Syddanmark i TAL Nr. 18

SYDDANMARK I

TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

NO.18 Hellere Asien end provinsen Tiltræk - Fasthold - Opkvalificer Sådan lyder mantraet for et nyt talentprogram, der skal skaffe de dygtige medarbejdere, som syddanske virksomheder har brug for. Nu skal de unge overbevises om, at livet sagtens kan leves i Syddanmark.

Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

HELLERE ASIEN END PROVINSEN FOR MANGE VELUDDANNEDE I DE DANSKE UNIVERSITETSBYER ER SYDDANMARK MENTALT

LÆNGERE VÆK END INDIEN OG KINA. NY INDSATS SKAL GØRE NOGET VED SAGEN OG LOKKE DE BEDSTE HJERNER TIL REGIONEN.

D

et er svært at forestille sig, at folk kan slå smut i Vejle Fjord fra Tirsbæk Strand, se bøgen springe ud i Nørreskoven eller kigge ud over fjord og by fra Munkebjerg og efterfølgende konstatere, at Vejle ’bare ikke er attraktiv’.

Men ’bare ikke attraktiv’ var faktisk begrundelsen, som hver 4. af de adspurgte gav, da Vejle Kommune i januar 2010 gennemførte en analyse af 5.000 danskeres kendskab og holdninger til Vejle Kommune for at finde ud af, hvorfor folk ikke flytter til byen.

Et spørgsmål, man stiller sig selv i mange byer i Syddanmark netop nu.

Sikringen af fremtidens velkvalificerede arbejdsstyrke til regionens virksomheder er nemlig et tema, der optager mange - med god grund.

For der er for få højtuddannede i Syddanmark til at sikre den fremtidige vækst og beskæftigelse i de syddanske virksomheder, og der bliver hvert år færre.

I 2010 var der 4.000 flere unge, der fraflyttede regionen for at tage en mellemlang eller lang uddannelse, end der flyttede ind i regionen med det samme formål.

– Mange af vores unge tager ud og bliver veluddannede, men vi kan se, der ikke kommer andre veluddannede ind som erstatning, siger Merete Woltmann, chefkonsulent, Regional Udvikling.

– Hvert år giver det os et ”brain gap” på 4.000 personer, siger hun.

Det betyder, at Syddanmark ender med et arbejdsmarked, der er drænet uforholdsmæssigt meget for de klogeste af os.

Aktuelt er det således kun hver 10. medarbejder på en arbejdsplads i regionen, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Til sammenligning er det hver 4. person i hovedstaden, der har det. Ikke fordi, københavnerne i gennemsnit bli-

"Hvis vi skal vende udviklingen, så skal alle arbejde sammen om at gøre det. Hvis vi skal håbe på en varig ændring, så skal vi se på, hvordan vi brander os alle i fællesskab. Og der er vi langt fra i mål endnu."

Merete Woltmann, chefkonsulent, Regional Udvikling

Side 16 | Syddanmark I TAL | Februar 2012

Beskæftigelse pr. forretningsområde i Region Syddanmark 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0

2006

2007

2008

Sundheds- og velfærdsinnovation

Energi

2009

Oplevelseserhverv

Kilde: Danmarks Statistik

ver bedre uddannet - men fordi de veluddannede københavnere er suppleret af veluddannede folk født i resten af landet.

sisterende virksomheder, og chancen for at få nye, store virksomheder til regionen skrumper gevaldigt. Den udvikling skal stoppes, og det vil et nyt projekt forsøge.

Koster vækst Konsekvensen er direkte aflæselig i vækstraterne. Vækst skabes af veluddannede, og mangel på veluddannede kan derfor ses på udviklingen af økonomien.

Et talentprogram skal forsøge at gøre Syddanmark attraktiv for flere af de veluddannede. Både vores egne og dem, vi kan tiltrække fra andre områder.

Syddanmark havde i perioden 1999-2009 landets laveste vækstrate med 4,2 % (2010) Til sammenligning scorede Sjælland (uden København), som nationens næstdårligste, trods alt stadig med 7,2 % betragteligt over Syddanmark. Også her toppede hovedstaden med 15,3 % i vækst.

Konsekvenserne er, at Syddanmark ikke er attraktiv for virksomhederne, fordi adgangen til kvalificeret arbejdskraft ikke er til stede. Det kan medføre udflytning af ek-

– Opgaven handler om at tiltrække, fastholde og opkvalificere. Vi skal have flere talenter hertil, og de skal blive glade for at være her, så de fastholdes i ansættelse. Desuden skal ’vores egne’ talenter føle, der er gevinst ved at blive her, også efter endt uddannelse. Og så skal vi have opkvalificeret vores egne ansatte og dimittender. Lige nu er der mange veluddannede arbejdsløse ingeniørdimittender, som ikke helt har de kvalifikationer, vi står og mangler. Kan vi opkvalificere dem, så vil det være en stor gevinst for alle parter, siger Merete Woltmann.

estimeret mangel på uddannet arbejdskraft i 2020 Total

3249

Oplevelseserhverv

1870

Energi Velværdsteknologi

1207 172

Kilde: Estimatet er en fremskrivning af den nationale mangel på uddannet arbejdskraft fordelt på de tre fokusområder og skal derfor ses som indikativ.

Februar 2012 | Syddanmark I TAL | Side 17

"Jeg har planlagt en cykeltur i det jyske, og min største bekymring er at få mad på bordet. Er der nogen herinde, der kan berette lidt om mulighederne for at få god proteinholdig mad i Jylland?"

Indlæg fra københavner på hjemmesiden vegetar-kontakt.dk

Fang - og hold på - hjernerne Missionen med talentprogrammet er altså en kombination af at få dem hertil; holde på dem og samtidig forædle dem, vi allerede har. Det skal ske ud fra seks indsatsområder med hver sit fokus:

At tiltrække/fastholde højtuddannede Målet er at få 500 højtuddannede tiltrukket til syddanske virksomheder.

At tiltrække/fastholde elitestuderende Her er det ambitionen at få 50 internationale elitestuderende ind på et særligt tilrettelagt kandidatforløb med obligatorisk praktik i en konkret virksomhed.

At tiltrække/fastholde ledelseskompetencer 100 små og mellemstore virksomheder skal tilføjes ledelseskompetencer, der fører til øget innovation og vækst.

At opkvalificere dimittender 150 højtuddannede ledige dimittender skal omkvalificeres til beskæftigelse.

At opkvalificere ansatte 1400 beskæftigede i små og mellemstore virksomheder skal opkvalificeres, så produktiviteten kan øges.

At tiltrække/fastholde på tværs af grænseregionen Mængden af ansøgere fra udlandet skal stige, når der slås ingeniørstillinger op i grænseregionen.

Så vidt målsætningen. Hvordan skal talentprogrammet få det til at ske? Ja, eksempelvis skal et særligt tilrettelagt toårigt kandidatforløb inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab eller teknik søsættes, hvor hver enkelt elitestuderende tilknyttes en virksomhed i praktik.

– Det er den direkte kobling af de studerende med det erhvervsliv, som skal bruge dem. Det vil være syddanske virksomheder inden for de forretningsområder, vi satser på -energieffektivisering, offshore eller velfærdsinnovation eksempelvis, siger Merete Woltmann.

Side 18 | Syddanmark I TAL | Februar 2012

På samme måde har hvert af de øvrige indsatsområder nogle meget konkrete midler. Man skal eksempelvis slå på gode rammer for familierne, når man rekrutterer højtuddannede, og man skal tilføre dygtige ledelseskompetencer til små og mellemstore virksomheder, der mangler konkret viden for at nå deres mål. Hele tiden skal det ske i tæt dialog og samarbejde mellem en række virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner og vækstfora.

Og så skal man også holde på de kloge hoveder, som gennem opvæksten har lært, at man altså godt kan være sønderjyde eller fynbo uden at få et dårligt liv af den grund.

– Det er fint, at vores unge tager ud og får en uddannelse i Aarhus eller København. Men når de ikke kommer hjem igen efter endt uddannelse, så er det skidt, siger Merete Woltmann.

For samtidig med, at vores potentielt veluddannede unge rejser ud af regionen, kniber det for virksomhederne i Syddanmark at tiltrække andre veluddannede som erstatning. De unge, der bliver tilbage, ender nemlig ikke med lange videregående uddannelser.

Et andet vigtigt budskab i indsatsen er at sikre, at alle trækker i samme retning. Derfor er indsatsen også forankret mange steder i regionen og med gode spor til virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommunale fora og organisationer.

– Det er ikke én ting, der gør det, eller én by, der flytter det. Talentprogrammet er ikke et program med seks enkeltstående indsatsområder, hvor projekterne står alene og trækker læsset. Det kan de ikke. Det er ikke én indsats, der skal til - det er mange, og de skal lykkes i fællesskab.

Nemt bliver det ikke, men vi er nødt til at handle nu, siger Merete Woltmann.

For langt væk En kraftig indsats fra alle mand, med andre ord. Men det er også et kraftigt problem, der skal løses.

Hvor kraftigt må vi tilbage til ’bare ikke attraktive’ Vejle for at se. De fleste folk syddanskere vil nok mene, at Vejle

hver 10. ansat i syddanske virksomheder er højtuddannet - øget vækst kræver flere højtuddannede

Sjælland

Nordjylland

Andel med MVU+LVU

Syddanmark

Midtjylland

Hovedstaden

Hele landet

BNP vækst 1999-2009

En øget andel af højtuddannede skaber øget vækst i BNP.

isoleret set tæller mere på plus- end på minussiden, når vi skal tale om Syddanmarks image.

Fra udlandet ja - men ikke fra Arrhus!

Konsekvenserne kan, som tidligere nævnt, læses i vækstraterne.

Vejle er noget af det, der trækker op - noget af det bedste, vi har. Og derfor gør det ondt, når Vejle stemples med ’bare ikke attraktiv’. Men rigtig skræmmende bliver det først, når man løfter eksemplet Vejle ind i en større, syddansk helhed:

Men ikke alene her. Merete Woltmann og kollegerne i Regional Udviklings sekretariat møder konsekvenserne med jævne mellemrum i dialogen og kontakten med det regionale erhvervsliv.

Når Danmarks 9. største by med livligt handelsliv i nyrenoverede rammer; beliggende i smuk natur med fjord, strand og skov; med super infrastruktur med motorvej og lufthavn i nærheden; og med mange spændende, globale virksomheder inden for en halv times kørsel - man kan faktisk nå 600.000 arbejdspladser inden for en times transport - bedømmes som ’bare ikke attraktiv’ - hvordan bedømmes resten af regionens byer så?

– For nylig var jeg til møde i Esbjerg med HR-cheferne fra seks virksomheder. En af dem kunne fortælle, at virksomheden nu ville flytte en afdeling til Schweiz. HRchefen havde slået stillinger op til afdelingen i Esbjerg men havde ikke kunnet finde kvalificeret arbejdskraft, der ville flytte til området. Derfor flyttede virksomheden nu afdelingen ud, selv om man gerne havde beholdt den herhjemme, fortæller Merete Woltmann.

"Har en kammerat, der lige er flyttet fra København til Kolding. Han oplevede i går, at der kørte en traktor igennem byen, hvilket imponerede ham en hel del. En anden sjov ting var, at kassedamen i Fakta hilste på ham. Det er han slet ikke vant til."

Fra indlæg på debat om at flytte til Jylland fra København

Februar 2012 | Syddanmark I TAL | Side 19

Studerende på SDU i 2010

3437 17349 Udenlandske

Danske

Kilde: Syddansk Universitet Foranalyse.

Eksemplet er ingen engangsforestilling. En anden fortælling handler om en meget stor global virksomhed, som fra sin base i Syddanmark kan konstatere, at man sagtens kan rekruttere danskere - hvis danskerne altså bor inden for en radius af højst 100 kilometer fra virksomheden.

– Det sære er, at den samme virksomhed uproblematisk kan rekruttere udenlandsk arbejdskraft fra flere tusind kilometers afstand. Men danskere? De vil ikke flytte dertil, siger Merete Woltmann.

Her er man inde ved en kerne i problematikken. Set fra den anden ende af kloden er Danmark så ubetydelig i størrelse, at regionale forskelle ikke spiller ind. Danmark er regionalt en lille del af Skandinavien, som igen er en lille del af EU. Men ser man Danmark indefra, så er nationen delt op i hot og not. Set fra København er resten not, set fra Aarhus er København det eneste hotte alternativ, resten er not - og sådan kan man blive ved.

Når hverken et godt job i en kæmpevirksomhed eller byer

af en størrelse som Esbjerg, Odense, Kolding eller Vejle er interessant nok, så strammes skruen i hele regionen.

Se til Baltikum Spørgsmålet er, hvad der skal til for at løsne skruen igen.

Talentprogrammets tilgang er at se alle nye medarbejdere i Syddanmark, som kom de fra en anden kultur.

– Man bør nok betragte det på samme måde, som hvis man skulle ansætte folk fra andre lande eller andre kulturer. Et langt stykke vej vil det være det samme, de efterspørger fra udlandet og fra København, siger Merete Woltmann.

– Oxford Research har eksempelvis lavet en expat-study, der viser, hvad der skal til, for at folk falder godt til et nyt sted. Det handler om mange ting, men bl.a. fremhæves det, at det er vigtigt med et godt ægtefællejob; at de kommer i gang med sproget i en fart, og at der er en god social integration. Lykkes de tre ting ikke, så kan du ikke fastholde udenlandske medarbejdere, og man kunne godt forestille sig, nogle af de samme parametre gjaldt for medarbejdere fra andre dele af landet, siger hun.

"Når man for eksempel opdager, at københavnerne soler sig på kirkegårdene. Det er sat’me mærkeligt for jyder. Vi har jo baghaver! Er du sindssyg? Det er også mærkeligt, at ingen har bil herovre. Jeg har venner, voksne mennesker, der ikke har kørekort. Det er fuldstændig uhørt i Jylland."

Forfatteren bag ’Jydens håndbog til overlevelse i København’, journalist Jakob Vølver (som oprindeligt er fra Randers) har også undret sig over sine nye naboer i Hovedstaden.

Side 20 | Syddanmark I TAL | Februar 2012

"Jeg er opvokset i Storkøbenhavn, og når nogle af mine venner flytter længere væk end 15 minutters gang fra en S-togs station, så tænker jeg, at de har isoleret sig. Resultatet er også færre besøg og langt til ALT." Fra kommentar til artikel på information.dk om at Syddanmark mangler højtuddannede

TOP 5 nationaliteter blandt internationale SDU studerende

Regional fordeling af de udenlandske studerende på sdu

Tyskland: 860 Sverige: 320 Norge: 252 Polen: 195

Europa: 1753 Norden: 741 Asien: 202 Mellemøsten: 107 Andre: 634

Kilde: Syddansk Universitet Foranalyse.

Der var i alt 3437 udenlandske studerende på SDU i 2010

Kilde: Syddansk Universitet Foranalyse.

Et andet element kunne være at sikre, at der i hver kommune i Syddanmark var en skole, der kunne tilbyde international undervisning til eleverne. Får man så københavnerne og aarhusianerne til at se denne vej? Næppe.

Merete Woltmann påpeger, at den aktuelle krise, hvor boligmarkedet gør det vanskeligt at flytte sig efter arbejdspladsen, bestemt heller ikke er et bidrag til at få danskere til at vælge Syddanmark. Det er i det hele taget et andet sted, virksomheder i Syddanmark skal fokusere.

– Jeg tror ikke, vi skal kæmpe ensidigt på at få en gruppe hertil, der som udgangspunkt har så svært ved at se sig selv i den her del af landet. Vi kan i stedet fokusere på de mange højtuddannede arbejdsløse, der er i Spanien, Polen og hele Baltikum, eksempelvis. De ser ikke vores del af Danmark som et geografisk problem. De ser muligheder for spændende arbejdspladser, siger hun.

Læs mere Syddansk Vækstforum har indstillet talentprogrammet til i alt knap 80 mio. kr. fra EU's socialfond og regionale erhvervsudviklingsmidler.

Man kan læse mere på talentprogrammets hjemmeside, hvor man kan se de forskellige indsatsområder og undersøge, hvordan man som virksomhed eller institution kan blive en del af projektet.

Se mere på: bedstehjerner.dk

Februar 2012 | Syddanmark I TAL | Side 21

Borgernes ønskeseddel for 2012 I den seneste spørgerunde i Region Syddanmarks Borgerpanel er der spurgt til borgernes ønsker og deres overordnede forventninger til 2012. Selv om 2011 har skuffet hver syvende, så har borgerne i borgerpanelet store forventninger til 2012. Næsten hver tredje tror således, at de bliver mere tilfredse med tilværelsen i 2012. Borgernes ønsker for dem selv og deres familie i 2012 handler om det gode liv: Et godt helbred, økonomisk tryghed og samvær med andre, mens ønskerne for omgivelserne bl.a. handler om mere vækst og bedre infrastruktur.