2018
ESBJERG KOMMUNE
detgodeliv.regionsyddanmark.dk
m livet orgerne o Det siger b danmark yd i Region S
0 • • • 10
DET SIGER BORGERNE
INTRO
Det gode liv som vækstskaber Visionen for Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi er Det Gode Liv. Vi skal skabe rammer for, at menneskelige ressourcer kommer rigtigt i spil i virksomheder, byer og lokalområder.
INDHOLD
For at belyse udviklingen i Det Gode Liv har Region Syddanmark siden 2012 foretaget målinger af borgernes egen oplevede livskvalitet. Der er spurgt til borgernes sundhed, tryghed, tillid, arbejde, fritid og familieliv.
Helbred
De seneste målinger blev foretaget henover årsskiftet 2015/2016, hvor regionen i samarbejde med Danmarks Statistik, TrygFonden og de syddanske kommuner gennemførte en spørgeskemaundersøgelse, som for regionens vedkommende bestod af ca. 1.000 interview i hver af regionens 22 kommuner.
Sociale relationer og mental sundhed
Arbejdsliv
De mange interviews i hver kommune giver mulighed for at opdele resultaterne efter alder, indkomst, uddannelse osv. Opdelte resultater skal dog stadig tolkes med blik for, at mindre forskelle kan skyldes statistisk usikkerhed.
Økonomi og bolig
Datamaterialet er blevet koblet med registerdata om den enkelte respondent, så det nu er muligt at se sammenhængen mellem livskvalitet og forskellige baggrundsfaktorer som alder, køn, uddannelse, indkomst mv.
Nærområdet
Fritid
Denne publikation præsenterer et udpluk af datamaterialet i tal og figurer med fokus på den enkelte kommune. Om undersøgelsen
Attraktiv
Livskvalitet 2018 for Esbjerg Kommune er udgivet af Region Syddanmark.
Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Foto: Design:
Produktiv
Lasse Hyldager og Colourbox.com Mediegruppen Reklamebureau
LIVSKVALITET 2018
2
DET SIGER BORGERNE • • •
Aktiv
INTRO
Det gode liv Politik handler om mennesker og deres levevilkår. Deres beskæftigelse, uddannelse og økonomiske muligheder. Deres sundhed, transport og fritid. Deres oplevelser af kultur, natur og muligheder i livet. Kort sagt Det Gode Liv.
historie, ønsker og problemer. Hvis politiske indsatser skal ramme plet og få den største virkning, så må politik også tage udgangspunkt i det liv, der leves. Det er baggrunden for, at de 22 kommuner og Region Syddanmark er partner med TrygFonden og Danmarks Statistik i en stor måling af syddanskernes livskvalitet. Med undersøgelsen kommer vi tættere på syddanskerne og deres liv, og det giver viden om, hvem det er, der bor i kommunen: Hvad bekymrer borgerne sig om, hvordan oplever de deres hverdag, hvor halter det med det gode liv, og hvor er der nogle ressourcer, der kan trækkes på?
Vækst og udvikling i en kommune handler også om mennesker. Virksomhederne har brug for kvalificeret arbejdskraft i form af medarbejdere med de rette kompetencer, og for den enkelte borger er beskæftigelse centralt for et godt liv. Derfor skal Syddanmarks menneskelige ressourcer udvikles og bringes i spil på arbejdsmarkedet, i foreningslivet og i familien. Region og kommuner skal tilbyde gode levevilkår for borgere og virksomheder. Det kræver attraktive byer og landområder, gode transportmuligheder, fritidstilbud, uddannelser og boliger.
Undersøgelsen er en del af arbejdet med at skabe gode levevilkår for den enkelte. Men det handler også om at skabe udviklingsvilkår for regionen. For mennesker lever ikke kun deres eget liv, men indgår også i relationer på deres arbejdsplads, i deres skole, i fritidslivet og i lokalsamfundene.
Hvordan går det så med levevilkårene? Ja, vi kan lære meget om vores medborgere ved at følge dem i statistikkerne - hvad er deres alder, køn, indkomst, uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus. Det giver os vigtig viden om, hvordan samfundet udvikler sig, og hvor politiske tiltag er nødvendige.
Det Gode Liv er også økonomi, men ikke kun økonomi. Det er også de 1,2 mio. syddanskere, der med deres ressourcer, kompetencer og engagement skal bringe Syddanmark fremad.
Men disse statistikker fortæller ikke hele historien om, hvem vi er, og hvordan vi lever. Mennesker går på arbejde, har familie og er aktive i deres fritid. De har hver deres
Stephanie Lose Regionsrådsformand, Region Syddanmark
Jesper Frost Rasmussen Borgmester, Esbjerg Kommune
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
3
DET SIGER BORGERNE • • •
LIVSKVALITET
Hvad er livskvalitet? Levevilkår og livskvalitet er brede begreber, der favner mange domæner, der ikke alle lader sig måle på samme enkle måde som beskæftigelse, ejerboliger eller salget af nye biler. Et godt helbred og at være en del af fællesskaber er vigtige elementer i at leve et godt liv. Men mennesker har også et arbejdsliv, et fritidsliv og et familieliv, som har stor betydning i deres hverdag. Samtidig udgør boligen og det område, hvor man bor, rammerne for menneskers liv. Det er disse dimensioner, som undersøgelsen og denne publikation er bygget op om. Alle dimensioner er vigtige, men kan have større eller mindre betydning for den enkelte. Hovedparten af undersøgelsens spørgsmål er besvaret på en skala fra 0 til 10, hvor f.eks. 0=Meget lav tillid og 10=Meget høj tillid. I denne publikation rapporteres både gennemsnit af målingerne og andele (f.eks. den andel, som har svaret 8, 9 eller 10, når denne måleskala er anvendt).
LIVSKVALITET 2018
4
DET SIGER BORGERNE • • •
Esbjerg
Esbjerg kort fortalt Høj tilfredshed med livet... Borgerne i Esbjerg Kommune giver udtryk for en høj generel tilfredshed med livet. Borgerne vurderer desuden, at de har et godt helbred, de er tilfredse med deres sociale relationer og familieliv, og størstedelen føler sig anerkendt og værdsat.
ses både i Esbjerg Kommune og generelt i Syddanmark. Mere end hver fjerde arbejder frivilligt 28 procent af borgerne i Esbjerg Kommune engagerer sig jævnligt i frivilligt arbejde i lokale foreninger eller velgørende organisationer. Ifølge undersøgelsen er det frivillige engagement i kommunen, og i regionen generelt, højest blandt de 60-79 årige.
...men stadig udfordringer Det er dog ikke alle, der har det lige godt. Flere arbejdsløse og pensionister vurderer, at de har et dårligt eller meget dårligt helbred, og mange unge mennesker føler sig ofte stressede. Hver femte arbejdsløse borger svarer, at de nogle gange eller aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte.
Der er tilsyneladende en tendens til, at tilfredsheden med udbuddet af fritidsaktiviteter og det frivillige engagement følges ad. Blandt borgere, der er meget tilfredse med fritidsmulighederne i nærområdet, er der også en klart større andel, der engagerer sig i frivilligt arbejde.
Høj tillid til at kunne få et nyt job Borgernes forventninger til deres fremtidige jobsituation svinger meget, alt efter hvem man spørger. 42 procent af de beskæftigede i Esbjerg Kommune har høj tillid til, at de kan få et nyt job, hvis det skulle blive aktuelt, mens det samme kun gælder 16 procent af de arbejdsløse.
Størst utryghed efter mørkets frembrud hos kvinderne Oplevelsen af utryghed efter mørkets frembrud er højest blandt kvinderne i Esbjerg Kommune, hvor 6 procent angiver, at de slet ikke føler sig trygge. Der er dog stadig syv ud af ti kvinder, der angiver, at de føler sig meget trygge i deres nærområde efter mørkets frembrud.
Lavere tilfredshed med arbejde blandt højtuddannede Borgere med mellemlang og lang videregående uddannelse er ikke helt så tilfredse med deres arbejde, som borgere med et lavere uddannelsesniveau. Den tendens
I alt indgår 1.152 borgere fra Esbjerg Kommune i interviewundersøgelsen.
Esbjerg
ANDEL BORGERE DER ER GODT TILFREDSE MED LIVET
62,8%
66,0%
65,8%
65,2%
64,9%
64,8%
64,7%
64,3%
64,1%
64,1%
63,8%
63,7%
63,6%
63,6%
63,0%
62,9%
62,9%
62,5%
61,8%
61,2%
61,1%
60,5%
57,7%
På en skala fra 0-10 svarer 62,8 procent af syddanskerne 8, 9 eller 10, når de bliver spurgt til tilfredsheden med livet for tiden.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik LIV1 Generel tilfredshed med livet 1. træk 031017 0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
5
DET SIGER BORGERNE • • •
83 procent af Esbjerg borgerne vurderer, at de har et godt eller meget godt helbred.
LIVSKVALITET 2018
6
DET SIGER BORGERNE • • •
HELBRED
Helbred Et godt helbred betyder meget for livskvaliteten. De fleste borgere i Esbjerg kommune vurderer, at de har et godt eller meget godt helbred, og Esbjerg placerer sig fint sammenlignet med de øvrige syddanske kommuner og er på niveau med landsgennemsnittet.
Til gengæld er det de yngre aldersgrupper, både i Esbjerg Kommune og i regionen generelt, som oftest føler sig stressede. For alle aldersgrupper gælder det, at omtrent hver fjerde aldrig dyrker motion. Borgere, som vurderer deres helbred som godt eller meget godt, går ikke til læge så ofte som personer, der vurderer deres helbred som dårligt eller meget dårligt.
Det er dog ikke alle, der har det lige godt. Arbejdsløse og pensionister svarer langt oftere, at de har et dårligt eller meget dårligt helbred end personer, der er i beskæftigelse eller under uddannelse.
Samtidigt har disse personer - med godt selvvurderet helbred og færre lægebesøg - højere tillid til, at de kan få den bedst mulige behandling i tilfælde af alvorlig sygdom end personer, som ofte går til lægen og har lavt selvvurderet helbred.
Alder spiller, ikke overraskende, også en væsentlig rolle i forhold til helbred og sundhed. I takt med at alderen stiger, føler flere af kommunens borgere sig begrænset i hverdagen på grund af deres helbred.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
83,5%
86,5%
85,2%
84,7%
84,3%
84,3%
84,2%
84,0%
83,8%
83,5%
83,5%
83,3%
83,2%
83,0%
82,9%
82,6%
82,3%
81,9%
81,6%
81,4%
80,8%
80,5%
80,0%
ANDEL DER VURDERER, AT DE HAR ET GODT ELLER MEGET GODT HELBRED Esbjerg
H2_Kommunerangering_godt og meget godt helbred
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
7
DET SIGER BORGERNE • • •
HELBRED
VURDERING AF EGET HELBRED OG TILFREDSHED MED LIVET Der er en svag tendens til, at en god gennemsnitlig helbredsvurdering og en høj tilfredshed med livet følges ad i kommunerne. Esbjerg
7,8
Varde
Esbjerg
Aabenraa
7,7
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Generel tilfredshed med livet
Sønderborg
Fanø
Assens
Haderslev
Tønder
Kolding
Faaborg-Midtfyn Vejen Langeland
Billund
Syddanmark
Nyborg
7,6
Svendborg
Vejle
Middelfart Kerteminde
Ærø
Nordfyns
7,5 Odense Fredericia
7,4 3,00
3,05
3,10
3,15
Personlig helbredsvurdering (gennemsnit på en skala fra 1-4)
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
H3_Helbredsvurdering og generel tilfredshed_1 træk_30.03.17
Esbjerg BESKÆFTIGELSE OG VURDERING AF EGET HELBRED
Flere arbejdsløse og pensionister i kommunen vurderer deres helbred som dårligt eller meget dårligt.
I arbejde
Arbejdsløs
Pensionist, sygemeldt m.fl
24%
62%
13%
Under uddannelse
10%
57%
33%
22%
Meget godt helbred
6%
53%
41%
29%
49%
Dårligt eller meget dårligt helbred
Godt helbred
H4_Helbredsvurdering og beskæftigelsesstatus Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
LIVSKVALITET 2018
8
DET SIGER BORGERNE • • •
HELBRED
ALDER, HELBRED, STRESS OG MOTION Mens helbredet med alderen giver flere begrænsninger i hverdagen, falder andelen af stressede med alderen. Esbjerg Omtrent en fjerdedel dyrker sjældent eller aldrig motion.
70%
Begrænset i hverdagen pga. helbred (Esbjerg)
Andel i aldersgruppen
60%
Andel i aldersgruppen
50%
Sjældent eller aldrig motion (Esbjerg)
40%
Dårligt eller meget dårligt helbred (Esbjerg)
30%
Stresset dagligt eller ugentligt (Esbjerg)
20%
10%
Sydddanmark
0% 18-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70-79 år
80 år og derover
H5_Alder og kritiske helbredsfaktorer
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
TILLID TIL GOD SYGDOMSBEHANDLING, LÆGEBESØG SAMT VURDERING AF EGET HELBRED Tilliden til bedst mulig sygdomsbehandling er højest for de borgere, der har færrest lægebesøg. Esbjerghelbred. Denne gruppe har samtidig det bedste selvvurderede
7,5
Syddanmark i gennemsnit:
Tillid til behandling
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
7,0
Antal lægebesøg årligt: 11 Tillid til behandling: 6,2
6,5
Meget godt helbred
Godt helbred
6,0
5,5
Meget dårligt helbred
Dårligt helbred
5,0
4,5
4,0 0
5
10
15
20
25
30
35
Antal lægebesøg årligt (gennemsnit) H6_Helbredsvurdering, lægebesøg og tillid til behandling_1træk_30.03.17
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
9
DET SIGER BORGERNE • • •
63 procent af borgerne i Esbjerg Kommune er meget tilfredse med deres sociale relationer.
LIVSKVALITET 2018
10
BDET SIGER BORGERNE • • •
SOCIALE RELATIONER OG MENTAL SUNDHED
Sociale relationer Gode sociale relationer og et godt familieliv er med til at øge livskvaliteten. I Esbjerg Kommune udtrykker mere end seks ud af ti borgere en høj tilfredshed med deres sociale relationer, hvilket er på niveau med gennemsnittet for de øvrige syddanske kommuner.
halter også mest hos de arbejdsløse. 46 procent af kommunens arbejdsløse føler, at det de foretager sig i livet giver mening, mens det gælder for syv ud af ti borgere i beskæftigelse eller under uddannelse. Samlet set angiver 60 procent af borgerne i Esbjerg Kommune, at de føler sig anerkendt og værdsat i hverdagen, og borgernes tillid til andre mennesker ligger også på, et højt niveau.
Men nogle grupper oplever flere udfordringer med sociale relationer end andre. Yngre og ældre borgere i Esbjerg Kommune føler sig oftere alene end andre aldersgrupper. Hver femte arbejdsløse borger svarer, at de nogle gange eller aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Det samme gælder kun 12 procent af dem, der er under uddannelse eller i beskæftigelse.
Tilfredsheden med familielivet ligger samlet over regionsgennemsnittet, men undersøgelsen peger også på at enlige med børn er mindre tilfredse med dagligdagen end familier med samlevende par, ikke mindst par uden børn.
Følelsen af at foretage sig noget meningsfuldt i livet
ANDEL BORGERE, DER ER MEGET TILFREDSE MED DERES SOCIALE RELATIONER
62,4%
66,6%
66,2%
65,3%
65,2%
65,1%
64,7%
64,2%
63,6%
63,2%
62,9%
62,7%
62,6%
62,5%
62,4%
62,2%
62,2%
62,2%
61,3%
60,7%
60,5%
60,0%
59,7%
På en skala fra 0-10 svarer 62,4 procent af syddanskerne 8, 9 eller 10, når de bliver spurgt til tilfredsheden med deres sociale relationer.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
11
DET SIGER BORGERNE • • •
SOCIALE RELATIONER OG MENTAL SUNDHED
TILFREDSHED MED SOCIALE RELATIONER OG MED LIVET GENERELT Der er en tendens til, at kommuner hvor borgerne angiver høj tilfredshed med deres sociale relationer, angives der også en høj generel tilfredshed med livet.
7,8
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Generel tilfredshed med livet
7,9
Varde Sønderborg Aabenraa
7,7
Assens Kolding
Syddanmark Kerteminde
7,5
Fanø
Tønder Billund Faaborg-Midtfyn Langeland Vejle
Vejen Nyborg
7,6
Esbjerg Haderslev
Svendborg Middelfart Nordfyns
Ærø
Odense Fredericia
7,4 7,4
7,5
7,6
7,7
7,8
7,9
8,0
Tilfredshed med sociale relationer (gennemsnit på en skala fra 0-10)
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
HVOR OFTE ER KOMMUNENS BORGERE ALENE UDEN AT ØNSKE DET? Det er oftest kommunens yngre og ældre (80+ år) borgere, som jævnligt føler sig ensomme.
Månedligt, sjældnere eller aldrig
73% 85%
81%
85%
82%
86%
78%
Månedligt, sjældnere eller aldrig
Dagligt eller ugentligt
Dagligt eller ugentligt
27%
18-29 år
15%
19%
30-39 år
40-49 år
15%
18%
14%
50-59 år
60-69 år
70-79 år
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
LIVSKVALITET 2018
12
DET SIGER BORGERNE • • •
22%
80 år og derover
SOCIALE RELATIONER OG MENTAL SUNDHED
HVOR OFTE HAR KOMMUNENS BORGERE NOGEN AT TALE MED, HVIS DE HAR PROBLEMER ELLER BRUG FOR STØTTE? Arbejdsløse angiver, at de oftere oplever at savne en at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte.
12%
12%
Nogle gange, næsten aldrig eller aldrig
15%
21%
31%
31%
33% 33%
For det meste
57%
56%
52%
46%
I arbejde
Arbejdsløs
Under uddannelse
Altid
Pensionist, sygemeldt m.fl
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
TILLID TIL ANDRE OG TILFREDSHED MED LIVET Den gennemsnitlige tillid til andre mennesker ligger tæt på regionsgennemsnittet i de fleste kommuner, og der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem gennemsnitlig tillid og livstilfredshed i kommunerne. 7,8 Varde
7,7 (gennemsnit på en skala fra 0-10)
Generel tilfredshed med livet
Sønderborg
Esbjerg
Aabenraa
Fanø
Assens Kolding Faaborg-Midtfyn Billund
Haderslev Tønder Vejen Nyborg
7,6
Svendborg
Vejle
Langeland
Syddanmark
Middelfart Ærø
Kerteminde Nordfyns
7,5 Odense Fredericia
7,4 6,4
6,5
6,6
6,7
6,8
6,9
7,0
7,1
7,2
7,3
7,4
Generel tillid til andre mennesker (gennemsnit på en skala fra 0-10) Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
13
DET SIGER BORGERNE • • •
SOCIALE RELATIONER OG MENTAL SUNDHED
TILFREDSHED MED FAMILIELIVET OG TILFREDSHED MED LIVET GENERELT I de kommuner hvor tilfredsheden med familielivet er høj, er der en tendens til, at der også er en høj gennemsnitlig tilfredshed med livet. 7,8
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Generel tilfredshedmed med livet Generel tilfredshed livet
Varde Sønderborg
7,7
Esbjerg Fanø Haderslev
Aabenraa
Assens
Tønder
Kolding
ANDEL BORGERE, SOMBillund FØLER SIGFaaborg-Midtfyn Svendborg Syddanmark Langeland VÆRDSAT OG ANERKENDT Nyborg Vejle Middelfart I HVERDAGEN
7,6
Kerteminde
Ærø
Vejen
Nordfyns
7,5 Odense Fredericia
7,4 7,9
8,0
8,1
8,2
8,3
8,4
8,5
Tilfredshed med familieliv Tilfredshed med familieliv (gennemsnit på en skala fra (gennemsnit på0-10) en skala fra 0-10) Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
HVOR TILFREDSE ER KOMMUNENS FAMILIER MED DAGLIGDAGEN?
3%
4%
7%
10%
Slet ikke tilfreds Slet ikke tilfreds
26% 36%
44%
53%
I nogen grad tilfreds I nogen grad tilfreds
71% 57%
52%
Meget tilfreds Meget tilfreds 36%
Par uden børn
Par med børn
Enlige uden børn Enlige med børn
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
LIVSKVALITET 2018
14
DET SIGER BORGERNE • • •
SOCIALE RELATIONER OG MENTAL SUNDHED
ANDEL BORGERE, SOM FØLER SIG VÆRDSAT OG ANERKENDT I HVERDAGEN
I HVILKEN GRAD ER FOLK GENERELT TIL AT STOLE PÅ?
Langt størstedelen af borgerne føler sig anerkendt og værdsat af andre i deres hverdag.
Ni ud af ti mener, at man i nogen eller i høj grad kan stole på andre.
63%
7%
7%
50%
51%
Lav tillid Nogen tillid I lavtillid grad Høj
Syddanmark Esbjerg
I nogen grad
I høj grad
Esbjerg
60%
43%
42%
Esbjerg
Syddanmark Esbjerg
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Esbjerg
BESKÆFTIGELSESSTATUS OG FØLELSE AF ET MENINGSFULDT LIV Andelen, der føler, at det de foretager sig giver mening i deres liv er størst for personer i arbejde og mindst for arbejdsløse.
71%
72%
71% 65%
68%
58% 46% 42%
I arbejde
Arbejdsløs Esbjerg
Under uddannelse
Pensionist, sygemeldt m.fl.
Syddanmark
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
15
DET SIGER BORGERNE ••••••
57 procent af de beskæftigede borgere i Esbjerg Kommune er meget tilfredse med deres arbejde.
LIVSKVALITET 2018
16
DET SIGER BORGERNE • • •
ARBEJDSLIV
Arbejdsliv For de beskæftigede udgør arbejdsdagen halvdelen af hverdagens vågne timer. Derfor er et godt arbejdsliv en vigtig brik i et godt liv. Undersøgelsen viser også en tendens til, at tilfredshed med arbejdet og tilfredshed med livet generelt følges ad i kommunerne.
Tre ud af fire borgere i Esbjerg er meget tilfredse med den transporttid, de hver dag bruger til og fra arbejde. Det er på niveau med andelen i resten af Syddanmark. Borgernes forventninger til deres fremtidige jobsituation svinger meget, alt efter hvem man spørger. Halvdelen af de beskæftigede i Esbjerg Kommune har høj tillid til, at de kan få et nyt job, hvis det skulle blive aktuelt.
Mere end halvdelen af borgerne i Esbjerg angiver, at de er meget tilfredse med deres arbejde, hvilket er på niveau med regionsgennemsnittet.
Blandt unge under uddannelse i Esbjerg Kommune svarer fire ud af ti, at de har høj tillid til, at de kan få et job, der matcher deres uddannelse. Det svarer til gennemsnittet i de øvrige syddanske kommuner.
Personer med mellemlange eller lange videregående uddannelser er ifølge undersøgelsen ikke helt så tilfredse med deres arbejde, som personer med et lavere uddannelsesniveau. Det gælder såvel for regionens borgere generelt som for de beskæftigede i Esbjerg Kommune.
ANDEL BORGERE, DER ER MEGET TILFREDSE MED DERES ARBEJDE
58,8%
65,5%
64,2%
64,2%
62,6%
62,1%
61,8%
61,5%
60,9%
60,7%
60,2%
60,1%
59,3%
59,3%
59,3%
59,2%
58,7%
58,5%
57,5%
56,2%
56,2%
56,0%
55,7%
På en skala fra 0-10 svarer 58,8 procent af syddanskerne 8, 9 eller 10, når de bliver spurgt til tilfredsheden med deres arbejde.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
17
DET SIGER BORGERNE • • •
ARBEJDSLIV
TILFREDSHED MED ARBEJDET OG GENEREL TILFREDSHED MED LIVET Der er en tendens til, at tilfredshed med arbejdet og tilfredshed med livet generelt følges ad i kommunerne.
7,8 Varde
(gennemsnit på en skala fra 0-10) (gennemsnit på en skala fra 0-10)
Generel tilfredshed med livet
Generel tilfredshed med livet
Sønderborg
7,7
Aabenraa
Esbjerg
Fanø
Assens
Kolding Haderslev Faaborg-Midtfyn Vejen Syddanmark Billund Nyborg Vejle Svendborg Middelfart
7,6
Ærø
Tønder Langeland
Kerteminde
Nordfyns
7,5
Odense Fredericia
7,4 7,3
7,4
7,5
7,6
7,7
7,8
7,9
Tilfredshed med arbejdet
Tilfredshed medpåarbejdet (gennemsnit en skala fra 0-10) (gennemsnit på en skala fra 0-10)
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
UDANNELSESNIVEAU OG TILFREDSHED MED ARBEJDET Esbjerg
Halvdelen af dem, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er meget tilfredse (har svaret 8-10 på en 0-10 skala) med deres arbejde.
7%
5%
6%
4%
5%
5% Slet ikke tilfreds
29%
33%
35%
34% 49%
42% I nogen grad tilfreds
Meget tilfreds
63%
62%
59%
61% 48%
Esbjerg
Syddanmark
Grundskole og gymnasial
Esbjerg
Syddanmark
Erhvervsfaglig og kort videregående
Esbjerg
52%
Syddanmark
Mellemlang og lang videregående
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
LIVSKVALITET 2018
18
DET SIGER BORGERNE • • •
ARBEJDSLIV
TILFREDSHED MED TRANSPORTTID TIL OG FRA ARBEJDE Langt størstedelen af borgerne er meget tilfredse med deres daglige transporttid til og fra arbejde.
Esbjerg
Syddanmark Syddanmark
Esbjerg
Slet ikke tilfreds 6%
Slet ikke tilfreds 6% I nogen grad tilfreds 19%
I nogen grad tilfreds 21%
Meget tilfreds 73%
Meget tilfreds 75%
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
ANDEL MED HØJ TILLID TIL JOBFREMTIDEN Esbjerg Hver anden borger, der er i arbejde, har høj tillid til, at de ville kunne få et nyt job, der matcher deres uddannelse.
47% 42%
43%
42%
18%
Syddanmark
Esbjerg
Under uddannelse
16%
Syddanmark
Esbjerg
Syddanmark
Arbejdsløs
Esbjerg
I arbejde
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
19
DET SIGER BORGERNE • • •
Halvdelen af kommunens borgere er meget tilfredse med deres økonomiske situation.
LIVSKVALITET 2018
20
DET SIGER BORGERNE • • •
ØKONOMI OG BOLIG
Økonomi og bolig I Esbjerg Kommune er halvdelen af borgerne meget tilfredse med deres økonomiske situation. Det er på niveau med gennemsnittet i Region Syddanmark.
mere tilfredse med deres økonomiske situation og mere tilfredse med boligsituationen. Man kunne forvente, at en større bolig giver højere tilfredshed med boligsituationen, men denne undersøgelse viser ikke nogen entydig sammenhæng mellem boligtilfredsheden og boligens størrelse, hverken for syddanskerne generelt eller for borgerne i Esbjerg Kommune. Lidt overraskende viser undersøgelsen faktisk lavest boligtilfredshed blandt borgere, der har mere end 200 boligkvadratmeter til rådighed.
Der er en tendens til, at i de kommuner hvor tilfredsheden med den økonomiske situation gennemsnitligt er høj, er der også en høj gennemsnitlig tilfredshed med livet. Det er, ikke overraskende, nemmere for personer med højere disponible indkomster at få pengene til at slå til i dagligdagen og betale store uforudsete udgifter. I takt med at indkomsten stiger, bliver borgerne mere og
49,9%
53,0%
52,5%
52,5%
52,4%
51,8%
51,2%
51,0%
51,0%
50,6%
50,4%
50,3%
49,8%
49,5%
49,5%
49,0%
48,7%
48,4%
48,3%
48,1%
47,3%
47,2%
På en skala fra 0-10 svarer 49,9 procent af syddanskerne 8, 9 eller 10, når de bliver spurgt til tilfredsheden med deres økonomiske situation.
56,5%
ANDEL BORGERE, DER ER MEGET TILFREDSE MED DERES ØKONOMISKE SITUATION
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
21
DET SIGER BORGERNE • • •
ØKONOMI OG BOLIG
TILFREDSHED MED ØKONOMISK SITUATION OG TILFREDSHED MED LIVET Der er en tendens til, at i de kommuner hvor tilfredsheden med den økonomiske situation gennemsnitligt er høj, er der også en høj gennemsnitlig tilfredshed med livet. 7,8
Varde
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Generel tilfredshed med livet
Generel på tilfredshed (gennemsnit en skala framed 0-10)livet
Sønderborg
7,7
Aabenraa
Esbjerg
Fanø
Assens Kolding
Faaborg-Midtfyn Langeland
7,6
Tønder Vejen
Nyborg
Syddanmark
Haderslev Billund Vejle Middelfart
Svendborg Nordfyns
Ærø
Kerteminde
7,5 Odense Fredericia
7,4 6,7
6,8
6,9
7,0
7,1
7,2
7,3
Tilfredshed med økonomisk situation Tilfredshed(gennemsnit med økonomisk situation på en skala fra 0-10) (gennemsnit på en skala fra 0-10)
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
HVOR SVÆRT ER DET AT FÅ PENGENE TIL AT SLÅ TIL?
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Lettere
Hvor svært er det?
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Hvor svært er det?
Sværere
Jo lavere indkomst, jo større problemer er der med at få pengene til at slå til.
Hvor svært er det at få pengene til at slå til? (Esbjerg)
5,0 Hvor svært ville det være at betale en uforudset udgift på 10.000 kr.? (Esbjerg)
4,0 Sydddanmark
3,0
2,0
1,0
0,0 Op til 99.999 kr.
100.000199.999 kr.
200.000299.999 kr.
300.000399.999 kr.
Disponibel indkomst Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
LIVSKVALITET 2018
22
DET SIGER BORGERNE • • •
400.000 kr. og opefter
ØKONOMI OG BOLIG
INDKOMST OG TILFREDSHED MED ØKONOMI OG BOLIGSITUATION Jo højere indkomst, jo større tilfredshed med den økonomiskeEsbjerg situation og med boligsituationen.
9,0
Tilfredshed
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
8,5 8,0 7,5 Tilfredshed med bolig (Esbjerg)
7,0 Tilfredshed med økonomi (Esbjerg)
6,5
Sydddanmark
6,0 5,5 Op til 99.999 kr.
100.000199.999 kr.
200.000299.999 kr.
300.000399.999 kr.
400.000 kr. og opefter
Disponibel indkomst Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
TILFREDSHED MED BOLIGSITUATION OG BOLIGAREAL Der er ikke en entydig sammenhæng mellem boligtilfredshed og boligens størrelse, når man spørger borgere i hele regionen.
9,0
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Tilfredshed med boligsituation Tilfredshed med boligsituation
Esbjerg Sydddanmark
8,5
8,0
7,5 Op til 99 kvm
100-149 kvm
150-199 kvm
200 kvm og opefter
Boligareal (kvm.) Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
23
DET SIGER BORGERNE • • •
21 procent af borgerne i Esbjerg Kommune har høj tillid til, at de kan få den nødvendige hjælp og service fra kommunen, når de har brug for det.
LIVSKVALITET 2018
24
DET SIGER BORGERNE • • •
NÆROMRÅDET
Nærområdet Vores hverdag påvirkes af, om vi føler os tilfredse og trygge i vores nærområde. Det gør langt de fleste borgere i Esbjerg Kommune.
Når der er problemer med kriminalitet og utryghed i nærområdet, vil borgerne ofte forvente, at myndighederne kan hjælpe. Derfor kan livskvaliteten også påvirkes af tilliden til byråds- eller folketingspolitikerne og til at kunne få den hjælp og service fra myndighederne, der er brug for.
Størst tryghed er der blandt mændene, hvor otte ud af ti borgere føler sig meget trygge efter mørkets frembrud. Blandt kvinderne i Esbjerg Kommune angiver syv ud af ti, at de føler sig meget trygge, mens seks procent slet ikke føler sig trygge i deres nærområde efter mørkets frembrud.
I Esbjerg Kommune har to ud af tre af borgere høj eller nogen tillid til byrådspolitikerne, mens 38 procent svarer, at de har lav tillid til byrådspolitikerne. Tilliden til den kommunale service i Esbjerg Kommune ligger lidt under gennemsnittet for regionen, men på niveua med tilliden i en række andre syddanske kommuner. Tilliden til lokalpolitikerne ligger på et lavere niveau end tilliden til den kommunale service, men lidt højere end tilliden til folketingspolitikere.
For regionen som helhed er der en svag tendens til, at utrygheden er lavest på landet og i de mindre landsbyer. Men i Esbjerg Kommune viser undersøgelsen ikke en tydelig sammenhæng mellem bystørrelse og opfattelsen af problemer med kriminalitet og utryghed.
ANDEL BORGERE, DER HAR HØJ TILLID TIL AT KUNNE FÅ NØDVENDIG HJÆLP OG SERVICE FRA KOMMUNEN
23,5%
30,4%
27,0%
26,2%
26,2%
26,0%
25,3%
25,2%
25,0%
24,8%
24,7%
24,6%
24,3%
23,6%
23,2%
23,0%
22,6%
22,3%
21,2%
21,0%
20,9%
20,6%
35,9%
På en skala fra 0-10, hvor 0 betyder meget lav tillid, og 10 betyder meget høj tillid, svarer 23,5 procent af syddanskerne 8, 9 eller 10, når de bliver spurgt til tilliden til at kunne få nødvendig hjælp og service fra kommunen.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
25
DET SIGER BORGERNE • • •
NÆROMRÅDET
FØLELSE AF TRYGHED I NÆROMRÅDET EFTER MØRKETS FREMBRUD Generelt føler de fleste borgere sig trygge. Mændene føler sig mere trygge i nærområdet efter mørkets frembrud end kvinderne.
2%
3%
6%
7% Slet ikke tryg
16%
19% 26%
27%
I nogen grad tryg
81%
79%
Meget tryg
68%
Mænd
66%
Kvinder
Mænd
Esbjerg
Kvinder Syddanmark
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
OPLEVELSE AF UTRYGHED OG KRIMINALITET I NÆROMRÅDET Der er en tendens til, at opfattelsen af at kriminalitet og hærværk i nærområdet er et problem, stiger med bystørrelsen.
1,93
2,03
2,67
Kriminalitet er et problem i nærområdet (Esbjerg)
Utryg efter mørkets frembrud (Esbjerg)
1,05
1,17
1,55
1,88 Færre end 200
3,33
3,20
3,43
3,63 2,20
2,43 1,30
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Opfattelse af kriminalitet, hærværk og utryghed
Esbjerg
200-499
500-999
1.000-1.999
2.000-4.999
Sydddanmark
5.000-9.999
50.000-99.999
Bystørrelse (antal indbyggere)
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
LIVSKVALITET 2018
26
DET SIGER BORGERNE • • •
NÆROMRÅDET
TILLID TIL LOKALPOLITIKERNE En ud af ti syddanskere har høj tillid til lokalpolitikerne i deres kommune. I gennemsnit har mere end hver tredje lav tillid til lokalpolitikerne.
Esbjerg
Esbjerg
Syddanmark
Syddanmark
9%
9% 38%
38%
53%
53%
Lav tillid
Nogen tillid
Høj tillid
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
TILLID TIL KOMMUNAL SERVICE, LOKAL- OG FOLKETINGSPOLITIKERE Den gennemsnitlige tillid til, at man får den nødvendige hjælp og service fra kommunen varierer ikke meget med bystørrelsen. Den Esbjerg gennemsnitlige tillid til lokalpolitikerne ligger relativt lav, men er højere end tilliden til folketingspolitikerne - uanset bystørrelse.
7,5
Tillid
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
6,5
Kommunal service (Esbjerg)
5,5
Lokalpolitikere (Esbjerg) 4,5
Folketingspolitikere (Esbjerg) 3,5
Sydddanmark 2,5 Færre end 200
500-999
2.000-4.999
50.000-99.999
Bystørrelse (antal indbyggere) Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
27
DET SIGER BORGERNE • • •
67 procent af borgerne i Esbjerg Kommune er meget tilfredse med de muligheder for fritidsaktiviteter, der findes i deres nærområde
LIVSKVALITET 2017 LIVSKVALITET 2018
28 28
BORGERVINKEL • • • DET SIGER BORGERNE • • •
FRITID OG FRIVILLIGHED
Fritid I Esbjerg Kommune er en stor andel af borgerne meget tilfredse med nærområdets muligheder for fritidsaktiviteter, fx inden for sport og kultur. Sammen med Fanø Kommune ligger Esbjerg Kommune allerøverst i tabellen, når det gælder andelen, der er meget tilfredse med fritidsaktiviteterne.
tilfredse med fritidsmulighederne i nærområdet, engagererer sig i højere grad i frivilligt arbejde. Mens 13 procent af dem, der er meget utilfredse med fritidsaktiviteterne, jævnligt laver frivilligt arbejde, så gælder det for 30 procent af dem, der er meget tilfredse med fritidsaktiviteterne.
På regionalt plan er der en tendens til, at tilfredsheden med nærområdets fritidsaktiviteter er størst i de større byer, og den samme tendens gælder stort set i Esbjerg Kommune.
Ifølge undersøgelsen er det frivillige engagement i kommunen, og i regionen generelt, højest blandt de 60-79 årige. Samlet set er mere end hver fjerde borger i Esbjerg Kommune jævnligt engageret i frivilligt arbejde i lokale foreninger eller velgørende organisationer.
Undersøgelsen af borgernes livskvalitet viser også, at tilfredsheden med udbuddet af fritidsaktiviteter og det frivillige engagement følges ad. Borgere, der er meget
TILFREDSHED MED MULIGHEDERNE FOR FRITIDSAKTIVITETER Esbjerg
61,4%
72,3%
66,7%
66,2%
65,7%
64,5%
64,5%
63,9%
62,3%
61,4%
61,3%
61,1%
60,9%
60,6%
58,1%
57,9%
56,8%
56,6%
55,6%
54,1%
54,0%
52,3%
43,3%
Andelen, der er meget tilfredse (har svaret 8-10 på en skala fra 0-10) med mulighederne for fritidsaktiviteter, fx inden for sport og kultur, der hvor de bor, varierer fra hver anden til to tredjedele i de syddanske kommuner.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
29
DET SIGER BORGERNE • • •
FRITID OG FRIVILLIGHED
TILFREDSHED MED OMFANGET AF FRITID OG GENEREL TILFREDSHED MED LIVET Der er en tendens til, at i de kommuner hvor tilfredsheden med omfanget af fritid er høj, er der også en høj tilfredshed med livet.
7,8 Varde
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Generel tilfredshed med livet
Sønderborg 7,7
Assens Esbjerg Faaborg-Midtfyn
Haderslev
Syddanmark Nyborg
7,6
Vejle
Nordfyns
Kolding Vejen
Aabenraa Fanø Tønder Billund
Langeland Svendborg
Middelfart
Ærø
Kerteminde
7,5 Odense Fredericia 7,4 6,7
6,8
6,9
7,0
7,1
7,2
7,3
Tilfredshed med omfanget af fritid (gennemsnit på en skala fra 0-10)
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
TILFREDSHED MED FRITID OG FRITIDSAKTIVITETER Esbjerg
Der er en tendens til, at borgere i de større byer angiver en højere tilfredshed med nærområdets fritidstilbud. Tilfredshed med omfanget af fritid har ikke nogen tydelig sammenhæng med bystørrelsen.
8,0
(gennemsnit på en skala fra 0-10
Tilfredshed med fritidsomfang og -muligheder
8,5
7,5
Tilfredshed med mulighed for fritidsaktivitet i nærområdet (Esbjerg)
7,0
Tilfredshed med omfanget af fritid (Esbjerg) Sydddanmark
6,5
6,0
Bystørrelse (indbyggertal)
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
LIVSKVALITET 2018
30
DET SIGER BORGERNE • • •
FRITID OG FRIVILLIGHED
ALDER OG TILFREDSHED MED FRITIDSMULIGHEDER Esbjerg Den gennemsnitlige tilfredshed med mulighederne for fritidsaktiviteter i nærområdet stiger med alderen, dog ikke for de ældste aldersgrupper.
8,0
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Tilfredshed med fritidsmuligheder
8,5
7,5
Syddanmark Esbjerg
7,0
6,5
6,0 18-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70-79 år
80 år og derover
Alder Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
OMFANG AF FRIVILLIGT ARBEJDE OG TILFREDSHED MED FRITIDSMULIGHEDER Esbjerg Andelen af frivillige varierer i takt med tilfredsheden med fritidsmuligheder. De mest tilfredse er også dem, der hyppigst deltager i frivilligt arbejde.
43%
49% 58%
Ikke frivillig
Sjældent frivillig
27% 26% Frivillig dagligt, ugentligt eller månedligt
29% 30%
25% 13% Utilfreds med fritidsaktiviteter
I nogen grad tilfreds med fritidsaktiviteter
Meget tilfreds med fritidsaktiviteter
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
31
DET SIGER BORGERNE • • •
FRITID OG FRIVILLIGHED
Esbjerg
ALDER OG OMFANG AF FRIVILLIGT ARBEJDE Der er en tendens til at andelen, der udfører frivilligt arbejde, stiger med alderen, indtil man når 80’erne, hvor andelen falder kraftigt. 40%
Andel, der arbejder frivilligt mindst én gang om måneden
35%
30%
25%
Esbjerg
20%
Syddanmark 15%
10%
5% 18-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70-79 år
80 år og derover
Alder Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
OMFANG AF FRITID OG FRIVILLIGT ARBEJDE I flere kommuner er der en tendens til, at de aldersgrupper, der er mest tilfredse med omfanget af fritid, også er dem, der oftest er aktive i Esbjerg frivillige foreninger. Boblens størrelse afspejler aldersgruppens relative størrelse i kommunen. 35%
Andel, der arbejder frivilligt mindst én gang om måneden
60+ år 30%
30-39 år
25%
40-49 år
18-29 år
50-59 år 20% 30%
40%
50%
60%
Andel, der er meget tilfreds med omfanget af fritid Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
LIVSKVALITET 2018
32
DET SIGER BORGERNE • • •
70%
FRITID OG FRIVILLIGHED
Esbjerg
UDDANNELSESNIVEAU OG OMFANG AF FRIVILLIGT ARBEJDE Halvdelen af borgerne uden en erhvervskompetencegivende uddannelse arbejder ikke frivlligt.
49%
53%
Ikke frivillig
Sjældent frivillig
31%
31%
26%
25%
26%
37%
38%
44%
46%
22%
25%
25%
Esbjerg
Syddanmark
31%
29%
30%
31%
Esbjerg
Syddanmark
Esbjerg
Grundskole og gymnasial
Erhvervsfaglig og KVU
Frivillig dagligt, ugentligt eller månedligt
Syddanmark
MVU og LVU
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
ANDEL BORGERE, DER ARBEJDER FRIVILLIGT MINDST EN GANG OM DAGEN, UGEN ELLER MÅNEDEN. Esbjerg
27,9%
36,7%
34,8%
33,6%
32,5%
32,3%
32,0%
31,3%
31,1%
29,6%
28,6%
28,5%
28,4%
28,1%
27,6%
27,5%
27,0%
26,6%
26,3%
25,9%
25,5%
24,6%
24,1%
I gennemsnit arbejder hver fjerde frivilligt, men i flere kommuner laver en ud af tre jævnligt frivilligt arbejde.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
33
DET SIGER BORGERNE • • •
BAGGRUND
OM UNDERSØGELSEN Danmarks Statistik gennemførte i vinteren 2015/16 ca. 42.000 web- og telefoninterviews i hele landet. Udgangspunktet var ca. 1.000 interviews i fire kommuner i hver af de 5 regioner samt 2.000 interviews, der er repræsentative for hele landet. Region Syddanmark indgik som partner i undersøgelsen, således at der blev foretaget interview i alle de syddanske kommuner - i alt ca. 23.000 interview. Det er disse interview, der er blevet analyseret i denne rapport. Deltagerne i undersøgelsen er voksne på 18 år og derover. De interviewede er for det første spurgt om deres egen subjektive oplevelse af deres livskvalitet. For det andet er de blevet spurgt om deres tilfredshed med en række faktorer som: • Helbred/sundhed • Sociale relationer og mentalt velvære • Arbejdsliv • Økonomi og bolig • Nærområdet • Fritid Spørgsmålene kan ses på næste side. Disse faktorer udgør de subjektive livskvalitetsindikatorer. Hertil kommer de objektive livskvalitetsindikatorer, der er trukket fra Danmarks Statistiks registre på individniveau, dvs. oplysningerne er knyttet til den enkelte interviewperson. De handler om bl.a.: • Køn, alder • Familietype, hjemmeboende børn • Bopæl, f.eks. bystørrelse • Uddannelse • Beskæftigelse, arbejdsløs, under uddannelse • Indkomst og formue • Boligsituation, f.eks. boligstørrelse • Lægebesøg og indlæggelsesdage I denne rapport bruges de subjektive og objektive livskvalitetsindikatorer til at give et samlet billede af syddanskernes livskvalitet. Der vises kun figurer og tabeller, hvis der er mindst 25 borgere i hver kategori. I de fleste tilfælde er tallet langt højere.
LIVSKVALITET 2018
34
DET SIGER BORGERNE • • •
BAGGRUND
UNDERSØGELSENS SPØRGERAMME 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23.
Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden? Alt i alt, hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om 5 år? Hvor tilfreds er du med din økonomiske situation? Hvor tilfreds er du med dit familieliv? Hvor tilfreds er du med dine sociale relationer? Hvor tilfreds er du med dit arbejde? Hvor tilfreds er du med din transporttid til og fra arbejde? Hvor tilfreds er du med omfanget af din fritid? Hvor tilfreds er du med din dagligdag? Hvor tilfreds er du med mulighederne for fritidsaktiviteter der, hvor du bor, f.eks. inden for sport og kultur? Hvor tilfreds er du med din boligsituation? I hvilken grad føler du, at de ting, du foretager dig i dit liv, giver mening? I hvilken grad føler du dig værdsat og anerkendt af andre i din hverdag? I hvilken grad føler du, at du har mulighed for at styre dit liv i den retning, du selv ønsker? I hvilken udstrækning følte du dig glad i går? I hvilken udstrækning følte du dig bekymret i går? I hvilken udstrækning følte du dig nedtrykt i går? Hvor svært er det for din husstand at få pengene til at slå til? Hvor svært vil det være for din husstand at betale en pludselig uforudset udgift på 10.000 kr.? Hvor høj eller lav tillid har du til politikerne i Folketinget? Hvor høj eller lav tillid har du til lokalpolitikerne i din kommune? Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få den bedst mulige behandling fra det offentlige, hvis du bliver alvorligt syg? Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få den nødvendige hjælp og service fra din kommune, når du har brug for det? 24. Hvor høj eller lav tillid har du til, at du med din nuværende uddannelse kan få et nyt job, hvis det skulle blive aktuelt? 25. Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få et job, der passer til din nuværende uddannelse? 26. Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få et job, der passer til din igangværende uddannelse, når det bliver aktuelt? 27. Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få et (nyt) job, der passer til din uddannelse? 28. I hvilken grad mener du, at folk generelt er til at stole på? 29. I hvilken grad føler du dig tryg i dit nærområde efter mørkets frembrud? 30. I hvilken grad har du tillid til, at politiet vil hjælpe dig, hvis du har brug for det? 31. I hvilken grad synes du, at hærværk og kriminalitet er et problem i dit nærområde? 32. Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? 33. Er du på grund af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter? 34. Hvor ofte føler du dig stresset? 35. Hvor ofte er du i kontakt med enten venner eller familiemedlemmer, som du ikke bor sammen med? 36. Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre? 37. Hvor ofte har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte? 38. Hvor ofte laver du frivilligt arbejde, f.eks. ulønnet arbejde i en forening eller en velgørende organisation? 39. Hvor ofte deltager du i samfundsdebatten? Det kan f.eks. være deltagelse i møder og demonstrationer eller med debatindlæg i aviser og på sociale medier. 40. Hvor ofte dyrker du motion? 41. Hvor ofte er du generet af røg, støj eller lugt, der hvor du bor?
Hovedparten af spørgsmålene (spørgsmål 1-31) skal besvares på en skala fra 0 til 10, hvor f.eks. 0=Meget lav tillid og 10=Meget høj tillid. I publikationen arbejdes med to hovedmål: • gennemsnit af målingerne • andel positive/negative (fx den andel, som har svaret 8-10 eller 0-3, når 0-10 måleskalaen er anvendt)
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
35
DET SIGER BORGERNE • • •
DET GODE LIV
Det gode liv som vækstskaber Region Syddanmarks Det Gode Liv strategi skal skabe rammer for, at de menneskelige ressourcer kommer rigtigt i spil i virksomheder, byer og lokalområder. For at belyse udviklingen i Det Gode Liv har Region Syddanmark siden 2012 foretaget målinger af borgernes oplevelser af, holdninger til og vurdering af deres liv, bl.a. sundhed, tryghed, tillid, arbejde, fritid og familieliv. Datamaterialet er blevet koblet med registerdata om den enkelte respondent, så det nu er muligt at se sammenhængen mellem livskvalitet og forskellige baggrundsfaktorer som alder, køn, uddannelse, indkomst mv. Sammen med nøgletal for kommunerne i KONTUR skaber disse målinger et mere komplet billede af kommunernes tilstand og udvikling. Ambitionen om et mere komplet og helhedsorienteret syn på udvikling flugter med hensigterne bag FN’s verdensmål, der rammesætter en bredere udviklingsdagsorden lokalt, såvel som globalt.
Se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk
··· / Med data fra:
··· / Med støtte fra:
Regional Udvikling / Damhaven 12 / 7100 Vejle
VÆKST OG UDVIKLINGSSTRATEGI