Det gode livOverordnet politisk vision og strategi for udviklingen i Syddanmark by Region Syddanmark

Regional UdviklingsPlan

Det gode liv Overordnet politisk vision og strategi for udviklingen i Syddanmark

regionsyddanmark.dk

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3 Udfordringer.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 Det gode liv – visionen for Syddanmark .. . . . . . side 6 Tre værdier, som gennemsyrer alt .. . . . . . . . . . . . . side 8 Fem strategier, som giver retning . . . . . . . . . . . . . . side 1 1 01 Bo og leve .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 02 Læring og viden .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16 03 Vækst og velstand .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 04 Oplevelse og fritid .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 05 Sammenhæng og tilgængelighed . . . . . . . . . . side 28 Gennemførelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32

Forord Regionsrådet har den 29. september 2008 vedtaget den første regionale udviklingsplan for Syddanmark. Centralt i planen står den overordnede, politiske vision for den ønskelige udvikling i Syddanmark. Visionen er: ”Det gode liv” – som vi synes, det skal være i Syddanmark. Grundlaget for den politiske vision har været en bred dialog mellem Region Syddanmark og kommunerne, og med borgere, foreninger, interesseorganisationer, uddan nelsesinstitutioner og øvrige interesserede, eksempelvis afholdte vi i 2007 en række dialoggrupper rundt om på regionens højskoler samt arrangementet Ruparena for de unge i Syddanmark. Det har været en givende debat, som har peget på, hvor og hvordan der er behov for at påvirke udviklingen, Debatten er nu blevet omsat til tre værdier og fem strategier, som er selve kernen i visionens udmøntning.

Regional UdviklingsPlan ledsages af en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet på sin side vil tage til at følge op på Regional UdviklingsPlan, en redegørelse om infra struktur, en redegørelse om grænseregionalt samarbejde og en miljøredegørelse. I Region Syddanmark lægger vi stor vægt på et godt og tæt samarbejde med de kræfter i regionen, der driver udviklingen fremad. Regionsrådet vil påtage sig det nød vendige regionale lederskab til at sikre, at Syddanmark udvikler sig i den retning, vi i fællesskab ønsker, den skal. Vi er i den sammenhæng fuldt og helt afhængige af et positivt og dynamisk samspil med de parter, der sidder med hver sin nøgle til udmøntningen af visionen.

Carl Holst Regionsrådsformand

Syddanske udfordringer og syddanske løsninger Med afsæt i en fælles vision og på grundlag af en helheds vurdering skal Regional UdviklingsPlan tegne et billede af en ønskelig, fremtidig udvikling for regionen. Et billede, som sikrer os de bedste udviklingsbetingelser og ruster os til nye og vigtige regionale udfordringer: • Vi skal give vores borgere – nye som gamle – endnu mere attraktive og forskelligartede steder at bo og forskellige boformer at vælge imellem i respekt for offentlighedens oplevelsesmuligheder og tilgang til landskabet. • Vi skal sikre en dynamisk byudvikling, hvor de enkelte byers potentialer udnyttes, og hvor det østjyske bybånd giver en særlig udfordring. • Vi skal styrke udbuddet af oplevelser, friluftslivet og naturkvaliteterne.

• Vi skal løfte uddannelsesniveauet og sikre, at uddannel serne kan bruges til noget overalt, og at de kan tages så decentralt, som det er forsvarligt. • Vi skal styrke det grænseregionale samarbejde, og i det hele taget udnytte mulighederne for at styrke vores kon kurrenceevne gennem et øget, internationalt samarbejde og engagement. • Vi skal styrke regionens udviklingsområder. • Vi skal løse de allerede store trængselsproblemer, vi har i dag, og give vores svar på transportløsningerne i fremtiden. • Vi skal mobilisere og koordinere regionens resurser for at stå bedst rustet i den globale konkurrence med andre regioner. Alle disse udfordringer kalder på utraditionelle løsninger, og indgangen skal være Syddanmarks særlige styrkeposi

tioner og muligheder. Vi skal udnytte vores unikke position som den eneste landfaste, danske grænseregion, vi skal drage fordel af vores beliggenhed i forhold til omverdenen – både infrastrukturelt og gennem de mange samarbejder og partnerskaber, vi deltager i – og vi skal udnytte, at vi er en mangfoldig region med mere end ét vækstcenter. Også vores kulturmiljøer og naturmæssige styrkeposi tioner adskiller os fra de øvrige regioner. Vadehavet, Vesterhavet, Lillebælt og Det Sydfynske Øhavs kvaliteter er attraktive rammer for både turismeerhvervet, bosæt ningen og friluftslivet. Samlet skal Regional UdviklingsPlan sikre regionens ak tører råderum til at udvikle løsninger på tværs af sektor områder og geografi – både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Løsninger, som tilsammen styrker Syddan marks særkender og kvaliteter og sikrer os vækst og velstand, nu og i fremtiden.

Det gode liv – visionen for Syddanmark

Visionen for Syddanmark er det gode liv

Fem strategier, som giver retning:

Gennem Regional UdviklingsPlan tager regionsrådet et ansvar for at samle alle relevante parter i fælles bestræ belser på at sikre, at alle regionens borgere får rum til det gode liv. Rum, ikke bare forstået som geografiske rammer, men som sfærer for udfoldelse, kreativitet og eftertanke. Der skal kort sagt gives rum til en tilværelse, der er meningsfuld for det enkelte menneske.

• Bo og leve • Viden og læring • Vækst og velstand • Oplevelser og fritid • Sammenhæng og tilgængelighed

Visionen om det gode liv afspejler de mål og perspek tiver for fremtidens Syddanmark, som regionsrådet og kommunerne i samarbejde med interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og andre aktører vil stræbe efter at realisere. Det er en helhedsvurdering, der nyder bred opbakning i hele regionens område, og som skal ses som et samlet svar på de største udfordringer, Syddanmark står overfor.

Visionen udmøntes gennem: Tre værdier, som gennemsyrer alt: • Udsyn • Frisind • Bæredygtighed

Tilsammen tegner værdier og strategier et fokuseret billede af regionen, som peger på, at der kan skabes rum til det gode liv, hvis udviklingen inden for de fem strate gier bliver styrket – og hvis styrkelsen sker på en måde, der har udsyn, frisind og bæredygtighed som de bæ rende hensyn. Det er vigtigt hele tiden at have blik for helheden. Ganske som det enkelte menneske er spundet ind i en mangfoldighed af forskellige relationer, er også værdier og strategier præget af gensidig afhængighed. Nogle af disse afhængigheder er velkendte, mens andre først bli ver synlige, når gamle sammenhænge opløses, og delene kobles sammen på nye måder.

Værdier Udsyn Frisind Bæredygtighed

Initiativer

Regio n

Kom m

uner

Øvrig

vision

e akt

ører

Strategier Bo og leve Viden og læring Vækst og velstand Oplevelser og fritid Sammenhæng og tilgængelighed

Tre værdier, som gennemsyrer alt

Udsyn, frisind og bæredygtighed er tre rendyrkede værdier, som tilsammen skal gennemsyre udviklingsarbejdet i Syddanmark. Hvad enten det handler om bosætning eller erhvervsfremme, skal værdierne afspejles i den måde, politikken i hele regionen bliver til og udfolder sig på. 0 1 Udsyn 02 Frisind 03 Bæredygtighed

01 Udsyn

02 Frisind

Samspillet med omgivelserne – ikke bare til naboregio nerne, men også til resten af verden – har i mange år været en væsentlig forudsætning for udviklingen og vel standen i Syddanmark. Det er derfor helt afgørende, at vi styrker vores internationale og grænseoverskridende engagement i en tid, hvor globaliseringen bliver mere og mere omfattende.

Syddanmark vil være en toneangivende aktør i ople velses- og videnøkonomien. Vi vil fremme en åben og fordomsfri dialog på tværs af traditionelle grænser og samarbejdsrelationer og give plads til forskellighed og nye tanker i hele regionen. Vi tror kort sagt på, at frisind er nøglen til at virkeliggøre ambitionerne om en innova tiv og kreativ udvikling.

Men udsyn til omverdenen kræver selvindsigt, og udsyn er derfor også et spørgsmål om at se indad – om at finde sig selv i en tid, hvor gamle værdier, vaner og livsmønstre er i opbrud. Det handler ikke om at falde tilbage til forti den eller om at fremdyrke en ny, regional identitet, men derimod om at tage afsæt i regionens mangfoldighed på en intelligent og udadvendt måde, der giver karakter og fællesskab i mødet med omverdenen.

Men frisind handler også om at give mennesker de sam me muligheder. Tolerance og ligestilling på tværs af køn, seksualitet, alder, kultur og religion er derfor vigtigt hvis det skal sikres, at fordomsfriheden er ægte hele vejen rundt. Og det er vigtigt, for i Syddanmark skal tingene hænge ordentligt sammen.

Kendetegn: • Det enkelte menneske er en del af en international verden. • Regionens internationale position, samarbejdsevne og konkurrencekraft er styrket. • Stærke partnerskaber i det grænseoverskridende sam arbejde og nye alliancer på den globale arena. • Åbenhed og tiltrækning af virksomheder, kapital, kom petent arbejdskraft, forskere, studenter og besøgende. • Stærk lokalidentitet og særpræg i lokalsamfund, byer og kommunale samarbejder – vores regionale identitet bygger på mangfoldighed.

Kendetegn: • Det enkelte menneske har plads til udfoldelse. • Kreativitet er en styrkeposition i Syddanmark, og der investeres i udvikling og udveksling af kreative mennesker. • Ligestilling på tværs af køn, alder, kultur, seksualitet og religion. • Forskelligheden dyrkes bevidst gennem en aktiv inte grationsindsats, som baseres på tolerance på tværs af grænser og kulturer. • Nye fællesskaber mellem erhvervsliv, offentlige institu tioner og uddannelsesverdenen sikrer videndeling og frigør kreative potentialer.

03 Bæredygtighed Naturens resurser vil altid være første led på vejen til vækst og velstand – hvad enten det er naturens råstoffer forarbejdet til energi, drikkevand eller boliger; dyrkning af jorden til fødevarer og andre produkter; eller blot vores rekreative anvendelse af naturen. Syddanmark vil tage ansvar for at sikre, at disse goder og resurser brin ges i anvendelse på en hensigtsmæssig og holdbar måde. Men også det enkelte menneske skal ses som en re surse – en resurse, der skal trives og værnes om gennem styrket sundhed, læring og gode, sociale rammer. I det hele taget skal regionens udvikling bygge på erkendelsen af, at økonomiske resurser udspringer af en kombination mellem menneskets og naturens resurser. Regionens fremtid skal kort sagt baseres på en bæredygtig udvik ling i miljømæssig, social og økonomisk forstand, så også kommende generationer kan tage del i det gode liv. Kendetegn: • Det enkelte menneske føler ansvar for en bæredygtig udvikling. • Styrket folkesundhed, mere tryghed og større social lighed. • Vækst baseres på et sundt arbejdsmiljø og livslang læring. • Naturresurserne udnyttes, forarbejdes og genbruges bæredygtigt i alle værdikædens led. • Alle regionens aktører tager et socialt, miljømæssigt og økonomisk samfundsansvar. • Ansvar for regionale og globale udfordringer – forurening, klimapåvirkninger og tab af biologisk mangfoldighed.

Fem strategier, som giver retning

Visionen om det gode liv indebærer, at Syddanmark fokuserer på fem centrale områder, som tilsammen skal styrke udviklingen i Syddanmark. 01 Bo og leve 02 Viden og læring 03 Vækst og velstand 04 Oplevelse og fritid 05 Sammenhæng og tilgængelighed Alle fem strategier er gennemsyret af visionens tre værdier.

01 Bo og leve En region i vækst er hjemsted for kvalificeret arbejdskraft. Arbejdskraft, som trækker vækstvirksomheder og investeringer til. Men en region i vækst er også en kompetent region, hvor den enkelte borger deltager i og skaber et aktivt fritids-, samfunds- og kulturliv. I Syddanmark skal vi blive bedre til at udvikle, tiltrække og fastholde de veluddannede og kreative kræfter, der er væsentlige drivkræfter i oplevelses- og vidensøkonomien, og vi skal sikre gode rammer og servicetilbud for især børnefamilier og folk med fleksible arbejdstider. En tydelig

natur- og kulturprofil skal styrke livskvalitet og trivsel, og et varieret udbud af gode boliger og servicetilbud skal være tilgængeligt for alle. I Syddanmark vil vi realisere en vision om gode steder at bo for regionens borgere. Steder, der bygger på de særkender og realistiske muligheder, som findes i de forskellige byer og egne – en vision, der respekterer landskabet og kulturmiljøet, og som reflekterer mangfoldigheden af forskelligartede livsstile.

Pejlemærker

Odense, bykoncentrationen i Trekantområdet, Esbjerg,

De større byer spiller i kraft af deres befolkningsvægt, koncen

Aabenraa-Sønderborg og Svendborg udnyttes som

tration af arbejdspladser, alsidige uddannelsestilbud og vækst

særlige drivkræfter i et konstruktivt samspil med

potentialer en vigtig rolle i den regionale udvikling.

regionens øvrige byer og landdistrikter. De mellemstore byer – Haderslev, Aabenraa, Varde, Middelfart

De syddanske byer er parter i opbygning og styrkelse

og Nyborg, – fungerer som centre for service, arbejdspladser og

af synlige udviklingsbånd nord-syd og øst-vest, som

uddannelse i et større geografisk område og udnytter hver for

strækker sig ud over regionens grænser. Byerne indgår

sig deres særlige potentialer til at skabe udvikling heri.

i samarbejdende bynetværk både internt i regionen og på tværs af regionsgrænser.

De mindre byer fungerer som centre for service og arbejdsplad ser i et mindre opland.

Byudviklingen i det østjyske bybånd sker med særlig opmærksomhed på transport og trafik, funktionelle

Alle regionens byer udnytter og udvikler deres forskellige roller

sammenhænge samt adskillelsen mellem land og by.

og udviklingspotentialer på en måde, som skaber synergi og

Udviklingen i det østjyske bybånd fremmer en integre-

dynamik i regionen. De samarbejder om de store træk, men kon

ret udvikling i Østjylland på tværs af regionsgrænser.

kurrerer samtidig på deres særlige identitetsskabende styrker og potentialer.

Regionens borgere – nuværende som kommende – har

Bosætningsområdernes rammer og muligheder for uddannelse,

endnu mere attraktive og forskelligartede steder at bo

beskæftigelse, service og oplevelser fremmer sund, social udvik

og boformer at vælge imellem. Bl.a. fremmes bosætnin-

ling – og sikrer, at eksempelvis tomme boliger i yderområderne og

gen i de tyndt befolkede områder gennem en styrkelse

sociale boligområder i byerne ikke understøtter social ulighed.

af bosætningskvaliteter, oplevelsestilbud, service og tilgængelighed.

Landdistrikterne tilgodeser forskelligartede landsbyer, et mang foldigt erhvervsliv, ønsket om bosætning og bevarelsen af de

Nye rekreative naturområder er en del af byudviklingen og under

små samfund gennem hensynet til en balanceret udvikling med

støtter bostedets friluftsliv og herlighedsværdi.

respekt for landskab og kulturmiljø. Landdistrikter og byer sup plerer hinanden som bosteder med hver sin form for attraktivitet.

Gode bosætningsvaliteter sikrer god arbejdskraft. Vi investerer i attraktive bosteder, ikke mindst for de veluddannede og kreative

Vi bor på et bæredygtigt grundlag, hvor målet er at øge kvalite

kræfter, samt i fleksibilitet for børnefamilier.

ten, begrænse arealforbruget og mindske miljøbelastningen – også fra transporten fra og til hjemmet.

Bo og leve

Regionalt bymønster

østjyske bybånd Syddanske kommuner i det østjyske bybånd

Større byer (100.000 til 159.000 indb.)

Større byer (25.000 til 39.999 indb.)

Større byer (70.000 til 99.999 indb)

Mellemstore byer (10.000 til 24.999 indb.)

Udviklingsbånd

Større byer (40.000 til 69.999 indb.)

Mindre byer (5.000 til 9.999 indb.)

Særlige drivkræfter

02 Læring og viden Syddanmark skal være en kompetent region i verden. Vi vil være en region, der er kendetegnet ved arbejdskraftens høje uddannelsesniveau og evne til at anvende det lærte i nye situationer. Det skal sikres, at vi har veluddannede mennesker, der tiltrækker investeringer og opdyrker potentialer inden for bl.a. sundhed, kreative erhverv, turisme og oplevelser samt teknologi og energi – alle sammen videntunge erhverv, som er styrkepositioner i regionen.

bliver løftet, f.eks. gennem styrket folkesundhed og bedre sociale rammer. De unge skal i højere grad gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse – og den enkelte skal i løbet af sit arbejdsliv have mulighed for at skifte spor og udvikle sine faglige og personlige kompetencer. Det skal på én gang være sjovt og udfordrende at være ansat i virksomheder i Syddanmark.

Borgerne skal være omstillingsparate og livslangt lærende. Det kræver, at regionens samlede uddannelsesniveau

Pejlemærker

Flere gennemfører en uddannelse efter grundsko-

Den internationale dimension inden for uddannelse

len, hvad enten der er tale om faglige eller videre-

og forskning er styrket.

gående uddannelser. Studerende – også fra andre regioner – tiltrækkes af fleksi Det ”rigtige” valg træffes ved kvalificeret vejledning og

ble studierammer med e-læring, kreative studiemiljøer og

brobygning mellem grundskolen og den videre uddannelse.

gode udvekslings- og praktikmuligheder.

Mange og varierede uddannelsestilbud med geografisk nærhed for alle, styrker valgmulighederne og former at

Placeringen af lange videregående uddannelser er baseret

traktive læringsmiljøer.

på kvalitet – frem for geografi – i form af internationale forskningsmiljøer, rum for kreativ udfoldelse, kvalificerede

De unge på erhvervsuddannelserne kombinerer teori,

undervisere og forskere samt samspil med erhvervslivet.

praksis og jobmuligheder, og erhvervslivet bidrager hertil i overensstemmelse med egne kompetencebehov.

En styrkelse af Syddansk Universitet og tiltrækning af øvrige kompetencer på universitetsniveau er med til at gøre

Læringsmiljøet styrker kreativiteten i uddannelserne og

de syddanske uddannelsesmuligheder attraktive og interna

udfordrer de dygtigste samtidig med, at der tages hånd

tionalt anerkendte.

om de svageste.

Udbudet af uddannelser og kompetencer matcher

til brug i nye situationer til gavn for virksomheder og det

efterspørgslen, og der gøres en indsats for at skabe

enkelte menneske.

gode læringsmiljøer og kompetenceudvikling på alle niveauer.

Forbedret folkesundhed og gode, sociale rammer gavner vilkå rene for, at uddannelsesniveauet kan løftes – tværgående og

Flere tager en videregående uddannelse i kraft af kvalificeret

utraditionelle samarbejder sikrer gensidig styrkelse.

brobygning og vejledning mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Kompetenceklynger, forskning og udvikling af uddannelser er styrket gennem videndeling og brobygning mellem forsknings-

Livslang læring er både en del af arbejdslivet og fritiden og om

og uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og andre regionale

fatter såvel det enkelte individ som virksomheder og institutio

aktører – både på regionalt, nationalt og internationalt niveau.

ner. Det, vi har lært, opdateres, udbygges og omdannes

03 Vækst og velstand Erhvervslandskabet i Syddanmark er præget af mange små og mellemstore virksomheder, som beskæftigelsesmæssigt samler sig omkring områderne byggeri, fødevarer, sundhed og transport. Den stærkeste specialisering finder vi inden for mekatronik, men også på fødevareområdet og inden for turisme, energi og miljø er regionen relativt stærkt specialiseret. Det giver os nogle særlige muligheder og nogle særlige udfordringer. For at styrke vilkårene for regionens udvikling er vi i Syddanmark afhængige af et sundt erhvervsliv, der er rustet til at gribe globaliseringens muligheder og omsætte dem

til konkurrencemæssige fordele. Det vil vi sikre ved at fokusere indsatsen omkring særlige syddanske styrkepositioner og potentialer. Stærke netværk og partnerskaber mellem virksomhederne, uddannelses- og forskningsinstitutionerne og den offentlige sektor skal bidrage til at sprede viden, innovation, kapital og kompetencer fra vores kerne af væksterhverv til udkanten af vores geografi og arbejdsmarked. Det er vigtigt, at den regionale vækst kommer hele regionen til gode, herunder ikke mindst udviklingsområderne i det sydfynske og det sydvestjyske område.

Pejlemærker

Vækst og velstand kommer hele regionen til gode ved

Flere vækstiværksættere og nye vækstvirksomheder.

at udnytte, at Syddanmark er en mangfoldig region

De etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner er blevet

med mere end ét vækstcenter. Udviklingen sker gen-

løftet effektivt ind i videnøkonomien, og nye styrkepositioner er

nem en fokuseret, koordineret, nytænkende og bære-

opstået på områderne for oplevelsesøkonomi og ”det sunde liv”.

dygtig indsats i et tæt privat-offentligt partnerskab og stærke netværk. Udviklingen sker endvidere med

Stærke netværk mellem virksomheder, forskningsverdenen og

særlig opmærksomhed på at styrke regionens udvik-

den offentlige sektor styrker innovation og klyngedannelse.

lingsområder, så der opnås ”et Syddanmark i balance”. Erhvervslivet tager et økonomisk, socialt og miljømæssigt samfundsansvar.

Vækst i Syddanmark bygger på kompetencer. Både

Syddanmark udnytter globaliseringens muligheder

erhvervslivets og det enkelte individs behov og

og omsætter dem til konkurrencemæssige fordele, og

ønsker modsvares af et løftet uddannelsesniveau.

erhvervslivets internationale engagement er styrket.

Flere uddanner sig mere, og der er adgang til et varieret udbud af voksen- og efteruddannelsestil-

Regionen drager fordel af dens unikke position som

bud for både lavt- og højtuddannede.

den eneste landfaste, danske grænseregion og beliggenheden i forhold til omverdenen – både infrastruk-

Der gøres en aktiv indsats for at kvalificere og motivere bor

turelt og gennem de mange, stærke internationale

gere uden for arbejdsmarkedet til at træde ind i ledige jobs.

samarbejder og netværk, som parter i regionen deltager i. Den dansk-tyske grænseregion har i lighed med

Erhvervslivet er rustet til fremtidens krav ved at arbejde

Øresundsregionen udviklet sig til en vækstregion.

systematisk med kompetenceudvikling, anerkendelse af realkompetencer og merit og ved at have rum for læring,

Et erhvervsliv, der har blik for globaliseringens muligheder

så både ledere og medarbejdere motiveres til efter-

og er rustet til dens udfordringer.

og videreuddannelse. Et åbent og grænseoverskridende arbejdsmarked, hvor landegrænsens barrierer i bred forstand er under afvikling. Et bredt samarbejde med de danske naboregioner om fæl les problemstillinger.

Vækst og velstand 2

Regionalt bymønster Større byer (100.000 til 159.000 indb.)

Større byer (25.000 til 39.999 indb.)

Særlige drivkræfter

Større byer (70.000 til 99.999 indb)

Mellemstore byer (10.000 til 24.999 indb.)

Udviklingsområder

Større byer (40.000 til 69.999 indb.)

Mindre byer (5.000 til 9.999 indb.)

En styrket grænseregion

Samarbejde med naboregioner

04 Oplevelse og fritid Det gode liv skal opleves. Kultur, natur, turistattraktioner og sport er alle eksempler på tilbud, som sætter oplevelse, drømme og fortællinger i centrum. I Syddanmark tror vi på, at regionens udvikling er afhængig af vores evne til at skabe gode oplevelser for andre og for os selv. I en verden, hvor gamle vaner og livsmønstre er i opbrud, vil oplevelse ganske enkelt være det, der i fremtiden skal binde mennesket, og mennesker, sammen.

Heldigvis er Syddanmark rig på oplevelser. Vi har veludviklede turismedestinationer, en smuk natur med øer, hav, hede og marsk samt en række kultur- og idrætstilbud, der er stærkt forankret i lokalsamfundene. Ambitionerne rækker dog videre endnu: Vi vil styrke og udvikle vores oplevelser og nedbryde grænserne mellem tilbudene, så de løfter hinanden med det mål at gøre Syddanmark til en oplevelsesregion af høj international standard.

Pejlemærker

Tilbudene inden for kultur- og fritidsområdet styr-

Syddanmarks mange natur- og kulturmiljøer

kes med stadig opmærksomhed på de behov, som

– herunder Vadehavet, Vesterhavet, Lillebælt og

forskellige målgrupper har, og der er skabt bedre

det Sydfynske Øhav – understøtter bosætning,

rammer for et mangfoldigt friluftsliv.

friluftsliv og turisme i regionen, men på en måde, der samtidig beskytter landskabet og udbygger

Borgerne i Syddanmark har adgang til kulturoplevelser på

Syddanmarks naturgrundlag.

et højt niveau og bruger dem aktivt som kilde til identitet, inspiration og ren fornøjelse.

Et netværk af kvalitetsnatur og særegne landskaber under støtter den geografiske og biologiske mangfoldighed og

Muséer, teatre, biblioteker, kunstuddannelser m.fl. samarbej

giver en god naturoplevelse.

der og er naturlige centre for læring og nyskabelse. Region Syddanmarks friluftsstrategi sikrer et tilgængeligt Der er fokus på de kulturelle vækstlag, som er afgørende

og mangfoldigt friluftsliv i respekt for kvalitet, omgivelser

for udvikling af talenter, nye kulturelle events og oplevelser

og oplevelsen. Havet, kysterne og fastlandet er rum for et

på tværs af konventionelle grænser.

aktivt og rekreativt liv.

Kultur binder fortiden sammen med fremtiden og er et vindue til verden omkring os – både indadtil og udadtil.

Turismen styrkes gennem udviklingen af nye og man-

Produkt- og kompetenceudvikling, koordinering og samarbejde

geartede turismeprodukter. Oplevelsesmulighederne

mellem myndigheder, attraktioner og operatører sikrer kvalitet

præges af høj kvalitet og forskellighed og tilgodeser en

for den besøgende – og øger værditilvæksten til gavn for

bred målgruppe af besøgende fra både ind- og udland.

hele regionen.

Nationalpark Vadehavet og nye turismetiltag i tilknyt-

Turisme er en dynamo for beskæftigelse og bosætning især i

ning hertil skaber nye arbejdspladser i det sydvest-

yderområderne, men aldrig på bekostning af hensynet til en

jyske udviklingsområde og medvirker til at styrke

bæredygtig udvikling.

områdets naturværdier.

Syddanske naturstyrker

8 10

9 12

13 1

15 16 3

19 18

Nationalpark Vadehavet

Lillebæltsområdet

Sydfynske Øhav

Vejle Ådal

14 Kolding Ådal

20 Fjordlandskaber Alssund

Fynske alper

Midtjyske heder

15 Ribe, Gels og Gram Ådale

21 Fjordlandskaber

Odense Ådal

10 Varde Ådal

16 Haderslev tunneldal

Odense Fjord

Vestkysten

Brende Ådal

Sneum Ådal

18 Vidå systemet

Kongeådal

Hønning–Draved–Brede Ådal

19 Bjergskov

Flensborg Fjord

05 Sammenhæng og tilgængelighed Udveksling af personer, gods, energi, service og viden skal udvikles, så det sker effektivt og uden barrierer. Samtidigt skal det sikres, at denne udvikling foregår på et mere bæredygtigt grundlag, hvilket bl.a. indebærer en mere effektiv energianvendelse, højere andel af fornybare resurser og reduceret udslip. Udfordringen er på én og samme tid at imødekomme et voksende behov og at sikre, at miljøbelastningen mindskes.

Bil, tog, skib, fly, rørledninger og bredbånd sikrer god tilgængelighed i Syddanmark. Når dele af jernbane-og motorvejsnettet er kapacitetsmæssigt presset kan f.eks. øget søtransport eller øget anvendelse af elektronisk infrastruktur yde et bidrag til en aflastning. Det er derfor vigtigt, at alle dele af transportnettet kan tilbyde den bedst tilgængelige løsning af ethvert transportbehov. Derved har transportkøberen også en reel mulighed for at vælge den mest bæredygtige løsning.

Pejlemærker

Trængselsproblemer på motorvej og bane afhjæl-

Den regionale struktur af veje, baner og færger

pes hurtigt gennem et udbygget og bæredygtigt

fungerer gnidningsfrit og binder områder i Syd-

trafiknet for vej, bane og færger samt ved Intelli-

danmark med stor afstand til den overordnede

gente Trafik Systemer (ITS).

struktur effektivt og energioptimalt sammen.

Regionens porte til omverdenen: lufthavne, havne, fjern

Infrastrukturen i det østjyske bybånd er målrettet

trafikterminaler og internationale vejog baneforbindelser

mod konkurrencedygtig og bæredygtig kollektiv

fungerer godt og er knyttet tæt til det øvrige trafiknet.

trafik og sikrer en kapacitet, der understøtter potentialet for en velfungerende storby.

Internationale forbindelser – især vejog baneadgang til Centraleuropa, godstransport til søs samt direkte flyfor

Alle befolkningsgrupper har gode muligheder for transport

bindelser til vigtige europæiske byer – sikrer forbedrede

til og fra bopælen, og det er sikkert at færdes i trafikken

forbindelser med faldende miljøpåvirkning.

i Syddanmark.

Enkelte velbeliggende havne indgår i et net af skandinavi

Det kollektive trafiksystem er – bl.a. for pendlere og uddan

ske og nordeuropæiske havne, der begunstiger transport af

nelsessøgende – et reelt alternativ til bilen, både hvad angår

gods til søs.

pris og adgang for den enkelte. Det regionale kollektive trafiksystem prioriterer hurtige, hyppige og præcise forbindelser mellem de overordnede, regionale rejsemål.

CO2-belastningen afkobles fra trafikstigningen gennem en mere effektiv kollektiv persontransport og en øget anvendelse af alternative drivmidler. Et net af effektive og tilgængelige godsterminaler, herunder havne, gør det muligt at vælge den mest effektive og bæredygtige transport af gods. Tekniske anlæg opføres med respekt for miljø- og naturpåvirkninger.

Sammenhæng og tilgængelighed

Billund lufthavn Udvidelse af motorveje til 6 spor Forbedret tilgængelighed til vigtigste havne Regionale transportterminaler

1) 3. Lillebæltsforbindelse med videreførelse af trafikken syd om Kolding og over i en ny midtjysk højderygsmotorvej 2) Billund Lufthavn som Vestdanmarks internationale lufthavn 3) Elektrificering og dobbeltspor på hele jern banestrækningen Lunderskov–Padborg 4) Elektrificering på jernbanestrækningen Lunderskov–Esbjerg 5) Færdiggørelse af motorvej Vejle-Herning

6) Etablering af Motorvej til Sønderborg 7) Motortrafikvej Bredsten-Vandel 8) Motortrafikvej Ødsted-A45 9) Forlængelse af motorvej frem til Esbjerg havn 10) Forbedrede forhold på Rute 11 11) Forbedrede forhold på Rute 8 12) Forbedrede forhold på Rute 9 (Svendborg–Spodsbjerg) 13) En fremtidig færgerute mellem Ærø og Fyn.

Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle regionsyddanmark.dk

Gennemførelse Regional UdviklingsPlan er en vision for fremtidens Syd danmark, som har taget afsæt i en bred dialog med alle interesserede parter i regionen – herunder bl.a. kommuner, uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og helt almindelige medborgere. Nu følger så en gennemførelses proces, hvor tankerne i visionen gradvist skal realiseres af de mange forskellige aktører, der bærer et fælles ansvar for udviklingen i Syddanmark.

ISBN: 978-87-92217-00-4

Regional UdviklingsPlan

Initiativer Regionsrådets opfølgning på ”Det gode liv”

regionsyddanmark.dk

Regionsrådets opfølgende initiativer Denne redegørelse beskriver de initiativer, som regionsrådet vil tage for at følge op på Regional UdviklingsPlan. Den regionale udviklingsplan for region Syddanmark har som overordnet vision ”Det gode liv” i Syddanmark. Visionen udtrykkes i de tre gennemsyrende værdier udsyn, frisind og bæredygtighed og hviler på fem strategier 01 Bo og leve 02 Viden og læring 03 Vækst og velstand 04 Oplevelse og fritid 05 Sammenhæng og tilgængelighed Opfølgningen handler altså om at fremme og udvikle ”Det gode liv” i Syddanmark med udgangspunkt i disse værdier og strategier. Initiativerne er opdelt på hver af de fem strategier suppleret med et sjette indsatsområde: Vidensopbygning, vidensdeling og monitorering. Mange af initiativerne understøtter to eller flere af strategierne, men er nævnt i forbindelse med den strategi, som de særligt retter sig imod.

Initiativerne skal ses i lyset af, at der er mange forskellige aktører på banen, når det gælder at udvikle ”Det gode liv” i Syddanmark. Initiativerne tager således udgangspunkt i, hvor netop Region Syddanmark særligt kan bidrage til realiseringen af ”Det gode liv”. Region Syddanmark ønsker i den løbende overvågning at inddrage de regionale aktører. Initiativerne vil blive gennemført i samarbejde med de kommuner og øvrige aktører, som ønsker at deltage i de enkelte initiativer. Det bemærkes, at nogle af initiativerne nedenfor enten delvist indgår i eller supplerer de fire allerede besluttede regionale strategier: • Strategi for Bæredygtig Udvikling • Uddannelses- og læringsstrategi • Kulturstrategi • International strategi Hver for sig rummer de fire strategier en række mere detaljerede handlingsinitiativer, som sammen med de neden for nævnte støtter op om Regional UdviklingsPlan.

01 Bo og leve De forskellige præferencer og bevæggrunde, der ligger bag Syddanskernes oplevelse af ”Det gode liv”, er væsentlige rammebetingelser for at fastholde dem, der allerede bor i regionen, og for at trække nye borgere til. Dette gælder generelt, men har særlig betydning i de områder, der udfordres af fraflytning og en demografisk udvikling i retning af en væsentligt øget ældreandel. Viden om præferencer og bevæggrunde er repræsenteret i offentlige systemer, i organisationslivet og hos særlige vidensinstitutioner og findes typisk ikke på nogen fælles platform, hvor synergier kan skabes. Region Syddanmark vil derfor iværksætte følgende initiativ:

Dialogforum for Bo og leve Region Syddanmark vil følge udviklingen inden for Bo og leve-temaet og ønsker at drøfte og dele status, perspektiver og ideer med interesserede vidensparter i et dialogforum for bosætning. Et dialogforum skal stimulere en aktiv og blivende dialog om, hvad der skal til for at fremme bosætningen i regionen og sammentænkes med andre initiativer som de lokale aktionsgrupper. Interesserede deltagere i et sådant vidensdelingsfællesskab kan for eksempel være fra offentlige systemer, Syddanmarks organisationsliv, private parter og særlige vidensinstitutioner, således at dialogen medvirker til at belyse ”Det gode liv” fra mange forskellige vinkler, og således at synspunkter, inspirationer og nytænkning kan mødes og skabe synergi. Bestræbelsen er dermed til stadighed i et vidensfællesskab at udvikle begrebet ”Det gode liv” med henblik på at gøre Syddanmark til et endnu mere attraktivt sted at bo og leve i.

Byerne er regionens rygrad. De er omdrejningspunkter for udvikling af arbejdspladser, offentlig og privat service, uddannelse, sundhedstilbud, bosætning og kultur- og fritidstilbud. Byerne har hver deres særpræg og puls og tilbyder deres indbyggere og mulige tilflyttere et differentieret mix af muligheder. For at fremme bosætningskvaliteterne og identificere byernes forskellige identiteter og bidrag til det regionale bysystem vil Region Syddanmark gennemføre følgende initiativer:

Byanalyse Region Syddanmark vil forestå udarbejdelsen af en regional byanalyse af de ca. 30 største byer i regionen med henblik på at belyse byernes identitet og deres særlige styrker, udfordringer og muligheder. Analysen tilrettelægges i tæt dialog og samarbejde mellem de syddanske kommuner og Region Syddanmark og gennemføres af konsulent.

Katalog over bynære rekreative naturområder Region Syddanmark vil forestå udarbejdelsen af et katalog over mulighederne for etablering af bynære rekreative naturområder i samarbejde med de syddanske kommuner. Formålet er at beskrive mulige konkrete projekter for etablering af bynære natur- og rekreative områder, som kan være med til at øge attraktiviteten i forhold til bosætning, og som samtidigt kan udbygge regionens naturgrundlag.

02 Læring og viden Viden og uddannelse er centrale forudsætninger for vores velfærdssamfund. I Syddanmark er udfordringen at opbygge, udveksle og tiltrække viden. Især manglen på højt uddannet arbejdskraft og evnen til at anvende viden i nye sammenhænge er afgørende for regionens vækstpotentialer. Ligeledes falder for mange unge gennem uddannelsessystemet i Syddanmark. For den enkeltes trivsel og for samfundet som helhed er det således altafgørende at sikre Syddanmark uddannelse og vidensopbygning på alle niveauer.

03 Vækst og velstand Det er helt afgørende, at vi styrker vores internationale og grænseoverskridende engagement i en tid, hvor globaliseringen bliver mere og mere omfattende og et generelt vilkår for udvikling og velstand overalt. Regionens særlige muligheder skal selvfølgelig udnyttes. Den dansk-tyske grænseregion er grænseregion som Øresundsregionen. Som porten til Europa og med nærheden til Metropolregion Hamburg er der et betydeligt udviklingspotentiale. Realiseringen af dette potentiale forudsætter et aktivt samarbejde hen over grænsen på en række felter af fælles interesse. Region Syddanmark vil i forlængelse heraf iværksætte følgende initiativer:

Region Syddanmark vil i denne sammenhæng iværksætte følgende initiativ:

Kompetenceløft Region Syddanmark vil løfte kompetenceniveauet i Syddanmark gennem målretning af Region Syddanmarks uddannelsespulje på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og livslang læring til alle. Særligt skal løftet ske gennem styrkelse af områderne kreativitet, innovation og internationalisering.

Fra grænseregion til vækstregion Region Syddanmark vil iværksætte en markant satsning på den dansk-tyske grænseregion: ”Fra grænsetil vækstregion, et nordeuropæisk knudepunkt”. Satsningen skal styrke det grænseregionale samarbejde og understøtte udviklingsmulighederne i grænseregionen, bl.a. gennem partnerskabsaftalen mellem Region Syddanmark og delstaten SchleswigHolstein, det umiddelbart grænsenære samarbejde i Region Sønderjylland-Schleswig samt Interreg IVA programmet. Region Syddanmark vil i øvrigt styrke internationaliseringen i Syddanmark gennem udnyttelse af internationale samarbejdsflader og støttemuligheder. Region Syddanmark har i dag samarbejder med regioner i Polen, Tjekkiet og Kina.

Vækst og velstand forudsætter et erhvervsliv, der trives. Syddanmarks erhvervsudviklingsstrategi er derfor en vigtig byggesten i Regional UdviklingsPlan. Men det kan være svært for de små og mellemstore virksomheder, organisationer og institutioner at stå alene, når det gælder udvikling af innovative og slagkraftige projekter. Mange gode ideer og projekter kræver fødselshjælp i form af økonomisk støtte til udviklingen. Der er ofte tale om tunge procedurer, komplicerede regelsæt og en høj grad af uoverskuelighed, når det gælder finansieringsmuligheder. Tilsammen udgør disse forhold ofte en uoverstigelig barriere. Dette er ikke mindst problematisk i udviklingsområderne i det sydfynske og sydvestjyske område, hvor udgangspunktet i forvejen er vanskeligere end i vækstområderne.

Bæredygtighed er en af de 3 tværgående værdier i Regional UdviklingsPlan og er ligeledes et tværgående kriterium i erhvervsudviklingsstrategien. Bæredygtighed er en erhvervsmæssig konkurrenceparameter, og en bæredygtig erhvervsudvikling kan bidrage til at skabe flere og nye arbejdspladser. Region Syddanmark vil i forlængelse heraf iværksætte følgende initiativ:

Bæredygtig erhvervsudvikling Region Syddanmark vil fremme en bæredygtig regional erhvervsudvikling gennem fokus på blandt andet: • Igangsættelse af innovative og eksportfremmende projekter på energi- og miljøområdet. • Energieffektiviseringer i regionens virksomheder.

Region Syddanmark vil medvirke til at styrke implementeringen af den regionale erhvervsudviklingsstrategi gennem følgende initiativer:

Indsatsgrupper for erhvervsudvikling Region Syddanmark vil etablere indsatsgrupper for hvert af erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområder med henblik på gennem en proaktiv indsats at gøre det nemmere at udvikle gode projekter og formulere ansøgninger, der kan opnå finansiering fra regionale og nationale midler samt EU-fonde.

Indsatsgruppe for udviklingsområder Region Syddanmark vil etablere en særlig indsatsgruppe med det særlige formål at fremme projektansøgninger i udviklingsområderne på Sydfyn og øerne samt i Sydvestjylland.

04 Oplevelser og fritid En region i vækst er en region rig på oplevelser og fritid. Her er rum for personlig udvikling, og med oplevelser og fritidsliv som bindemiddel styrkes relationer mellem mennesker. Syddanmark er rig på oplevelser i form at et godt naturgrundlag, kultur og fritidsliv. Det har en stor værdi i sig selv, men også for fremdriften i oplevelsesøkonomien, og som rammebetingelse for bosætning, trivsel og sundhed. Region Syddanmark vil i forlængelse heraf tage følgende initiativer:

Countdown 2010 Region Syddanmark vil medvirke til at løfte regionens værdier og styrker på naturområdet gennem engagement i den internationale naturbevaringsorganisations (IUCN’s) Countdown 2010 netværk som en af 5 europæiske modelregioner. Countdown 2010 har til formål at standse tilbagegangen i biologisk mangfoldighed. Som modelregion vil Region Syddanmark samarbejde om regionale og internationale konferencer, uddannelsestilbud og kompetenceudvikling, information og kommuni kation mv.

05 Sammenhæng og tilgængelighed Rigtigt mange syddanskere oplever hver dag spildtid i trafikken – for eksempel, når de skal til og fra arbejde. Hvis de vælger at tage bilen, er der stor risiko for, at de bliver fanget i en kø på motorvejen eller ved de store byers indfaldsveje. Og hvis de vælger at tage bussen eller toget, oplever de, at det tager urimelig lang tid at komme frem, for eksempel fordi bussen tager en stor omvej, eller de skal vente, når de skifter. Mobilitet handler om, at gods og mennesker så smidigt som muligt kan komme fra start til mål. Mobilitetsbehovet er forskelligt fra land til by, derfor skal vi ikke have de samme løsninger på problemer, der er forskellige. Vi skal tilpasse indsatsen, så vi løser de rigtige problemer i Højer og Odense. Region Syddanmark vil i forlængelse heraf tage følgende initiativ:

Mobilitetsråd Region Syddanmark vil fremme sammenhængende svar på fremtidens mobilitetskrav gennem etableringen af et regionalt Mobilitetsråd.

De syddanske kommuner vil være væsentlige samarbejdspartnere i initiativet.

Opgaven for rådet skal være at få tænkt infrastrukturen bedre sammen i regionen, at identificere problemer og skitsere fælles løsninger.

Kulturpuljen

Rådets første udfordringer vil være indspillet til regeringens infrastrukturinvesteringsplan, samarbejdet med Schleswig-Holstein og udviklingen af den kollektive trafik.

Region Syddanmark vil synliggøre kulturen og støtte nyskabende initiativer gennem fordeling af kulturmidlerne, herunder også gennem projekt konkurrencer.

Vidensopbygning, videns deling og monitorering I Region Syddanmark skal vi kunne vores tal for at gøre os gældende, når for eksempel staten skal prioritere i forbindelse med investeringer. At vide og kunne dokumentere, hvor Syddanmark står, hvordan trenden i udviklingen er, og hvordan tingene hænger sammen, er helt afgørende som grundlag for beslutninger på både lokalt, regionalt og nationalt niveau. Det kunne eksempelvis handle om analyser af, hvad der driver udviklingen i udviklingsområderne. Vi skal kunne se, om det, vi gør i Syddanmark, bevæger sig i den rigtige retning, og vi skal hjælpe hinanden med at få et højt fælles vidensniveau om, hvordan tingene står til, og hvorhen vi bevæger os. Vi skal endelig også sætte fokus på til stadighed at søge ny viden, ideer og inspiration til de fælles syddanske bestræbelser på at fremme ”Det gode liv”. Region Syddanmark vil derfor tage følgende initiativer:

Regionale analyser Region Syddanmark vil gennemføre og formidle regionale analysearbejder, der kan tjene som beslutningsgrundlag for de forskellige aktører i Syddanmark.

KONTUR Syddanmark Region Syddanmark vil udarbejde og formidle regional- og kommunalstatistiske profiler, der belyser kommunale nøgletal for udviklingen i regionen. Udarbejdelsen af kommuneprofilerne sker i samarbejde med de enkelte kommuner.

Monitorering Gennemføre en overvågning af regionens udvikling belyst ved nøgletal.

Ideudvikling Region Syddanmark vil medvirke til udviklingen og formidlingen af nye ideer, koncepter og inspirationer til brug i såvel regional som lokal udvikling.

15 Udviklingsinitiativer fra Region Syddanmark • Dialogforum for Bo og leve • Byanalyse • Katalog over bynære rekreative naturområder • Kompetenceløft • Fra grænseregion til vækstregion • Indsatsgrupper for erhvervsudvikling • Indsatsgruppe for udviklingsområder • Bæredygtig erhvervsudvikling • Countdown 2010 • Kulturpuljen • Mobilitetsråd • Regionale analyser • KONTUR Syddanmark • Monitorering • Ideudvikling

regionsyddanmark.dk 11

Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle regionsyddanmark.dk

ISBN: 978-87-92217-02-8

Regional UdviklingsPlan

Redegørelser Bilag til ”Det gode liv”

regionsyddanmark.dk

Indhold Infrastruktur .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4 GrĂŚnseregionalt samarbejde .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12 MiljĂ¸vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24

Infrastruktur Sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur I Regional UdviklingsPlan er den ønskede fremtidige udvikling i Region Syddanmark beskrevet. De væsentligste ønsker med relevans for udviklingen af infrastrukturen er: • Trafikafviklingen i vækstakserne skal prioriteres højt, herunder også sammenhængen ud over regionens grænser. • Den øvrige del af regionen skal have god adgang til det overordnede trafiknet. • Trafikområdet skal være mere bæredygtigt, især ved at begunstige kollektiv trafik og godstransport til søs. Skal disse ønsker indfries, er det i langt overvejende grad de statslige investeringer, der skal sikre, at dette sker.

der er kommet fra Infrastrukturkommissionen, eller 2. på grundlag af trafikaftalen og de relativt korte investeringshorisonter, der findes heri. 1. Lægges Infrastrukturkommissionens foreløbige meldinger til grund, vurderes der at være en særdeles god sammenhæng til ønskerne til den fremtidige udvikling. 2. Lægges trafikaftalen til grund, må det vurderes, at infrastrukturen vil virke hæmmende på den udvikling, der ønskes. Tre væsentlige uopfyldte ønsker er: • En velfungerende østjysk båndby vil kræve udbygning af såvel vej- som banenettet. • Vigtige veje ind til det overordnede vejnet skal gøres mere fremkommelige. • Billund Lufthavn som vestdansk lufthavn vil have behov for højklasset offentlig transport til og fra lufthavnen.

Vurderingen af, om der er tilstrækkelig sammenhæng, kan ske enten 1. på grundlag af de foreløbige meldinger,

Den fremtidige udvikling I dette kapitel er mere detaljeret oplistet de forhold i den Regionale UdviklingsPlan, der beskriver ønsker til den infrastrukturelle udvikling.

Regionens beliggenhed • Regionen skal høste de infrastrukturelle fordele af sin beliggenhed i forhold til omverdenen samt sin position som den eneste landfaste danske grænseregion. • Regionens porte til omverdenen: lufthavne, havne, fjerntrafikterminaler og internationale vejog banefor bindelser, skal fungere og være tæt knyttet til det øvrige trafiknet. • Infrastrukturen i det østjyske bybånd skal være målrettet mod konkurrencedygtig og bæredygtig kollektiv trafik, og skal sikre en kapacitet, der understøtter potentialet for en velfungerende storby. • De nord-sydgående og øst-vestgående vækstakser skal styrkes. • Også arbejdskraftoplandene skal generelt styrkes via god tilgængelighed, og specielt skal landegrænsen som barriere for et grænseoverskridende arbejdsmarked mindskes.

Bæredygtig infrastruktur og bæredygtighed • Infrastrukturen skal give grundlag for, at transporten kan ske bæredygtigt. • Det betyder, at alle befolkningsgrupper i Syddanmark har gode muligheder for transport til og fra bopælen, og at det er sikkert at færdes i trafikken. • Det betyder også, at kollektive trafiksystemer skal være et reelt alternativ til bilen, både hvad angår pris og adgang for den enkelte. • Og sættes der særligt fokus på mindskelse af miljøbelastningen, skal f.eks. – CO2-belastningen afkobles fra trafikstigningen gennem øget anvendelse af alternative drivmidler,

– den mest effektive og bæredygtige transport af gods skal muliggøres gennem et net af effektive og tilgænge lige godsterminaler, herunder havne, og – tekniske anlæg skal opføres med respekt for miljø- og naturpåvirkninger. • Områder i Syddanmark med stor afstand til den overord nede struktur skal bindes effektivt og energioptimalt op på denne hovedstruktur.

Problemer i transporten, der skal løses • Den regionale struktur af veje, baner og færger skal fungere gnidningsfrit. • Internationale forbindelser – især vejog baneadgang til Centraleuropa, godstransport til søs samt direkte fly forbindelser til vigtige europæiske byer – skal udbygges for at sikre forbedrede forbindelser og en samlet set faldende miljøpåvirkning. • Trængselsproblemer på motorvej og bane skal afhjælpes hurtigt gennem et udbygget og bæredygtigt trafiknet for vej og bane, samt ved Intelligente Trafik Systemer (ITS). • Enkelte velbeliggende havne skal indgå i et net af skandinaviske og nordeuropæiske havne, der begunstiger transport af gods til søs.

Den statslige planlægning af infrastruktur Statens investeringer i infrastruktur går næsten udelukkende til veje og jernbaner. I forhold til lufthavne, havne og terminaler ved vej og bane kan statens rolle være at bidrage med forbindelser mellem disse trafikknudepunkter og det eksisterende vejog jernbanenet. I oktober 2006 indgik regeringen en trafikaftale, der indebærer beslutning om igangsættelse af nye trafikinvesteringer for ca. 9 mia. kr., heraf 4.7 mia. kr. til baneområdet og 4.2 mia. kr. til vejområdet. For vejområdet går de nuværende investeringsplaner frem til 2012, mens de for baneområdet går yderligere to år til 2014. Investeringsplaner længere frem i tiden afgøres ud fra Infrastrukturkommissionens anbefalinger, som blev offentliggjort i januar 2008. Der lægges af Infrastrukturkommissionen op til seks hovedindsatser, hvoraf den ene omhandler hovedstatsregionen. De øvrige fem er følgende:

En samlet plan for udviklingen af infrastrukturen i byregion Østjylland • Der foreslås en langsigtet, strategisk planlægnings- og investeringsindsats. • Trængsel forekommer allerede nu og vil stige. • Der er behov for en effektiv kollektiv trafik. • Kapaciteten over Lillebælt skal øges. Løsningsmodellen vil have stor betydning for perspektiverne for infrastrukturudviklingen i hele det østjyske bybånd.

En effektiv regional opkobling til den overordnede infrastruktur • Infrastruktur skal understøtte kompetenceklynger, også uden for vækstakserne.

• Lokale kapacitetsproblemer og flaskehalse kan ofte løses med relativt små investeringer. • Adgangen til vigtige godstransportknudepunkter bør forbedres – bl.a. gennem anvendelse af modulvogntog.

Danmarks porte mod udlandet skal indgå som en del af et effektivt transportnetværk • Effektiv transport af varer skal fremmes ved god baglandsinfrastruktur. • Den eksisterende internationale vejog banestruktur skal have god fremkommelighed og spille godt sammen med den øvrige infrastruktur. • Især på godsområdet er det vigtigt med et effektivt samspil mellem transportformerne. • En strategi for intermodale godsknudepunkter kan overvejes.

Intelligente teknologiske løsninger skal sikre fuld udnyttelse af infrastrukturen • Det er muligt at øge kapaciteten på andre måder end ved at udbygge infrastrukturen. • Intelligent styring af trafikstrømme kan optimere trafikafviklingen. • Nye transportmidler: højhastighedstog, letbaner, modulvogntog. • Der bør opnås et bedre samspil mellem transportformer gennem real-time information.

Danmarks infrastruktur og miljøet skal gå hånd i hånd • Der bør satses på alternative og mere miljørigtige drivmidler. • Bedre mulighed for godstransport på bane. • Effektiv og smidig trafikafvikling bidrager også til mindre belastning af miljøet • Tryghed i trafikken er af stor betydning.

Statslige investeringer i vejog banenettet

Eksisterende vejnet Her bygger vi Her planlægger vi

I det følgende gennemgås de statslige investeringer i vejog banenettet for perioden 2007 til hhv. 2012 og 2014.

Statsvejnettet Tre steder i Region Syddanmark er staten i gang med at bygge ny motorvej: • På rute 18 fra Vejle mod Herning er der vedtaget anlægslov for motorvej på strækningen Vejle-Riis og Riis-Brande. Fra Vejle til Ølholm anlægges ny motorvej, mens strækningen Ølholm-Riis opgraderes fra motortrafikvej til motorvej. Hele strækningen forventes indviet i 2012. 1. etape af strækningen Riis-Brande indvies i 2007/2008, mens 2. etape indvies i 2012. • Motorvejen mellem Odense og Svendborg er delvist ibrugtaget. Ved udgangen af 2007 indvies endnu 10 km. Den sidste rest vil være klar i 2009. • Ny motorvej fra Kliplev til Sønderborg skal gennemføres som et OPP-projekt (Offentligt-Privat Partnerskab) og der er endnu ikke indgået nogen partnerskabsaftale. Motorvejen forventes dog at kunne indvies i 2012.

Hjørring Hanstholm

Holstebro

Aalborg

Viborg

Herning Silkeborg

Århus

Hillerød Helsingør

Vejle København Esbjerg

Odense Næstved

Køge

Svendborg

Diagonalvejen (Århus-Esbjerg) forbedres med en mere direkte tosporet motortrafikvej syd om Give, der åbner i 2007. Denne strækning vil forbedre forholdene for trafikken mellem Århus/Horsens og det midtjyske område, herunder Billund. Der foretages ombygning af rampekryds ved henholdsvis Vejle N og Vejle S. Ombygningen har til formål at øge kapaciteten, som specielt i morgenmyldretrafikken er utilstrækkelig.

Sønderborg Nykøbing F Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen

På strækningen Bredsten-Vandel anlægges motortrafikvej. Formålet er en forbedring af forholdene for trafikken mellem Vejle og Billund. Igangsætningen var planlagt til 2008, men er i finansloven udskudt mindst et år.

I trafikaftalen er afsat 100 mio. kr. årligt til mindre anlægsforbedringer på det vejnet, som staten den 1. januar 2007 overtog fra amterne. Det kan f.eks. være forbedring af bygennemfarter, hvor kortet nedenfor viser, at især rute 11 syd for E20 (Tønder-Korskroen) samt rute 8 på Fynsiden (Fynshav-Nyborg) begge har et ganske stort antal bygennemfarter.

To motorvejsstrækninger, henholdsvis Skærup-Vejle Nord og Odense Vest-Middelfart udarbejdes der i øjeblikket VVM-redegørelser for. I begge tilfælde er der planer om en udbygning fra fire til seks spor med henblik på at øge kapaciteten på disse strækninger.

Hirtshals

Bygennemfart uden væsentlig trafikbelastning eller med gennemført trafiksanering Trafikbelastet bygennemfart

Hjørring Frederikshavn Brønderslev Fjerritslev

Hanstholm

Aalborg Thisted Års Hadsund Thyborøn

Hobro

Skive Struer

Århus

Silkeborg

Herning

Ringkøbing Skjern Tarm

Randers

Viborg

Holstebro

Skanderborg

Brande

Grenå

Ebeltoft Sjællands Odde

Helsingør Hillerød

Frederikssund Horsens

Ølgod

Vejle Fredericia

Varde

Roskilde Holbæk

Sorø

Kolding

Korsør Odense Nyborg

Ribe Assens Haderslev

Aabenraa

København

Kalundborg

Vejen Esbjerg

Hundested

Fåborg

Tønder Frøslev

Køge Slagelse Ringsted Næstved

Svendborg

Vordingborg

Spodsbjerg Tårs Nakskov

Maribo

Rødby

Grundkort: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen. Øvrige data: Copyright Vejdirektoratet.

Stege

Nykøbing F

Gedser

Banenettet Investeringerne i banenettet går udelukkende til genopretning af et nedslidt banenet. Indsatsen for en øget regularitet (færre forsinkede tog) bliver prioriteret efter passagerantal samt banernes betydning. På det følgende kort er vist den foretagne prioritering i tre niveauer.

Det betyder, at banestrækningerne fra Lunderskov til henholdsvis Esbjerg og Padborg ikke er blandt de højst prioriterede. Begge disse strækninger indgår ellers i ”det store H”, hvor motorvejs- og banetrafik prioriteres højest.

1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet

Frederikshavn

Aalborg Thisted

Struer Holstebro

Grenå

Langå

Århus H

Herning

Helsingør

Skanderborg Skjern

Taulov Esbjerg

Holbæk Roskilde Kalundborg

Vejle

Varde Bramming

Fredericia

Lunderskov Odense

Korsør

Ribe

Ringsted

Nyborg Næstved Svendborg Tønder Tinglev

Sønderborg

Padborg

Nykøbing F Rødby Færge Gedser

Helgoland København H Kastrup

De væsentligste ønsker med relevans for udviklingen af infrastrukturen • Trafikafviklingen i vækstakserne skal prioriteres højt, herunder også sammenhængen ud over regionens grænser. • Den øvrige del af regionen skal have god adgang til det overordnede trafiknet. • Trafikområdet skal være mere bæredygtigt, især ved at begunstige kollektiv trafik og godstransport til søs.

regionsyddanmark.dk 11

Grænseregionalt samarbejde Grænseregionalt samarbejde Region Syddanmark indgår i en række grænseoverskridende samarbejder om plan- og udviklingsmæssige emner med tilgrænsende landes myndigheder. Samarbejderne er en videreførelse af de tidligere amters grænseoverskridende aktiviteter og er et led i den generelle strategi for internationalisering, globalisering og grænseoverskridende samarbejde med vort naboland Tyskland. Det plan- og udviklingsmæssige samarbejde vedrører især:

De tre første er baseret på en fælles dansk-tysk organisering, ligestilling mellem de to sider og langsigtede, gensidigt forpligtende aftaler mellem danske og slesvigholstenske myndigheder. De er samtidig væsentlige eksempler på den forankring af udviklingen af det dansktyske samarbejde, som med strukturreformen er lagt hos Region Syddanmark.

1. Partnerskabsaftalen mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein 2. Interreg IV A-programmet ”Syddanmark– Schleswig–K.E.R.N.” 3. Region Sønderjylland–Schleswig 4. Interreg IV B og C

1. Partnerskabsaftalen mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Region Syddanmark og Schleswig-Holstein har fælles interesser, som udspringer af det umiddelbare naboskab – især på det politiske, kulturelle, videnskabelige og økonomiske område. Aftalen skal bidrage til: • at udvikle en fælles bevidsthed i hele denne dansk-tyske region. Viden om hinanden og den gensidige kommunikation skal derfor forbedres – en opgave, som medierne søges engageret i. Aftalens parter vil søge efter nye veje til at udbygge kontakterne mellem borgere, kulturelle aktører, kommuner, skoler, universiteter, foreninger og organisationer, • at tilvejebringe et grænseoverskridende arbejdsmarked og understøtte økonomisk vækst, • at koncentrere indsatsen inden for en række prioriterede områder som: • Kultur • Erhvervsudvikling, arbejdsmarked, uddannelse • Infrastruktur, transport, logistik • Universitetssamarbejde • Miljø og vedvarende energi • Ernæring og landbrug • Turisme • Sundhed og medicoteknik • Udviklingsplanlægning • Uddannelse Der er ca. 1,2 mio. indbyggere i den danske og 2,8 mio. indbyggere i den tyske del af partnerskabsregionen.

Geografisk område for partnerskabsaftalen mellem delstaten Schleswig-Holstein og Region Syddanmark. 14

Den nugældende partnerskabsaftale af 27. juni 2007 realiseres via en årlig arbejdsplan med dertil hørende aktiviteter. Den dansk-tyske årsplan forberedes og besluttes af de to myndigheders højeste politiske og administrative niveau. I forberedelsen af årsplanen medvirker Region Sønderjylland-Schleswig og på dansk side desuden ledere fra Syddansk Universitet og Beskæftigelsesregion Syddanmark.

Der er ikke knyttet et særskilt budget til aftalen. Delstatsregeringen har på forhånd reserveret 125 mio. kroner til fem fyrtårnsprojekter i den tyske del af den nære grænseregion. Fire af disse projekter vil blive realiseret sammen med danske projektparter. Partnerskabsaftalen kan ændres ved enighed mellem parterne.

Interreg A er støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og har til formål at understøtte den regionale udvikling i grænseregionerne. Region Syddanmark er p.t. involveret i tre dansk-tyske Interreg A-initiativer: Interreg III A ”Fyn-K.E.R.N.”, Interreg III A ”Sønderjylland-Schleswig” og Interreg IV A ”Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.”.

2. Interreg IV A-programmet ”SyddanmarkSchleswig-K.E.R.N.”

De to førstnævnte er under afvikling og afsluttes i 2009. Sidstnævnte er sat i værk pr. 20. december 2007. I forhold til den Regionale UdviklingsPlan spiller således primært Interreg IV A en rolle. Målet for Interreg IV A ”Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.” er at: • styrke og konsolidere den regionale videnbaserede økonomi, • udvikle områdets rammebetingelser, • styrke samarbejdet i hverdagen og den funktionelle integration i grænseregionen. Dette skal ske igennem projekter inden for følgende 14 indsatsområder: • Vækst igennem iværksætteri og erhvervssamarbejde. • Anvendelse og udvikling af ny teknologi. • Udvikling gennem forskning og uddannelse. • Udvikling gennem turisme og oplevelsesbaseret økonomi. • Sundhedsudvikling. • Udvikling af menneskelige ressourcer. • Bæredygtig natur- og miljøudvikling. • Bæredygtig energiudvikling. • Transport og logistik. • Bæredygtig udvikling af bosætningen og styrkelse af den lokale identitet. • Kultur, sprog og gensidig forståelse. • Arbejdsmarked, grænsependling og skolesamarbejde. • Offentlig transport og mobilitet. • Administrativt myndighedssamarbejde.

Interreg IV A-programmets geografiske område. 15

De programbærende parter for Interreg IV A-programmet er på dansk side Region Syddanmark og på tysk side Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg, Kreis RendsburgEckernförde, Landeshaupstadt Kiel, Stadt Flensburg og Stadt Neumünster. Der bor ca. 1,2 mio. indbyggere på den danske side og 1,1 mio. indbyggere i den tyske del af programområdet.

3. Region Sønderjylland–Schleswig

Programmet realiseres igennem tilskud til projekter, der gennemføres i fællesskab af minimum en dansk og en tysk partner. Projekterne godkendes af et særligt nedsat Interreg-Udvalg bestående af 27 medlemmer, som repræsenterer de programbærende parter samt en række relevante organisationer og myndigheder. Der er knyttet et budget på ca. 500 mio. kr. til programsamarbejdet, hvoraf ca. 320 mio. kr. kommer fra EU. Samarbejdet løber indtil 2015.

Region Sønderjylland-Schleswig er en dansk-tysk samarbejdsorganisation oprettet i 1997 med Sønderjyllands Amt som dansk partner. Den danske part i den nugældende aftale af 15. november 2006 er Region Syddanmark samt Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder kommuner. Den tyske part er Stadt Flensburg, Kreis Nordfriesland og Kreis Schleswig-Flensburg.

Aftalens geografiske område afgrænses af de 4 danske kommuners og de tre tyske myndigheders område – med ca. 240.000 indbyggere på den danske side og ca. 450.000 indbyggere på den tyske side. Den overordnede målsætning for samarbejdet er at fremme udviklingen i den nære grænseregion. Desuden skal samarbejdet intensiveres og skabe nærmere kontakt mellem befolkning, erhvervsliv og organisationer på begge sider af grænsen. Den overordnede målsætning er udmøntet i følgende delmål: • At fremme befolkningens levevilkår. Ligestilling mellem mænd og kvinder skal fremmes, og fælles foranstaltninger skal sættes i værk til støtte for erhvervsudviklingen, uddannelsesforholdene og bekæmpelse af ledighed i regionen. • At fremme det erhvervspolitiske og arbejdsmarkedspolitiske samarbejde over grænsen. Udveksling af viden skal fremmes, også på det teknologiske område. Etablering af informationssystemer med oplysninger fra hele regionen skal ligeledes fremmes. • At fremme samarbejdet på det kulturelle område. • At samarbejde om kontakt og udveksling mellem forskellige befolkningsgrupper, f.eks. inden for erhverv, videnskab, kultur, idræt og ungdom. Samarbejdet skal ske på en måde, der i særlig grad fremmer den gensidige forståelse og kendskabet til hinanden. • At fremme kendskabet til sproget på den anden side af grænsen med det mål, at enhver kan anvende og blive forstået på sit eget sprog. • At fremme samarbejdet inden for sundheds- og socialområdet. • At bevare og forbedre miljøet. • At fremme udviklingen i landdistrikter. • At udbygge og tilpasse infrastrukturen til grænse- og regionaltrafikkens særlige behov.

• At udvikle en koordineret grænseoverskridende egnsplanlægning. • At samarbejde om kystsikring og redningsvæsen samt bekæmpelse af brand og følger af alvorlige katastrofesituationer. • At fjerne hindringer og barrierer i samarbejdet, herunder at bidrage til løsning af grænsependleres særlige problemer. • At støtte ideen om europæisk samarbejde og international forståelse. Den konkrete indsats fastlægges i årlige handlingsplaner, som i skiftende omfang kan prioritere mellem disse delmål. Samarbejdet har et særligt fokus på udvikling af et sammenhængende arbejdsmarked og erhvervsudvikling, hvor man driver InfoCenter Grænse. Der er endvidere fokus på udvikling af sprogkompetencer og kulturelt og sportsligt samarbejde. Hertil yder samarbejdet konkrete projekttilskud via det såkaldte People To People-program med EU-medfinansiering. Beslutninger i organisationen træffes i principiel enighed. Det Europæiske Charter for Grænseregioner og Grænseoverskridende Regioner udgør idegrundlaget for samarbejdet og udviklingen i regionen. Charteret blev vedtaget af De Europæiske Grænseregioners Arbejdsfællesskab i 1995. Region Sønderjylland-Schleswigs beslutninger og arbejde sker i: • Regionalforsamlingen med 11 dansk og 11 tysk udpegede medlemmer. • Bestyrelsen, som består af 4 medlemmer. • 3 permanente udvalg bestående af politikere og fagfolk samt i sekretariatet, der ligger på dansk side og p.t. har 2 fuldtids og 5 deltidsansatte medarbejdere. Region Syddanmark betaler hele den danske del af grundfinansieringen af Region Sønderjylland-Schleswig. Budgettet 17

inkl. projekter er på 4-5 mio. kr., men kan øges ved nye konkrete projektbevillinger, hvor også kommunerne deltager i finansieringen.

Interreg IV B’s geografiske område for Østersøregionen.

Aftalen om oprettelse af Region Sønderjylland-Schleswig er indgået på ubestemt tid og ophæves, hvis den danske eller den tyske part meddeler det.

Sverige

Rusland Finland

Norge Estland

4. Interreg IV B Interreg IV B’s geografiske område for Nordsøregionen.

Letland

Danmark

Lithauen Belarus Tyskland

Norge

Danmark

England Holland

Belgien

Tyskland

EU medlemmer

Polen

Ikke EU medlemmer

Sverige

Interreg IV B er støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og har til formål at understøtte den regionale udvikling via tværnationale programmer. De tværnationale programmer fokuserer på fire hovedområder: • Innovation, • miljø, • tilgængelighed og • bæredygtig byudvikling. Under de tværnationale programmer er hele Danmark støtteberettiget under både et program for landene omkring Østersøen og et program for landene omkring Nordsøen. Begge programmer har til formål at gøre områderne til attraktive områder at bo og arbejde i. De tværnationale programmer giver mulighed for at etablere projekter med et tværnationalt sigte med regioner rundt omkring Østersøen og omkring Nordsøen. Program-

merne er i sagens natur ikke forpligtende i samme omfang som f.eks. partnerskabsaftalerne. De giver aktører i Region Syddanmark mulighed for at deltage i udviklingsprojekter med andre partnere i hhv. Nordsø- og Østersøområdet i perioden 2007-2013.

5. Interreg IV C De interregionale programmer Interreg IV C har til formål at forbedre effektiviteten i regionalpolitikken ved at fremme samarbejde mellem regioner på tværs af hele det europæiske fællesskab. Indholdsmæssigt skal programmerne fokusere på innovation, miljø og risikoforebyggelse. På samme måde som Interreg IV B er programmet ikke forpligtende, men giver mulighed for samarbejde om regionale udviklingsprojekter med partnere fra hele EU og nabostaterne.

Sammenhæng med Regional UdviklingsPlan Regional UdviklingsPlan slår fast, at samspillet med vores internationale omgivelser udgør en væsentlig forudsætning for udviklingen og velstanden i Syddanmark. Med Region Syddanmarks placering er det relevant at fokusere særligt på det grænseregionale samarbejde med vores naboland Tyskland. Der er især mulighed for at samarbejde med Nordtyskland inden for forskellige plan- og udviklings mæssige emner. Regional UdviklingsPlan kan bidrage til at gennemføre strategier og politiske beslutninger, der træffes i fællesskab med tyske politikere og myndigheder. Ligeledes kan de dansk-tyske samarbejder være med til at realisere den Regionale UdviklingsPlan. Graden af succes vil derfor afhænge af, at disse planer og aftaler bruges gensidigt forpligtende.

Der er imidlertid også emneområder og beslutningstyper, som ikke er fælles for den Regionale UdviklingsPlan og de dansk-tyske aftaler. Region Syddanmark anser de dansk-tyske samarbejder som egnede instrumenter til at realisere vigtige mål i den Regionale UdviklingsPlan. Hvor disse aftalers ”kommissorium” ikke rækker eller dækker bredt nok, planlægger Region Syddanmark at indgå i andre internationale samarbejdsrelationer, bl.a. i Interreg IV B og C. Regional UdviklingsPlan skitserer fem strategier, der tilsammen skal sikre borgerne i Region Syddanmark ”et godt liv”. Disse områder er ”bo og leve”, ”læring og viden”, ”vækst og velstand”, ”oplevelse og fritid”, ”sammenhæng og tilgængelighed”. De dansk-tyske samarbejdsaftaler understøtter strategierne på følgende vis:

Bo og leve Partnerskabsaftalen: Gennem en afstemning af udviklingsplanlægningen og udviklingen i landdistrikter kan der gives et bidrag til at få de bedst mulige bosætningsmuligheder på begge sider af grænsen. Derved bliver borgernes valgmuligheder flere og bedre. Interreg IV A: Programmet støtter indsatsen for en bæredygtig udvikling af bosætningen og styrkelse af den lokale identitet. Hertil hører nye måder at udnytte boliger, anlæg og bygninger på i udkantsområderne samt udbud af en fleksibel infrastruktur og højere fleksibilitet på serviceområdet. Ligeledes sætter programmet fokus på den rolle, som programregionens særlige byggekultur og øvrige kulturarv spiller i udviklingen af et attraktivt sted for befolkningen at bo og leve i. Også bedre offentlig transport og øget mobilitet er i fokus. Infrastrukturen og forbedring af tilgængeligheden anses for at være en af grundstenene i en længerevarende proces. Denne proces skal skabe en funktionel integreret grænseoverskridende region. 19

Region Sønderjylland-Schleswig: Organisationen bidrager i alle sine aktiviteter til at vise bredden og mulighederne i det flerkulturelle liv, som kan leves i den nære grænseregion. En markant medieprofil bidrager til denne synliggørelse. De lokale beslutningstagere og fagfolk, som deltager i Region Sønderjylland-Schleswigs organer, bliver omdrejningspunkter for grænseoverskridende netværk. Gennem rådgivningen i Infocenter Grænse medvirker organisationen til, at mange kan finde en levevej i grænseområdet ved at kunne udnytte bomuligheder på den ene side af grænsen og arbejdsmuligheder på den anden side. Interreg IV B giver mulighed for at deltage i tværnationale projekter inden for miljø, hvilket omfatter forvaltning af vandresurser, forøget energieffektivitet, miljøbeskyttelse og risikoforebyggelse.

Læring og viden Partnerskabsaftalen: Der lægges op til et øget samarbejde mellem Syddansk Universitet og de slesvig-holstenske universiteter. Universiteterne er tovholdere i udviklingen af en ”Videnbaseret Region”. Syddansk Universitet har indgået en rammeaftale med Kiels Universitet, som skal udbygges med aftaler om konkrete samarbejdsprojekter. De eksisterende dansk-tyske universitetsuddannelser på Syddansk Universitet Sønderborg og universiteterne i Flensburg er ved at blive udbygget med fyrtårnsprojektet Collegium Mare Balticum. Projektet skal bidrage til fælles forskeruddannelse på flere emneområder og til at etablere mere attraktive forskermiljøer. Interreg IV A: Programmet støtter regional udvikling gennem forskning og uddannelse, f.eks. gennem samarbejde mellem programområdets universiteter om forskningsopgaver. Desuden samarbejdes om fælles uddannelser, forskeruddannelser, sommeruniversitet, konferencer m.v.

Endvidere gives der støtte til projekter til fremme af gode rammer for offentlig og privat forskning samt spredning og anvendelse af forskningen i bl.a. regionens virksomheder. Programmet skal ligeledes understøtte udvikling af menneskelige ressourcer, hvortil hører bedre muligheder for livslang læring. Desuden sigter udviklingen imod højnelse af det generelle uddannelsesniveau i programregionen, gensidig udnyttelse af nabolandenes ressourcer på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet samt større inddragelse af socialt svagt stillede grupper på arbejdsmarkedet. Programmet støtter aktiviteter, der sigter mod en øget grænsependling og nedbrydning af lovmæssige og andre barrierer for pendlingen. Endelig støttes øget samarbejde mellem programregionens erhvervsskoler og faglige organisationer. Region Sønderjylland-Schleswig: Organisationens sekretariat i Padborg arbejder med f.eks. dansk-tysk sprogsti mulering i børnehaver; udveksling mellem skoleklasser, undervisningsmaterialer og inspiration til undervisere samt skolesamarbejder. Interreg IV B giver mulighed for at deltage i tværnationale projekter, der omfatter udvikling og styrkelse af innovations- samt forsknings- og udviklingskapaciteten.

Vækst og velstand Partnerskabsaftalen: Udviklingen af et åbent grænseoverskridende arbejdsmarked har høj prioritet. Kvalificering til det grænseoverskridende arbejdsmarked er både en kortog en langsigtet opgave, som erhvervsskoler og tilsvarende uddannelsessteder er tovholdere for.

Syddansk Universitet samarbejder med slesvig-holstenske universiteter og ingeniørhøjskoler, bl.a. om at udbygge erhvervsrelaterede og naturvidenskabelige områder. Interreg IV A: En af programmets største satsninger er sikring af vækst og velstand i programområdet. Dette understøttes bl.a. af projekter om iværksætteri og erhvervssamarbejde samt anvendelse og udvikling af ny teknologi. Endvidere vil der blive støttet projekter til fremme af fælles iværksætterstrategier, herunder uddannelsestiltag. Programmet støtter ligeledes etablering af netværk mellem nye og eksisterende virksomheder, så erhvervslivets sammenhængskraft og erhvervsstruktur kan styrkes. Der er fokus på at styrke programregionens internationale konkurrenceevne igennem en øget anvendelse og deling af viden og forskning samt udvikling af uddannelser. Programmet skal bidrage til væksten i området gennem en særlig indsats omkring turisme og oplevelsesbaseret økonomi. Også sundhedsområdet forventes at bidrage til væksten gennem udvikling af nye produkter inden for sundhed, helse, velvære og livskvalitet. Denne udvikling kan bl.a. ske i tæt sammenhæng med turisme og oplevelsesbaseret økonomi. Sluttelig fokuserer programmet på en øget transport og logistikudvikling. Dette indebærer bl.a. at gennemføre analyser, udvikle en model for et kompetencecenter for logistik samt at udvikle uddannelsestiltag inden for denne sektor. Region Sønderjylland-Schleswig: Organisationen har taget initiativ til udarbejdelse af en dansk-tysk erhvervsudviklingsstrategi, som med en udpræget forankring hos lokale aktører fremsætter en række konkrete forslag til handling. Rådgivningen gennem InfoCenter Grænse bidrager til, at konjunktur- og strukturforskelle på hver side af grænsen

udnyttes bedst muligt til at sikre beskæftigelse og vækst. Denne informationstjeneste står til rådighed for firmaer, organisationer, myndigheder og ikke mindst enkeltpersoner med information om skat, forsikring, sociale systemer, boliger og andre emner af betydning, når man ønsker at flytte og/eller arbejde på den anden side af grænsen. InfoCenter Grænse indsamler også oplysninger om antallet af grænsependlere og bidrager til at skærpe de nationale myndigheders bevidsthed om behovet for forbedringer af forholdene for grænsependlere. Interreg IV B giver mulighed for at deltage i tværnationale projekter om innovation. Disse projekter kan omfatte udvikling af videnskabelige og teknologiske netværk og styrkelse af innovations- samt forsknings- og udviklingskapaciteten.

Oplevelse og fritid Partnerskabsaftalen: Danske og tyske turismefremmeaktører arbejder på kvalitetsudvikling for sejlads, cyklisme, kultur(events) og natur. Der stiles mod et mere fast organiseret grænseoverskridende samarbejde på turismeområdet. Syddanske og slesvig-holstenske miljøinstanser udveksler erfaringer gennem to årlige møder og søger at fremme fælles dansk-tyske miljøaktiviteter. Gruppen understøtter andre aktørers grænseoverskridende samarbejde. Interreg IV A: Programmet har som prioriteret indsats at udvikle regionen gennem turisme og oplevelsesbaseret økonomi. Denne udvikling forventes særligt at finde sted inden for turisme, kunst, kultur, sport, design, arkitektur, medier, film, musik, events og underholdning. Programmet prioriterer også en attraktiv og bæredygtig udvikling baseret på programregionens store naturmæssige herlighedsværdier. Derfor støttes bevaringsværdige 21

dyre- og planteforekomster og initiativer til at sikre et rent vandmiljø i have, søer og åer.

kende strategier, aktiviteter og finansiering for at optimere en samordnet dansk-tysk udvikling på området.

Endvidere støtter programmet udvikling af kultur, sprog og gensidig forståelse i grænseregionen.

Interreg IV A: Programmet understøtter sammenhæng og tilgængelighed i regionen via en satsning på transport og logistik samt offentlig transport. For begge områders vedkommende skal programregionens beliggenhed midt imellem metropolerne København og Hamburg udnyttes mere effektivt. Også tilgængeligheden imellem by og land skal optimeres.

Region Sønderjylland-Schleswig: Organisationen administrerer støtteordninger til kultur, sport og ungdoms aktiviteter til en lang række projekter, hvor foreninger, skoler, kulturinstitutioner, grupper m.m. mødes om fælles interesser, f.eks. idrætsdage, kunstudstillinger og musikalsk samarbejde. På natur- og miljøsiden tager organisationen initiativ til naturprojekter, som dels giver naturen bedre forhold, dels giver befolkningen bedre mulighed for at opleve naturen.

Sammenhæng og tilgængelighed Partnerskabsaftalen: Infrastruktur er et betydende interesseområde i det dansk-tyske samarbejde. Emnerne for de kommende år kan være: • Konsekvenserne af Fehmern broen. • Bedre internationale jernbaneforbindelser. • Adgang til og samarbejde mellem godsterminaler og havne. • Gode rammebetingelser for søværts transport fra små til større havne. Med fyrtårnsprojektet ”Grænseoverskridende Logistik” opbygges et kompetencenetværk – på dansk side med udgangspunkt i en klyngedannelse og en række supplerende aktiviteter. Etablering af en international teknologiregion for vedvarende energi er igangsat på tysk side med reservation af betydelige beløb til 10-15 projekter. Danske samarbejdspartnere er i de kommende år udfordret på at udvikle medvir22

For at sikre en miljørigtig udvikling heraf, satser programmet endvidere på en bæredygtig energiudvikling, så regionen på den ene side får adgang til en effektiv energiforsyning og på den anden side kan nedbringe energiforbruget og udledningen af CO2. Region Sønderjylland-Schleswig: Den nære grænseregion er center for logistik- og godstransportfunktioner, og organisationen tilskynder til udvikling af fælles grænseoverskridende tiltag. Region Sønderjylland-Schleswig har taget initiativ til forbedrede tog- og busforbindelser over grænsen. Interreg IV B giver mulighed for at deltage i tværnationale projekter inden for forbedrede transport- og teletjenesteydelser. Desuden er der mulighed for at udvikle projekter inden for bæredygtig byudvikling, hvilket omfatter en styrkelse af en polycentrisk udvikling på tværnationalt, nationalt og regionalt plan.

Grænseoverskridende samarbejder Region Syddanmark indgår i en række grænseoverskridende samarbejder om plan- og udviklingsmæssige emner med tilgrænsende landes myndigheder. Samarbejderne er en videreførelse af de tidligere amters grænseoverskridende aktiviteter og er et led i den generelle strategi for internationalisering, globalisering og grænseoverskridende samarbejde med vort naboland Tyskland.

regionsyddanmark.dk 23

Miljøvurdering Ikke-teknisk resumé Denne redegørelse er den strategiske miljøvurdering af Region Syddanmarks Regional UdviklingsPlan ”Det gode liv – visionen for Syddanmark”. Udviklingsplanen er blevet miljøvurderet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LOV nr. 316 af 05/05/2004 med senere ændringer).

miljøeffekter. I miljøvurderingen er identificeret visse pejlemærker, der vurderes at kunne få en negativ indvirkning på miljøet. Imidlertid vil den udvikling, disse pejlemærker beskriver, også forventes at komme til at foregå, såfremt Regional UdviklingsPlan ikke blev gennemført. Med Regional UdviklingsPlan er de negative miljøeffekter overvejet og i de fleste tilfælde søgt mindsket eller kompenseret.

Planens fem strategier med tilhørende pejlemærker forventes overvejende at have positive eller neutrale

Planens overordnede målsætninger og prioriteter I forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, udvikles der på regionalt niveau en ny plantype i form af den regionale udviklingsplan. Den regionale udviklingsplan skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udviklingsområder samt for natur og miljø, herunder rekreative forhold, erhverv (inklusiv turisme), beskæftigelse, uddannelse og kultur. Regional UdviklingsPlan har Region Syddanmarks overordnede politiske vision for den ønskelige udvikling i Region Syddanmark – ”Det gode liv”. Det er hensigten, at visionen skal være en fælles platform for både regionen og kommunerne i regionen. Planens tre værdier, Udsyn, Frisind og Bæredygtighed, skal tilsammen gennemsyre udviklingsarbejdet i Syddanmark. Planen er opdelt i fem strategier, der skal styrke udviklingen i Syddanmark: Bo og leve, Viden og læring, Vækst og velstand, Oplevelse og fritid samt Sammenhæng og tilgængelighed. Tilsammen tegner værdier og strategier et fokuseret billede af regionens rum, som peger på, at der kan skabes rum til det gode liv, hvis udviklingen inden for bosætning, uddannelse, erhverv, oplevelse og infrastruktur bliver styrket – og hvis styrkelsen sker på en måde, der har udsyn, frisind og bæredygtighed som de bærende hensyn.

Planen i forhold til nationale og regionale politikker Nationale politikker – Danmark Regeringen fremlagde i sommeren 2007 debatoplægget ”Grønt Ansvar”. I oplægget giver regeringen et bud på de vigtigste politikker på miljøområdet.

I Grønt Ansvar angives de nye udfordringer at være: • Klimaforandringerne • Globaliseringen • Behovet for at afkoble den økonomiske vækst fra en parallelt stigende miljøbelastning • Effektivisering af anvendelse af naturressourcer • Global bæredygtig udvikling under hensyntagen til den store vækst i f.eks. Kina, Indien og Brasilien • Tab af naturens biologiske mangfoldighed De nye udfordringer håndteres via indsatser på følgende områder: • Klimaforandringer • Transport • Bæredygtige byer • Sundt og sikkert miljø – fokus på luft, kemikalier, vand, støj og fødevarer • Natur • Affald • Internationalt samarbejde • Inddragelse af aktører

Region Syddanmarks bæredygtighedspolitik Bæredygtighedsstrategien for Region Syddanmark er blevet udarbejdet sideløbende med Regional UdviklingsPlan. ”Strategi for Bæredygtig Udvikling” blev vedtaget af Regionsrådet den 21. april 2008: I samarbejde med vores interessenter og aktører vil vi støtte og arbejde for en bæredygtig udvikling i Region Syddanmark, herunder: • Bæredygtig planlægning med særlig fokus på byggeri og person- og fragttransport • Mindre miljøbelastning regionalt og globalt • Geografisk og biologisk mangfoldighed • Socialt ansvar og samfundsmæssigt engagement

Det vil vi gøre ved at støtte aktiviteter, der understøtter den ønskede udvikling, herunder aktiviteter, der gør nuværende og kommende generationer af borgere og erhvervsliv i stand til selv at handle bæredygtigt. På egne institutioner, i egen drift og i vores indkøb vil vi arbejde for at mindske miljøbelastningen, bremse nedgangen i biodiversitet, fremme social ansvarlighed og samfundsmæssigt engagement samt fokusere på den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Desuden vil vi lave bæredygtighedsvurderinger på relevante regionsrådsbeslutningsforslag for at fremme samspillet mellem beslutninger vedrørende naturmæssige, miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. For perioden 2008-2011 fokuseres arbejdet på: • Klima • Biologisk mangfoldighed • Virksomheden Region Syddanmarks eget bæredygtighedsarbejde • Inddragelse af borgere og erhvervsliv i bæredygtighedsarbejdet

Regionens miljøstatus I de følgende afsnit tilvejebringes en kort beskrivelse af miljømæssige udfordringer og sårbarheder i Region Syddanmark. Analysen vil komme med oplysninger om kendetegn og potentialer for miljømæssige forbedringer.

Geografisk omfatter Region Syddanmark de tidligere Fyns, Ribe og Sønderjyllands Amter samt den sydlige del af det gamle Vejle Amt. Regionen består af 22 kommuner, hvor Fanø Kommune er den befolkningsmæssigt mindste med ca. 3.000 indbyggere og Odense Kommune den største med ca. 186.000 indbyggere. Demografisk lokaliseres de tyndtbefolkede områder i Vestog Sønderjylland og dele af Sydfyn, mens regionens større bysamfund, omkring Trekantområdet, Odense, Esbjerg, Svendborg og Aabenraa-Sønderborg, huser de største befolkningstætheder. Regionen er derfor kendetegnet ved stor befolkningsmæssig diversitet, hvilket giver en række udfordringer på bl.a. transportområdet, landskabs- og naturbevarelse, kulturarv, landdistriktsudvikling, arealanvendelse m.m. Den demografiske diversitet afspejler de forskellige landskabers arealanvendelse. De større bysamfund ligger langs motorvejsnettet og er som følge af infrastrukturen kendetegnet ved større erhvervsområder. Generelt er der for alle byer god adgang til fritidslandskaber og værdifulde naturområder, som i sig selv rummer gode muligheder for friluftsliv, livskvalitet og sundhed. By- og erhvervsudvikling giver derfor en række udfordringer for opretholdelse af landskabets særkende med klar adskillelse mellem by og land, ligesom adgangen til fritidslandskabet og bynær natur kan påvirkes i negativ retning. Særligt i Trekantområdet ses tendenser til sammenvoksninger af byerne i et på sigt geografisk sammenhængende østjysk bybånd fra Randers i nord til Haderslev i syd.

By og land Der bor knap 1,2 million mennesker i Region Syddanmark svarende til ca. 22 % af Danmarks befolkning. Befolkningstallet er de senere år steget langsommere i Region Syddanmark end i Danmark som helhed, og i de kommende år forventes det at falde i dele af regionen.

Uden for de bymæssige områder er arealanvendelsen domineret af landbrug. Overordnet set er landbruget i regionen en stærk drivkraft for miljøpåvirkninger sammenlignet med resten af Danmark. Region Syddanmark har med undtagelse af enkelte kommuner et større landbrugsareal og en højere husdyrtæthed end landsgennemsnittet. Landbrugssektoren er karakteriseret ved, at antallet af 27

bedrifter falder i takt med landbrugets strukturudvikling, mens antallet af husdyr primært i form af svin er stigende. Landbrugserhvervet vil gå mod færre, større industribrug i de eksisterende landbrugsområder af regionen. Landbrugssektorens miljøeffekter giver, som følge af erhvervets størrelse i regionen, en række udfordringer på næringsstofudledning til overflade- og grundvand, pesticid anvendelse, vand- og energiforbrug samt landskabs- og naturbevarelse. Eksempelvis er udledningen af ammoniak til luften større i Region Syddanmark end i andre egne af landet. Samtidigt er regionen kendetegnet ved at have mange sjældne naturområder som lyngheder og højmoser, der er sårbare for ammoniakpåvirkning, og hvis tålegrænse allerede er overskredet ved de nuværende ammoniakud ledninger. En større fokusering på en miljøvenlig, tekno logisk landbrugsdrift, herunder økologi, vil udgøre et fremtidigt potentiale.

Naturen og landskabet Region Syddanmark er kendetegnet ved en stor og varieret forekomst af naturtyper med god sammenhæng og et højt indhold af både flora og fauna. Også kulturarven og landskaberne karakteriserer Region Syddanmark som unik, hvor især Vadehavet, Lillebælt og Det Sydfynske Øhav er i international klasse. Flere af regionens naturområder er internationalt beskyttet, og der er i regionen stor erfaring med genopretning af forskelligartede naturområder. Andelen af beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens § 3 ligger med undtagelse af enkelte kommuner under landsgennemsnittet i regionen. Det er derfor en regional udfordring at arbejde for at forøge arealet af sammenhængende naturområder i regionen. Derved arbejdes der også aktivt for, at den biologiske mangfoldighed ikke forringes yderligere pga. menneskelige handlinger. Regionens store landbrugssektor udleder store mængder næringsstof, som via vandløbene giver negative effekter 28

på vandkvalitet og natur i regionens mange kystområder. Vadehavet, Lillebælt, Øhavet, de østjyske fjorde og indre farvande er vigtige habitatområder for fugle og andet dyreliv. Mange af disse områder er udlagt til internationale naturbeskyttelsesområder. Udover påvirkningen fra landbruget står regionens kystområder over for en risiko for vandstandsstigninger i forbindelse med de menneskeskabte klimaforandringer. Regionens lange kystlinje er ligeledes sårbar overfor olieforurening fra tankskibe, ligesom turismeudviklingen og kystnær bebyggelse i visse områder ikke kan karakteriseres som bæredygtig. Omvendt udgør regionens lange kystlinje et stort potentiale for fremme af bæredygtig oplevelsesturisme og friluftsliv, som både kan skabe livskvalitet og ejerskab til naturen. F.eks. vil en udpegning af Vadehavet eller Det Sydfynske Øhav som nationalpark, udover de naturmæssige fordele, kunne gavne områdets kultur- og friluftsliv og dermed fremme udviklingen i de dele af regionen. Områderne vil blive sat på verdenskortet og synliggøre, at man i Region Syddanmark kan få spændende og unikke naturoplevelser, hvilket vil kunne få stor betydning for turismen og bosætningen i de pågældende områder.

Bæredygtighed og miljø Region Syddanmark er kendetegnet ved en høj inddragelse af lokalbefolkning og virksomheder i den politiske beslutningsproces om miljøforbedring, bl.a. gennem de grønne miljønetværk. Regionen har i mange år været på forkant inden for dette område og har bidraget væsentligt til at skabe potentialer, forbedringer og sammenhængskraft bredt inden for bæredygtighed. På klimaområdet er den primære bidragsyder i Region Syddanmark brugen af fossile brændstoffer. Landbrugets udledninger til luften er en yderligere væsentlig faktor for klimaændringerne. Beregninger viser, at reduktioner i udledninger til atmosfæren fra Europa ikke er tilfredsstillende

og ikke fuldt ud følger de indgående forpligtelser ifølge Kyoto Protokollen. Der er generelt opnået forbedringer i klimapåvirkningen fra industrien gennem energibesparelser m.v. Bedre affaldshåndtering bidrager også positivt, men næppe tilstrækkeligt. I modsætning hertil står situationen i transporterhvervet. Et øget transportarbejde både for gods- og persontransport kompromitterer nogle af de resultater, som er opnået i andre sektorer. Der er i Region Syddanmark kraftig vækst i transportsektoren, og effektiviteten og kapacitetsudnyttelsen er for nedadgående, hvilket yderligere lægger pres på miljøet. Andelen af den syddanske befolkning, der anvender kollektiv transport, er lavere end landsgennemsnittet. Bilen bliver i større grad foretrukket som transportmiddel i regionen. Der ligger derfor et stort potentiale i udviklingen af en mere bæredygtig transport i form af bedre offentlige transportmuligheder, udvikling af energieffektive trafikløsninger m.m. På luftforureningsområdet nyder befolkningen i visse områder af Region Syddanmark godt af en lav befolkningsog industritæthed. Idet disse områder primært består af landområder med mindre bykoncentrationer, er områderne mindre udsat for forurenende stoffer. Det skal dog nævnes, at udledninger fra landbruget også kan påvirke sundheden. Region Syddanmark har en umiddelbar stor og tilgængelig drikkevandsresurse. Områdets store nedbør vil i sammenhæng med afvikling af forurening udvikle og forbedre denne resurse. Landbrugets produktionsmetoder påvirker dog resursen ved markvanding og nedsivning af forurenende stoffer til grundvandet. Der er derfor et stort potentiale i at reducere nedsivningen af overskydende næringsstoffer og pesticider i regionen.

Miljøvurdering af Regional UdviklingsPlans strategier Regional UdviklingsPlan består af 5 strategier: Bo og leve, Læring og viden, Vækst og velstand, Oplevelse og fritid samt Sammenhæng og tilgængelighed. Hver strategi er opdelt i udfordringer og pejlemærker. Miljøvurderingen er afgrænset til pejlemærkerne, som udgør de ønskede mål for udvikling. Pejlemærkerne er blevet vurderet i forhold til mulige miljøpåvirkninger inden for de miljøfaktorer, der normalt anvendes til beskrivelse af den generelle miljøtilstand, jf. Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer: • Biologisk mangfoldighed, herunder flora og fauna • Befolkning • Menneskers sundhed • Jord • Vand • Luft • Klimatiske faktorer • Resurser og energi • Materielle goder • Landskab • Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv Bagest i redegørelsen vises de skematiske miljøvurderinger af pejlemærkerne i de fem forskellige strategier. Nedenstående afsnit i punktform er gengivelser af pejlemærkerne fra Regional UdviklingsPlan. Efter hvert afsnit beskrives de relevante miljømæssige vurderinger.

Bo og leve Pejlemærker: 1. Odense, bykoncentrationen i Trekantområdet, Esbjerg, Aabenraa-Sønderborg og Svendborg udnyttes som særlige drivkræfter i et konstruktivt samspil med regionens øvrige byer og landdistrikter. 2. De syddanske byer er parter i opbygning og styrkelse af synlige udviklingsbånd nord-syd og øst-vest, som strækker sig ud over regionens grænser. Byerne indgår i samarbejdende bynetværk internt i regionen og på tværs af regionsgrænser. 3. Byudviklingen i det østjyske bybånd sker med særlig opmærksomhed på transport og trafik, funktionelle sammenhænge samt adskillelsen mellem land og by. Udviklingen i det østjyske bybånd fremmer en integreret udvikling i Østjylland på tværs af regionsgrænser. 4. De større byer spiller i kraft af deres befolkningsvægt, koncentration af arbejdspladser, alsidig uddannelses30

sektor samt vækstpotentialer en særlig rolle i den regionale udvikling. 5. De mellemstore byer Haderslev, Aabenraa, Varde, Middelfart og Nyborg fungerer som centre for service, arbejdspladser og uddannelse for et større opland og udnytter hver for sig deres særlige potentialer til at skabe udvikling i et større opland. 6. De mindre byer fungerer som centre for service og arbejdspladser i et mindre opland. 7. Alle regionens byer udnytter og udvikler deres forskellige roller og udviklingspotentialer på en måde, som skaber synergi og dynamik i regionen. De samarbejder om de store træk, men konkurrerer samtidig på deres særlige identitetsskabende styrker og potentialer. 8. Regionens borgere – nuværende som kommende – har endnu mere attraktive, og forskelligartede, steder at bo og boformer at vælge imellem. Bl.a. fremmes bosætningen i de tyndt befolkede områder gennem en styrkelse

af bosætningskvaliteter, oplevelsestilbud, service og tilgængelighed. 9. Nye rekreative naturområder er en del af byudviklingen og understøtter bostedets friluftsliv og herlighedsværdi. 10. Gode bosætningskvaliteter sikrer god arbejdskraft. Vi investerer i attraktive bosteder for de veluddannede og kreative kræfter samt fleksibilitet for børnefamilier og folk med skæve arbejdstider. 11. Bosætningsområdernes rammer og muligheder for uddannelse, beskæftigelse, service og oplevelser fremmer sund social udvikling – og sikrer, at eksempelvis tomme boliger i yderområderne og sociale boligområder i byerne ikke understøtter social ulighed. 12. Landdistrikterne tilgodeser forskelligartede landsbyer, et mangfoldigt erhvervsliv, ønsket om bosætning og bevarelsen af de små samfund gennem hensynet til en balanceret udvikling med respekt for landskab og kulturmiljø. Landdistrikter og byer supplerer derfor hinanden som bosteder med hver sin form for attraktivitet. 13. Vi bor på et bæredygtigt grundlag, hvor målet er at øge kvaliteten, begrænse arealforbruget og mindske miljøbelastningen – også transporten fra og til hjemmet. Pejlemærkerne i Bo og leve, der omhandler en vision om gode steder at bo for regionens borgere, er overordnet set gennemsyret af bæredygtighed. Der forventes positive eller neutrale miljøpåvirkninger af næsten samtlige pejlemærker. Pejlemærke 13 omkring mindskelse af miljøbelastning og begrænsning af arealforbrug er gennemsyret af bæredygtighed med positive miljøeffekter inden for alle miljøfaktorer. Pejlemærket omkring etablering af rekreative fritidsområder vurderes at kunne påvirke miljøet i både positiv og negativ retning. Nye naturområder vurderes at påvirke landskabet i positiv retning, hvorimod rekreative fritidsområder, såsom etablering af en golfbane, vil kunne blive etableret uden respekt for det eksisterende landskab og kulturarv. Det er ligeledes vigtigt at have fokus på, at byudviklingen nord-syd og

øst-vest (pejlemærke 2) bliver planlagt med respekt for både landskab og kulturarv.

Læring og viden Pejlemærker: 1. Flere gennemfører en uddannelse efter grundskolen, hvad enten der er tale om faglige eller videregående uddannelser. 2. Det ”rigtige” valg træffes ved kvalificeret vejledning og brobygning mellem grundskolen og den videre uddannelse. 3. Mange og varierede uddannelsestilbud med geografisk nærhed for alle styrker valgmulighederne og former attraktive læringsmiljøer. 4. De unge på erhvervsuddannelserne kombinerer teori, praksis og jobmuligheder, og erhvervslivet bidrager hertil i overensstemmelse med egne kompetencebehov. 5. Læringsmiljøet styrker kreativiteten i uddannelserne og udfordrer de dygtigste, samtidig med at der tages hånd om de svageste. 6. Den internationale dimension inden for uddannelse og forskning er styrket. 7. Studerende – også fra andre regioner – tiltrækkes af fleksible studierammer med e-læring, kreative studiemiljøer og gode udvekslings- og praktikmuligheder. 8. Placeringen af lange videregående uddannelser er baseret på kvalitet – frem for geografi – i form af internationale forskningsmiljøer, rum for kreativ udfoldelse, kvalificerede undervisere og forskere og samspil med erhvervslivet. 9. En styrkelse af Syddansk Universitet, og tiltrækning af øvrige kompetencer på universitetsniveau, er med til at gøre de syddanske uddannelsesmuligheder attraktive og internationalt anerkendte. 10. Udbuddet af uddannelser og kompetencer matcher efterspørgslen, og der gøres en indsats for at skabe gode læringsmiljøer og kompetenceudvikling på alle niveauer. 31

11. Flere tager en videregående uddannelse i kraft af kvalificeret brobygning og vejledning mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. 12. Livslang læring er både en del af arbejdslivet og fritiden og omfatter såvel det enkelte individ som virksomheder og institutioner. Det vi har lært, opdateres, udbygges og omdannes til brug i nye situationer til gavn for virksomheder og det enkelte menneske. 13. Forbedret folkesundhed og gode sociale rammer gavner vilkårene for, at uddannelsesniveauet kan løftes – tværgående og utraditionelle samarbejder sikrer gensidig styrkelse. 14. Kompetenceklynger, forskning og udvikling af uddannelser er styrket gennem videndeling og brobygning mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet og andre regionale aktører – både på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Pejlemærkerne i Læring og viden er ikke gennemsyret af bæredygtighed. De øvrige strategier har, i modsætning til Læring og viden, mindst ét pejlemærke, der indikerer en bæredygtig udvikling. Det vurderes dog, at indsatsområderne overordnet set ikke vil få en negativ effekt på miljøet. Det anslås dog, at en lang geografisk afstand til de videregående uddannelser kan medføre en øget trafik og dermed øge forbruget af resurser, hvilket igen medfører en øget klimabelastning i form af en øget CO2-udledning. Miljøproblemet vurderes dog samlet set at være af minimal betydning.

Vækst og velstand Pejlemærker: 1. Vækst og velstand kommer hele regionen til gode ved at udnytte, at Syddanmark er en mangfoldig region med mere end ét vækstcenter. Udviklingen sker gennem en fokuseret, koordineret, nytænkende og bæredygtig indsats i et tæt privat-offentligt partnerskab og stærke netværk. Udviklingen sker endvidere med særlig opmærksomhed på at styrke regionens udviklingsom råder, så der opnås ”et Syddanmark i balance”. 2. Flere vækstiværksættere og nye vækstvirksomheder. 3. De etablerede erhvervsmæssige styrkepositioner er blevet løftet effektivt ind i videnøkonomien, og nye styrkepositioner er opstået på områderne for oplevelsesøkonomi og ”det sunde liv”. 4. Stærke netværk mellem virksomheder, forsknings verdenen og den offentlige sektor, som styrker innovation og klyngedannelse. 5. Erhvervslivet tager et økonomisk, socialt og miljø mæssigt samfundsansvar. 6. Vækst i Syddanmark bygger på kompetencer. Både erhvervslivets og det enkelte individs behov og ønsker modsvares af et løftet uddannelsesniveau. Flere uddanner sig mere, og der er adgang til et varieret udbud af voksen- og efteruddannelsestilbud for både lavt- og højtuddannede. 7. Der gøres en aktiv indsats for at kvalificere og motivere borgere uden for arbejdsmarkedet til at træde ind i ledige job. 8. Erhvervslivet er rustet til fremtidens krav ved at arbejde systematisk med kompetenceudvikling, anerkendelse af realkompetencer og merit, og ved at have rum for læring, så både ledere og medarbejdere motiveres til efter- og videreuddannelse. 9. Syddanmark udnytter globaliseringens muligheder og omsætter dem til konkurrencemæssige fordele, og erhvervslivets internationale engagement er styrket. 10. Regionen drager fordel af dens unikke position som den

eneste landfaste danske grænseregion og beliggenheden i forhold til omverdenen – både infrastrukturelt og gennem de mange, stærke internationale samarbejder og netværk, som parter i regionen deltager i. Den dansk-tyske grænseregion har i lighed med Øresunds regionen udviklet sig til en vækstregion. 11. Et erhvervsliv, der har blik for globaliseringens muligheder og er rustet til dens udfordringer. 12. Et åbent og grænseoverskridende arbejdsmarked, hvor landegrænsers barrierer i bred forstand er under afvikling. 13. Et bredt samarbejde med de danske naboregioner om fælles problemstillinger. Strategien Vækst og velstand vurderes at medføre både negative og positive miljøpåvirkninger, alt efter hvilke pejlemærker der i udmøntningen af planen vil blive satset på. Såfremt de enkelte pejlemærker vurderes enkeltvist, vurderes pejlemærke 2 og 10 at kunne påvirke miljøtilstanden negativt inden for samtlige miljøfaktorer med undtagelse af Befolkning og Materielle goder. Der er ikke i formuleringen af pejlemærkerne taget højde for, at målet skal nås på en bæredygtig måde. Etableringen af flere vækstvirksomheder samt udvikling af en vækstregion vil alt andet lige have potentiale for at indvirke negativt på landskab, kulturarv og biologisk mangfoldighed i og med, at nye virksomheder vil lægge beslag på nyt areal. Vækstvirksomheder vil også kunne forurene jord, vand og/eller luft og dermed få en negativ indvirkning på menneskers sundhed og den biologiske mangfoldighed. Et øget forbrug af resurser og energi vil desuden kunne påvirke klimatiske faktorer i en negativ retning. Pejlemærke 5 omkring erhvervslivet tager et økonomisk, socialt og miljømæssigt ansvar, hvilket vil sige et bæredygtigt ansvar, vurderes at være gennemsyret af bæredygtighed. Hvis vækstvirksomhederne etableres under forudsætning af bæredygtighed, vil etablering af vækst virksomhederne kun blive miljøvurderet negativt mht. landskab og kulturarv. 33

Oplevelse og fritid Pejlemærker: 1. Tilbuddene inden for kultur- og fritidsområdet styrkes med stadig opmærksomhed på de behov, som forskellige målgrupper har, og der er skabt bedre rammer for et mangfoldigt friluftsliv. 2. Borgerne i Region Syddanmark har adgang til kultur oplevelser på et højt niveau og bruger dem aktivt som kilde til identitet, inspiration og ren fornøjelse. 3. Museer, teatre, biblioteker, kunstuddannelser m.fl. samarbejder og er naturlige centre for læring og nyskabelse. 4. Der er fokus på de kulturelle vækstlag, som er afgørende for udvikling af talenter, nye kulturelle events og oplevelser på tværs af konventionelle grænser. 5. Kultur binder fortiden sammen med fremtiden og er et vindue til verden omkring os – både indadtil og udadtil. 6. Syddanmarks mange natur- og kulturmiljøer, herunder Vadehavet og det Sydfynske Øhav, understøtter bosætning, friluftsliv og turisme i regionen, men på en måde, der samtidig beskytter landskabet og udbygger Syddanmarks naturgrundlag. 7. Et netværk af kvalitetsnatur og særegne landskaber understøtter den geografiske og biologiske mangfoldighed og giver en god naturoplevelse. 8. Region Syddanmarks friluftsstrategi sikrer et tilgængeligt og mangfoldigt friluftsliv i respekt for kvalitet, omgivelser og oplevelsen. Havet, kysterne og fastlandet er rum for et aktivt og rekreativt liv. 9. Turismen er styrket gennem udviklingen af nye og mangeartede turismeprodukter. Oplevelsesmulighederne er præget af høj kvalitet og forskellighed og tilgodeser en bred målgruppe af besøgende fra både ind- og udland. 10. Nationalpark Vadehavet og nye turismetiltag i tilknytning hertil skaber nye arbejdspladser i det sydvestjyske udviklingsområde og medvirker til at styrke områdets naturværdier.

11. Produkt- og kompetenceudvikling, koordinering og samarbejde mellem myndigheder, attraktioner og operatører sikrer kvalitet for den besøgende – og øger værditilvæksten til gavn for hele regionen. 12. Turisme er en dynamo for beskæftigelse og bosætning, især i yderområderne, men aldrig på bekostning af hensynet til en bæredygtig udvikling. Strategien Oplevelse og fritid vurderes hovedsageligt at medføre positive miljøeffekter inden for Befolkning og Materielle goder. Særligt pejlemærket omkring udvikling af et netværk af kvalitetsnatur og særegne landskaber vurderes positivt og er gennemsyret af bæredygtighed. Det vil kræve en positiv miljøindsats på klima- og resurseområdet for at få hele strategien til at være gennemsyret af bæredygtighed.

Sammenhæng og tilgængelighed Pejlemærker: 1. Trængselsproblemer på motorvej og bane afhjælpes hurtigt gennem et udbygget og bæredygtigt trafiknet for vej, bane og færger samt ved Intelligente Trafik Systemer (ITS). 2. Regionens porte til omverdenen: lufthavne, havne, fjerntrafikterminaler og internationale vejog bane forbindelser fungerer godt og er knyttet tæt til det øvrige trafiknet. 3. Internationale forbindelser – især vejog baneadgang til Centraleuropa, godstransport til søs samt direkte flyforbindelser til vigtige europæiske byer – forbedres med, som minimum, en uændret og helst en faldende miljøpåvirkning. 4. Enkelte, velbeliggende havne indgår i et net af skandinaviske og nordeuropæiske havne, der er specialiserede i containertransport.

5. Den regionale struktur af veje, baner og færger fungerer gnidningsfrit og binder områder i Syddanmark med stor afstand til den overordnede struktur effektivt og energioptimalt sammen. 6. Infrastrukturen i det østjyske bybånd er målrettet mod konkurrencedygtig og bæredygtig kollektiv trafik og sikrer en kapacitet, der understøtter potentialet for en velfungerende storby. 7. Alle befolkningsgrupper har gode muligheder for transport til og fra bopælen, og det er sikkert at færdes i trafikken i Syddanmark. 8. Det kollektive trafiksystem er – bl.a. for pendlere og uddannelsessøgende – et reelt alternativ til bilen, både hvad angår pris og tilgængelighed. 9. Det regionale kollektive trafiksystem prioriterer hurtige, hyppige og præcise forbindelser mellem de overordnede regionale rejsemål. 10. CO2-belastningen afkobles fra trafikstigningen gen-

nem en mere effektiv kollektiv persontransport og øget anvendelse af alternative drivmidler. 11. Et net af effektive og tilgængelige godsterminaler, herunder havne, gør det muligt at vælge den mest effektive og bæredygtige transport af gods. 12. Tekniske anlæg opføres med respekt for miljøog naturpåvirkninger. Strategien Sammenhæng og tilgængelig kan forventes at medføre både negative og positive miljøpåvirkninger, alt afhængig af hvilke pejlemærker der vil blive satset på. De negative miljøpåvirkninger er placeret inden for miljøfaktorerne Landskab, Klimatiske faktorer samt Ressourcer og energi, og påvirkningerne vurderes primært at komme fra en udvidelse af det eksisterende vejnet. Flere veje vil medføre en yderligere fragmentering af de syddanske naturområder, hvilket kan få en negativ indvirkning på den biologiske mangfoldighed. Det på trods af, at pejlemærke 12

fremhæver, at tekniske anlæg skal opføres med respekt for miljø- og naturpåvirkninger. Det kan endvidere forventes, at en udbygning af vejnettet vil få flere syddanskere til at pendle over større afstande, hvilket vil få en negativ klimaeffekt og øge forbruget af fossile brændsler. Af positive miljøpåvirkninger kan fremhæves pejlemærke 10 omkring en afkobling mellem CO2-belastningen og trafikstigningen. Pejlemærke 8, 9 og 10 prioriterer en forbedring af den kollektive trafik og anvendelse af alternative drivmidler i transporten. Disse pejlemærker har potentiale til at medføre positive påvirkninger inden for klimaområdet pga. et formindsket ressourceforbrug af fossile brændsler. De positive miljøeffekter vil primært forekomme inden for Klimatiske faktorer og Ressourcer og energi. Opsamling på planens betydning for regionens miljøstatus Den Regionale UdviklingsPlan skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø, herunder rekreative forhold, erhverv (inklusiv turisme), beskæftigelse, uddannelse og kultur. Den Regionale UdviklingsPlan er Region Syddanmarks overordnede politiske vision for den ønskelige udvikling i Region Syddanmark. Det er hensigten, at visionsplanen skal være en fælles platform for både regionen og kommunerne i regionen. Der er i Region Syddanmark mange kræfter på tværs af sektorområder, der yder hvert sit bidrag til udvikling i regionen. Hensigten med udviklingsplanen er at få alle disse kræfter til at arbejde sammen, således at der bliver tænkt i helheder og lange tidshorisonter. Den Regionale UdviklingsPlan tager stilling til en lang række af de miljømæssige udfordringer og sårbarheder i Region Syddanmark, der er kortlagt i afsnittet om miljøstatus. De miljømæssige udfordringer er i hovedtræk udpeget som værende byudvikling, adgang til natur, arealet af sammenhængende naturområder, biologisk mangfoldighed, transport og landbrug.

Den Regionale UdviklingsPlan indeholder pejlemærker, som i stort omfang omfatter eller påvirker udviklingen for disse udfordringer. I miljøvurderingen fremgår, hvorvidt pejlemærkerne kan forventes at forbedre eller forværre situationen. Undtaget herfra er landbrugets udfordringer, som ikke er omfattet af konkrete pejlemærker i Den Regionale UdviklingsPlan. Region Syddanmark vil i forbindelse med overvågning af miljøeffekterne være opmærksomme på at følge landbrugets udvikling og påvirkning af miljøforholdene.

0-alternativ 0-alternativet beskriver den udvikling, som må forventes at finde sted, hvis planen ikke gennemføres. Gennemføres den Regionale UdviklingsPlan ikke, kan man risikere en udvikling, hvor der sker en sub-optimering eller endda, at der i forskellige sektorer, tidshorisonter eller geografiske områder arbejdes direkte i modstrid med hinanden. I miljøvurderingen er identificeret visse pejlemærker, der kan have en negativ indvirkning på miljøet. Imidlertid må den udvikling, disse pejlemærker beskriver, forventes at komme til at foregå også i 0-alternativet. Med den Regionale UdviklingsPlan er de negative miljøeffekter overvejet og i de fleste tilfælde søgt mindsket eller kompenseret. Det vurderes derfor, at den Regionale UdviklingsPlan overordnet set vil have flere positive miljøeffekter end 0-alternativet.

Planlagte foranstaltninger Planlagte foranstaltninger for at undgå, begrænse eller opveje negativ indvirkning på miljøet pga. planens gennemførelse: Det er i Region Syddanmark blevet prioriteret højt at få miljøvurderet Regional UdviklingsPlan. Udarbejdelsen af 37

miljøvurderingen har haft til formål at begrænse planens eventuelle negative indvirkning på miljøet og derved skabe en så bæredygtig udviklingsplan som muligt. Processen i forbindelse med udarbejdelsen af miljøvurderingen har været vigtig i forbindelse med slutproduktet af den regionale udviklingsplan. Arbejdet med miljøvurderingen er gennemført sideløbende med udarbejdelsen af udviklingsplanen. De foreløbige udkast til planen er blevet miljøvurderet løbende i form af skemaer (bilag 1), hvor de forventede miljøvurderinger blev vægtet med + eller ÷ afhængigt af, om der forventes en positiv eller negativ miljøeffekt. Miljøvurderingerne er blevet diskuteret og indarbejdet i Regional UdviklingsPlan, således at den endelige udgave af udviklingsplanen er blevet så bæredygtig som mulig.

Overvågning af miljøeffekterne Region Syddanmark arbejder med udviklingen af en effektmodel, som gør det muligt at monitere udviklingen i regionen og kommunerne i regionen i forhold til miljømæssig bæredygtighed. En årlig opfølgning af relevante indikatorer fra effektmodellen kan belyse, hvorvidt udviklingen i Region Syddanmark går i en bæredygtig retning eller ej.

Referencer Miljø og bæredygtighed i Region Syddanmark – en indikatorbaseret analyse (Oxford Research, september 2007) Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LOV nr. 316 af 05/05/2004) Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer (VEJ nr. 9664 af 18/06/2006).

Miljøvurdering af pejlemærkerne i de fem forskellige strategier De forventede miljøpåvirkninger vægtes med + og ÷ alt efter, om der forventes en positiv eller negativ miljøeffekt. De felter, der ikke er markerede, vurderes at være miljøneutrale eller uvæsentlige i denne sammenhæng.

Bo og leve

Pejlemærker

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

Befolkning

Menneskers sundhed

Jord

Vand

Mate Klimatiske Resurser rielle faktorer og energi goder

Luft

(+)

2. 3.

(+) (+)

+ +

4. 5. 6. 7. 8. 9.

10. 11. 12. 13.

+ + + + + + +

(+)

Landskab

Kulturarv

(÷) (+)

(÷)

+/÷

+ +

(+)

Læring og viden

Pejlemærker

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

Befolkning

Menneskers sundhed

Jord

Vand

Mate Klimatiske Resurser rielle faktorer og energi goder

Luft

+ + +

1. 2. 3.

(+) (÷)

Landskab

Kulturarv

(÷)

+ +

5. 6. 7. 8.

+ + + + +

9. 10. 11. 12. 13.

14.

Vækst og velstand

Pejlemærker

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

Menneskers sundhed

Jord

Vand

Mate Klimatiske Resurser rielle faktorer og energi goder

Luft

1. 2.

Befolkning

÷ (÷)

÷ +

÷ (÷)

+ + + +

÷ (÷)

(+) ÷

+ +

4. 5.

6. 7. 8. 9. 10.

11. 12. 13.

÷ (÷) (÷)

+ +

+ + + + + + +

Landskab

Kulturarv

÷ (÷)

Oplevelse og fritid

Pejlemærker

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

+ +

Befolkning

Menneskers sundhed

Jord

Vand

Mate Klimatiske Resurser rielle faktorer og energi goder

Luft

+ + + + + +

Kulturarv

+ +

+ + + +

9. 10.

Landskab

11. 12.

(÷)

Sammenhæng og tilgængelighed

Pejlemærker

Biologisk mangfoldighed, flora og fauna

Befolkning

Menneskers sundhed

Jord

Vand

Mate Klimatiske Resurser rielle faktorer og energi goder

Luft

(+) ÷

(+)

+ + (÷)

+ + + + (+)

2. 3.

(÷)

+ + + + +

(+)

4. 5. 6. 7.

(+)

8. 9. 10. 11. 12.

+ (+) (+)

+ + (+)

(+)

+ + + (+) + + + + + +

Landskab

Kulturarv

(÷) (÷) (÷) (÷)

(÷) (÷)

(÷)

Miljøvurdering Denne udgivelse er den strategiske miljøvurdering af Region Syddanmarks Regional UdviklingsPlan ”Det gode liv – visionen for Syddanmark”. Udviklingsplanen er blevet miljøvurderet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LOV nr. 316 af 05/05/2004 med senere ændringer). Planens fem strategier med tilhørende pejlemærker forventes overvejende at have positive eller neutrale miljøeffekter.

regionsyddanmark.dk 43

Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle regionsyddanmark.dk

ISBN: 978-87-92217-01-1