Regional udvikling
Overvågningsnotat 2010 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat redegøres kort for den regionale udvikling og vækstvilkår i Region Syddanmark.
hOVEDUDFORDRINGER: •
Lav vækst — Syddanmark ligger fortsat lavt sammenlignet med de øvrige regioner. Værdiskabelsen kan kun i begrænset omfang øges via større beskæftigelse. Det solide vækstspor kan derfor kun findes gennem øget produktivitet
•
Ledighed har især ramt den ufaglærte arbejdskraft, og bliver de ikke opkvalificerede vil mange af dem ikke finde arbejde igen. Fremskrivninger viser, at efterspørgslen efter personer med faglært og videregående uddannelse vil vokse, mens behovet for ufaglært arbejdskraft falder markant
•
Hver sjette unge syddansker tager ingen uddannelse efter grundskolen. Som i de øvrige regioner tager for få en uddannelse, men Syddanmarks situation på uddannelsesområdet forværres af, at for få af de unge vi leverer til de videregående uddannelsesinstitutioner i bl.a. Århus og København vender tilbage til regionen
Indledning
Både i Region Syddanmark og i det øvrige Danmark er væksten blevet stærkt svækket i kølvandet på den finansielle krise, og det er skabt stor usikkerhed om udviklingen på længere sigt. På kort sigt giver konjunkturmålinger fra Danmarks Statistik og fra Region Syddanmarks Vækstbarometer imidlertid grund til forsigtig optimisme.
01 Årlig vækst 1998-2008 — gennemsnitlig vækst i bruttoværditilvækst 2,5% Hovedstaden 2,0% Midtjylland
Hele landet
Nordjylland
1,5%
Nedenfor beskrives udviklingen i vækst, produktivitet og velstand i Region Syddanmark og øvrige regioner frem til og med 2008. Tallene suppleres af foreløbige nationale tal for 2009, resultater fra Vækstbarometeret og aktuelle tal for beskæftigelsen.
Syddanmark Sjælland
1,0%
0,5%
0,0%
1. Værdiskabelse i Region Syddanmark Syddansk vækst
Den økonomiske vækst har de seneste ti år været stærkest i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland, jf. figur 1. Målt på den gennemsnitlige årlige vækst i bruttoværditilvæksten (BVT) ligger Region Syddanmark lavt blandt regionerne.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
02 Regionale forskelle i arbejdsproduktivitet — afvigelse fra landsgennemsnittet 2008 Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Syddansk produktivitet
Den lave vækst skyldes i høj grad, at Region Syddanmark er overrepræsenteret i brancher, hvor væksten er lavere end gennemsnittet. Men ser man på arbejdsproduktiviteten (målt som værdiskabelse pr. beskæftiget eller pr. arbejdstime) overgås regionen kun af Hovedstaden, hvis produktivitet afviger markant positivt fra resten af landet jf. figur 2 og 3.
Sjælland
Hovedstaden
-15,0%
-10,0%
-5,0%
0,0%
5,0%
10,0%
15,0%
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger juni 2010
|
Side 1
overvågningsnotat
Væksten i RegionSyddanmark vil på sigt være bestemt af udviklingen i produktiviteten (værdiskabelse pr. beskæftiget). Derimod er mulighederne for at øge værdiskabelsen gennem øget beskæftigelse begrænsede. Selv om ledigheden er vokset ligger den stadig på et relativt lavt niveau, og ledigheden har i stor udstrækning ramt den ufaglærte arbejdskraft (se figur 7). Samtidig bliver der færre og færre personer i den erhvervsaktive alder.
Syddansk indkomst og velstand
Regionale forskelle i værdiskabelse har betydning for den regionale velstand. Bruttoværditilvæksten pr. indbygger er imidlertid et dårligt mål for den regionale velstand, bl.a. fordi målet påvirkes af pendling. Når man skal vurdere den regionale velstand, er det bedre at betragte den disponible indkomst, som opgøres på borgernes bopæl. Figur 4 viser, at borgerne i Region Syddanmark har en relativ lav disponibel indkomst. Forskellen vil antageligt udjævnes betydeligt, hvis der blev korrigeret for husleje forskelle og sammenlignet rådighedsbeløb.
03 arbejdsproduktivitet 1993-2008 — bruttoværditilvækst pr. arbejdstime 300 Hovedstaden 285
kr. pr. arbejdstime
Den lave vækst skyldes altså ikke lav produktivitet, men i høj grad en branchesammensætning med mange virksomheder i brancher med lav vækst.
Hele landet Syddanmark
270
Nordjylland 255 Sjælland 240 Midtjylland 225
210 1993
1996
1999
2002
2005
2008
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
04 Regionale Indkomster
— borgernes disponible indkomst (kr.) 2008 Hovedstaden
195.000 190.000 185.000 180.000
Hele landet
Sjælland Midtjylland
175.000 Syddanmark
170.000 165.000
Nordjylland
160.000 155.000
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
2. Vendepunkt - År 0 efter krisen? Nationalt
De foreløbige nationalregnskabstal viser, at den økonomiske vækst vendte tilbage midt i 2009. Men tallene viser også, at rutscheturen med negativ vækst var så voldsom, at vi på kun fire kvartaler reelt røg tilbage til 2004-niveau, jf. figur 5.
05 Bruttoværditilvækst (BVT), beskæftigelse og produktivitet — tal for hele landet, 2000K1 — 2009K4 Indeks 2000K1=100 112 110 108 106
Mens vi nærmede os toppen af højkonjunkturen i 2008 og beskæftigelsen stadig var stigende, begyndte produktiviteten (BVT pr. beskæftiget) at falde allerede i begyndelsen af 2006. Det er normalt, at produktivitetsvæksten er afdæmpet hen mod slutningen af en højkonjunktur, men denne gang faldt produktiviteten reelt. Trods den økonomiske krise og det store fald i beskæftigelsen, er det alligevel de seneste produktivitetsmålinger i 2. halvår 2009, der tænder det største lys og giver forhåbninger om en fremtid tilbage på vækstssporet. Kombinationen — faldende beskæftigelse og beskedne, men positive Side 2
| Strategi & Analyse
104 102 100 98
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
BVT
Beskæftigelse
BVT pr beskæftiget
Regional udvikling
væksttal — giver en stærk produktivitetsvækst i 2. halvår. Det indhenter noget af det, der blev tabt i årene forud og giver håb om, at der igen kan skabes nye globalt konkurrencedygtige job i Danmark.
Regionalt
Set med historiske briller var perioden frem til midten af 2008, hvor ledigheden røg fuldkommen i bund helt unik og uden fortilfælde. Stigningen i ledigheden og især det nuværende niveau er derfor ikke ekstraordinært.
På regionalt plan er månedlige beskæftigelsestal de mest aktuelle pejlemærker for udviklingen. Efter en periode på fire år med konstant faldende ledighed, hvor vi i Syddanmark fik 30.000 færre ledige, er der det seneste halvandet år blevet 18.000 flere ledige i regionen, jf. figur 6.
Men krisen har ramt skævt i Syddanmark og er gået særlig hårdt ud over den ufaglærte arbejdskraft jf. figur 7. Fra sommeren 2008 til begyndelsen af 2010 er antallet af ledige blandt 3F-medlemmer mere end seksdoblet og vokset til over 9.000 fuldtidsledige.
06 FuldtidsLedige i syddanmark
07 Syddanske fuldtidsLedige fordelt på A-kasser
— marts 2001 til marts 2010
— marts 2006 til marts 2010 9000
38.000
Faglig Fælles a-kasse (3F)
8000
Antal ledige (antal 1000)
Handels- og Kontorfunktionærer (HK)
7000
30
4 ½ års fald = 30.000 færre ledige
26.000
6000
Metalarbejdere
5000 Træ-Industri-Byg (TIB)
20
4000
1 ½ års stigning = 18.000 flere ledige
Byggefagenes a-kasse
3000
Ingeniører (IAK)
2000
10
8.000
1000
Akademikere (AAK)
0
0
Datakilde: Danmarks Statistik Datakilde: Danmarks Statistik
REgion Syddanmarks Vækstbarometer — vækst- og joboptimismen på vej tilbage
Krisen mærkes stadig hos de syddanske virksomheder – men færre virksomheder har problemer med eksporten, får afbestillinger eller oplever at ordrebogen tømmes. Samlet set gode tegn på, at kunderne er på vej tilbage. Alligevel er der stadig forsigtighed omkring investeringer og ansættelser. Men med kunderne på vej tilbage — og en stigende optimisme hos virksomhederne omkring omsætning og beskæftigelse — er der håb om, at antallet af kriserelaterede afskedigelser og udskudte investeringer vil falde inden for kort tid.
REgion Syddanmarks Vækstbarometer
Udvikling i krisetegn — har virksomheden pga. krisen været berørt af? (procent ja-svar) Afskedigelser
51%
49%
49%
Udskudte investeringer
48% 41%
44%
45%
45%
Januar 2010
Maj 2010
34% 25%
Januar 2009
April 2009 September 2009
Januar 2010
Maj 2010
Januar 2009
Eksport vanskeligere
49%
49%
April 2009 September 2009
Kunder har afbestilt varer
50% 38% 31%
— forventninger til virksomhedens omsætning og antal ansatte
24%
24%
21%
17% 11%
Januar 2009
Indikator for omsætning og beskæftigelse
15
April 2009 September 2009
Januar 2010
Maj 2010
Januar 2009
April 2009 September 2009
Januar 2010
Maj 2010
Omsætning
0
-15
Odrebeholdning mindre Antal ansatte
63%
Ringere adgang til lån og kredit
63%
56%
51% 38%
-30
-45
18%
23%
23%
22%
18%
Indekset går fra -100, hvor alle de spurgte tror på mindre omsætning/færre ansatte — over 0, hvor alle tror på uændret omsætning/uændret antal ansatte — til +100, hvor alle tror på større omsætning/flere ansatte.
Januar 2009
April 2009 September 2009
Januar 2010
Maj 2010
Januar 2009
April 2009 September 2009
Januar 2010
juni 2010
Maj 2010
|
Side 3
MVU + LVU
men ikke var bosat i regionen i 2005
20
33
43
100
100
100
11.433
1.810
5.753
I alt - pct. Datakilde: TrendEduc
Samlet antal
overvågningsnotat UDDANNELSESPROFiL i REgiONEN Og i hELE LANDEt
3. Uddannelse
08 UDDANNELSESPROFIL
Ung, ufaglært og uden job
Uden kompetencegivende uddannelse
Erhvervskompetencegivende uddannelse
Studiekompetencegivende uddannelse
16% 16% 16%
16% 77% 76%
16% 7% 8%
Mere end hver sjette (16 pct.) af 2008 årgangen får ikke en kompetencegivende uddannelse (figur 8). Med de stadig stigende krav til arbejdskraften er vurderingen, at godt halvdelen af denne gruppe vil få svært ved overhovedet at finde fodfæste på arbejdsmarkedet (kilde: Mandag Morgen). Fire ud af fem elever der afsluttede deres folkeskoleuddannelse i 2008 vil i løbet af 25 år gennemføre en ungdomsuddannelse(figur 8). Det er en lille forbedring i forhold til målingen for 2007 årgangen, men der er stadig langt til målet om, at 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse.
Uden ungdomsuddannelse
Med ungdomsuddannelse
16% 20% 19%
16% 80% 81%
Grundskole
16% 100% 100% 16% hele landet region syddanmark Tallene i figuren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Ud fra den historiske udvikling fremskriver modellen, Hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2008, vil komme igennem uddannelsessystemet i de
Tallene i figuren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Ud fra den historiske udvikling fremskriver modellen, hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2007, vil komme igennem uddannelsessystemet i de
Ubalance — nettoeksport af kloge hoveder
efterfølgende 25 år. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50 pct. skal tage en videregående uddannelse. efterfølgende 25 år.
Alle regioner er stort set lige gode eller lige dårlige til at få Datakilde: Undervisningsministeriet unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. De store regionale forskelle kommer først i næsteBoSÆtninG led i uddannelses- | systemet. Mange unge i Region Syddanmark tager deres videregående uddannelser i Århus og København 09 til og Fra Syddanmark FlyTningeR(figur Til og 9). FRa Region SyddanmaRk 2006-2008 Problemet er, at for få vender tilbage. Efter endt uddan— flyttemønstre, 2006 - 2008 nelse slår mange sig ned og får job i eller omkring de store over 200 studiebyer, hvor de er med til at skabe høj værditilvækst 100 til 200 dér. Datakilde: Undervisningsministeriet
side 2
BoSÆtninG
strategi & analyse
FlyTningeR Til og FRa Regio over 200 100 til 200
10 til 100
10 til 100
-10 til -100 Figur 10 illustrerer problemet tydeligt. Mere end fire ud af -100 til -500 ti af de unge der flytter fra regionen får en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det samme kun under gælder -500 for hver femte af dem som bliver i regionen og hver tredje, som kommer til regionen udefra.
-10 til -100 -100 til -500 under -500
Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning til regionen. orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra regionen i perioden 2006-2008.
oveRvågningSnoTaT
Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været uddannelSe en nettotilflytning til regionen. orange viser til hvilke kommuner, der har
Datakilde: Danmarks Statistik
været en nettofraflytning fra regionen i perioden 2006-2008.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Datakilde: Danmarks Statistik
UddannelsesforlØb – UddannelsesbalanCe 2005
hVoRdan PÅViRkeR FlyTningeR SkaTTegRUndlageT?
Tabellen viser uddannelsesniveauet for de unge, der forlod
10 Uddannelsesbalance
Fraflytteres samlede Tilflytteres samlede grundskolen 1991 fordelt på 3 grupper: indkomst (mio. kr.) indkomst (mio. kr.) • de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Region Syddanmark og Region Hovedstaden 3.349 2.748 var bosat i regionen i 2005 Region Sjælland 1.812 2.335 • de unge, der forlod grundskolen i 1991 i en anden region end Region Syddanmark 1.580 1.759 Ikke-erhvervskomp. udd Region Midtjylland 1.930 1.932 Region Syddanmark, men var bosat i Region Syddanmark i 2005 Erh.-udd. + KVU Region Nordjylland 888 791 • de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Region Syddanmark, MVU + LVU men ikke var bosat i regionen i 2005
I alt - pct.
Figuren viser den samlede indkomst i mio. kr. for til- og fraflyttende personer i 2007.
Datakilde: TrendEduc Datakilde: Danmarks Statistik og Crt (SAM-K)
Samlet antal
Netto (mio. kr.)
Fortsat i regionen
Tilflyttere
-601
Fraflyttere
523
28
179
52
-97
2
35 24 hVoRdan PÅViRkeR FlyTning 32
33
20
33
43
100
100
100
11.433
Fraflytteres samlede indkomst (mio. kr.)
1.810 Hovedstaden 5.753 Region Region Sjælland
Tabellen viser uddannelsesniveauet for de unge, der forlod grundskolen 1991 fordelt på 3 grupper: Region Syddanmark
• de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Region Syddanmark og var bosat i regionen i 2005 Region Midtjylland Nordjylland • de unge, der forlod grundskolen i 1991 i en anden region end RegionRegion Syddanmark, men var bosat i Side 8
|
KONTUR 2009
| Strategi & Analyse
1.
8
Figuren viser den samlede indkomst i mio. kr. for til- og fraflytt
Kilde: TrendEduc for Region Syddanmark
Side 4
1
1.5
Region Syddanmark i 2005 • de unge, der forlod grundskolen i 1991 i Region Syddanmark,31-05-2010 men ikke var bosat i regionen i 2005 13:45:52
Uddannelsesprofil i regionen og i hele landet 14899 KONTUR_samlet regioner.indd 8
3.
Datakilde: Danmarks Statistik og Crt (SAM-K)
Uden kompetencegivende uddannelse
Erhvervskompetencegivende uddannelse
Studiekompetencegivende uddannelse
16% 16% 16%
16% 77% 76%
16% 7% 8% |
Erhvervsfaglig: Videregående udd:
16% 34% 31% 16% 43% 45%
Side 8
KONTUR 2009
14899 KONTUR_samlet regioner.indd 8
Regional udvikling
4. Iværksætteri
Vækstiværksættere
Nye virksomheder
I 2007 udgjorde de nyetablerede virksomheder lidt under 10 pct. af det samlede antal virksomheder i Region Syddanmark. Etableringsraten i regionen har været stigende fra 2003 til 2006, og niveauet er blevet holdt uændret i 2007. Alligevel er Syddanmark stadig blandt de regioner, der relativt set er dårligst til at skabe nye virksomheder (figur 11).
11 Etableringsrater 2001-2007
Iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken og væksten i Syddanmark. Nye virksomheder er ofte mere innovative, omstillingsdygtige og bedre til at udnytte ny teknologi end etablerede virksomheder. Samtidig udfordrer de nye virksomheder de eksisterende virksomheder på markedet og styrker herved konkurrencen. Det gælder særligt de iværksættere, der vokser så meget, at de udvikler sig til såkaldte vækstiværksættere (figur 12). Syddanmark er her helt i front med en høj andel ’store vækstiværksættere’.
12 Vækstiværksættere 2006
— andel nye virksomheder i pct. af samtlige virksomheder
16
12
14
Hovedstaden Hele landet
12
Sjælland Midtjylland Syddanmark
procent
Nordjylland
10 procent
10
8 5+
6
10+
8
4 2 6 2001
2002
2003
2004
2005
2006
0
2007
Kilde: Danmarks Statistik
Hele landet Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark Midtjylland Nordjylland
Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder, der har 5 eller flere ansatte to år efter deres etablering. De nye virksomheder skal endvidere have en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 20 pct. i de efterfølgende tre år. Tilsvarende betegnes virksomheder med 10 eller flere ansatte ”store vækstiværksættere” jf. den internationale definition. Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen
Virksomhedernes evne til at udvikle nye produkter, processer, markedsføringsmetoder, organisationsformer mv. er afgørende for Region Syddanmarks konkurrenceevne. Både i globaliseringsstrategien og i de regionale erhvervsudviklingsstrategier er det en vigtig målsætning at øge virksomhedernes innovationskraft. og nye teknologier De regionale opgørelser af innovationsgraden er behæftet med forholdsvis stor usikkerhed, men viser umiddelbart, at innovationsaktiviteten blandt virksomhederne i Region Syddanmark er relativ høj. Det gælder især procesinnovation og markedsføringsinnovation jf. figur 13. I Region Syddanmark er der flere virksomheder, der er innovative omkring nyudvikling af deres organisation og indenfor markedsføring end i relation til produkt- og procesudvikling. Et mønster som ses i de fleste regioner.
13 Andel Innovative Virksomheder — fordelt på innovationstype Produkt
Proces
Organisatorisk
Markedsføring
30
25
20
procent
5. Innovation
15
10
5
0 Hele landet Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Kilde: Danmarks Statistik
juni 2010
|
Side 5