Regional udvikling
Overvågningsnotat 2012 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat redegøres kort for den regionale udvikling og vækstvilkår i Region Syddanmark.
hOVEDUDFORDRINGER: •
Lav vækst — den samlede økonomiske vækst i Syddanmark ligger fortsat lavt sammenlignet med Hovedstaden, Midtjylland og Nordjylland. Efter et par år med negativ økonomisk vækt og faldende produktivititet, var der i 2010 en beskeden økonomisk vækst og en stigning i produktivitet på mere end 3 pct.
•
Nettoeksport af kloge hoveder og drenge med manglende uddannelse — flere unge tager nu en uddannelse, men stadig for få - især drenge. Samtidig vender for få af de unge, der uddanner sig i bl.a. Aarhus og København, tilbage til regionen
•
Arbejdsstyrkens kvalifikationer — uddannelsesniveauet i Syddanmark og særligt andelen af højtuddannede blandt de beskæftigede er lav. Regionaløkonomiske fremskrivninger viser desuden, at mange ufaglærte fremover vil få vanskeligt ved at finde arbejde uden en opkvalificering
Indledning
Efter et par år med negativ økonomisk vækst både i Region Syddanmark og i det øvrige Danmark har der i 2010 været beskeden positiv økonomisk vækst. Samtidig viser stærk syddansk produktivitetsvækst i 2010 stor tilpasningsevne, så syddansk erhvervsliv efter et par hårde år står tilbage med en styrket konkurrenceevne, som på længere sigt er afgørende for en positiv udvikling. De globale markeder og investorerne har været afventende omkring holdbarheden af løsningerne på den europæiske gældskrise. Imidlertid peger konjunkturtal fra Danmarks Statistik og Region Syddanmarks Vækstbarometer på en stabiliseret situation på kort sigt.
01 Vækst 2000-2010 — gennemsnitlig årlig økonomisk vækst (bruttoværditilvækst) 0,9%
0,7%
0,5%
0,3%
0,1%
Hele landet
Hovedstaden
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland
-0,1%
-0,3%
Nedenfor beskrives udviklingen i Region Syddanmark og øvrige regioner frem til og med 2010. Tallene suppleres af foreløbige nationale tal for 2011, resultater fra Vækstbarometeret og aktuelle tal for beskæftigelsen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figur årlig vækst BVT 2000-2010
02 Årlig Syddansk Vækst, 2000-2010 vækst beskæftigelse og produktivitet —Syddansk i bruttoværditilvækst, - årlig vækst i procent
1. Syddansk vækst og produktivitet
De seneste ti år har den økonomiske vækst været lav i alle regioner (figur 1). Negative tal i 2008 og 2009 bragte Syddanmark en bundplacering i 2009, men de nye tal har overladt bundplaceringen til Sjælland. Uændret er det dog, at væksten i Syddanmark kun er halvt så stor som i Hovedstaden, Midt- og Nordjylland.
4%
2%
0%
-2% Bruttoværditilvækst
Hvor stor er værdien af det hver enkelt beskæftiget producerer, og hvor mange er i beskæftigelse? Det afgør, hvor stor den samlede værdiskabelse (bruttoværditilvækst) og dermed den økonomiske vækst bliver. De næste år er der ikke udsigt til, at der bliver flere personer i den erhvervsaktive alder.
Beskæftigelse
-4%
Produktivitet
-6% 2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Marts 2012
|
Side 1
overvågningsnotat
03 arbejdsproduktivitet 1993-2010
I 2011 var erhvervsfrekvensen i Syddanmark svagt stigende sammenlignet med året før. Men med knap 79 procent er den stadig noget under målet om at nå et niveau svarende til OECD Top 5 på 83 procent.
— bruttoværditilvækst pr. arbejdstime Hovedstaden
325
Hele landet
Med et svagt faldende antal beskæftigede vil den økonomiske vækst i Syddanmark primært være bestemt af udviklingen i produktiviteten (værdiskabelse pr. beskæftiget eller pr. arbejdstime).
Nordjylland
kr. pr. arbejdstime
300
Produktivitetsvæksten i Syddanmark var 3,2 procent i 2010 (figur 2 og 3). Til sammenligning er den foreløbige produktivitetsvækst i OECD på 2,2 procent i 2010. Med et mål om, at regionen i 2020 har en produktivitet, der er 10 procent over OECD-snittet, så var 2010 et i skridt i den rigtige retning.
Syddanmark 275
Midtjylland Sjælland
250
225 1993
1997
2001
2005
2009
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Figur BVT pr time 1993-2010
Lav økonomisk vækst
Regionale forskelle i arbejdsproduktivitet, 2010
— betydning af erhvervsstruktur og brancheproduktivitet
— bidrag fra erhvervsstruktur og brancheproduktivitet Landsgennemsnit
Økonomisk vækst handler ikke alene om at løbe hurtigere, men også om erhvervsstruktur og produktivitetsniveau indenfor de enkelte brancher. Der skal altså både arbejdes effektivt og kigges på, om arbejdet er i en branche med relativ høj produktivitet eller er placeret sådan i værdikæden, at det giver afkast på højt niveau. Set over en længere årrække skyldes den lave vækst i regionen i høj grad, at Syddanmark er overrepræsenteret i brancher, hvor væksten er lavere end gennemsnittet. Region Syddanmark
Figuren nederst viser, at Syddanmark er relativt specialiseret i Handel og transport, Bygge og anlæg samt Landbrug, skovbrug og fiskeri. De store brancher Handel og transport og Bygge og anlæg står for 31 procent af den syddanske beskæftigelse, mens Landbrug kun står for 4 procent. For alle tre gælder, at produktiviteten er lav og den årlige økonomiske vækst lav eller negativ.
Specialiseret
12,2%
Sjælland
-12,3%
Syddanmark
-3,7%
Midtjylland
-5,6%
Nordjylland
-3,5%
Erhvervsstruktur
Figuren viser i hvilken grad de regionale produktivitetsforskelle skyldes erhvervsstruktur hhv. relativt produktivitetsniveau i de enkelte brancher i de enkelte regioner. De viste bidrag er beregnede estimater, mens faktisk afvigelser er angivet til højre for figuren.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
I figuren ovenfor kigges der nærmere på produktiviteten. Her bliver det klart, at afvigelse fra gennemsnittet for Syddanmarks vedkommende alene skyldes erhvervsstrukturen, mens en relativ høj syddansk produktivitet — i de enkelte brancher — kompenserer noget for en ellers lav samlet produktivitet.
specialiseringsgrad
Produktivitet
— andel af national beskæftigelse
— afvigelse fra landsgennemsnit
årlig vækst 2000-2010
Figur Specialisering
2012 Dekomponering af regional produktivitet.xlsx
Side 2
Hovedstaden
Brancheproduktivitet
I brancher som Finansiering og forsikring samt Information og kommunikation, hvor der beskæftiges relativt få i regionen er både produktiviteten og den årlig vækst høj.
Afvigelse fra landsgennemsnittet produktivitet
Landbrug, skovbrug og fiskeri
30,2%
Bygge og anlæg
24,4%
Bygge og anlæg
Handel og transport
24,3%
Handel og transport
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Finansiering og forsikring
17,0%
Information og kommunikation
16,6%
Information og kommunikation
Industri
15,6%
Industri
Erhvervsservice
13,2%
Erhvervsservice
Faktisk afvigelse
-49,7%
Syddanmark Hele landet
-20,3% -27,0% 85,7%
Finansiering og forsikring
62,5% 8,3% -33,0%
-2,1 %
-2,2 %
-1,5 %
-1,7 %
0,8 %
-0,3 %
5,7 %
6,7 %
3,3 %
7,3 %
-1,3 %
-1,1 %
0,9 %
0,9 %
I figuren kan hver branche følges fra venstre mod højre. De blå liggende søjler viser syddanske andele af
brancherne er hhv. høj- eller lavproduktive. I tabellen yderst til højre er vist gennemsnitlig årlig økonomisk
den samlede nationale beskæftigelse i hver branche. Er branchen over den orange streg har Syddanmark en
vækst i brancherne i Syddanmark og hele landet. Brancherne i figuren udgør 64 procent af de beskæftigede.
relativ specialisering. De røde og grønne søjler viser ved sammenligning med gennemsnitlig produktivitet om
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
| Strategi & Analyse
Regional udvikling
Vækstbarometer: Fortsat tro på vækst Virksomhederne ser vækst i krystalkuglen for 2012 i Region Syddanmark. Men de er ikke helt så optimistiske som for et år siden.
ti brancher og oftere hos de større virksomheder end de mindre. De positive forventninger til jobskabelse synes mere udbredt i Jylland end på Fyn.
Målt på omsætning er der vækstoptimisme i alle branForventninger til det kommende årBlandt de mest optimistiske brancher er Industrien og Vicher og virksomhedsstørrelser, men optimismen er denservice, mens Bygge- og anlæg og detailhandel hører mere behersket end ved indgangen til 2011. Troen på til blandt pessimisterne. vækst udløser kun forventning om jobvækst i fem ud af
2012: Faldende optimisme på vækst og job
Et kig i krystalkuglen
Uændret
Større
25%
55%
20%
35%
Omsætning
16%
28%
Antal ansatte
53%
57%
15% Mindre
39%
Omsætning
8%
Antal ansatte
Sådan bliver 2012
49%
Sådan bliver 2011
— forventninger til virksomhedens omsætning og antal ansatte i det kommende år
Mindre
Uændret
Større
Kilde: Region Syddanmarks vækstbarometer, december 2011
Forventninger i november 2010
Forventninger i november 2011
Region Syddanmarks Vækstbarometer, november 2011. 922 besvarelser. Resultaterne er signifikante. Graferne vedr. 2011 er baseret på data fra november 2010. 912 besvarelser. Resultaterne er signifikante.
2. Stabilitet i 2011
05 Bruttoværditilvækst, beskæftigelse og produktivitet
Nationalt
— tal for hele landet, 2002K4 — 2011K4
De foreløbige nationalregnskabstal viser, at mens den økonomiske vækst har været ret beskeden i 2011, så er produktivitetsvæksten fortsat (figur 5).
110
Indeks 2002K4=100
Bruttoværditilvækst Beskæftigelse
108
Kombinationen — faldende beskæftigelse og positive væksttal — gav en stærk produktivitetsvækst allerede fra 2. halvår 2009 og langt ind i 2010. Omend på et mere beskedent niveau er den udvikling fortsat gennem hele 2011. Produktivitetsniveauet har nu indhentet det tabte i årene forud. Det giver håb om, at der igen kan skabes nye globalt konkurrencedygtige job i Danmark, men den samlede beskæftigelse falder fortsat svagt.
Regionalt
Produktivitet
106 104 102 100 98
Danmarks Statistik og egne beregninger LEDIGHED Kilde: I SYDDANMARK
På regionalt plan er månedlige beskæftigelsestal de mest Ledighedspyramide januar 2012 aktuelle pejlemærker for udviklingen. Efter en kun to årig 06 FuldtidsLedige i syddanmark periode, hvor 23.500 flere blev ledige i regionen, er antallet — fordelt på køn og alder, januar 2012 Syddanmark af ledige i januar 2012 uændret i forhold til året før. Figur kvartaler
60-64 år
891
Den største udfordring er stadig at få de mange særligt ufaglærte, der blev ramt af ledighed, da konjunkturerne vendte, tilbage i arbejde.
4.598
25-29 år
10%
9%
8%
7%
6%
2.297
16-24 år
2.449
11%
4.246
30-39 år
4.644 2.476
13% 12%
3.730
40-49 år
5.021
Derudover er der en hastigt stigende udfordring med ungdomsarbejdsløshed. 24 procent af de ledige er under 30 år. En del må forventes at være på vej til at starte på uddannelse, men rigtig mange er færdiguddannede.
394
50-59 år
5.372
5%
4%
3%
2%
1%
0%
Mænd
1.910
0%
1%
2%
3%
4%
5%
6%
7%
8%
9%
10%
11%
12% 13%
Kvinder
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Marts 2012
|
Side 3
RSD obs 2010 tal
overvågningsnotat
3. Uddannelse
07 UDDANNELSESPROFIL
Flere tager uddannelse - men stadig for få drenge
Andelen af unge, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse, er stigende og ligger nu på 90 procent. Retningen er rigtig, men der er stadig et stykke vej til målet om, at 95 procent af en årgang skal have mindst en ungdomsuddannelse. 10 procent af de der forlod grundskolen i 2010 får ikke en kompetencegivende uddannelse. Herudover er der næsten 7 procent, som tager en ungdomsuddannelse, men ikke får brugt den som afsæt til en egentlig erhvervskompetencegivende uddannelse. Samlet ser der værst ud for drengene, hvor hver femte af 2010 årgangen forventes at stå uden en erhvervskompetencegivende uddannelse (figur 7).
Piger
13%
25%
20%
Drenge
61%
32%
Uden erhvervskomp. udd
47%
Erhvervsfaglig udd.
Videregående udd.
U05_Uddannelsesniveau om 25 år _korrigeret med 2010 tal.xlsx
Figuren viser, hvordan de unge, der forlod 9. klasse i 2010, formentlig vil komme igennem uddannelsessystemet frem til år 2035. I figuren er ikke medtaget en mindre restgruppe på 1-2 procent. Den udgøres bl.a. af unge på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriets profilmodel 2010
61 procent af pigerne vil formentlig tage en videregående uddannelse. Også her halter drengene efter. Målet er, at 50 procent af drengene tager en videregående uddannelse. De er godt på vej, men mangler endnu nogle procentpoint.
Nettoeksport af kloge hoveder
En anden helt stor syddansk udfordring ligger i, at mange unge i Region Syddanmark tager deres videregående uddannelse i bl.a. Aarhus og København og for få vender tilbage. Efter endt uddannelse slår mange sig ned og får job i eller omkring de store studiebyer, hvor de er med til at skabe høj værditilvækst dér. Figur 8 illustrerer problemet. Næsten seks ud af ti af de unge, der er flyttet fra regionen og ikke kommet tilbage, har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det samme gælder kun for hver femte af dem, som er blevet i regionen. Til gengæld har knap 40 procent af de som er vendt hjem til regionen en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
Tiltrækning af højtkvalificerede
Adgang til velkvalificeret arbejdskraft er afgørende for de syddanske virksomheder, men andelen af højtuddannede beskæftiget i regionen er lavt sammenlignet med resten af landet (figur 9). Om den lave andel skyldes, at udbuddet af højtuddannede, der ønsker at arbejde i regionen er for lavt, eller det skyldes, at det syddanske erhvervsliv ikke efterspørger flere, er ikke helt entydigt. På den ene side viser aktuelle tal fra Beskæftigelsesregion Syddanmark, at 13 procent af de forgæves rekrutteringer vedrører job, hvor der efterspørges kvalifikationer svarende til en lang videregående uddannelse. Sat i forhold til beskæftigelsesandelen er tallet relativt stort og indikerer, at det er sværere at rekruttere højtuddannede med de rette kvalifikationer. Side 4
| Strategi & Analyse
08 Uddannelsesbalance Fortsat i regionen
Hjemvendte
Tilflyttere
Fraflyttere
Uden erhvervskomp. udd.
24 %
19 %
22 %
17 %
Erhvervsfaglig + KVU
55 %
41 %
36 %
27 %
MVU + LVU
21 %
39 %
42 %
56 %
Samlet antal
28.360
8.454
6.962
14.573
Tabellen viser uddannelsesniveauet for de årgange, der forlod grundskolen i 1991, 1992, 1993 og 1994. Det ses af tabellen, at unge, der forlader regionen for at uddanne sig, ender med en længere uddannelse end de, de bliver. Datakilde: Danmarks Statistik
09 Andel højtuddannede, 2007-2010 12
- landet Hele 10
8 procent
Med de stadig stigende krav til arbejdsstyrken og udflytning af produktionsjob er vurderingen, at en stor del af denne gruppe på længere sigt vil få svært ved overhovedet at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Syddanmark
6
4
2
0 2007
2008
2009
2010
Figuren viser andelen af beskæftigede med lang videregående uddannelse i Syddanmark og hele landet. Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger
På den anden side viser undersøgelser fra Syddansk Universitet, at op mod halvdelen af de, som tager en videregående uddannelse på Syddansk Universitet får deres første job uden for regionen. Det kunne indikere, at efterspørgslen efter deres kompetencer er større andre steder i landet.
Regional udvikling
4. Iværksætteri
Vækst-iVærksætteres andel af alle iVærksættere Iværksættere
Nye virksomheder
I 2008 udgjorde de nyetablerede virksomheder under 9 procent af det samlede antal virksomheder i Syddanmark. Etableringsraten i regionen er faldet fra 2007 til 2008, og Syddanmark er blandt de regioner, der relativt set er dårligst til at skabe nye virksomheder (figur 10). Til gengæld viser en undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen, at ønsket om at blive selvstændig er størst i Syddanmark. Næsten 4 ud af 10 mellem 18 og 64 år svarede i 2011, at de ville foretrække at være selvstændig frem for lønmodtager. Så der er potentiale til flere iværksættere.
Vækstiværksættere
Vækstiværksættere
Vækst-iværksætternes andel, i pct.
Regionens andel, i pct
Iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken og vækHovedstaden 14.440 291 2,0 35 sten i Syddanmark. er ofte Sjælland 5.081Nye virksomheder 89 1,8 mere innova11 Syddanmark 6.575 209 3,2 ny teknologi 25 tive, omstillingsdygtige og bedre til at udnytte Midtjylland 7.453 176 2,4 21 end etablerede virksomheder. Samtidig udfordrer de nye nordjylland 3.142 76 2,4 9 virksomheder de36.691 eksisterende Hele landet 841 virksomheder 2,3 på markedet 100 og styrker herved konkurrencen. Tabellen viser antal iværksættere og vækst-iværksættere i 2008, hvor stor en andel vækst-iværksættere udgør af iværksætterne,
samt regionernes andelsærligt af det samlede antal Det gælder devækst-iværksættere, iværksættere, der vokser så meget, der opstartede i 2003 og 2004, i hele landet og for de fem regioner. at de udvikler sig til såkaldte vækst-iværksættere. ” I Syddanmark bliverSyddanmark er her helt i front med en høj af de danske flestandel vækst-iværksættere vækst-iværksættere (figur 11). Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
1o Etableringsrater 2001-2008
11 Vækst-iværksættere fordelt på regioner
RSD
Vækst-iVærksættere fordelt på regioner
— andel nye virksomheder i pct af samtlige virksomheder
”
25% af alle vækstiværksættere er i Syddanmark
104
11% Hovedstaden
Etableringsrate
10%
Mediumvækst
88
Hele landet
Højvækst 70
Sjælland
9%
Midtjylland
187
Syddanmark
8%
43
121
Nordjylland
33
106
46
7%
6% 2001
Hovedstaden
2002
2003
2004
2005
2006
2007
Sjælland
højvækst Mellemvækst
2008
43 Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Figuren viser, hvor mange vækst-iværksættere der er i 2008, fordelt på hver af de fem regioner, og på Figuren viser antal vækst-iværksættere i 2008 Vækst-iværksættere defineres som nye hvor mange der er høj- eller mellemvækst-iværksættere.
virksomheder, der har mindst 5 ansatte 2 år efter etableringen og en gennemsnitlig årlig Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
Kilde: Danmarks Statistik
vækst på mere end 10 (mellemvækst) hhv. 20 pct. (højvækst) årligt de efterfølgende 3 år. Side 4
|
Syddanmark I TAL
Kilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
Vækstiværksætteri 2011d.indd 4
5. Innovation
E16_Nye virksomheders etableringsrate 2001‐2008 290811.xlsx
Virksomhedernes evne til at udvikle nye produkter, processer, markedsføringsmetoder, organisationsformer mv. har stor betydning for regionens konkurrenceevne.
07-07-2011 14:58:17
12 Andel Innovative Virksomheder 2009 — fordelt på innovationstype Produkt og/eller proces
Organisation og/eller markedsføring
40 35 30 25
procent
De regionale opgørelser af innovationsgraden er behæftet med forholdsvis stor usikkerhed, men viser umiddelbart, at innovationsaktiviteten i Syddanmark følger gennemsnittet i de andre regioner (figur 12).
20 15
I Syddanmark er 32 procent inovative i relation til produkt- og procesudvikling, mens en lidt mindre andel er det omkring nyudvikling af deres organisation og inden for markedsføring.
10 5 0
Hele landet
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden
Sjælland
Kilde: Danmarks Statistik
Marts 2012
|
Side 5