1 minute read

1. Indledning og sammenfatning

Next Article
Forord

Forord

Formålet med denne rapporter at undersøge de samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland. Konkret ses nærmere på konsekvenserne af den relativt lave andel højtuddannede i Sydvestjylland.

Uddannelsesniveauet i Sydvestjylland (kommunerne Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde) er lavere end i resten af Region Syddanmark og gennemsnittet af hele landet. Det skyldes først og fremmest, at der er relativt få højtuddannede 1 i Sydvestjylland. Den relativt lave andel højtuddannede modsvares stort set en-til-en af en relativt højere andel faglærte. Andelen af ufaglærte og personer med korte og mellemlange videregående uddannelser i Sydvestjylland er på omtrent det samme niveau som i resten af landet.

Advertisement

Samtidigt oplever Sydvestjylland i disse år et såkaldte ”brain drain”, hvor mange unge søger universitetsuddannelser uden for Sydvestjylland og ikke vender tilbage til Sydvestjylland efter endt uddannelse. Hertil flytter unge med universitetsuddannelser fra andre dele af landet kun i begrænset omfang til Sydvestjylland.

Den lave andel højtuddannede kan have en række negative konsekvenser for den økonomiske velstand og velfærden i Sydvestjylland.

Konkret kan det medføre aktuelle udfordringer for offentlige og private arbejdsgivere i forhold til at rekruttere højtuddannet arbejdskraft, evt. med produktionstab til følge. Og med udsigt til en faldende arbejdsstyrke de næste årtier, vil konkurrencen om den højtuddannede arbejdskraft med stor sandsynlighed tiltage fremadrettet.

Mere overordnet har en lav andel højtuddannede negative konsekvenser for den økonomiske velstand og de offentlige finanser. Det skyldes blandt andet, at højtuddannede i gennemsnit har en højere produktivitet og en højere erhvervsfrekvens over arbejdslivet end andre uddannelsesgrupper. Den relativt lave andel højtuddannede i Sydvestjylland vil derfor bidrage til, at velstanden og velfærden vokser langsommere i Sydvestjylland end de fleste andre steder i landet. Og hvis udviklingen fortsætter, vil Sydvestjylland sakke yderligere bagud i de kommende år.

Formålet med denne rapport er at undersøge de samfundsøkonomiske konsekvenser af, at Sydvestjylland har en relativ lav andel højtuddannede.

Konkret består undersøgelsen af fem delanalyser:

1 Med højtuddannede menes i denne rapport personer med en lang videregående uddannelse og/eller en Ph.d.-uddannelse.

This article is from: