Vurdering af mulighederne for at beregne regionog kommunalfordelt energiforbrug og udledning af drivhusgasser.
Et pilotprojekt udført af Danmarks Statistik for Region Syddanmark og Erhvervs- og Byggestyrelsen.
December 2010 Thomas Olsen og Peter Rørmose Danmarks Statistik
1
Vurdering af mulighederne for at beregne region- og kommunalfordelt energiforbrug og udledning af drivhusgasser. Danmarks Statistik December 2010
Kontaktinformation: Thomas Olsen Specialkonsulent Nationalregnskab. Input-output, energi- og miljøregnskaber. Sejrøgade 11 2100 København Ø Telefon: +45 3917 3917 Direkte: +45 3917 3828 E-mail: Tol@dst.dk
Peter Rørmose Jensen Specialkonsulent Nationalregnskab. Input-output, energi- og miljøregnskaber. Sejrøgade 11 2100 København Ø Telefon: +45 3917 3917 Direkte: +45 3917 3862 E-mail: Prj@dst.dk
2
Indholdsfortegnelse 1. Konklusion ......................................................................................... 4 2. Introduktion ....................................................................................... 6 3. Sammenfatning af projektet fra 2005 ................................................. 6 3.1 Landbrug og fiskeri............................................................................................................8 3.2 Fremstillingsindustri .........................................................................................................8 3.3 Forsyningsindustri (el og fjernvarme)................................................................................8 3.4 Serviceerhvervene .............................................................................................................8 3.5 Husholdninger ..................................................................................................................9 3.6 Udslip til luft ( CO2) ...........................................................................................................9
4. Supplerende kilder ............................................................................. 9 4.1 Drivhusgasopgørelse pü kommuneniveau. DMU nr. 700 ..................................................10
5. Mulige opdateringer af projektet ...................................................... 11 5.1 Mulige forbedringer af fordelingen af energiforbruget .....................................................11 5.2 Udslip (CO2, lattergas og metan)......................................................................................13
6. Appendix: Erhvervenes andel af energiforbrug og udslip.................. 14
3
1. Konklusion Stor efterspørgsel efter regionale data, men få erfaringer
Der er stor interesse for regionale og kommunale data om energiforbrug og emissioner. En nærmere undersøgelse viser dog, at der i Danmark og internationalt er meget begrænsede erfaringer med at lave sådanne regionale opgørelser. I Danmark har Danmarks Statistik i 2005 i et pilotprojekt for EU gennemført en regionalfordeling af energiforbrug og CO2-udslip, mens der i 2009 blev introduceret et beregningsværktøj kaldet CO2-beregneren, der er udviklet af COWI for Klima- og Energiministeriet samt Kommunernes Landsforening.
Danmarks Statistiks metode
Metoden udviklet af Danmarks Statistik tager udgangspunkt i tilgængelig national og regional statistik om energiforbruget på produktniveau og fordelt på 130 brancher. Hvor der ikke findes regional statistik fordeles resten efter relevante nøgler/indikatorer, der tager højde for regionale forskelle i for eksempel boligmassen. Efterfølgende kan emissionerne beregnes og resultaterne kan suppleres med oplysninger om ikke-energirelaterede udslip.
CO2-beregneren
CO2-beregneren er en beregningsmodel, der forudsætter, at brugeren selv fremskaffer de nødvendige kildedata. Primært oplysninger om energiforbrug eller andre aktivitetsdata. Derudover skal brugeren selv beslutte beregningsmetode - tier 1, 2 eller 3, hvor 3 er den mest detaljerede metode. I praksis angiver CO2-beregneren tier 2 metoder, som den bedste mulighed. Metoderne udviklet af Danmarks Statistik svarer i overvejende grad som minimum til en tier 2 metode.
Valg af metoder
Der kan være mange forskellige formål med at lave en regionalfordelt statistik på dette område, og der kan være mange forskellige ønsker til hvad den skal indeholde. Det bør imidlertid stå klart fra starten, at en enkelt statistik ikke kan dække alle formål og alle ønsker til indhold. Der vil uundgåeligt være et trade-off mellem flere af ønskerne således, at hvis der satses på til fulde at opfylde et af formålene, vil et andet ikke kunne opfyldes. Fx vil et ønske om stor sammenlignelighed mellem kommuner være svært foreneligt med flere andre formål med statistikken. Det drejer sig også om hvordan man ser på ansvarsfordelingen mellem producent og forbruger. Placeres ansvaret hos producenten skal energiforbrug og udslip opgøres og kan sættes i relation til producenternes økonomiske forhold. Synes man mere, at statistikken skal afspejle, at det i sidste ende er forbrugerne, der har ansvaret skal opgørelsen drejes i retning heraf. Det giver en større sammenlignelighed, hvis alle udslip til sidst relateres til de enkelte forbrugere. Der er derfor et udtalt behov for at finde frem til netop de formål der er med denne statistik samt at få de ting man gerne vil bruge den til, frem i lyset. Hvilke analyser og konklusioner håber man at kunne foretage på baggrund af statistikken?
Anbefalinger
Regionalfordelingen bør ske ved Danmarks Statistiks metode, hvor det er det faktiske energiforbrug der fordeles som udgangspunkt. Efterfølgende beregnes der emissioner på baggrund af denne fordeling. Hermed opgøres energiforbrug og emissioner, der hvor de faktisk finder sted, hvilket sikrer, at resultaterne kan sammenholdes med den økonomiske aktivitet og beskæftigelse, som den er beskrevet i nationalregnskabet. Jf. de indikatorer, som er beskrevet i klimaafsnittet i kapitel 16 i Konkurrenceevneredegørelsen (Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2010). I det omfang man ønsker en større sammenlignelighed mellem kommuner/regioner vil et første skridt være at se på brutto-opgørelserne af energiforbrug og udslip, hvor energiforbrug og udslip forårsaget af kraftværker henføres til dem, der har anvendt el og fjernvarme. Det giver en større sammenlignelighed mellem kommuner, idet et kraftværk placeret i kommunen nu ikke er afgørende betydning for størrelsen af energi og emissioner. Men på den anden side bliver kraftværkernes resterende emissioner meget små og sammenligneligheden med produktionsværdien forsvinder.
4
Resultaterne fra CO2-beregneren giver ikke denne mulighed. I afsnit 5 er angivet en række forbedringer af den metode, hvormed energi og udslip blev fordelt det tidligere projekt. Det skal understreges, at flere af dem tager opgørelsen længere væk fra den basale producentorienterede tilgang, der muliggør sammenligning med økonomiske variabler. Konkrete anbefalinger med hensyn til de enkelte dele af økonomien er angivet i afsnit 5. Herunder fremhæves de væsentligste: • •
•
Ting der skal afklares
I fordelingen af husholdningernes energiforbrug og emissioner fra bilkørsel kan pendlermønstre inddrages. I fordelingen af husholdningernes elforbrug inddrages information om gennemsnitsforbrug i forskellige husstandstyper, hvilket kan sammenkædes med oplysninger om disse husstandstyper sammensætning (lejligheder, parcelhuse) samt antallet af beboere i disse. I fordelingen af husholdningernes varmeforbrug inddrages information om gennemsnitsforbrug efter boligmassens sammensætning (lejligheder, parcelhuse), boligens alder og størrelse samt opvarmningskilde.
Mens anbefalingerne i forhold til fordelingen af energiforbrug og udslip fra stationære kilder er klare, er det fortsat usikkert, hvad der er den mest hensigtsmæssige afgrænsning og placering af energiforbrug og emissioner fra mobile kilder som tog, fly, skibe. I forhold til formålet er det nødvendigt at diskutere hvordan disse enheder bedst håndteres.
5
2. Introduktion Udgangspunktet for dette projekt er et ønske hos Region Syddanmark og Erhvervs- og Byggestyrelsen om en opgørelse af Danmarks samlede energiforbrug fordelt på såvel regioner som kommuner. Der er betydelige forskelle mellem de enkelte regioner og kommuner landet over i energiforbrug og luftemissioner, afhængig af bl.a. erhvervsstruktur, boligforhold og transportforhold. Det giver derfor god mening at forsøge at opgøre energi- og emissionsforhold for de enkelte regionale enheder. En sådan statistik er efterspurgt, men er ikke en standardvare hos Danmarks Statistik. Som et projekt finansieret af EU’s statistiske kontor EUROSTAT gennemførte Danmarks Statistik i 2005 en beregning for 2003, hvor Danmarks samlede energiforbrug og energirelaterede CO2-emmisioner blev fordelt på de daværende 14 amter. I dette papir skitseres mulighederne for i et nyt projekt igen at opstille et regionalfordelt energiforbrug, denne gang fordelt på 5 regioner og 99 kommuner. Først beskrives metoden i det tidligere projekt i store linier, og derefter undersøges det, og der på nogle områder i dag vil være mulighed for at forbedre eller udvide beregningerne. Det undersøges, om metoderne, der blev brugt i 2005-projektet, stadig er de bedst tilgængelige, eller om det skulle være muligt at forbedre og detaljere opstillingen af nøglerne ved at inddrage statistik, som enten er ny eller bare ikke blev inddraget i det tidligere projekt. Der vil specielt blive set på CO2-beregneren jf. Danmarks Miljøundersøgelser (2009) ligesom det vil blive undersøgt, om det vil være muligt at regionalfordele en eller flere af de indikatorer, som er beskrevet i klimaafsnittet i kapitel 16 i Konkurrenceevneredegørelsen (Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2010). Desuden vil der naturligvis blive arbejdet med en omlægning fra de tidligere 14 amter til nu 99 kommuner og 5 regioner. Konklusionerne i denne rapport skal bruges til at udforme rammerne for hovedprojektet, hvori de egentlige beregninger og opstilling af statistikken skal foregå.
3. Sammenfatning af projektet fra 2005 Danmarks Statistik har gennem en længere periode lavet et eller flere projekter for EUROSTAT hvert år. I 2005 omhandlede det ene af projekterne en regionalfordeling af Danmarks samlede energiforbrug og energirelaterede CO2-udslip. Projektet havde fortrinsvist karakter af et pilotstudie og lagde derfor mere vægt på metode end på en omfattende statistikproduktion. Projektet omhandlede kun et enkelt år, nemlig 2003, og er trods en vis løbende efterspørgsel efter statistik af denne karakter ikke blevet opdateret siden. Projektet tog udgangspunkt i det nationale energiregnskab for Danmark. På dette niveau har Danmarks Statistik beregnet deciderede energiregnskaber, hvor tilgangen til økonomien af en lang række forskellige energivarer er balanceret med anvendelsen af de samme varer. Tilgang
Anvendelse
Dansk produktion af energi + Import af energi = Energiforbrug i erhverv (NR’s 130 erhverv) + Energiforbrug i husholdninger (5 typer) + Svind + Lagerændringer + Eksport
6
Detaljeret brancheniveau
Beregningerne er gennemført på nationalregnskabets mest detaljerede brancheniveau, hvilket er 130 brancher. For visse af metoderne giver det bedre resultater at arbejde på dette niveau, men det er altid muligt at aggregere resultaterne til det niveau, der findes mest passende.
Ikke regionale energibalancer, men kun anvendelsen af energi
Det i 2005 gennemførte projekt opstillede ikke regionale energibalancer eller energiregnskaber, men begrænsede sig til at se på anvendelsen af energi i erhvervene og husholdningerne. Det giver ganske enkelt ikke mening at se på import og eksport af energi mellem regionale enheder først og fremmest fordi stort set alle el-forbrugere i Danmark er forbundet til det samme net. Det er fx umuligt at afgøre hvilken anden regional enhed (eller udlandet) importeret el stammer fra. Eksporten til udlandet stammer fra en fælles pulje af energi til eksport, som ikke kan henføres til specifikke kommuners leverancer. Derfor ville et balanceret energiregnskab for de enkelte regioner og kommuner i for høj grad skulle basere sig på en række antagelser, skøn og beregninger frem for på egentlig statistik.
Kun det direkte energiforbrug
I det tidligere projekt blev der kun set på det såkaldte ”direkte energiforbrug”. Det tilskriver hele energiforbruget forbundet med fremstillingen af fx el og fjernvarme til de kommuner, hvor de pågældende værker er placeret. I stedet kan man opgøre bruttoenergiforbruget, hvor det energiforbrug, der er medgået, tilregnes de forbrugere der i den sidste ende har brugt den producerede e- og fjernvarme.
Grundlæggende princip er top down..
Da der ikke indsamles decideret regional energistatistik er udgangspunktet for dette projekt den nationale energi- og emissionsstatistikstatistik og arbejdet ligger i at få denne splittet ud på de regionale enheder på en måde, så det i så høj grad som muligt svarer til det man ville finde ved at lave statistiske undersøgelser på de enkelte regionale områder. At den generelle approach er ”top down” betyder således at arbejdet går ud på at finde de bedst mulige indikatorer eller nøgler til at fordele de nationale tal efter. Én af fordelene ved denne metode er, at den regionale statistik altid summer til den nationale. En ”nøgle ” skal i denne sammenhæng forstås som en række værdier, som summer til én, en for hver af de regionale enheder, som den nationale værdi skal fordeles på.
… i kombination med bottom up
I praksis vil det være muligt bl.a. for industri- og forsyningserhvervene at opstille tilnærmede regionale statistikker ved hjælp af ”bottom up” metoden ved at lægge mikro-oplysninger sammen. Det vil imidlertid ikke summere (præcist) til den nationale total, men det kan bruges til at danne en nøgle, hvormed den nationale total kan fordeles. Nøglen for fx hver enkelt af de 99 kommuner dannes ved første at summere over alle kommunerne og derefter dividere hver enkelt kommunes værdi med summen. Summen af koefficienterne over alle kommunerne vil være lig med 1. Derefter kan koefficienten for hver enkelt kommune ganges med den nationale total, som derved kan opdeles fuldt ud på kommuner. Jo længere afstand der er mellem den tilnærmede sum beregnet ved bottom-up og den nationale sum, jo mere påpasselig skal man naturligvis være med at danne en nøgle ud fra den. Den store afstand kan skyldes en mere strukturel eller systematisk forskel, fx at væsentlige elementer er udeladt. Hvis det er tilfældet, vil den strukturelle fejl blive overført til nøglen og dermed også til det endelige resultat, idet fordelingen på enkelte regionale enheder så også bliver skæv, og man må overveje at bruge en anden fordelingsmetode.
…eller indikatorer
Der kan naturligvis også beregnes nøgler uden, at de er baseret på bottom-up statistik. Det sker ved at anvende indikatorer, som er statistiske oplysninger om forhold, der er relateret til energiforbruget. Indikatorer giver så at sige giver et fingerpeg om hvordan energiforbruget er fordelt regionalt. For visse erhverv som fx banker og forsikringsselskaber bruges langt hovedparten af energien på lys, opvarmning og strøm til tele- og computerudstyr. Derfor er det oplagt, at antallet af
7
ansatte i denne branche i de enkelte kommuner er en formentlig ikke helt misvisende indikator for, hvor stor en del af det nationale energiforbrug i denne branche, som kan tilskrives de enkelte kommuner. Tilsvarende kan der for andre brancher og husholdningerne findes indikatorer, som kan bruges til at fordele de nationale totaler med. I det følgende skitseres beregningsmetoderne for 5 grupper af brancher samt husholdningerne.
3.1 Landbrug og fiskeri Dette afsnit dækker de første 5 erhverv i nationalregnskabet, de primære erhverv. Som nævnt dækker surveys på energiområdet ikke de primære erhverv og derfor skal der en indikator til i dette tilfælde. I Danmarks Statistiks regionale nationalregnskab fandtes i 2005 produktionsværdi, input i produktionen samt bruttoværditilvæksten fordelt på amter. Det blev således valgt at fordele det nationale energiforbrug på baggrund af værdien af input i produktionen fordelt på amter. Det var ud fra den antagelse, at energiforbrugets andel af det samlede input er det samme overalt i Danmark. Den samme fremgangsmåde blev brugt i alle erhvervene i denne gruppe af ”Landbrug mv.” Udenfor Amt
For erhverv nr. 6, der omfatter olieboreplatformene i Nordsøen, blev den nationale total placeret i et ekstra amt, som ikke hører til nogen steder.
3.2 Fremstillingsindustri For fremstillingsindustrien eksisterer som nævnt en landsdækkende tælling. Det er en fuld tælling for virksomheder med mere end 20 ansatte, dækkende 90 pct. af den samlede omsætning. De resterende 10 pct. hentes ind i opregningsproceduren. En af baggrundsvariablerne er kommunekoden (også da der var 271 kommuner). Derfor er det ud fra det oprindelige materiale fra tællingen muligt at dele oplysningerne om energiforbruget ud på kommuner. Landstotalen her stemmer ikke helt overens med de offentliggjorte resultater fra tællingen fordi kommunekoden kobles fra i forbindelse med opregningen, ligesom der sker en række yderligere tilpasninger af datamaterialet før den endelige opgørelse. Men det er fint at bruge som grundlag for at danne en nøgle hvormed den nationale total for disse brancher kan fordeles.
3.3 Forsyningsindustri (el og fjernvarme) For disse erhverv gennemfører Energistyrelsen en fuld tælling af alle energiproducenter. Det er ikke umiddelbart opgørelsen af produktionen af el og fjernvarme vi er interesseret i til denne statistik, men i undersøgelsen spørges der også til hvor meget energi, der er brugt i forbindelse med fremstillingen af el og fjernvarme. Det er dette energiforbrug, der opgøres på kommuneniveau, der kan bruges som nøgle i arbejdet med at fordele landstotalerne.
3.4 Serviceerhvervene Til regionalfordelingen af det samlede energiforbrug blev det besluttet at anvende den regionalfordelte beskæftigelse som indikator. Det sker ud fra en antagelse om, at energiforbruget pr. ansat i serviceerhverv er det samme uanset hvor beskæftigelsen finder sted.
8
Det har et par gange været forsøgt at lave en tælling af energiforbruget i serviceerhvervene, men resultaterne har ikke været så opløftende hverken for den nationale energistatistik eller som anvendelse i dette projekt.
3.5 Husholdninger En væsentlig del at energiforbruget afholdes af husholdningerne. Desværre er der heller ikke på dette område noget decideret statistisk grundlag, hvoraf det fremgår fx hvordan forbruget af benzin og diesel fordeler sig på kommuner, ligesom forbruget af el og fjernvarme officielt ikke opgøres på kommuneniveau. Det er derfor nødvendigt med flere forskellige indikatorer for at fordele de 5 totaler for husholdningernes forbrug af hhv. Benzin og diesel Det er klart at udslippene fra mobile kilder fremkommer der hvor de kører, men det er ikke nemt at opgøre statistisk. Nogle biler bruges kun til korte ture i det område, hvor de hører til, mens andre bruges til at pendle gennem flere kommuner. I projektet fra 2005 blev den nemmeste og mest tilgængelige løsning anvendt, nemlig at fordele efter bilejerskab. Det er klart, at det ikke er optimalt, idet det tildeler et relativt lille energiforbrug og en lille mængde udslip til fx København, fordi mange af de biler, der kører rundt i København ejes af husstande udenfor København. Tilsvarende vil mange af de biler der ejes i omegnskommuner køre deres fleste kilometer udenfor kommunen. Flydende brændsel til opvarmning Elektricitet Gas Fjernvarme Til fordelingen af husholdningernes forbrug af disse energityper blev der primært anvendt en tabel (BOL1)fra Danmarks Statistiks Statistikbank ”Beboede boliger efter område, boligart, udlejningsforhold, opvarmningsforhold ag antal værelser”. Boligernes opvarmningsforhold er afgørende for fordelingen af brændsler og for en del af elektriciteten. Fx er udbredelsen af naturgas forskellig over landet hvilket tydeligt afspejles i denne opgørelse.
3.6 Udslip til luft ( CO2) I 2005 projektet blev der kun set på CO2-udslip. For CO2 gælder det, at emissionskoefficienterne er konstante i forhold til det input af energi, der er i forbrændingsprocessen. Derfor kunne den totale nøgle, som blev brugt til at fordele energiforbruget ud på amter også bruges til at fordele de nationale CO2 udslip med. Det gav en hel matrice for hvert amt i dimensionen 130 erhverv gange de 40 energityper. Metoden var meget nem at gå til, dels fordi der kun blev set på de energirelaterede udslip og dels fordi fordelingsnøglen for energi allerede forelå.
4. Supplerende kilder I det følgende afsnit ser vi på andre forsøg. der siden 2005 har været gjort for at beregne tilsvarende regionalfordelte energiforbrug og udslip. Hverken for Danmark eller andre lande synes der at være offentliggjort ret mange undersøgelser, der kan inddrages i dette projekt.
9
4.1 Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau. DMU nr. 700 Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet skitserer i deres faglige rapport nr. 700 ’Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau – Beskrivelse af beregningsmetoder’ fra 2009, de metoder, der ligger bag beregningsmodellen kaldet CO2beregneren. CO2-beregneren er udviklet af COWI for Klima- og Energiministeriet samt Kommunernes Landsforening. Det er værd at bemærke, at CO2-beregneren er en beregningsmodel og det er op til brugeren, typisk de enkelte kommuner, at sørge for de relevante inputdata. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at CO2-beregneren, som resultat for den kommunale opgørelse, giver de udledninger, der er forårsaget af det endelige forbrug af energi i kommunen. Det vil sige, at udslip fra el- og varmeforsyningen er placeret i de kommuner hvor el og fjernvarmen anvendes og ikke i de kommuner, hvor el og fjernvarmen produceres. CO2-beregnerens tilgang, hvor udslip placeres efter forbruget frem for produktionen, gør det således ikke muligt at sammenholde udslippet af drivhusgasser med den økonomiske aktivitet og beskæftigelse, der er i kommunen. I dette afsnit skitseres kort den overordnede metode bag CO2-beregneren. Metoden omfatter energirelaterede udslip såvel som ikke-energirelaterede udslip af drivhusgasserne CO2, N2O (lattergas) og CH4 (metan). Disse udslip kan vægtes sammen til CO2-ækvivalener, der angiver opvarmningspotentialet (GWP). I praksis og som navnet antyder, der det dog kun CO2 der beregnes. De energirelaterede udslip er fordelt på sektorerne: –
Kollektiv el- og varmeforsyning a.
Elforbrug
b. Varmeforbrug –
Individuel opvarmning a.
Industri
b. Handel og service c.
Husholdninger
d. Landbrug og skovbrug –
Mobile kilder og transport og maskiner
De ikke-energirelaterede udslip er fordelt på sektorerne: –
Industrielle processer
–
Opløsningsmidler
–
Landbrug
–
Arealanvendelse
–
Affaldsdeponi og spildevand
For hver sektor er der skitseret metoder til at lave opgørelsen. Disse metoder er navngivet tiers. Tier 1 metoden er den mest simple, mens tier 3 forudsætter det mest detaljerede datagrundlag. Mens der er en lineær sammenhæng mellem forbruget af en energivare og udslippet af CO2, så varierer udslippet af lattergas og metan med flere størrelsesordner alt efter forbrændingsteknologien. Dette er baggrunden for, at der for nogle sektorer ikke er
10
angivet en tier 3 metode, da disse opfattes som for datakrævende og usikre. I praksis er det derfor kun CO2, der fordeles i CO2-beregneren. Kort fortalt indebærer en tier 1 metode, at en sektortotal fra den nationale opgørelse, der indberettes til EU og FN fordeles efter en passende nøgle. En sådan nøgle kan f.eks. være baseret på indbyggertallet. I tier 2 metoden beregnes de faktiske udslip på baggrund af de emissionsfaktorer, der også er anvendt i den nationale opgørelse og regionalfordelt energiforbrug (eller andre aktivitetsdata). I tier 3 metoden anvendes derudover regionale emissionsfaktorer.
5. Mulige opdateringer af projektet Projektet for Eurostat i 2005 var et pilotprojekt, som blev gennemført under de rammer, som bevillingen lagde. Den prioritering af ressourcerne som det krævede udelukkede på visse områder at vælge den bedste løsning fordi den krævede for mange ressourcer. I det følgende bliver det genovervejet, om der er muligheder for at vælge bedre og mere detaljerede metoder inden for rammerne af dette projekt.
5.1 Mulige forbedringer af fordelingen af energiforbruget Som udgangspunkt vil metoden fra 2005 projektet danne grundlag for beregningerne. De mulige forbedringer angivet herunder omhandler primært energiforbrug og udslip fra vejtrafik samt husholdningernes, hvor metoderne til fordeling vil tage højde for flere dimensioner. Direkte og/eller bruttoenergiforbrug.
Beregningen i det tidligere projekt var baseret på det nationale direkte energiforbrug. Det betyder bl.a., at en stor del af energien og udslippene forbundet med el- og fjernvarmefremstilling registreres i de kommuner, der huser de værker, der fremstiller det, og ikke hos de forbrugere, der rent faktisk forårsager det. Det kan ændres ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks bruttoenergimatricer i stedet for. Herigennem fordeles den energi, der på el- og varmeværker bruges til fremstillingen ud på de brugere, der bruger den. Det er en tiltalende egenskab, som taler for at gå over til bruttoenergiforbrug. Men fx vil en energibesparelse i en specifik kommune så kun slå delvist igennem i tallene og kan endda forsvinde helt, hvis andre kommuner bruger mere el og varme således at kraftværkerne skal producere mere, eller hvis værkerne produktion af el og fjernvarme bliver mindre. Opgørelse af det direkte energiforbrug og de faktiske udslip gør det muligt at opstille indikatorer, der vurderer udviklingen i forhold til udviklingen i økonomien, som den er beskrevet i nationalregnskabet, hvilket også taler for at opgøre det direkte energiforbrug.
Anbefaling
Derfor er anbefalingen, at der opgøres energiforbrug (og udslip) på grundlag af både det direkte energiforbrug og bruttoenergiforbruget.
Landbrugets energiforbrug.
Metoden i det tidligere projekt, hvor energiforbruget blev fordelt efter størrelsen af input i landbruget i de enkelte kommuner kan forbedres. Der eksisterer statistik for hvordan energiforbruget er i forskellige typer af landbrug; animalsk, vegetabilsk etc., og der eksisterer statistik for, hvordan de enkelte typer af bedrifter fordeler sig i Danmark, men nok kun på landsdele/regioner. Der synes ikke at være oplysninger tilgængelige på kommuneniveau, men allerede fordelingen på landsdele vil være et skridt i den rigtige retning.
11
Anbefaling
Bruge mere detaljerede, men desværre ikke udtømmende, fordelinger af landbrugstyper på regioner og specifikt gennemsnitligt energiforbrug for typer af landbrug.
Transport.
Dette område blev der ikke gjort så meget ud af i det tidligere projekt. Benzin og diesel blev fordelt efter ejerskab. Men en anden indgangsvinkel kunne være at forsøge at opgøre hvor meget der faktisk bliver kørt i hver enkelt kommune med biler, tog, busser.
Ved hjælp af pendlingsstatistikken, som er sammenhængende for perioden 20062009, kan der drages flere konklusioner om hvor mange der pendler og hvor langt de pendler osv., som evt. kan bruges til at danne et skøn over hvor mange km, der ca. bliver kørt.
Jernbaner og busser. Samme metode som i det regionale nationalregnskab, hvor det er antallet af passagerer der afgør produktionen i de enkelte regioner. Men her er det vigtigt at gøre sig klart, hvad det er man ønsker at sammenligne mellem kommuner.
Off road. Der er mulighed for yderligere at forfine beregningerne på dette område o Landbrug: Anvende regnskabsstatistikken for landbrug alternativt fordeling efter landbrugsareal o Skovbrug: Fordeling efter skovareal o Industri: Kan afledes fra industritællingen o Bygge og anlæg: Ud fra byggeaktiviteten opgjort i det regionale regnskab Inddragelsen af disse yderligere kilder, kan godt kræve en del ressourcer. Da der er tale om relativt begrænset område i relation til energiforbrug og udslip, så bør man nøje overveje om det er værd at bruge de sparsomme ressourcer på netop dette område.
Skibe og fly. Det mest oplagte her synes at være at holde skibe og fly uden for statistikken, idet det næppe giver mening at henføre energiforbrug og det udslip energiforbruget giver anledning til, til den enkelte kommune.
Anbefaling
Heller ikke på transportområdet er det således åbenlyst hvad der egentlig er den bedste løsning, idet det i høj grad afhænger af, hvilket formål, der er med statistikken. Hvis man primært er interesseret i det energiforbrug og de udslip, der rent faktisk foregår i kommunen, er det vigtigt at tælle passagerer, transportkilometer mv., mens hvis interessen mere går i retning af hvilke udslip kommunens borgere er ansvarlige for (et slags ”carbon footprint”) er det i højere grad fx antallet af biler og hvor meget de kører i alt (uanset hvor) der skal opgøres. Anbefalingen er derfor, at man nøje overvejer præcis hvilken vinkel man ønsker tallene skal belyse.
Husholdningernes forbrug energi
Udover energi til transport, se ovenfor, anvender husholdningerne elektricitet og energi til opvarmning. •
•
Anbefaling
Vedvarende energi
Elektricitet: Fordeles efter boligmassens sammensætning (lejligheder, parcelhuse) samt antallet af beboere i disse. Desuden kan der inddrages yderligere oplysninger om forskellige husstandstypers gennemsnitsforbrug. Energi til opvarmningsformål fordeles efter boligmassens sammensætning (lejligheder, parcelhuse), boligens alder og opvarmningskilde.
De tidligere beregninger var baseret på boligregisteret, som er et detaljeret og meget pålideligt register. Det anbefales at fastholde denne metode. I beregningen af husholdningernes forbrug af el anbefales det endvidere, at inddrage en yderligere kilde omkring gennemsnitsforbruget for forskellige husstandstyper. Vedvarende energi indgår i opgørelsen af det regionalfordelte energiforbrug.
12
Anbefaling
Det bør afklares, om man er interesseret i, at særlige aspekter af anvendelsen af vedvarende energi indgår i opgørelsen.
5.2 Udslip (CO2, lattergas og metan) Danmarks statistiks opgørelse af udslip til luft, der indgår i det Miljøøkonomiske regnskab for Danmark, er fuldt konsistent med de nationale opgørelser, der indberettes til EU og FN. Regionalfordelingen vil derfor også være det. Energirelaterede udslip
Da metoden tager udgangspunkt i at fordele energiforbruget, er det umiddelbart muligt herefter at beregne energirelaterede CO2-udslip, da der er en lineær sammenhæng mellem energiforbrug og CO2-udslip. For andre typer af drivhusgasser kræver det i princippet specifikke regionale emissionskoefficienter, da udledningen af lattergas og metan afhænger af forbrændingsteknologien. Indsamling af sådanne oplysninger indebærer dog et meget betydeligt arbejde. Hvis det kan accepteres, at de gennemsnitlige koefficienter for hele landet anvendes, er det dog muligt at beregne energirelaterede N2O og CH4 udslip også.
Ikke-energirelaterede udslip
Udover de energirelaterede udslip af CO2, lattergas og metan er der også ikkeenergirelaterede udslip af især lattergas og metan. For nogle erhverv, fx landbrug er disse udslip betydelige.
Anbefaling
Det bør afklares, om man er interesseret i, at have disse udslip med i statistikken eller ej.
Biomasse
I mange statistikker over CO2-udslip, herunder også indberetningerne til Kyotoprotokollen, er udslip fra afbrænding af biomasse udeladt, idet det antages, at biomassen ved sin opvækst har opsuget præcis den mængde CO2, som frigives under afbrænding. I Danmarks Statistiks Miljøregnskab tælles disse udslip dog med, idet målet med denne statistik er at beskrive samtlige de udslip, der i et givet år udledes fra enheder i dansk økonomi. Der kan således argumenteres både for og imod at tage det med.
Anbefaling
Det bør afklares, om man er interesseret i, at have disse udslip med i statistikken eller ej.
Vedmassetilvækst
Dette er en af de komponenter i den nationale statistik, som i princippet også skal fordeles. Vedmassetilvæksten sker i træer i skove og parker, og binder derved CO2, Fordelingen på regioner kan evt. afgøres efter den regionale fordeling af skov og park.
Anbefaling
Det bør diskuteres i hvilket omfang dette skal med i beregningerne. Spørgsmålet har samme karakter som spørgsmålet om, hvorvidt havne og lufthavne skal tælles med i de kommuner, hvor de ligger, eller om det skal betragtes som en slags fælles goder, som ikke nødvendigvis skal påvirke regnskabet for netop den kommune, hvor de befinder sig. Beslutningerne vedrørende metan og lattergas, de ikke-energirelaterede udslip samt udslip fra biomasse og CO2-optag fra vedmassetilvækst har alene betydning for hvilken national total man ønsker at opgørelsen skal summe til. Tilvalg eller fravalg medfører således ikke, at den regionalfordelte opgørelse så ikke er konsistent med den nationale total.
13
6. Appendix: Erhvervenes andel af energiforbrug og udslip Appendix 1.
Erhverv og husholdningers andel af energiforbrug i 2009 og faktisk udslip i 2008
Branchegruppe
GJ
BEF Heraf el Heraf fjv
CO2
N2O
CH4
GWP
100,0 1,4 19,8 78,7 7,7 3,5 0,7 3,4 12,2 2,6 0,1 0,9 2,2 4,7 1,4 0,4 44,0 2,4 2,2 0,5 1,1 0,4 0,2 7,7 7,6 0,4 0,5 0,3 3,3 1,2 1,7 0,1 0,2 0,1 0,8 0,1 0,2 0,6 1,8 0,6 0,3 0,1 0,3 0,5
100,0 0,5 1,8 97,7 92,1 91,7 0,1 0,3 1,0 0,2 0,0 0,1 0,2 0,3 0,1 0,0 1,5 0,3 0,2 0,1 0,1 0,0 0,0 0,7 0,7 0,0 0,0 0,0 0,3 0,1 0,2 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,1 1,7 0,1 0,0 0,0 0,0 1,6
100,0 0,0 3,5 96,5 70,1 70,1 0,0 0,0 2,6 0,1 0,0 0,1 2,2 0,1 0,0 0,0 3,3 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 20,1 0,0 0,0 0,0 0,0 20,0
100,0 1,5 14,7 83,8 22,6 18,5 0,7 3,4 11,5 2,5 0,1 0,5 2,4 4,6 1,3 0,1 32,9 2,4 2,2 0,5 1,1 0,4 0,2 7,7 7,6 0,4 0,5 0,3 3,3 1,2 1,7 0,1 0,2 0,1 0,8 0,1 0,2 0,6 3,6 0,6 0,2 0,1 0,3 2,4
18,2 9,2 10,9
0,8 1,2
0,2 0,2
96,8 100,0
5,0 100,0
4,8 100,0
Pct.
Erhverv og husholdninger i alt
100,0 100,0
32,8
12,7
27,0 36,3 6,1 5,7 0,2 0,2 22,6 5,9 0,4 2,2 5,8 1,9 5,5 0,9 2,7 1,3 13,8 1,2 5,0 5,3 2,3 6,0 4,3 0,8 0,4 0,0 0,3 0,1 0,0 2,4 0,2 1,7 4,0 0,8 0,5 2,7 12,3 1,1 3,0 1,8 2,5 3,9
21,1 7,6 1,9 1,9 0,0 0,0 5,5 1,1 0,1 0,6 1,5 0,1 1,9 0,2 0,0 0,0 9,9 1,0 3,8 2,7 2,4 1,1 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,2 0,5 5,4 0,9 0,7 3,8 13,3 1,2 3,2 1,9 2,6 4,4
Andet1
1 0109 0500 1009 2 1509 1709 2009 2309 2600 2709 3600 3 4 5 5000 5100 5200 5500 6 6009 601000 602100 602223 602409 610000 620000 631130 634000 6400 7 6509 7009 7209 8 7500 8000 8519 8539 9009
Husholdninger 2 Alle erhverv Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri mv. Råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk og plastindustri Sten-, ler og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri 3 Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv. Handel m. biler, autorep., servicestationer Engros- og agenturhandel undt. biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. Transportvirksomhed, post og telekomm. Transportvirksomhed Jernbaner Bustrafik mv., rutefart Taxi- og turistvognm‘nd Fragtvognmænd mv.,rørtransport Skibsfart Lufttransport Hjælpev.i f.m.trsp,rejsebureau Anden transportformidling Post og telekommunikation Finansieringsvirk. mv. og forretningsservice Finansierings- og forsikringsvirksomhed Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice mv. Offentlige og personlige tjenesteydelser Offentlig administration mv. Undervisning Sundhedsvæsen mv. Sociale institutioner mv. Renovation, foreninger og forlystelser mv.
Memo: Heraf udslip fra biomasse Memo: Heraf vejtrafik, husholdninger Memo: Heraf vejtrafik, erhverv Info: Info:
Energirelaterede udslip fra Erhverv ekskl. bunkring Energirelaterede udslip fra Husholdninger
19,0 81,0 5,8 3,1 0,5 2,2 34,0 2,2 0,1 0,7 28,1 1,3 1,4 0,2 26,6 1,5 3,3 0,5 1,4 0,9 0,5 5,1 4,9 0,3 0,3 0,2 1,9 0,8 1,0 0,3 0,1 0,3 1,3 0,2 0,2 0,9 3,4 0,6 0,7 0,4 0,6 1,0
37,9 62,1 11,0 6,3 0,9 3,8 18,3 4,8 0,2 1,7 5,1 2,6 3,4 0,5 1,0 2,8 8,2 1,0 3,3 2,5 1,3 9,9 9,2 0,7 0,6 0,3 3,3 1,4 1,7 0,9 0,3 0,8 2,9 0,5 0,4 2,0 7,9 1,1 1,8 1,0 1,5 2,5
5,4 6,4
9,3 11,0
Anm. GJ: Faktisk energiforbrug. BEF: Bruttoenergiforbrug. Vejtransport er henført til erhverv og husholdninger. Heraf el og heraf fjernvarme er i forhold til bruttoenergiforbruget. 1 Ikke-energirelaterede udslip, der ikke umiddelbart kan brancheplaceres. 2 Alle andele er i forhold til erhverv og husholdninger i alt. 3 Når brutto-udslipne beregnes fordeles udslip fra energiforsyningen på de erhverv samt husholdningerne, der har brugt el og fjernvarmen.
14
2