17,3

Fraflytning til andre regioner (C)

20.306

20.957

3,2

Heraf til Hovedstadsområdet og Aarhus

8.834

10.051

13,8

Udvandring til udlandet (D)

7.809

8.682

11,2

28.115

29.639

5,4

1.394

4.970

256,5

33.723

33.453

-0,8

126.464

118.213

-6,5

Samlet fraflytning (C+D) Nettotilflytning Flytninger mellem kommuner i Syddanmark Flytninger internt i de syddanske kommuner

Tabellen viser antal flytninger og udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

FLYTNINGER TIL OG FRA SYDDANMARK 2014 — TIL OG FRA ANDRE REGIONER Tilflyttere til Syddanmark

Til/fra

Fraflyttere fra Syddanmark

Netto

Hovedstaden

5.563

7.054

-1.491

Sjælland

2.447

2.208

239

Midtjylland

8.970

9.802

-832

Nordjylland

1.779

1.893

-114

18.759

20.957

-2.198

I alt

Kortet viser, hvilke regioner Syddanmark har nettotilflytning fra og nettofraflytning til i 2014.

Nettotilflytning til Syddanmark Nettofraflytning fra Syddanmark

Tabellen viser antal flytninger til og fra Syddanmark til og fra de øvrige regioner i 2014. Netto defineres som tilflytning minus fraflytning. Ind- og udvandring indgår ikke i denne opgørelse.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2015

25

INDBYGGERPROFIL • • •

FLYTTEMØNSTRE

UDVIKLING I FLYTNINGER 2004-2014

35.000

Antal flytninger

33.000

31.000

29.000

27.000 2004

2005

Tilflytning

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Fraflytning

Figuren viser udviklingen i antal flytninger i regionen fra 2004 til 2014. Både flytninger mellem regioner samt ind- og udvandring er medregnet.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

FLYTNINGER FORDELT PÅ ALDER 2012-2014 3.000

Antal flytninger

2.000

1.000

0 0 år

10 år

20 år

30 år

40 år

50 år

60 år

70 år

80 år

90 år

100 år

-1.000

-2.000

-3.000

Til

Fra

Netto

Figuren viser antal tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Nettotilflytning er vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i årene 2012-2014. Både flytninger mellem regioner og ind- og udvandring er medregnet.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR KONTUR 2015 2015

26 26

INDBYGGERPROFIL INDBYGGERPROFIL •• •• ••

FLYTTEMØNSTRE

KOMMUNERNES NETTOTILFLYTNING 2014

500 og derover 100 til 499 0 til 99 -99 til -1 -100 og derunder

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

TOP 10 OVER TILFLYTNINGER 2012-2014 Til

Tilflyttere 2012 - 2014

TOP 10 OVER FRAFLYTNINGER 2012-2014

Andel af samtlige tilflyttere

Til

Fraflyttere 2012-2014

Andel af samtlige fraflyttere

Aarhus

8.424

15,4%

Aarhus

12.528

19,9%

København

7.856

14,3%

København

12.217

19,4%

Hedensted

2.684

4,9%

Aalborg

2.754

4,4%

Aalborg

2.251

4,1%

Hedensted

2.552

4,1%

Horsens

2.113

3,9%

Horsens

2.336

3,7%

Herning

1.934

3,5%

Herning

1.836

2,9%

RingkøbingSkjern

1.822

3,3%

RingkøbingSkjern

1.724

2,7%

Silkeborg

1.255

2,3%

Frederiksberg

1.546

2,5%

Slagelse

1.225

2,2%

Silkeborg

1.266

2,0%

Viborg

1.172

2,1%

Viborg

1.093

1,7%

Tabellerne viser de kommuner udenfor Syddanmark, som regionen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til, samlet i perioden 2012-2014.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2015

27

INDBYGGERPROFIL • • •

PENDLING

PENDLINGSMØNSTRE I REGIONEN 2013

7.500 og derover 5.000 til 7.500 0 til 5.000 -1.500 til 0 -2.500 til -1.500 -2.500 og derunder

Kortet viser om kommunerne har en positiv eller negativ nettopendling fra de øvrige kommuner i hele landet.

Nettopendling defineres som samlet indpendling minus samlet udpendling.

46,4%

44,3%

42,5%

38,4%

37,6%

34,8%

33,7%

32,9%

32,0%

30,8%

27,5% 29,8%

30,7%

26,8% 29,5%

24,4%

24,1%

23,9%

22,9%

19,5%

13,9% 7,2%

Figuren viser, hvor stor en andel af kommunens arbejdspladser, der er varetages af indpendlere i 2013.

18,8%

ANDEL AF KOMMUNENS ARBEJDSPLADSER, DER VARETAGES AF INDPENDLERE I 2013

32,0%

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

Figuren viser, hvor stor en andel af kommunens beskæftigede borgere, der pendler ud af kommunen i 2013.

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

KONTUR 2015

28

INDBYGGERPROFIL • • •

51,0%

49,3%

48,0%

45,7%

45,6%

45,3%

43,8%

39,4%

37,6%

37,2%

35,0%

34,2%

31,1%

27,5%

24,2%

24,1%

17,2%

16,9%

13,2%

ANDEL BESKÆFTIGEDE BORGERE, DER PENDLER UD AF KOMMUNEN I 2013

26,5%

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

PENDLING

UDPENDLING FRA SYDDANMARK 2003 OG 2013

4.553

2003

4.049

2013 3.140

3.081

3.070

2.687 2.474 2.195 1.945

1.062

København

Aarhus

Horsens

Hedensted

Ikast-Brande

Figuren viser antal udpendlere i 2003 og i 2013 til de kommuner uden for Syddanmark, som flest pendler til.

Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår. Opgørelsen er foretaget ultimo november.

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

INDPENDLING TIL SYDDANMARK 2003 OG 2013 5.225 4.749

2003

4.022

2013 3.228

3.227 2.867

1.923 1.607

1.489 1.254

Hedensted

Aarhus

Horsens

København

RingkøbingSkjern

Figuren viser antal indpendlere i 2003 og i 2013 fra de kommuner uden for Syddanmark, hvor flest indpendlere bor.

Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Opgørelsen er foretaget ultimo november.

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

KONTUR 2015

29

INDBYGGERPROFIL • • •

INDKOMST

INDKOMST PR. INDBYGGER 2013

INDKOMST PR. INDBYGGER I LANDETS KOMMUNER 2013

Indkomst pr. indbygger 2013 Hovedstaden

264.200

Sjælland

236.900

Syddanmark

226.500

Midtjylland

231.200

Nordjylland

225.400

Hele landet

240.600 Over landsgennemsnit

Figuren viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet i 2013.

Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst.

Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i alle landets kommuner i 2013. Se appendiks side 51, for en definition

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

af samlet indkomst.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

UDVIKLING I INDKOMST PR. INDBYGGER 2008-2013

270.000

Indkomst pr. indbygger (kr.)

260.000

Hovedstaden Sjælland

250.000

Syddanmark Midtjylland

240.000

Nordjylland Hele landet

230.000

220.000

210.000

200.000 2008

2009

2010

2011

2012

2013

Figuren viser udviklingen i den samlede indkomst pr. indbygger (løbende priser) i de fem regioner og i hele landet i perioden 2008-2013. Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2015

30

INDBYGGERPROFIL • • •

INDKOMST

INDKOMSTFORDELING I REGIONERNE 2013

500.000+ kr.

400.000-499.999 kr.

300.000-399.999 kr.

200.000-299.999 kr.

100.000-199.999 kr.

0-99.000 kr.

0%

Hovedstaden

5%

Sjælland

10%

Syddanmark

15%

20%

Midtjylland

25%

30%

Nordjylland

Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer (samlet indkomst) for borgere i alderen 25-64 år i de fem regioner i 2013.

Se appendiks side 51, for en definition af samlet indkomst.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

ANDEL AF BEFOLKNINGEN I LAVINDKOMSTGRUPPEN 2013

3,9%

4,6%

Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit

4,3% 4,6% 4,8%

4,6%

4,6%

4,3%

4,3%

3,9%

Andel i lavindkomstgruppen

5,4%

2,8%

4,6%

3,8%

5,1% 4,3% 5,0%

6,2% 5,7%

4,8%

6,6%

6,7%

Hovedstaden

7,2%

Sjælland

4,8%

Syddanmark

4,8%

Midtjylland

4,4%

Nordjylland

4,6%

Hele landet

5,4%

Kortet viser andelen af kommunernes befolkning (30-64 årige), som tilhører lavindkomstgruppen i 2013.

Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en samlet disponibel indkomst under 100.000 kroner.

Se appendiks side 51, for en definition af lavindkomst og disponibel indkomst.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2015

31

INDBYGGERPROFIL • • •

UDDANNELSE

UDDANNELSESNIVEAU 2014

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Hovedstaden

17,4%

8,6%

29,3%

5,1%

17,4%

22,2%

Sjælland

23,4%

4,9%

43,5%

5,0%

16,2%

6,9%

Syddanmark

22,9%

4,9%

42,2%

5,2%

17,4%

7,4%

Midtjylland

20,1%

5,9%

39,5%

5,7%

17,8%

11,0%

Nordjylland

23,2%

4,6%

43,1%

4,8%

16,1%

8,3%

Hele landet

20,6%

6,3%

37,8%

5,2%

17,2%

12,9%

KVU

MVU

LVU

Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år) fordelt på højest fuldførte uddannelse i 2014. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse (almen- og erhvervsgymnasial uddannelse), erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

ANDEL MED ERHVERVSKOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE 2014

74,0%

74,0%

73,1% 71,6%

Sjælland

72,2%

72,2%

Syddanmark

Nordjylland

Hovedstaden

Midtjylland

Hele landet

Figuren viser hvor mange procent af de 25-64 årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse) i 2014.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2015

32

INDBYGGERPROFIL • • •

UDDANNELSE

FRAFALD PÅ UNGDOMSUDDANNELSER — GYMNASIAL UDDANNELSE

Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit

12% 12%

12%

Frafaldsprocent

12% 13%

14%

13%

12% 12%

16%

14% 8%

12% 11%

9% 14%

13%

Hovedstaden

15%

Sjælland

15%

Syddanmark

13%

Midtjylland

12%

Nordjylland

12%

Hele landet

13%

16%

13%

15% 15%

Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en gymnasial uddannelse i 2011, som er faldet fra inden for tre år.

Data for Fanø Kommune er ikke tilgængelig.

Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

FRAFALD PÅ UNGDOMSUDDANNELSER — ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE

29%

Over landsgennemsnit

39%

Under landsgennemsnit

27% 40%

Frafaldsprocent

32% 40% 38%

38%

36%

38%

41%

46% 43%

41% 41% 37% 39%

41%

Hovedstaden

43%

Sjælland

41%

Syddanmark

39%

Midtjylland

39%

Nordjylland

38%

Hele landet

40%

38% 39%

42% 33%

Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2011, som er faldet fra inden for tre år.

Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

KONTUR 2015

33

INDBYGGERPROFIL • • •

UDDANNELSE

DE UNGES FORVENTEDE UDDANNELSESNIVEAU OM 25 ÅR

Andel med mindst en ungdomsudd. (pct.)

Drenge

Piger

Andel med videregående udd. (pct.)

Drenge

Piger

Hovedstaden

90

95

58

71

Sjælland

90

94

51

66

Syddanmark

92

95

56

69

Midtjylland

92

95

57

70

Nordjylland

91

95

54

68

Hele landet

91

95

56

69

Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2013. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel.

Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videre-gående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse.

Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

KARAKTERGENNEMSNIT FOR PIGER OG DRENGE 2014

6,8 5,9

7,0

6,9 6,1

6,0

7,1

7,3

7,1

6,4

6,3

6,2

Piger

Drenge

Sjælland

Syddanmark

Nordjylland

Hovedstaden

Midtjylland

Hele landet

Figuren viser karaktergennemsnittet ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve (i dansk og matematik) for henholdsvis drenge og piger i de fem regioner og i hele landet i 2014.

Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

KONTUR 2015

34

INDBYGGERPROFIL • • •

UDDANNELSE

HVOR LANGT ER DER TIL UNGDOMSUDDANNELSER I 2015?

— GYMNASIAL UDDANNELSE Skjern

Tarm Horsens

Tørring Give

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste:

Ølgod Grindsted

Jelling Billund

Vejle

Børkop

Varde

Alment gymnasium (STX) Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF)

Taulov

Holsted

Brørup

Bramming

Vejen

Bogense

Fredericia

Kolding Esbjerg

Otterup

Strib

Lunderskov

Søndersø

Middelfart

Munkebo

Kerteminde

Vamdrup Aarup

Vissenbjerg

Odense Langeskov

Ribe

Nyborg

Bellinge Årslev Assens

Haderslev

Rejsetider: 0-30 min.

30-60 min.

60-90 min.

Over 90 min.

Glamsbjerg

Vojens

Ringe

Toftlund Skærbæk

Faaborg Løgumkloster

Svendborg

Rødekro

Aabenraa

Thurø By

Nordborg

Augustenborg

Tønder

Rudkøbing

Gråsten Sønderborg Broager Marstal Padborg

Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i august 2015.

Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

HVOR LANGT ER DER TIL UNGDOMSUDDANNELSER I 2015?

— ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE Skjern

Tarm Horsens

Tørring Give

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste:

Ølgod Grindsted

Jelling Billund

Vejle

Børkop

Varde

EUD - Krop, natur og service EUD - Merkantil EUD - Sundhed og pædagogik EUD - Teknisk håndværk og transport

Taulov Kolding Esbjerg

Holsted

Brørup

Bramming

Vejen

Bogense

Fredericia

Otterup

Strib

Lunderskov

Søndersø

Middelfart

Munkebo

Kerteminde

Vamdrup Aarup

Vissenbjerg

Odense Langeskov

Ribe

Nyborg

Bellinge Årslev Assens

Haderslev

Glamsbjerg

Vojens

Rejsetider: 0-30 min.

30-60 min.

60-90 min.

Over 90 min.

Ringe

Toftlund Skærbæk

Faaborg Løgumkloster

Rødekro

Svendborg Aabenraa

Thurø By

Nordborg

Augustenborg

Tønder

Rudkøbing

Gråsten Sønderborg Broager Marstal Padborg

Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i august 2015.

Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

KONTUR 2015

35

INDBYGGERPROFIL • • •

UDDANNELSE

UDDANNELSESBALANCE

Fortsat i regionen

Hjemvendte

Fraflyttere

Tilflyttere

Uden kompetencegivende udd.

23%

22%

15%

24%

Erhvervsfaglig udd. + KVU

54%

37%

23%

36%

MVU + LVU

23%

41%

62%

41%

Samlet antal

17.503

5.363

9.690

3.877

Tabellen viser andelen (i pct.) for både drenge og piger for uddannelsesniveauerne uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og kort videregående uddannelse samt mellemlang og lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1996-1998.

Fortsat i regionen: Unge, der forlod grundskolen i Syddanmark og forblev bosiddende i Syddanmark de følgende 15 år.

Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Syddanmark og flyttede væk, men igen var bosiddende i Syddanmark 15 år senere.

Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 år senere.

Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Syddanmark, og ikke var bosat i Syddanmark 15 år senere.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks statistik

UDDANNELSESBALANCE - FORDELT PÅ DRENGE OG PIGER

Piger

Drenge

Fortsat i regionen

Hjemvendte

Uden erhvervskomp. udd.

21%

18%

12%

21%

Erhvervsfaglig + KVU

46%

33%

21%

34%

MVU + LVU

33%

50%

67%

46%

Samlet antal

8.259

2.845

4.892

2.002

Uden erhvervskomp. udd.

26%

26%

18%

27%

Erhvervsfaglig + KVU

60%

42%

26%

38%

MVU + LVU

15%

32%

56%

35%

Samlet antal

9.244

2.518

4.798

1.875

Fraflyttere

Tilflyttere

Tabellen viser andelen (i pct.) for hhv. piger og drenge for uddannelsesniveauerne uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og kort videregående uddannelse samt mellemlang og lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1996-1998.

Fortsat i regionen: Unge, der forlod grundskolen i Syddanmark og forblev bosiddende i Syddanmark de følgende 15 år.

Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Syddanmark og flyttede væk, men igen var bosiddende i Syddanmark 15 år senere.

Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 år senere.

Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Syddanmark, og ikke var bosat i Syddanmark 15 år senere.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks statistik

KONTUR 2015

36

INDBYGGERPROFIL • • •

UDDANNELSE

ANDEL MED MVU OG LVU I DE FEM REGIONER 15 ÅR EFTER GRUNDSKOLEN

Fraflyttere Drenge

Tilflyttere Piger

Drenge

Piger

Hovedstaden

21%

34%

58%

68%

Sjælland

47%

58%

20%

36%

Syddanmark

56%

67%

35%

46%

Midtjylland

53%

63%

47%

60%

Nordjylland

55%

66%

41%

52%

Tabellen viser andelen (i pct.) med en mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1996-1998.

Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end fx. Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 år senere.

Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i fx Syddanmark, og ikke var bosat i Syddanmark 15 år senere.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks statistik

ANDEL MED MVU OG LVU I KOMMUNER 15 ÅR EFTER GRUNDSKOLEN

Tabellen viser andelen (i pct.) med en mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1996-1998.

Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en af de syddanske kommuner, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere.

Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end den de var bosat i 15 år senere.

Fraflyttere

Tilflyttere

8

21

46

25

Billund

13

27

51

21

Esbjerg

24

32

53

39

Fanø

13

38

47

41

Fredericia

16

29

50

31

Faaborg-Midtfyn

10

27

49

24

Haderslev

13

31

50

29

4

20

43

24

17

32

50

39

Langelang

8

22

48

15

Middelfart

11

31

46

38

Nordfyns

13

17

45

26

Nyborg

16

28

45

29

Odense

31

35

49

50

Svendborg

20

35

52

39

Sønderborg

14

40

57

38

Tønder

10

25

44

22

Varde

11

29

52

25

Vejen

11

25

43

28

Vejle

18

34

52

36

Ærø

0

20

42

27

11

27

49

29

Kolding

Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i en af de syddanske kommuner og flyttede væk, men igen var bosiddende i kommunen 15 år senere.

Hjemvendte

Assens

Kerteminde

Fortsat i kommunen: Unge, der forlod grundskolen i en af de syddanske kommuner og forsat var bosiddende i kommunen 15 år senere.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks statistik

Fortsat i kommunen

Aabenraa

KONTUR 2015

37

INDBYGGERPROFIL • • •

BEFOLKNINGSUDVIKLING

BEFOLKNINGSUDVIKLING SUNDHED

MIDDELLEVETID 2014 81,2

80,7 80,5

80,5

Hovedstaden

Nordjylland

79,9

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Figuren viser den forventede middellevetid for 0-årige i de fem regioner.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

ANTAL SENGEDAGE OG LÆGEBESØG PR. 1.000 INDBYGGERE 2013

Antal lægebesøg pr. 1.000 indbyggere

Landsgennemsnit

8.500

Syddanmark 7.500 Sjælland Landsgennemsnit

Nordjylland

Midtjylland

Hovedstaden

6.500 600

700

800

900

1.000

1.100

Antal sengedage pr. 1.000 indbyggere

Figuren viser antal sengedage i forbindelse med hospitalsindlæggelser og lægebesøg ved almen praktiserende læge pr. 1.000 indbyggere i de fem regioner i 2013. De blå stiplede linjer angiver landsgennemsnittet. Lægebesøg omfatter også telefon- og e-mail konsultationer.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistikatistik

KONTUR 2015

38

INDBYGGERPROFIL • • •

TRYGHED

ANMELDTE TYVERIER OG INDBRUD PR. 1.000 INDBYGGERE 2014

78,5

55,7 45,4

46,8

48,0

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

38,6

Nordjylland

Hovedstaden

Hele landet

Figuren viser antallet af anmeldte tyverier og indbrud pr. 1.000 indbygger i de fem regioner og i hele landet i 2014.

Kilde: Region Syddanmark, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik

ANMELDTE VOLDSFORBRYDELSER PR. 1.000 INDBYGGERE 2014

Over landsgennemsnit Landsgennemsnit Under landsgennemsnit

1,3 0,9 1,2 1,4 1,7

1,0

1,5 2,4

1,2

Anmeldte voldsforbrydelser

1,3

0,9

2,1 2,7

1,0 1,2 1,4 1,5

1,5 1,9

1,4 0,6

1,3

Kortet viser antallet af anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere i de syddanske kommuner i 2014.

Kilde: Region Syddanmark, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik

KONTUR 2015

39

INDBYGGERPROFIL • • •

Hovedstaden

1,8

Sjælland

1,6

Syddanmark

1,6

Midtjylland

1,5

Nordjylland

1,3

Hele landet

1,6

BORGERVINKEL Det siger borgerne: Ni ud af ti af borgerne i Syddanmark er tilfredse med relationerne til de nærmeste, og der er relativt mange, der føler, at de bliver værdsat og anerkendt af andre.

Den gennemsnitlige vurdering af mulighederne for at betale en uforudset udgift på 20.000 kr. er steget hvert år fra 2012-2015.

75 pct. mener, at deres lokalområde er attraktivt, og 86 pct. mener at man i Syddanmark kan leve som man vil, begge dele er steget i perioden 2014-2015.

Den generelle tilfredshed med levestandarden ligger på 90 pct. i Syddanmark.

INDHOLD Sundhed Tryghed Relationer Selvrealisering Omgivelser Udvikling Tilfredshed med livet

KONTUR 2015

40

BORGERVINKEL • • •

KONTUR 2015

41

BORGERVINKEL • • •

SUNDHED

GODT HELBRED? Haderslev

ER BORGERNE FRISKE NOK TIL AT GØRE TING OG SESyddanmark ANDRE?

88%

Fredericia

87%

Vejen

85%

Vejle

85%

Odense

84%

Tønder

84%

Fanø

83%

Nordfyns

83%

Varde

82%

Svendborg

82%

Kolding

80%

80%

82%

Sønderborg

79%

Billund

79%

Esbjerg

Føler sig frisk nok til at gøre Helbredet forhindrer ikke det som man har lyst til kontakt til andre

79%

Faaborg-Midtfyn

78%

Nyborg

78%

Middelfart

78%

Langeland

77%

Kerteminde

77%

Aabenraa

77%

Ærø

Figuren viser hhv. andelen af borgere, der føler sig friske nok til at gøre det, de har lyst til, og andelen af borgere, der ikke føler, at helbredet har gjort det vanskeligt at se andre.

77%

Assens

74%

Figuren viser andelen af borgere, der mener, at deres helbred generelt er godt. Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015), se appendiks s. 50

HÆMMER HELBREDET?

ER BORGERNE STRESSEDE ELLER NERVØSE?

32%

Aldrig

19%

22%

16% 65% Hverken/ eller

21%

17%

Meget ofte

Sjældent Hverken/eller

8%

Ofte Figurerne viser, hvor ofte borgerne føler, at helbredet hæmmer dem i deres daglige udfoldelse.

Figuren viser, hvor ofte borgerne føler sig stressede eller nervøse.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

KONTUR 2015

42

BORGERVINKEL • • •

TRYGHED

96% 90%

95%

94%

94%

93%

92%

92%

92%

91%

91%

91%

91%

90%

89%

88%

88%

88%

88%

88%

86%

85%

TILFREDS MED LEVESTANDARDEN?

94%

Tilfreds med levestandarden

Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med deres levestandard.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

ØKONOMISK TRYGHED? 29%

Figuren viser hhv. andelen af borgere, der har problemer med at betale de faste udgifter, og andelen af borgere, der ikke vil kunne betale en uventet udgift på 20.000 kr.

6% Har vanskeligt ved at betale de Vil ikke kunne betale en faste udgifter uventet udgift på 20.000 kr.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

TRYG VED FREMTIDEN? Fanø

BEKYMRET FOR VOLD? 92%

Vejen

88%

Haderslev

87%

Tønder

86%

Vejle

85%

Varde

84%

Fredericia

84%

Billund

83%

Kolding

83%

Langeland

8% 12%

82%

Odense

81%

Nyborg

81%

Aabenraa

80%

Svendborg

80%

Esbjerg

79%

Middelfart

78%

80%

Sønderborg

78%

Nordfyns

78%

Ubekymret

Faaborg-Midtfyn

77%

Hverken/eller

Assens

77%

Kerteminde

77%

Ærø

77%

Bekymret

Figurerne viser borgernes bekymring for at blive udsat for vold.

Figuren viser andelen af borgere, der er trygge ved fremtiden.

Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

KONTUR 2015

43

BORGERVINKEL • • •

RELATIONER

GODE RELATIONER I NÆROMRÅDET? Fanø

92%

Ærø

89%

Langeland

87%

Tønder

86%

Haderslev

GODE RELATIONER TIL DE NÆRMESTE OG FØLER SIG VÆRDSAT OG ANERKENDT?

84%

Billund

90%

82%

Faaborg-Midtfyn

82%

Vejen

82%

Varde

85%

81%

Sønderborg

79%

Fredericia

79%

Nyborg

79%

Kolding

79%

Svendborg

Gode relationer til de nærmeste

Bliver anerkendt og værdsat af andre

77%

Kerteminde

78%

Vejle

77%

Esbjerg

77%

Aabenraa

77%

Nordfyns

76%

Middelfart

76%

Assens

Figuren viser hhv. andelen af borgere, der er tilfredse med relationerne til de nærmeste og andelen af borgere, der føler sig værdsat og anerkendt i hverdagen.

75%

Odense

68%

Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med relationerne i nærområdet. Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

BLIVER SET NED PÅ PGA. ARBEJDE ELLER INDKOMST?

ALENE UDEN AT ØNSKE DET?

Syddanmark

12%

7%

14%

7%

86%

75%

Syddanmark

Sjældent Hverken/eller

Ofte

Hverken/eller

Sjældent

Ofte Figurerne viser, hvor ofte borgerne bliver set ned på pga. arbejde eller indkomst.

Figuren viser, hvor ofte borgerne er alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

KONTUR 2015

44

BORGERVINKEL • • •

SELVREALISERING

MULIGHED FOR AT ÆNDRE SIT LIV HVIS MAN VIL? Fanø

MULIGHED FOR AT PÅVIRKE BESLUTNINGER I DAGLIGDAGEN?

75%

Fredericia

75%

Vejle

74%

Odense

70%

Haderslev

70%

Vejen

70%

Varde

70%

Billund

6%

22%

68%

Kolding

67%

Nyborg

67%

Faaborg-Midtfyn

67%

Tønder

66%

Sønderborg

66%

Middelfart

66%

Svendborg

66%

Nordfyns

73%

65%

Ærø

64%

Langeland

63%

Esbjerg

63%

Kerteminde

Muligt Hverken/eller Ikke muligt

59%

Aabenraa

58%

Assens

Figurerne viser, om borgerne mener de har mulighed for at påvirke beslutninger, der har betydning for deres dagligdag.

53%

Figuren viser andelen af borgere, der mener, at de har mulighed for at ændre deres liv, hvis de gerne vil. Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

BRUGER EVNER OG TALENTER?

TILFREDS MED DET MAN HAR OPNÅET I LIVET OG MULIGHED FOR AT GØRE VIGTIGE TING?

85%

Tønder

83%

Langeland

82%

Kolding

82%

Haderslev

90%

Sønderborg

81%

Fredericia

81% 80%

Svendborg

79%

Vejen

80%

Tilfreds med det man har opnået i livet?

Vejle

78%

Fanø

77%

Odense

77%

Varde

77% 76%

Nordfyns

Mulighed for at gøre vigtige ting i livet

Faaborg-Midtfyn

Figuren viser hhv. andelen af borgere, der er tilfredse med det de har opnået i livet og andelen af borgere, der mener, at de har mulighed for at gøre ting i hverdagen, som er vigtige for deres liv.

Middelfart

74%

Esbjerg

74%

Billund

73%

Nyborg

73%

Kerteminde

73%

Ærø

73%

Assens Aabenraa

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

74%

73% 71%

Figuren viser andelen af borgerne, der får brugt deres evner og talenter fuldt ud i hverdagen. Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

KONTUR 2015

45

BORGERVINKEL • • •

75%

85%

84%

81%

78%

77%

76%

76%

74%

73%

73%

71%

71%

70%

69%

67%

66%

64%

64%

62%

62%

ATTRAKTIVT LOKALOMRÅDE?

81%

92%

OMGIVELSER

Figuren viser andelen af borgere, der mener, at deres lokalområde er attraktivt.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

Syddanmark

ER FORURENING OG KRIMINALITET ET PROBLEM?

11% 10%

Figuren viser hhv. andelen af borgere, der føler sig generet af røg, støj eller lugt, og andelen af borgere der mener, at kriminalitet og hærværk er et problem, der hvor de bor.

Føler sig generet af røg, støj og lugt

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

Kriminalitet og hærværk er et problem

KAN MAN LEVE SOM MAN VIL DER HVOR MAN BOR? Fanø

92%

Kolding

90%

Varde

88%

Faaborg-Midtfyn

88%

Vejle

87%

Sønderborg

87%

Odense

87%

Nyborg

87%

Fredericia

86%

Haderslev

86%

Vejen

86%

Svendborg

86%

Kerteminde Nordfyns Tønder

18% 35%

47%

85% 84% 83%

Langeland

83%

Aabenraa

83%

Esbjerg

TILLID TIL KOMMUNALBESTYRELSEN?

82%

Billund

81%

Ærø

81%

Middelfart

80%

Assens

80%

Tillid Hverken/eller Ikke tillid

Figuren viser andelen af borgere, der mener de har mulighed for at leve deres liv, som de gerne vil, der hvor de bor. Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau.

Figuren viser, om borgerne har tillid til, at deres kommunalbestyrelse træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

KONTUR 2015

46

BORGERVINKEL • • •

UDVIKLING

KAN BETALE EN UVENTET UDGIFT 2012-2015

BORGERNES HELBREDSVURDERING 2014-2015

71 67

68

65

Syddanmark 2012

-4,1 til -2

-2 til -0,5

-0,5 til 0,5

0,5 til 2

2 til 2,3

Kortet viser, hvordan borgerne har ændret syn på deres helbred alt i alt fra 2014 til 2015 (forskel i gennemsnit, der er målt på en fra skala 0 til 100). Et positivt tal viser, at borgerne i gennemsnit vurderer deres helbred til at være bedre i 2015 end i 2014.

2013

2014

2015

Figuren viser borgernes gennemsnitlige vurdering (på en skala fra 0 til 100) af muligheden for at kunne betale en uventet udgift på 20.000 kr. i perioden 2012-2015.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2012, 2013, 2014 og 2015)

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014 og 2015)

TILLID TIL ANDRE MENNESKER 2015 Fanø

92%

Ærø

81%

Nyborg

78%

Fredericia

78%

Vejle

78%

Vejen

76%

Odense

75%

Haderslev

75%

Nordfyns

75%

Esbjerg

74%

Kolding Assens

74% 72%

Aabenraa

72%

Langeland

72%

Svendborg Kerteminde

MERE ELLER MINDRE ALENE UDEN AT ØNSKE DET 2014-2015

71% 69%

Faaborg-Midtfyn

69%

Tønder

69%

Varde

68%

Sønderborg

67%

Middelfart

67%

Billund

67%

-3,7 til -2

-2 til -0,5

-0,5 til 0,5

0,5 til 2

2 til 6,9

Figuren viser andelen af borgere, der har tillid til andre mennesker i 2015. Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau.

Kortet viser, om borgerne oplever, at de er mere eller mindre alene uden at ønske det i 2015 end i 2014 (forskel i gennemsnit, der er målt på en skala fra 0 til 100). Et positivt tal viser, at borgerne i gennemsnit oplever at være mindre alene uden at ønske det i 2015 end i 2014.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2015)

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014 og 2015)

KONTUR 2015

47

BORGERVINKEL • • •

TILFREDSHED MED LIVET

TILFREDS MED DIT LIV?

86 Fanø

Tilfredshed med livet 2015

Langeland Fredericia Haderslev

Figuren viser, hvor tilfredse borgerne i gennemsnit er med deres liv i 2014 og 2015.

Ligger kommunen over den diagonale linie er tilfredsheden steget fra 2014 til 2015.

Tønder

Varde

Vejle

84

Vejen Kolding Odense

Ærø

Billund Syddanmark

Sønderborg Kerteminde 82

Faaborg-Midtfyn Svendborg

Nyborg

Forklaring af skala: Skalaen går fra 0 til 100. Er et gennemsnit 100, er det udtryk for, at alle borgerne (100 pct.) i den pågældende kommune er meget tilfredse med deres liv.

Hvis gennemsnittet er 0, er det udtryk for, at ingen borgere (0 pct.) i den pågældende kommune er tilfredse med deres liv.

Nordfyns

Esbjerg

Middelfart Aabenraa

Assens

80 80

82

84

86

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel

Tilfredshed med livet 2014

(forår 2014 og 2015)

LOKALOMRÅDETS ATTRAKTIVITET 2014-2015

FÅR BRUGT EVNER OG TALENTER FULDT UD 2014-2015 77% 75%

Syddanmark

2014

-3,1 til -2

-2 til -0,5

-0,5 til 0,5

0,5 til 2

Figuren viser, hvor stor en andel af borgerne, der oplever, at de bruger deres evner og talenter fuldt ud i hverdagen i perioden 2014-2015.

2 til 4,2

Kortet viser, hvordan borgerne har ændret syn på deres lokalområdes attraktivitet fra 2014 til 2015. Et positivt tal (pct. point) viser, at en større andel af borgerne vurderer lokalområdets attraktivitet til at være bedre i 2015 end i 2014.

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014 og 2015)

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014 og 2015)

KONTUR 2015

48

2015

BORGERVINKEL • • •

DET GODE LIV

DET GODE LIV I REGION SYDDANMARK Indikatorerne i hjulet foldes ud i de tre kapitler. Alle figurer i borgervinklen indgår i hjulet, mens de indikatorer i kommuneprofilen og indbyggerprofilen, der indgår i hjulet er markeret med følgende ikon:

Pr od

uk tiv

ite ts u

dv

ikl

ing

CO 2 —u dle d

nin

gp

(2 01

1-2 01

3)

r. in

dby gge

r

oner til de

ed relati

m Er tilfreds

Andel i lavindkomstgruppen

te nærmes

Er tilfreds med relationer i nærområde

srhverv med e nelse årige n 4 a d -6 d 5 u 2 ivende Andel tenceg kompe ser nel dan sud v r ve erh e på er ald f gg a Fr by d in 00 1.0 . r ep ag ed ng e S

Er t ilfre ds Br me ug dd er et m Ha ev ne an rm ro har Ka gt uli opn n ale gh ået gø n ed ter i sit re fo i liv h de ra ve r ts tæ da g om en nd re er sit vi liv gt ig ti liv et

KONTUR 2015

49

BORGERVINKEL DET GODE LIV • •••• •

APPENDIKS

METODEN BAG BORGERVINKEL-KAPITLET Hvordan skaffes data?

Region Syddanmark gennemfører 4 gange om året en surveyundersøgelse med et repræsentativt udsnit af borgere fra og med 18 år i Syddanmark (borgerpanel). Deltagerne er repræsentative på centrale variable, som kan have særlig indflydelse, eksempelvis uddannelse, alder og køn. Der er spurgt 160 personer i de mindste kommuner og omkring 320 i de største, hvilket i statistisk sammenhæng vurderes som tilstrækkeligt, når der ikke deles op på mange forskellige baggrundsvariable.

Beregning af andele og gennemsnit for de enkelte indikatorer For hvert af de 25 spørgsmål har borgerne kunnet svare på en skala fra 0 til 10. Herudfra er beregnet andelen i 2015, der har afgivet et ”positivt” svar (side 46 -50). Eksempelvis kan man på spørgsmålet ”Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt” svare fra 0 (”særdeles utilfreds”) til 10 (”særdeles tilfreds”). Her er beregnet andelen, som har svaret 7, 8, 9 eller 10. Se alle spørgsmålene nedenfor.

På udvalgte spørgsmål er endvidere beregnet den gennemsnitlige værdi, der er transformeret til et tal mellem 0 og 100, hvor 0 angiver, at alle borgerne i regionen har afgivet det mest negative svar, f.eks. ”særdeles utilfreds” i ovennævnte eksempel, og 100 angiver, at alle borgerne har svaret ”særdeles tilfreds” i ovennævnte eksempel. Disse gennemsnit er benyttet til at se på udviklingen fra 2014/2013/2012 til 2015 (side 51-52). Det er gjort enten ved direkte at sammenligne gennemsnit for forskellige år eller ved at se på ændringer i gennemsnittene.

Figuren øverst på side 52 er baseret på spørgsmålet: Hvor tilfreds er du så med dit liv som helhed?

SPØRGSMÅLSFORMULERINGER Sundhed

Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?

Hvor ofte har du inden for den seneste måned følt dig nervøs eller stresset?

Hvor ofte er du hæmmet i din daglige udfoldelse af sygdom, skader eller eftervirkninger af disse?

Føler du dig frisk nok til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre?

Inden for de seneste 4 uger, hvor ofte har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (f.eks. besøge venner, familie osv.)?

Omgivelser

Selvrealisering

Relationer

Tryghed

Har du inden for den sidste måned haft vanskeligt ved at betale dine faste omkostninger?

Vil du kunne betale en uventet udgift på 20.000 kroner i denne måned?

Hvor tilfreds er du med din levestandard?

Hvor tryg føler du dig med hensyn til din fremtid?

Hvor bekymret er du personligt for at blive udsat for vold?

Hvor tilfreds er du med den kontakt, du har til dine nærmeste?

Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre?

Oplever du nogensinde, at andre mennesker ser ned på dig på grund af din arbejdssituation eller indkomst?

I hvilken grad bliver du værdsat og anerkendt af andre i din hverdag?

Hvor tilfreds er du med dine relationer til folk, der bor i samme nærområde?

Hvor tilfreds er du så alt i alt med det, du har opnået i dit liv?

Hvor tilfreds er du så med dine muligheder for at påvirke beslutninger, der har betydning for din dagligdag?

I hvilken grad får du brugt dine evner og talenter fuldt ud i hverdagen?

I hvilken grad har du mulighed for at gøre de ting i hverdagen, som er vigtige for dig i livet?

I hvilken grad har du mulighed for at ændre dit liv, hvis du gerne vil?

Hvor ofte er du generet af røg, støj eller lugt, der hvor du bor?

Hvor attraktivt synes du, dit lokalområde er?

Hvor stor tillid har du til, at kommunalbestyrelsen træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere?

I hvilken grad har du mulighed for at leve dit liv, som du gerne vil, der hvor du bor?

I hvilken grad synes du, at hærværk og kriminalitet er et problem, der hvor du bor?

KONTUR 2015

50

APPENDIKS • • •

APPENDIKS

KONTUR 2014-2015: NYE DATA — SAMME ÅRSTAL Nationalregnskabet er blevet revideret og en række data i Kontur 2015 er derfor ikke direkte sammenlignelige med Kontur 2014. I forbindelse med revisionen har Danmarks Statistik valgt at ændre årstallet for bl.a. den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Tidligere blev en opgørelse foretaget i ultimo november 2012 betegnet som 2013-tal. Den nye praksis betyder, at samme data nu vil blive betegnet som 2012-tal. Det betyder, at Kontur 2015 flere steder har samme årstal som i Kontur 2014. Alle tal i Kontur 2015 er nyere end tallene i Kontur 2014, men årstallet er flere steder det samme.

I figurforklaringerne står det nu beskrevet, at data er fra fx ultimo november 2013. Det er dermed tal, der er et år nyere end tallet i Kontur 2014.

RESSOURCEOMRÅDER Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord).

Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): • Primære erhverv (svineproduktion)

• Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr)

• Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer)

• Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)

Fødevarer: Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.

IT/kommunikation: Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

Møbler/beklædning: Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbel- og beklædningsprodukter.

Transport: Virksomheder, der transporterer gods og personer, handelsog rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

Turisme: Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.

Energi/miljø: Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.

Bygge/bolig: Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

Medico/sundhed: Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik mv.

SAM-K OG LINE Den regionaløkonomiske model Sam-K og Line er en af regionernes og Bornholms regionskommunes vigtigste kilder til fremskrivninger og regionaløkonomiske data. Sam-K og Line bygger blandt andet på den nationale ADAM-model, Danmarks Statistiks historiske data og Finansministeriets konjunkturvurderinger. Modellen ejes og vedligeholdes af Center for regional- og turismeforskning (CRT).

ERHVERVSSPECIALISERING- OG UDVIKLING SIDE 12 Figuren viser den erhvervsmæssige status og udvikling i regionen.

• Den vandrette akse viser regionens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceområder i 2013. Ligger området til højre for ’neutral’ på aksen, er ressourceområdets andel af regionens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan.

• Boblernes farve viser udvikling i antal arbejdspladser på landsplan i perioden 2011-2013.

• På den lodrette akse vises udviklingen i antal arbejdspladser i perioden 2011-2013.

• Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i regionen.

KLIMA OG ENERGI Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO2-udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her kan du finde rapporten ’Energiregnskaber’, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige. Det overordnede princip ved opgørelsen er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasser til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted.

For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger.

INDKOMSTBEGREBER Lavindkomstgruppen Lavindkomstgruppen består af personer, der har en disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Det betyder, at personer med en disponibel indkomst på under 103.200 kr. tilhører lavindkomstgruppen. I opgørelsen af lavindkomstgruppen i Syddanmark er beløbet afrundet til 100.000 kr. Den disponible indkomst er det beløb, der er tilbage af indkomsten til forbrug og opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt.

Samlet indkomst: Løn, renter, øvrige formueindkomst, virksomhedsoverskud, folke- og førtidspension inkl. tillæg, ATP pensioner, efterløn, overgangsydelser, tjenestemandspensioner, andre pensioner, kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, orlovsydelser, andre bidragsydelser, SU, boligstøtte, børnetilskud og anden personlig indkomst.

KONTUR 2015

51

APPENDIKS • • •

Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os?

Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig?

Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional Udviklingsplan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.

Hent Kontur til iPad eller se mere på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/kontur

Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle