VÆKST BAROMETER 5. april 2011
Krisen smelter men er der stadig Der er flere tegn på en optøning af finanskrisen: Virksomhederne har lettere at finde finansiering end tidligere. Ordrebeholdningerne skrumper ikke mere, eksporten går lettere, kunderne står ved deres bestillinger, færre har udskudt investeringer og færre har afskediget medarbejdere end da krisen frøs aktiviteterne fast. Men der er endnu et stykke vej før krisen helt er smeltet væk: 30 procent af virksomhederne har afskediget medarbejdere inden for det sidste halve år og i 20 procent af virksomhederne skrumper ordrebeholdningen fortsat.