Region Syddanmark har fået udarbejdet et virkemiddelkatalog for kommuner i Region Syddanmark. Kataloget er delt op i to dele: Del 1 Klimaforebyggelse og Del 2 Klimatilpasning.
I virkemiddelkatalogets del 1 behandles emner knyttet til klimaforebyggelse. Herved forstås tiltag, der sigter mod at nedbringe udledningen af drivhusgasser i kommunerne som geografisk område inden for emnerne energiforsyning, bygninger, industri og erhverv, transport samt landbrug og arealanvendelse.
I virkemiddelkatalogets del 2 behandles emner knyttet til klimatilpasning i bebyggede områder. Herved forstås tiltag, der sigter mod at forhindre oversvømmelser eller nedbringe skaderne ved ekstremt vejr i form af skybrud, stormfloder og stigende grundvand.