Syddanmark i TAL Nr. 06

TAL SYDDANMARK I

BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

NO.06 Plusserne ved de små byer En bys størrelse er langt fra afgørende for, hvor mange arbejdspladser, man kan nå inden for en halv times pendling. Eksempelvis kan man med base i Middelfart eller Ringe nå dobbelt så mange arbejdspladser, som man kan fra regionens næststørste by, Esbjerg.

"En kunde fra en virksomhed i Esbjerg fortalte mig engang: Jeg havde en god medarbejder, der boede i Kolding. Da han købte hus, vidste jeg, han aldrig flyttede herover. Da han fik barn nummer to, vidste jeg, at han ville sige op snart. Og det gjorde han."

Erik Brinch-Nielsen, adm. direktør i rekrutteringsbureauet JobTeam

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

LANDSBYBOERNE HAR MANGE JOBMULIGHEDER – HVIS DE VIL! Side 16 | Syddanmark I TAL | Februar 2010

VI ER MOBILE. OG VI HAR ET GODT VEJNET AT VÆRE DET PÅ I REGION SYDDANMARK. MEN EN PENDLERBASERET UDVIKLING ER EN STAKKET FRIST. FOR DER SKAL NOGET GANSKE SÆRLIGT TIL FOR, AT VI GIDER PENDLE.

D

a Fiberline Composites skulle finde den ideelle placering til sit nye hovedkvarter, brugte fabrikant Henrik Thorning et danmarkskort og en passer.

Formålet var at indkredse, hvor en ny fabrik kunne ligge.

Fiberline Composites ville finde det sted inden for cirklen, hvor virksomheden fik bedst adgang til en tilstrækkelig mængde kvalificeret arbejdskraft, som kunne møde på arbejde efter cirka en halv times transport.

Fabrikken blev placeret i Middelfart – og på side 24 kan du læse, at det var en god ide.

Virksomheder skal placere sig optimalt i forhold til kunder og medarbejdere – og også gerne med gode muligheder for at råvarer og produkter kan komme fornuftigt til og fra.

Og medarbejdere skal placere sig bedst tænkeligt i forhold til udfordringer og jobmuligheder – og meget gerne med et blik på mulighederne for et godt familieliv.

Region Syddanmark har også gennemført øvelsen.

Et stopur har ageret passer, og med udgangspunkt i regionens 29 største byer, som er genstand for det regionale analysearbejde i projektet ’Byanalyse 2009’, har man tegnet op, hvordan det syddanske pendlerkort ser ud.

Og det er interessant læsning på flere måder.

Analysen viser eksempelvis, at selv om vi stadig finder den største mængde arbejdspladser koncentreret i de største byer, så er adgangen til arbejdspladser ofte langt større, hvis man bosætter sig et andet sted.

Forudsætningen er blot, at man er villig til at pendle en halv time i bil.

Vigtig geografi Pendling er et af det moderne arbejdsmarkeds kendetegn. Det er pendlingen, der gør det muligt at skifte til en bedre løn, en ny chef, et bedre job, en mere spændende hverdag – eller, ikke uvæsentligt i disse tider: Et job.

Man har eksempelvis adgang til dobbelt så mange job i regionen, hvis man har sin base i Middelfart eller Ringe, som hvis man har den i en storby – regionalt set – som Esbjerg.

Februar 2010 | Syddanmark I TAL | Side 17

Vi bruger stadigt mere tid bag rattet - især hvis vi bor i umiddelbar nærhed af motorvejsnettet. Men spørgsmålet er, om stigningen vil fortsætte, for der en naturlig grænse for, hvor lang tid vi vil bruge på at køre til og fra arbejdet.

Kilde: Region Syddanmarks "Job- og uddannelsesmuligheder" - en delrapport fra den samlede "Byanalyse 2009".

Fynboerne har adgang til henholdsvis 134.000 (Middelfart) og 121.000 (Ringe) job.

De 73.000 vestjyder i landets femte største by har blot adgang til 63.000 job.

Det klassiske industrisamfunds virkelighed, hvor byer skød op omkring arbejdspladserne – tænk blot på Munkebo, som blev skabt omkring dokkerne ved Lindøværftet; på Nordborg, som blev skabt for at skaffe arbejdskraft til Danfoss; eller på Billund, som stort set er bygget i Lego – er i dag afløst af øget mobilitet.

Det, man får ud af sin pendling, siger en del om, hvor attraktivt et lokalområde er. Både for dem, der vil leve og bo der og have en base at køre ud fra – men også for virksomheder, som vil have folk til området og skal have et ordentligt grundlag at rekruttere dem fra. Set i det perspektiv forrykkes ’styrkeforholdet’ mellem regionens byer.

Blandt de ti byer i regionen, hvorfra man kan nå den største mængde arbejdspladser med en halv times pendling, finder man således både nogle af de største byer – Vejle, Odense og Kolding, eksempelvis – men også nogle af de mindste – Ringe, Kerteminde og Bogense.

En halv times pendling betyder eksempelvis, at man kan nå ud til hele 167.000 arbejdspladser på en halv time, hvis man slår sig ned som pendler med base i Vejle.

Det siger noget om, at der er et potentiale også i resten af regionen, vurderer Michael Kavin, senioranalytiker ved Region Syddanmark:

Til sammenligning kan man fra Odense, som med 160.000 indbyggere er mere end tre gange større end Vejle, faktisk kun nå 160.000 job.

– Det viser, at der i mange af de byer, vi måske ikke traditionelt forstår som potentielle vækstområder eller ideelle placeringer for nye arbejdspladser, er mulighed for mere, siger han:

Mønstret gentager sig over hele regionen.

Fra en by som Bogense, hvor der blot bor 3.500 indbyggere, kan man nå hele 90.000 arbejdspladser efter en køretur på 30 minutter. Det er dobbelt så mange arbejdspladser, som man kan nå fra en ellers regionalt set relativt stor by som Sønderborg med 26.000 indbyggere.

Regionens potentiale En bys størrelse siger således ikke noget entydigt om, hvor mange arbejdspladser, man kan nå fra den.

Side 18 | Syddanmark I TAL | Februar 2010

– Hvis det nødvendige kompetenceniveau er i det område, så kan man lige så godt placere sig i de områder – det kan der ligefrem være fordele ved. Er man i en ’færdigudviklet’ industri, hvor adgangen til specialister eller nyuddannede fagpersoner ikke er et krav, så er der fordele af at placere sig i et utraditionelt område. Det er billigere, og arbejdskraften er lige ved hånden, siger han.

Pendling trætter En god geografisk placering gør det dog ikke alene, poin-

"Pendleren er en tredje identitet, vi skaber mellem vores arbejdsidentitet og vores hjemme-identitet. Det er der, vi sadler om. Og det rum kan også blive for kort. Jeg er glad for de 20 minutter, jeg pendler hver dag, fordi det giver mig tid til at omstille mig. Det er også vigtigt."

Malene Freudendal-Pedersen, ph.d., adjunkt, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ved RUC

terer Michael Kavin. Udvikling kræver andet og mere end arbejdspladser, og det synspunkt bakkes op af flere eksperter i både bosætning og pendling.

– Vores forestilling om ’det gode arbejde’ kræver ofte, at der er mobilitet eller transport. Det mål – arbejdet, indstillingen, ambitionsopfyldelsen – betyder mere end selve transporten. Det er først, når vi er i det, at vi opdager,

Blandt dem er Malene Freudendal-Pedersen, ph.d. og adjunkt ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ved RUC.

hvad ’det gode arbejde’-forestillingen betyder for vores ’det gode hverdagsliv’-forestilling. Pendlingsvillighed afhænger af, hvad vi tillader pendlingen at gå ud over i hverdagen, pointerer hun.

Hun mener ikke, man kan sidestille den bosætningsmæssige tiltrækningskraft ved store byer som Esbjerg eller Fredericia med mindre byer som Bogense og Vejen, bare fordi der er adgang til lige mange arbejdspladser i de to byer.

– Det er ikke nok at have arbejdspladser i nærheden eller en nem og hurtig adgang til mange arbejdspladser. Det er også miljø – biograf, teater, muligheder – der betyder noget for, om man vil bo der. Det er det, folk vil have, og det er oftest også det, der afgør, hvor vi bosætter os.

Dagens arbejdsmarked handler ofte om viden – man skal vide noget specifikt. Og der, hvor arbejdspladserne inden for viden lokaliserer sig, er ofte i de større byer. Der er så samtidig de kulturudbud og kreative ting i øvrigt, som tiltrækker. Det har de små byer ikke, siger hun.

Netop den helhed skal man huske at tænke ind.

Både hvis man som kommune tænker på at kunne tiltrække flere spændende virksomheder og skatteydende borgere. Men også hvis man som virksomhed vil have en optimal placering i forhold til rekruttering, eller hvis man som medarbejder vil slå sig ned med familien et nyt sted og har pendling for øje.

Og allerede ved en grænse på en halv time begynder skruen at stramme for mange af os.

Det vurderer i hvert fald Erik Brinch-Nielsen, adm. direktør i JobTeam, et vikar- og rekrutteringsbureau, som med kontorer i Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Grindsted og Vejen har et solidt kendskab til det syddanske arbejdsmarked: – Pendlere med op til en halv time i bilen er man vant til. Men heller ikke meget mere. Dem, der vælger at køre længere, pendler primært fordi, de har en uddannelsesmæssig baggrund eller en faglighed – en teknisk kompetence eksempelvis – som de skal køre for at finde et relevant arbejde til, siger Erik Brinch-Nielsen.

Den 6. arbejdsdag i bilen Der skal nemlig en særlig faglig begrundelse til for, at man accepterer at forlænge sin arbejdsdag med en transporttid af længere karakter. Har man tre kvarters kørsel i bil eller tog hver vej for at komme på arbejde, så har man 7,5 timers transport om ugen – det samme som at tilbringe den 6. ugentlige arbejdsdag i bilen.

Det gider vi faktisk ikke.

Der skal være noget at komme efter, både arbejdsmæssigt og i den by, man bor, for at pendlingen bliver en lykkelig løsning på hverdagen: – Vi pendler, fordi vi i vores samfund har en forestilling om, at vi skal skabe en hverdag, der er meningsfyldt, siger Malene Freudendal-Pedersen:

– I længden vil folk ikke pendle. Når folk fra den jyske østkyst kigger efter arbejde, så kan de godt arbejde i Esbjerg eller Odense, men det er næsten altid af midlertidig karakter. To til tre år, så finder de noget andet. I hvert fald hvis man har det, man kan kalde et almindeligt arbejde i en lønramme mellem 25.000 og 50.000 kr. om måne-

Februar 2010 | Syddanmark I TAL | Side 19

den. For det kan man lige så godt finde i det område, man bor i, siger Erik Brinch-Nielsen.

Geografilektor Henrik Toft Jensen, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på RUC, er ganske enig. Han har gennemanalyseret de sjællandske pendlingsmønstre, og kan se, at selv om man her er mere vant til at acceptere en lang pendling i det daglige, så er det de færreste, der gør det for et ganske almindeligt arbejde:

ARBEJDSPLADSTILGÆNGELIGHED MED BIL Indbyggertal

Bil 1/2 time

49.653

167.365

587.129

Odense

160.128

159.810

332.456

Kolding

56.255

145.311

510.705

Middelfart

14.424

134.443

402.285

Fredericia

39.436

127.751

483.198

5.372

120.541

239.490

16.297

119.132

263.188

Munkebo

4.750

97.945

225.427

Kerteminde

5.940

93.466

195.138

Koster i hverdagen I krisetider vil folk pendle langt. Men trætheden af at pendle indtræder for mange efter et stykke tid.

Erik Brinch-Nielsen fra JobTeam fraråder i reglen sine kunder at rekruttere pendlere – medmindre de da har prøvet det før:

Bogense

3.593

89.907

266.917

Vejen

8.865

87.549

343.794

Haderslev

21.217

83.682

332.516

Svendborg

– Er det ’ægte pendlere’, som også pendlede i det gamle job, så er de vant til at håndtere det i hverdagen. Men har vedkommende aldrig pendlet i hverdagen før, så skal man virkelig have en snak om den del. Har han snakket det igennem med konen? Er der styr på lektielæsning og alt det? Vi ender ofte med at fraråde den ansættelse alligevel, siger Erik Brinch-Nielsen.

Bramming Ribe

Rødekro

Også Malene Freudendal-Pedersen siger, at pendlingens møde med hverdagen er det afgørende øjeblik:

– Der findes da eksempler på, at folk pendler i to timer hver vej for at arbejde i en børnehave. Men de eksempler er meget få, siger Henrik Toft Jensen: – Pendling er et problem, der æder umådeligt meget af folks tid. Vi har en hverdag i Danmark med otte timers arbejde, otte timers søvn og otte timers fritid. Har du to timers pendling dagligt, hvad mange har, så æder det en fjerdedel af din vågne fritid. Så skal man være meget glad for sit arbejde, siger han.

– Man erkender sjældent, hvad pendlingen betyder, før man sidder i situationen. Det er først i det øjeblik, man lægger en times transport til hverdagen, at man opdager, hvad mindre tid betyder, siger hun: – De timer, der forsvinder i transporten, er hjemmetid.

Og det kan gøre ondt på hverdagen. Vi vil ikke have, at vores arbejdstid tager tid fra vores børn. Pendlingsvillighed handler i høj grad om, hvad man kan lære at leve med. Det er i højere grad evnen til at acceptere, at man bruger tiden på at pendle, end det er afstanden, der afgør, om vi er glade for at pendle, siger Malene Freudendal-Pedersen.

By Vejle

Ringe Nyborg

34.583

74.378

182.527

Vojens

6.863

68.563

228.360

Esbjerg

72.674

63.395

214.272

7.042

60.523

216.470

8.017

56.760

214.712

Varde

12.889

54.460

168.076

Aabenraa

16.099

54.135

187.310

6.016

51.403

309.777

26.137

46.600

95.871

5.830

43.958

188.292

Faaborg

7.066

35.319

164.214

Grindsted

9.533

30.765

286.256

Nordborg

6.814

28.806

65.042

Assens

6.086

27.271

238.988

Rudkøbing

4.110

19.03

118.095

Tønder

7.702

12.999

79.221

Marstal Marstal

2.188 2.188

1.480 1.480

1.480 1.480

Tønder

7.702

12.999

79.221

Grindsted

9.533

30.765

286.256

Billund Sønderborg

Bor man i byer som Assens, Rudkøbing19.03 eller Grindsted, Rudkøbing 4.110 118.095 kan man nå ca. ti gange så mange arbejdspladser, hvis Assens 6.086 27.271 238.988 man er villig til at sætte pendlingstiden op fra en halv til Nordborg 6.814 28.806 65.042 en hel time.

Faaborg 7.066 35.319 164.214 Kilde: Region Syddanmarks "Jobog uddannelsesmuligheder" - en delrapport fraRødekro den samlede "Byanalyse 2009".

5.830 43.958 188.292 Sønderborg

26.137

46.600

95.871

6.016

51.403

309.777

Aabenraa

16.099

54.135

187.310

Varde

12.889

54.460

168.076

Billund Side 20 | Syddanmark I TAL | Februar 2010

Bil 1/1 time

Tekst: Sune Falther

PENDLING – DET NYE LOKUM! TIDEN PÅ VEJEN TIL OG FRA ARBEJDE ER BLEVET ET AF DE FÅ FRIRUM, VI HAR. NOGLE ENDER MED AT HOLDE AF DET.

N

ej, man ville nok ikke score det helt store på at fremstille sig selv som typisk pendler i en kontaktannonce.

Men det er ikke desto mindre et faktum, at den daglige transport mellem A og B – arbejdet og boligen – er et af de få tilbageværende frirum, mange af os har i en ellers travl hverdag.

For i bilen kan man ikke ret meget andet: – Ingen kan kræve, du skal noget andet, mens du pendler, siger Malene Freudendal-Pedersen, ph.d. adjunkt, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ved RUC: – Det gør pendlingen til et af de få frirum, vi har.

Man kan tænke, høre musik, drikke kaffe, slappe af. Det er langsom tid. Man skal ikke tage stilling

men kan i stedet være refleksiv. Man kan tænke konflikten med chefen eller kæresten igennem, eller man kan dagdrømme. Det er svært at tænke sammenhængende i hverdagen – men det kan man under pendlingen, siger hun.

Opfattelsen deles af Henrik Toft Jensen, der som lektor i geografi ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på RUC forsker i, hvad der får folk til at pendle: – Bilen er erstatningen for det toilet, manden flygtede ud på, da man indrettede samtalekøkkenet, siger han: – For nogle vil pendlingen altid være er en stressfaktor eller et bøvl. Men andre indretter sig hyggeligt. Det bliver her, de ryger de smøger, som de ikke må ryge derhjemme, siger han.

"Bilen er erstatningen for det toilet, manden flygtede ud på, da man indrettede samtalekøkkenet."

Henrik Toft Jensen, der som lektor i geografi ved RUC

Februar 2010 | Syddanmark I TAL | Side 21

DET KOMMER IKKE AN PÅ STØRRELSEN MEN PLACERINGEN. FREDERICIA OG SVENDBORG HAR NOGENLUNDE SAMME INDBYGGERTAL, MEN FRA FREDERICIA KAN MAN NÅ 300.000 FLERE POTENTIELLE JOB MED EN TIMES KØRSEL I BIL.

FREDERICA

SVENDBORG

Byen ligger i et smørhul med adgang til 483.198 arbejdspladser i det meste af regionen. Så er man uden job er det måske en god ide at slå sig ned i den gamle fæstningsby.

Indbyggerne i Svendborg kan kun nå 182.527 arbejdspladser med en times pendling - altså mere end 300.000 færre end borgerne i Fredericia.

REJSETID I BIL UNDER 30 MIN. REJSETID I BIL UNDER 60 MIN.

Region Syddanmarks "Job- og uddannelsesmuligheder" - en delrapport fra den samlede "Byanalyse 2009".