detgodeliv.regionsyddanmark.dk/liv
VÆKSTREDEGØRELSE:
0 • • • 10
SYDDANSKERNES LIV
1
DET SIGER BORGERNE • • •
Indhold 3
Nyt politisk redskab
8
Tilfreds med livet
12
Relationer
4
En global dagsorden
9
Troen på fremtiden
14
Helbred
5
Livskvalitet i kommunen
11
Arbejdslivet
15
Metode
6
Resultater
En stærkere fremtid
··· / Udgivelse & redaktion:
··· / Design & produktion:
··· / Oplag:
Region Syddanmark
Mediegruppen as
1.000 stk.
··· / Foto:
··· / Udgivelse:
Hyldager Fotografi
September 2016
··· / Med data fra:
··· / Med støtte fra:
Strategi & Analyse Damhaven 12, 7100 Vejle
2016-2019
Det gode liv som vækstskaber -- / Regional vækst- og udviklingsstrategi
attraktiv aktiv produktiv
Som en del af Vækst- og udviklingsstrategien, der sætter rammen for regionens og kommunernes samarbejde de kommende år, vil regionen videreudvikle viden om livsvilkårene i de syddanske kommuner. Det vil skabe et fælles videns- og beslutningsgrundlag for regional, byregional og kommunal planlægning og politik.
-- fra udfordring til indsats -- /
0 • • • 10
SYDDANSKERNES LIV
2
DET SIGER BORGERNE • • •
Nyt politisk redskab
P
olitik handler til syvende og sidst om mennesker. Derfor handler politik heller ikke kun om det der opnås, men også om det der opleves. Ikke kun om resultaterne, men også om virkningerne. De syddanske kommuner og Region Syddanmark følger derfor med i udviklingen på to måder. Dels ved at se, hvordan det går med uddannelse, sundhed, beskæftigelse og meget andet. Dels ved at spørge syddanskerne selv.
Vi skal arbejde målrettet med at opnå resultater og med at forstå, hvordan vores indsats bliver så effektfuld som mulig.
Vi har gennem flere år målt på det gode liv som en ramme for både borgere, institutioner og virksomheder. Det er ikke nogen let opgave, men der er ingen anden vej, hvis vi vil udvikle og forbedre borgernes levevilkår og rammerne for virksomheder og institutioner. Region og kommuner løser for eksempel borgernære opgaver inden for sundhed og velfærd, som spiller en meget væsentlig rolle for borgernes livskvalitet og for arbejdsmarkedet, virksomhederne og økonomien.
God læsning!
Derfor er vi blevet partner med Danmarks Statistik og TrygFonden i den nye store måling af danskernes livskvalitet, som denne rapport viser de syddanske resultater fra. I den kommende tid vil vi gå i dybden med de kommunale resultater og sammen udvikle de syddanske levevilkår.
Stephanie Lose Regionsrådsformand
Egon Fræhr Formand for KKR Syddanmark
“Med den nationale måling af livskvalitet bliver det muligt at sætte en ny politisk retning og dagsorden både nationalt, regionalt og lokalt” • • • STEPHANIE LOSE, REGIONSRÅDSFORMAND
“Med det her redskab bliver kommunerne bedre rustet til, sammen med borgene, at finde løsninger, der giver højere livskvalitet. Det er til gavn for borgerne, og det er i lige så høj grad til gavn for hele kommunen”
Attraktiv
Produktiv
Aktiv
• • • EGON FRÆHR, BORGMESTER I VEJEN KOMMUNE OG FORMAND FOR KKR SYDDANMARK
0 • • • 10
SYDDANSKERNES LIV
3
DET SIGER BORGERNE • • •
Livskvalitet – den nye globale dagsorden
B
NP og andre økonomiske nøgletal anvendes normalt som mål for, hvor godt et samfund har det og hvordan det udvikler sig. Men i det seneste årti har der været en stigende international erkendelse af, at det langtfra er nok, når man skal vurdere om et samfund er klar til fremtidens udfordringer, eller om et vindpust risikerer at vælte korthuset. Derfor har en lang række lande som Frankrig, Canada, Storbritanien og Australien samt internationale organisationer som OECD, EU, FN og Verdensbanken begyndt at måle livskvalitet for at kunne svare på, hvor godt det egentlig går. Det har ført til udviklingen af forskellige livskvalitetsmålinger fra mindre regionale målinger, som eksempelvis Region Syddanmarks målinger af Det Gode Liv, til store nationale og internationale målinger som OECD’s ”Better life index”. Med den nye livskvalitetsmåling er Danmark med fremme blandt rækken af lande, der har gennemført en national livskvalitetsmåling.
“Improving the quality of our lives should be the ultimate target of public policies. But public policies can only deliver if they are based on reliable tools to measure the improvement they seek to produce in our lives” • • • ANGEL GURRIA, SECRETARY GENERAL, OECD
0 • • • 10
SYDDANSKERNES LIV
4
DET SIGER BORGERNE • • •
Det lokale liv
Men hvordan kommer vi fra ambitioner til handling og resultater? Det første skridt er at få viden om det lokale liv.
Derfor er det vigtigt at kunne svare på spørgsmål som for eksempel: • • • • •
Er der forskel på land og by? Er de ældre trygge? Ser de unge en fremtid i kommunen? Hvad tænker familierne? Hvor aktive er borgerne?
Lokal viden om livskvalitet kan danne grundlag for effektfulde strategier inden for blandt andet bosætning, beskæftigelse, sundhedsfremme og socialpolitik. Derudover er det et godt grundlag for en konstruktiv dialog mellem borgere, foreninger, lokalråd og politikere.
De syddanske kommuner er meget forskellige geografisk og demografisk. Og ser man ind i en enkelt kommune, rummer den endnu flere nuancer, der er med til at tydeliggøre den kompleksitet, kommunerne står over for i deres udviklingsarbejde.
DIN KOMMUNE
K
ommunerne har ansvaret for en lang række serviceområder og er med til at skabe rammerne for det liv, der leves. Samtidig har det betydning for udviklingen i kommunen, hvilke ressourcer borgerne har, og hvordan de har det. Det er ikke uden grund, at ord som livskvalitet, det gode liv, borgernes sundhed og tryghed er gennemgående temaer i strategier og målsætninger i de syddanske kommuner. Det er vigtige emner.
2016
e om livet Det siger borgernmark i Region Syddan
detgodeliv.regionsyddanmark.dk/liv
Selvom vi påvirkes af globale tendenser, leves den enkeltes liv lokalt. Det er i hverdagen, at arbejdet, familielivet, serviceniveauet, helbredet og omgivelserne opleves og skal fungere. For at kunne udvikle levevilkårene i de syddanske kommuner er der behov for viden om, hvordan det lokale liv er. Med andre ord er der brug for at nedbryde det overordnede spørgsmål om tilfredshed og gå tættere på det liv, der leves i kommunerne. Det vil Region Syddanmark og de syddanske kommuner sammen arbejde videre med under overskriften: Viden til handling.
DET SIGER BORGERNE
Livskvalitet i kommunen Hvordan er livskvaliteten i den enkelte kommune? Det vil de syddanske kommuner og Region Syddanmark se nærmere på i fælleskab og senere formidle i publikationer for hver enkelt kommune.
Se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/liv
VÆKST OG UDVIKLINGSSTRATEGI
0 • • • 10
SYDDANSKERNES LIV
5
DET SIGER BORGERNE • • •
70 år er den bedste fødselsdag Livskvaliteten bestemmes både af faktiske levevilkår, men også af oplevelsen af levevilkårene. Langt de fleste syddanskere er godt tilfredse med livet for tiden – især de ældre.
U
ndersøgelsen af danskernes livskvalitet viser, at en stor del af syddanskerne er godt tilfredse med deres liv. På en skala fra 0-10, hvor 10 er "fuldt ud tilfreds", svarer syddanskerne i gennemsnit 7,6, lidt over landsgennemsnittet på 7,5. Én ud af fem af de adspurgte syddanskere har givet topkarakteren 10 og sagt, at de er fuldt ud tilfredse med livet for tiden. Hvem er mest tilfredse? Om du bor i den ene eller den anden syddanske kommune er ikke afgørende for den gennemsnitlige tilfredshed med livet. Men når resultaterne brydes ned på befolkningsgrupper, træder forskellene tydeligere frem. 36 procent af de arbejdsløse er godt tilfredse (har svaret 8-10 på skalaen fra 0-10), men næsten dobbelt så mange - 66 procent - af dem, der er i arbejde, er godt tilfredse med livet. Selvom alderen byder på fysiske skavanker, tyder det alligevel på, at vi bliver mere tilfredse, desto ældre vi bliver. Tilfredsheden falder frem mod 40’erne, hvorefter
3 Mindre tilfreds
0
8
Godt tilfreds 10
Hvor tilfreds er du med dit liv?
den stiger, og dem, der har rundet 70 års-fødselsdagen, er mest tilfredse. Positive forventninger 63 procent af syddanskerne er godt tilfredse med deres liv nu, mens 76 procent forventer at være tilfredse om 5 år. De positive forventninger gælder især personer uden et arbejde i dag. Her fordobles andelen næsten fra 36 til 69 procent. Hvad har størst betydning for tilfredsheden? Jo bedre helbred, desto større tilfredshed. Ældre, arbejdsløse og dem uden for arbejdsmarkedet vurderer deres helbred som mindre godt. Det ser dog ud til, at daglig motion kan styrke helbredet markant.
På en skala fra 0-10 svarer 63 procent 8, 9 eller 10, når de bliver spurgt til deres tilfredshed. Det gennemsnitlige svar for alle de 23.425 syddanskere, der har deltaget i undersøgelsen, er 7,6.
63%
Sociale relationer og god kontakt til familie og venner styrker tilfredsheden og er et værn mod ensomhed. Livet skal give mening, og syddanskerne vægter det højt, at de har indflydelse på deres eget liv og bliver anerkendt af andre.
2 ud af 3 er godt tilfredse med livet Fem procent af syddanskerne er mindre tilfredse med livet, og på en skala fra 0-10 svarer de 0, 1, 2 eller 3.
0 • • • 10
SYDDANSKERNES LIV
6
DET SIGER BORGERNE • • •
0,9% Mindre end 1 procent af syddanskerne har svaret, at de slet ikke er tilfredse med livet for tiden.
0 • • • 10
SYDDANSKERNES LIV
7
DET SIGER BORGERNE • • •
Tilfreds med livet Tilfredsheden med livet i de syddanske kommuner varierer ikke meget på overfladen, men går man tættere på, viser der sig forskelle mellem ung og gammel, studerende og arbejdssøgende, kvinde og mand. Et godt helbred, gode relationer, indflydelse og kontrol med eget liv øger tilfredsheden.
Tilfredshed i alle syddanske kommuner
Ældre mest tilfredse
Figuren viser den gennemsnitlige tilfredshed med livet i de syddanske kommuner.
Personer over 70 år har den højeste tilfredshed med livet, efterfulgt af de 60-69 årige, som er de næstmest tilfredse. Den laveste tilfredshed med livet for tiden findes i aldersgruppen 40-49 årige.
10
Fuldt ud tilfreds
9 8 7
Regionalt gennemsnit
6 5
Det vigtigste
4 3
Undersøgelsen viser, at følelsen af at have et godt helbred har stor betydning for, hvor tilfredse vi er med livet. At være glad for sine relationer til familie og andre mennesker spiller også en positiv rolle.
2 1 0
Anerkendelse og muligheden for at kunne styre sit liv i den retning, man gerne vil, er ligeledes med til at give højere livstilfredshed.
0 • • • 10
SYDDANSKERNES LIV
8
DET SIGER BORGERNE • • •
Troen på fremtiden Generelt ser syddanskerne lyst på fremtiden. Den forventede tilfredshed med livet om fem år er for de fleste befolkningsgrupper højere end tilfredsheden med livet i dag.
Arbejdsløse ser optimistisk på fremtiden Kun 36 procent af de arbejdsløse er godt tilfredse med livet nu. Til gengæld er arbejdsløse dem, der forventer den største fremgang i tilfredsheden med livet i de kommende fem år. Tabellen viser andelen, der er godt tilfreds med livet nu og nederst andelen, der forventer at være det om fem år.
I arbejde
Uden for arbejdsstyrken
Under uddannelse
Arbejdsløs
66%
64%
56%
36%
OM 5 ÅR
84%
63%
Optimistiske kvinder Mænd er mest tilfredse med livet nu. Kvinder forventer til gengæld at være mere tilfredse end mænd om fem år. Andelen af mænd, der er godt tilfredse, flytter sig fra 64 procent i dag til 75 procent, der forventer at være det om fem år – en stigning på 11 procentpoint. Kvinderne flytter sig fra 62 procent til 77 - en stigning på 15 procentpoint.
OM 5 ÅR
OM 5 ÅR
77%
75%
NU
NU
64%
62%
Stærk tro på fremtiden 63 procent af syddanskerne er godt tilfredse med livet nu, men om fem år forventer 76 procent at være godt tilfredse med deres liv.
86%
NU
69%
63%
OM 5 ÅR
76%
0 • • • 10
SYDDANSKERNES LIV
9
DET SIGER BORGERNE • • •
47% af de beskæftigede har høj tillid til, at de med deres nuværende uddannelse kan få et nyt job, hvis det skulle blive aktuelt.
0 • • • 10
SYDDANSKERNES LIV
10
DET SIGER BORGERNE • • •
Arbejdet bærer lønnen i sig selv Arbejde og livskvalitet er tæt forbundne. De fleste voksne danskere bruger en tredjedel af døgnets timer på arbejde. Arbejdet sikrer levebrødet, og det giver adgang til betydningsfulde fællesskaber. Arbejdet spiller desuden en rolle i opfattelsen af os selv og vores mål med livet.
... er godt tilfredse med deres arbejde
Selvsikre mænd 52 pct. af beskæftigede mænd og 41 pct. af de beskæftigede kvinder har høj tillid til, at de kan få et nyt arbejde med den uddannelse, de har, hvis det skulle blive aktuelt.
Arbejdets store betydning for livskvaliteten illustreres yderligere ved, at en stigning i tilfredsheden med arbejdet i høj grad påvirker den generelle livstilfredshed.
Et godt arbejde øger livskvaliteten Undersøgelsen viser, at der er en stærk sammenhæng mellem, hvor glad man er for sit arbejde og tilfredsheden med livet.
Samfundets krav til den enkelte ændrer sig med stadig større hast. Hvad der var tilstrækkeligt at mestre i går, slår i mange tilfælde ikke til i dag. Det påvirker jobtrygheden, og her viser det sig, at de bsekæftigede mænd i højere grad end kvinder regner med at kunne få et nyt arbejde, der matcher deres nuværende job. Jobtrygheden er desuden betydeligt højere hos de 30-39 årige, hvor 57 procent har høj tillid til at kunne få et nyt job, end blandt de 50-59 årige, hvor 40 procent har høj tillid til, at de med deres nuværende uddannelse kan få et nyt job, hvis det skulle blive aktuelt.
52%
41%
Tilfredshed med livet
A
nalysen viser tydelig sammenhæng mellem, hvor tilfredse vi er med vores arbejde og vores generelle tilfredshed med livet for tiden. 6 ud af 10 siger, at de er godt tilfredse med arbejdslivet.
59%
Tilfredshed med arbejdet
0 • • • 10
SYDDANSKERNES LIV
11
DET SIGER BORGERNE • • •
Hallo, er der nogen? Manglende sociale netværk er forbundet med lav tilfredshed med livet. Gode relationer løfter derimod livskvaliteten. Ældre er mest tilfredse med deres sociale relationer. Det samme gælder kvinderne, der ser mere positivt på deres familieliv og deres sociale netværk.
62 procent er godt tilfredse med deres sociale relationer. Fem procent er mindre tilfredse.
Ældre og kvinder er mest tilfredse
Tæt sammenhæng mellem livskvalitet og sociale relationer
Kvinder er mere tilfredse med familieliv og sociale relationer end mænd. 65 procent af kvinderne og 59 procent af mændene er godt tilfredse med deres sociale relationer. Personer uden for arbejdsstyrken, hvoraf en del er pensionister, er godt tilfredse med både familieliv og sociale relationer. Tallene nedenfor viser andelen, der er godt tilfreds med deres sociale relationer.
Kvinder
Uden for arbejsstyrken
69%
65%
64%
Undersøgelsen viser, at de sociale relationer har stor betydning for tilfredsheden med livet.
Tilfredshed med livet
De ældre 70+ år
62%
Tilfredshed med sociale relationer
0 • • • 10
SYDDANSKERNES LIV
12
DET SIGER BORGERNE • • •
5% af syddanskerne svarer, at de hver dag er alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre. 55 procent siger, at de altid har nogen at snakke med, hvis de har problemer eller får brug for støtte.
0 • • • 10
SYDDANSKERNES LIV
13
DET SIGER BORGERNE • • •
Syddanmark bevæger sig
Daglig motion forbedrer helbredsfølelsen - særligt for unge og ældre
At være sund og rask er fundamentalt for vores livskvalitet. Et godt helbred er en forudsætning for at leve et aktivt fritidsliv, ligesom det i arbejdslivet er et plus ikke at være begrænset af helbredsmæssige årsager. Ældre vurderer deres helbred lavere end yngre, men ældre på mere end 70 år, der dyrker motion hver dag, har samme høje helbredsfølelse som langt yngre personer.
A
t have et dårligt helbred forringer livskvaliteten. Knap tre procent af syddanskerne svarer, at de synes, de har et meget dårligt helbred. 14 procent vurderer, at deres helbred er dårligt. Personer der er uden for arbejdsmarkedet, det kan være pensionister, sygemeldte eller lignende, vurderer deres helbred dårligere end beskæftigede, arbejdsløse og dem, der er under uddannelse.
Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?
Meget godt
18-29 år 30-49 år
Godt
50-69 år 70- år
Dårligt
Alderen påvirker også vores vurdering af helbredet. De ældste borgere er mindst tilfredse med deres helbred. Men undersøgelsen viser, at ældre der dyrker motion dagligt, har en helbredsvurdering på niveau med yngre aldersgrupper, bortset fra de helt unge på 18-29 år.
Hvor ofte dyrker du motion?
Ældre og personer uden for arbejdsmarkedet er mindst tilfredse med helbredet Andel der vurderer deres helbred som meget dårligt.
”At være rask betyder meget for et godt liv. Men der er også samfundsøkonomi i det. For eksempel giver dårligt helbred flere sygedage, og det lægger pres på virksomhedernes bundlinje og på vores sundhedssystem.Vi skal som region blive bedre til også at se sundhed og samfundsøkonomi sammen.”
De ældre 70+ år
4%
• • • STEPHANIE LOSE, REGIONSRÅDSFORMAND
0 • • • 10
SYDDANSKERNES LIV
14
DET SIGER BORGERNE • • •
Uden for arbejdsmarkedet
6%
23.425 syddanskere er blevet spurgt Undersøgelsen er det hidtil mest omfattende forsøg på at koble livskvalitet med en række faktorer relateret til nærmiljøet og til samspillet med det omgivende samfund. Det giver gode muligheder for at uddrage ny viden og danne et stærkt grundlag for regional- og kommunalpolitiske beslutninger.
M
ålingen af livskvalitet indeholder både objektive og subjektive livskvalitetsindikatorer. De 15 objektive indikatorer består af registerdata fra Danmarks Statistik om sundhed, beskæftigelse, indkomst, kriminalitet, uddannelse mv. De 38 subjektive indikatorer består af svarene fra de personer, der er blevet interviewet om deres oplevede livskvalitet, helbred, sociale relationer, arbejde, tillid til det offentlige mv. Både de objektive og subjektive livskvalitetsindikatorer kan opdeles på kommuner og på kommunernes forskellige befolkningsgruppers køn, indkomst, uddannelse, beskæftigelsesforhold og lignende. 42.637 interview nationalt Danmarks Statistik gennemførte i efteråret 2015 og vinteren 2016 mere end 23.000 web- og telefoninterviews i de 22 kommuner i Syddanmark. Hertil kommer 17.000 interviews i fire kommuner i hver af de øvrige regioner. Der er tale om en stikprøve med ca. 1.000 personer i
hver kommune. Der er endvidere interviewet ca. 2.000 personer i de øvrige kommuner, så der kan beregnes gennemsnit og andele for hele landet. Stikprøverne er repræsentative med hensyn til kommune, køn og alder. Deltagerne i undersøgelsen er voksne på 18 år og derover. De interviewede er for det første spurgt til deres egen subjektive oplevelse af deres livskvalitet. For det andet er de blevet spurgt om deres tilfredshed med en række faktorer som helbred, tryghed, sociale relationer, økonomiske forhold, arbejdslivet, fritiden, tillid til myndigheder og andre mennesker mm. - faktorer, der er med til at påvirke livskvaliteten. Alle indikatorer kan findes i Danmarks Statistiks Statistikbank, og der oprettes en særlig hjemmeside med data fra og oplysninger om undersøgelsen.
1.000 pr. kommune Der er foretaget 1.000 interviews i hver kommune. Dermed er der mulighed for at opdele de kommunale resultater på køn, alder, uddannelse og meget mere.
Se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/liv
0 • • • 10
SYDDANSKERNES LIV
15
DET SIGER BORGERNE • • •
0 • • • 10 ··· / Med data fra:
8487 Mediegruppen as
··· / Med støtte fra: