Regional udvikling
Overvågningsnotat 2011 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat redegøres kort for den regionale udvikling og vækstvilkår i Region Syddanmark.
hOVEDUDFORDRINGER: •
Lav vækst — sammenlignet med de øvrige regioner er Syddanmark i 2008 og 2009 blevet hårdest ramt af den globale krise. Vejen ind på det solide vækstspor kan derfor blive lang og kan kun findes, hvis skabelse af nye job til erstatning for tabte job sker med fokus på øget produktivitet
•
Opkvalificering af arbejdsstyrken — ledighed har især ramt den ufaglærte arbejdskraft, og regional økonomiske fremskrivninger viser, at mange af dem ikke kan finde arbejde igen uden en opkvalificering
•
Hjerneflugt og manglende uddannelse — flere unge tager nu en uddannelse, men som i de øvrige regioner er det stadig for få. Situationen i Syddanmark forværres af, at for få af de unge, vi leverer til de videregående uddannelsesinstitutioner i bl.a. Århus og København, vender tilbage til regionen
Indledning
Både i Region Syddanmark og i det øvrige Danmark har den økonomiske vækst været negativ i 2008 og 2009. Med en negativ vækst på hele 6,7 procent i 2009 har Syddanmark været særligt hårdt ramt. Et sådant dyk i aktiviteten skaber usikkerhed om udviklingen på længere sigt. På kort sigt giver konjunkturtal fra Danmarks Statistik og Region Syddanmarks Vækstbarometer imidlertid grund til forsigtig optimisme og tegn på at dele af erhvervslivet er på vej ud af krisen med styrket konkurrenceevne.
01 Årlig vækst 1999-2009 — gennemsnitlig vækst i bruttoværditilvækst Hovedstaden 1,4%
1,2% Midtjylland 1,0%
Hele landet Nordjylland
0,8%
Sjælland
0,6% Syddanmark
0,4%
Nedenfor beskrives udviklingen i vækst, produktivitet og velstand i Region Syddanmark og øvrige regioner frem til og med 2009. Tallene suppleres af foreløbige nationale tal for 2010, resultater fra Vækstbarometeret og aktuelle tal for beskæftigelsen.
0,2%
0,0%
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Figur BVT 1999-2009
1. Værdiskabelse i Region Syddanmark
02 Regionale forskelle i arbejdsproduktivitet — afvigelse fra landsgennemsnittet 2009
Syddansk vækst
Nordjylland
De seneste ti år har den økonomiske vækst været stærkest i Hovedstaden og Midtjylland, jf. figur 1. Målt på den gennemsnitlige årlige vækst i bruttoværditilvæksten (BVT) ligger Syddanmark lavest blandt regionerne. Negative tal i 2008 og 2009 har sænket den gennemsnitlige vækst betydeligt i alle regioner, men har i særlig grad ramt Syddanmark og resulteret i en bundplacering.
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Syddansk produktivitet
Set over den længere årrække skyldes den lave vækst i regionen i høj grad, at Syddanmark er overrepræsenteret i brancher, hvor væksten er lavere end gennemsnittet. Målt på arbejdsproduktiviteten, jf. figur 2 og 3 (værdiskabelse
Hovedstaden
-15%
-10%
-5%
0%
5%
10%
15%
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger juni 2010 Figur BVT pr beskæftiget
|
Side 1
overvågningsnotat
Hvor stor er værdien af det hver enkelt i beskæftigelse producerer, og hvor mange er i beskæftigelse? Det er i udgangspunktet afgørende for, hvor stor den samlede værdiskabelse og dermed den økonomiske vækst bliver. De næste mange år er der kun udsigt til, at der bliver der færre og færre personer i den erhvervsaktive alder. Væksten i Syddanmark vil derfor primært være bestemt af udviklingen i produktiviteten (værdiskabelse pr. beskæftiget). Når de i krisen tabte job skal vindes tilbage er fokus på produktivitet derfor helt afgørende, hvis vi skal tilbage på vækstsporet. Høj produktivitet handler ikke alene om at løbe hurtigere, men også om branchesammensætning og mulige produktivitetsniveauer indenfor de enkelte brancher. Der skal altså både arbejdes effektivt og kigges på, om arbejdet er i en branche med relativ høj produktivitet eller er placeret sådan i værdikæden, at det giver afkast på højt niveau.
Syddansk indkomst og velstand
Figur 4 viser, at borgerne i Region Syddanmark har en relativ lav disponibel indkomst. Indkomstniveauet giver ikke i sig selv et fuldstændigt billede af den regionale velstand, men kan betragtes som en indikator på lokal købekraft. Derimod er det langt vanskeligere at skabe et klart billede af de lokale og regionale forskelle i bo- og leveomkostninger. Forskellen vil antageligt udjævnes betydeligt, hvis der blev korrigeret for huslejeforskelle og sammenlignet rådighedsbeløb.
03 arbejdsproduktivitet 1993-2009 — bruttoværditilvækst pr. arbejdstime 300 Hovedstaden 285
kr. pr. arbejdstime
pr. beskæftiget eller pr. arbejdstime) har vi tidligere ligget med den højeste produktivitet blandt regionerne uden for Hovedstaden. I 2009 lå regionerne uden for Hovedstaden imidlertid alle på det samme lave produktivitetsniveau.
Hele landet Midtjylland
270
Nordjylland 255 Syddanmark 240 Sjælland 225
210 1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
04 Regionale Indkomster
Figur BVT pr(kr.) time alle 2009 — borgernes disponible indkomst
Hovedstaden
195.000 190.000 185.000 Hele landet
Sjælland
Midtjylland
180.000 175.000
Syddanmark
170.000
Nordjylland
165.000 160.000 155.000
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Figur Disponibel indkomst
2. LavPunkt og Vendepunkt i 2009 Nationalt
De foreløbige nationalregnskabstal viser, at den økonomiske vækst vendte tilbage i sidste halvdel af 2009. Men tallene viser også, at rutscheturen med negativ vækst var så voldsom, at vi på kun fire kvartaler reelt røg tilbage til 2004-niveau, jf. figur 5.
05 Bruttoværditilvækst (BVT), beskæftigelse og produktivitet — tal for hele landet, 2000K1 — 2010K3 Indeks 2000K1=100
BVT
114 112 110 108
Mens vi nærmede os toppen af højkonjunkturen i 2008 og beskæftigelsen stadig var stigende, begyndte produktiviteten (BVT pr. beskæftiget) at falde allerede i begyndelsen af 2006. Det er ikke unormalt, at produktivitetsvæksten er afdæmpet hen mod slutningen af en højkonjunktur, men denne gang faldt produktiviteten reelt. En direkte følge af det meget store fald i beskæftigelsen, ses i de nyeste produktivitetsmålinger fra 2. halvår 2009 og frem til 3. kvartal 2010. Kombinationen — faldende beskæftigelse og positive væksttal — giver en stærk produktivitetsvækst allerede i 2. halvår 2009. Med fortsatte Side 2
| Strategi & Analyse
106 104 102 100 98
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Figur kvartaler
Beskæftigelse
BVT pr beskæftiget
Regional udvikling
positive væksttal i de første 3 kvartaler af 2010 og stabil beskæftigelse fortsætter fremgangen i produktiviteten. Det giver forhåbninger om en fremtid tilbage på vækstsporet. Noget af det tabte i årene forud er indhentet, og det giver håb om, at der igen kan skabes nye globalt konkurrencedygtige job i Danmark.
Regionalt
danmark fik 30.000 færre ledige, er der de seneste to år blevet 23.500 flere ledige i regionen, jf. figur 6. Set med historiske briller var perioden frem til midten af 2008, hvor ledigheden var ekstraordinær lav. Stigningen i ledigheden og det nuværende niveau er derfor ikke alarmerende i et historisk perspektiv.
På regionalt plan er månedlige beskæftigelsestal de mest aktuelle pejlemærker for udviklingen. Efter en periode på fire år med konstant faldende ledighed, hvor vi i Syd-
Men krisen har ramt skævt i Syddanmark og er gået særlig hårdt ud over den ufaglærte arbejdskraft jf. figur 7.
06 FuldtidsLedige i syddanmark
07 Syddanske Ledige fordelt på A-kasser
— januar 2007 til december 2010
— januar 2007 til december 2010 12000
40.000
36.000
35.000
Kristelig a-kasse
30.000
8000 Handels- og Kontorfunktionærer (HK)
25.000 Antal ledige
Faglig Fælles a-kasse (3F)
10000
2 års stigning = 23.500 flere ledige
20.000
6000
Metalarbejdere
Træ-Industri-Byg (TIB)
4000
15.000
Ingeniører (IAK)
12.500
10.000
2000 Akademikere (AAK)
5.000
0 2007M01
0
2007M10
2008M07
2009M04
2010M01
2010M10
Datakilde: Danmarks Statistik
Datakilde: Danmarks Statistik
Optimisterne har fået flertal — virksomhedernes forventninger til 2011
Siden foråret 2010 har der været positive forventninger til vækst i omsætning hos virksomhederne i Syddanmark. Selvom der også har været positive tegn hvad angår beskæftigelsen, har gennembruddet her til gengæld ladet vente på sig. Men når virksomhederne på tærsklen til 2011 kigger ét år frem er det for manges vedkommende med fornyet
Vækstbarometer — forventninger til virksomhedens omsætning og antal ansatte
optimisme. Det gælder vækst i omsætning, men helt nyt er, at der nu også er flere virksomheder, der forventer at ansatte nye medarbejdere i 2011 end der er virksomheder, der vil reducere. De positive vækstforventninger gælder næsten alle brancher. Hvad angår jobforventningerne er der en overvægt af positive frem for negative forventninger i syv ud af ti brancher.
48
45
30
15
14
0
-15
Indekset går fra -100, hvor alle de spurgte tror på mindre omsætning/
Forventningen til første kvartal 2011
færre ansatte — over 0, hvor alle tror på uændret omsætning/uændret antal -30
Forventningen til hele 2011
ansatte; til +100, hvor alle tror på større omsætning/flere ansatte. -45
Datakilde: Region Syddanmarks vækstbarometer, december 2010
Forventninger til omsætning
Forventninger til antal ansatte
juni 2010
|
Side 3
overvågningsnotat
3. Uddannelse
08 UDDANNELSESPROFIL
Ung, ufaglært og uden job
Andelen af unge, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse, er stigende og ligger nu på 87 pct. Retningen er rigtig, men der er stadig et stykke vej til målet om, at 95 pct. af en årgang skal have mindst en ungdomsuddannelse.
17%
41%
55% 27%
I alle regioner går det stort set lige godt eller skidt med få de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse og til dels også videregående uddannelse. Udfordringen er størst for drengenes vedkommende, hvor 15 pct. af 2009 årgangen ikke forventes at tage en kompetencegivende uddannelse, og knap 9 pct. ikke får brugt deres ungdomsuddannelse til at få en erhvervskompetencegivende uddannelse i hus. For pigernes vedkommende er de tilsvarende tal nede på hhv. 10 og 7 pct.
Hjerneflugt — nettoeksport af kloge hoveder
En anden helt stor syddansk udfordring ligger på den ene side i, at mange unge i Region Syddanmark tager deres videregående uddannelse i Århus og København og for få vender tilbage. Efter endt uddannelse slår mange sig ned og får job i eller omkring de store studiebyer, hvor de er med til at skabe høj værditilvækst dér. På den anden side er der mange, som tager en mellemlang eller lang uddannelse i regionen, men får deres første job uden for regionen. Figur 9 illustrerer problemet tydeligt. Næsten seks ud af ti af de unge der er flyttet fra regionen og ikke kommet tilbage har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det samme gælder kun for hver femte af dem som er blevet i regionen. Til gengæld har knap 40 pct. af de som er vendt hjem til regionen en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
35%
PIGER DRENGE
Knap 13 pct. af de der forlod grundskolen i 2009 får ikke en kompetencegivende uddannelse. Herudover er der næsten 8 pct. som tager en ungdomsuddannelse, men ikke får brugt den til at få taget en egentlig erhvervskompetencegivende uddannelse. Med de stadig stigende krav til arbejdsstyrken og udflytning af produktionsjob er vurderingen, at en stor del af denne gruppe på længere sigt vil få svært ved overhovedet at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
24%
Ufaglærte mv. Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Tallene i figuren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Ud fra den historiske udvikling fremskriver modellen, Hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2009, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år.
Datakilde: Undervisningsministeriet
09 Uddannelsesbalance Fortsat i regionen
Hjemvendte
Tilflyttere
Uden erhvervskomp. udd.
25 %
19 %
23 %
17 %
Erhvervsfaglig + KVU
55 %
42 %
36 %
27 %
MVU + LVU
20 %
39 %
42 %
56 %
21.747
6.409
5.334
10.939
Samlet antal
Tabellen viser uddannelsesniveauet for de årgange, der forlod grundskolen i -1991, 1992 og 1993, fordelt på fire grupper: • De unge, der forlod grundskolen i Syddanmark og fortsat var bosat i regionen 15 år
senere • De unge, der forlod grundskolen i Syddanmark og flyttede væk, men igen var bosat
i regionen 15 år senere • De unge, der forlod grundskolen i en anden region end Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 år senere • De unge, der forlod grundskolen i Syddanmark, men ikke var bosat i regionen 15 år senere. Datakilde: Danmarks Statistik
-
Side 4
| Strategi & Analyse
Fraflyttere
Regional udvikling
4. Iværksætteri Nye virksomheder
Vækstiværksættere
11 Iværksætterkultur 2009-2011
12 Vækstiværksættere 2006 og 2007
I 2007 udgjorde de nyetablerede virksomheder lidt under 10 pct. af det samlede antal virksomheder i Region Syddanmark. Etableringsraten i regionen har været stigende fra 2003 til 2006, og niveauet er blevet holdt uændret i 2007. Alligevel er Syddanmark stadig blandt de regioner, der relativt set er dårligst til at skabe nye virksomheder. Men der er potentiale til mere. En undersøgelse blandt de 18-64 årige viser at ønsket om at blive selvstændig er størst i Syddanmark, jf. figur 11.
Iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken og væksten i Syddanmark. Nye virksomheder er ofte mere innovative, omstillingsdygtige og bedre til at udnytte ny teknologi end etablerede virksomheder. Samtidig udfordrer de nye virksomheder de eksisterende virksomheder på markedet og styrker herved konkurrencen. Det gælder særligt de iværksættere, der vokser så meget, at de udvikler sig til såkaldte vækstiværksættere (figur 12). Syddanmark er her helt i front med en høj andel vækstiværksættere.
— andel 18-64 årige, der vil være selvstændig 16
30
14
28
Sjælland
32
12
32 32
10
Hovedstaden
39 35 35
Syddanmark
2011 2010
procent
30
2009
31
2007
2
32 37 37
Nordjylland
2006
6 4
36 36
Midtjylland
8
0
Hele landet
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark Hovedstaden
Sjælland
32 34 35
Hele landet
procent Andel af befolkningen (18-64 år), der ville foretrække at være selvstændig frem for lønmodtager.
Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder, der har 5 eller flere ansatte 2 år efter etableringen og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 20 pct. de efterfølgende 3 år. Andelen af nye vækstvirksomheder beregnes i forhold til alle nye virksomheder med mindst 5 ansatte.
Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen
Virksomhedernes evne til at udvikle nye produkter, processer, markedsføringsmetoder, organisationsformer mv. er afgørende for regionens konkurrenceevne. Både i globaliseringsstrategien og i de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier er det en vigtig målsætning at øge virksomhedernes innovationskraft. og nye teknologier De regionale opgørelser af innovationsgraden er behæftet med forholdsvis stor usikkerhed, men viser umiddelbart, at innovationsaktiviteten i Syddanmark følger niveauet i de andre regioner, jf. figur 13.
13 Andel Innovative Virksomheder 2008 — fordelt på innovationstype Produkt og/eller proces
Organisation og/eller markedsføring
40 35 30 25
procent
5. Innovation
20 15 10 5 0
Hele landet
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden
Sjælland
Kilde: Danmarks Statistik
juni 2010
|
Side 5