TAL SYDDANMARK I
BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
NO.05 Videre ad videnvejen Arbejdspladser inden for industrien forsvinder i hobetal i regionen. Faktisk forsvinder der omkring 1.000 hvert eneste år i Vejle. Til gengæld er der blevet skabt mindst lige så mange nye. Og det gode er, at de nye arbjedspladser peger fremad. Men kan resten af regionen kopiere Vejle?
Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager
VEJEN V VEJLE HAR MISTET TRE INDUSTRIARBEJDSPLADSER HVER ENESTE DAG DE SIDSTE MANGE ÅR. ALLIGEVEL ER STEMNINGEN VED FJORDBYEN GOD. FOR VEJLENSERNE HAR MED MÅLRETTET INDSATS FORMÅET AT SKABE NYE JOB I MINDST DET SAMME TEMPO, SOM DE GAMLE ER FOR SVUNDET. SPØRGSMÅLET ER, OM RESTEN AF REGION SYDDANMARK KAN KOPIERE DEN MODEL?
J
ernindustrien er kraftigt reduceret, slagterierne er væk, og spinderierne har været det endnu længere. Snart vil den umiskendelige duft af tyggegummi, som ellers har været Vejles aromatiske signatur i genera tioner, også forsvinde, når Gumlink flytter produktionen fra Dandyvej til Tyrkiet.
Side 16 | Syddanmark I TAL | December 2009
Det er ingen underdrivelse at sige, at Vejles status som industriby er gået støt ned ad bakke i mange år. Kurven ned ad bakke har været ekstra stejl de seneste tre til fem år – ikke helt ulig den lokale Kiddesvej, der hvert år skiller fårene fra bukkene i cykelløbet Post Dan
VIDERE mark Rundt. Man kunne således forvente at få hulkende mennesker i røret, når man kontakter Vejles kommunal direktør, erhvervschef og erhvervspolitiske konsulent og spørger til, hvordan det går. Men det er langt fra til fældet. – Den dårlige historie i Vejle er, at vi i en årrække har mistet 1.000 industriarbejdspladser årligt, siger Niels Ågesen, kommunaldirektør i Vejle Kommune: – Den gode historie er, at vi aldrig har haft flere arbejds pladser i kommunen.
"Om ti år vil jeg tro, vi har endnu færre produktionsvirksomheder og endnu flere offentlige arbejdspladser. Og så vil vi se en stadig vækst i de private servicebrancher, på transport og logistik samt på it." Erhvervschef Mogens Toft, Vejle Erhvervsudvikling.
December 2009 | Syddanmark I TAL | Side 17
Industrien faset ud Og det er det, der er Vejles interessante historie. For selv om arbejdspladserne inden for historisk store brancher i området – eksempelvis fødevarer og tekstil – er taplø bet ud af Vejle med en hastighed af tre arbejdspladser pr. dag, så har den dårlige historie aldrig fået lov at fylde noget. Dertil har den gode historie været for god: – Jeg ved ikke, hvad de mange fyrede laver, siger Jens Al bertsen, erhvervspolitisk konsulent ved Vejle Kommune: – Men jeg kan se, de har fået arbejde. Vi har trekantsom rådets laveste arbejdsløshed – 2,7 procent ved udgangen af juli måned. Så de går ikke ledige, siger den erhvervs politiske konsulent. Det er Jens Albertsen, der bearbejder tallene på beskæf tigelsen, tager temperaturen på erhvervsudviklingen og fortolker væksten i kommunen, og som hvert kvartal ud giver en statusrapport over nationens tilstand. Tendensen har været entydig i mange år: – Vejle har traditionelt været stærk på tekstilindustri og
Side 18 | Syddanmark I TAL | December 2009
fødevareindustri. Men antallet af industriarbejdspladser er faldet meget markant. Og inden for fødevareindustrien har faldet været så stort, at det ikke er den største indu stri i byen længere. Samlet set er industriarbejdspladser ne faldet så meget, at servicesektoren i dag er den største sektor, siger Jens Albertsen. Servicefag i vækst Netop servicesektoren er det, mange sætter deres lid til, når vi skal have løst problemet med de mange industriar bejdspladser, der forlader landet. I Region Syddanmark har vi i perioden fra 1998 til 2008 mistet næsten 30.000 job i industrien i form af produk tionserhverv og primære erhverv. Men samlet set er der blevet skabt endnu flere nye job i andre erhverv, siger Johanna Lundström, analytiker ved Strategi og Analyse under Regional Udvikling ved Re gion Syddanmark: – Nettotilvæksten af job i regionen har fra 1998 til 2008
Primære erhverv Produktionserhverv Energi- og vandforsyning Byggeerhverv Serviceerhverv Offentlig adm. -20.000
Ufaglærte, studenter m.v.
-15.000
Faglærte
-10.000
-5.000
0
5.000
Kort videregående uddannelse
10.000
15.000
20.000
25.000
Mellemlang og lang videregående uddannelse
Vundne og tabte job i Syddanmark 1997-2007 Kilde: Region Syddanmarks Byanalyse 2009
været på 19.000 job. Og set over de seneste ti år, hvor mange ufaglærte job forsvinder, er trenden samtidig, at det entydigt er inden for service og vidensfagene, der skabes nye job, siger Johanna Lundström. Størstedelen af de job, der findes i servicefagene, er umiddelbart tilgængelige for mange ufaglærte eller lavt uddannede. Væksten i job inden for eksempelvis hotel og restaurationsbranchen og detailhandel er gode af flere årsager – folk får arbejde, og jobbet kan i øvrigt ikke out sources. På den korte bane er det således fint nok. Men på den lidt længere duer det ikke, mener Johanna Lundström: – Det er fint, at vi skaber nye job inden for viden og ser viceerhvervene til erstatning for de job, der forsvinder med industriarbejdspladserne. Men vi er ikke gode nok til at skabe videnkrævende job. Det er ikke kun antallet af job, der er vigtigt. Det er også kvaliteten eller værdien af det, der laves, der er vigtigt. Bruttoværditilvæksten – eller produktiviteten – er det afgørende. Med det lønni veau, vi forventer og har i Danmark, skal vores vidensni veau også vokse, påpeger Johanna Lundström. De rigtige job, tak Det handler altså om den værdi og økonomi, hver hånd leverer. Og der har Region Syddanmarks vækst i brutto værditilvækst – altså den værdiforøgelse, vi skaber, mens vi er på arbejde – de seneste ti år ligget lavt sammenlig net med resten af landet. Der har været vækst, jovist. Men forholdsvis mindre vækst end de øvrige regioner.
– I Region Syddanmark vokser vi ikke lige så hurtigt som resten af landet inden for de videntunge serviceerhverv. Vi skal være fremme i skoene og tage andele i de nye, produktive brancher som eksempelvis energi og ople velsesøkonomi, som vi allerede har en del af i regionen, siger Johanna Lundström. Så når man fra regional side vurderer, at service og vi densindustrier skal være vejen frem, så er det altså hel lere viden end service – og i hvert fald en service, som er ret videnbaseret, man sigter efter. Og mange henter inspirationen i en by som Vejle. Her har væksten i servicefagene inden for det private været meget markant, siger Jens Albertsen: – Væksten i servicefag har i Vejle været inden for for retningsservice og vidensservice – altså arkitekter, advo kater, designere, kommunikationsmedarbejdere og rekla mefolk. Der har været en tilvækst af konsulenter, som har et højt specialiseret erhverv, der gør, at de på en række områder kan byde ind med løsninger og arbejdsopgaver. Dem er der behov for i vores videnssamfund. Vi har væ ret heldige – eller gode – til at få skabt en markant vækst inden for det område her i byen, siger Jens Albertsen. Bevidst satsning Er det så held eller dygtighed, der har været grobunden for Vejles forandring? Spørger man lokalt, lyder svaret, at det nok er en kombination af begge dele. Man har det geo grafiske held, at man er et motorvejsknudepunkt. Man har nærhed til andre store byer med deraf følgende dynamisk afsmitning. Og man har noget af landets smukkeste natur. Så vidt heldet.
December 2009 | Syddanmark I TAL | Side 19
Primære erhverv Produktionserhverv Byggeerhverv Serviceerhverv Offentlig adm., undervisning m.v I alt -20.000
-10.000
0
10.000
20.000
30.000
Vundne og tabte job i Syddanmark 1997-2007 Kilde: Region Syddanmarks Byanalyse 2009
For alle er også enige om, at en bevidst håndtering af pro blemet har været af afgørende betydning: – Vi har satset på bestemte områder, siger kommunaldi rektør Niels Ågesen og fortsætter: – Vi har eksempelvis satset på itområdet. Vi har under støttet alle de iværksættervirksomheder, vi kunne kom me til inden for it. Det er derfor, vi har 160 itvirksomhe der i Vejle i dag. Vi har også været bevidste om handlens betydning. Vejles status som handelscentrum var truet af Bilka i Horsens og Kolding Storcenter. Vi satsede på midtbyen og gjorde den attraktiv og spændende, og vi er i dag landets femtestørste handelsby. Ud af kommunens 56.000 arbejdspladser er de 10.000 i engros og detail handel, siger Niels Ågesen. Ikke desto mindre tror mange vejlensere fortsat, at byen lever af industriproduktion. Niels Ågesen husker et læ serbrev i den lokale avis, hvor skribenten skrev:
Mere uddannelse Vækst i servicevirksomheder kræver altså prioriteringer. Og med valg af indsatsområder følger også en investe ring. Den har man taget i Vejle: – Vi kan ikke som offentlig myndighed beslutte at bevare en industri i et område. Det lader sig ikke gøre, understreger Jens Albertsen. – Men vi kan skabe miljøer for små vidensvirksomhe der. Gøre det attraktivt for væksterhvervene at starte egen virksomhed her. Skabe rammerne, tilskynde det. Det ko ster os penge, ja – man indretter ikke gratis et kreativt miljø i nogle gamle spinderihaller. Og itinnovation på havnen er heller ikke gratis. Men det er en investering, vi gerne foretager, siger han. – Og så har vi målrettet samarbejdet med uddannelses institutionerne, så der skabes et miljø, der gør det attrak tivt at blive – og arbejde videre – her, siger Jens Albert sen.
Alle de butikker, hvad skal det gøre godt for? – Det viser, at der er en stor pædagogisk opgave i at for tælle vejlenserne, hvad der sker med byen. For mange spørger hele tiden: Hvorfor gør vi nu det? Hvad skal det nu til for? Hvorfor laver vi den rundkørsel og den vej og den gågade? Svaret er entydigt, at når der er 10.000 vejlensere, der lever af handel og 26.000, der lever af privat service, så skal vi også være en attraktiv kommune, hvor erhvervene kan udvikle deres forretning, pointerer Niels Ågesen.
Her rammer vejlenserne ned i en problemstilling, som Vejle og resten af Region Syddanmark skal tage hånd om, hvis man vil videre: Uddannelsesniveauet halter i regio nen. I Danmark er det 23 procent af alle beskæftigede, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. I Region Syddanmark er det blot 19 procent, der har sådan en ud dannelsesbaggrund. Og det lave uddannelsesniveau udgør
"På samme måde som Herning har satset på at være en driftig by med messer og koncerter, Horsens har slået sig op på at være kulturby, og Århus har givet den som sej mini-storby, har vi også satset entydigt. Vi har satset på at omdanne os fra industri til service." Niels Ågesen, kommunaldirektør i Vejle.
Side 20 | Syddanmark I TAL | December 2009
"Vi ved ikke, om det er de samme folk, som har fået de nye job, men et kvalificeret gæt siger, at det er det ikke. En slagteriarbejder kan ikke pludselig blive designer." Jens Albertsen, erhvervspolitisk konsulent, Vejle Kommune
et problem i regionen. For ledighedsudviklingen viser, at det er de ufaglærte og lavtuddannede, der går ledige. Ansæt de kloge! Et af problemerne er det besynderlige faktum, at det simpelthen er vanskeligt at finde et job i Region Syddan mark, hvis man er højtuddannet: – Vi har en fornemmelse af, at det inden for eksempelvis de små og mellemstore virksomheder ikke er alle, der er klar til at tage springet til at ansætte en akademiker, siger Johanna Lundström: – De spørger sig selv: ”Har vi brug for dem? Hvad kan de?” Og så bliver springet fra nul til en akademiker stort. Det handler om at have den kultur, der gør, at vi efter spørger et højere fagligt niveau. Vi skal vise, at det er en styrke at ansætte højtuddannet personale. Og vi vil sam tidig derved vise de unge, at det kan betale sig at tage en uddannelse, siger hun. Heller ikke i forholdet mellem de enkelte niveauer af videregående uddannelser er regionen prangende placeret. Andelen af arbejdsstyrken med en lang vi deregående uddannelse ligger i Region Syddanmark på 4,8 procent, Landsgennemsnittet er på 8,4 procent. Det slip skal regionen komme efter, påpeger Johanna Lundstöm: – På landsplan er der skabt relativt flere arbejdsplad ser, der kræver en mellemlang eller lang videregående uddannelse, end der er i Region Syddanmark. Disse job er i høj grad blevet skabt inden for finansiering og forsikring, it-service, forskning og udvikling, advokatog bogføringsvirksomhed, rådgivende ingeniører og arkitekter og anden forretningsservice, siger Johanna Lundström. Altså job, vi gerne vil have flere af. Holder sig opdateret Udfordringer er der således nok af for Region Syddan mark. Men der er trøst at hente i de gode eksempler. Blandt andet i Vejle, hvor man faktisk har set det hele før. Og tilmed i større målestok end den, der lige nu ses i Region Syddanmark:
– Fra år 1900 til 1950 var Vejle en mastodontisk tekstilby. Så stor, at 25 procent af alle arbejdspladser i Vejle var i tekstilindustrien i den periode, siger erhvervschef Mo gens Toft, Vejle Erhvervsudvikling: – I dag er der lokalt kun en virksomhed tilbage i branchen. Senere har man sagt både goddag og farvel til slagterierne og jernindustrien. Men industriens forsvinden er ikke sket over night. Det er sket siden 1950’erne og 60’erne. Produk tionsarbejdspladserne er veget, og vi har ledt efter alterna tiver. For vi vidste, det ville ske, siger han. Og det arbejde pågår den dag i dag. – Vi er hele tiden fuld opdateret på, hvad der sker, siger Jens Albertsen. – Det er blandt andet derfor, vi har følere ud i form af et vækstbarometer, som vi opdaterer hvert kvartal. Det bru ger vi som redskab til at justere og ændre kurs. Det er en måde at følge udviklingen tæt. Vi skal hele tiden stå klar til at sikre, at vi kommer styrket gennem den næste over gang, siger han. Intet kommer af sig selv. Heller ikke i Vejle. At man har haft et erhvervsliv, som var parat til at gribe muligheder ne og slippe det gammelkendte, har hjulpet gevaldigt til. – Hele arbejdet med at satse på bestemte erhvervssekto rer har været vigtigt, understreger Niels Ågesen: – Det har været et regulært arbejde, vi har udført. Men al stra tegi har det bedst med, at der også sker noget, som bakker det op. Og uden det aktive erhvervsliv, vi har haft, havde vi ikke løftet det. Så det er en kombination. Vi har den dygtighed, der har gjort, at vi har ramt rigtig. Og så har vi det held rent geografisk, at vi ligger, hvor vi ligger, siger Niels Ågesen. El ler som Mogens Toft formulerer det: – Vi synes, vi har gjort det dygtigt i Vejle, kombineret med en god portion svineheld!
December 2009 | Syddanmark I TAL | Side 21
HER VINDES OG TABES JOB SERVICEERHVERVENE HAR TABT I TUSINDVIS AF JOB. MEN SAMLET SET ER DER KOMMET LANGT FLERE NYE ARBEJDSPLADSER I SEKTOREN. JOB INDEN FOR DETAILHANDEL OG ANDEN FORRETNINGSSERVICE ER DER SÅLEDES BLEVET 9.000 FLERE AF, MENS DER ER 3.000 FÆRRE BESKÆFTIGEDE MED AT TRANSPORTERE GODS OG SERVICERE BILER.
Autohandel, service og tankstationer Engros undtagen biler Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler Hoteller og restauranter Transport Post og tele Finansiering og forsikring Boligbenyttelse, udlejning og ejendomsformidling IT-service bortset fra levering af software Programmel og konsulentbistand i. f. m. software Forskning og udvikling Rådgivning og rengøring Advokatvirksomhed Revisions- og bogføringsvirksomhed Rådgivende ingeniører, arkitekter Reklame og markedsføring Rengøringsvirksomhed Anden forretningsservice -3.000
Ufaglærte, studenter m.v.
Faglærte
-2.000
-1.000
0
1.000
Kort videregående uddannelse
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
7.000
Mellemlang og lang videregående uddannelse
Vundne og tabte job i serviceerhvervene, Syddanmark 1997-2007 Kilde: Region Syddanmarks Byanalyse 2009
REGION SYDDANMARKS BYANALYSE 2009 Regionen har opdelt sin byanalyse i ni delrapporter i alt. Foreløbig er de fire klar, mens de resterenden ventes klar i slutningen af januar 2010.