Vækstredegørelse Et kig på Syddanmarks unge – nøglen til fremtidens vækst
gennem unges fortællinger
PÅ KANTEN AF FREMTIDEN
16 unge syddanskere 16 forskellige steder i livet Det er den generation, der skal forme fremtiden. Hvad drømmer de om? Hvad er det gode liv, når man står foran hele paletten af muligheder? Få nogle af svarene, når vi portrætterer 16 unge syddanskere.
"Nååe, hvad skal du så være, når du bliver stor?"
S. 03
Blomsten af Syddanmarks ungdom Må vi præsentere: Den generation, der skal løfte arven og føre os sikkert videre i en globalisereret verden. 158.749 borgere i Syddanmark er mellem 15 og 25 år. Det er den generation, der stadig er i færd med at træffe valg, der får betydning for hele området. Muligheder er der nok af – men hvad er det, der får de unge til at træffe deres valg om uddannelse, bopæl og job? Det vil vi vældig gerne vide i Region Syddanmark. Vi kan trække masser af tal, analysere dem, lave grafer og modeller for, hvordan fremtiden former sig: Der er for mange, der aldrig får en uddannelse, og der er for få højtuddannede, der bosætter sig i regionen. Men vi mangler en meget væsentlig ting: At høre fra de unge selv, hvilke tanker de gør sig, når de skifter adresse eller starter på en uddannelse. Derfor gik vi på jagt for at finde unge mennesker forskellige steder i livet. De fortalte om deres overvejelser og valg. 16 unge er med. Og undervejs møder du også andre unge – hjemme i stuen, i kantinen på skolen, i kollegiekøkkenet, i pølsevognen og på cafe. Samtidig har vi haft 429 unge i Syddanmark i røret til en snak om drømme, muligheder og tilknytning til regionen. Undersøgelsen kalder vi "Ung i Syd". Resultaterne af begge dele præsenterer vi her. Krydret med nogle af de tal og fakta, som vi havde i forvejen. Noget af det har vi ikke plads til i dette magasin – men det deler vi ud af på vores hjemmeside. God læselyst! Vi håber, I også bliver klogere på, hvad de unge vil. Ellers kan vi jo ikke klæde dem på til at bære fremtidens vækst.
Udgivelse: Region Syddanmark, Strategi & Analyse, Damhaven 12, 7100 Vejle Ansvarshavende redaktør: Rune Stig Mortensen Redaktion: Jeanette Suell, Jesper Tranbjerg Graversen og Julie Vesterby Tekst: Per Gregersen Design & produktion: Mediegruppen as Foto: Lasse Hyldager Oplag: 12.000 stk. ISBN: 978-87-92217-11-0 De medvirkende i dette magasin er udvalgt, så vi kommer hele vejen rundt – både geografisk og aldersmæssigt. De 16 portrætterede har alle sagt ja til at medvirke på forhånd. De andre mødte vi tilfældigt på vores vej. "Ung i Syd" er gennemført for Region Syddanmark af Teknologisk Institut i samarbejde med Jysk Analyse. I alt 429 unge i alderen 15-26 år er interviewet i oktober-november 2010.
Følg skiltene: De 16 unge har alle fået samme spørgsmål: Hvad drømmer du om? Se de meget forskellige svar på de skilte, der optræder i hvert portræt.
S. 04
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Jo flere ideer, jo bedre!
Adam Holst Hoffbeck, 2.g, Haderslev Gymnasium, 17 år – Jeg bruger min bror meget som sparring – selvom vi har vidt forskellige uddannelser. Det er ham, jeg taler mest og bedst med, for vi minder faktisk meget om hinanden. Mine forældre taler jeg da også med, men det var nok mere dengang, jeg var lidt i tvivl efter 9. klasse. Den ene havde prøvet handelsskolen, den anden gymnasiet, så vi kunne tale om begge dele – men det var min egen beslutning i den sidste ende. Det bliver det også næste gang. – Jeg snakker både med min bror og med vennerne om at rejse ud og opleve noget. Jeg ved endnu ikke hvor, men der er jo også et stykke tid, til jeg er færdig på gymnasiet. Senere skal jeg måske læse til børnepsykolog eller noget kreativt, hvor jeg kan være en slags opfinder. Måske i Århus, for det virker som en rigtig god by, når man er interesseret i kunst og musik. Der kunne jeg godt tænke mig at bo.
René Hoffbeck, erhvervsrådgiver, 44 år
Lone Hoffbeck, sygeplejerske, 50 år
– Adam skal gøre det, han drømmer om. Vi andre var nok mere praktiske i vores overvejelser, hvor han har langt flere muligheder. Verden er simpelthen blevet mindre, og det synes jeg bestemt, at han skal udnytte. Har han en drøm om at blive en Ole Opfinder, skal han prøve det af, mens han er ung, for jo ældre han bliver, jo sværere vil det være at komme i gang. Og han kan tidligt nok få sig etableret – det er nu og i de kommende år, han kan gøre det. – Det afgørende er, at han gør noget, han er glad for, for ellers bliver det aldrig rigtig godt. Jeg kunne godt se ham som en slags ingeniør, hvor han kan bruge sin kreativitet og sine evner for matematik og fysik. Men det er helt op til ham selv.
– Vi støtter Adam i, at han skal gøre det, han bedst kan tænke sig – ligegyldigt hvad det er. I dag kan det meste jo lade sig gøre, enten herhjemme eller i udlandet. Den næste uddannelse behøver jo ikke nødvendigvis være i Danmark. Vi har selv rejst og arbejdet i udlandet, bl.a. i Grønland, og jeg kan sagtens forstå, at han har lyst til at prøve verden lidt af. Det er helt fint for mig. – Jeg tror på, at han nok skal komme i gang med en videregående uddannelse på et tidspunkt. Formentlig noget kreativt, hvor han kan være med til at sætte nye ting i gang – det, tror jeg, ville passe godt til ham. Men for min skyld behøver han ikke gå i gang lige med det samme. Det haster ikke.
S. 05
os H
– Adam og mig taler meget om, at vi skal ud og opleve noget. F.eks. snakker vi om, at det kunne være fedt at rejse jorden rundt på motorcykel. Jeg er halvandet år ældre, så jeg kunne ta’ turen først, og så kunne Adam overtage motorcyklen, når jeg kom hjem. Men indtil nu er det mest snak. – Vi taler ikke om, hvad vi skal blive og hvilken titel, vi ender med at få – mere om hvilke muligheder, livet byder på. For mig at se har Adam en masse åbne døre foran sig, og det haster ikke med at lukke dem. Om fem år er han sikkert i gang med at læse i Århus eller København; et eller andet, hvor han kan bruge sine kreative evner – for dem har han mange af! Jeg synes bare, han skal blive ved med at prøve mulighederne af. Jo flere ideer, jo bedre.
Lykke Holst Hoffbeck, 14 år, 8. kl. på Favrdalskolen – Det er ikke så meget, Adam og jeg taler om uddannelse. Jeg tænker endnu ikke så meget på, hvad jeg skal, når jeg er færdig med 9. klasse. Det bliver enten gymnasiet eller handelsskolen, hvis jeg da ikke vælger at tage 10. klasse på en efterskole. Det er der nogle af mine veninder, der skal, og det lyder spændende. På længere sigt drømmer jeg lige nu om at blive psykolog og arbejde med børn, men der kan jo ske så meget inden da. – I sidste ende er det klart mig selv, der træffer beslutningen, men jeg vil helt sikkert tage min familie med på råd. Nok mest mine forældre, tror jeg. Og så snakker vi også en del om fremtiden og uddannelse på skolen allerede, selvom der er halvandet år til, at vi er færdige med folkeskolen. Nogle af de andre taler nu mere om det, end jeg gør – for mig fylder det ikke helt så meget. Endnu.
k ec offb H ev l en rs ili e m ad fa i H
Lau Holst Hoffbeck, tømrerlærling, 19 år
Har du talt med dit barn om uddannelse? Der er markant forskel på, om unge taler med deres forældre om valg af uddannelse, alt efter hvilken del af Syddanmark de bor i. I Odense er det tilsyneladende en helt almindelig diskussion over spisebordet, mens det ikke er det, der bliver talt mest om i Sønderjylland.
Læs mere om, hvor i regionen børnene taler med deres forældre om uddannelse i vores undersøgelse "Ung i Syd". Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, så se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/ung
S. 06
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Der bliver brugt meget tid på musik for Tim Skovby Granbjerg, der også er med i et band. Location: Øvelokalet på Aabenraa Ungdomsskole.
Tim ser masser af åbne døre At være ung i Rødekro er trygt og sikkert – men ikke nok i længden
S. 07
Tim Skovby Granberg aner ikke præcis,
Hvad og hvor ”noget andet” præcist er,
hvor livet vil føre ham hen. Det passer
ved han altså ikke endnu. Men verden er
ham faktisk fint. For den 16-årige elev i
fuld af muligheder, som Rødekro ikke har.
9.d på Rødekro Skole ser lige nu verden
– Mine ambitioner er nok lidt uklare,
som en masse åbne døre – og om han
ud over at få et fedt job. I første omgang
ender som ingeniør, musiker, filminstruk-
overvejer jeg at læse på universitetet
tør eller noget helt fjerde, er alt for tidligt
i København, også fordi min far bor på
at sige.
Sjælland – og selvom jeg har god kontakt
Det eneste, han er ret sikker på, er at
til ham, har min lillesøster og jeg selvføl-
folkeskolen efter sommerferien skal skif-
gelig ikke set så meget til ham i hverda-
tes ud med gymnasiet i form af Aabenraa
gen, siden vi flyttede herover fra Sjælland
Statsskole.
for knap 10 år siden. Derfor kunne jeg
– Gymnasiet er et godt sted at prøve at finde sine grænser. For mig vil det være det rigtige sted de næste år, er han sikker på.
godt tænke mig at bo lidt tættere på ham i nogle år, siger Tim. Han er bestemt ikke skræmt ved tanken om en længere uddannelse, ”for
SKOLEN ER SOM EN FAMILIE
jeg har altid godt kunnet li’ at lære noget”.
Det er nu ikke fordi, han tæller længsels-
Men så er der jo den rigtige drøm, som
fuldt ned til at forlade den skole, hvor han
ikke nødvendigvis har meget med univer-
har gået på overbygningen i halvandet år.
sitetet at gøre: Musikken.
– Jeg går på en rigtig god skole med gode lærere, du altid kan snakke med,
AT LEVE AF SIN GUITAR
hvis der er problemer. De skal nok støtte
Tim lægger ikke skjul på, at han håber
og bakke op. Det lyder måske mærkeligt,
at kunne gøre sin musik og sin guitar til
men det er næsten som en familie. Og
en levevej. To gange har han været til
så er der masser af fed energi på skolen,
optagelsesprøve til DR’s talent-show –
siger Tim Granberg.
foreløbig uden held. Det får ham ikke til at
Han giver sit liv og sin hjemby ”10 på en 10-skala – i hvert fald lige nu”. Her
opgive. Tværtimod. – Jeg skriver sange selv og laver også
er trygt og sikkert, her er venskaber og
musikvideoer med det optage- og mixer-
fællesskab, her er halballer i Hjordkær. Og
udstyr, jeg har derhjemme. Lige nu har
så betyder det mindre, at han skal ta’ sin
jeg ca. 40 film liggende på YouTube; enten
scooter de 10 km ind til Aabenraa for at
med mine egne sange eller hvor jeg spiller
komme i taekwondo-klubben, hvor næste
andres sange. Det kan være alt fra Beatles
trin hedder blåt bælte.
til Metallica, fortæller Tim, der hellere end
– Det fede ved taekwondo er, at du
gerne vil leve af sin musik. Bare ikke for
skal bruge både hovedet og kroppen. Der
enhver pris, for det skal først og fremmest
er en masse øvelser og teknik, og samtidig
være sjovt.
ligger der både et pensum og nogle
– Jeg har ikke lyst til f.eks. at gå på
værdier bag. Det kan jeg godt li’, siger
konservatoriet og ende med at undervise
skoleeleven fra stationsbyen.
små børn i at spille guitar. Lige nu er musikken min hobby, men bliver det for
Tim har sin egen YouTube-kanal, hvor han viser sine musikvideoer. Se musikvideoen ”The Death”. Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, kan dette link bruges: kortlink.dk/8n5z
TILBAGE? JA, HVORFOR IKKE?
meget et levebrød, er jeg bange for, at det
Tim har boet i Rødekro siden børnehave-
sjove forsvinder. Omvendt vil jeg ikke ha’
klassen, og den lille by med godt 6000
noget imod at kunne leve af at synge,
indbyggere er et godt sted at vokse op.
spille eller producere selv. Det ku’ være
– Jeg kunne sagtens forestille mig, at
rigtig fedt. Men lige nu aner jeg reelt ikke,
jeg en dag vender tilbage her til området.
hvor jeg er om 10 år – eller hvad jeg laver.
Men efter gymnasiet tror jeg til gengæld
Og det gør faktisk ikke noget.
også, at jeg skal ud og prøve noget andet, siger Tim.
S. 08
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
S. 09
Sarah vil væk fra vestkysten - men afviser ikke at vende tilbage på et tidspunkt
Siden august har Sarah Rysgaard Jensen gået på efterskole i Lunderskov. Næste stop er gymnasiet. Location: Sarahs værelse på efterskolen.
Der er dejligt i Esbjerg. Alligevel har
skeligt bidrager til at sende en mere
type uddannelse hun ender med at
16-årige Sarah Rysgaard Jensen ikke
ansvarsfuld og selvstændig Sarah
gå efter.
fortrudt, at hun i sommer valgte at
på gymnasiet til sommer. Dét valg
vinke farvel til hjembyen og tage sin
er hun reelt ikke i tvivl om, og lige så
centrere mig om min studentereksa-
10. klasse på efterskolen i Lunder-
meget hun nyder at være en del af
men – og så må vi se. Jeg har lige nu
skov.
efterskole-miljøet, lige så godt bliver
en idé om måske at blive jordemoder,
det at komme tilbage til vestkysten.
men det kan nå at ændre sig mange
Og det var ikke tilfældigt, at det netop var skolen i Lunderskov, der
– Fra sommerferien vil jeg kon-
gange. Det vigtigste er, at det bliver LONDON LYDER LÆKKERT
et job med mennesker og ikke noget,
– Der har jeg venner og familie, og
hvor jeg skal rode rundt i papirbun-
”menneske-linjen” og ”teknik-linjen”
det betyder meget. Esbjerg er stadig
ker hver eneste dag.
i 10. klasse, og jeg er ikke i tvivl om,
min hjemby. Men jeg tror ikke, at jeg
at jeg skal arbejde med mennesker
bor der om fem år. I hvert fald skal
i fremtiden. Samtidig er det hele
jeg ha’ mig et sabbatår bagefter og så
projektorienteret, nogle gange på
vil jeg gerne ud at rejse, siger Sarah,
er et fint sted at bo. Men jeg skal
tværs af de to linjer – så alt i alt har
der drømmer om at bruge London
først ud og prøve noget andet.
det været virkelig fedt, siger Sarah.
som base for den uddannelse, der
blev valgt. – Her vælger man mellem
For hende er efterskoleåret ikke afslapning, men et år der menne-
venter et sted i horisonten. Lige nu aner hun ikke, hvilken
– Kunne du se dig selv bo i Esbjerg om 10 år? – Ja, det vil jeg da ikke afvise. Det
S. 010
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Farvel til grundskolen – goddag til …? Folkeskolelærer, ingeniør, skuespiller, tømrer. Handelsskole, gymnasiet eller teknisk skole. Mulighederne er mange for de unge, der står på tærsklen til at træffe det valg, der vil få betydning for resten af deres liv. Folkeskoledagene synger på sidste vers, og for den unge mellem 15 og 17 år kan det være en overvældende fornemmelse at stå med retten til at forme sit eget liv. Mange tanker farer gennem deres hoveder: Skal jeg flytte hjemmefra? Vil jeg overhovedet i gang med en ungdomsuddannelse nu? Skal jeg arbejde i et års tid, til jeg finder ud af, hvad jeg virkelig vil? Alle overvejelser ender med et valg, der kan være helt bevidst eller aldeles ubevidst. Disse valg er interessante at få et billede af, fordi de viser, hvor Syddanmark er på vej hen. Hvad er udfordringerne for politikere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner? Hvor skal der handles, og hvor er der plads til et klap på skulderen? Det giver vi et bud på her. Fokus er på de unge i Syddanmark mellem 15 og 17 år, der er på vej ud af grundskolen.
”Det er et spørgsmål om at få den uddannelse, jeg vil have, hvor den er bedst. England er et godt bud, og i Danmark skal det nok være i København.” Kristian Leth, 16 år
Målsætning kan næppe nås Både på nationalt og regionalt plan er målsætningen, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015. I Syddanmark er vejen til at nå den målsætning lang, da kun 84 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Esbjerg Kommune ligger i top, og i den anden ende halter især Fredericia, Middelfart, Nordfyn, Kerteminde, Ærø og Langeland bagud. Her får hver fjerde af en årgang ikke en ungdomsuddannelse. Der kan være flere årsager til, at målsætningen næppe nås inden 2015: ›
De unge er ikke blevet forberedt nok i grundskolen til videre uddannelse
›
Vejledningen i forbindelse med overgangen har ikke
16% af en årgang i Syddanmark kan ikke skrive en ungdomsuddannelse på deres CV.
været god nok ›
Der er for langt til nærmeste uddannelsessted
›
Det kan være for fristende at få sig et job og tjene lidt penge på kort sigt
›
Der har ikke været nok støtte fra hjemmet/omgivelserne
›
Uddannelsesmiljøet i ungdomsuddannelserne har ikke været godt nok.
31%
48%
af en syddansk årgang gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. Med erhvervsfaglig forstås en SOSU, merkantil eller teknisk uddannelse.
af en årgang i regionen gennemfører en videregående uddannelse. Den nationale målsætning er 50 %.
S. 011
Pigerne overhaler drengene
24%
17%
Cirklen til højre viser, hvordan de unge, der forlod 9. klasse i 2009, formentlig vil komme igennem uddannelsessystemet frem til år 2034. Overordnet set er der stor forskel på, hvad pigerne
41%
55%
og drengene i Syddanmark vælger at bruge tiden efter
27%
grundskolen på. Som cirklen viser, får 24 % af drengene aldrig en erhvervskompetencegivende uddannelse. Pigerne er tilsyneladende mere ambitiøse, idet kun 18 % ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. For på de videregående uddannelser viser pigerne vejen frem
PIGER DRENGE
- 55 % af dem får en videregående uddannelse. Desværre får pigerne ikke følgeskab af helt så mange drenge, da kun 41 % af dem gennemfører.
35%
Den nationale målsætning er, at 50 % af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse - et mål,
Ufaglærte mv Erhvervsfaglig uddannelse
der ikke nås af drengene.
Videregående uddannelse
Datakilde: Undervisningsministeriets profilmodel 2009
”Lige nu aner jeg reelt ikke, hvor jeg er om ti år – eller hvad jeg laver. Men det gør faktisk ikke noget.” Tim Skovby Granberg, 16 år
”Esbjerg er stadig min hjemby, men jeg tror ikke, jeg bor der om fem år.” Sarah Rysgaard Jensen, 16 år
De unge vil have god infrastruktur Gode job, mange uddannelsesmuligheder og en god infrastruktur. Det er det, de unge mellem 15-17 år vil have ifølge undersøgelsen "Ung i Syd". De unge blev bedt om at lægge vægt på forskellige ting i forhold til, hvad de ønsker sig i nærområdet, hvis de skulle flytte inden for et års tid. Svarene er interessante at se på, fordi de viser, hvor regionen har en udfordring i forhold til at holde på de unge og sikre sig, at de bliver i regionen, uddanner sig og efterfølgende får et arbejde her. Opdeler man ønskerne mellem drenge og piger, er der en smule forskel. Drengene lægger ekstra vægt på et godt job, nye mennesker og god infrastruktur, hvor pigerne gerne vil bo i nærheden af mange uddannelser, god infrastruktur og muligheden for at bo billigt.
Læs mere om, hvad de unge vil have. Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, så se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/ung
S. 012
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Kristian er klar til at komme videre – Min bopæl vil afhænge af, hvor jeg kan finde et fedt job
Kristian Leth, 16, har allerede taget de første store
og i Danmark skal det nok være i København, fastslår
skridt ud af fødebyen Jelling.
Kristian.
– Jeg ser da de gamle venner, når jeg er hjemme, men Lunderskov er min hjemby nu. Mine bånd til skolen er
JYLLAND KAN IKKE UDELUKKES
stærkere, siger han.
Jelling har været en tryg base indtil nu, men at holde
Kristian valgte Lunderskov Efterskoles 10. klasse på
LAN-party med vennerne er ikke nok i længden. Og skal
anbefaling fra en kammerat, der gik der i fjor. Her kan
han læse videre i byen, er seminariet den eneste reelle
han få lov at lege med sceneteknik, strøm og programme-
mulighed.
ring, alt det han lyster. Og opholdet på skolen har allerede sporet ham ind på, hvad fremtiden skal rumme: Dataprogrammering. – Det bliver en uddannelse både her i Danmark og
– Og det er ikke den vej, jeg skal gå, lyder det tørt fra den 16-årige. Når engang uddannelsen er slut, aner Kristian i dag ikke, hvor han vil bosætte sig. Det kommer ikke mindst
forhåbentlig også i udlandet – og der kan sagtens gå over
an på, hvor han kan få et fedt job – og her er mulighe-
10 år, inden jeg er færdig, konstaterer Kristian.
derne i f.eks. København eller udlandet langt større end
Han er helt på det rene med, at uddannelsen med tiden vil flytte ham langt væk fra lokalområdet. – Det er også et spørgsmål om at få uddannelsen, hvor den er bedst. England kunne være et godt bud undervejs,
på hjemegnen, mener han. – Det må tiden vise. Jeg kan bestemt godt li’ Jylland, men derfor er det ikke sikkert, at jeg kommer til at bo her, siger den 16-årige efterskoleelev.
Når der spilles teater på efterskolen, finder man som regel Kristian Leth bag – eller over – scenen. Location: Scenen på Lunderskov Efterskole.
S. 013
S. 014
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
v
Nærheden betyder meget for Sijana Novalic, når hun skal vælge sin uddannelse. Location: Stuen hjemme hos mor og far.
S. 015
Sijana vil gerne slå rod 16-årig står i et vadested: Gymnasiet eller HF efter sommerferien? At blive tandplejer – og så helst ikke flytte for langt
10. klasse, ”så jeg kunne blive mere moden”. Hun har
væk fra Middelfart.
ikke fortrudt, at hun lyttede. Det er sjovt og lærerigt at
Sådan lyder, i korte træk, drømmen lige nu for
gå på Lillebæltskolens 10. årgang, karaktererne er blevet
16-årige Sijana Novalic fra Middelfart. Men hun indrøm-
bedre, og hun er blevet en tand mere omhyggelig med
mer uden at tøve, at hun lige nu er i tvivl om, hvilken
lektierne - men tiden i 10. klasse har indtil nu ikke bragt
retning livet skal tage, når hun til sommer er færdig med
nogen afklaring på, hvad der skal ske efter sommerfe-
10. klasse.
rien.
– Mine forældre mener, at jeg skal gå efter at blive
– Enten bliver det gymnasiet eller også bliver det HF.
tandlæge. Jeg tænker mere på tandplejer – også fordi jeg
Begge dele kan jeg ta’ her i Middelfart, og det er vigtigt
hellere vil overraske mig selv positivt undervejs end at
for mig. Og skal jeg være tandplejer, kan det ske i Kolding.
satse for meget og så blive skuffet. Og frem for alt skal det jo føles rigtigt, siger hun ærligt.
UDDANNELSE – JA TAK! Sijanas baggrund ligner ikke mange andres. Hendes for-
KØBENHAVN? HVORFOR DOG DET?
ældre flygtede til Danmark fra Montenegro, da hun var
Sijana stortrives med at være ung i Middelfart, selvom
lille, og Sijana selv har ikke tal på de asylcentre, hun har
der naturligvis ikke er de samme tilbud her som i større
boet på. Indtil familien for en håndfuld år siden omsider
byer.
fik base i Middelfart.
– Jeg føler mig virkelig hjemme her. Jeg har gode ven-
– Vi lærte da lidt dansk på centrene, men ikke ret
ner, og der er en smuk natur omkring os. Her er trygt,
meget. Det var lige så meget noget med at tegne, klippe
og jeg kan ikke se mig selv bo i f.eks. København, lyder
og klistre. Jeg startede reelt først i dansk folkeskole i 6.
Sijanas sammenfatning.
klasse og fik nogle fag, jeg aldrig havde hørt om. Det var
Efter skoletid sidder hun ved kassen i den lokale
dejligt at komme i en rigtig skole, og jeg er slet ikke
KIWI, men selvom det er sjovt at tjene sine egne penge
færdig med at uddanne mig. Men det er især dejligt, at vi
og møde mennesker hver dag, er hun alligevel overbevist
nu har boet det samme sted i mange år – og jeg har ikke
om, at det ikke er dén vej, karrieren skal køre.
travlt med at komme væk herfra. Slet ikke.
Det var hendes lærer, der overbeviste hende om at tage
S. 016
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Gider ikke bruge tid på transport
Frederik Blom Milland, 19 år, Gislev
Rasmus Jørgensen, 19 år, Gislev
– Min bror havde gået her, og jeg ville gerne være mekaniker – og når nu skolen ligger 25 km væk, var det oplagt. Jeg overvejede i hvert fald ikke andre skoler, og efter grundforløbet fandt jeg en læreplads hos Shell i Ørbæk. – Jeg har rodet med motorer, siden jeg var 12-13 år, og min far er også automekaniker – så kom det lidt af sig selv. Det fede ved jobbet er, at hver enkelt model er en ny udfordring, og du har ikke to dage, der er ens. – Det passer mig fint at være her på Sydfyn. Man ved, hvor alting ligger, og jeg har mine kammerater tæt på. Det betyder meget. Jeg kunne ikke forestille mig at flytte til f.eks. Jylland. Jeg vil helst blive boende på Fyn.
– Skolen her lå tættest på mit hjem – det er rart ikke at skulle bruge en masse tid på transport. På en god dag tager det kun et kvarters tid at komme herned. Oprindelig vidste jeg ikke, hvad jeg skulle efter folkeskolen, men jeg er endt det rigtige sted. Det er fint at gå her, og vi har et godt hold. – Jeg overvejede også at blive tømrer, men er glad for, at jeg valgte mekaniker. Jeg fik en læreplads i min fars værksted, og jeg er færdig i slutningen af 2011. Så må vi se, hvad der så sker. – Jeg vil nok helst bo på Midtfyn, f.eks. omkring Ringe. Så har jeg kammeraterne og sammenholdet tæt på. Hvis jeg skulle flytte til Jylland, skulle det være, fordi man bedre kan køre motocross derovre. Ellers ikke.
S. 017
d en Sv – Jeg gad simpelthen ikke 10. klasse. Jeg tog 8. og 9. på en special-efterskole i Kragelund tæt på Vejle, og det var simpelthen superfedt. Det gav mig en hel masse – men jeg kunne mærke, at jeg i hvert fald ikke skulle tilbage til folkeskolen. – Det er dejligt, at vi ikke har så mange boglige fag her, og jeg trives med at være her. Jeg kendte ikke så mange af de andre fra starten, men det er kommet efterhånden, og man kender jo Svendborg by i forvejen. Byen bruger vi, når vi har fri. Det er fint, at skolen er så tæt på, hvor jeg bor, men på længere sigt vil jeg ikke have noget imod at flytte væk for at få en uddannelse. – Jeg aner ikke, hvad jeg laver om fem år. Jeg tror ikke ligefrem, jeg skal være håndværker. Måske skulle man blive pædagog – det virker som et ret fedt job.
e ol sk vs er hv
– Jeg valgte erhvervsskolen i samråd med mine forældre – og fordi en kammerat havde gået her. Valget var ikke ret svært. Jeg er rigtig glad for at gå her; især på førsteåret hvor vi får lov til at snuse til mange forskellige ting. Det er i hvert fald noget helt andet og mere spændende end folkeskolen – og 10. klasse, nej, det lød simpelthen for kedeligt. – Jeg tog 9. klasse på en efterskole ved Thyborøn. Det var faktisk rigtig fedt og med et godt sammenhold, og jeg ville ikke have noget imod at tage et eller andet sted hen for at få den rigtige uddannelse. Jeg ved bare ikke hvor. Og lige nu er det fedt at have alle vennerne tæt på. – Jeg ved ikke endnu, hvad jeg ender med at blive. Måske smed eller tømrer – eller Falck-redder.
Er
Mikkel Brask, 16 år, Hesselager
rg bo
Malte Jacobsen, 16 år, Hesselager
Uddannelse tæt på Det er især drenge, der vælger en uddannelse, der ligger på hjemegnen. Så slipper de for at flytte for langt hjemmefra. De kan så se, at de jævnaldrende piger forlader egnen for at få en uddannelse – og en del af dem vender ikke hjem igen.
Læs mere om tendensen i vores undersøgelse af syddanske unges valg og drømme. Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, så se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/ung
S. 018
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
AnneKirstine står i et vadested Mulighederne er – næsten - for mange efter sommerens studentereksamen Det er ikke muligheder, 18-årige Anne-Kirstine
også sagtens ende med f.eks. kunsthistorie eller
Vad Knudsen mangler. Det er beslutninger.
antropologi, siger Anne-Kirstine.
Gymnasieeleven fra Erritsø stortrives med tilværelsen på Fredericia Gymnasium, men glæder
VERDEN RUNDT – ELLER KUN HALVVEJS
sig også til at få huen på hovedet til sommer. Og
Uanset hvad beslutningen bliver, står to ting dog
så kommer det spørgsmål, som hun hører oftest i
klart: Hun skal have et sabbatår til at rejse ud, må-
denne tid: – Hvad skal du så lave?
ske endda to – og det efterfølgende studieliv skal
– Ja, folk spørger jo hele tiden. Jeg er nok ikke i tvivl om, at jeg på et tidspunkt skal læse videre, men spørgsmålet er bare hvad. I øjeblikket svarer
være i København. Til gengæld er hun i tvivl om sit rejsemål, når engang opsparingen tillader det.
jeg litteraturvidenskab, når folk spørger – både
– Der er så mange muligheder. Nødhjælpsar-
for i det hele taget at sige noget, men også fordi
bejde i Afrika. Israel. Indien. Sydamerika… Jeg taler
det faktisk lyder vildt spændende. Men det kunne
med flere veninder om flere muligheder. Og måske
Studielivet skal leves i København, når AnneKirstine Vad Knudsen har nydt sine sabbatår. Location: Fællesgangen i bofællesskabet Solfang.
S. 019
kunne det også være fedt at rejse lidt rundt alene og få fred til at tænke mine egne tanker. Jeg ved det simpelthen ikke endnu. NEJ TIL AT STARTE I BLINDE Anne-Kirstine griner selv lidt af sine mange muligheder og den tvivl, der følger med. Til gengæld var hun reelt aldrig i tvivl, da hun skulle forlade folkeskolen: Det skulle være gymnasiet. – Der er spændende fag som historie, samfundsfag og dansk – altså hele den almene dannelse. At du via f.eks. samfundsfag faktisk kommer til bedre at forstå, hvad de taler om i nyhederne uden at blive hægtet af. Måske spiller det også ind, at min far er gymnasielærer. Men jeg har aldrig fortrudt mit valg, og jeg skal bestemt læse videre senere, for jeg er slet ikke træt af at studere. Jeg skal bare ha’ en tænkepause, for jeg vil ikke starte på et studium halvvejs i blinde bare for at starte, fastslår hun. Anne-Kirstine har i dag samfundsfag og engelsk på A-niveau samt bl.a. matematik på B-niveau ”for at holde nogle flere muligheder åbne”. VENDER NÆPPE TILBAGE Hovedstaden er det klare mål; bl.a. fordi flere af hendes veninder også skal derover og læse efter gymnasiet. – Jeg skal prøve et mere pulserende liv, hvor der er mere gang i kulturen end her. Kulturelt bor vi altså lidt i et hul, især når det gælder kunst. Selv Trapholt kan man blive lidt træt af, siger Anne-Kirstine, der forudser, at der skal et særligt job til for at trække hende tilbage til Erritsø-egnen. – Lige nu forestiller jeg mig at bo et sted på Sjælland, hvor der er luft og ikke langt til København, lyder hendes spådom. Skulle hun ende med at vende tilbage, må det meget gerne være til bofællesskabet Solfang på Toftegårdsvej, hvor hun er vokset op. Her er 20 lejligheder samlet under ét langt tag med fælles gågade i midten, og som barn har det været et paradis at vokse op i. – Det var som at være i børnehave hele tiden. Der var altid nogle på min alder, og to af mine gode veninder boede – og bor stadig - bare et par døre væk. Lige nøjagtig her kunne jeg godt finde på at flytte tilbage til. Ellers tror jeg ikke, at jeg vender tilbage.
S. 020
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Mahmmoud vil selv bestemme REMA i Varde skal være springbrættet til egen butik Han kan blive boende tæt på familie og venner. Han
det. Den form for kontant afregning passer ham godt.
kan arbejde med handel og møde nye mennesker hver
Samtidig lægger Mahmmoud ikke skjul på, at han har
dag. Og han ser en chance for at indfri sine ambitioner.
ambitioner.
Det er i korte træk de tre væsentligste grunde til, at
– Om fem år håber jeg at åbne min egen REMA-butik.
18-årige Mahmmoud Awad 1. januar begyndte som
Jeg vil gerne være chef, for så er der ingen, der bestem-
butikselev hos REMA 1000 i hjembyen Varde.
mer over dig. Og det tør jeg godt sige højt.
Den lokale REMA-butik har været hans arbejdsplads, siden han som 14-årig fik en tjans som flaskedreng, og da han kom i 10. klasse, tilbød butikschefen ham en elev-
Butikken skal dog helst ligge enten i Varde eller i nærheden, for Mahmmoud vil gerne blive boende i området. – Jeg kan godt li’ byen; ja, jeg er faktisk lidt stolt af
plads. Mahmmoud sagde ja med det samme og brugte
Varde. Her er roligt og trygt og ikke de bandemiljøer, du
derpå halvandet år på HG-forløbet på Varde Handels-
f.eks. finder i København, så det er en god base – også når
skole, indtil han begyndte i butikken.
jeg engang selv skal ha’ familie og børn. Af og til mangler der måske lidt gnist i byen, som om der er for mange, der
HELST IKKE PÅ SKOLEBÆNKEN
ligger på sofaen, men det er et godt sted at bo og vokse
– Egentlig var det lidt tilfældigt, at jeg fik job lige nøjagtig
op, siger Mahmmoud.
i REMA i sin tid. Det var mit første job efter at have været
Han har ikke problemer med at få tiden til at gå i
avisbud. Men det er et rigtig godt sted at være – gode
byen, men kunne dog godt tænke sig en klub for de ca.
kolleger og en god chef, god moral og ingen surmuleri.
18-årige, hvor man kunne mødes, snakke og spille bord-
Og som ansat er der ordentlige forhold. Så jeg var faktisk
tennis o.l.
ikke i tvivl, da jeg fik tilbudet, siger Mahmmoud. Hans forældre så nok gerne, at han tog den tre-årige
– Men jeg kunne ikke bo i en storby. Der sejler jeg bare rundt, konstaterer han med et skævt smil.
HH-uddannelse, fordi den på længere sigt åbner flere døre. Men de bakker ham alligevel 100 % op, understreger han. – Jeg egner mig ikke til at sidde længe på skolebæn-
SALTVAND OG SKUMSPRØJT At han har glædet sig til pladsen som butikselev, betyder
ken, jeg skal ud og møde mennesker. Mange drømmer
dog ikke, at han ikke har overvejet at springe på en ud-
måske om at blive læge eller advokat, men det er slet ikke
dannelse, der ligger langt væk:
mig. At læse i syv år eller mere, inden du kommer i gang
– Skulle det være noget andet, har jeg faktisk tænkt på
STOLT AF SIN BY
bet skulle være rigtig godt. Men det var nok mest en sjov
Han er gået i gang med et job, hvor de daglige kunder er
tanke, og det kommer ikke på tale nu. Nu gælder det REMA,
Hver dag møder Mahmmoud Awad nye mennesker som butikselev i REMA – og det nyder han.
hans øverste chef. Er de tilfredse, kan han også være
og jeg kunne overhovedet ikke tænke mig andet.
Location: Frysedisken i REMA.
med at arbejde – nej tak.
Søfartsskolen i Svendborg. Der lærer du at være selvstændig, der er mange spændende oplevelser, og kammeratska-
S. 021
S. 022
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Opbrudsalderen Opbrudsalder. Så enkelt kan det siges for de unge i Syddanmark, der er mellem 18 og 20 år. De bryder op. Tilknytningen til deres egn, region og nærområde forsvinder så småt. Ungdomsuddannelsen er overstået, og det er på tide at se sig om efter det liv, man ønsker sig allermest. For de fleste betyder det starten på en uddannelse eller et job. Det er netop placeringen af ønskeuddannelsen eller drømmejobbet, der har betydning for, hvor de unge mellem 18 og 20 år vælger at bosætte sig. Tendensen for de unge, der bliver i regionen og springer ud på arbejdsmarkedet, er, at det især er familien, vennerne og kæresten, der trækker. Her har de det hele i nærheden, det er nemmere at blive, og vilkårene er kendte. Omvendt er det uden for regionen, hvor mulighederne, uddannelserne, udfordringerne, fagligheden og spændingen findes – sådan siger de unge selv. Her fortælles historien om opbrudsalderen, især om valgene og årsagerne til dem.
”Der sker ikke nok i Kolding. Jeg har veninder i København, som jeg tit besøger. Det er helt klart der, jeg skal over. Ikke engang en sød kæreste kunne holde mig her.” Anne Damgaard, 19 år
Afgang Afrejse Afsked Der sker meget for de 18-20-årige. Det er i den aldersgruppe, en af de helt store beslutninger tages: Skal jeg blive eller flytte? For størstedelen bliver svaret det sidste. Det viser grafikken med al tydelighed. Der er en nettofraflytning fra regionen på omkring 600 20-årige. Ikke på noget andet tidspunkt ses en større forskel mellem til- og fraflytninger til regionen.
”Jeg bliver ikke den første, der stikker af herfra. Jeg holder rigtig meget af min hjemegn. Den friske luft, grillture til Rømø med vennerne, familien tæt på, jagtturene, det hele." Lars Nielsen, 22 år
Tilflyttere Datakilde: Danmarks Statistik
Fraflyttere
Netto
S. 023
Unge kvinder drømmer sig væk
Storbyen trækker
Kvinderne drømmer sig væk fra regionen. Især, når de er mellem 18 og 20
De unge fortæller i undersøgelsen også om de uddan-
år. 46 % af kvinderne i denne aldersgruppe drømmer de om at bo i en by
nelser, som de mener, de må flytte for at få. Det er f.eks.
uden for regionen, og 8 % drømmer om at bo i udlandet.
multimediedesigner, optiker, bilingeniør eller en karriere
Ikke på noget andet tidspunkt er drømmen om at forlade Syddanmark
Hvorfor flytter de unge væk fra regionen? En af forklaringerne finder man i ”Ung i Syd”-undersøgelsen. Her angiver 51 %, at de er nødt til at flytte for at få deres drømmeuddannelse. De unges drømmeuddannelser spænder vidt fra pædagog, over journalist, til socialrådgiver og psykolog.
inden for Søværnet. Det viser sig dog, at en del af de ud-
større. De unge kvinder har travlt med at komme ud i verden og få en
dannelser faktisk findes i Syddanmark.
uddannelse.
Svaret på, hvorfor de unge flytter for at få en uddan-
Omvendt er det til gengæld for kvinderne mellem 24 og 26 år. Her drømmer 80 % om at blive boende i regionen. Der sker med andre ord noget i kvindernes prioriteringer, jo ældre de bliver.
nelse, er dermed måske snarere, at de hellere vil uddanne
Læs mere i undersøgelsen "Ung i Syd".
sig uden for regionen. Det angiver 10 % af dem da også.
Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, så se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/ung
Argumenterne for det valg er især, at der er flere muligheder og større udfordringer. Med andre ord: Storbyen trækker i de syddanske unge, og det samme gør muligheden for at uddanne sig netop der.
I hvilken by drømmer du om at bo? 24-26 år
80%
21-23 år
59%
17%
18-20 år
32%
46%
15-17 år
2 2
41%
En by i regionen
37%
En by i en anden region
5% 8% 4%
Udlandet
Datakilde: Ung i Syd.
54%
af de 18-20-årige kvinder drømmer om at bo uden for regionen. 37 % af mændene mellem 18-20 år har samme drøm.
15% 19%
Kan du få din ønskeuddannelse, hvor du bor?
14%
Ja
6%
18%
Ja, men skal pendle
30%
Ved ikke
Nej, må flytte Ved ikke
51% 13% Datakilde: Ung i Syd.
”Lige nu forestiller jeg mig at bo et sted på Sjælland, hvor der er luft og ikke langt til København.” Anne-Kirstine Vad Knudsen, 18 år
S. 024
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Mai vil ned under overfladen Man kan sagtens føle sig knyttet til Århus, selvom man er vokset op i Tønder
S. 025
Da Mai Løbner Andersen var 12 år, drømte hun om at
at færdes i, der er en svømmehal og et stort bibliotek, og
med udgangspunkt hos familie og venner i Frankrig eller
blive havbiolog. Om at fordybe sig i hajer og dykke ned i
naturen er flot og altid lige i nærheden. I tidens løb har
Sydafrika. Mulighederne er mange – Tønder er bare ikke
alt det ukendte under overfladen.
hun brugt både byens billedskole og musikskole flittigt,
blandt dem.
– Jeg elskede vand – at være i det og læse om alt det, der lever der, siger hun. Mai er nu blevet 18, går i 3.g på Tønder Gymna-
og hun er i dag frivillig i en lektiecafé under Ungdommens Røde Kors. Alligevel er hun ikke i tvivl om, at Århus er næste stop
– Det er da ikke utænkeligt, at jeg kommer tilbage i en periode f.eks. for at arbejde. Men på længere sigt vil jeg gerne uden for Danmarks grænser – både for at se noget
sium – og har stadig en drøm om at komme ned under
– og ikke kun på grund af uddannelsen. Hun føler sig så
andet, men også fordi der simpelthen er flere spændende
overfladen. Det er bare ikke livet i havet, der trækker helt
knyttet til byen, at København reelt ikke er på tale som
dyr.
så meget, men derimod et andet rovdyr, der fascinerer
studieby.
hende dybt: Ulve. – Dyr er meget mere ligetil end mennesker med vores
– Jeg har gode venner i Århus, jeg boede her som helt
UDKANT – DET ER IKKE HER
lille, og naturen omkring Århus er dejlig. Det er skønt med
Selvom hun snart vender ryggen til den by, hvor hun
psykologi og komplicerede følelsesliv. Det kunne være
løvskove så tæt på byen – man kan faktisk godt blive lidt
flyttede til som fem-årig, gør hun det uden at smække
fantastisk at komme f.eks. til Canada til de øde områ-
træt af nåletræer og lyng, siger hun.
med døren.
UDLANDET KALDER
meget for de unge. Der er ikke mange job, med mindre
der og bruge lang tid på at følge og forske i vilde ulves adfærd, siger hun.
– Tønder er et godt sted at vokse op, men der sker ikke I oktober brugte Mai en uge som ”brobygger-studerende”
man vil lave æggebakker og sko. Men jeg kan ikke li’, hvis
KNYTTET TIL ÅRHUS
på biologi i Århus, og selvom det inkluderede at vade
folk taler nedsættende om Tønder-kanten og kalder os
Vejen fra Tønder til ødemarken går over Århus. Første
rundt i lystbådehavnens efterårskolde vand, er hun ikke
”dumme bønder”. Jeg kan heller ikke ta’ udtrykket
mål er biologi-studiet, som gerne skal føre videre til den
kommet i tvivl: Det skal være biologi, og det skal være i
”Udkants-Danmark”. Det er simpelthen så nedladende –
niche, der hedder etologi. Det er den gren af biologien,
Århus.
og ærlig talt: København ligger da også i udkanten af
hvor man studerer dyrs adfærd i forhold til hele deres levemiljø og ikke kun i forhold til andre dyr. Mai understreger gerne, at hun lige nu er glad for at bo i Tønder. Gymnasiet er tæt på hjemmet, byen er tryg
Endnu er hun usikker på, om universitetet skal være hjemmebanen allerede efter sommerferien – for før biolo-
Danmark. Faktisk er Tønder tættere på resten af Europa – man skal bare udnytte det.
gi-studiet kan blive hverdag, skal der læses en del fag op. Måske skal der også tjenes penge til en ”dannelsesrejse”
Fremtiden ligger i biologi og Århus. Det er Mai Løbner Andersen slet ikke i tvivl om. Location: I svømmehallen i Tønder.
S. 026
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Hvorfor er du flyttet om 2 år? I vores undersøgelse "Ung i Syd" har vi bedt de unge om at forholde sig til, hvad det er, de flytter for. Deres svar præsenterer vi her - de svar, der optræder flest gange, står med de største bogstaver. (166 svar) (wordle.net)
S. 027
S. 028
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Anne er klar til en rigtig storby 19-årig bor hjemme – og betaler selv for drømmeuddannelsen – Succes? Det er at få et fedt job – som du så
når jeg er faldet mere til ro, for jeg kan godt
også bli’r belønnet for.
li’ at bo på landet, siger Anne.
Anne Damgaard tøver ikke ret længe på spørgsmålet om, hvad hun drømmer om, og
TRYGHED I HJEMBYEN
hvad begrebet dækker over.
Hun bor fortsat hjemme hos forældrene i
I øjeblikket er den 19-årige kvinde fra
den lille by, hvor alle kender alle, hvor man
den lille by Gamst øst for Vejen arbejdsløs,
passer på hinanden, og hvor der løber rådyr
men to dage om ugen tager hun toget til
og ræve på markerne tæt på. Det giver en
Århus for at få den uddannelse, hun ønsker,
tryghed, der passer godt til Anne, om end
og som hun må betale 50.000 kr. for. Hos Art
hun gerne indrømmer, at adressen i øjeblik-
of Style i den jyske hovedstad er hun i gang
ket også hænger sammen med størrelsen på
med en et år lang uddannelse til makeup-
huslejen.
artist og hårstylist, og når hun er færdig til
Lige så stærke bånd hun har til den
sommer, er destinationen klar: København.
hjemlige landsby, lige så lidt føler hun sig
– Lige nu er jeg for meget af en storbypige til at blive boende her. Men jeg kan sagtens forestille mig at vende tilbage engang,
forbundet med Vejen seks km væk. – Børnehave og skole indtil 7. klasse, det var i Andst et par kilometer herfra. Der boede
S. 029
mine venner, og det gør de stadig. Der gik vi til gymnastik, håndbold og fodbold, og der føler jeg tilknytning. Det gør jeg ikke med Vejen, siger Anne, som efter 9. klasse kom på det lokale gymnasium. Her valgte hun at springe fra efter 2.g. Hun følte, at et par af lærerne hakkede på hende, ”og jeg blev aldrig en del af klassen”. – Da jeg farvede mit hår sort, fik jeg stemplet ”satanist”. Det er jeg altså ikke – langt fra, endda. Det handler om at prøve grænser af, og jeg har det godt med at se ud, som jeg gør, fastslår Anne. OM BAG FACADEN I dag føler hun sig trukket østpå til hovedstaden. – Der sker ikke nok i Kolding. Og jeg har veninder i København, som jeg besøger tit, bl.a. til koncerter. Det er helt klart dér, jeg skal over. Ikke engang en sød kæreste ku’ holde mig her. Hendes karriere-drømme er gået fra dyrlæge over arkitekt til ”noget inden for musikken” – men da hun droppede ud af gymnasiet i sommeren 2009, kom der hurtigt en mere konkret drøm. – Måske var det lidt dumt at hoppe fra så tæt på målet, men jeg havde det jo ikke godt. Og i starten var det en fed følelse af frihed ikke at skulle noget til hverdag. Men det holder jo ikke. Og så voksede lysten til at være med f.eks. i musikbranchen – ikke på scenen, men backstage. Jeg vil gerne være en af dem, der arbejder med de store navne bag facaden. Altså at gøre en helt almindelig person til noget helt unikt…det tænder mig. Altså, bare tanken om engang at komme tæt på Lady Gaga, siger Anne med et grin. JEG GØR DET RIGTIGE Hun arbejdede på et lager det meste af et år for at spare penge op til uddannelsen i Århus. S.U. er der nemlig ikke noget af. – Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg gør det rigtige, understreger Anne.
Der skulle spares op, før Anne Damgaard kunne gå i gang med drømmeuddannelsen. Location: Art of Style i Århus.
Men hvad så hvis drømmen om at blive makeup-artist og hårstylist glipper? Et kort øjeblik ser hun næsten forskrækket ud over spørgsmålet. Så griner hun: – Så kan jeg vel blive frisør. Men det har jeg ærlig talt ikke tænkt over før, for jeg tror på mig selv. Og folk i branchen skal nok finde ud af, at jeg er der.
S. 030
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
På kollegiet får du vennerne foræret
Katrine Bjørg Mortensen, 22 år, værelse 1234
Hedvig Spang-Hanssen, 20 år, værelse 1259
– I starten var jeg ikke så stor en del af livet her på gangen. Jeg har arbejde i Legoland i weekenderne, og jeg var også stadig en del hjemme i Fredericia. Det har ændret sig siden sommerferien, og nu nyder jeg bare at bo her, for jeg har lært de andre på gangen meget bedre at kende. – Valget stod mellem Århus og Odense – jeg valgte Odense, fordi jeg på det tidspunkt havde en kæreste i Nr. Åby. Og så var det heller ikke helt så langt væk fra mit hjem. Det betød faktisk også noget i hvert fald på det tidspunkt. – Jeg har altid vidst, at det var det naturvidenskabelige, der trak i mig. Da jeg så fik en rigtig dygtig biologi-lærer på HTX, som solgte faget rigtig godt, blev jeg overbevist. Odense er en fin by at være studerende i, og som biologi-studerende har jeg gratis adgang til Odense Zoo.
– Da jeg besluttede mig for at læse tysk, stod valget mellem Odense og Århus, og så var det relativt let at beslutte sig. Jeg kommer fra Assens, og min storesøster har boet her i byen i over 10 år – så via hende kendte jeg faktisk mange i byen i forvejen. – Jeg havde ikke lyst til at blive boende i Assens, selvom der ikke er voldsomt langt. Udover familien har jeg reelt ingen venner i byen, så der er faktisk ikke noget, der binder mig dernede. Og jeg har bestemt ingen planer om at vende tilbage. Det gider jeg ikke. – For mig har det været rigtig fint at flytte hjemmefra. Tidspunktet var rigtigt. Og kollegiet var det klart mest oplagte valg, selvom jeg kender andre i byen. Her får du groft sagt en ny vennekreds foræret, hvis bare du selv vælger at være en del af fællesskabet.
C H
S. 031
Ø e ns de
– Jeg valgte Odense, bl.a. fordi min bror læste herovre, og han talte godt om byen. Egentlig kommer jeg fra Vejen, og skulle jeg læse til pædagog i Kolding eller Esbjerg, skulle jeg bruge en masse tid på at pendle hver dag. Det havde jeg overhovedet ikke lyst til. – Odense er en dejlig by at være studerende i. Masser af tilbud til unge, uden at byen er stor og hektisk. Det passer mig godt. Og så er det billigt, sjovt og socialt godt at bo på kollegium. – Før jeg begyndte at læse, var jeg i militæret og havde forskelligt arbejde omkring Vejen. Det var fint nok, men jeg glæder mig til at blive færdig som pædagog. Jeg ved bare ikke, hvor i landet jeg vil søge arbejde – min familie bor lidt spredt, så det kommer an på mulighederne til den tid.
iO
– Det var kombinationen af spansk og økonomi, der trak mig til Odense – plus at jeg ikke havde lyst til at flytte til København. Jeg stammer fra Næstved-kanten og tænkte, at selvom København jo er fyldt op med jyder, var det vist ikke et sted for en bonderøv som mig! – Jeg havde ingen problemer med at flytte væk. Det vidste jeg i god tid inden min HHX-eksamen i sommer, at jeg ville. Min kæreste, der bor i Præstø, var godt nok ikke helt tilfreds med, at det blev Odense, men i forhold til Næstved er det jo ikke længere væk end hovedstaden, vel? – Da jeg først havde besluttet mig for Odense, var jeg heller ikke i tvivl om, at det skulle være på kollegium. Jeg kendte overhovedet ingen herovre, og jeg ville ikke risikere at komme til at kukkelure alene i en lejlighed. Her kan du være sammen med folk, når du vil, og lukke døren, når du hellere vil det. Det passer mig fint.
et gi le
Anders Thiim Hansen, 28 år, værelse 1258
l ko ds te rs
Kit Hovgård Jensen, 19 år, værelse 1235
Pigerne flytter for at få uddannelse Det er typisk pigerne, der først pakker pigeværelset sammen og bytter mors køkken ud med et på kollegium eller i egen lejlighed. Drengene bliver boende et par år mere, inden de er klar til at flytte.
Vores undersøgelse viser, hvilke overvejelser syddanske unge gør sig, når barndomshjemmet skal byttes ud. Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, så se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/ung
S. 032
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Lars elsker den sønderjyske luft Landmand skal han ikke være – men landbrug er alligevel en mulighed Lars Nielsen er inkarneret sønderjyde. Præcis så meget,
Da han var 12 år, holdt hans far op med at drive land-
neres med også at arbejde med mennesker i en form for
at det nok er det område, han ender med at tilbringe det
brug. Lars selv havde i årene derefter svært ved at se, at
beskyttet landbrugs-værksted – og gerne i Sønderjyl-
meste af sit liv i. Og alligevel ikke mere, end at han ikke
det var økonomisk muligt at blive landmand – og samtidig
land, funderer Lars, der uden for skoletiden har base i
vil udelukke at bosætte sig på Falster, på Sjælland eller
vidste han hjemmefra, at arbejdsbyrden var stor i forhold
Løgumkloster, hvor mange af vennerne også bor.
et helt tredje sted i kongeriget, hvis det er sådan, livet
til udbyttet.
arter sig. – Men jeg bliver nu ikke den første, der stikker af. Jeg holder rigtig meget af min hjemegn. Den friske luft, grillture til Rømø med vennerne, familien tæt på, jagt-
Han overvejede at blive tømrer og tog siden en HF, fordi det måske kunne give adgang til at læse biologi. Men i længden kunne han ikke undvære livet i stalden.
Han slår fast, at ”kontornusseri” ikke er noget for ham. Men bortset fra det er han åben for, hvad livet bringer. – Jeg er vist ikke den målrettede type, der bare suser igennem,konstaterer han tørt.
– Der er nogle, der ikke kan li’ lugten i en kostald. For 10 MÅNEDERS FORDYBELSE
turene… ja, det hele.
mig er det den bedste lugt i verden.
SELVSTÆNDIG? IKKE MIG!
ET BESKYTTET LANDBRUG
sterum fra studier og faste fremtidsplaner. Til sommer
Umiddelbart ser den 22-årige landmandssøn fra Bre-
Målet med landbrugsuddannelsen var oprindelig at blive
begynder han på et 10 måneder langt ophold på Luthersk
debro ud til at have en klar karriereplan. I hvert fald på
produktionsleder eller agrarøkonom. Det første kan give
Missionsforenings Højskole i Hillerød – det bliver en
papiret. Han er i gang med 2. hovedforløb på Gråsten
adgang til at arbejde med kvæg, som altid har været hjer-
periode, der skal bruges på fordybelse, refleksion og
Landbrugsskole – det svarer til at være tæt på målstre-
teblod for Lars. Det sidste kan åbne døre mange andre
perspektiv. Også når det gælder fremtiden.
gen i forhold til at blive selvstændig landmand og godt
steder end i landbruget.
Også derfor har Lars besluttet at give sig selv et pu-
halvvejs i forhold til at blive f.eks. agrarøkonom eller måske konsulent. Men selvstændig landmand skal han nu ikke være. Og
Men nu er han kommet i tvivl, fordi han kom til at tage nogle måneder til Falster for at arbejde.
– Jeg håber da, at jeg er meget klogere på mig selv og min fremtid, når jeg har været på højskole. Jeg glæder mig helt vildt til det, i hvert fald, for min tro betyder
– Jeg hjalp med at bygge en efterskole for unge med
meget for mig. Men jeg regner med at komme tilbage til
den erkendelse åbner faktisk for en masse overvejelser,
særlige behov – ADHD og den slags. Og det blev jeg lidt
Sønderjylland bagefter, selvom man jo aldrig kan vide.
der også er kommet bag på ham selv.
bidt af – altså at gøre en forskel for nogen, der har det
Byliv har jeg i hvert fald ikke noget større behov for. Jeg
svært. Så nu kan jeg ikke slippe tanken om måske at blive
plejer at sige, at København er en rigtig dejlig by – at
knokler evig og altid, der er store udsving til begge sider –
lærer eller pædagog, hvis bare det kunne forenes med et
besøge. Det er da fedt at være der, men jeg er også altid
og inde i mit hoved ville jeg være på arbejde, også når jeg
job f.eks. på en gård, hvor den slags unge kunne bo. Jeg
glad for at komme tilbage til Sønderjylland. Her kan jeg
har fri.
elsker jo at arbejde med dyr. Måske kunne det kombi-
virkelig trække vejret.
– Jeg vil ikke kunne holde til at være selvstændig. Man
S. 033
For Lars Nielsen er lugten i en kvægstald den bedste i verden. Location: Kvægstalden på landbrugsskolen i Gråsten.
S. 034
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Øst, vest – hjemme bedst
Søren Kildegaard, 30 år, Moderup pr. Søndersø
Michael Jensen, 35 år, Moderup pr. Søndersø
– Egentlig stammer jeg fra Holbæk-kanten og er faglært landmand fra landbrugsskolen i Roskilde. Men jeg kendte en masse mennesker på Nordfyn, og så valgte jeg at flytte herover for ca. syv år siden. Det har jeg bestemt ikke fortrudt, og jeg er faldet rigtig godt til. – Siden er jeg også blevet aut. kloakmester, og nu har jeg et lille entreprenør-firma. Som udgangspunkt er der kun mig selv i firmaet, og så hyrer jeg folk ind til at hjælpe, når behovet er der. Det fungerer for mig. – Arbejdsmæssigt dækker jeg hele Fyn, og med kun 20 km til Odense er der naturligvis også mange opgaver der. Og jeg skal ikke umiddelbart flytte nogen steder. Jeg har det rigtig fint, hvor jeg er.
– Jeg har altid boet omkring Søndersø og Bogense. Helst ude på landet, hvor der er luft, fred og ro og lidt højt til loftet. Familien er i nærheden, og de gamle kammerater… Det betyder meget. Og så får du noget mere for pengene, når du køber hus. – Jeg har da arbejdet f.eks. i Trekant-området, men jeg har aldrig seriøst overvejet at flytte væk. Det har jeg ikke lyst til. Jeg kan godt li’ at være tæt på de mennesker, der betyder noget. – Oprindelig er jeg faglært landmand fra Dalum Landbrugsskole, men det er ikke et fag, jeg skal ind i, som forholdene er lige nu. Her i vinter har jeg f.eks. arbejdet hos en kammerat, der også er entreprenør; bl.a. med at rydde sne og den slags. Det er et helt fint arbejde.
S. 035
– Jeg er født og opvokset her og har det godt. Jeg har søskende, der arbejder i Barcelona og i Tyskland, så det er bestemt ikke fordi, jeg ikke har overvejet at flytte f.eks. til udlandet. Især tanken om at flytte til Spanien har da trukket i mig. Men sådan er lodderne ikke faldet. – Som yngre, da jeg var nyudlært tømrer, drømte jeg om at tage til New Zealand eller Australien efter militæret. Jeg var også langt med at undersøge mulighederne, men der skulle en masse papirarbejde til først, så tingene trak ud - og så fik jeg et arbejde, jeg var glad for. Og så blev jeg i Odense. – Nu har jeg været selvstændig tømrer- og snedkermester i godt syv år. Det betyder selvfølgelig også, at det er sværere at bryde op, når du har en forretning kørende. Men jeg har det godt i Odense. Her er familie og venner, og jeg trives rigtig godt. Vi mangler jo ikke noget.
e ns de
– Det er godt at være fynbo, når man skal søge arbejde f.eks. i Jylland. Jeg var seks år hos LEGO, blev fra starten kaldt ”fynboen”, og havde det egentlig godt derovre. Jeg har også arbejdet i Grønland et år. Som fynbo er det generelt ikke svært at få job; jeg tror det har noget med vores facon at gøre. Vi går ind i folk sådan lidt med træsko på. – Odense er ”hjemme” for mig, sådan er det bare. Jeg kan ikke komme i tanke om andre steder, jeg hellere ville bo. Godt nok har jeg arbejdet andre steder, men Fyn er det rigtige sted for mig at være, også selvom jeg ikke har et job i øjeblikket. Her hører jeg til. – Jeg kunne sagtens drømme om at gøre noget helt andet – tage til USA og prøve lykken. Bare for at gøre det. Men børnene skal være større. Vi har tre, og den yngste er syv år, så det bliver ikke lige inden for de nærmeste år, at jeg forfølger den drøm. Men det ku’ være sjovt.
iO
Per Therkildsen, 43 år, Odense:
en ill gr ne av H
Per Langhoff, 45 år, Odense:
Fokus på ufaglærte Hidtil har det været nemt at få arbejde som ufaglært – men det bliver det ikke i fremtiden. Der skal et eksamensbevis på bordet, før der er ansættelse.
Læs mere om hvilke brancher, der især siger farvel til de ufaglærte de kommende år. Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, så se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/ung
S. 036
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
S. 037
Clark vil sidde for bordenden Som 19-årig blev han Danmarks Bedste Iværksætter – nu overvejer han udlandet Var det ikke for iværksætterlinjen på Esbjerg Handelssskole, var
64. Jeg var vel 10-11 år, da jeg fik min første pc – og det var virkelig
Clark Birkelund ikke blevet selvstændig allerede som 16-årig. Men
et særsyn dengang, husker han.
selvstændig, det var han uden tvivl blevet. Han kunne slet ikke forestille sig andet. – Jeg har svært ved at se mig selv som ansat i et firma. I givet
KUNNE SIDDE I AUSTRALIEN Det var via floorball-klubben, han for alvor kom ind i branchen.
fald skulle det i hvert fald være på et ret højt niveau, hvor jeg ville
Klubbens kasserer, der også var revisor, pudsede den teknikgale
ha’ indflydelse på strategien, siger han.
teenager på at udvikle et regnskabssystem – og så greb tingene
Han er den ene af to indehavere af it-firmaet EliteWeb i Es-
om sig. Og på handelsskolens iværksætter-linje fik han sat sin for-
bjerg, der leverer software-løsninger til kunder over hele landet.
retning i system, så den var løbet godt i gang, da han afsluttede den
Karrieren som software-udvikler har været ca. 10 år undervejs og
tre-årige HH.
har undervejs bl.a. givet ham titlen ”Danmarks bedste iværksætter” i Young Entreprise. Det var i 2003, da han var 19 år.
Clark bor i dag i Bramming, firmaet holder til i Esbjerg – men han er ikke så inkarneret hjemmefødning, at det nødvendigvis altid skal være sådan. – Med de kunder, jeg har, kunne jeg lige så godt sidde i Køben-
FRIHED OG FLEKSIBILITET
havn – eller i USA, Australien eller hvor som helst, bare der er 30
Clark selv mener, sagt med et smil, at han er lidt miljøskadet hjem-
grader. Tidsforskellen betyder ikke alverden. I EliteWeb bruger vi
mefra. Hans far var selvstændig sælger i mange år og nød tydelig-
syv håndplukkede freelance-programmører fra forskellige dele af
vis ikke bare jobbet, men også den frihed, fleksibilitet og ret til selv
verden, og det mærker kunderne aldrig, siger Clark, som selvføl-
at planlægge hverdagen, der fulgte med. Det samme gør Clark.
gelig stadig ser mange af de gamle kammerater. Det betyder bare
- Jeg bestemmer selv, hvis jeg vil pusle med et software-
ikke, at Esbjerg for enhver pris skal være hans base altid.
problem til kl. tre om natten og så møde ind et par timer senere. Jeg
Der er ingen chef, der puster Clark Birkelund i nakken. Friheden er fantastisk. Location: Clarks eget firma: EliteWeb.
har ikke en chef, der står og kikker på klokken. Det er en fantastisk
SPRING UD TIDLIGT – DET ER LETTERE
frihed, jeg meget nødig ville undvære. Er der problemer, hænger
Clark opfordrer gerne andre til at springe ud som selvstændige. Jo
du selvfølgelig selv på dem – omvendt er det også altid dig, der
tidligere, jo bedre.
får skulderklappene, siger den 26-årige, som faktisk har været
– Når først du har hus, bil og børn, er det sværere, for så tænker
partner med sin far indtil årsskiftet, hvor Birkelund Senior valgte
du mere på risikoen. Og som yngre uden en masse forpligtelser
at skifte tilbage til værktøjsbranchen. For Clark Birkelund har it-
kan du arbejde alle de timer, du vil. Det er også nødvendigt for at få
interessen altid været der.
succes. Til gengæld er det fuldstændig fedt, når tingene lykkes
– Som otte-ni-årig kunne jeg pjække mig til en fridag med ”ondt i maven” og så bruge dagen på at lege med min fars Commodore
– og det er din egen fortjeneste.
S. 038
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Justin får kreativt spillerum på Zulu TV2’s frække lillebrorkanal er den helt rigtige tumleplads
S. 039
Det er et drømmejob, 28-årige Justin
gjorde det simpelthen mindre sjovt,
Ulbrichsen har fået. Og han er i fuld
husker han.
gang med at knytte sig mere til sin nye hjemby København end til Vejle, hvor
SPILLEDE KÆK TIL SAMTALEN
han voksede op.
For at udfordre sig selv begyndte han i
Konkret har han i efteråret købt Se en af de promoer, Justin står bag: "Kebarbershop Boys". Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, kan dette link bruges: kortlink.dk/8n62
sin fritid at lave bl.a. musikvideoer og
en lejlighed i hovedstaden, for det er
små film – og blev klar over, at det nok
her –i TV2’s afdeling på Teglholms
var denne vej, han skulle videre ud af.
Allé – han siden marts 2009 har været
Men da han sagde sit job op samme
promo-producer for TV2 Zulu. Det
dag, som elevtiden var udstået, havde
vil sige, at han har ansvaret for de
han ikke et andet arbejde på hånden
små rullende reklamer for kanalen,
– og vidste reelt heller ikke hvor han
som enten skal fastholde seerne eller
kunne finde det.
trække dem til fra en af søsterkana-
- Ja, det var lidt af en risiko, jeg
lerne. Og Justin er ikke i tvivl om, hvad
tog der. Men bureauet var fine nok og
der gør jobbet så fedt, at han slet ikke
kunne stadig godt bruge mig – så jeg
kunne forestille sig at være andre
fik lov at blive der, indtil jeg fik et andet
steder.
arbejde. Det var rigtig pænt af dem.
– Jeg har en enorm frihed. Jeg har
Via en veninde hørte Justin så om det
slet ikke ramt loftet endnu med hen-
ledige job som promo-produceer på
syn til, hvad jeg kan få lov til. Og det er
Zulu.
virkelig en fed fornemmelse, siger han.
– Jeg anede ikke, hvad den titel dækkede over – og jeg var reelt i kon-
NOGET KREATIVT – MEN HVAD?
kurrence med langt mere erfarne
For ca. 10 år siden, efter gymnasiet,
folk. Men jeg var gennemført kæk til
havde Justin ikke den fjerneste anelse
samtalen og slog på, at jeg dels tilhørte
om, hvad han skulle lave. Noget krea-
kanalens målgruppe i flere år frem,
tivt, javel, men det var alligevel diffust.
dels ikke var belastet af dårlige vaner
Han arbejdede som sundhedshjælper
fra andre job. Det virkede åbenbart -
på et plejehjem for voksne autister
de ansatte mig i hvert fald, siger han
et stykke tid, inden han var klar til
med et stort grin.
første mål: Designskolen i Kolding. Det krævede grundig forberedelse,
PLADS TIL DE VILDE IDEER
så Justin brugte et år på Skandinavisk
Han vil ikke blankt afvise på et
Designhøjskole i Randers.
tidspunkt at vende næsen mod sin
Det var her i et seriøst og kreativt miljø, han fandt sit spor – og alligevel
hjemby, men: – Jeg har ikke længere den store
kom han i tvivl, da højskoleåret var
tilknytning til Vejle og kommer der
slut.
ikke ret tit. Vejle er en fin by, og det
Nok søgte han som først planlagt
var et godt sted at vokse op, men der
ind på Designskolen – og blev optaget –
er ikke noget, der trækker mig tilbage,
men samtidig blev han tilbudt en plads
konstaterer han med et skuldertræk.
som art director-elev hos reklamebureauet Nørgård Mikkelsen i Odense. – Jeg var virkelig i syv sind. Jeg
Havde jobbet ligget et andet sted i Danmark, var det blevet hans base. Nu ligner det et liv i København i mange år
besluttede mig først få dage før. Jeg
frem. Her er der nemlig bedre plads til
tror stadig, jeg valgte rigtigt ved at gå
de vilde ideer, synes Justin:
efter reklame-bureauet; selvom jeg i
– I reklame-branchen er det sådan,
slutningen af elevtiden fandt ud af, at
at kunderne i København tit er lidt
reklameverdenen ikke var noget for
mere levende og med på at tage
mig. Jeg var glad for at være der, men
chancer. Det samme gælder med
TV2 Zulu stiller kreativ legeplads til rådighed for Justin Ulbrichsen.
for mig var der lidt for mange kompro-
jobbet på Zulu. Det er simpelthen en
miser indbygget, fordi de sjove ideer
del af værdisættet, at vi skal prøve
altid skulle rettes til efter kundens
grænser af. Jeg kunne ikke arbejde et
Location: TV2s københavner-adresse.
ønsker. Der kom lige et filter på, og det
bedre sted.
S. 040
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Villa, Volvo og hvordan er du uddannet? De unge er blevet ældre. Væk er teenageidolplakaterne på værelset, efterskoleåret er en saga blot, og ølkasserne på kollegieværelsets altan er skiftet ud med villa, Volvo, vovhund, bleer og ægteskab. Måske. For nogle er den mellemlange videregående uddannelse lige overstået, og livet som lønmodtager skal først til at begynde. Andre har haft fødderne solidt plantet på arbejdsmarkedet i flere år, og endnu andre er stadig i gang med en lang videregående uddannelse. For gruppen, der aldersmæssigt ligger omkring 24-34 år, er de fleste store beslutninger taget. Flyttekasserne er pakket ud, enten i Syddanmark eller et andet sted. Valget af uddannelse er for længst overstået, og det er tid til at kigge på konsekvenserne af de mange valg.
”Med de kunder, jeg har, kunne jeg lige så godt sidde i København – eller i USA, Australien eller hvor som helst, bare der er 30 grader.” Clark Birkelund, 26 år
Hjerneflugt Unge, der forlader regionen for at uddanne sig, ender med en længere uddannelse end de, der bliver. Hvordan ser uddannelsesniveauet ud,
en længerevarende videregående ud-
15 år efter de unge har forladt grundsko-
dannelse (LVU). For de, der er blevet i
len? Hvor er årgangene rejst hen? Er de
regionen, har 20 % en MVU eller en LVU.
kommet tilbage, og hvad har det i så fald betydet for deres uddannelsesniveau? Tabellen til højre viser uddannelsesbalancen i Syddanmark og er et billede på nogle klare problemstillinger i forhold
For gruppen af unge, der er flyttet fra regionen, men som er tilbage igen efter de 15 år, er uddannelsesniveauet højere. Her har 39 % en MVU eller LVU. Meget tyder med andre ord på, at de
til det syddanske uddannelsesniveau.
længste uddannelser tages af de, der
Den overordnede konklusion er, at
rejser væk fra regionen, mens de, der
der er en tydelig forskel på niveauet
bliver, ikke i samme grad tager en ud-
i forhold til de unge, der har valgt at
dannelse. Den såkaldte hjerneflugt er en
forlade Syddanmark og de, der ikke har
realitet, der kan have konsekvenser for
forladt regionen. Eksempelvis har 56 %
virksomhedernes konkurrenceevne og
af fraflytterne, der ikke er vendt hjem
regionens vækstpotentiale.
til regionen efter 15 år, en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller
Fortsat i regionen
Hjemvendte
Tilflyttere
Fraflyttere
25 %
19 %
23 %
17 %
55 %
42 %
36 %
27 %
20 %
39 %
42 %
56 %
21.747
6.409
5.334
10.939
Tabellen viser uddannelsesniveauet for de årgange, der forlod grundskolen i 1991, 1992 og 1993, fordelt på fire grupper: • De unge, der forlod grundskolen i Syddanmark og fortsat var bosat i regionen 15 år senere • De unge, der forlod grundskolen i Syddanmark og flyttede væk, men igen var bosat i regionen 15 år senere • De unge, der forlod grundskolen i en anden region end Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 år senere • De unge, der forlod grundskolen i Syddanmark, men ikke var bosat i regionen 15 år senere. Datakilde: Danmarks Statistik
S. 041
43% får job uden for regionen
Når en årgang dimitterer fra Syddansk Universitet, får 43 % job uden for regionen. Det er især Storkøbenhavn og Midt- og Østjylland, der trækker de højtuddannede dimittender til sig. Der er markante regionale forskelle på, hvem der får job, hvor. Størstedelen af de samfundsvidenskabelige og humanistiske dimittender (henholdsvis 71 % og 60 %) fra Odense flytter fra Fyn. Omvendt er det for de færdiguddannede fra Kolding og Sønderborg, hvor 60 % får arbejde i Syd- og Sønderjylland. Der er ingen umiddelbare forklaringer på, hvorfor de nyuddannede flytter fra regionen. Det kan skyldes kræsne unge, der bevidst går efter et job i storbyerne, virksomhedernes manglende evne til at fortælle om de gode jobmuligheder på deres arbejdsplads eller, at der simpelthen ikke findes nogle job til de højtuddannede i regionen. En virksomhedsundersøgelse fra 2007 viser, at mere end halvdelen af de syddanske virksomheder har oplevet problemer med at rekruttere højtuddannede medarbejdere. Om det skyldes geografi, mangel på job, manglende kendskab til mulighederne i Syddanmark eller manglende efterspørgsel efter de højtuddannede, melder historien ikke noget om.
”Med min uddannelse (statskundskab) ligger de fleste gode og spændende job i København. Man siger, at hver gang tre studerende bliver færdige på SDU, er det kun én, der bliver boende. Det virker ikke som om, der er de store jobmuligheder for en højtuddannet i Syddanmark.” Niels Vestergaard Pedersen, 24 år.
10% af de beskæftigede i den private sektor i Region Syddanmark har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Til sammenligning har Region Hovedstaden 23 % højtuddannede beskæftiget i den private sektor.
Kilde: Syddansk Universitet ”Dimittendundersøgelse 2009” og Syddansk Universitet ”Virksomhedsundersøgelse 2007”.
Syddanmark falder bagud Syddanmark går en uddannelsesmæssig stor
videregående eller lang videregående ud-
udfordring i møde de kommende år. For få
dannelse. Også borgere med korte videregå-
borgere sidder på skolebænken længe nok til
ende uddannelser står over for en markant
at få en kompetencegivende uddannelse.
ledighed i fremtiden.
I 2008 havde 31 % syddanskere ikke
Det er især borgere med en videregående
en kompetencegivende uddannelse. Det
uddannelse inden for de tekniske, naturvi-
er kommunerne Billund, Vejen, Tønder,
denskabelige og sundhedsvidenskabelige
Fredericia og Langeland, der ikke kan følge
fag, der vil være en decideret mangel på.
med. Her har op mod 37 % af borgerne ikke
Herunder vil social- og sundhedsområdet
en kompetencegivende uddannelse.
blive ramt med noget af en udfordring. I 2017
Hvis udviklingen fortsætter, vil der i
vil der være helt op til 2.500 ubesatte stil-
2017 være en overrepræsentation af ufag-
linger. Syddanmark vil eksempelvis opleve
lærte ledige i Syddanmark. Til gengæld vil
en alvorlig mangel på læger, sygeplejersker,
en del stillinger ikke kunne besættes, fordi
ergoterapeuter og radiografer.
de kræver en erhvervsfaglig, mellemlang
25.519
1.418
2.240
945
er antallet af ledige, ufaglærte borgere i Syddanmark i 2017.
er antallet af ledige borgere i Syddanmark med en kortere videregående uddannelse i 2017.
erhvervsfagligt uddannede borgere vil Syddanmark mangle i 2017.
borgere med mellemlange videregående og længere videregående uddannelser vil Syddanmark mangle i 2017.
S. 042
Region Syddanmark
Den rette hylde gemte sig for Kirsten D. Johansen, der endte med en sygeplejersketitel. Location: Sengestue på Sygehus Lillebælt, Vejle.
Vækstredegørelse
S. 043
Kirsten vil bo tæt på Fyn og familien I tredje forsøg fandt hun den rigtige uddannelse – i Vejle Hun er fuldblods fynbo, men befinder sig fint med
– Jeg var den første i familien, der tog HF eller gymnasiet,
på demens-plejehjemmet Lindegården i Vejle tæt på
familien i Vejle. Til gengæld har hun absolut ingen planer
og jeg har aldrig følt et pres i nogen bestemt retning.
bopælen. Da fandt hun ro.
om at flytte længere væk fra sin fødeø.
Men havde du spurgt mig for 10 år siden, hvad jeg skulle,
Kirsten Johansen, 27, er netop blevet færdig med sit bachelorprojekt på Sygeplejeskolen i Vejle, som hører
Der var skønne kolleger, ansvar og et arbejde med
havde jeg været blank. Jeg kunne lige så godt se mig selv
mennesker, som i den grad gav mening. Hurtigt kom
som bistandsklient med en stor flok unger, siger hun.
tanken om at læse videre, og kollegerne skubbede på: Du
under University College Lillebælt. Jobsøgningen har
skal ikke være social- og sundhedsassistent, Kirsten, du
allerede i nogle måneder fyldt en del i hendes bevidsthed,
TOG EN LANG OMVEJ
skal da være sygeplejerske. Hun begyndte på studiet i
men hun er ikke indstillet på at søge alt for langt væk. År-
I dag bor hun med sin mand Allan, der arbejder med it,
september 2006.
hus er det nordligste, og hun kan bestemt ikke se sig selv
og Gustav, der til foråret fylder to år. Men vejen frem til
bo eller arbejde i Esbjerg. Det er for langt væk fra familien
titlen som sygeplejerske har langt fra været snorlige, for
kald. Selvfølgelig har der også været noget sejt terperi,
på Fyn.
Kirsten har prøvet flere muligheder af.
men det har været så spændende – og jeg har ikke været i
Efter HF-eksamen fik hun job som kassedame i Føtex i
– Jeg følte nærmest fra første dag, at det her var mit
tvivl ét sekund undervejs, understreger Kirsten.
DRØM VAR LANGT VÆK
Middelfart og supplerede siden med et job som lærervi-
– Om fem år… ja, da har vi forhåbentlig et lille hus måske
kar. Det fik hende til at søge ind på seminariet i Odense.
sin HH, hvis det kikser med at finde et arbejde, men det
i Børkop, og jeg arbejder enten på børneafdelingen i
Her holdt hun fire måneder:
håber og tror hun ikke.
Kolding eller på hjertemedicinsk afdeling i Vejle eller Kolding, siger Kirsten.
– Det var simpelthen for tørt og kedeligt og for langt fra min hverdag.
I yderste nødstilfælde kan hun selvfølgelig få brug for
– Jeg glæder mig til at komme ud. Det har været dejligt at gå på skolen, og som studerende lever du lidt i en be-
At det netop blev sygeplejerske er på den ene side en
Parret flyttede senere til Vejle på grund af Allans job,
barnedrøm; på den anden side noget, der for 10 år siden
og Kirsten tog en et-årig HH i Fredericia; fokuseret på at
være klar til et kæmpe ansvar. Men det bliver alligevel
syntes langt væk.
skaffe sig en læreplads på kontor eller i handelslivet. Men
dejligt at komme ud og bruge det, jeg kan – og ikke leve af
det var heller ikke sagen.
S.U. mere, siger Kirsten med et grin.
– Da jeg var 11, fik min lillesøster cancer, og vi brugte meget tid på sygehuset i Odense. Og jeg var så betaget
– Jeg kom til en håndfuld samtaler, og det sidste sted
skyttet boble. Som færdiguddannet skal du fra første dag
Og så er det i øvrigt ikke sikkert, at huset i den mindre
af de sygeplejersker der – de gjorde det fantastisk, og for
spurgte de mig direkte: Er du nu sikker på, at det er det
by skal være den permanente base i al fremtid. Gustav
mig var det et drømmejob, husker hun.
her, du skal? Det var selvfølgelig noget af en melding,
skal ikke være enebarn, men med tiden skal mor også
men de gjorde mig reelt en stor tjeneste, konstaterer hun
gerne have plads til at leve en drøm ud:
Hendes søster overlevede ikke sygdommen. Kirstens drøm om at blive sygeplejerske forsvandt også.
i dag.
– Efter 10. klasse tog jeg HF mest for at gøre et eller
– Jeg vil ud og gøre en forskel andre steder end i Danmark. Afghanistan, et sted i Afrika, jeg ved det ikke.
andet. Sygeplejerske havde jeg i hvert fald ikke lyst til
FANDT SIT KALD PÅ STUDIET
Men der er altid mennesker i nød, der har brug for
længere, siger Kirsten, der er født og opvokset i Gelsted
Hun havde allerede haft deltidsjob på et plejehjem i Mid-
sygeplejersker. Altid.
mellem Odense og Middelfart.
delfart, og fra sommeren 2005 blev det til et fuldtidsjob
S. 044
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Niels nyder at være fynbo Vestjyden har fundet sig til rette i Odense – og vil gerne blive boende
- Her er stort set det hele. I hvert fald de samme tilbud
ligere. I forhold til København betaler vi langt under det
som i Århus, siger Niels Vestergaard Pedersen, der bor i
halve i husleje, og det giver plads til andre og sjovere ting,
rækkehus i hjertet af Odense.
siger Niels.
Herfra passer den 24-årige vestjyde sit studium i statskundskab, og det trives han rigtig godt med.
SKULLE VÆK FRA SKJERN
mens de er tre gange så mange i Århus og København.
Skjern. Vestjylland giver ikke mange muligheder for vide-
Det giver en tættere kontakt til underviseren og til de
regående uddannelse, og bylivet med Crazy Daisy og et
Det blev Odense, da vestjyden Niels Vestergaard Pedersen skulle vælge studieby.
andre studerende – også dem på de andre studier, siger
godt håndboldhold var heller ikke nok. Om han så vender
Location: Syddansk Universitet i Odense.
han.
tilbage med tiden, er et åbent spørgsmål.
HAR VÆRET LET AT FALDE TIL
dende job jo i København. Og man siger, at hver gang tre
Oprindelig var det kæresten Stine, der havde lyst til at
studerende bliver færdige på SDU, er det kun én, der bliver
flytte fra Skjern-egnen til Odense, hvor hun netop har
boende. Det virker ikke, som om der er de store jobmulig-
afsluttet pædagog-studiet. Og Niels var dengang, i 2007,
heder for en højtuddannet i Syddanmark. Måske kunne
ikke sen til at sige ja til at flytte til Fyn.
det hjælpe, hvis SDU fik et endnu bedre samarbejde med
– Årgangene her er ikke så store. Vi er omkring 80,
Han var tidligt på det rene med, at han ikke skulle blive i
– Med min uddannelse ligger de fleste gode og spæn-
– I Vestjylland er det næsten en selvfølge, at man tager til Århus, hvis man vil læse videre. Faktisk er der næsten hele vestjyske ghettoer i Århus. Kun nogle
det lokale erhvervsliv – for vi kan faktisk bruges til mere, end mange tror, siger Niels og tilføjer: – Vi er faldet godt til i Odense, og vil egentlig gerne bli-
ganske få vælger Aalborg eller København. Her i Odense
ve her, og som sagt: Man kan godt bo i Odense og arbejde
var jeg tvunget til at møde nye mennesker, og vi har også
i København. Men det afhænger i øvrigt ikke kun af mig
fået flere gode venner her, siger han.
og mit job, for Stine skal også finde et arbejde, hun trives
Det kommende års tid går med praktik på studiet,
med, og det kan såmænd blive i Kruså eller Hobro, siger
og begge semestre skal for Niels’ vedkommende foregå
den SDU-studerende, der ”i princippet ser hele Danmark
i udlandet – først et halvt år i Estland, hvor Stine tager
som en mulighed”, når han engang skal søge fast arbejde.
med, og så et halvt år i Bruxelles. Men han vender tilbage
– Altså, Nordjylland og Bornholm…det ved jeg nu ikke
til Fyn for at færdiggøre studiet til sommeren 2012.
helt. Men alt kan komme i spil. Helst vil vi nok bo i det
I forvejen kendte Niels meget lidt til den fynske hoved-
midt- eller syddanske, også fordi vore familier stadig bor
stad. Det er der nu rettet op på.
omkring Skjern, siger Niels, der ikke har et job i udlandet
– Vi har reelt de samme muligheder her som i Århus. Samtidig har vi noget kortere vej til København – ja, du kan jo faktisk bo her og arbejde derovre. Og så er det bil-
som et stort ønske. – Jeg vil helst blive i Danmark. Her er dejligt at være. Og det må meget gerne være her omkring Odense.
S. 045
S. 046
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Sådan er det bare blevet
Tina Andersen, 40 år, Taarup
Annelise Christensen, 32 år, Hesselager
– Jeg er født og opvokset i Søllinge lidt uden for Ringe og har boet på Midtfyn hele livet. Ikke fordi jeg ikke har haft andre planer undervejs, men sådan er det bare blevet. – En formel uddannelse har jeg ikke fået. Jeg har arbejdet inden for rengøring i mange år, og det seneste halvandet års tid har jeg været selvstændig med eget rengøringsfirma. Min kæreste er også selvstændig, og så flytter man ikke bare sådan. Du kan ikke rykke to firmaer op med rode for at starte et nyt sted. – Vi har to børn, og det binder os selvfølgelig også til området. Det er dejligt at bo her – og så er det centralt, tæt på motorvejen og midt imellem Odense og Svendborg.
– Midtfyn er virkelig centralt – og jeg er oprindelig fynbo, så valget var ikke så svært. Her er familien tæt på, og det passer mig rigtig godt! – Jeg har været væk i sammenlagt fire år, hvor jeg var i Andalusien i Spanien for at lære sproget. Det var dejligt at være væk, men også at komme tilbage. Reelt var jeg ikke i tvivl om, at det var her, jeg skulle bosætte mig. Det eneste alternativ kunne være Langeland. Hvis det nu skulle være…Men det tror jeg nu ikke. – Jeg blev uddannet i spansk og historie på universitetet i Odense – nu arbejder jeg i Vester Skjerninge på et opholdssted for anbragte børn under Region Syddanmark.
S. 047
Øster Hæsinge
ge in
R
– Min kæreste og jeg overtog cafeen her i Ringe i februar 2008. Vi gjorde det på grund af udfordringen og fordi vi havde lyst til at sætte noget nyt i værk. Vi fandt det helt rigtige sted her på Algade, og det er bare gået godt. Heldigvis. – Ringe ligger rigtig godt placeret. Her er et godt handelsliv og mange tilflyttere, og det er netop det segment, vi gerne vil ha’ fat i. – Vi er begge to fynboer, men det er nu ikke kun derfor, det blev Ringe. Det var faktisk mere afgørende, at min kæreste havde et hus. Ellers havde vi været klar til at flytte efter den rigtige udfordring. I forvejen har vi begge arbejdet masser af steder rundt om i Danmark og i udlandet. Sådan er det i denne branche.
li se es W
– Jeg bor i Rudkøbing, det er – også! - en dejlig by, og min båd ligger i havnen. Faktisk er jeg født og opvokset her i Ringe, men jeg var flyttet til Langeland, inden jeg fik job her i byen. – Her er masser af muligheder - og det siger jeg ikke kun, fordi jeg er ejendomsmægler! Det er her, jeg har mine rødder og her, jeg har gået i skole. Men det er jo lidt svært at få en sejlbåd i vandet heromkring. Det betyder stadig meget for mig, at jeg kan komme ud på vandet. – Jeg tog væk på grund af uddannelse – en bachelor i økonomi på Handelshøjskolen i København og siden læste jeg til ejendomsmægler i Kolding. I København var jeg Team Danmark-studerende, fordi jeg sejlede laserjolle på højt niveau. Men jeg havde hele tiden fornemmelsen af, at jeg skulle hjemad på et tidspunkt.
Mia Lindholm Bakkelund, 35 år,
fé Ca
Michael Koll, 34 år, Rudkøbing
Hjerner – tur-retur I Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen. Dem, der smuttede til Købehavn eller Århus for at følge studiedrømmen, slår ofte rod i storbyen.
Læs mere om, hvem der kommer retur efter endt uddannelse. Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til websitet. Hvis ikke, så se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/ung
S. 048
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Casper vendte hjem efter studiet Han elskede livet i Århus – men mange små ting trak ham tilbage
S. 049
Huspriser. Familie. Job. I blandet ræk-
ham bl.a., at han i hvert fald ikke skulle
kefølge var det de elementer, der gjorde, at
være læge – i stedet blev det Handelshøj-
33-årige Casper Voigt Rasmussen i som-
skolen, hvor han sluttede som cand.merc. i
meren 2009 forlod Århus og vendte tilbage
2006. Første stop på arbejdsmarkedet var
til Vejle-kanten, hvor han voksede op.
som direktionsassistent hos en virksom-
– På sin vis ville vi gerne være blevet
hed i Aalborg – spændende, men også med
i Århus. Men jeg fik et godt job hos LEGO
lang tid på landevejen. Og så fik han øje
– og når der så kommer børn til, er det
på et opslag fra LEGO, som søgte en intern
ikke sjovt hverken at bo på fjerde sal eller
markedsudviklingskonsulent.
at bruge et par timer på at pendle hver
Dét jobskifte, i marts 2008, banede
dag. Så vi trak sydpå. I første omgang
sammen med familieforøgelsen vejen for
gik vi bare efter et sted mellem Århus og
at flytte væk fra det Århus, han og kære-
Kolding, siger Casper.
sten ellers virkelig trivedes i.
Både han og kæresten har rødder
– Under studiet tænkte jeg ikke
omkring Vejle, så det var ikke ulogisk,
så meget over, hvor jeg gerne ville bo.
at Skibet lige uden for fjordbyen endte
København havde jeg ikke meget lyst til,
med at blive den nye adresse. Et hus med
for venner og familie er i Jylland, og kort
have, der – i forhold til Århus – var til at
efter studiet blev jeg faktisk tilbudt et job
betale, tæt på bedsteforældrene, og tæt
i Vestjylland. Men jeg sagde nej tak – det
på arbejdspladserne i Billund samt Erritsø,
var for langt ude, siger Casper.
hvor Caspers kæreste siden fik job som lærer. Og, som en vigtig biting, tæt på den
KOMMET PÅ RETTE HYLDE
fodboldklub i Vejle, der altid har været
I dag har han skiftet funktion i LEGO til
Caspers foretrukne.
associate marketing manager med særligt
– Det lyder måske skørt, men det spiller også en rolle for din identitet. Mens jeg
ansvar for LEGO Star Wars-serien. – Vi er to mand, der har ansvaret for
boede i Århus, holdt jeg stadig med VB og
marketing af produkt-porteføljen globalt
forsøgte ofte at komme på stadion, når
– dvs. vi udvikler de globale kampagner og
de kom til Århus og mødte AGF. Jeg har
fastsætter den overordnede strategi og
også taget ture til Randers og Viborg for
sørger for at konsolidere input fra marke-
at se VB spille, konstaterer Casper med et
derne. Det er rigtig spændende. LEGO har
skævt smil.
jo et af de stærkeste brands overhovedet, ikke kun i Danmark, og når jeg gerne
ODENSE VAR IKKE EN MULIGHED
vil beskæftige mig med marketing og
Efter sin studentereksamen var han ikke i
branding, er jeg virkelig på rette hylde i
tvivl om, at den videre uddannelse skulle
øjeblikket, siger Casper.
tages i Århus. – Mange i min omgangskreds var deroppe, min bror læste der i forvejen – for mig var det bare en bedre by med mere at
Han aner ikke, hvor længe Skibet vil være basen i hans liv, men har bestemt ikke travlt med at tænke sig væk: – Jeg befinder mig rigtig godt, hvor jeg
byde på. SDU var reelt ikke en mulighed,
er. Familie og venner er tæt på, vi har hus
siger han.
og have og en smuk natur i nærheden.
Halvandet år på lægestudiet lærte
Efter studietiden i Århus er Casper Voigt Rasmussen flyttet tilbage til Vejle-egnen, hvor han er vokset op. Location: Carlsberg Tribunen, Jokri Park.
Sagt på jysk er det slet ikke så tosset.
S. 050
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Katrina nyder sit nye netværk Vejle kan stadig blive næste destination – men… – Netværket ændrer sig hurtigt, når man flytter til en ny by. Uanset
dieårene i Roskilde. Vi har svinget godt sammen lige siden, men fra
hvor glad man er for sin hjemby. Det konstaterer 31-årige Katrina
mest at være lidt tøsepjattet er det blevet et sted, hvor vi kan vende
Feilberg. Hun har boet i København i godt 11 år og har ikke planer om
hinandens liv. Vi er alle ret ambitiøse på hver sin måde, og hvordan
at vende hjem til Vejle.
passer det lige ind i livet som mor og ægtefælle osv., siger Katrina,
Efterhånden er der bare mere, der binder hende til hovedstaden end til det østjyske. – En stor del af min familie bor stadig i Vejle eller tæt på, så jeg kommer der jævnligt. Min mand kommer også fra Vejle, så vi har
som mødes fast med de 11 andre fire gange om året, plus at de tager på ture sammen. Samtidig er to af de bedste venner fra Vejle-tiden flyttet til hovedstaden – og alle de andre har hun god kontakt til via Facebook.
begge rødder derovre. Ingen af os vil dog afvise, at vi vender tilbage – engang. Men der er meget, der lige nu gør København til vores by.
VALGT SOM 26-ÅRIG Interessen for politik kom allerede i gymnasiet, og det var via et
POLITIK OG STUDIE-VENINDER
studenterjob på Grønnegårdsteatret, hun fik foden ind på rådhuset.
Mest synligt udadtil er det faktum, at Katrina siden 2005 har siddet
Teaterchefen hed nemlig Klaus Bondam, og han fik den unge RU’er
som radikalt medlem af Borgerrepræsentationen i København.
gjort til gruppesekretær for den radikale gruppe. Pludselig handlede
– Det har virkelig ændret mit syn på hele byen. Nu ved jeg – eller
det om realpolitik og ikke blot om ungdomspolitikkens mere heftige
kan hurtigt få at vide – hvad der sker rundt om i hele Københavns
markeringer, og i 2005 stillede Katrina op til kommunalvalget – og kom
Kommune af både stort og småt. At du får forklaringerne på alle
ind.
forandringerne i byen tæt på, fordi du selv er med til at beslutte dem, betyder enormt meget for tilhørsforholdet, siger hun. Dermed siger hun også, at hun har tilvalgt København mere end hun har fravalgt Vejle. Og det er ikke kun det politiske liv og de 54 kolleger i hovedstadens byråd, der gør en forskel. Studietiden på RUC
Hun kan også bruge de politiske erfaringer i sit job som public affairs-konsulent hos TDC, hvor hun rådgiver teleselskabet i forbindelse med lovgivningen på it- og teleområdet. Et rigtigt spændende job, som ikke kunne bestrides andre steder end i København. – Man skal aldrig sige aldrig. Men hovedstaden er klart min base
trækker stadig væsentlige tråde til nutiden for Katrina, der har en
lige nu, og København er en fantastisk by – men min identitet er
bachelor i socialvidenskab.
stadig, at jeg er jyde i København. Og der er rigtig mange af os
– Vi er et netværk på 12 kvinder, som kender hinanden fra stu-
herovre, siger hun med et skævt grin.
S. 051
Hjembyen er Vejle, men Katrina Feilberg har i den grad engageret sig i København. Location: Københavns Rådhus.
S. 052
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Leif elsker nærheden på Ærø – Jeg ville ikke lave noget om, selvom jeg kunne
S. 053
100 pct. øbo, 100 pct. landmand. Etiketterne kan ikke
Undervejs mødte han Anne, som nok var barnefødt ved
skilles ad for Leif Juul Sørensen.
Skive, men havde boet på Ærø, siden hun var syv. Hun
Den 45-årige Ærø-bo har svært ved at forestille sig
ville også gerne flytte tilbage, og da Leif i 1989 var fær-
et andet erhverv. Han har også meget svært ved at se sig
dig med sin driftleder-uddannelse i Dalum, var gården i
selv bo andre steder end på fødeøen.
Voderup midt på Ærø allerede købt et års tid før. Leif var
– Her er en fantastisk tryghed. Det oplevede jeg selv, da jeg voksede op, og det oplever vore fire piger nu. Alle
22, da papirerne blev skrevet under. – Ja, det var tidligt. Men pludselig var gården her med
ved, hvem du er og hvor du stammer fra, og her er frede-
22 hektar til salg – og det er faktisk svært at købe gårde
ligt og roligt. Vi låser ikke vore biler, døre eller cykler på
og jord på Ærø. De bliver ofte i familien, men her var altså
Ærø, for det er ikke nødvendigt, konstaterer Leif.
en mulighed, så vi slog til.
Her er plads til alle dem, der vil gøre en indsats for fællesskabet – i foreninger, bestyrelser eller inden for po-
PIGERNE SKAL VÆLGE SELV
litik. En ø, der ikke formår at engagere sine egne beboere,
Den trelængede gård rummede en firhjulet gummivogn
er dødsdømt, og derfor er også Leif en aktiv del af øens
og, som en ejendomsmægler ville sige det, ”et stort og
fælles hverdag. Det hører sig nærmest til.
spændende potentiale”.
FOR TIDLIGT PÅ LANDBRUGSSKOLE
gerne, så vi måtte bare i gang med at renovere og bygge
At det blev landbruget, der skulle være hans levebrød,
op. På den måde var det en stor chance, vi tog, og der var
har han reelt aldrig været i tvivl om. Jo, måske var der
ikke nogen plan B. Heldigvis fik jeg kort efter en mælke-
engang en fascination af tanken om at blive Falck-redder,
kvote, så vi kunne starte med 60 malkekøer, og siden er
men det var landbruget, der for alvor trak. Både han og
gården så vokset i mange små bidder.
– Her var ingenting. Hverken i stuehuset eller i læn-
storebror Bent blev fra barndommen vænnet til, at de
og som sådan rustet til fremtiden. Men Leif tror ikke, at
gården på Tranderup Mark.
nogle af familiens fire piger skal overtage den med tiden.
– Da jeg blev 15-16 år og kunne komme rundt på knallert, kunne det da godt være irriterende at skulle være hjemme kl. halv fem hver eftermiddag for at malke. Kam-
Børnene føler sig alle meget knyttede til øen. For de to mindste på syv og ni år er det naturligt, at verden helt
syntes jeg. Men det var altså mit faste ansvar, og jeg
logisk er, som den er – de ældste på 15 og 17 skal om få
kunne jo også li’ arbejdet, husker Leif, som var så sikker
år begynde at pejle sig ind på deres fremtid. Den ældste
på sin fremtid, at han kastede sig ud i landbrugsuddan-
er pt. i gang med 10. klasse på Oure Idrætsefterskole,
nelsen straks efter 10. klasse.
og måske bliver det også her, hun efter sommerferien
ha’ ventet et år eller to, for i de fem måneder på skolen
Location: Maskinhuset.
- De skal i hvert fald ikke tvinges eller føle sig forpligtede. Det vil jeg ikke byde dem.
meraterne inde i Ærøskøbing havde jo langt mere frihed,
– Det var for tidligt. I dag kan jeg se, at jeg nok burde
Det endte alligevel med Ærø for Leif Juul Sørensen, der ellers var væk fra øen for at tage sin uddannelse.
Nu er gården på 122 hektar og med ca. 115 malkekøer
skulle hjælpe til med dyrene og markerne hjemme på
fortsætter i gymnasiet. – En ulempe ved at være ung på Ærø er, at du bliver
i Korinth var jeg ikke så seriøs, som jeg burde ha’ været.
meget hurtig voksen, hvis du vil på handelsskolen eller i
Men syv af mine gode kammerater her fra Ærø skulle
gymnasiet. Så må du som måske 16-årig flytte til Svend-
også starte på skolen, og dem ville jeg gerne følges med,
borg og klare dig selv i hverdagen med mødetider, lektier
siger han.
og fornuftig mad. Det kan være rigtig hårdt for nogle.
– DU SKAL IKKE HJEM ENDNU!
– JEG ER DET RIGTIGE STED
Efter skoleopholdet havde Leif egentlig lyst til at vende
Leif selv er ikke i tvivl om, at han er endt det rigtige sted.
tilbage til ø-livet. Men hans far sagde nej.
Ikke blot er her nære, faktisk ubrydelige venskaber, der
– Min far syntes klart, at jeg skulle se noget mere og
strækker sig tilbage til barndommen; forældrene bor
andet end Ærø, inden jeg besluttede mig. Han stam-
her også samt hans storebror, der har en gård ovre ved
mer fra Odder-egnen og kunne se en klar værdi i, at jeg
Dunkær. Svigerforældrene driver også et landbrug i nær-
prøvede noget andet først. Han havde ret.
heden, og de korte afstande gør det nemt at være fælles
Det blev til ca. seks år som landbrugsmedhjælper på tre forskellige gårde omkring Hesselager og Ringe. Her fik
om en del maskiner. – Jeg ville ikke ha’ lavet ret meget om i mit liv, hvis jeg
Leif bekræftet over for sig selv, at landmand var og blev
kunne. Og nu vil jeg blive boende her på Ærø og her på
hans mål – og at han helst skulle arbejde med kvæg.
gården. Allerhelst indtil de bærer mig herfra.
– Grise er en pestilens. I hvert fald for mig, siger han med et skævt grin.
S. 054
Region Syddanmark
Vækstredegørelse
Vi vil så gerne have, at de unge bliver lidt længere Ønskesedlen er lang, når erhvervsliv og Region Syddanmark sætter ord på, hvad de unge syddanskere skal stille op med livets muligheder. › Tag en god uddannelse › Brug din viden i et godt job i en virksomhed – i Syddanmark. › Byg rede, tak – i Syddanmark. › Tag gerne en veluddannet ægtefælle fra en anden region med – til Syddanmark.
Drøm: Et meget smukt og fantastisk syn eller en meget smuk og fantastisk oplevelse.
› Gentag øvelsen med de børn, du beriger Syddanmark med. Der er brug for stærke unge mennesker i Syddanmark, hvis regionen skal lyse op i fremtiden. Men hvad skal der til, for at de unge kan se sig selv opfylde ønskerne på listen? Det vil vi gerne vide mere om. Måske mangler der nogle helt banale ting. Som Niels Vestergaard Pedersen siger på side 44: – Det virker ikke, som om der er de store jobmuligheder for en højtuddannet i Region Syddanmark. Måske kunne det hjælpe, hvis SDU fik et endnu bedre samarbejde med det lokale erhvervsliv – for vi kan faktisk bruges til mere, end mange tror. Når vi ved mere om, hvad der skal til, har vi mulighed for at ændre på nogle ting. Måske er der tanker, der ikke er tænkt før.
ungblog.regionsyddanmark.dk Flere af de unge, du har mødt her i magasinet, blogger videre om deres drømme og valg. Læs med, og kom med dine kommentarer til det gode liv for unge i Syddanmark.
Har du en smartphone, kan du scanne stregkoden for at komme direkte til bloggen.
"Hvad drømmer du om?"
15657 Mediegruppen
Dette magasin indgår i arbejdet med at skabe den nye Regionale Udviklingsplan. Den regionale udviklingsplan er en plan for udviklingen i Syddanmark. Planen vedtages af regionsrådet inden udgangen af 2011.
Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv