Syddanmark i TAL Nr. 03

TAL SYDDANMARK I

BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

NO.03 Det ukloge valg Region Syddanmark halter langt bagefter egne uddannelsesmål, så nu sættes der ind på alle fronter for at få flere til at tage en ungdomsuddannelse.

Blandt de nye forslag til at komme tilbage på sporet er nye studieretninger, mere drenge-orienteret undervisning og fokus på forældrene.

“Jeg savnede det at tale med ældre studerende, om der nu var tid til håndboldtræning, om studielivet, og hvad bøgerne kostede - altså de helt nære ting.”

Katrine Schultz-Pedersen, 23, jurastuderende på Syddansk Universitet

Tekst: Thomas Laursen Foto: Lasse Hyldager

SYDDANMARK VIL EROBRE DUKSEPLADSEN DER SKAL TÆNKES NYT, HVIS REGIONEN SKAL NÅ SINE AMBITIØSE UDDANNELSESMÅL FOR 2015. MÅLET ER, AT 95 % AF EN UNGDOMSÅRGANG SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE, MEN DE SENESTE TAL VISER, AT DET KUN LYKKES FOR 79 %.

K

atrine Schultz-Pedersen, 23, jurastuderende på Syddansk Universitet, kan snart kalde sig for bachelor i jura efter sin eksamen ved sjette semesters afslutning. Gymnasiet klarede Katrine på de normerede tre år, og dermed er hun en af de unge i regionen, som er med til at trække i den rigtige retning, når det gælder målsætningen om at få så mange som muligt til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

– Jeg er fra et ikke-akademisk hjem, men det lå i kortene hjemmefra, at jeg skulle læse videre efter folkeskolen og få en eller anden form for uddannelse. Så jeg var ikke rigtig i tvivl om, at jeg ville tage en ungdomsuddannelse. Til gengæld vidste jeg ikke helt, om det skulle være gymnasiet eller handelsskolen eller et år i 10. klasse, husker Katrine.

Efter en snak med sin studievejleder faldt valget på gymnasiet.

– Det havde måske været mere oplagt med handelsskolen som jurastuderende, men på det tidspunkt troede jeg nok mere, at jeg ville være tandlæge. Samtidig var jeg bange for at lukke en masse døre bag mig ved at vælge handelsskolen.

Såvel Undervisningsministeriet som Region Syddanmark

Side 16 | Syddanmark I TAL | August 2009

har sat sig som mål at få 95 % af en ungdomsårgang til at gå i Katrines fodspor og tage en ungdomsuddannelse i år 2015.

Og allerede til næste år skal 85 % stå med et eksamens­bevis i hånden fra et gymnasium, en handelsskole eller en af de andre uddannelsesretninger. Men de seneste tal viser, at både landet som helhed og Region Syddanmark i særdeleshed er langt fra at opfylde målsætningen. Sidste år drattede regionen fra en plads i det øverste felt til en plads i bunden med en gennemførselsprocent på blot 79.

– Det er bekymrende. Og det er dybt bekymrende, at vi også klarer os dårligere end de andre regioner, mener rektor Jesper Vildbrad fra Svendborg Gymnasium, der tillige er formand for Det Regionale UngdomsuddannelsesRåd.

Der er mange årsager til de sløje cifre. Først og fremmest er søgningen for lav, og dertil medvirker et stort frafald blandt de optagne til, at mere end hver femte ender uden en ungdomsuddannelse og derfor får svært ved at klare sig på fremtidens arbejdsmarked.

Forældrene skal bearbejdes En ny undersøgelse om tilvalg og frafald af ungdoms­ uddannelser, som regionen har fået foretaget, konkluderer, at den sociale arv stadig er det vigtigste element,

når man ser på sandsynligheden for, at en ung påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Unge af forældre uden uddannelse er langt mere tilbøjelige til at fravælge en ungdomsuddannelse og i stedet søge ufaglært arbejde.

– Børnene i Syddanmark er jo ikke dummere end i Nordsjælland, så det handler mere om det miljø, de færdes i. Vi kan se, at der er hele områder i regionen, hvor få eller ingen får en ungdomsuddannelse, og det hænger uløseligt sammen med forældrenes holdning til uddannelse. Jeg hører meget ofte den der fra forældre om, ”at alle jo ikke skal være professorer.” Og den holdning skal vi have lavet om, for forældrene er dem, de unge lytter allermest til. En enkelt skæv bemærkning ved spisebordet har langt større effekt end 20 kurser. Det er sejt at få et job uden uddannelse, og det bliver endnu sværere i fremtiden. Får man ingen ungdomsuddannelse, bliver man frataget en masser chancer og muligheder i livet, siger rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede.

Han bakkes op af Svendborg Gymnasiums rektor, Jesper Vildbrad: – Det er meget simpelt. Svaret er ”information, information, information!” Og det er især i de ældste klasser i folkeskolen, at der skal gøres en indsats for at fortælle

både de unge og forældrene, hvor vigtigt det er at få en ungdomsuddannelse.

Region Syddanmark har netop taget initiativ til et nyt inspirationskatalog, hvor man vil samle erfaringer, ideer og løsningsmodeller fra samtlige aktører med forbindelse til uddannelsessystemet. Inspirationskataloget er et værktøj i forbindelse med indgåelse af nye partnerskabsaftaler, der skal danne rammen om Syddansk Uddannelsesaftale.

– Vi blander os på uddannelsesområdet, fordi vi alle har en interesse i, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Vores styrke som region ligger i, at vi er store og har et samlet overblik over hele uddannelsesområdet fra folkeskolen til de videregående uddannelser og har en løbende, direkte kontakt til både erhvervsorganisationer og undervisningsministeriet. Det har den enkelte skole ikke på samme måde, fortæller regionsrådsformand Carl Holst (V).

Blandt de foreløbige forslag i inspirationskataloget er netop øget vejledning til de unge og deres forældre for at bryde den sociale arv. Hvordan den udvidede vejledning skal foregå, er ikke konkretiseret, men både Jesper Vildbrad og Jens Oddershede mener, at den personlige kontakt er vigtig, hvis man skal få succes med at øge optaget på ungdomsuddannelserne.

Mere macho skoleskema Tendensen med en klar overvægt af piger på ungdomsuddannelserne ser ud til at fortsætte ifølge undersøgelsen. Ergo skal man have lokket flere drenge til at tage en uddannelse for at nå målet. I Region Syddanmark er der endda markant færre drenge, der søger gymnasiale uddannelser i forhold til landsgennemsnittet.

Allerede i 9. klasse i folkeskolen er der stor spredning mellem kønnene, når der bliver spurgt til, hvad de unge har tænkt sig at lave. Andelen af drenge, der svarer, at de vil arbejde, holde pause eller ikke aner, hvad de vil, er markant højere end hos pigerne.

NEJ: 47 % IKKE RELEVANT: 4 % JA: 48 % VED IKKE: 1 % En undersøgelse blandt 912 virksomheder i regionen viser, at knap halvdelen har indgået praktikaftale inden for det seneste halve år.

Kilde: Region Syddanmarks Vækstbarometer, april 2009

– Vores undervisning er stadig alt for pigeattraktiv, og det gælder både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

Formen med klasseundervisning, ved vi, tiltaler pigerne mere end drengene, og det er også i højere grad drengene, der bliver fandens skoletrætte og dropper ud, siger Jesper Vildbrad.

Han mener derfor, at man er nødt til at se noget mere på, hvordan man kan gøre undervisningsformen mere drengeorienteret og drengesjov.

– Det skal være mere håndværkspræget. Og der skal være undervisning, hvor man i højere grad får brugt kroppen.

Mange 10. klasser har haft succes med alternative un-

August 2009 | Syddanmark I TAL | Side 17

SÅDAN UDDA LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE:

3,5 % Andelen svarer til et antal på 29.388 personer Varer mellem 3 og 6 år og er teoretisk. Man gå videnskabeligt og analytisk til værks. Det giver både stor faglig bredde og specialiseret viden.

Vi har valgt en læge som eksempel.

MAN TAGER EN TILFÆLDIG FOLKESKOLEKLASSE... ...og klæder eleverne ud som enten læge, rengøringsdame, lærer, tømrer eller bankmand. Så får man et billede af hvilken type uddannelse, borgerne i Region Syddanmark har. Tallene er fra 2008.

Kilde: Danmarks Statistik og www.uddannelsesguiden.dk Note: Forskeruddannelser og uoplyste medtages ikke i statistikken

Side 18 | Syddanmark I TAL | August 2009

ANNER VI OS UNGDOMSUDDANNELSER, HERUNDER ERHVERVSUDDANNELSER:

41,0 % Andelen svarer til et antal på 243.195 personer En ungdomsuddannelse kan enten være rettet mod et bestemt job - som f.eks. murer - eller forberede dig på at læse videre på f.eks. gymnasiet.

I dette eksempel har vi valgt en tømrer.

GRUNDSKOLE:

MELLEMLANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE:

KORT VIDEREGÅENDE UDDANNELSE:

Andelen svarer til et antal på 287.239 personer

Andelen svarer til et antal på 110.020 personer

Andelen svarer til et antal på 42.281 personer

Grundskolen er de 9 år, man skal gå i skole. Det kan være suppleret af et år i 10. klasse eller på en efterskole.

Vi har valgt en rengøringsdame.

Varer mellem 3 og 4,5 år og er rettet mod et bestemt job. Kombinerer teori og praksis med praktikforløb.

Her illustreret af en lærer.

Varer som hovedregel to år. Man skal have bestået en ungdomsuddannelse for at blive optaget. Som eksempel bruger vi en bankmand.

34,4 % 13,2 % 5,1 %

August 2009 | Syddanmark I TAL | Side 19

dervisningsformer, så det handler om at få bredt de erfaringer ud til ungdomsuddannelserne men også til de øvrige klassetrin i folkeskolen.

Løsningsforslagene lyder bl.a. på at øge brugen af erhvervspraktik og uddannelsespraktik i folkeskolen, ligesom regionen i samarbejde med Undervisningsministeriet og uddannelsesinstitutionerne vil forsøge at udvikle nye pædagogiske tiltag og ny didaktik, der tager mere hensyn til drengenes måde at lære på.

Et er at få flere drenge til at søge ind på en ungdomsuddannelse. Noget andet er at få dem igennem uddannelsen.

Bedst går det på de almene gymnasiale uddannelser, hvor 85 % af eleverne fuldfører deres uddannelse. Herefter følger de erhvervsgymnasiale uddannelser med 80 %, men det største frafald er at finde på de erhvervsfaglige grundfor-

fekt på frafald men kan selvfølgelig påvirke stemningen i undervisningen negativt og deraf forårsage dårligere social trivsel, og derfor bør der også fortsat være fokus på at forbedre faciliteterne.

30 % færre praktikpladser Ifølge undersøgelsen ”Tilvalg og frafald af ungdomsuddannelserne” er frafaldet naturligt nok størst blandt unge, der har svært ved at finde en praktikplads. Lige nu viser tal fra Undervisningsministeriet, at 982 unge i Region Syddanmark mangler en praktikplads, og det er hele 30 % flere end for et år siden. Dechifrerer man tallene lidt, viser de, at faldet i antallet af udbudte praktikpladser ”kun” er på ca. 22 %. Et større antal studerende er så med til at trække studerende uden en praktikaftale op.

– Generelt føler virksomhederne både engagement og for-

løb med kun 70 % gennemførelse. Derudover viser tallene, at et stort flertal af de frafaldne i gymnasiet ender med en anden uddannelse, mens det samme kun er tilfældet for 60 % af de frafaldne på de erhvervsfaglige grundforløb.

pligtelse over for regionens elever og studerende. Men jo, der er sket en markant nedgang i antallet af pladser, og her spiller sådan noget som finanskrisen naturligt nok ind, siger Flemming Torp fra Regional Udvikling.

Det er med andre ord ikke en katastrofe, hvis en elev vælger om i sit uddannelsesvalg, men det er det, hvis eleven dropper helt ud. Her har de såkaldte mentor-ordninger vist sig at have succes. Ordningen går typisk ud på, at en elev kan få tilknyttet en ældre elev eller studerende, der både kan fortælle om egne erfaringer, guide med gode råd og fungere som bindeled mellem studievejledning og eleven. De steder, hvor ordningen er blevet introduceret, har man konstateret et signifikant mindre frafald end normalt.

Problemer med at skaffe praktikpladser er et nationalt problem, som undervisningsminister Bertel Haarder (V) igennem længere tid har været i dialog med LO og DA om at løse. Spørger man virksomhederne selv, lyder de typiske svar, at man ønsker et større offentligt tilskud, mere fleksibilitet i praktikaftalerne, og at praktiktiden ikke afbrydes af for mange studie- og undervisningsdage på uddannelsesinstitutionen. Et mindretal efterlyser desuden mulighed for at kunne dele en praktikant med en anden virksomhed.

Mentor-ordningerne eksisterer allerede i dag på de fleste gymnasier og erhvervsskoler i regionen, men der er stor forskel på, hvor omfangsrig og udbredt hjælpen er på de enkelte skoler. Derfor er mentor-ordninger skrevet ind i inspirationskataloget, så alle interessenter kan komme med ideer og forslag til, om der skal laves en slags fast manual, eller om det fortsat skal være op til den enkelte skole at tilrettelægge ordningen.

Generel trivsel og miljø på uddannelsesstedet spiller en stor rolle for frafaldet. Velfungerende klasser og ud­ dan­nelsessteder har markant mindre frafald end deres modpoler. Klassekammerater og lærere er de to vigtigste faktorer for trivslen. Lærerne er centrale for elevernes motivation til at lytte og lære, og her er det værd at notere sig, at der i løbet af de kommende år spås større lærermangel i takt med, at flere lærere når pensionsalderen, end der bliver udklækket nye. I kampen om dygtige lærere vil Region Syddanmark forsøge sig med tilbud om netværk og faciliteter men også benytte sig mere af internationale udvekslingsprogrammer for lærere.

Uhumske toiletter og utætte vinduer har ingen direkte ef-

Side 20 | Syddanmark I TAL | August 2009

Region Syddanmarks egne undersøgelser viser også stor forskel på brancher. Hotel- og restaurationsbranchen er klart flittigst til at tage praktikanter ind, mens industri, detailhandel og bygge og anlæg ligger i bunden. Det mest brugbare tal er måske, at det offentlige tilsyneladende halter noget bagud i forhold til private virksomheder.

– Hvis det kræver mere i tilskud at skaffe flere praktikpladser, så må man prioritere det. Og så skal det offent­lige altså også selv indgå flere kontrakter om uddannelsesaftaler. Det er en så vigtig opgave, at den bør tvangsløses på en eller anden måde, så man har tilstrækkeligt med praktikpladser, siger Jesper Vildbrad fra Svendborg Gymnasium, der også er formand for Det Regionale UngdomsuddannelsesRåd.

Hele skylden kan ikke lægges på de offentlige og private virksomheder. For ser man på, hvem der mangler praktikpladser, er der en klar overvægt af unge med sociale, personlige eller psykiske problemer. Problemerne kan spænde over alt fra kærestesorger over manglende studiebolig til alkoholiske forældre, men fælles er, at pro-

blemet eller problemerne har stærk indflydelse på, hvor tidligt den unge kommer i gang med at søge, samt hvor målrettet ansøgningerne er.

VIRKSOMHEDENS BRANCHE Virksomheder, der primært gør forretninger med det offentlige, indgår generelt færre uddannelsesaftaler end private, der handler med det offfenlige. Så det offentlige har sin del af ansvaret for de manglende praktikpladser Kilde: Region Syddanmarks Vækstbarometer, april 2009

HOTEL OG RESTAURATION 2,8 PRIMÆRE ERHVERV OG FORSYNING 2,7 VIDENSERVICE 2,3

Region Syddanmark lægger op til et styrket opsøgende arbejde mellem på den ene side region, kommuner, lokale uddannelsesudvalg og erhvervsskoler og på den anden side offentlige og private virksomheder. Bl.a. kan der indarbejdes en automatisk kontakt til en virksomhed, når dennes uddannelsesaftale er ved at udløbe.

ANDEN SERVICE 2,3 TRANSPORT OG POST 2,0 TOTAL 1,9 HANDEL MED MOTORKØRETØJER 1,9 ENGROSHANDEL OG AGENTUR 1,8 BYGGE- OG ANLÆG 1,8 DETAILHANDEL 1,7 INDUSTRI 1,6

0,0

0,5

1,0

1,5

Folketinget forsøgte i 2006 med vedtagelse af Velfærdsaftalen at lave flere kortere praktikophold, så praktiksøger og virksomhed fik tid til at se hinanden an, inden man eventuelt skrev en bindende praktikaftale. Her tre år senere har de kortere praktikophold været en blandet succes. Nogle erhvervsskoler bruger dem meget, mens andre stort set ser bort fra muligheden. Også her har mangel på praktikpladser spillet ind.

2,0

2,5

3,0

VIRKSOMHEDENS STØRRELSE

Egen studievejleder, tak Andre forslag for at nå en uddannelsesfrekvens på 95 blandt Region Syddanmarks unge omhandler flere nye studieretninger, mere studievejledning og flere screeninger af de studerende. Erhvervslivet klager eksempelvis over, at de studerende er for meget generalister og for lidt specifikke, når de modtager dem – hvad enten det er i en praktiksituation eller som færdiguddannede. Men det er en helt forkert vej at gå, mener uddannelsesinstitutionerne:

8-19 FULDTIDSANSATTE 1,6 – En ungdomsuddannelse er ikke en specialistuddannelse og må heller aldrig blive det. Jo mere konkret en ungdomsuddannelse er, desto flere blindgyder skaber den i forhold til de videregående uddannelser, og det er bestemt ingen fordel, advarer rektor Jens Oddershede, SDU.

20-39 FULDTIDSANSATTE 1,9 40-250 FULDTIDSANSATTE 2,5 IKKE OPLYST 1,5 TOTAL 1,9

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

PRIMÆRE KUNDER VIRKSOMHEDER (B2B) 2,1 TOTAL 1,9 BLANDET 1,8 FORBRUGERE (B2C) 1,8 OFFENTLIGE (B2G) 1,7 VED IKKE 1,0

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

Screeninger foretages allerede på sin vis i form af adgangskrav, men sociale screeninger i forhold til, om søgning til en uddannelse skyldes forældrepres, kammerater eller andet bliver så godt som ikke anvendt nogen steder i regionen andet end gennem samtaler med studievejlederen. Netop studievejledningen har givet jurastuderende Katrine SchultzPedersen både gode og mindre gode oplevelser: – I 1.g havde vi på skolen vores egen studievejleder, som jeg benyttede mig meget af. Fra 2.g’s start blev al studievejledning samlet hos Studievalg Fyn, og dem brugte jeg aldrig, fordi det var lidt besværligt at skulle booke en tid og tage ind til Odense. Det, jeg savnede, var den personlige kontakt og det at tale med ældre studerende, om der nu var tid til håndboldtræning, om studielivet, og hvad bøgerne kostede – altså de helt nære ting.

Fra efteråret går hun i gang med kandidatuddannelsen på jurastudiet.

August 2009 | Syddanmark I TAL | Side 21

DERFOR SPRANG DE FRA 10 % HAR PRØVET AT SPRINGE FRA EN UNGDOMSUDDANNELSE. HVAD VAR HOVEDÅRSAGEN TIL, AT DU SPRANG FRA DIN FØRSTE UNGDOMSUDDANNELSE?

4% 18 % 2% 5% 2% 4% 35 % 28 % 2% Der var for meget teori på uddannelsen Det faglige interesserede mig ikke Jeg fik en læreplads Jeg vdste ikke, hvad jeg skulle bruge uddannelsen til Jeg faldt aldrig til blandt kammeraterne

Jeg fik arbejde Personlige årsager Andet Ved ikke/husker ikke

Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel. Spørgsmålene er stillet i maj-juni 2009.

REGION SYDDANMARKS BORGERPANEL er et repræsentativt panel med flere end 1000 borgere over 15 år. i Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen i samarbejde med Teknologisk Institut og Jysk Analyse.

Region Syddanmark stiller hvert kvartal spørgsmål til panelet om regionale problemstillinger.