Notat om pendling
Samarbejde mellem Region Syddanmark og BeskĂŚftigelsesregion Syddanmark
August 2008
Indledning Region Syddanmark og Beskæftigelsesregion Syddanmark har som følge af myndighedsroller inden for beskæftigelses- erhvervs- og uddannelsespolitikken sammenfaldende politikområder.
deres nogle
Der er derfor indgået en samarbejdsaftale i 2007 mellem Regionsrådet og Det regionale Beskæftigelsesråd i Region Syddanmark inden for områder, hvor der er væsentlige interesser for en fælles indsats. I dette notat er der fokus på pendling i Region Syddanmark. Pendling er et af de arbejdsområder, som Regionen og Beskæftigelsesregionen i kraft at deres arbejdsområder kan have interesse i at samarbejde om. Notatet skal give større viden om pendlingsstrømme og infrastrukturelle forhold i regionen, som eventuelt kan føre til forslag, der kan iværksættes i samarbejde mellem Regionsrådet og Det regionale Beskæftigelsesråd i Region Syddanmark. Notatet kan ligeledes danne baggrund for aktivering af eksterne aktører til videreudvikling og gennemførelse af yderligere initiativer på området. I lighed med dette notat udarbejdes der et notat om unge i Region Syddanmark, som omhandler unges uddannelses- og arbejdsmarkedssituation. Begge notater skal medtænkes i det fremtidige samarbejde mellem Region Syddanmark og Beskæftigelsesregionen.
1
Opsamling Pendling har mange positive samfundsøkonomisk konsekvenser, blandt andet kan den lede til øget produktivitet og spredning af ny viden og nye ideer, mindske risiko for flaskehalse og udjævne regionale forskelle. Til gengæld har pendling også en del negative følger. Pendlingen belaster vejnettet, støjforureninger og andre miljømæssige problemer, samt belaster borgernes tidsøkonomi (mindsker fritiden). I dette notat fokuseres på pendling mellem hjem og arbejde, som overskrider kommunegrænser. I Region Syddanmark pendles der i højere grad på Fyn end i Jylland. Især i den sydvestlige del af Jylland og i Sønderjylland er pendlingsfrekvensen relativ lav. Potentielle årsager til forskellene i både andelen af ud- og indpendlere kan være de varierende kommunestørrelser og placeringen (og koncentrationen) af særligt store arbejdspladser. Kommunestørrelsesforskelle kan dog ikke alene forklare, at fynboer pendler mere en de beskæftigede i den jyske del af Region Syddanmark. Udviklingen de seneste ti år har vist, at pendlingen over kommunegrænser er stadig stigende i Region Syddanmark, såvel som i resten af landet. Samtidig er forskellene på, hvor stor en andel af arbejdsstyrken, som pendler, vokset. De kommuner, som i 1997 havde de laveste pendlingsandele (især Sønderjylland, den sydvestlige del af Jylland, samt Sydfyn og øerne) har således også haft en relativ lav vækst i andelen af pendlere. Forskellen i pendlingsfrekvenserne fra disse områder og til kommunerne med relativt høje pendlingsandele i 1997 (Trekantsområdet inkl. Billund Kommune, og kommunerne der grænser op til Odense Kommune) er altså i dag større end for ti år siden. Generelt øges de beskæftigedes tilbøjelighed til at pendle med uddannelsens længde, således at cirka 40 pct. af de beskæftigede med lange videregående uddannelser pendler, mens kun omkring 20 pct. af de ufaglærte pendler. Alligevel udgør de ufaglærte og de faglærte antalsmæssigt den største del af pendlerne, på grund af deres store andel af det samlede antal beskæftigede. Tendensen er omvendt, når man ser på pendlernes alder. Jo ældre de beskæftigede er, desto mindre tilbøjelige er de til at pendle. Kvinder pendler generelt mindre end mænd, med undtagelse af kvinder med lange videregående uddannelser. For disse kvinder er pendlingsfrekvensen højere end blandt deres mandlige kollegaer med samme uddannelsesniveau. I grænseregionen er der i disse år en kraftig stigning i antallet af pendlere. Niveauet for pendlingen over grænsen er dog fortsat lav sammenlignet med pendlingen mellem kommunegrænser i Danmark. Der er væsentlig flere, der pendler fra Tyskland til Danmark end omvendt. Dette skyldes primært den høje arbejdsløshed i Tyskland.
Forslag til initiativer Større forskellige i pendlingsandele kommunerne imellem Da pendling har en del samfundsøkonomiske positive konsekvenser, kan en udvikling, hvor kommunerne bliver stadig mere differentierede, være bekymrende. Risikoen er, at nogle dele af regionen ikke har den fornødne arbejdskraft og ikke en tilstrækkelig mobil arbejdskraft til at sikre optimal udnyttelse af de givne vækstvilkår. Særlig har udkantskommunerne en udfordring med en demografisk udvikling, hvor der bliver stadig flere ældre og færre unge i kommunen. Den faldende befolkning mindsker udbuddet af lokal arbejdskraft til virksomheder og øger konkurrencen om arbejdskraften (se Appendiks A.)
2
Handling Det er særligt i de områder, hvor der i dag er en relativ lav pendlingsfrekvens, at der skal støttes op om pendlingsmulighederne. Det er vigtigt, at der på kommuneniveau kommer større fokus på de positive følger, som ikke blot øget indpendling, men også øget udpendling, medfører. Kommunerne skal i stigende grad fokusere på en beskæftigelsesstrategi, som tager hensyn til virksomhedernes behov for arbejdskraft. I den forbindelse er det værd at erindre om, at pendling, og i forlængelse heraf bosætning og arbejdskraft, har relation til mange andre politikområder og eksempelvis også kan tænkes styrket ved at udvide åbningstiderne inden for børnepasning. En beskæftigelsesstrategi bør altså omfatte fokus på fastholdelse og tiltrækning af bosiddende arbejdskraft samt rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Både Region Syddanmark og Beskæftigelsesregionen kan bidrage med sammenhængende beskrivelser af arbejds- og uddannelsesområdet lokalt, ligesom internationale rekrutteringscentre kan bistå med udenlandsk arbejdskraft. Fra arbejdsgivernes side kan pendling og udenlandsk arbejdskraft være en mulig løsning på den arbejdskraftmangel, der findes i dag. Pendling kan fremmes ved at øge mulighederne for hjemmearbejde, fleksible arbejdstider eller ved at give medarbejderne kompensation for den tid, de bruger til pendling. Det er også essentielt at sørge for, at der findes gode og tidseffektive offentlige og private transportmuligheder i alle dele af regionen. Lav grænsependling Markant øget grænsependling kunne løse en del af den arbejdskraftsmangel, der i dag findes i Region Syddanmark. En øget pendling over den dansk-tyske grænse ville også indebære øget videnspredning og større kendskab til efterspørgsel og markedsmuligheder på den anden side af grænsen. Dette kunne være en stor konkurrencefordel, både for Region Syddanmark og Schleswig-Holstein. Dog er der en række udfordringer forbundet med at få øget pendlingen over den dansk-tyske grænse. Det drejer sig primært om administrative og strukturelle barrierer, men også forskel på national lovgivning og sprogproblemer. Handling Det er brug for større fokus på den dansk-tyske grænse på nationalt, regionalt og lokalt niveau. For at styrke pendlingen over grænsen er det vigtigt, at de administrative barrierer gøres så små som muligt, således at det bliver lettere og mere fleksibelt at bo på den ene side af grænsen og arbejde på den anden side. Der kan også gøres en indsats for at mindske sprog- og kulturelle barrierer. Det kan f.eks. være oprettelsen af en offentlig instans, som dels får til opgave at informere og rådgive grænsependlere, og dels får til opgave at skabe opmærksomhed omkring grænseregionen. Der kræves dog et væsentligt bedre datagrundlag omkring arbejdskraftmobilitet og pendlerne i grænseregionen for at kunne tilrettelægge indsatsen. Øgede trafik- og miljørelaterede problemer Belastningen af vejnettet er et stigende problem. Tilsvarende har der også været en stigning i bruget af offentlige transportmidler. Begge dele er delvist bestemt af den voksende pendling Pendlingen medfører således både trafik- og miljørelaterede problemer. Den øgede transport, og særligt bilismen, har stor negativ indflydelse på miljøet, og samtidig skaber den voksende trafik mere kødannelse på vejnettet og flere trafikulykker. Handling For i højere grad at kunne opfatte øget pendling som et gode er der nødvendigt at prioritere en trafiksatsning som minimerer de problemer, der opstår med den øgede trafik. God infrastruktur, i
3
form af et veludbygget vej- og jernbanenet, samt en kollektiv trafik, som er hurtig, velkoordineret og har hyppige afgange er essentiel for at styrke pendlingens positive elementer og minimere de negative virkninger af pendling. Løsning af denne opgave kræver deltagelse af mange aktører helt fra lokalt til nationalt niveau. De regionale aktører har her mulighed for at spille en vigtig rolle – ikke mindst ved fælles indsats. Region Syddanmarks nedsættelse af et Mobilitetsråd kan her nævnes som en væsentlig indsats, som kan medvirke til at mindske pendlingens negative elementer.
4
1. Pendlingsstrømme i Region Syddanmark 27 pct. af de beskæftigede i Region Syddanmark pendlede i 2007 over en kommunegrænse for at arbejde, hvilket svarer til cirka 165.000 personer. Gennemsnittet i Danmark er væsentligt højere, 38 pct., men dette skyldes til dels de meget varierende kommunestørrelser. På Sjælland, og især i Hovedstadsområdet, hvor en stor andel af befolkningen bor, er kommunerne betydeligt mindre. I regionens 22 kommuner er der store forskelle på, hvor stor en andel af de beskæftigede der pendler. Figur 1, nedenfor, viser andelen af de beskæftigede, der arbejder i en anden kommune end bopælskommunen. Figuren viser et tydeligt billede af, at de fynske kommuner, der grænser op til Odense, har en meget høj udpendlingsgrad, mens Odense har en væsentligt lavere udpendlingsgrad. Billedet for Odense er tilsvarende de andre kommuner i regionen med mange arbejdspladser: Esbjerg, Sønderborg og Billund. I Jylland er der generelt en lavere andel af de beskæftigede, der pendler, særligt kommunerne i Sønder- og Sydvestjylland har en lav udpendlingsgrad. Dette kan til dels bero på, at pendling over den dansk-tyske grænse ikke indgår i denne figur, men grænsependlingen er ikke så stor, at den alene kan forklare den relativt lille pendling. Kommunerne er også karakteriserede ved at have én større centerby, hvorfor relativt mange næppe behøver at pendle over en kommunegrænse. Grænsependlingen behandles separat i afsnit 4. Både i figur 1 og i figur 2 nedenfor ses, at pendlingsandelene generelt er højere på Fyn end i Jylland. En del af forklaringen kan være, at kommunerne er mindre på Fyn, hvorfor fynboer hurtigere vil komme til at krydse kommunegrænser for at komme på arbejde. Forskelle i kommunegrænser giver dog ikke hele forklaringen på, at pendlingsandelene er højere på Fyn. Når man ser på de gennemsnitlige pendlingsafstande mellem bopæl og hjem kan man tilsvarende se, at Fynboer pendler længere end i den jyske del af Region Syddanmark. De beskæftigede fynboer pendler i gennemsnit 19.2 km., mens de beskæftigede jyder i Region Syddanmark i gennemsnit pendler 18.2 km. Figur 1. Udpendlingsgrad: andel udpendlere af de beskæftigede efter bopæl. Alle beskæftigede, 2007.
Kilde: Danmarks Statistik, samt egne beregninger.
5
Figur 2 viser indpendlingsgraden, dvs. hvor stor andel af de beskæftigede på arbejdspladserne, som er indpendlere med bopæl i en anden kommune. Kommunerne i Trekantområdet, inklusiv Billund, har alle sammen en meget høj indpendlingsgrad. Dette gælder også for flere af de fynske kommuner, især Kerteminde adskiller sig ved at have en usædvanlig høj indpendlingsgrad på 49 pct. Dette skyldes i høj grad skibsværftet på Lindø. En væsentligt lavere indpendling findes på Sydfyn og øerne, såvel som i Sydvest- og Sønderjylland. Det kan synes ulogisk, at Esbjerg og Sønderborg, to kommuner med relativt mange arbejdspladser, har en forholdsvis lav indpendling. Én årsag kan være kommunernes (og centerbyernes/arbejdspladsernes) noget afsides placering. Imens man relativt hurtigt kan bevæge sig fra den ene by til de andre i Trekantområdet, ligger Esbjerg og Sønderborg geografisk decentraliseret i regionen, hvorfor pendlingsafstanden også er længere i forhold til mange andre steder i regionen. Inkluderet i indpendlingen er også beskæftigede, som bor uden for landets grænser – modsat udpendlingen. Når indpendlingsandelene ikke er større i grænseregionskommunerne, så giver det også billedet af, at grænsependlingen fortsat ikke er af samme omfang som pendlingen mellem de danske kommuner. Potentielle årsager til forskellen både i andelen af ud- og indpendlere, kan være de varierende kommunestørrelser og placeringen (og koncentrationen) af særligt store arbejdspladser. Figur 2. Indpendlingsgrad: andel indpendlere af de beskæftigede efter arbejdsplads, samtlige beskæftigede, 2007.
Kilde: Danmarks Statistik, samt egne beregninger
Figur 3, nedenfor, viser de største pendlingsstrømme i regionen, samt hvilke kommuner der er hhv. nettoindpendlingskommuner og nettoudpendlingskommuner. Figuren samler informationen fra de to tidligere kort og viser, at pendlingen på Fyn er meget centreret omkring Odense, men også at Kerteminde er arbejdssted for en del pendlere. De store pendlingsstrømme i Jylland domineres af de kommuner med større byområder: Esbjerg, Trekantsområdet, Sønderborg. Vejle og Aabenraa har en nettoindpendling tæt på nul, dog er især Vejle kendetegnet ved at have mange både ind- og udpendlere. Billund er også arbejdssted for relativt mange pendlere og adskiller sig ved at være lille indbyggermæssigt, men ved at have nogle få meget store arbejdspladser. Der er en stor
6
forskel på størrelsen af pendlingsstrømmene. På Fyn, hvor der findes én markant centerby, pendler over 20 pct. af de beskæftigede i mange af nabokommunerne til Odense. I Jylland er pendlingsstrømmene væsentligt mindre, dels fordi at de går i flere forskellige retninger, dels fordi pendlingen generelt er lavere i Jylland, jf. figur 1 og 2.
Figur 3. De største pendlingsstrømme i regionen samt nettopendlingen i kommunerne. Pendlingsstrømmene beregnes som andelen af de beskæftigede (efter bopæl), der pendler til den respektive kommune, samtlige beskæftigede, 2007.
Anm: For at forenkle billedet vises kun de store pendlingsstrømme i figuren. Derfor er der ikke altid overensstemmelse mellem de pendlingstendenser man kan se på kortet og kommunens samlede nettoindpendling. F.eks. er Billund Kommune en nettoindpendlingskommune, men da arbejdskraften kommer i små strømmer fra mange steder, fremgår det ikke af figuren. Indpendling fra andre dele af Danmark udgør mindre end 5 pct. af respektive kommunes beskæftigelse (efter bopæl). Kilde: Danmarks Statistik, samt egne beregninger
7
2. Udviklingen i pendlingen Stadig flere beskæftigede i Region Syddanmark pendler til arbejde. Den kommunegrænseoverskridende udpendling, opgjort efter de nye kommunegrænser, er øget med 6 procentpoint på ti år, mens indpendlingen er øget noget mindre1. Væksten i pendling har været stærkere i regionen end på landsplan, men andelen af pendlere i Region Syddanmark er stadigvæk væsentligt lavere end landsgennemsnittet. Udviklingen i pendlingen indenfor regionens grænser har udviklet sig meget forskelligt de seneste ti år, se figur 4 og 5, nedenfor. På store dele af Fyn er både ud- og indpendlingen vokset stærkere end regionsgennemsnittet, især i kommunerne, der grænser op til Odense. Den øgede udpendling fra disse kommuner kan skyldes, at boligpriserne i en lang årrække har været kraftigt stigende, hvilket har gjort det ekstra attraktivt at bosætte sig i kommuner med relativt lave priser og så acceptere at måtte pendle til arbejdet. Boligprisstigningerne kan også forklare en del af den øgede udpendling, der sker fra kommunerne, der grænser op til Trekantsområdets store byer. Udviklingen i indpendlingen til de syddanske kommuner kræver en anden forklaring. Indpendlingen til storbykommunerne har vokset langsommere end gennemsnitligt i regionen. Den store stigning er i stedet sket i Odenses grænsekommuner, en del af Trekantsområdet inklusiv Vejen, og i Varde. En mulig forklaring kan være, at også små og mellemstore virksomheder i mindre byer i højere grad kræver specialiseret arbejdskraft. Figur 4 og 5 viser, at de sønderjyske kommuner har haft en langsom udvikling i både ud- og indpendling og også har et forholdsvist lavt pendlingsniveau i dag, jf. figur 1 og 2. Også Esbjerg samt Sydfyn og øerne har lignende situationer. De seneste ti år har trenden i Region Syddanmark været, at der er kommet større variation i kommunernes pendlingsandele. De kommuner med relativt høje pendlingsandele i 1997 har altså også haft større vækst i andelen pendlere end dem med lave andele i 1997, se appendiks B. Væksten i pendlingsfrekvenserne kan have mange forskellige årsager. Nogle mulige årsager kan være stigende boligpriser, især i de store byer, og befolkningens generelt øgede mobilitet, med flere biler per hushold og bedre infrastruktur. En anden type forklaring kan være, at den øget globale konkurrence skaber større efterspørgsel efter specialiseret arbejdskraft. Med specialiseret arbejdskraft tænkes her på specialisering inden for alle uddannelsesniveauer.
1
Bemærk at udpendling og indpendling baseres på forskellige beskæftigelsestal, hhv. efter bopæl og efter arbejdsplads. På trods af at antallet ud- og indpendlere er næsten ens, kan andelene derfor være meget forskellige.
8
Figur 4. Vækst i andel udpendlere 1997-2006 (procentpoint, beregnet på baggrund af beskæftigelse efter bopæl). Regionsgennemsnittet er på 5,9 procentpoint.
Kilde: Danmarks Statistik, samt egne beregninger
Figur 5. Vækst i andel indpendlere 1997- 2006 (procentpoint, beregnet på baggrund af beskæftigelse efter arbejdsplads). Regionsgennemsnittet er på 5,4 procentpoint.
Kilde: Danmarks Statistik, samt egne beregninger
9
3. Den syddanske pendler 3.1 Uddannelse Tilbøjeligheden til at pendle stiger med uddannelsens længde, jf. figur 6. Figuren viser, at graden af udpendling over kommunegrænserne i Region Syddanmark varierer kraftigt i de forskellige uddannelseskategorier. Andelen af de beskæftigede, der pendler, er næsten dobbelt så stor inden for gruppen med lang videregående uddannelse, som blandt de ufaglærte. At højtuddannede oftere pendler er en følge af, at arbejdsmarkedet bliver mere snævert, når man specialiseres fagmæssigt, og derfor vil man ofte pendle længere for at få et job. I figur 6 ses det, at kategorien mellemlang videregående uddannelse er en undtagelse fra trenden i retning af, at pendling øges med uddannelsens længde. Her er andelen af pendlere ikke blot lavere end i gruppen med lange videregående uddannelser men også lavere end i gruppen af beskæftigede med korte videregående uddannelser. En hovedforklaring på dette er karakteren af de uddannelser, der indgår i kategorien. Det drejer sig for hovedparten om jobs indenfor erhverv, hvor arbejdspladserne ligger decentraliseret og findes flere steder i hver kommune, f.eks. pædagoger, folkeskolelærere og sygeplejersker. Dette vil blive diskuteret nærmere nedenfor i afsnittet om køn. Antalsmæssigt har flest pendlere en erhvervsfaglig uddannelse eller er ufaglærte, mens der er færre pendlerne med videregående uddannelser. Denne antalsmæssige fordeling afspejler uddannelsesniveauet hos befolkningen som helhed.
Figur 6. Andel og antal pendlere blandt de beskæftigede indenfor hver uddannelseskategori. Udpendling, 20-69 årige, Region Syddanmark, 2006.
9.400
40%
10.900
35%
28.100
30% 25%
61.700 40.600
20% 15% 10% 5%
U LV
U MV
KV
l ig f ag erv s Er
hv
Uf ag læ
U
0% rt
Andel af de beskæftigede der pendler
45%
Uddannelse Kilde: Danmarks Statistik, samt egne beregninger
10
3.2 Alder Unge pendler i højere grad end ældre, jf. figur 7. I de yngre aldersgrupper pendler omkring en tredjedel af de beskæftigede, hvorefter graden af pendling mindskes med alderen. Den ældste del af de erhvervsaktive har dog stadigvæk en relativt høj pendlingsfrekvens, idet mere end en femtedel af de beskæftigede i alderen 60-69 år pendler over kommunegrænsen for at komme på arbejde. Antalsmæssigt ligner pendlernes aldersfordeling i en vis udstrækning aldersfordelingen blandt de beskæftigede som helhed, men der er dog forskelle. Antalsmæssigt tilhører de fleste pendlere aldersgruppen 30-39 år, mens den største aldersgruppe blandt de beskæftigede som helhed er de 40-49 årige. Hvis de yngste gruppers større tilbøjelighed til pendling er udtryk for en generationsforskel, så vil det være en del af forklaringen på at antallet af pendlere er voksende. Figur 7. Andel og antal pendlere blandt de beskæftigede indenfor hver aldersgruppe. Udpendling, 2069 årige, Region Syddanmark, 2006.
Andel af de beskæftigede der pendler
35% 29.300
43.000
30%
39.700 31.300
25%
7.400 20%
15%
10%
5%
0% 20-29
30-39
40-49
50-59
60-69
Alder (år) Kilde: Danmarks Statistik, samt egne beregninger
3.3 Køn Kvinder pendler generelt væsentligt mindre end mænd. Figur 8 viser dog, at forskellene mellem kønnenes pendlingsandele mindskes jo højere uddannelsesniveau, bortset fra gruppen med mellemlange videregående uddannelser. Kvinder med lange videregående uddannelser pendler sågar i højere grad end mændene i samme gruppe. Den største forskel, 10 procentpoint, mellem kønnenes pendlingsandele er i gruppen med mellemlange videregående uddannelser. Denne uddannelseskategori er også den eneste, hvor antallet af kvinder er større end antallet af mænd. 64 pct. af de beskæftigede med mellemlange uddannelser er kvinder, mens beskæftigelsen i hele regionen består af 46 pct. kvinder. I de mellemlange uddannelser indgår traditionelle kvindeerhverv, der ofte ligger decentraliseret, på mange steder inden for hver kommunes grænser, hvorfor pendlingen i denne kategori er mindre.
11
Figur 8. Andel og antal pendlere blandt de beskæftigede i Region Syddanmark, opdelt på køn. Udpendling, 20-69 årige, 2006. 45% 6.900
40%
5.600
3.800
3.900
35% 40.500
25.400
30%
Andel
12.400
25%
15.700 Mænd
21.100 15.200
20%
Kvinder
15% 10% 5%
LV U
VU M
KV U
ig er vs fa gl Er hv
U
fa gl æ
rt
0%
Uddannelse Kilde: Danmarks Statistik, samt egne beregninger
Efter at have set på demografiske forskelle på pendlere synes især det forhold, at kvinder og ufaglærte pendler mindre end de øvrige beskæftigede at kunne opfattes som problematisk. Stiger arbejdsløsheden kan det tænkes at ramme disse mindst mobile dele af arbejdsstyrken hårdest.
4. Den dansk-tyske grænsependling Der findes ingen nøjagtige tal for, hvor mange der pendler mellem Danmark og Tyskland. Grænsependlerrådgivningskontoret hos Regionskontor Sønderjylland-Schleswig havde i 2007 registreret ca. 12.700 grænsependlere, mens de i 2008 havde registreret ca. 19.300. Både i 2007 og 2008 lagde antallet af pendlere fra Danmark til Tyskland på ca. 1200, så hele væksten i pendlingen er fra Tyskland til Danmark. De fire grænsenære kommuner Aabenraa, Tønder, Haderslev og Sønderborg ligger helt i front med samlet 7000 pendlere. Alt i alt er der en klar tendens til, at pendlingen fra Tyskland til Danmark er i kraftig vækst, mens stigningen i pendlingen den anden vej er noget mere moderat. Tidligere har boligmarkedet haft stor betydning for pendlingen, forstået som danskere, der boede i Tyskland og arbejdede i Danmark og omvendt. Nu har langt hovedparten af pendlerne
12
statsborgerskab i bopælslandet, og der er således tale om en mere reel arbejdspendling over grænsen. En stor del af forklaringen på pendlingen til Danmark er høj arbejdsløshed i Tyskland. Der er dog administrative og strukturelle barrierer for en større grad af pendling mellem landene. Dette er primært forskelle i national lovgivning og administrativ regulering. Selvom der er en stigende harmonisering indenfor EU, så afviger landene stadig fra hinanden. Andre barrierer er sprogproblemer, myndighedernes sagsbehandling, sociale systemer og kulturelle forskelle.
5. Konsekvenser af pendlingen Den øgede geografiske mobilitet på arbejdsmarkedet kan have mange positive samfundsøkonomiske effekter. Arbejdskraftmobilitet bidrager til et mere fleksibelt arbejdsmarked, som kan føre til øget produktivitet. Matchning mellem arbejdsgiver og arbejdstager kan blive bedre, og den mobile arbejdskraft bidrager til spredning af kendskab og erfaringer. Den øgede pendling reducerer også risikoen for flaskehalse, da arbejdskraften allokeres sådan, at udbuddet af arbejdskraft bedre og hurtigere kan justeres i forhold til forandringer i efterspørgslen efter arbejdskraft. Øget pendling kan have en udjævnende effekt på regionale forskelle. Mange kommuner, især de kommuner der grænser op til Odense, nyder i dag godt af at være såkaldte bosætningskommuner. På trods af at disse kommuner ikke har arbejdspladser, der matcher arbejdskraftens udbud i form af uddannelse og humankapital, kan de alligevel få andel i arbejdskraftens skattebetaling. Især er det væsentligt, at pendlerne betaler skat i sin bopælskommune og således giver større købekraft i bopælskommunen – også efter lokale varer og service. Desuden bidrager arbejdskraftmobilitet på længere sigt til, at lønindkomster udjævnes mellem forskellige områder. Det kan ligeledes ske, at virksomheder på lang sigt kan lokalisere sig decentralt, dvs. i pendlernes bosætningsområder. Grunden til en sådan udvikling kunne være billigere grunde, samt den mindskende betydning af den geografiske placering i og med, at anvendelsen af IKT øges. Til gengæld vil det stadig stigende antal pendlere fortsat have en negativ effekt i form af øget trafik og øget tidsforbrug på transport til og fra arbejde. Belastningen af vejnettet vil øges, og miljøet vil blive påvirket negativt af udslip, støjforureninger, etc. Den øgede belastning vil også mindske transportmidlernes effektivitet, og øge pendlernes transporttid. Derfor er det vigtigt at prioritere effektiv infrastruktur og en miljøvenlig trafik, f.eks. ved at fremme øget anvendelse af miljøbiler og kollektiv trafik.
13
Appendiks A Tabel Demografisk betinget udvikling i arbejdsstyrken, 1996-2030 Kommuner
1996-
2007-
2007-
2007-
Ændring
Ændring
Ændring
2006
2016
2026
2030
1996-2006
2007-2016
2007-2030
Odense
-31
1.312
5
-1.323
0,0
1,4
-1,4
Esbjerg
-2.621
-2.448
-6.245
-7.786
-4,4
-4,3
-13,6
Vejle
1.320
-145
-1.574
-2.744
2,5
-0,3
-5,1
Kolding
1.601
889
380
-340
3,7
2,0
-0,8
Sønderborg
-2.223
-1.586
-3.547
-4.622
-5,7
-4,3
-12,5
Aabenraa
-1.107
-1.781
-3.516
-4.242
-3,6
-6,1
-14,4
Svendborg
-613
-919
-2.372
-2.951
-2,1
-3,3
-10,6
Haderslev
-905
179
-1.667
-2.453
-3,3
0,7
-9,3
Faaborg-Midtfyn
-746
-1.064
-2.089
-2.596
-2,9
-4,3
-10,5
Varde
-120
-1.480
-3.042
-3.709
-0,5
-5,7
-14,2
161
-235
-956
-1.462
0,7
-0,9
-5,9
-1.512
-3.018
-5.210
-5.917
-6,9
-14,7
-28,9
Vejen
-322
-34
-734
-1.114
-1,5
-0,2
-5,5
Assens
-437
-364
-1.073
-1.495
-2,1
-1,8
-7,4
583
25
-365
-700
3,3
0,1
-3,8
Nyborg
-111
-14
-425
-700
-0,7
-0,1
-4,7
Nordfyn
-142
-68
-491
-749
-1,0
-0,5
-5,2
Billund
-646
-696
-1.577
-1.976
-4,6
-5,1
-14,6
Kerteminde
-565
-392
-986
-1.259
-4,8
-3,5
-11,1
Langeland
-503
-784
-1.292
-1.459
-7,4
-12,5
-23,2
Ærø
1.110
-530
-860
-941
60,2
-17,9
-31,8
Fanø
-148
-212
-341
-390
-8,4
-13,2
-24,2
-7.977
-13.364
-37.975
-50.959
-1,3
-2.3
-8,6
Fredericia Tønder
Middelfart
Syddanmark
Kilde: Danmarks statistik, samt egne beregninger
14
Appendiks B Figur 3. Vækst i udpendlingsandel (baseret på beskæftigelse efter bopæl) 1997-2006, i forhold til udpendlingsandel 1997. Fordeling af kommunerne i Region Syddanmark.
Vækst 1997-2006 (procent point)
12 10 8 6 4 2 0 0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Udpendlingsandel 1997 Kilde: Danmarks Statistik, samt egne beregninger
Figur 4. Vækst i indpendlingsandel (baseret på beskæftigelse efter arbejdsplads) 1997-2006, i forhold til indpendlingsandel 1997. Fordeling af kommunerne i Region Syddanmark.
Vækst 1997-2006 (procent point)
12 10 8 6 4 2 0 0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Indpendlingsandel 1997 Kilde: Danmarks Statistik, samt egne beregninger
15