Å P FÅ UR AD T P N i O IN K D
2017
www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/kontur
LANGELAND KOMMUNE
Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
INDBYGGERPROFIL KOMMUNEPROFIL
INTRO
Det gode liv som vækstskaber Effektive strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Kontur er en integreret del af indsatssporet viden i bevægelse i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der arbejder med visionen om det gode liv som vækstskaber. Den syddanske vækst er i stigende grad afhængig af investeringer i forbedring af borgernes rammer. Investeringer i uddannelse, sundhed, infrastruktur og tryghed er helt centrale, hvis man vil tiltrække og fastholde kreative, engagerede og produktive borgere. Men det kræver viden om, hvad der kan forbedre rammerne for borgernes liv.
Indhold INDBYGGERPROFIL / side 4 Befolkningsudvikling
Med venlig hilsen
Flyttemønstre Pendling Sundhed
Regional Udvikling / Strategi & analyse
Indkomst Uddannelse Tryghed
KOMMUNEPROFIL / side 32
Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri
Kontur 2017 for Langeland Kommune er udgivet af Region Syddanmark.
Klima
Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Foto: Lasse Hyldager og Langeland Kommune Design: Mediegruppen Reklamebureau
Huspriser
KONTUR 2017
2
INTRO • • •
INTRO
Kommuneprofilen tegner et billede af kommunens arbejdsmarked og erhvervsstruktur, hvordan udviklingen har været, hvilke vækstog udviklingsmuligheder kommunen har, og hvilke udfordringer kommunen står overfor. Her findes fakta om arbejdspladser, beskæftigelse, erhvervsstruktur, tilgængelighed, produktivitet, klima og huspriser.
Indbyggerprofilen viser, hvordan befolkningen udvikler sig, hvem der bor i kommunen, og hvilke kompetencer og ressourcer de har. Kort fortalt findes her fakta om befolkningsudviklingen, demografi, pendlingsstrømme, flyttemønstre, indkomst, uddannelse, sundhed og kriminalitet.
LANGELAND I TAL Indbyggere:
Arbejdspladser:
12.600
4.400
Befolkningsudvikling
Største byer:
(2012-2017):
RUDKØBING (4.600) TULLEBØLLE (800) HUMBLE (600)
-3,7%
Arbejdspladser inden for 60 min. fra Rudkøbing:
121.500
KONTUR 2017
3
INTRO • • •
INDBYGGERPROFIL Menneskene INDHOLD
Langeland Kommune har 12.600 indbyggere. Af disse er 47,1 pct. i den erhvervsaktive alder (25-64 år), hvilket er blandt de laveste andele i Syddanmark. I perioden 2012-2017 er befolkningstallet faldet med 3,7 pct.
Befolkningsudvikling Flyttemønstre
Indbyggerne i Langeland Kommune er tilfredse. Hele 63,6 pct. svarer nemlig, at de er meget tilfredse med livet.
Pendling
Retter man fokus mod anmeldte tyverier og indbrud oplever kommunen kun godt 21 indbrud og tyverier per 1000 indbyggere. Det er markant under regionsgennemsnittet og under halvdelen af gennemsnittet for hele landet. Langeland Kommune modtager størstedelen af sine tilflyttere fra Svendborg Kommune, som også er her de fleste indpendlere er bosat. Generelt varetages 21,5 pct. af kommunens arbejdspladser af indpendlere, mens 30,6 pct. af de erhvervsaktive i kommunen udpendler.
KONTUR 2017
4
INDBYGGERPROFIL • • •
Sundhed Indkomst Uddannelse Tryghed
KONTUR 2017
5
INDBYGGERPROFIL • • •
BEFOLKNINGSUDVIKLING
BEFOLKNINGSPYRAMIDE 2017
Langeland
Hele landet
Langeland
Hele Hele landet landet
80+80+ år år
651
425
70-79 70-79 år år
924
917
1.144
1.208
990
989 696
693
469
467
273.397 273.397 340.107 340.107
328.199 328.199 396.183 396.183
390.543 390.543
40-49 40-49 år år
389.294 389.294
386.949 386.949
10-19 10-19 år år
575
249.702 249.702
50-59 50-59 år år
20-29 20-29 år år
371
649
60-69 60-69 år år
30-39 30-39 år år
487
511
153.873 97.989 97.989 153.873
0-90-9 år år
411
332.700 332.700
342.277 342.277
377.012 377.012
393.336 393.336
333.233 333.233
348.982 348.982
304.408 304.408
320.990 320.990
BEF1_Befolkningspyramide 10 år intervaller 1. træk_220517
Der er 12.600 indbyggere i kommunen
Mænd
Kvinder
BEF1_Befolkningspyramide BEF1_Befolkningspyramide 10 år 10 intervaller år intervaller 1. træk_220517 1. træk_220517
Figurerne viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet 2017, afrundet total. Den grå kontur angiver aldersfordelingen i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
BEFOLKNINGSUDVIKLING I KOMMUNEN 2012-2017 Kortet viser befolkningsudviklingen i kommunen i perioden 2012-2017. Farverne på kortet og i cirklerne viser udviklingen i henholdsvis landområderne og i byerne: 10 pct. og derover 5 pct. til 9 pct. 0 til 4 pct. -5 pct. til -1 pct. -9 pct. til -6 pct. -10 pct. og derunder
Cirklerne viser størrelsen af byerne: Større byer (over 10.000 indb.) Mellembyer (2.000—10.000 indb.) Landsbyer (200—2.000 indb.)
Landbefolkningen udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket indbyggerne i eventuelle byer. Rene bysogn har en skraveret sognegrænse. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2017
6
INDBYGGERPROFIL • • •
BEFOLKNINGSUDVIKLING Langeland
BEFOLKNINGSUDVIKLING 2012-2017 Odense Vejle Fanø Kolding Fredericia Nyborg Middelfart Billund Nordfyns Esbjerg Varde Vejen Svendborg Kerteminde Assens Faaborg-Midtfyn Haderslev Aabenraa Sønderborg Tønder Langeland Ærø Syddanmark Hele landet
5,6% 5,5% 4,7% 3,4% 1,9% 1,7% 1,4% 1,0% 0,9% 0,8% 0,3% 0,3% 0,1%
0,0% -0,1% -0,3% -0,4% -0,9% -1,9% -3,5% -3,7% -6,6% 1,6% 3,5%
Figuren viser befolkningsudviklingen i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i perioden 2012-2017. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks StatistikBEF3_Befolkningsudvikling
i procent 2012-2017 1. træk 310317.xlsx
Langeland ÅRLIG BEFOLKNINGSUDVIKLING 2012-2017
105
100
95
90 2012
Langeland
2013
Assens
2014
2015
2016
Syddanmark
Indeks, 1. kvartal 2012 = 100 Faaborg-Midtfyn Nordfyns
2017K1
Hele landet
Billund
2017K2
2017K3
2017K4
Øvrige syddanske kommuner
Esbjerg
Fanø
Fredericia
Haderslev
Kerteminde
Kolding
Middelfart
Nyborg
Odense
Svendborg
Sønderborg
Ærø
Figuren viser befolkningsudviklingen i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i perioden 1. kvartal 2012 til 4. kvartal 2017. Tønder
Varde
Vejen
Vejle
Aabenraa
Syddanmark
Hele landet
Langeland
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
BEF8_Årlig befolkningsudvikling 2012-2017 1. træk 310317.xlsx KONTUR 2017
7
INDBYGGERPROFIL • • •
BEFOLKNINGSUDVIKLING
Assens Langeland
BEFOLKNINGSREGNSKAB 2012-2017 Assens Langeland
Befolkningsudvikling Befolkningsudvikling
Fødselsoverskud Fødselsoverskud
Nettotilflyttede Nettotilflyttede
-218 -489
-750
-433
-858
-165
Nettoindvandrede Nettoindvandrede
1.141 388
Figuren viser befolkningsregnskabet i kommunen i perioden 1. kvartal 2012 til og med 3. kvartal 2017. Den samlede befolkningsudvikling i kommunen er et resultat af forholdet mellem antallet af fødte og døde, tilflyttere og fraflyttere til og fra andre kommuner samt indvandrere og udvandrere. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
BEF5_Befolkningsbalance 2011-2015 1.træk 300816.xlsx BEF5_Befolkningsbalancen 2012-2017 2. træk 160517
Langeland
ANDEL 25-64 ÅRIGE 2017 Ærø Fanø Langeland Sønderborg Kerteminde
45,1% 45,5% 47,1% 48,8% 49,0%
Nyborg
49,4%
Svendborg
49,4%
Tønder
49,4%
Faaborg-Midtfyn
49,4%
Aabenraa
49,9%
Middelfart
49,9%
Assens
50,0%
Varde
50,0%
Haderslev
50,2%
Billund
50,3%
Vejen
50,4%
Nordfyns
50,7%
Odense
50,7%
Esbjerg
50,9%
Fredericia
50,9%
Vejle
50,9%
Kolding
51,0%
Syddanmark
50,2%
Hele landet
51,4%
Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 25 og 64 år i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i 2017. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
BEF4_Andel af 25-64 årige 2017 1. træk 310317.xlsx KONTUR 2017
8
INDBYGGERPROFIL • • •
BEFOLKNINGSUDVIKLING
BEFOLKNINGSUDVIKLING FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER 2012-2017 OG 2017-2037
0-24 år
25-64 år
65+ år
2012-2017
2017-2037
2012-2017
2017-2037
2012-2017
2017-2037
-10%
-15%
-9%
-22%
10%
17%
0%
0%
-1%
-4%
12%
33%
Syddanmark
-2%
-3%
-1%
-6%
13%
35%
Hele landet
1%
4%
1%
0%
13%
37%
Langeland Fyn
Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2012 til 2017 og forventet befolkningsudvikling fra 2017 til 2037 i tre aldersgrupper. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 2017-2037 Langeland
115 110 105 100 95 90 85 2017 Langeland
2022 Syddanmark
2027
2032
Hele landet
2037
Øvrige syddanske kommuner
Indeks, 2017 = 100 Figuren viser den forventede befolkningsudvikling i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i perioden 2017-2037. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
BEF7_Befolkningsfremskrivning 2017-2037 1. træk 180517
KONTUR 2017
9
INDBYGGERPROFIL • • •
FLYTTEMØNSTRE
FLYTNINGER 2006 OG 2016
2006
2016
Vækst 2006-2016 (pct.)
646
633
-2,0
87
163
87,4
Samlet tilflytning
733
796
8,6
Fraflytning
697
574
-17,6
Udvandring
78
67
-14,1
Samlet fraflytning
775
641
-17,3
Nettotilflytning
-42
155
…
Tilflytning Indvandring
Tabellen viser antal flytninger og udviklingen over tid i kommunen. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
UDVIKLING I FLYTNINGER 2006-2016 900
Antal flytninger
800
700
600
500 2006
2007
Samlet tilflytning
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Samlet fraflytning Tilflytning
Fraflytning
Figuren viser udviklingen i antal flytninger i kommunen fra 2006 til 2016. Både flytninger mellem kommuner samt ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2017
10
INDBYGGERPROFIL • • •
FLYTTEMØNSTRE
Langeland
FLYTNINGER FORDELT PÅ ALDER 2014-2016
Antal flytninger
Titel
50
0 år
10 år
20 år
30 år
40 år
50 år
60 år
70 år
80 år
90 år
100 år
-50
Til
Fra
Netto
Figuren viser antal tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Nettotilflytning er vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt Titel Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i årene 2014-2016. medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Fra
Til
Netto
FLY3_Flytninger fordelt på alder. 1. 2014‐2016 træk 010317 MELLEMKOMMUNALE FLYTNINGER — NETTO 2016
500 og derover 100 til 499 0 til 99 -99 til -1 -100 og derunder
Kortet viser mellemkommunale flytninger (netto) i hele landet i 2016. Netto defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kun flytninger mellem kommuner er medtaget. Ind- og udvandring indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2017
11
INDBYGGERPROFIL • • •
FLYTTEMØNSTRE Langeland Langeland
FLYTNINGER TIL OG FRA LANGELAND KOMMUNE 2014-2016
NETTOTILFLYTNING FORDELT PÅ INDKOMST 2015 OG 2016
50 og derover 20 til 49 10 til 19 -10 til -19 -20 til -49 -50 og derunder
700.000+ 700.000+ krkr
400.000-699.999 400.000-699.999 krkr
3131
300.000-399.999 300.000-399.999 krkr
3535
200.000-299.999 200.000-299.999 krkr
3333
1 1
100.000-199.999 100.000-199.999 krkr
-19-19
0-99.999 0-99.999 krkr
-90-90
Figuren viser nettotilflytning (tilflytning minus fraflytning) i forBlå viser de kommuner, hvorfra der har været en nettoskellige indkomstintervaller i 2015 og 2016. Med i opgørelsen er tilflytning til Langeland. Rød viser de kommuner, hvortil der kun indenlandske flytninger mellem kommunerne for personer, har været en nettofraflytning fra Langeland samlet i perioden der er fyldt 15 år. FLY6_Nettotilflytning FLY6_Nettotilflytning fordelt fordelt påpå indkomst indkomst 2015-2016 2015-2016 1.træk 1.træk 200317.xlsx 200317.xlsx 2014-2016. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
TOP 10 OVER TILFLYTNINGER 2014-2016 Fra
Tilflyttere 2014-2016
TOP 10 OVER FRAFLYTNINGER 2014-2016
Andel af samtlige tilflyttere
Til
Fraflyttere 2014-2016
Andel af samtlige fraflyttere
Svendborg
469
27,0%
Svendborg
607
34,8%
Odense
175
10,1%
Odense
230
13,2%
Faaborg-Midtfyn
137
7,9%
Faaborg-Midtfyn
137
7,9%
København
120
6,9%
København
109
6,3%
Aarhus
52
3,0%
Nyborg
58
3,3%
Nyborg
45
2,6%
Aarhus
44
2,5%
Assens
42
2,4%
Assens
43
2,5%
Nordfyns
36
2,1%
Nordfyns
27
1,5%
Slagelse
30
1,7%
Kolding
23
1,3%
Lolland
25
1,4%
Vejle
21
1,2%
Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til, samlet i perioden 2014-2016. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2017
12
INDBYGGERPROFIL • • •
KONTUR 2017
13
INDBYGGERPROFIL • • •
PENDLING
PENDLINGSMØNSTRE I KOMMUNEN 2010 OG 2015
2010
Vækst 2010-2015
2015
968
948
-2,1%
I procent af antal arbejdspladser
19,8%
21,5%
1,7 pct.point
Antal
1.654
1.530
-7,5%
Udpendling
I procent af antal beskæftigede borgere
29,6%
30,6%
1,0 pct.point
Nettoindpendling
Antal i alt
-686
-582
..
Antal Indpendling
Tabellen viser pendlingsmønstret i kommunen. Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Udpendling til udlandet indgår. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
PENDLING OG UDDANNELSESNIVEAU 2015 60%
LVU
Andel indpendling
50%
MVU
40%
KVU
30%
Erhvervsfaglig udd.
20%
10% 10%
Udpendlere
Indpendlere
Uden erhv. komp. udd.
409
206
Erhvervsfaglig
698
329
KVU
68
51
MVU
232
260
LVU
79
88
Uden erhv. komp. udd. 20%
30%
40%
50%
60%
Andel udpendling
Figuren viser andelen af beskæftigede, der pendler ud af kommunen (x-akse), samt andelen af arbejdspladser, der varetages af indpendlere (y-akse). Fordelt på uddannelsesniveau 2015.
Tabellen viser antallet af indpendlere og udpendlere fordelt på uddannelsesniveau 2015.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2017
14
INDBYGGERPROFIL • • •
PENDLING
UDPENDLING FRA LANGELAND 2010 OG 2015 Langeland
913 814
2010 2015
185
186 134
123 40
36 Svendborg
Odense
Faaborg-Midtfyn
Nyborg
41
30
Esbjerg
Figuren viser antal udpendlere i 2010 og 2015 til de kommuner, som flest pendler til. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
2010
2015
PEN3_Udpendling 2010 og 2015 1. træk 310817
INDPENDLING TIL LANGELAND 2010 OG 2015 Langeland
605
607
2010 2015
83
91
92
87 15
15 Svendborg
Odense
Faaborg-Midtfyn
Lolland
21
15
Nyborg
Figuren viser antal indpendlere i 2010 og 2015 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
2010
2015
PEN4_Indpendling 2010 og 2015 1. træk 060917.xlsx KONTUR 2017
15
INDBYGGERPROFIL • • •
PENDLING
SÅ LANGT KAN MAN KOMME I BIL 2017 Bogense
Fredericia Taulov
Otterup
Middelfart
Kolding
skov
Strib
Søndersø Kerteminde
Munkebo
Slagelse Odense
Aarup Vissenbjerg
Fra Rudkøbing by i bil på: 0-30 min.
Langeskov Bellinge
Nyborg
Korsør
Årslev Assens
30-60 min.
Glamsbjerg
Haderslev
Ringe
Faaborg ødekro
Svendborg Nordborg
Aabenraa
Thurø By
Augustenborg Gråsten
Rudkøbing
Sønderborg Broager
Nakskov
Padborg
Flensburg
Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil inden for hhv. 30 og 60 minutter. Kortet er baseret på målte hastigheder. Data er indsamlet i september 2017.
Kilde: Region Syddanmark, OSM og Speedmap
SÅ LANGT KAN MAN KOMME MED KOLLEKTIV TRAFIK 2017
Bogense
Fredericia Taulov
Otterup
Middelfart
Kolding
skov
Strib
Søndersø Kerteminde
Munkebo
Slagelse Odense
Aarup Vissenbjerg
Fra Rudkøbing by med kollektiv trafik på: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min.
Langeskov Bellinge
Korsør
Nyborg Årslev
Assens
Glamsbjerg
Haderslev
Ringe
Faaborg ødekro
Svendborg Nordborg
Aabenraa
Thurø By
Augustenborg Gråsten
Rudkøbing
Sønderborg Broager
Nakskov
Padborg
Flensburg
Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen ved hjælp af kollektiv trafik inden for hhv. 30, 60 og 90 minutter. Kollektiv trafik inkluderer bus og tog. Data er indsamlet i september 2017. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk
KONTUR 2017
16
INDBYGGERPROFIL • • •
SUNDHED
GENEREL TILFREDSHED MED LIVET Langeland
Odense Fredericia Ærø Nordfyns Nyborg Kerteminde Middelfart Tønder Billund Vejle Langeland Faaborg-Midtfyn Assens Haderslev Vejen Svendborg Sønderborg Esbjerg Kolding Varde Aabenraa Fanø Syddanmark
57,7% 60,5% 61,1% 61,2% 61,8% 62,5% 62,9% 62,9% 63,0% 63,6% 63,6% 63,7% 63,8% 64,1% 64,1% 64,3% 64,7% 64,8%
Figuren viser andel borgere i kommunen, der svarer “meget tilfreds” på spørgsmålet: “Alt i alt, hvor tilfreds er du så med dit liv for tiden?”. Baseret på svar fra i alt ca. 23.000 personer i Syddanmark 2015/2016.
64,9% 65,2% 65,8% 66,0% 62,8%
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
LIV1 Generel tilfredshed med livet 1. træk 031017
80,4
81,0
80,9
80,9
80,9
80,9
80,7
80,7
80,7
80,7
80,7
80,6
80,5
80,4
80,1
80,1
80,0
80,0
79,9
80,4
81,5
MIDDELLEVETID 2016
Figuren viser den forventede middellevetid (år) for 0-årige i de syddanske kommuner. Data for Fanø og Ærø er ikke tilgængelige. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2017
17
INDBYGGERPROFIL • • •
SUNDHED
Langeland SYGEHUSKONTAKTER OG LÆGEBESØG PR. 1.000 INDBYGGERE 2016
Regionsgennemsnit
10.000
Antal lægebesøg pr. 1.000 indbyggere
9.500 Haderslev
Tønder Sønderborg Aabenraa Esbjerg
9.000
Langeland Kolding
8.500
Nordfyns
Fanø
Assens
Vejen 8.000
Varde Fredericia Svendborg
Middelfart
Vejle
Regionsgennemsnit
Billund
Odense Kerteminde Faaborg-Midtfyn
Nyborg
7.500
7.000 Ærø 6.500 1.500
1.600
1.700
1.800
1.900
2.000
2.100
2.200
Antal sygehuskontakter pr. 1.000 indbyggere
Figuren viser antal sygehuskontakter (indlæggelser og ambulante) og antal lægebesøg ved almen praktiserende læge pr. 1.000 SUN2_ Sygehuskontakter og lægebesøg pr. 1.000 indbygger 2016 1.træk 290917 indbyggere (over 18 år) i de syddanske kommuner i 2016. De blå stiplede linjer angiver regionsgennemsnittet. Lægebesøg omfatter også telefon- og e-mail konsultationer. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KRONISKE SYGDOMME OG FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER 2016 Indlæggelser Forebyggelige
6,9%
Hjertekarsygdomme Diabetes
5,5% 0,8%
Kroniske lungesygdomme
3,6% 1,7%
Psykiske lidelser
Ambulante kontakter Hjertekarsygdomme
1,6% 2,4%
Diabetes Kroniske lungesygdomme Psykiske lidelser
1,1% 1,1%
Figuren viser andel af sygehuskontakter for udvalgte sygdomme ud af samtlige sygehuskontakter (henholdsvis indlæggelser og ambulante) i befolkningen (over 18 år), i kommunen i 2016. Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser af 65+ årige med tilknytning til kommunal ældrepleje, hvor årsagen til indlæggelsen kunne have været forebygget. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen
KONTUR 2017
18
INDBYGGERPROFIL • • •
SUNDHED
UDVIKLING I SYGEHUSKONTAKTER, KRONISKE SYGE 2010-2016 Langeland
39,0% 33,2% 27,4% 23,4% 18,3% 18,1% 17,8% 17,7% 16,9% 14,8% 14,5% 13,9% 12,3% 11,9% 11,5% 11,0% 6,8% 6,6% 4,2% 4,2% 2,1% -1,9% 10,2%
Fanø Aabenraa Tønder Varde Kerteminde Langeland Haderslev Ærø Sønderborg Svendborg Billund Middelfart Vejen Faaborg-Midtfyn Vejle Nyborg Kolding Assens Fredericia Nordfyns Esbjerg Odense Syddanmark
SUN4_Udvikling i sygehuskontakter, kroniske syge 2010-2016 træk 210717kroniske sygdomme (hjertekarsygdomme, Figuren viser procentvis udvikling i antal sygehuskontakter relateret til1.udvalgte diabetes, KOL og psykiske lidelser) pr. 1000 indbyggere i kommunen og i Syddanmark i 2010-2016.
Kilde: Region Syddanmark, Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen
VÆKST I FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER OG 65+ÅRIGE 2009-2016 Langeland
130
65+ årige (Syddanmark) 65+ årige (Langeland) Forebyggelige indlæggelser (Syddanmark) Forebyggelige indlæggelser (Langeland)
115
100
85 2009
2010
Indeks, 2009 = 100
2011
2012
2013
2014
2015
2016
SUN5_Vækst i forebyggelige indlæggelser og 65+ årige 2009‐2016 1. træk 100717.xlsx
Figuren viser udvikling i antal personer over 65 år og antal forebyggelige indlæggelser, i kommunen og i Syddanmark i 2009-2016. Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser af personer over 65 år med tilknytning til kommunal ældrepleje, hvor årsagen til indlæggelsen kunne have været forebygget. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen
KONTUR 2017
19
INDBYGGERPROFIL • • •
KONTUR 2017
20
INDBYGGERPROFIL • • •
Langeland
INDKOMST
Figuren viser den samlede indkomst pr. indbygger i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i 2015. Se appendiks side 55 for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
IND1_Indkomst pr. indbygger 2015 1. træk 240217
INDKOMST PR. INDBYGGER I ALLE LANDETS KOMMUNER 2015
Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit
Landsgennemsnit: 253.200 kr. Regionsgennemsnit: 236.400 kr.
Kortet viser den samlede indkomst pr. indbygger i alle landets kommuner i 2015. Se appendiks side 55 for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2017
21
INDBYGGERPROFIL • • •
kr. 253.200
kr. 236.400
kr. 263.300
kr. 252.800
kr. 251.600
kr. 245.900
kr. 242.900
kr. 242.800
kr. 241.700
kr. 241.000
kr. 236.400
kr. 234.200
kr. 233.700
kr. 232.600
kr. 231.300
kr. 231.200
kr. 230.200
kr. 229.600
kr. 229.300
kr. 228.900
kr. 228.400
kr. 223.800
kr. 217.900
kr. 215.600
INDKOMST PR. INDBYGGER 2015
INDKOMST
UDVIKLING I INDKOMST PR. INDBYGGER 2010-2015 Langeland
270.000
Indkomst pr. indbygger (kr.)
250.000
Langeland Syddanmark Hele landet
230.000
Øvrige syddanske kommuner 210.000
190.000
170.000 2010
2011
2012
2013
2014
2015
Figuren viser udviklingen i den samlede indkomst pr. indbygger (løbende priser) i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet i perioden 2010-2015. Se appendiks side 55 for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
IND3_Udvikling i indkomst 2010-2015 1. træk 240217
UDVIKLING I INDKOMSTULIGHED 1995-2015 Langeland
Forhold mellem øverste og nederste indkomstgrupper
3,6
3,4
Langeland
3,2
Hele landet Øvrige syddanske
3,0
kommuner
2,8
2,6
2,4
2,2 1995
2000
2005
2010
IND7 - Udvikling i indkomstulighed 1995 - 2015 1. træk 020517.xlsx
2015
Figuren viser udvikling i ulighed fra 1995 til 2015. Ulighed måles gennem at sammenholde indkomstniveauet for de 10 pct. der tjener mest og de 10 pct. der tjener mindst. Indkomst måles som disponibel indkomst.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2017
22
INDBYGGERPROFIL • • •
INDKOMST
PRIVATØKONOMI Har svært ved at få pengene Langeland til at slå til 7% 8% 8% 9% 10% 10% 10% 10% 10% 10% 10% 10% 10% 10% 11% 11% 11% 11% 11% 12% 12% 12% 10%
Ville have svært ved at betale en uforudset udgift på 10.000 Langelandkr. Fanø Varde Middelfart Tønder Billund Haderslev Vejle Nordfyns Esbjerg Ærø Sønderborg Kolding Svendborg Assens Vejen Nyborg Kerteminde Faaborg-Midtfyn Langeland Fredericia Aabenraa Odense Syddanmark
Fanø Middelfart Varde Billund Ærø Vejen Faaborg-Midtfyn Nordfyns Tønder Langeland Kerteminde Vejle Kolding Haderslev Esbjerg Sønderborg Aabenraa Assens Svendborg Nyborg Fredericia Odense Syddanmark
18% 22% 22% 23% 24% 25% 25% 25% 25% 25% 26% 26% 27% 27% 27% 27% 27% 28% 28% 29% 29% 33% 27%
har svært ved at få pengene til at slå til. Baseret på svar fra ca. 23.000 personer i Syddanmark 2015/2016.
Ville have svært ved at betalesvært en uforudset Figuren viser andel IND9 borgere, der ville have vedudgift_120917.xlsx at betale en udforudset udgift på 10.000 kr. Baseret på svar fra ca 23.000 personer i Syddanmark 2015/2016.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
IND8_ Har svært at få pengene at slå borgere, til 120917.xlsxder Figuren viser andel
GENNEMSNITLIG HUSSTANDSINDKOMST 2015 750.000 kr. og derover 600.000 til 749.999 kr. 450.000 til 599.999 kr. 300.000 til 449.999 kr. under 300.000 kr.
Kortet viser kommunens største by opdelt på kvadrater (100mx100m). Farven angiver gennemsnitlig husstandsindkomst i 2015 for de personer, der bor i kvadratet. Kvadrater med få husstande er af diskretionshensyn slået sammen.
Kilde: Region Syddanmark og KMS og Danmarks Statistik
KONTUR 2017
23
INDBYGGERPROFIL • • •
UDDANNELSE
UDDANNELSESNIVEAU 2017
Erhvervsfaglig
Grundskole
Gymnasial
KVU
MVU
LVU
Langeland
29,3%
3,6%
47,6%
3,4%
12,1%
4,0%
Fyn
20,7%
5,8%
38,2%
5,6%
18,7%
11,0%
Syddanmark
21,6%
5,3%
40,4%
5,8%
17,9%
9,0%
Hele landet
19,1%
6,5%
35,6%
5,8%
17,6%
15,4%
Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år) fordelt på højest fuldførte uddannelse i 2017. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse (almen og erhvervsgymnasial uddannelse), erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Langeland
Figuren viser andelen af de 25-64 årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse) i 2017. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
UDD2_Andel af 25-64 årige med erhvervskompetencegivende uddannelse_260617 KONTUR 2017
24
INDBYGGERPROFIL • • •
74,4%
73,1%
76,3%
75,1%
74,8%
74,3%
74,3%
74,2%
74,1%
73,5%
73,0%
73,0%
72,9%
72,7%
72,4%
72,0%
71,7%
71,3%
71,3%
70,4%
70,3%
69,6%
67,1%
79,8%
ANDEL MED ERHVERVSKOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE 2017
UDDANNELSE
FRAFALD PÅ UNGDOMSUDDANNELSER — GYMNASIAL UDDANNELSE
11%
13%
Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under landsgennemsnit
9% 13% 12%
13% 13%
13%
11%
13% 12%
12%
11% 15%
Landsgennemsnit: 14,3% Regionsgennemsnit: 12,4%
11%
12%
13% 13%
15%
9%
14%
Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en gymnasial uddannelse i 2013, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region Syddanmark og Ministeriet for Børn og Undervisning
FRAFALD PÅ UNGDOMSUDDANNELSER — ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE
40%
Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit
44%
35%
Under landsgennemsnit 49% 38%
44%
37%
43%
38% 39%
Landsgennemsnit: 42,7% Regionsgennemsnit: 42,0%
38% 47% 42%
40% 39% 43% 34%
45% 39%
40%
46% 44%
Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2013, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region Syddanmark og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
KONTUR 2017
25
INDBYGGERPROFIL • • •
UDDANNELSE
DE UNGES FORVENTEDE UDDANNELSESNIVEAU OM 25 ÅR
Andel med mindst en ungdomsudd. (pct.) Drenge
Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2015. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse. Kilde: Region Syddanmark og Ministeriet for Børn, Undervisning og LIgestilling
Piger
Andel med videregående udd. (pct.) Drenge
Piger
Assens
92
94
52
70
Billund
94
95
53
69
Esbjerg
87
95
50
67
Fanø
86
92
53
66
Fredericia
89
95
52
70
Faaborg-Midtfyn
90
94
50
66
Haderslev
88
95
49
69
Kerteminde
88
94
50
65
Kolding
91
95
55
69
Langeland
85
93
42
64
Middelfart
90
95
52
69
Nordfyns
90
92
50
66
Nyborg
88
93
49
66
Odense
89
94
56
71
Svendborg
91
94
56
72
Sønderborg
91
94
54
70
Tønder
90
94
45
65
Varde
91
96
52
72
Vejen
90
95
47
67
Vejle
92
95
58
71
Ærø
94
94
47
73
Aabenraa
90
95
48
67
Syddanmark
90
94
52
69
Hele landet
90
95
54
69
DE UNGES UDDANNELSESSØGNING 2016
25%
20% Over regionsgennemsnit Under regionsgennemsnit, men over landsgennemsnit Under landsgennemsnit
24% 20%
28%
30% 18%
19%
24%
18% 15%
24%
24% 19%
24%
23%
Landsgennemsnit: 19% Regionsgennemsnit: 21%
19% 24%
24% 14%
36%
Kortet viser, hvor stor en andel af de unge (afgangselever fra 9. og 10. klasse), der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2016. Den syddanske målsætning er, at 25 pct. af en årgang skal vælge en erhvervsfaglig uddannelse i 2020. Data for Fanø Kommune er ikke tilgængelig. Kilde: Region Syddanmark og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
KONTUR 2017
26
INDBYGGERPROFIL • • •
UDDANNELSE
Langeland
KARAKTERGENNEMSNIT UNDER 2 FOR DRENGE OG PIGER 2016
14,0% Langeland 22,7%
Piger
9,2% Syddanmark 11,7%
Drenge
9,6% Hele landet 12,2%
Figuren viser, hvor stor en andel af 9.Piger klasses årgang,Drenge der enten ikke har taget en fuld afgangsprøve eller har karaktergennemsnit under 2 i dansk og/eller matematik ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve i kommunen, i Syddanmark og i hele landet i 2016. Langeland Kun prøvepligtige skoler er medtaget. UDD8_Karaktergennemsnit under 2_1.træk_120717
Kilde: Region Syddanmark og Ministeriet for Børn og Undervisning
10,5%
10,5%
14,2%
12,7%
12,6%
11,9%
11,7%
11,7%
11,5%
11,5%
11,3%
11,3%
11,2%
11,1%
10,8%
10,6%
10,5%
10,4%
10,3%
10,2%
9,7%
9,5%
8,8%
8,6%
UNGE, DER HVERKEN ER I ARBEJDE ELLER UNDER UDDANNELSE 2015
Figuren viser andel unge (16-24 år), som hverken er i arbejde eller under uddannelse i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet i 2015. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
UDD12 Unge hverken i arbejde eller uddannelse 2015 1.træk 160517.xlsx KONTUR 2017
27
INDBYGGERPROFIL • • •
UDDANNELSE
BOPÆL OG UDDANNELSE — 15 ÅR EFTER GRUNDSKOLEN — FORTSAT I KOMMUNEN OG HJEMVENDTE Fortsat i kommunen
PIGER
DRENGE
Uden erhvervskomp. udd.
12%
34%
Erhvervsfaglig + KVU
73%
66%
MVU + LVU
15%
-
33
44
PIGER
DRENGE
Uden erhvervskomp. udd.
43%
35%
Erhvervsfaglig + KVU
38%
55%
MVU + LVU
19%
10%
21
20
Samlet antal
Hjemvendte
Samlet antal
Tabellen viser uddannelsesniveauet for dem, der forlod grundskolen i 1998-2000 fordelt efter deres bopæl 15 år efter. Fortsat i kommunen: Unge, der forlod grundskolen i Langeland Kommune og forblev bosiddende i kommunen de følgende 15 år. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Langeland Kommune og flyttede væk, men igen var bosiddende i kommunen 15 år senere. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
BOPÆL OG UDDANNELSE — 15 ÅR EFTER GRUNDSKOLEN — FRAFLYTTERE OG TILFLYTTERE Fraflyttere
PIGER
DRENGE
Uden erhvervskomp. udd.
15%
18%
Erhvervsfaglig + KVU
35%
42%
MVU + LVU
50%
40%
124
130
PIGER
DRENGE
Uden erhvervskomp. udd.
44%
53%
Erhvervsfaglig + KVU
37%
38%
MVU + LVU
20%
9%
41
32
Samlet antal
Tilflyttere
Samlet antal
Tabellen viser uddannelsesniveauet for dem, der forlod grundskolen i 1998-2000 fordelt efter deres bopæl 15 år efter. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Langeland Kommune, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end Langeland, men var bosat i Langeland Kommune 15 år senere. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2017
28
INDBYGGERPROFIL • • •
UDDANNELSE
HVOR LANGT ER DER TIL DE GYMNASIALE UDDANNELSER 2017? Skjern Tarm
Alment gymnasium (STX) Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF)
Tørring
Give
Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste:
Horsens
Ølgod Grindsted
Jelling Billund
Vejle Børkop
Varde
Bogense
Fredericia Strib Esbjerg
Brørup
Bramming
Vejen
Holsted
Lunderskov
Otterup
Kolding Taulov Middelfart
Søndersø Kerteminde
Munkebo
Vamdrup Aarup
Odense
Vissenbjerg
Ribe
Langeskov
Bellinge
Nyborg
Årslev
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.
Vojens
Assens
Haderslev
Glamsbjerg Ringe
Toftlund Skærbæk Faaborg Løgumkloster
Rødekro
Svendborg
Nordborg
Aabenraa
Augustenborg
Tønder
Gråsten
Thurø By
Rudkøbing
Sønderborg
Broager Marstal
Padborg
Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i oktober 2017. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk
HVOR LANGT ER DER TIL DE ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER 2017? Skjern Tarm
Kontor, handel og forretningsservice Teknologi, byggeri og transport Fødevarer, jordbrug og oplevelser Omsorg, sundhed og pædagogik (SOSU-skoler)
Tørring
Give
Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste:
Horsens
Ølgod Grindsted
Jelling Billund
Vejle
Børkop
Varde
Bogense
Fredericia Strib Esbjerg
Brørup
Bramming
Vejen
Holsted
Lunderskov
Kolding
Otterup
Taulov Middelfart
Søndersø Kerteminde
Munkebo Vamdrup Aarup
Vissenbjerg
Ribe
Bellinge
Odense Langeskov Nyborg
Årslev
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.
Vojens
Assens
Haderslev
Glamsbjerg Ringe
Toftlund Skærbæk Faaborg Løgumkloster
Rødekro
Nordborg
Aabenraa
Svendborg
Augustenborg
Tønder
Gråsten
Thurø By
Rudkøbing
Sønderborg
Broager Padborg
Marstal
Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i oktober 2017. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk
KONTUR 2017
29
INDBYGGERPROFIL • • •
TRYGHED
Langeland
62,4%
66,6%
66,2%
65,3%
65,2%
65,1%
64,7%
64,2%
63,6%
63,2%
62,9%
62,7%
62,6%
62,5%
62,4%
62,2%
62,2%
62,2%
61,3%
60,7%
60,5%
60,0%
59,7%
TILFREDSHED MED SOCIALE RELATIONER Andel som er meget tilfredse med deres sociale relationer
Figurerne viser andelen af borgere TRY3 i kommunen, der sociale er meget tilfredse med deres sociale relationer. Baseret på svar fra i alt Tilfredshed med relationer 1. træk 031017 ca. 23.000 personer i Syddanmark 2015/2016.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
ANMELDTE VOLDSFORBRYDELSER PR. 1.000 INDBYGGERE 2016
1,4
2,0
Over landsgennemsnit Landsgennemsnit Under landsgennemsnit
1,4 2,2 1,4
1,4 1,6
3,1
1,0
1,3 2,2
0,3
2,4
1,3
1,7
2,1 1,6 2,3 2,6
2,7 1,0
1,4
Kortet viser antal anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere i de syddanske kommuner i 2016. Kilde: Region Syddanmark, Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik
KONTUR 2017
30
INDBYGGERPROFIL • • •
Landsgennemsnit: 2,0 Regionsgennemsnit: 1,9
TRYGHED
UTRYGHED EFTER MØRKETS FREMBRUD
5%
3%
3%
På niveau med eller over regionsgennemsnittet Under regionsgennemsnittet
7% 4%
5%
4%
3% 4%
4% 6%
1%
Regionsgennemsnit: 5%
4%
4%
5%
4% 4%
4% 6%
6%
4% 1%
Kortet viser andelen af borgere, der slet ikke føler sig trygge i deres nærområde efter mørkets frembrud. Baseret på svar fra i alt ca. 23.000 personer i Syddanmark 2015/2016. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Langeland
37,0
48,1
55,4
49,5
43,5
39,9
37,8
37,1
35,3
34,0
33,4
31,5
30,7
29,6
28,3
25,7
25,4
25,3
25,2
25,1
21,4
21,1
8,6
19,5
ANMELDTE TYVERIER OG INDBRUD PR. 1.000 INDBYGGERE 2016
Figuren viser antal anmeldte tyverier og indbrud pr. 1.000 indbyggere i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet i 2016. Kilde: Region Syddanmark, Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik
KONTUR 2017
31
INDBYGGERPROFIL • • •
TRY1_Anmeldte tyverier og indbrud pr. 1000 indbyggere 2016 1. træk 260417
KOMMUNEPROFIL Langeland I Langeland Kommune er der 4.400 arbejdspladser. Det tal er steget med 1 pct. i perioden 2013 til 2015. Kommunen har derudover adgang til mere end 120.000 arbejdspladser inden for 60 minutters kørsel i bil. Huspriserne i Langeland Kommune er kun 5.200 kroner pr. kvadratmeter. Det er noget under regionsgennemsnittet. Langeland er dog den kommune i Syddanmark, som har haft den største udvikling i huspriserne. Kvadratmeterprisen er nemlig steget mere end 14 pct. over en treårig periode. Langeland Kommune er særlig specialiseret inden for ressourceområdet fødevarer, men har oplevet den største vækst inden for områderne turisme og møbler/beklædning, hvis der ses på antallet af arbejdspladser.
KONTUR 2017
32
KOMMUNEPROFIL • • •
INDHOLD Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima Huspriser
KONTUR 2014 2017
33
KOMMUNEPROFIL • • •
LØNMODTAGERBESKÆFTIGELSE
Langeland UDVIKLING I ANTAL BESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE 2015-2016
Billund Vejle Aabenraa Kerteminde Fredericia Kolding Ærø Odense Middelfart Vejen Fanø Svendborg Varde Tønder Esbjerg Assens Faaborg-Midtfyn Nyborg Haderslev Langeland Nordfyns Sønderborg Syddanmark Hele landet
3,3% 3,1% 2,8% 2,1% 1,8% 1,8% 1,5% 1,4% 0,9% 0,9% 0,5% 0,5% 0,4% 0,3% 0,0% -0,1% -0,1% -0,2% -0,6% -0,8% -0,9% -1,4% 1,1% 1,6%
LBM1_Udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere 2015-2016 1.træk 240717.xlsx Figuren viser udviklingen i antal beskæftigede lønmodtagere i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i perioden 2015-2016. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
UDVIKLING I ANTAL BESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE 2010-2016 Langeland
110
Langeland Syddanmark 100
Hele landet Øvrige syddanske kommuner
90
80
70 2010
2011
Indeks, 2010 = 100 Billund
2012
2013
2014
2015
2016
Esbjerg
Fanø
Fredericia
Faaborg-Midtfyn
Haderslev
Kerteminde
Kolding
Middelfart
Nordfyns
Nyborg
Odense
Svendborg
Sønderborg
Tønder
Varde
Vejen
Vejle
Ærø
Aabenraa
Assens
Syddanmark
Hele landet
Langeland
Figuren viser udviklingen i antal beskæftigede lønmodtagere i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i perioden 2010-2016. LBM2_Beskæftigede lønmodtagere 2010-2016 1.træk 240717.xlsx Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
KONTUR 2017
34
KOMMUNEPROFIL • • •
STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE
ARBEJDSPLADSER 2015
Antal arbejdspladser (heraf private) Assens
14.748
(10.694)
72
(52)
Billund
17.841
(14.101)
134
(106)
Esbjerg
60.389
(41.727)
102
(71)
1.032
(712)
66
(46)
Fredericia
26.628
(16.620)
104
(65)
Faaborg-Midtfyn
18.621
(13.076)
74
(52)
Haderslev
23.385
(15.559)
83
(55)
9.445
(7.022)
80
(59)
50.252
(37.161)
108
(80)
Langeland
4.416
(2.774)
72
(45)
Middelfart
17.304
(12.227)
91
(64)
Nordfyns
9.810
(6.986)
66
(47)
Nyborg
11.083
(7.208)
70
(46)
Odense
99.278
(61.601)
99
(62)
Svendborg
23.084
(14.380)
80
(50)
Sønderborg
32.101
(22.421)
88
(61)
Tønder
16.475
(11.830)
87
(62)
Varde
21.834
(15.500)
87
(62)
Vejen
19.730
(15.503)
92
(72)
Vejle
52.969
(37.325)
94
(66)
Ærø
2.301
(1.418)
80
(49)
27.597
(19.519)
93
(66)
560.323
(385.364)
92
(63)
2.759.409
(1.884.268)
95
(65)
Fanø
Kerteminde Kolding
Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2015 (ultimo november). I parentes angives antal arbejdspladser i den private sektor.
Aabenraa Syddanmark
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)
Hele landet
ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE 2015
ARBEJDSPLADSER I KOMMUNEN 2015
100 til 177
200 til 1.750
76 til 99
100 til 199
0 til 75
0 til 99
Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2015 (ultimo november).
Kortet viser antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2015 (ultimo november).
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2017
35
KOMMUNEPROFIL • • •
BESKÆFTIGELSE STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE Langeland
UDVIKLING I ANTAL ARBEJDSPLADSER 2013-2015 Udvikling I Antal Arbejdspladser 2012-2014 Vejen Middelfart Kerteminde Aabenraa Fredericia Vejle Odense Esbjerg Haderslev Kolding Langeland Fanø Varde Ærø Billund Tønder Nordfyns Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Sønderborg Svendborg Syddanmark Hele landet
6,5% 5,1% 4,8% 3,6% 3,5% 3,3% 2,9% 2,5% 1,4% 1,1% 1,0% 1,0% 0,6% 0,6% 0,3% -0,5% -0,6% -1,2% -1,2% -2,4% -3,1% -3,1% 1,6% 2,4%
Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet i perioden 2013-2015 (ultimo november). Både offentlige og private arbejdspladser er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
BESK4_Udvikling i antal arbejdspladser 2013-2015 1. træk 200317
ADGANG TIL ARBEJDSPLADSER 2017
Antal beskæftigede borgere 2015
Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik, CVR, OSM, Axciom og Speedmap
Antal arbejdspladser inden for 60 min. (heraf tyske)
Assens
19.028
14.100
221.100
Billund
13.167
29.400
298.100
Esbjerg
55.274
53.600
173.800
1.478
39.300
114.700
Fredericia
23.358
101.600
430.100
Faaborg-Midtfyn
23.305
15.000
131.200
Haderslev
25.882
63.300
350.000
Kerteminde
10.686
80.600
191.300
Kolding
Fanø
Tabellen viser antal fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by i 2017. Tyske arbejdspladser (ikke fuldtidsarbejdspladser, 2016) indgår. Beregningen er foretaget med afgangstidspunkt kl. 08.00.
Antal arbejdspladser inden for 30 min.
(94.700)
45.028
124.300
495.400
Langeland
4.998
17.100
121.500
Middelfart
18.182
94.300
404.600
Nordfyns
13.687
75.000
178.400
Nyborg
13.873
94.100
266.000
Odense
90.589
98.000
249.600
Svendborg
25.792
46.300
157.300
Sønderborg
32.637
45.000
247.300
(140.100)
Tønder
17.631
21.000
222.300
(149.100)
Varde
25.100
57.000
180.100
Vejen
21.168
74.500
335.600
Vejle
55.244
151.300
596.300
Ærø Aabenraa
KONTUR2017 2017 KONTUR
36 36
2.542
1.500
1.500
26.899
61.300
348.800
KOMMUNEPROFIL •••••• KOMMUNEPROFIL
(43.300)
(156.900)
STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE
ADGANG TIL ARBEJDSPLADSER 2017 Antal arbejdspladser inden for 60 min. kørsel i bil: 3.200.000 1.500.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 Farverne på kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor 60 min. kørsel i bil fra det pågældende område i 2017. Tyske arbejdspladser (ikke fuldtidsarbejdspladser, 2016) indgår. Beregningen er foretaget med afgangstidspunkt kl. 08.00. Kilde: Region Syddanmark, CVR, OSM, Acxiom og Speedmap.
Langeland
Assens
BESKÆFTIGEDE MED MVU ELLER LVU 2015
rivat sektor
Privat sektor 8,2% 9,2% 9,7% 9,7% 10,6% 11,0% 11,2% 11,3% 12,3% 12,6% 12,8% 13,1% 13,3% 13,4% 13,5% 14,1% 14,1% 14,9% 15,8% 15,8% 17,4% 18,3% 13,8% 19,3%
Offentlig sektor Langeland Ærø Billund Tønder Varde Haderslev Nyborg Nordfyns Faaborg-Midtfyn Fredericia Kerteminde Vejen Sønderborg Assens Middelfart Aabenraa Fanø Svendborg Esbjerg Kolding Odense Vejle Syddanmark Hele landet
Varde Tønder Langeland Vejen Haderslev Nordfyns Kerteminde Aabenraa Nyborg Faaborg-Midtfyn Fredericia Fanø Esbjerg Middelfart Ærø Assens Vejle Kolding Sønderborg Svendborg Odense Billund Syddanmark Hele landet
andel højtuddannede vate sektor med MVUFigurerne og LVU 2015viser 1. træk 050417
Offentlig sektor 31,3% 33,7% 35,2% 37,0% 39,8% 39,9% 40,6% 41,% 41,9% 42,% 42,3% 42,7% 43,3% 43,6% 44,8% 46,3% 46,9% 48,4% 48,5% 50,5% 51,2% 51,9% 46,3% 47,7%
(mellemlang eller lang videregående uddannelse) beskæftiget på arbejdspladser i kommunen i BESK13_Beskæftigede i den offentlige sektor med MVU og LVU 1. træk 050417 hhv. den private og offentlige sektor i 2015 (ultimo november). Offentligt ejede selskaber er inkluderet i den offentlige sektor.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
KONTUR 2017
37
KOMMUNEPROFIL • • •
STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE
KONTUR 2017
38
KOMMUNEPROFIL • • •
STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE
Langeland
75,8%
74,4%
78,9%
78,6%
78,6%
78,2%
77,6%
77,1%
75,3%
74,8%
74,7%
74,7%
74,3%
74,3%
74,2%
73,7%
73,7%
73,6%
72,8%
72,3%
71,8%
71,3%
65,7%
70,4%
ANDEL 25-64 ÅRIGE I BESKÆFTIGELSE 2015
Figuren viser andelen af de 25-64 årige i beskæftigelse i 2015 (ultimo november). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
BESK9_Andel af de 25-64 årige i beskæftigelse 2015 1. træk 130317
SOCIOØKONOMISK STATUS 2015 Langeland
100%
6,4 18,4 5,9 3,6
8,4 9,2 3,3 3,1 Andre uden for arbejdsstyrken
Andre uden for arbejdsstyrken
Pensionister og modtagere af efterløn
og fleksydelser Pensionister og modtagere af efterløn og fleksydelser Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Midlertidig uden for arbejdsstyrken
58,7
Ledige
70,8
Lønmodtagere
Ledige
Selvstændige og medhjælpende ægtefæller
Lønmodtagere Selvstændige og medhjælpende ægtefæller
0%
7,0
5,1
Langeland
Hele landet
Figuren viser den socioøkonomiske status (i pct.) for borgere i alderen 25-64 år i 2015 (ultimo november). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
BESK10_Socioøkonomisk status 2015 1. træk 130317
KONTUR 2017
39
KOMMUNEPROFIL • • •
STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE
Langeland ARBEJDSSTYRKE OG BESKÆFTIGELSE 2011-2015
80
Andel af befolkningen (25-64 årige)
78 76 74 Arbejdsstyrke (Hele landet) Arbejdsstyrke (Langeland) Beskæftigelse (Hele landet) Beskæftigelse (Langeland)
72 70 68 66 64 62 2011
2012
2013
2014
2015
Figuren viser udviklingen i andel 25-64 årige, der (Langeland) er i beskæftigelse og andel 25-64 årige, der indgår i Arbejdsstyrke arbejdsstyrken (beskæftigede samt ledige). Opgørelsen er foretaget ultimo november. Beskæftigelse (Langeland) Arbejdsstyrke (Hele landet) Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Beskæftigelse (Hele landet)
BESK8_Arbejdsstyrke og beskæftigelse 2011-2015 1. træk 240217
Antal borgere, der skal forsørges pr. erhvervsaktiv person
FORSØRGERBRØK 2012-2037 Langeland 1,6
1,4
1,2
1,0
0,8 2012
2017
2022
Langeland (65 år) Langeland Langeland (pensionsalder 65 år) (Stigende)
Langeland (stigende pensionsalder)
2027
2032
Hele landet år) Hele(65 landet
2037
Hele landet (Stigende) (pensionsalder 65 år)
Hele landet (stigende pensionsalder)
BESK11_Forsøgerbrøk 2012-2037 1. træk 010617
Figuren viser forsørgerbrøken, dvs. forholdet mellem antal borgere i og uden for den erhvervsaktive alder. De fuldt optrukne linjer viser hvordan dette forhold ser ud, hvis den erhvervsaktive alder holdes konstant ved 25-64 år. De prikkede linjer tager højde for, at pensionsalderen løbende hæves efter de gældende regler på området. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2017
40
KOMMUNEPROFIL • • •
STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE
LEDIGHED 2017
Udvikling i ledighed i forhold til august 2016 (pct. point): 3,0%
2,8%
3,5%
4,8% 3,2%
3,8%
4,0%
Stort fald (under -0,5) Lille fald (0 til -0,5) Stigning (0 til 0,6)
5,2% 4,8%
3,4% 6,4%
5,3%
4,6%
4,6% 4,0%
Ledighedsprocent august 2017: Hele landet: 4,3% Syddanmark: 4,4%
4,6% 4,9%
3,7% 4,0%
4,4%
5,5% 4,4%
Kortet viser den sæsonkorrigerede ledighed i august 2017 samt udviklingen i ledighed i perioden august 2016 til august 2017. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
UDVIKLING I LEDIGHED 2008-2017 — FORDELT PÅ KØN Langeland
14% 12%
Ledighedsprocent
10% 8%
Mænd (Hele landet) Mænd (Langeland) Kvinder (Hele landet) Kvinder (Langeland)
6% 4% 2% 0%
Hele landet (mænd)
Hele Landet (kvinder)
Langeland (mænd)
Langeland (kvinder)
BESK14 Udvikling i ledighed - 2017og 1. træk 290817i perioden januar 2008 til august Figuren viser udviklingen i den faktiske ledighed fordelt på2008 mænd kvinder 2017. Ledighedsprocenten opgøres i procent af arbejdsstyrken.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2017
41
KOMMUNEPROFIL • • •
ERHVERVSSTRUKTUR
ARBEJDSPLADSER I PRIVAT OG OFFENTLIG SEKTOR 2015 Langeland
Hele landet
3% 5%
5%
7%
21%
15%
63% 8%
Offentlig administration
Undervisning
Langeland
Sundhed og socialvæsen
Øvrig offentlig sektor
Offentlig administration Private arbejdspladser
Undervisning
ERH1_Arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2015 1. træk.xlsx
Offentlig administration
5%
68%
Hele landet
Sundhed og socialvæsen
Øvrig offentlig sektor
Private arbejdspladser
ERH1_Arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2015 1. træk.xlsx
Undervisning
Sundhed og socialvæsen
Øvrig offentlig sektor
Private arbejdspladser
Figuren viser fordelingen mellem private og offentlige arbejdspladser i 2015 (ultimo november). Den offentlige sektor er opdelt i fire områder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
ERHVERVSSTRUKTUR — PRIVATLangeland SEKTOR 2015
Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0 Langeland
5 Syddanmark
10
15
Procent
20
25
30
Hele landet
Figuren viser de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder i 2015 (ultimo november). Se appendiks side 55 for en forklaring af ressourceområder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
Langeland
Syddanmark KONTUR 2017
Hele landet 42
KOMMUNEPROFIL • • •
ERH2_Erhvervsstruktur - Privat sektor 2015 1. træk 270317
35
and
af samlede beskæftigelse
ERHVERVSSTRUKTUR
ERHVERVSSPECIALISERING 2015
Bygge/bolig Medico/sundhed
Langeland
ERH4_ Erhvervsspecialisering 2015 1. træk 280317
Fødevarer
Turisme
Figuren viser kommunens andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde i 2015 (ultimo november).
Energi/miljø Møbler/beklædning Transport IT/kommunikation
Den stiplede linje viser kommunens samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet.
0,15
Øvrige Erhverv 0,0
0,1
0,1
0,2
0,2
0,3
0,3
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
0,4
Procent
DETALJERET ERHVERVSSTRUKTUR 2015 Ressourceområde Fødevarer
Primære erhverv
Fremstillingserhverv
Støtteerhverv
Serviceerhverv
I alt
403
78
17
341
839
Møbler
-
23
-
14
37
Beklædning
-
11
-
41
52
Turisme
-
-
-
113
113
11
126
-
569
706
-
3
-
65
68
Byggebolig IT/kommunikation Transport
-
2
-
162
164
1
15
-
38
54
Medico/sundhed
-
86
-
104
190
Øvrige
-
79
-
468
547
415
423
17
1.915
2.770
Energi/miljø
I alt
Erhvervsspecialisering:
Lidt specialiseret
Specialiseret
Meget specialiseret
Tabellen viser antal private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne i 2015 (ultimo november). Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
KONTUR 2017
43
KOMMUNEPROFIL • • •
ERHVERVSSTRUKTUR
Langeland UDVIKLING I ERHVERVSSTRUKTUR 2013-2015
Turisme Møbler/beklædning Energi/miljø Medico/sundhed
Langeland
Fødevarer
Hele landet
Bygge/bolig Transport IT/kommunikation Øvrige erhverv Offentlig sektor
Titel
Alle private erhverv -10
0
10
20
Procent Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt Langeland Hele landet på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
ERH3_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2013-2015 1. træk 280317
Langeland
ERHVERVSSPECIALISERING OG -UDVIKLING Udvikling i antal arbejdspladser (2013-2015)
20% Turisme
15%
10%
Møbler/beklædning
5% Fødevarer
Bygge/bolig
Energi/miljø
Gns. i hele landet
0%
-5%
IT/kommunikation
Gns. i kommunen
Transport
Medico/sundhed
Øvrige erhverv
-10%
-15% 0
1
Ingen Neutral specialisering
Udvikling i antal arbejdspladser i hele landet 2013-2015: Høj Mellem Lav
2
Erhvervsspecialisering Meget specialiseret
Figuren viser erhvervsspecialisering (2015) og udvikling i antal private arbejdspladser (2013-2015) i kommunen, fordelt på ressourceområder. ERH9_Erhvervsspecialisering og beskæftigelsesudvikling 2013 - 2015 1. træk 040517Opgørelsen er foretaget ultimo november. Se Få appendiks side 55, for en nærmere forklaring af figuren. Antal arbejdspladser i kommunen:
Mange
KONTUR 2017
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
44
KOMMUNEPROFIL • • •
ERHVERVSSTRUKTUR
Langeland
GENNEMSNITLIG ÅRLIG PRODUKTIVITETSUDVIKLING 2013-2015 4,9% 4,7% 4,4% 1,8% 1,4% 1,2% 1,2% 1,2% 1,1% 1,1% 1,0% 0,6% 0,4% 0,3% 0,0% -0,1% -0,2% -0,4% -0,6% -0,7% -0,9% -1,1% 1,2% 0,9%
Langeland Sønderborg Fredericia Kolding Odense Varde Kerteminde Billund Assens Tønder Aabenraa Fanø Faaborg-Midtfyn Esbjerg Middelfart Haderslev Ærø Vejle Nyborg Svendborg Vejen Nordfyns Syddanmark Hele landet
Figuren viser den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i den private sektor i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i ERH10_Produktivitetsudvikling 2013-2015, 1.træk 040917 hele landet i perioden 2013-2015. Produktiviteten opgøres som værditilvækst pr. årsværk i løbende priser. Kilde: Region Syddanmark og Sam-K/LINE. Datakilden er ændret ift. samme opgørelse i Kontur 2016.
FORVENTNINGER TIL OMSÆTNING OG ANTAL ANSATTE 2008-2017 — FYN EKSKL. MIDDELFARTFyn figur
Forventninger til konjunktur
60 40 Omsætning (Fyn) Antal ansatte (Fyn)
20 0 -20 -40 -60 2008 2009 2010
2011
2012
Forventninger til omsætning
2013
2014
2015
2016
2017
Forventninger til antal ansatte
Figuren viser virksomhedernes forventninger til omsætning og antal ansatte i næste kvartal, i forhold til i samme kvartal sidste år. ERH11_Forventninger til omsætning og ansatte 2008-2017 1. træk 180817 Forventningerne opgøres i et konjunktur-indeks, som går fra -100 til 100, hvor fx -100 betyder at alle virksomheder forventer mindre omsætning eller færre ansatte. Kilde: Region Syddanmark
KONTUR 2017
45
KOMMUNEPROFIL • • •
ERHVERVSSTRUKTUR
ADGANG TIL KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT 2013-2017 — FYN EKSKL. MIDDELFART Figur Fyn
37%
32% 22% 20% 24%
I høj grad
25% 24%
9%
I nogen grad
25%
25%
26%
I hvilken grad har virksomheden oplevet problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft?:
20%
21%
18%
27%
22%
26%
8%
3. kvt 2013 1. kvt 2014 3. kvt 2014 1. kvt 2015 3. kvt 2015 1. kvt 2016 3. kvt 2016 1. kvt 2017 3. kvt 2017
I høj grad
I nogen grad
Figuren viser andel virksomheder, der i høj eller i nogen grad har haft problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft inden for det seneste halvår. Kun virksomheder, der har søgt nye medarbejdere i den pågældende periode, er adspurgt. ERH12_kvalificeret arbejdskraft 2013-2017 Kilde: Region Syddanmark
JOB FORDELT PÅ ARBEJDSSTEDERS STØRRELSE 2015
1-9 job
10-19 job
20-49 job
50+ job
Langeland
32,3%
20,7%
21,3%
25,8%
Syddanmark
20,9%
13,6%
20,4%
45,1%
Hele landet
19,8%
12,3%
19,1%
48,8%
Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes størrelse for kommunen i 2015 (ultimo november). Både den private og offentlige sektor er inkluderet i tabellen. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
KONTUR 2017
46
KOMMUNEPROFIL • • •
B
L IL
E D E
KONTUR 2017
47
KOMMUNEPROFIL • • •
IVÆRKSÆTTERI
NYE VIRKSOMHEDER 2016
Nye virksomheder
Etableringsrater
Odense
615
8,6%
Vejle
397
8,0%
Nyborg
86
7,8%
Kolding
313
7,5%
Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsraten i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet i 2016.
Billund
81
7,4%
Fanø
14
7,1%
Fredericia
132
7,0%
Nordfyns
85
7,0%
Sønderborg
162
6,9%
Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.
Aabenraa
161
6,9%
Haderslev
140
6,8%
Tønder
104
6,8%
Esbjerg
286
6,6%
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
57
6,4%
Assens
107
6,3%
Varde
134
6,1%
Middelfart
109
6,1%
Svendborg
132
5,7%
Faaborg-Midtfyn
121
5,6%
Vejen
95
5,2%
Ærø
15
5,0%
Langeland
24
4,8%
Syddanmark
3.370
7,0%
Hele landet
20.207
8,0%
Kerteminde
ANDEL NYE VIRKSOMHEDER 2016 Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit
Landsgennemsnit: 8,0 pct. Regionsgennemsnit: 7,0 pct.
Kortet viser etableringsraten i alle landets kommuner i 2016. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
KONTUR 2017
48
KOMMUNEPROFIL • • •
IVÆRKSÆTTERI
IVÆRKSÆTTERI — OVERLEVELSE OG JOBVÆKST Langeland
3,0
Jobskabelse
Fredericia
Odense
Aabenraa
Assens Fanø
2,0
Vejen
Tønder Kolding
Ærø
Kerteminde
Esbjerg
Svendborg Sønderborg
Vejle
Faaborg-Midtfyn Varde Middelfart
Billund
Haderslev
Nyborg
Nordfyns Langeland
1,0 55%
60%
Overlevelsesandel
65%
70%
75%
IV3_Iværksætteri - overlevelse jobvækst 1.træk 070917 Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af deogvirksomheder, som blev etableret i 2010 og 2011, der stadig eksisterer efter 4 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2014 og 2015 (ultimo november), dvs. 4 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linjer viser landsgennemsnittet.
Langeland
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
7,6%
6,5%
9,5%
9,0%
8,1%
7,6%
7,5%
7,3%
7,2%
6,7%
6,6%
6,4%
6,3%
6,2%
6,2%
6,2%
6,1%
5,8%
5,7%
5,7%
5,6%
3,3%
5,0%
12,3%
NYE VIRKSOMHEDERS JOBANDEL 2015
Figuren viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2010-2014) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2015 (ultimo november). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
KONTUR 2017
49
KOMMUNEPROFIL • • •
IV4_De nye virksomheders jobandel 250517 1.træk
KLIMA
CO2-UDLEDNING OG ENERGIFORBRUG PR. INDBYGGER 2016 — FORDELT PÅ HUSHOLDNINGER OG ERHVERV Langeland
31%
44%
44%
CO2-udledning
62%
Husholdning Erhverv
Energiforbrug
69%
Husholdning
56%
56%
Erhverv
38%
Langeland
Hele landet
Langeland (C02) Hele landet (C02)
Hele landet
Langeland
Langeland (Energi)
Hele landet (Energi)
Figuren viser fordelingen af henholdsvis CO2-udledning og energiforbrug pr. indbygger i erhverv og husholdninger i 2016. 2016-tal er Danmarks Statistiks foreløbige tal. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KLI1_Klimafordeling 2016 220917 1.træk
CO2-UDLEDNING PR. INDBYGGER 2016 Langeland
ENERGIFORBRUG PR. INDBYGGER 2016
Langeland
Energiforbrug pr-. indbygger 15,8 10,6 9,1 7,8 7,0 6,5 6,5 6,4 6,2 6,2 6,1 5,9 5,9 5,8 5,7 5,5 5,5 5,3 5,2 4,7 3,9 3,7 6,2 6,5
Fredericia Billund Tønder Aabenraa Nordfyns Ærø Faaborg-Midtfyn Varde Assens Kolding Langeland Vejen Kerteminde Nyborg Haderslev Sønderborg Esbjerg Middelfart Vejle Svendborg Odense Fanø Syddanmark Hele landet
Fredericia Billund Tønder Aabenraa Nordfyns Faaborg-Midtfyn Varde Vejen Kolding Assens Ærø Langeland Haderslev Sønderborg Nyborg Middelfart Kerteminde Vejle Esbjerg Svendborg Fanø Odense Syddanmark Hele landet
294 197 181 153 145 141 139 137 133 133 132 132 128 126 126 123 123 119 115 104 103 97 134 131
Figuren viser CO2 -udledning (ton) pr. indbygger i 2016. 2016-tallet er Danmarks Statistiks foreløbige tal.
Figuren viser energiforbrug (gigajoule) pr. indbygger i 2016. KLI3_Energiforbrug pr. indbygger 2016_1. træk _220917 2016-tallet er Danmarks Statistiks foreløbige tal.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KLI2_CO2-udledning pr indbygger 2016_1. træk 220917
KONTUR 2017
50
KOMMUNEPROFIL • • •
KLIMA
UDVIKLING I ENERGIFORBRUG OG CO2-UDLEDNING 2006-2016 Langeland
110
100
Energiforbrug (Hele landet) Energiforbrug (Langeland) CO2-udledning (Hele landet) CO2-udledning (Langeland)
90
80
70
60 2006
2007
2008
2009
Energiforbrug Hele landet
Indeks, 2006 = 100
2010
2011
Energiforbrug Langeland
2012
2013
2014
C02 Hele landet
2015
2016
C02 Langeland
KLI4_Udvikling i energiforbrug og CO2-udledning 2006-2016_1. træk.xlsx
Figuren viser udviklingen i energiforbrug og CO2-udledning i perioden 2006-2016. 2016-tal er Danmarks Statistiks foreløbige tal. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
BIDRAG TIL CO2-UDLEDNING 2016 — HUSHOLDNINGER OG ERHVERV
Udledning pr. indbygger (ton CO2) 2016 Langeland
Hele landet
Udvikling pr. indbygger 2006-2016 Langeland
Hele landet
Primære erhverv
1,3
0,8
-9%
-32%
Fremstilling
1,3
1,9
-28%
-38%
Service
0,7
1,8
-31%
-33%
Erhverv i alt
3,3
4,5
-22%
-35%
Husholdninger
2,6
2,0
-33%
-33%
Tabellen viser niveau og udvikling i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO2-udledning pr. indbygger. 2016-tal er Danmarks Statistiks foreløbige tal. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2017
51
KOMMUNEPROFIL • • •
HUSPRISER
HUSPRISER I ALLE LANDETS KOMMUNER 2016
Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: 12.000 kr. Regionsgennemsnit: 9.000 kr.
Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i kommunerne i 2016. Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen
UDVIKLING I HUSPRISER 2006-2016
Langeland
15.000
Kvadratmeterpris (kr.)
13.000
Langeland Syddanmark Hele landet
11.000
Øvrige syddanske kommuner
9.000
7.000
5.000
3.000 2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Figuren viser udviklingen i gennemsnitlig kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i perioden 2006-2016 (løbende priser) i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen
KONTUR 2017
52
KOMMUNEPROFIL • • •
HUSPRISER
Gennemsnitspris for huse (kr. pr. m2)
Gennemsnitspris for lejligheder (kr. pr. m2)
Udvikling i huspriser 2014-2017
Odense
14.303
17.666
5,2%
Kolding
11.532
13.045
6,1%
Esbjerg
11.118
13.437
8,4%
Fredericia
11.070
10.515
8,3%
Svendborg
10.669
-
6,9%
Vejle
10.658
13.904
4,1%
Middelfart
10.465
-
2,6%
Kerteminde
10.331
-
8,8%
Fanø
8.991
-
-5,2%
Billund
8.395
-
7,3%
Nyborg
8.000
-
-7,4%
Faaborg-Midtfyn
7.500
-
5,0%
Sønderborg
7.429
12.334
-2,8%
Varde
7.285
13.361
2,8%
Nordfyns
7.138
-
9,0%
Haderslev
6.977
-
5,1%
Assens
6.936
-
-2,9%
Vejen
6.608
-
3,9%
Aabenraa
6.210
-
-5,7%
Langeland
5.266
-
14,1%
Ærø
4.986
-
-8,8%
Tønder
4.895
-
-3,5%
9.571
-
3,2%
Kommune
HUSPRISER I DE SYDDANSKE KOMMUNER
Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcelog rækkehuse samt lejligheder i kommunerne. Priserne er for parcel- og rækkehuse og lejligheder, som er handlet i perioden 3. kvartal 2016 til og med 1. og 2. kvartal 2017. Af diskretionshensyn er kun kommuner med tilstrækkelig mange handler medtaget. Udviklingen i huspriserne er beregnet på baggrund af prisen i handler fra perioden 3. kvartal 2014 til og med 2. kvartal 2017 (løbende priser). Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Offentlig Informationsserver (OIS)
Syddanmark
Langeland
Figuren viser gennemsnitlig kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i hhv. udvalgte syddanske byer og gennemsnittet for de udvalgte syddanske byer. Prisen er for handler indgået i perioden 3. kvartal 2016 til og med 2. kvartal 2017. HUS4_Huspriser i de syddanske byer 1.træk 160617.xlsx
Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)
KONTUR 2017
53
KOMMUNEPROFIL • • •
kr. 12.100
kr. 14.800
kr. 14.100
kr. 13.500
kr. 13.400
kr. 13.400
kr. 13.300
kr. 12.300
kr. 11.500
kr. 11.300
kr. 10.900
kr. 10.800
kr. 10.600
kr. 10.600
kr. 10.400
kr. 9.800
kr. 9.500
kr. 9.400
kr. 9.100
kr. 9.000
kr. 8.600
kr. 8.500
kr. 8.500
kr. 8.400
kr. 8.400
kr. 7.100
kr. 7.000
kr. 6.800
kr. 5.900
kr. 5.700
kr. 5.600
kr. 3.900
HUSPRISER I SYDDANSKE BYER
APPENDIKS
KLIMA OG ENERGI Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO2-udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her kan du finde rapporten ’Energiregnskaber’, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og Data2go, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige. Det overordnede princip ved opgørelsen er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasser til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger.
SAMLET INDKOMST Løn, virksomhedsoverskud, AMB. pligtige honorarer, arbejdsløsheds-dagpenge mv., øvrige dagpenge fra A-kasser, kontanthjælp, aktiverings-, ledighedsog revalideringsydelse mv., syge- og barselsdagpenge, ekskl. refusion til arbejdsgiver, SU, boligstøtte, børnefamilieydelser, grøn check, efterløn, flexydelse, folke- og førtidspension, tjenestemandspension, ATP pension, arbejdsmarkeds- og privatpensioner, renteindtægt, øvrig formue-indkomst (aktieindkomst mv.) og anden personlig indkomst.
INDKOMSTULIGHED Indkomstulighed måler forskellen mellem de højeste og laveste disponible indkomster. Tallet beregnes ved at dividere grænsen for de øverste 10 pct. af indkomsterne med grænsen de nederste 10. pct.
FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser af 65+ årige med tilknytning til kommunal ældrepleje, hvor årsagen til indlæggelsen kunne have været forebygget, hvis problemstillingen havde været afdækket tidligere. Begrebet dækker over følgende ni diagnosegrupper: dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdom, blærebetændelse, mave/tarm lidelse, brud, blodmangel, sociale og plejemæssige forhold og tryksår.
KONTUR 2017 2015
54
APPENDIKS • • •
APPENDIKS
RESSOURCEOMRÅDER Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): • Primære erhverv (svineproduktion)
• Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr)
• Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer)
• Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)
Fødevarer: Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.
IT/kommunikation: Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.
Møbler/beklædning: Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbel- og beklædningsprodukter.
Transport: Virksomheder, der transporterer gods og personer, handelsog rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.
Turisme: Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.
Energi/miljø: Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.
Bygge/bolig: Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.
Medico/sundhed: Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik mv.
SAM-K OG LINE Den regionaløkonomiske model Sam-K og Line er en af regionernes og Bornholms regionskommunes vigtigste kilder til fremskrivninger og regionaløkonomiske data. Sam-K og Line bygger blandt andet på den nationale ADAM-model, Danmarks Statistiks historiske data og Finansministeriets konjunkturvurderinger. Modellen ejes og vedligeholdes af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT).
ERHVERVSSPECIALISERING- OG UDVIKLING SIDE 44 Figuren viser erhvervsstruktur og -udvikling i kommunen. • Den vandrette akse viser kommunens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceområder i 2015. Ligger området til højre for ’neutral’ på aksen, er ressourceområdets andel af kommunens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan. • Boblernes farve viser udvikling i antal arbejdspladser i hele landet i perioden 2013-2015. • På den lodrette akse vises udviklingen i antal arbejdspladser i kommunen i perioden 2013-2015. • Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i kommunen.
KONTUR 2017 2015
55
APPENDIKS • • •
Det gode liv som vækstskaber KONTUR måler Det Gode Liv på to måder. Dels på en række regionaløkonomiske forhold, produktion, beskæftigelse, priser osv. Dels på en række indbygger-forhold, der har med befolkning, flytning, pendling, uddannelse, sundhed og tryghed at gøre. Denne dobbelte måling er samtidig på mange stræk en måling af FN’s verdensmål, der rammesætter udviklingsmål ikke kun i kommune og region, men i hele verden.
Hent Kontur til iPad eller se mere på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/kontur
Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle