KONTUR 2017 Storbyregion Esbjerg

Page 1

Å P FÅ UR AD T P N i O IN K D

2017

www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/kontur

STORBYREGION ESBJERG

Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

INDBYGGERPROFIL BYREGIONPROFIL


INTRO

Det gode liv som vækstskaber Effektive strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Kontur er en integreret del af indsatssporet viden i bevægelse i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der arbejder med visionen om det gode liv som vækstskaber.

Indhold

Den syddanske vækst er i stigende grad afhængig af investeringer i forbedring af borgernes rammer. Investeringer i uddannelse, sundhed, infrastruktur og tryghed er helt centrale, hvis man vil tiltrække og fastholde kreative, engagerede og produktive borgere. Men det kræver viden om, hvad der kan forbedre rammerne for borgernes liv.

INDBYGGERPROFIL / side 4 Befolkningsudvikling Flyttemønstre

Som led i opfølgning på Det gode liv-strategien har Esbjerg, Varde og Fanø kommuner og Region Syddanmark besluttet en udviklingsaftale med henblik på et fælles kommunalt og regionalt grundlag for udviklingsindsatsen i Storbyregion Esbjerg. KONTUR Storbyregion Esbjerg 2017 skal bidrage til at vise et samlet billede af de vigtigste forandringer og bevægelser i de tre kommuner samt gøre det muligt at sammenligne hele storbyregionen med andre områder.

Pendling Sundhed Indkomst Uddannelse Tryghed

BYREGIONPROFIL / side 32

Beskæftigelse

Regional Udvikling / Strategi & Analyse

Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima Huspriser

Områder i rapporten:

KONTUR Storbyregion Esbjerg 2017 er udgivet af Region Syddanmark.

Storbyregion Esbjerg: Esbjerg, Fanø og Varde kommuner.

Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Foto: Lasse Hyldager og Esbjerg, Fanø og Varde kommuner Design: Mediegruppen Reklamebureau

Trekantområdet: Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner. Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner. Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner. Bemærk: Fyn er eksklusive Middelfart.

KONTUR 2017

2

INTRO • • •


INTRO

Byregionprofilen tegner et billede af kommunernes arbejdsmarked og erhvervsstruktur, hvordan udviklingen har væretn og hvilke vækst- og udviklingsmuligheder Storbyregion Esbjerg har. Her findes fakta om arbejdspladser, beskæftigelse, erhvervsstruktur, tilgængelighed, produktivitet, klima og huspriser.

Indbyggerprofilen viser, hvordan befolkningen udvikler sig, hvem der bor i byregionen, og hvilke kompetencer og ressourcer de har. Kort fortalt findes her fakta om befolkningsudviklingen, demografi, pendlingsstrømme, flyttemønstre, indkomst, uddannelse, sundhed og kriminalitet.

STORBYREGION ESBJERG I TAL Indbyggere:

Arbejdspladser:

169.800

83.300

Befolkningsudvikling

Kommunernes indbyggertal:

(2012-2017):

ESBJERG (115.900) VARDE (50.500) FANØ(3.400)

0,7%

Udvikling i antal arbejdspladser (2013-2015):

2,0% KONTUR 2017

3

INTRO • • •


INDBYGGERPROFIL Menneskene INDHOLD

I Storbyregion Esbjerg er der i alt 169.800 indbyggere, og antallet af borgere er steget med 0,7 pct. i perioden 2012-2017.

Befolkningsudvikling

Storbyregion Esbjerg har nettoindpendling. Der er bl.a. mange indpendlere fra Vejen, Ringkøbing-Skjern og Billund kommuner. Indpendlingen er steget mere end udpendlingen i løbet af de seneste fem år.

Flyttemønstre Pendling

Der er relatitvt mange med en erhvervsfaglig uddannelse i Storbyregion Esbjerg og andelen af drenge og piger, der afslutter folkeskolen med et karaktergennemsnit under 02, er betydeligt lavere i Storbyregion Esbjerg end gennemsnittet i både Syddanmark og hele landet.

Sundhed Indkomst Uddannelse

Den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger i Storbyregion Esbjerg var i 2015 240.700 kr. årligt. Det er over regionsgennemsnittet og gennemsnittet på Fyn og i Sønderjylland.

KONTUR 2017

4

Tryghed

INDBYGGERPROFIL • • •


KONTUR 2017

5

INDBYGGERPROFIL • • •


BEFOLKNINGSUDVIKLING

BEFOLKNINGSPYRAMIDE 2017

Storbyregion Esbjerg

Hele landet

Byregion Esbjerg

3.273

Hele Hele landet landet

80+80+ år år

4.866

7.978

70-79 70-79 år år

8.434

10.890

10.816

12.438

12.022

10.854

10.849

9.420

10.051

9.405

249.702 249.702

273.397 273.397 340.107 340.107

328.199 328.199

50-59 50-59 år år

396.183 396.183

390.543 390.543

40-49 40-49 år år

389.294 389.294

386.949 386.949

20-29 20-29 år år

9.456

10.398

60-69 60-69 år år

30-39 30-39 år år

8.849

10.819

153.873 97.989 97.989 153.873

10-19 10-19 år år 0-90-9 år år

8.954

332.700 332.700

342.277 342.277

377.012 377.012

393.336 393.336

333.233 333.233

348.982 348.982 320.990 320.990

304.408 304.408

BEF1_Befolkningspyramide 2017 2.træk 210218

Der er 169.800 indbyggere i Storbyregion Esbjerg.

Mænd

Kvinder

BEF1_Befolkningspyramide BEF1_Befolkningspyramide 10 år 10 intervaller år intervaller 1. træk_220517 1. træk_220517

Figurerne viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i Storbyregion Esbjerg og i hele landet 2017, afrundet total. Den grå kontur angiver aldersfordelingen i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

BEFOLKNINGSUDVIKLING I BYREGIONEN 2012-2017 Kortet viser befolkningsudviklingen i Storbyregion Esbjerg i perioden 20122017. Farverne på kortet og i cirklerne viser udviklingen i henholdsvis landområderne og i byerne:

10 pct. og derover 5 pct. til 9 pct. 0 til 4 pct. -5 pct. til -1 pct. -9 pct. til -6 pct. -10 pct. og derunder Landbefolkningen udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket indbyggerne i eventuelle byer. Rene bysogne har en skraveret sognegrænse. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2017

6

INDBYGGERPROFIL • • •


BEFOLKNINGSUDVIKLING

Storbyregion Esbjerg

BEFOLKNINGSUDVIKLING 2012-2017 Fanø

4,7%

Esbjerg

0,8%

Varde

0,3%

Storbyregion Esbjerg

0,7%

Trekantområdet

3,1%

Fyn

2,3%

Sønderjylland

-1,5%

Syddanmark

1,6%

Hele landet

3,5%

Figuren viser befolkningsudviklingen i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet i perioden 2012-2017. BEF3_Befolkningsudvikling i procent 2012-2017 1. træk 290617 Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Storbyregion Esbjerg ÅRLIG BEFOLKNINGSUDVIKLING 2012-2017

105

100

95 2012

2013

Storbyregion Esbjerg Trekantområdet Indeks, 1. kvartal 2012 = 100

2014

2015

2016

Syddanmark Sønderjylland Esbjerg

2017K1

2017K2

2017K3

2017K4

Hele landet Fyn Fanø

Varde

Sønderjylland Fyn i perioden 1. kvartal 2012 til 4. kvartal 2017. Figuren viser befolkningsudviklingen i Storbyregion Esbjerg,Storbyregion i SyddanmarkEsbjerg og i hele landet Trekantområdet

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Region Syddanmark

Hele landet

BEF8_Årlig befolkningsudvikling 2017 1. træk 300617.xlsx KONTUR 2017

7

INDBYGGERPROFIL • • •


BEFOLKNINGSUDVIKLING

ANDEL 25-64 ÅRIGE 2017

Storbyregion Esbjerg

Fanø

45,5%

Varde

50,0%

Esbjerg

50,9%

Storbyregion Esbjerg

50,5%

Sønderjylland

49,5%

Fyn

50,0%

Trekantområdet

50,7%

Syddanmark

Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 25 og 64 år i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet i 2017.

50,2%

Hele landet

51,4%

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

BEF4_Andel af 25-64 årige 1. træk 290617.xlsx

BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 2017-2037 Storbyregion Esbjerg

110

105

100

95

90 2017 Storbyregion Esbjerg Trekantområdet Indeks, 2017 = 100

2022

2027

Syddanmark Sønderjylland Esbjerg

2032

2037

Hele landet Fyn

Fanø

Varde

Sønderjylland Fyn Trekantområdet Figuren viser den forventede befolkningsudvikling i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet i perioden 2017Syddanmark Hele landetsigi Syddanmark Storbyregion 2037. Figuren Fremskrivningen viser den forventede byggerbefolkningsudvikling på historiske data ogi kommunerne, kan adskille fra befolkningsprognoser, og i hele Esbjerg landet deri perioden tager højde 2017-2037. for at fx større virksomhedsetableringer og byggeprojekter kan påvirke den faktiske befolkningsudvikling. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik BEF7_Befolkningsfremskrivning 2017-2037 1. træk 290617

KONTUR 2017

8

INDBYGGERPROFIL • • •


BEFOLKNINGSUDVIKLING

BEFOLKNINGSUDVIKLING FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER 2012-2017 OG 2017-2037 0-24 år 2012-2017

25-64 år

2017-2037

-3%

-2%

Fanø

-2%

Varde

-5%

Storbyregion Esbjerg Sønderjylland

2012-2017

65+ år

2017-2037

2012-2017

2017-2037

-2%

-8%

-12%

-8%

-19%

30%

41%

-6%

-1%

-8%

13%

36%

-4%

-3%

-2%

-8%

14%

38%

-6%

-12%

-3%

-15%

11%

29%

0%

-0%

-1%

-4%

12%

33%

Trekantområdet

-0%

-0%

1%

-1%

13%

40%

Syddanmark

-2%

-3%

-1%

-6%

13%

35%

Hele landet

1%

4%

1%

-0%

13%

37%

Esbjerg

Fyn

14%

38%

Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2012 til 2017 og forventet befolkningsudvikling fra 2017 til 2037 i tre aldersgrupper.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

FORSØRGERBRØK 2012-2037 Storbyregion Esbjerg

Antal borgere, der skal forsørges pr. erhvervsaktiv person

1,3

1,2 Pensionsalder 65 år

1,1

1,0 Stigende pensionsalder

0,9

0,8 2012

2017

2022

2027

2032

Syddanmark (Stigende)

Syddanmark (65 år)

Hele landet (Stigende)

Hele landet (65 år)

Sønderjylland (Stigende)

Sønderjylland (65 år)

Fyn (Stigende)

Fyn (65 år)

Storbyregion Esbjerg Trekantområdet (65 år) Trekantområdet

Syddanmark Storbyregion Esbjerg (Stigende) Sønderjylland

2037

Trekantområdet (Stigende)

HeleStorbyregion landet Esbjerg (65 år) Fyn

BESK11_Forsørgerbrøk 2012-2017 1. træk 030117.xlsx

Figuren viser forsørgerbrøken, dvs. forholdet mellem antal borgere i og uden for den erhvervsaktive alder. De fuldt optrukne linjer viser, hvordan dette forhold ser ud, hvis den erhvervsaktive alder holdes konstant ved 25-64 år. De prikkede linjer tager højde for, at pensionsalderen løbende hæves efter de gældende regler på området. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2017

9

INDBYGGERPROFIL • • •


FLYTTEMØNSTRE

FLYTNINGER 2006 OG 2016

2006

2016

Vækst 2006-2016 (pct.)

Tilflytning

4.574

4.627

1,2

Indvandring

1.400

2.258

61,3

Samlet tilflytning

5.974

6.885

15,2

Fraflytning

5.362

5.346

-0,3

Udvandring

1.175

1.328

13,0

Samlet fraflytning

6.537

6.674

2,1

-563

211

..

Nettotilflytning

Tabellen viser antal flytninger og udviklingen over tid i Storbyregion Esbjerg. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Storbyregion Esbjerg

UDVIKLING I FLYTNINGER 2006-2016 7.200

Antal flytninger

6.800

6.400

6.000

5.600 2006

2007

Samlet tilflytning

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Samlet fraflytning Tilflytning

Fraflytning

Figuren viser udviklingen i antal flytninger til og fra Storbyregion Esbjerg fra 2006 til 2016. Både flytninger til og fra andre kommuner samt ind- og udvandring er medregnet. FLY2_Udvikling i flytninger 2006-2016 1. træk 300617.xlsx

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2017

10

INDBYGGERPROFIL • • •


FLYTTEMØNSTRE

Storbyregion Esbjerg

FLYTNINGER FORDELT PÅ ALDER 2014-2016 1.000

Antal flytninger

500

0 0 år

10 år

20 år

30 år

40 år

50 år

60 år

70 år

80 år

90 år

100 år

-500

-1.000 Til

Fra

Netto

Figuren viser antal tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Nettotilflytning er vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i årene 2014-2016. Både flytninger til og fra Storbyregion Esbjerg fra andre kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Fra

Til

Netto

FLY3_Flytninger fordelt på alder. 1. træk 1302182016 MELLEMKOMMUNALE FLYTNINGER — NETTO

500 og derover 100 til 499 0 til 99 -99 til -1 -100 og derunder

Kortet viser mellemkommunale flytninger (netto) i hele landet i 2016. Netto defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kun flytninger mellem kommuner er medtaget. Ind- og udvandring indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2017

11

INDBYGGERPROFIL • • •


FLYTTEMØNSTRE

TOP 10 OVER TILFLYTNINGER 2014-2016 Fra

Tilflyttere 2014-2016

TOP 10 OVER FRAFLYTNINGER 2014-2016

Andel af samtlige tilflyttere

Til

Fraflyttere 2014-2016

Andel af samtlige fraflyttere

Vejen

1.236

8,9%

Aarhus

2.126

13,5%

Aarhus

1.205

8,7%

København

1.289

8,2%

København

972

7,0%

Vejen

1.111

7,1%

RingkøbingSkjern

878

6,3%

Odense

1.036

6,6%

Odense

766

5,5%

RingkøbingSkjern

881

5,6%

Tønder

739

5,3%

Kolding

770

4,9%

Kolding

663

4,8%

Vejle

654

4,2%

Billund

650

4,7%

Billund

606

3,9%

Vejle

514

3,7%

Tønder

584

3,7%

Haderslev

506

3,7%

Haderslev

478

3,0%

Tabellerne viser de kommuner i landet, som Storbyregion Esbjerg får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til samlet i perioden 2014-2016. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2017

12

INDBYGGERPROFIL • • •


PENDLINGSMØNSTRE I STORBYREGION ESBJERG 2010 OG 2015 2010

Indpendling

Udpendling

Nettoindpendling

Vækst 2010-2015

2015

Antal

10.757

12.891

19,8%

I procent af antal arbejdspladser

13,0%

15,5%

2,5 pct.point

Antal

10.448

11.488

10,0%

I procent af antal beskæftigede borgere

12,7%

14,0%

1,3 pct.point

309

1.403

..

Antal i alt

Tabellen viser pendlingsmønstret i Storbyregion Esbjerg. Indpendlere arbejder i Storbyregion Esbjerg, men bor i en kommune uden for byregionen. Udpendlere har bopæl i Storbyregion Esbjerg, men arbejder i en anden kommune. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Udpendling til udlandet indgår. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik

PENDLING MELLEM KOMMUNER 2015

Arbejdssted

Esbjerg Esbjerg Bopæl

Fanø Varde

Fanø

Varde

-

197

2.804

503

-

25

4.925

16

-

Tabellen viser pendlingen mellem kommunerne i Storbyregion Esbjerg i 2015 (opgørelsen er foretaget ultimo november). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2017

13

INDBYGGERPROFIL • • •


PENDLING

INDPENDLING TIL STORBYREGION ESBJERG 2010 OG 2015 Storbyregion Esbjerg

2.237

2010

2.044

2015

1.038 1.009

999 821

Vejen

753

Billund

RingkøbingSkjern

993 801

Tønder

708

Kolding

Figuren viser antal indpendlere i 2010 og 2015 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

2010

2015

PEN4_Indpendling 2010 og 2015 1. træk 130218.xlsx UDPENDLING FRA STORBYREGION ESBJERG 2010 OG 2015 Storbyregion Esbjerg

1.951

2010

1.636

2015

1.529 1.502 1.397 1.187 1.055 844 631

Vejen

Billund

RingkøbingSkjern

Kolding

624

Tønder

Figuren viser antal udpendlere i 2010 og 2015 til de kommuner, som flest pendler til. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

2010

2015

PEN3_Udpendling 2010 og KONTUR 2015 1. træk 120218 14 2017

INDBYGGERPROFIL • • •


PENDLING

SÅ LANGT KAN MAN KOMME I BIL 2017 Horsens

Give Ølgod

Horsens

Give

Grindsted

Jelling

Ølgod Billund

Grindsted

Vejle

Jelling Billund

Vejle Børkop Varde

Børkop Varde

Fredericia

Bogense

Fredericia

Taulov

Taulov Strib Esbjerg

Brørup

Bramming

Holsted

Lunderskov

Vejen

Otterup

Middelfart

Kolding

Holsted

Esbjerg

Søndersø Munkebo

Kerteminde Nordby

Brørup

Bramming

Vamdrup

Kolding Vejen

Vamdrup

Odense

Aarup Vissenbjerg

Ribe

Langeskov

Bellinge

Nybo

Årslev Vojens

Assens

Haderslev

Ribe

Glamsbjerg Ringe

As Vojens

Toftlund

Haderslev

Skærbæk Toftlund

Faaborg Løgumkloster

Rødekro

Thurø By

Rudkøbing Fra Nordby by i bil på: 0-30 min.

Augustenborg Gråsten

Skærbæk

Svendborg

Nordborg

Aabenraa

Fra Esbjerg by i bil på:Tønder 0-30 min.

Sønderborg

Broager

30-60 min.

30-60 min.

Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil inden for hhv. 30 og 60 minutter. Kortet er baseret på målte hastigheder. Data er indsamlet i september 2017.

Kilde: Region Syddanmark, OSM og Speedmap

SÅ LANGT KAN MAN KOMME I BIL 2017 Silkeborg

Aarhus

Herning

Horsens

Give Ølgod Grindsted

Jelling Billund Vejle

Børkop Varde

Bogense

Fredericia Taulov Strib Esbjerg

Brørup Bramming

Holsted

Vejen

Lunderskov

Kolding

Otte

Middelfart

Søndersø

Vamdrup Oden

Aarup Vissenbjerg

Ribe

Assens Vojens

Bellinge

Glamsbjerg

Haderslev

Toftlund Skærbæk

Faaborg Løgumkloster

Strib Middelfart

Lunderskov

Rødekro

Fra Varde by i bil på: 0-30 min. 30-60 min. Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil inden for hhv. 30 og 60 minutter. Kortet er baseret på målte hastigheder. Data er indsamlet i september 2017. Kilde: Region Syddanmark, OSM og Speedmap

KONTUR 2017

15

INDBYGGERPROFIL • • •


PENDLING

SÅ LANGT KAN MAN KOMME MED KOLLEKTIV TRAFIK 2017 Horsens

Give Ølgod

Grindsted

Jelling

Horsens

Give

Billund

Ølgod

Vejle Grindsted

Jelling Billund

Vejle

Børkop

Børkop Varde

Varde Bogense

Fredericia Taulov Strib Esbjerg

Brørup

Bramming

Holsted

Lunderskov

Vejen

Otterup

Middelfart

Kolding

Fredericia

Søndersø

Taulov

Kerteminde

Munkebo Vamdrup Odense

Aarup Vissenbjerg

Ribe

Langeskov

Bellinge

Vojens

Haderslev

Brørup

Bramming

Nybo

Årslev

Kolding Vejen

Strib Middelfart

Lunderskov

Nordby

Glamsbjerg

Assens

Holsted

Esbjerg

Vamdrup

Ringe

Toftlund Skærbæk Faaborg Rødekro

Løgumkloster

Thurø By

Augustenborg

Tønder

Gråsten

Ribe

Svendborg

Nordborg

Aabenraa

As

Rudkøbing

Sønderborg

Vojens

Broager

Toftlund Skærbæk

Fra Esbjerg by med kollektiv trafik på: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min.

Fra Nordby by med kollektiv trafik på: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min.

Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen ved hjælp af kollektiv trafik inden for hhv. 30, 60 og 90 minutter. Kollektiv trafik inkluderer bus og tog. Data er indsamlet i september 2017. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

SÅ LANGT KAN MAN KOMME MED KOLLEKTIV TRAFIK 2017 Silkeborg

Aarhus

Herning

Horsens

Give Ølgod Grindsted

Jelling Billund

Vejle

Børkop

Varde

Bogense

Fredericia Taulov Strib Esbjerg Bramming

Brørup Holsted

Vejen

Lunderskov

Kolding

Otte

Middelfart

Søndersø

Vamdrup Oden

Aarup Vissenbjerg

Ribe

Vojens

Haderslev

Assens

Bellinge

Glamsbjerg

Toftlund Skærbæk Faaborg

Fra Varde by med kollektiv trafik på: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Løgumkloster

Rødekro

Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen ved hjælp af kollektiv trafik inden for hhv. 30, 60 og 90 minutter. Kollektiv trafik inkluderer bus og tog. Data er indsamlet i september 2017. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

KONTUR 2017

16

INDBYGGERPROFIL • • •

Haderslev


SUNDHED

GENEREL TILFREDSHED MED LIVET Storbyregion Esbjerg

Esbjerg

64,8%

Varde

65,2%

Fanø

66,0%

Syddanmark

Figuren viser andel borgere i kommunen, der svarer “meget tilfreds” på spørgsmålet: “Alt i alt, hvor tilfreds er du så med dit liv for tiden?”. Baseret på svar fra i alt ca. 23.000 personer i Syddanmark 2015/2016.

62,8%

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

LIV1 Generel tilfredshed medStorbyregion livet 1. træk 031017 Esbjerg

Middellevetid 2016

Figuren viser den forventede middellevetid (år) for 0-årige i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet. SUN1_Middellevetid 2016 1. træk 050517 Data for Fanø Kommune er ikke tilgængelig. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2017

17

INDBYGGERPROFIL • • •

80,4

80,6

80,6

80,6

80,5

80

80,8

81,5

MIDDELLEVETID 2016


SUNDHED

Regionsgennemsnit

Storbyregion Esbjerg SYGEHUSKONTAKTER OG LÆGEBESØG PR. 1.000 INDBYGGERE 2016 9.500

Antal lægebesøg pr. 1.000 indbyggere

9.000

Sønderjylland

Esbjerg Storbyregion Esbjerg Fanø

8.500

8.000

Regionsgennemsnit

Varde

Trekantområdet Fyn

7.500

7.000

6.500 1.500

1.600

1.700

1.800

1.900

2.000

2.100

2.200

Antal sygehuskontakter pr. 1.000 indbyggere

Figuren viser antal sygehuskontakter (indlæggelser og ambulante) og antal lægebesøg ved almen praktiserende læge pr. 1.000 indbyggere (over 18 år) i Storbyregion Esbjerg i 2016. De blå stiplede angiver regionsgennemsnittet. Lægebesøg omfatter også SUN2_ Sygehuskontakter og lægebesøg pr. 1.000 linjer indbygger 2016 1.træk 070218.xlsx telefon- og e-mail konsultationer. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KRONISKE SYGDOMME OG FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER 2016 Indlæggelser Forebyggelige

7,4%

Hjertekarsygdomme Diabetes

4,3% 0,5% 2,6%

Kroniske lungesygdomme

2,8%

Psykiske lidelser

Ambulante kontakter Hjertekarsygdomme

1,7% 1,1%

Diabetes Kroniske lungesygdomme Psykiske lidelser

0,7%

2,3%

Figuren viser andel af sygehuskontakter for udvalgte sygdomme ud af samtlige sygehuskontakter (henholdsvis indlæggelser og ambulante) i befolkningen (over 18 år) i Storbyregion Esbjerg i 2016. Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser af 65+ årige med tilknytning til kommunal ældrepleje, hvor årsagen til indlæggelsen kunne have været forebygget. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen

KONTUR 2017

18

INDBYGGERPROFIL • • •


SUNDHED

UDVIKLING I SYGEHUSKONTAKTER, KRONISKE SYGE 2010-2016 Storbyregion Esbjerg

Esbjerg

2,1%

Varde

23,4%

Fanø

39,0%

Storbyregion Esbjerg

7,7%

Fyn

5,9%

Trekantområdet

9,5%

Sønderjylland

23,0%

Syddanmark

10,2%

SUN4_Udvikling sygehuskontakter - kroniske syge 2010-2016 til 1. træk 080218.xlsx Figuren viser procentvis udvikling i iantal sygehuskontakter relateret udvalgte kroniske sygdomme (hjertekarsygdomme, diabetes, KOL og psykiske lidelser) pr. 1.000 indbyggere i Storbyregion Esbjerg og i Syddanmark i perioden 2010-2016.

Kilde: Region Syddanmark, Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen

VÆKST I FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER OG 65+ÅRIGE 2009-2016 Storbyregion Esbjerg

130

120

65+ årige (Syddanmark) 65+ årige (Storbyregion Esbjerg) Forebyggelige indlæggelser (Syddanmark) Forebyggelige indlæggelser (Storbyregion Esbjerg)

110

100

90 2009

2010

Indeks, 2009 = 100

2011

2012

2013

2014

2015

2016

SUN5_Vækst i forebyggelige indlæggelser og 65+ årige 2009-2016 1. træk 201218.xlsx

Figuren viser udvikling i antal personer over 65 år og antal forebyggelige indlæggelser, i Storbyregion Esbjerg og i Syddanmark i 2009-2016. Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser af 65+ årige med tilknytning til kommunal ældrepleje, hvor årsagen til indlæggelsen kunne have været forebygget. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen

KONTUR 2017

19

INDBYGGERPROFIL • • •


KONTUR 2017

20

INDBYGGERPROFIL • • •


Storbyregion Esbjerg

INDKOMST

Figuren viser den samlede indkomst pr. indbygger i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet i 2015. Se appendiks side 54 for en definition af samlet indkomst. IND1_indkomst Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

pr indbygger 1. træk 040517.xlsx

INDKOMST PR. INDBYGGER I ALLE LANDETS KOMMUNER 2015

Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit

Landsgennemsnit: 253.200 kr. Regionsgennemsnit: 236.400 kr.

Kortet viser den samlede indkomst pr. indbygger i alle landets kommuner i 2015. Se appendiks side 54 for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2017

21

INDBYGGERPROFIL • • •

kr. 253.200

kr. 236.400

kr. 245.900

kr. 231.000

kr. 229.100

kr. 240.700

kr. 263.300

kr. 242.900

kr. 234.200

INDKOMST PR. INDBYGGER 2015


INDKOMST

UDVIKLING I INDKOMST PR. INDBYGGER 2010-2015 Storbyregion Esbjerg

270.000

Hele landet Trekantområdet Storbyregion Esbjerg Syddanmark Fyn Sønderjylland

Indkomst pr. indbygger (kr.)

250.000

230.000

210.000

190.000 2010

2011

2012

2013

2014

2015

Sønderjylland Fyn Trekantområdet Syddanmark Hele landet Storbyregion Esbjerg i Syddanmark og i hele Figuren viser udviklingen i den samlede indkomst pr. indbygger (løbende priser) i Storbyregion Esbjerg, landet i perioden 2010-2015. Se appendiks side 54 for en definition af samlet indkomst.

IND3_Udvikling i indkomst pr. indbygger 2010-2015 1. træk 040517.xlsx Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

UDVIKLING I INDKOMSTULIGHED 1995-2015 Storbyregion Esbjerg

Forhold mellem øverste og nederste indkomstgrupper

3,6

3,4

3,2

Hele landet Fanø

3,0

Esbjerg Varde

2,8

2,6

2,4

2,2 1995

2000

2005

2010

IND7 - Udvikling i indkomstulighed 1995 - 2015 1. træk 200218

2015

Figuren viser udvikling i ulighed fra 1995 til 2015. Ulighed måles gennem at sammenholde indkomstniveauet for de 10 pct. der tjener mest og de 10 pct. der tjener mindst. Indkomst måles som disponibel indkomst. Se appendiks side 54 for en nærmere forklaring af indkomstulighed. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2017

22

INDBYGGERPROFIL • • •


INDKOMST

PRIVATØKONOMI Har svært ved at få pengene til at slå til

Ville have svært ved at betale Esbjerg en uforudset udgift på Storbyregion 10.000 kr.

Storbyregion Esbjerg

7%

8%

10%

10%

Fanø

Fanø

Varde

Varde

Esbjerg

Syddanmark

18%

22%

Esbjerg

27%

Syddanmark

27%

IND9 Ville have svært ved at betale en uforudset udgift_120917

IND8_ Har svært at få pengene at slå til 120917

Figuren viser andel borgere, der har svært ved at få pengene til at slå til. Baseret på svar fra ca. 23.000 personer i Syddanmark 2015/2016.

Figuren viser andel borgere, der ville have svært ved at betale en udforudset udgift på 10.000 kr. Baseret på svar fra ca 23.000 personer i Syddanmark 2015/2016.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR2017 2017 KONTUR

23 23

INDBYGGERPROFIL •••••• INDBYGGERPROFIL


UDDANNELSE

UDDANNELSESNIVEAU 2017

Grundskole

Erhvervsfaglig

Gymnasial

KVU

MVU

LVU

Esbjerg

21,9%

5,0%

39,9%

5,8%

20,0%

7,4%

Fanø

14,8%

5,4%

33,4%

7,0%

28,3%

11,1%

Varde

22,9%

4,1%

46,7%

5,5%

15,7%

5,0%

Storbyregion Esbjerg

22,1%

4,8%

41,8%

5,7%

18,9%

6,7%

Syddanmark

21,6%

5,3%

40,4%

5,8%

17,9%

9,0%

Hele landet

19,1%

6,5%

35,6%

5,8%

17,6%

15,4%

Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år) fordelt på højest fuldførte uddannelse i 2017. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse (almen og erhvervsgymnasial uddannelse), erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Storbyregion Esbjerg

Figuren viser andelen af de 25-64 årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse) i 2017. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

UDD2_Andel med erhvervskompetencegivende uddannelse 2017 1. træk Byregioner.xlsx 24 INDBYGGERPROFIL • • • KONTUR 2017

74,4%

73,1%

73,5%

73,2%

72,3%

73,1%

73,0%

72,9%

79,8%

ANDEL MED ERHVERVSKOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE 2017


UDDANNELSE

FRAFALD PÅ UNGDOMSUDDANNELSER — GYMNASIAL UDDANNELSE

11%

13%

Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under landsgennemsnit

9% 13% 12%

13% 13%

13%

11%

13%

Landsgennemsnit: 14,3% Regionsgennemsnit: 12,4%

12% 12%

11% 15%

11%

12%

13% 13%

15%

9%

14%

Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en gymnasial uddannelse i 2013, som er faldet fra inden for tre år.

Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

FRAFALD PÅ UNGDOMSUDDANNELSER — ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE

40%

Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit

44%

35%

Under landsgennemsnit 49% 38%

44%

37%

43%

38% 39%

Landsgennemsnit: 42,7% Regionsgennemsnit: 42,0%

38% 47% 42%

40% 39% 43% 34%

45% 39%

40%

46% 44%

Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2013, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

KONTUR 2017

25

INDBYGGERPROFIL • • •


UDDANNELSE

KONTUR KONTUR 2017 2017

26 26

INDBYGGERPROFIL INDBYGGERPROFIL •• •• ••


UDDANNELSE

DE UNGES FORVENTEDE UDDANNELSESNIVEAU OM 25 ÅR

Andel med mindst en ungdomsudd. (pct.) Drenge

Andel med videregående udd. (pct.)

Piger

Drenge

Piger

Esbjerg

87

95

50

67

Fanø

86

92

53

66

Varde

91

96

52

72

Syddanmark

90

94

52

69

Hele landet

90

95

54

69

Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2015. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

DE UNGES UDDANNELSESSØGNING 2016

25%

20% Over regionsgennemsnit Under regionsgennemsnit, men over landsgennemsnit Under landsgennemsnit

24% 20%

28%

30% 18%

19%

24%

18% 15%

24%

24% 19%

24%

23%

Landsgennemsnit: 19% Regionsgennemsnit: 21%

19% 24%

24% 14%

36%

Kortet viser, hvor stor en andel af de unge (afgangselever fra 9. og 10. klasse), der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2016. Den syddanske målsætning er, at 25 pct. af en årgang skal vælge en erhvervsfaglig uddannelse i 2020. Data for Fanø Kommune er ikke tilgængelig. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

KONTUR 2017

27

INDBYGGERPROFIL • • •


UDDANNELSE Storbyregion Esbjerg

9,6%

7,2%

7,1%

6,3%

7,6%

Piger

Drenge

Figuren viser, hvor stor en andel af 9. klasses årgang, der enten ikke har taget en fuld afgangsprøve eller har karaktergennemsnit ununder 29.2016 1. trækafgangsprøve 270717 der 2 i dansk og/eller UDD8_Karaktergennemsnit matematik ved folkeskolens klasses i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet i 2016. Kun prøvepligtige skoler er medtaget. For Fanø Kommune er tallet ikke opdelt på drenge og piger. Storbyregion Esbjerg Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

10,5%

10,5%

11,1%

11,9%

10,8%

UNGE, DER HVERKEN ER I ARBEJDE ELLER UNDER UDDANNELSE 2015

8,6%

Drenge

5,0%

Piger

6,2%

6,6%

9,2%

11,7%

12,2%

KARAKTERGENNEMSNIT UNDER 2 FOR DRENGE OG PIGER 2016

Figuren viser andel unge (16-24 år), som hverken er i arbejde eller under uddannelse i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet i 2015. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

UDD12 Unge hverken i arbejde eller uddannelse 2015 1.træk 160517.xlsx

KONTUR 2017

28

INDBYGGERPROFIL • • •


UDDANNELSE

HVOR LANGT ER DER TIL DE GYMNASIALE UDDANNELSER 2017? Skjern Tarm

Alment gymnasium (STX) Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF)

Tørring

Give

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste:

Horsens

Ølgod Grindsted

Jelling Billund

Vejle Børkop

Varde

Bogense

Fredericia Strib Esbjerg

Brørup

Bramming

Vejen

Holsted

Lunderskov

Otterup

Kolding Taulov Middelfart

Søndersø Kerteminde

Munkebo

Vamdrup Aarup

Odense

Vissenbjerg

Ribe

Langeskov

Bellinge

Nyborg

Årslev

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

Vojens

Assens

Haderslev

Glamsbjerg Ringe

Toftlund Skærbæk Faaborg Løgumkloster

Rødekro

Svendborg

Nordborg

Aabenraa

Augustenborg

Tønder

Gråsten

Thurø By

Rudkøbing

Sønderborg

Broager Marstal

Padborg

Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i oktober 2017. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

HVOR LANGT ER DER TIL DE ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER 2017? Skjern Tarm

Kontor, handel og forretningsservice Teknologi, byggeri og transport Fødevarer, jordbrug og oplevelser Omsorg, sundhed og pædagogik (SOSU-skoler)

Tørring

Give

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste:

Horsens

Ølgod Grindsted

Jelling Billund

Vejle

Børkop Varde

Bogense

Fredericia Strib

Otterup Esbjerg

Brørup Bramming

Vejen

Lunderskov

Kolding

Taulov Middelfart

Søndersø Kerteminde

Munkebo

Holsted Vamdrup Aarup

Vissenbjerg

Odense Langeskov

Ribe

Bellinge

Nyborg Årslev

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

Assens Vojens

Glamsbjerg

Haderslev

Ringe

Toftlund Skærbæk

Faaborg Løgumkloster

Svendborg

Rødekro Nordborg

Aabenraa

Thurø By

Augustenborg

Tønder Gråsten

Rudkøbing

Sønderborg

Broager Marstal Padborg

Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i oktober 2017. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

KONTUR 2017

29

INDBYGGERPROFIL • • •


TRYGHED

Storbyregion Esbjerg

TILFREDSHED MED SOCIALE RELATIONER Andel som er meget tilfredse med deres sociale relationer

66,6% 65,3% 62,5%

62,4%

Esbjerg

Varde

Fanø

Syddanmark

TRY3 Tilfredshed med sociale relationer 1. træk 031017

Figuren viser andelen af borgere i kommunen, der er meget tilfredse med deres sociale relationer. Baseret på svar fra i alt ca. 23.000 personer i Syddanmark 2015/2016.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

ANMELDTE VOLDSFORBRYDELSER PR. 1.000 INDBYGGERE 2016

1,4

2,0

Over landsgennemsnit Landsgennemsnit Under landsgennemsnit

1,4 2,2 1,4

1,4 1,6

3,1

1,0

1,3 2,2

0,3

2,4

1,3

1,7

2,1 1,6 2,3 2,6

2,7 1,0

1,4

Kortet viser antal anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere i de syddanske kommuner i 2016. Kilde: Region Syddanmark, Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik

KONTUR 2017

30

INDBYGGERPROFIL • • •

Landsgennemsnit: 2,0 Regionsgennemsnit: 1,9


TRYGHED

UTRYGHED EFTER MØRKETS FREMBRUD

3%

Regionsgennemsnit: 5%

5%

3%

7% 4%

5%

4%

3% 4%

4% 6%

1%

4% 5%

4% 4% 4%

4% 6%

6%

4% 1%

Kortet viser andelen af borgere, der slet ikke føler sig trygge i deres nærområde efter mørkets frembrud. Baseret på svar fra i alt ca. 23.000 personer i Syddanmark 2015/2016. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Storbyregion Esbjerg

ANMELDTE TYVERIER OG INDBRUD PR. 1.000 INDBYGGERE 2016

48,1 39,9 29,6

36,5

38,2 32,7

38,3

37,0

19,5

Figuren viser antal anmeldte tyverier og indbrud pr. 1.000 indbyggere i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet i 2016. Kilde: Region Syddanmark, Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik

TRY1_Anmeldte tyverier og indbrud indbyggere 2016 311000INDBYGGERPROFIL • • 1. • træk 050517.xlsx KONTUR 2017 pr.


BYREGIONPROFIL Storbyregion Esbjerg I Storbyregion Esbjerg er der 83.00 arbejdspladser. Det svarer til 97 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Der er kommet 2,0 pct. flere arbejdspladser i byregionen i perioden 2013-2015, hvilket er over regionsgennemsnittet på 1,6 pct.

Iværksætteri

Der er relativt mange private arbejdspladser i Storbyregion Esbjerg. Der er flest ansatte inden for Bygge/bolig og Fødevarer. Beskæftigelsen er højere end regionsgennemsnittet og højere end niveauet i Sønderjylland og på Fyn.

32

Beskæftigelse Erhvervsstruktur

Storbyregion Esbjerg er særlig specialiseret inden for ressourceområdet Energi/miljø. I perioden 2013-2015 blev der desuden skabt næsten 15 pct. flere arbejdspladser inden for dette ressourceområde.

KONTUR 2017

INDHOLD

BYREGIONPROFIL • • •

Klima Huspriser


KONTUR 2014 2017

33

BYREGIONPROFIL • • •


LØNMODTAGERBESKÆFTIGELSE

UDVIKLING I ANTAL BESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE 2015-2016 Storbyregion Esbjerg

Esbjerg

0,0%

Fanø

0,5%

Varde

0,4%

Storbyregion Esbjerg

0,1%

Sønderjylland

0,2%

Trekantområdet

2,1%

Fyn

0,8%

Syddanmark

1,1%

Hele landet

1,6%

Figuren viser udviklingen i antal beskæftigede lønmodtagere i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark LMB1_Udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere 2015-2016 1.træk 260717 og i hele landet i perioden 2015-2016. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

UDVIKLING I ANTAL BESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE 2010-2016 Storbyregion Esbjerg

105

Trekantområdet Hele landet Storbyregion Esbjerg

100

Syddanmark Fyn Sønderjylland

95

90

85 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Indeks, 2010 = 100 Sønderjylland

Fyn

Trekantområdet

Syddanmark

Hele landet

Storbyregion Esbjerg

Figuren viser udviklingen i antal beskæftigede lønmodtagere i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet i perioden 20102016. LMB2_Beskæftigede lønmodtagere 2010-2016 270717 1. træk.xlsx Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

KONTUR 2017

34

BYREGIONPROFIL • • •


STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE

ARBEJDSPLADSER 2015

Antal arbejdspladser (heraf private)

Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)

Esbjerg

60.389

(41.727)

102

(71)

Varde

21.834

(15.500)

87

(62)

Fanø

1.032

(712)

66

(46)

Storbyregion Esbjerg

83.255

(57.939)

97

(67)

Sønderjylland

99.558

(69.329)

88

(61)

Fyn

192.786

(125.159)

85

(55)

Trekantområdet

184.724

(132.937)

101

(73)

Syddanmark

560.323

(385.364)

92

(63)

2.759.409

(1.884.268)

95

(65)

Hele landet

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i Storbyregion Esbjerg, Syddanmark og i hele landet og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2015 (ultimo november). I parentes angives antal arbejdspladser i den private sektor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE 2015

ARBEJDSPLADSER I STORBYREGION ESBJERG 2015

100 til 177

500 til 10.030

76 til 99 Ølgod

0 til 75

50 til 499 0 til 49

Varde

Oksbøl

Esbjerg

Bramming Tjæreborg

Nordby

Ribe

Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2015 (ultimo november).

Kortet viser antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2015 (ultimo november).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2017

35

BYREGIONPROFIL • • •


BESKÆFTIGELSE STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE

on Esbjerg

Storbyregion Esbjerg

UDVIKLING I ANTAL ARBEJDSPLADSER 2013-2015 Esbjerg

2,5%

Fanø

Fanø

1,0%

Varde

Varde

0,6%

Storbyregion Esbjerg

2,0% 2,9%

Trekantområdet

2,9%

Trekantområdet Fyn

0,9%

Sønderjylland

Sønderjylland

0,2%

Syddanmark 2,4%

Storbyregion Esbjerg

2,0%

Fyn

,6%

Esbjerg

2,5%

Syddanmark

1,6%

Hele landet

2,4%

Hele landet

Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet i perioden 2013-2015 (ultimo november). Både offentlige og private arbejdspladser er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

dspladser_2013 - 2015_180417

BESK4 Udvikling i antal arbejdspladser_2013 - 2015_180417

ADGANG TIL ARBEJDSPLADSER 2017

Antal beskæftigede borgere 2015

Antal arbejdspladser inden for 30 min.

Antal arbejdspladser inden for 60 min.

55.274

53.600

173.800

Fanø

1.478

39.300

114.700

Varde

25.100

57.000

180.100

Esbjerg

Tabellen viser antal fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by i 2017. Tyske arbejdspladser (ikke fuldtidsarbejdspladser, 2016) indgår. Beregningen er foretaget med afgangstidspunkt kl. 08.00. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik, CVR, OSM, Axciom og Speedmap

KONTUR2017 2017 KONTUR

36 36

BYREGIONPROFIL •••••• BYREGIONPROFIL


STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE

ADGANG TIL ARBEJDSPLADSER 2017 Antal arbejdspladser inden for 60 min. kørsel i bil: 3.200.000 1.500.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 Farverne på kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor 60 min. kørsel i bil fra det pågældende område i 2017. Tyske arbejdspladser (ikke fuldtidsarbejdspladser, 2016) indgår. Beregningen er foretaget med afgangstidspunkt kl. 08.00. Kilde: Region Syddanmark, CVR, OSM, Acxiom og Speedmap.

BESKÆFTIGEDE MED MVU ELLER LVU 2015

Storbyreg Esbjerg

Storbyregion Esbjerg

Privat sektor

Privat sektor

Varde

Varde

13,1%

Fanø

Fanø

13,3%

Esbjerg

8,2%

11,9%

12,3%

14,0%

15,2%

13,8%

19,3%

Offentlig sektor

Offentlig sektor 39,8%

46,9%

Esbjerg

Storbyregion Esbjerg

Storbyregion Esbjerg

Sønderjylland

Sønderjylland

Trekanrområdet

Trekantområdet

Fyn

Fyn

Syddanmark

Syddanmark

Hele landet

Hele landet

private sektor med MVU og LVU 2015 2. træk_080517.xlsx Figurerne viser andel højtuddannede

48,5%

46,3%

42,5%

47,0%

47,6%

46,3%

47,7%

(mellemlang eller lang videregående uddannelse) beskæftiget på arbejdspladser området i BESK13_Beskæftigede i den offentligei sektor med MVU og LVU_210417 hhv. den private og offentlige sektor i 2015 (ultimo november). Offentligt ejede selskaber er inkluderet i den offentlige sektor.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

KONTUR 2017

37

BYREGIONPROFIL • • •


STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE

KONTUR 2017

38

BYREGIONPROFIL • • •


Storbyregion Esbjerg

STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE

75,8%

74,4%

77,3% 72,1%

73,6%

75,6%

74,7%

74,3%

78,6%

ANDEL 25-64 ÅRIGE I BESKÆFTIGELSE 2015

Figuren viser andelen af de 25-64 årige i beskæftigelse i 2015 (ultimo november). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

BESK9_Andel af de 25-64 årige i beskæftigelse_2015_180417.xlsx

SOCIOØKONOMISK STATUS 2015 Storbyregion Esbjerg

100%

7,1

8,4

10,9

9,2 3,3 3,1

3,4 2,8

Andre uden for arbejdsstyrken AndrePensionister uden for arbejdsstyrken og modtagere af efterløn

og fleksydelser

Pensionister og modtagere af efterløn Midlertidigt uden for arbejdsstyrken og fleksydelser

Ledigeuden for arbejdsstyrken Midlertidig

70,8

70,9

Lønmodtagere

Ledige

Selvstændige og medhjælpende ægtefæller

Lønmodtagere Selvstændige og medhjælpende ægtefæller

0%

4,8

5,1

Storbyregion Esbjerg

Hele landet

Figuren viser den socioøkonomiske status (i pct.) for borgere i alderen 25-64 år i 2015 (ultimo november). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

BESK10_Socioøkonomisk status 2015_210417.xlsx

KONTUR 2017

39

BYREGIONPROFIL • • •


STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE

ARBEJDSSTYRKE OG BESKÆFTIGELSE 2011-2015 Storbyreg Esbjerg

Andel af befolkningen (25-64 årige)

80

78

Arbejdsstyrke (Hele landet) Arbejdsstyrke (Storbyregion Esbjerg) Beskæftigelse (Hele landet) Beskæftigelse (Storbyregion Esbjerg)

76

74

72 2011

2012

2013

2014

2015

Figuren viser udviklingen i andel 25-64 årige, der er i beskæftigelse og andel 25-64 årige, der indgår i Arbejdsstyrke (Storbyregion Esbjerg) arbejdsstyrken (beskæftigede samt ledige). Opgørelsen er foretaget ultimo november. Beskæftigelse (Storbyregion Esbjerg) Arbejdsstyrke (Hele landet) Kilde: Region Syddanmark og Danmarks StatistikBeskæftigelse (Hele landet)

BESK8_Arbejdsstyrke og beskæftigelse_2011-2015_180417.xlsx

KONTUR KONTUR2017 2017

40 40

BYREGIONPROFIL BYREGIONPROFIL••••••


STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE

LEDIGHED 2017

Udvikling i ledighed i forhold til august 2016 (pct. point): 3,0%

2,8%

3,5%

4,8% 3,2%

3,8%

Stort fald (under -0,5) Lille fald (0 til -0,5) Stigning (0 til 0,6)

5,2% 4,8%

3,4%

4,0%

6,4%

5,3%

Ledighedsprocent august 2017: Hele landet: 4,3% Syddanmark: 4,4%

4,6%

4,6% 4,0% 4,6%

4,9%

3,7% 4,0%

4,4%

5,5% 4,4%

Kortet viser den sæsonkorrigerede ledighed i august 2017 samt udviklingen i ledighed i perioden august 2016 til august 2017. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

JOB FORDELT PÅ ARBEJDSSTEDERS STØRRELSE 2015

1-9 job

10-19 job

20-49 job

50+ job

Storbyregion Esbjerg

20,7%

14,4%

20,1%

44,9%

Syddanmark

20,9%

13,6%

20,4%

45,1%

Hele landet

19,8%

12,3%

19,1%

48,8%

Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes størrelse for Storbyregion Esbjerg i 2015 (ultimo november). Både den private og offentlige sektor er inkluderet i tabellen. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

KONTUR 2017

41

BYREGIONPROFIL • • •


ERHVERVSSTRUKTUR

ARBEJDSPLADSER I PRIVAT OG OFFENTLIG SEKTOR 2015 Hele landet

Storbyregion Esbjerg

4%

5%

6%

7%

16% 4%

70%

Offentlig administration

Storbyregion Esbjerg

Undervisning

15%

Sundhed og socialvæsen

Øvrig offentlig sektor

Offentlig administration Private arbejdspladser

Undervisning

Hele landet

Sundhed og socialvæsen

Øvrig offentlig sektor

Private arbejdspladser

ERH1_Arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2015 Byregioner_060617.xlsx

ERH1_Arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2015 Byregioner_060617.xlsx

Offentlig administration

5%

68%

Undervisning

Sundhed og socialvæsen

Øvrig offentlig sektor

Private arbejdspladser

Figuren viser fordelingen mellem private og offentlige arbejdspladser i 2015 (ultimo november). Den offentlige sektor er opdelt i fire områder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

Storbyregion Esbjerg 2015 ERHVERVSSTRUKTUR — PRIVAT SEKTOR

Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0

5

10

15

20

25

30

Procent Storbyregion Esbjerg

Syddanmark

Hele landet

Figuren viser de private arbejdspladser i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder i 2015 (ultimo november). Se appendiks side 55 for en forklaring af ressourceområder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

Storbyregion Esbjerg KONTUR 2017

Syddanmark 42

Hele landet

BYREGIONPROFIL • • •

ERH2_Erhvervsstruktur - Privat sektor 2015 1. træk 080517.xlsx

35


Storbyregion Esbjerg

Andel af samlede besæftigelse

ERHVERVSSTRUKTUR

ERHVERVSSPECIALISERING 2015

Transport Storbyregion Esbjerg

ERH4 Erhvervsspecialisering 2015_040517

Energi/miljø

Bygge/Bolig Møbler/Beklædning

Figuren viser Storbyregion Esbjergs andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde i 2015 (ultimo november).

Fødevarer Turisme Medico/Sundhed IT/kommunikation

Den stiplede linje viser Storbyregion Esbjergs samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet.

3,07

Øvrige Erhverv 0,0

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

2,0

4,0

6,0

8,0

Procent

Storbyregion Esbjerg DETALJERET ERHVERVSSTRUKTUR 2015 Ressourceområde Fødevarer

Primære erhverv

Fremstillingserhverv

Støtteerhverv Serviceerhverv

I alt

2.760

2.521

341

3.536

9.158

Møbler

-

531

-

583

1.114

Beklædning

-

752

-

1.243

1.995

Turisme

-

-

-

2.755

2.755

108

2.997

42

11.578

14.725

IT/kommunikation

-

239

-

2.589

2.828

Transport

-

694

-

5.974

6.668

1.981

1.068

-

774

3.823

Medico/sundhed

-

245

-

1.728

1.973

Øvrige erhverv

-

1.662

-

11.129

12.791

4.849

10.709

383

41.889

57.830

Bygge/bolig

Energi/miljø

I alt

Erhvervsspecialisering:

Lidt specialiseret

Specialiseret

Meget specialiseret

Tabellen viser antal private arbejdspladser i Storbyregion Esbjerg på delområder inden for ressourceområderne i 2015 (ultimo november). Lidt specialiseret betyder, at Storbyregion Esbjergs andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end storbyregionens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

KONTUR 2017

43

BYREGIONPROFIL • • •


ERHVERVSSTRUKTUR

Storbyregion Esbjerg UDVIKLING I ERHVERVSSTRUKTUR 2013-2015

Energi/miljø Turisme Bygge/bolig Medico/sundhed

Storbyregion Esbjerg

Møbler/Beklædning

Hele landet

Fødevarer Transport IT/kommunikation Øvrige erhverv Offentlig sektor

Titel

Alle erhverv -5

0

5 Procent

10

15

20

Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i Storbyregion Esbjerg og i hele landet, dels i den private Storbyregion Esbjerg Hele landet sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Opgørelsen er foretaget ultimo november. ERH3_Udvikling i erhvervsstrukturen 2013-2015 1. træk 080517.xlsx Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

Storbyregion Esbjerg

ERHVERVSSPECIALISERING OG -UDVIKLING Udvikling i antal arbejdspladser (2013-2015)

20%

Energi/miljø

10%

Turisme Bygge/bolig

Medico/sundhed Fødevarer

Gns. i hele landet Gns. i Storbyregion Esbjerg

Møbler/beklædning

Øvrige erhverv

0%

Transport IT/kommunikation

Erhvervsspecialisering

-10% 0

1

2

Ingen Neutral specialisering

Meget specialiseret

3

Udvikling i antal arbejdspladser i hele landet 2013-2015: Høj Mellem Lav

Figuren viser erhvervsspecialisering (2015) og udvikling i antal Antal arbejdspladser i Storbyregion private arbejdspladser (2013-2015) i Storbyregion Esbjerg fordelt Esbjerg: ERH9_Erhvervsspecialisering og udvikling 1. træk 280717.xlsx på ressourceområder. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Få Se appendiks side 55 for en nærmere forklaring af figuren. Mange

KONTUR 2017

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

44

BYREGIONPROFIL • • •


sbjerg

ERHVERVSSTRUKTUR

ERHVERVSSTRUKTUR OG UDDANNELSESNIVEAU 2015 Ufaglært

Erhvervsfaglig

Kort videregående

Mellemlang videregående

LVU

Fødevarer

50%

41%

4%

3%

3%

Møbler/Beklædning

43%

46%

4%

5%

2%

Turisme

68%

22%

3%

3%

4%

Bygge/Bolig

29%

53%

7%

8%

4%

IT/kommunikation

28%

45%

9%

12%

6%

Transport

37%

50%

5%

5%

3%

Energi/miljø

24%

46%

7%

15%

7%

Medico/Sundhed

22%

31%

8%

21%

18%

Øvrige Erhverv

37%

42%

6%

10%

5%

Storbyregion Esbjerg

37%

45%

6%

8%

4%

Syddamark

36%

43%

6%

9%

6%

Hele landet

35%

38%

6%

9%

12%

Tabellen viser uddannelsesniveauet inden for ressourceområder (private arbejdspladser) i Storbyregion Esbjerg samt uddannelsesniveauet inden for alle private erhverv i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet i 2015. LVU er inklusive bachelorer. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

Storbyregion Esbjerg

GENNEMSNITLIG ÅRLIG PRODUKTIVITETSUDVIKLING 2013-2015

Esbjerg

Fanø

Esbjerg

0,3%

Varde

Storbyregion Esbjerg

Syddanmark

Hele landet

udvikling 2013-2015 1. træk 030117

Fanø

0,6%

Varde

1,2%

Storbyregion Esbjerg

0,7%

Syddanmark

1,2%

Hele landet

0,9%

ERH10_ Gennemsnitlig årlig produktivitetsudvikling 2013-2015 1. træk 030117

Figuren viser den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i den private sektor i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet i perioden 2013-2015. Produktiviteten opgøres som værditilvækst pr. årsværk i løbende priser. Kilde: Region Syddanmark og Sam-K/LINE. Datakilden er ændret ift. samme opgørelse i Kontur 2016.

KONTUR 2017

45

BYREGIONPROFIL • • •


ERHVERVSSTRUKTUR

ADGANG TIL KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT 2013-2017 — STORBYREGION ESBJERG Figur Byregion Esbjerg

I hvilken grad har virksomheden oplevet problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft?: 28%

I nogen grad I høj grad

26% 26%

20%

27%

25%

31% 35%

23%

21%

28%

21%

15%

34%

29% 20%

26%

21%

3. kvt 2013 1. kvt 2014 3. kvt 2014 1. kvt 2015 3. kvt 2015 1. kvt 2016 3. kvt 2016 1. kvt 2017 3. kvt 2017

Figuren viser andel virksomheder, der i høj eller i nogen grad har haft problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft inden for det seneste halvår. Kun virksomheder, der har søgt nye medarbejdere i den pågældende periode, er adspurgt. I høj grad

Kilde: Region Syddanmark

I nogen grad

ERH12_kvalificeret arbejdskraft 2013-2017

FORVENTNINGER TIL OMSÆTNING OG ANTAL ANSATTE 2008-2017 — STORBYREGION ESBJERGSydvest figur

Forventninger til konjunktur

60 40

Omsætning Antal ansatte

20 0 -20 -40 -60 2008 2009 2010

2011

2012

Forventninger til omsætning

2013

2014

2015

2016

2017

Forventninger til antal ansatte

Figuren viser virksomhedernes forventninger til omsætning og antal ansatte i næste kvartal, i forhold til i samme kvartal sidste år. ERH11_Forventninger til omsætning og ansatte 2008-2017 1. træk 180817 Forventningerne opgøres i et konjunktur-indeks, som går fra -100 til 100, hvor fx -100 betyder, at alle virksomheder forventer mindre omsætning eller færre ansatte. Kilde: Region Syddanmark

KONTUR 2017

46

BYREGIONPROFIL • • •


KONTUR KONTUR2017 2017

47 47

BYREGIONPROFIL BYREGIONPROFIL ••••••


IVÆRKSÆTTERI

NYE VIRKSOMHEDER 2016

Nye virksomheder 2016

Etableringsrate

286

6,6%

Fanø

14

7,1%

Varde

134

6,1%

Storbyregion Esbjerg

434

6,5%

Sønderjylland

567

6,9%

Fyn

1.242

7,2%

Trekantområdet

1.127

7,2%

Syddanmark

3.370

7,0%

Hele landet

20.207

8,0%

Esbjerg

Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsraten i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet i 2016. Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

ANDEL NYE VIRKSOMHEDER 2016 Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit

Landsgennemsnit: 8,0 pct. Regionsgennemsnit: 7,0 pct.

Kortet viser etableringsraten i alle landets kommuner i 2016. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

KONTUR 2017

48

BYREGIONPROFIL • • •


IVÆRKSÆTTERI

IVÆRKSÆTTERI — OVERLEVELSE OG JOBVÆKST Storbyregion Esbjerg

2,5

Jobskabelse

Esbjerg

Trekantområdet

2,0

Fanø

Storbyregion Esbjerg

Syddanmark Fyn Sønderjylland

Varde

Overlevelsesandel

1,5 60%

65%

70%

Storbyregion Esbjerg Overlevelsesandelen angiver, hvorIV3_Iværksætteri stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2010 og 2011, der stadig eksisterer efter - overlevelse og jobvækst 1. træk 030118.xlsx 4 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2014 og 2015 (ultimo november), dvs. 4 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linjer viser landsgennemsnittet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

6,5%

7,6%

7,8% 5,9%

5,9%

5,7%

5,8%

5,6%

8,1%

NYE VIRKSOMHEDERS JOBANDEL 2015

Figuren viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2010-2014) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2015 (ultimo november). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

KONTUR 2017

49

BYREGIONPROFIL • • •

IV4_ Nye virksomheders jobandel 2015 1. træk 230617.xlsx


KLIMA

CO2-UDLEDNING OG ENERGIFORBRUG PR. INDBYGGER 2016 — FORDELT PÅ HUSHOLDNINGER OG ERHVERV Storbyregion Esbjerg

31%

38%

44%

51%

CO2-udledning Husholdning Erhverv

Energiforbrug

69%

62%

Husholdning

56%

49%

Erhverv

Storbyregion Esbjerg HeleHele landet Esbjerg Storbyregion landet (CO2) Storbyregion Storbyregion

Esbjerg (CO2)

Esbjerg (Energi)

Hele landet landet Hele (Energi)

Figuren viser fordelingen af henholdsvis CO2-udledning og energiforbrug pr. indbygger i erhverv og husholdninger i 2016. 2016-tal er Danmarks Statistiks foreløbige tal. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KLI1_Klimafordeling 2016 1. træk 030118.xlsx

CO2-UDLEDNING PR. INDBYGGER 2016

ENERGIFORBRUG PR. INDBYGGER 2016

Storbyregion Esbjerg

3,9

5,2

Fanø

Fanø

Esbjerg

Esbjerg

Storbyregion Esbjerg

Storbyregion Esbjerg

5,6

4,9

Fyn

Fyn

Sønderjylland

Sønderjylland

6,9

6,2

6,6

123

137

127

117

141

Trekantområdet

Trekantområdet

7,5

97

Varde

Varde

6,5

Storbyregion Esbjerg

153

Syddanmark

Syddanmark

134

Hele landet

Hele landet

131

Figuren viser CO2 -udledning (ton) pr. indbygger i 2016. foreløbige tal.

Figuren viser energiforbrug (gigajoule) pr. indbygger i 2016. 2016-tallet er Danmarks StatistiksKLI3_Energiforbrug foreløbige tal. pr. indbygger 2016 1. træk 040118.x

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KLI2_CO2-udledning2016-tallet pr. indbyggerer 2016 1. træk 040318.xlsx Danmarks Statistiks

KONTUR 2017

50

BYREGIONPROFIL • • •


KLIMA

UDVIKLING I ENERGIFORBRUG OG CO2-UDLEDNING 2006-2016 Storbyregion Esbjerg

110

100

Energiforbrug (Hele landet) Energiforbrug (Storbyregion Esbjerg) CO2-udledning (Hele landet) CO2-udledning (Storbyregion Esbjerg)

90

80

70

60 2006

2007

2008

2009

Energiforbrug Storbyregion Esbjerg

2010

2011

Energiforbrug Hele landet

2012

2013

2014

2015

CO2 Storbyregion Esbjerg

2016

CO2 Hele landet

Indeks, 2006 = 100 KLI4_Udvikling i energiforbrug pr. indbygger 2006-2016 1. træk 040118.xlsx

Figuren viser udviklingen i energiforbrug og CO2-udledning i perioden 2006-2016. 2016-tal er Danmarks Statistiks foreløbige tal. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

BIDRAG TIL CO2-UDLEDNING 2016 — HUSHOLDNINGER OG ERHVERV

Udledning pr. indbygger (ton CO2) 2016 Storbyregion Esbjerg

Hele landet

Udvikling pr. indbygger 2006-2016 Storbyregion Esbjerg

Hele landet

Primære erhverv

0,6

0,8

-43%

-32%

Fremstilling

1,7

1,9

-34%

-38%

Service

1,1

1,8

-35%

-33%

Erhverv i alt

3,4

4,5

-36%

-35%

Husholdninger

2,1

2,0

-29%

-33%

Tabellen viser niveau og udvikling i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO2-udledning pr. indbygger. 2016-tal er Danmarks Statistiks foreløbige tal. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2017

51

BYREGIONPROFIL • • •


HUSPRISER

HUSPRISER I ALLE LANDETS KOMMUNER 2016

Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: 12.000 kr. Regionsgennemsnit: 9.000 kr.

Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i kommunerne i 2016. Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen

UDVIKLING I HUSPRISER 2006-2016 Storbyregion Esbjerg

Kvadratmeterpris (kr.)

15.000

13.000

Hele landet 11.000

Syddanmark Storbyregion Esbjerg

9.000

7.000 2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i perioden 2006-2016 (løbende priser) HUS2_Udvikling i huspriser 2006-2016 1. træk 270717.xlsx i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen

KONTUR 2017

52

BYREGIONPROFIL • • •


HUSPRISER

HUSPRISER Gennemsnitspris for huse (kr. pr. m2)

Område

Udvikling i huspriser 2014-2017

11.118

8,4%

Fanø

8.991

-5,2%

Varde

7.285

2,8%

Storbyregion Esbjerg

9.934

6,5%

Sønderjylland

6.545

-1,7%

Fyn

10.319

2,1%

Trekantområdet

10.236

5,4%

9.571

3,2%

Esbjerg

Syddanmark

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse. Priserne er for parcel- og rækkehuse som er handlet i perioden 3. kvartal 2016 til og med 2. kvartal 2017. Af diskretionshensyn er kun kommuner med tilstrækkelig mange handler medtaget. Udviklingen i huspriserne er beregnet på baggrund af prisen i handler fra perioden 3. kvartal 2014 til og med 2. kvartal 2017 (løbende priser). Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Offentlig Informationsserver (OIS)

Storbyregion Esbjerg

kr. 14.800

Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i hhv. udvalgte syddanske byer og gennemsnittet for de udvalgte syddanske byer. Prisen er for handler indgået i perioden 3. kvartal 2016 til og med 2. kvartal 2017. HUS4_Huspriser i de syddanske byer 241017.xlsx

Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)

KONTUR 2017

53

BYREGIONPROFIL • • •

kr. 11.100

kr. 14.100

kr. 13.500

kr. 13.400

kr. 13.400

kr. 13.300

kr. 12.300

kr. 11.500

kr. 11.300

kr. 10.900

kr. 10.800

kr. 10.600

kr. 10.600

kr. 10.400

kr. 9.800

kr. 9.500

kr. 9.400

kr. 9.100

kr. 9.000

kr. 8.600

kr. 8.500

kr. 8.500

kr. 8.400

kr. 8.400

kr. 7.000

kr. 7.000

kr. 6.800

kr. 5.900

kr. 5.700

kr. 5.600

kr. 3.900

HUSPRISER I SYDDANSKE BYER


APPENDIKS

KLIMA OG ENERGI Yderligere materiale findes på: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her kan du finde rapporten ’Energiregnskaber’, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og Data2go, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige. Det overordnede princip ved opgørelsen er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasser til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger.

SAMLET INDKOMST Løn, virksomhedsoverskud, AMB. pligtige honorarer, arbejdsløshedsdagpenge mv., øvrige dagpenge fra A-kasser, kontanthjælp, aktiverings-, ledighedsog revalideringsydelse mv., syge- og barselsdagpenge, ekskl. refusion til arbejdsgiver, SU, boligstøtte, børnefamilieydelser, grøn check, efterløn, flexydelse, folke- og førtidspension, tjenestemandspension, ATP pension, arbejdsmarkeds- og privatpensioner, renteindtægt, øvrig formue-indkomst (aktieindkomst mv.) og anden personlig indkomst.

INDKOMSTULIGHED Indkomstulighed måler forskellen mellem de højeste og laveste disponible indkomster. Tallet beregnes ved at dividere grænsen for de øverste 10 pct. af indkomsterne med grænsen for de nederste 10 pct.

FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser af 65+ årige med tilknytning til kommunal ældrepleje, hvor årsagen til indlæggelsen kunne have været forebygget, hvis problemstillingen havde været afdækket tidligere. Begrebet dækker over følgende ni diagnosegrupper: dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdom, blærebetændelse, mave/tarm lidelse, brud, blodmangel, sociale og plejemæssige forhold og tryksår.

KONTUR 2017 2015

54

APPENDIKS • • •


APPENDIKS

RESSOURCEOMRÅDER Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): • Primære erhverv (svineproduktion)

• Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr)

• Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer)

• Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)

Fødevarer: Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.

IT/kommunikation: Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

Møbler/beklædning: Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbel- og beklædningsprodukter.

Transport: Virksomheder, der transporterer gods og personer, handelsog rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

Turisme: Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.

Energi/miljø: Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.

Bygge/bolig: Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

Medico/sundhed: Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik mv.

SAM-K OG LINE Den regionaløkonomiske model Sam-K og Line er en af regionernes og Bornholms regionskommunes vigtigste kilder til fremskrivninger og regionaløkonomiske data. Sam-K og Line bygger blandt andet på den nationale ADAM-model, Danmarks Statistiks historiske data og Finansministeriets konjunkturvurderinger. Modellen ejes og vedligeholdes af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT).

ERHVERVSSPECIALISERING- OG UDVIKLING SIDE 44 Figuren viser erhvervsstruktur og -udvikling i Storbyregion Esbjerg. • Den vandrette akse viser byregionens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceområder i 2015. Ligger området til højre for ’neutral’ på aksen, er ressourceområdets andel af byregionens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan. • Boblernes farve viser udvikling i antal arbejdspladser i hele landet i perioden 2013-2015. • På den lodrette akse vises udviklingen i antal arbejdspladser i byregionen i perioden 2013-2015. • Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i byregionen.

KONTUR 2017 2015

55

APPENDIKS • • •


Det gode liv som vækstskaber KONTUR måler Det Gode Liv på to måder. Dels på en række regionaløkonomiske forhold, produktion, beskæftigelse, priser osv. Dels på en række indbygger-forhold, der har med befolkning, flytning, pendling, uddannelse, sundhed og tryghed at gøre. Denne dobbelte måling er samtidig på mange stræk en måling af FN’s verdensmål, der rammesætter udviklingsmål ikke kun i kommune og region, men i hele verden.

Hent Kontur til iPad eller se mere på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/kontur

Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.