Syddanmark i TAL Nr. 07

TAL SYDDANMARK I

BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

NO.07 Den menneskelige faktor Man kan have nok så gode hensigter om at skabe fremtidssikrede arbejdspladser i regionen. Men skal det lykkes, kræver det, at fynboer, vestjyder, sønderjyder og sydjyder lærer at se hinandens forskelligheder som en styrke. Ikke som et minus.

"Hvis vi skal have flere til at tage en videregående uddannelse, må vi starte med mentaliteten, for der skal en holdningsændring til. Den gamle holdning om: 'at hvad der var godt for min far og farfar, er også godt for mig', findes stadig. Stiger uddannelsesniveauet, tror jeg på, flere af de vigtige ændringer kommer af sig selv."

Jens Oddershede, rektor ved Syddansk Universitet

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

DET REGIONALE KLUDETÆPPE ER ET PLUS HEJ – JEG ER REGION SYDDANMARK’ER. NEJ VEL? FYNBOER ER FYNBOER, OG VESTJYDER ER VESTJYDER. DEN STORE, REGIONALE FÆLLESIDENTITET HAR DET SVÆRT. MEN GØR DET NOGET?

D

a kommunalreformen fra årsskiftet 2007 skar nationens 271 kommuner ned til 98 og gjorde amterne til fortid, gik det offentlige Danmark en ny tid i møde.

Arbejdsopgaverne var mange – ny sundhedsstruktur, ombygning af rådhuse og nye vejnavne i de byer, hvor der nu var kommet to Vestergader i den samme kommune.

Det var ikke kun det offentlige Danmark, der fik nye streger. Vi har også som borgere i by og på land skullet vænne os til at bo i større enheder. I regionen er der i dag 22 kommuner mod tidligere 78, og vores fire gamle amter; Sønderjyllands, Fyns, Ribe og dele af Vejle; hedder nu som bekendt Region Syddanmark.

Men er der også samling på os? Har de større enheder betydet nye, fællesskabsorienterede kommuner? Og er vi alle blevet én stor, harmonisk fælles flok af syddanskere?

Fra Nyborg til Fanø; fra Padborg til Give? Eller er vi stadig fynboer, vestjyder, østjyder og sønderjyder?

Administrativ enhed – kulturelt splittet Da kommunalreformen var på vej, satte det Midlertidigt Tværgående Hovedsamarbejdsudvalg – forløberen

Side 16 | Syddanmark I TAL | April 2010

for Region Syddanmark – sig for at gennemføre en kulturanalyse af de medarbejdere, der var på de fire amtsgårde.

Kulturanalysen skulle være ’det første skridt i arbejdet frem mod at etablere nye fælles forståelser, normer og værdier i Region Syddanmark’, som målet for arbejdet blev ridset op. I analysen deltog 650 medarbejdere fra de fire amtsgårde i spørgeskemaundersøgelser, hvorefter 100 medarbejdere blev udvalgt til dybde- og fokusgruppeinterviews.

Konklusionerne på analysen kan ses andet steds i artiklen, men summa summarum var, at selv om medarbejderne i de fire amter på mange måder havde fællestræk – samme alder, samme arbejdsområder, samme størrelse arbejdsplads – så var forskellene tydelige.

Og det er de samme forskelle, der på mange måder gør sig gældende den dag i dag.

– Billedet passer ganske godt, både på medarbejdere på arbejdspladsen Region Syddanmark og på indbyggerne i det samme geografiske område, siger Max Kruse, kommunaldirektør i Varde Kommune.

"I dag har vi fire fokusområder: Sundhed/velfærd, Biologisk produktion, hvilket er robotter til gartnerier og landbrug, Industriel automation samt området Leg og Læring. I disse fire områder er der store potentielle muligheder, men den største udfordring for vækst er at opnå en samlet kommunal og regional satsning kombineret med opbakning fra vidensinstitutionerne samt virksomhederne inden for området."

Lasse Mogensen, direktør i RoboCluster

Max Kruse var amtsdirektør i det tidligere Ribe Amt og tiltrådte senere som Region Syddanmarks første HR-direktør. Han var blandt initiativtagerne til analysen, der blev brugt, da holdet af medarbejdere på den ny fælles arbejdsplads, Region Syddanmark, skulle mikses.

– Den del lykkedes rigtig fint. Region Syddanmark er i dag en velfungerende, administrativ enhed, som er funktionel bæredygtig. Men den er ikke en fælles identitet.

Det er ikke en kulturelt bæredygtig enhed. Dertil er vi befolkningsmæssigt alt for forskellige. Der er et større, befolkningsmæssig kulturspring i Region Syddanmark end noget andet sted i landet, vurderer Max Kruse.

Intet naturligt fællesskab Den vurdering deler Mikael Kamber, tidligere chefredaktør for et af regionens store medier, JydskeVestkysten.

Kamber er i dag mediedirektør i DR og kender indbyggerne i Region Syddanmark indgående. Han er opvokset i Fredericia og på Fanø – og har i sit professionelle virke arbejdet tre år på TV Syd i Haderslev, ni år på TV 2 på Fyn og tre år på JydskeVestkysten med base i Esbjerg.

Han kender folk på egnen og kan li’ dem.

Men det betyder langt fra, at mediedirektøren har problemer med at se splinten i egne øjne. Og selv om Mikael Kamber grundlæggende mener, man skal være varsom med at blæse forskellene for meget op – ”lighederne er trods alt så mange flere og større, og set i den store sammenhæng er syddanskere en lille del af en lille bitte stamme på jorden”, som han siger – så ændrer det ikke på, at der er store regionale forskelle.

KNOKLEREN Knokleren er først og fremmest udbredt i det tidligere Ribe Amt. Han er kendt for sin vilje til flid og hårdt arbejde, og hos ham tæller kun resultaterne – ikke processen. Derfor er han også pragmatiker og vant til at få det optimale ud af selv begrænsede resurser.

April 2010 | Syddanmark I TAL | Side 17

"Udfordringen for os som videnscenter inden for plast og polymere materialer er at få etableret reelle og konkrete projektsamarbejder mellem de involverede parter samt at undgå parallelsystemer.

Eftersom væksten skabes i de private virksomheder, er det alt afgørende, at projektideerne genereres i samarbejde med disse.

Sidst men ikke mindst – samtlige involverede parter skal spille med, sammen og med åbne kort!"

Dorte Walzl Bælum, centerleder i Plast Center Danmark

– Der er ingen naturlig enhed i Region Syddanmark ud over den administrative enhed, som er regionen selv.

Hvis ambitionen er at skabe en fælles identitet i regionen, så siger jeg bare god fornøjelse. Jeg tror ikke, det kan lade sig gøre, siger Mikael Kamber.

I erkendelse af den manglende regionale fællesnævner var et af Kambers største aftryk på JydskeVestkysten da også at ’vende avisen om’, så den lokale 2. sektion blev forsiden af avisen.

– Jeg skruede kraftigt ned for JydskeVestkystens ambitioner om at være en regional avis. Vores geografiske dækningsområde er et resultat af avisfusioner; ikke af en fællesskabsfølelse. Ganske som Region Syddanmark også er en administrativ enhed og ikke et naturligt fællesskab.

Folk i Tønder har mere tilfælles med folk i Hvide Sande end med folk i Bogense. Den virkelighed kan man ikke ændre på, siger Mikael Kamber.

Hverken behov eller trang Den store, fælles syddanske identitet er altså en noget skravlet størrelse.

Poul Poder er lektor ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. Her forsker han blandt andet i identitet og det, der skaber den. Han finder det ikke spor mærkeligt, at det kniber med den store fællessyddanske samhørighed: – Man kan ikke skabe en identitet ved at sætte streger på et kort, siger han.

Ifølge Poul Poder bunder identitetsskabelse i erfaringer;

AKADEMIKEREN Akademikeren holder til i det tidligere Fyns Amt. Ordentlighed og korrekte procedurer er vigtige for fynboer, ligesom det at dyrke en høj faglig og akademisk profil er en indgroet del af selvforståelsen.

Side 18 | Syddanmark I TAL | April 2010

"Man taler meget om globalisering, men alligevel er det, som om der konkurreres mellem Vejle, Kolding og Haderslev. Vi må blive bedre til at træde ud i verden og se, hvad der sker og matche kompetencerne i regionen til det. Vi i industrien har også et ansvar: Når vi kommer hjem fra udlandet, skal vi i højere grad dele viden og information med fællesskabet. Sammen må vi så konveretere den viden til relevante prioriteringer, for vi kan ikke det hele."

Søren Birn, administrerende direktør for Gumlink

i ting, man gør sammen som gruppe. Der skal historie til, fælles erfaringer. Og den er ikke til stede her, mener han: – Når vi tænker os som danskere, så var vi eksempelvis besat af tyskerne. Det er en erfaring, alle – høj som lav – blev underkastet. Sønderjylland har sin historie; Ejderen og Kongeåen og mindretallet har skabt en identitet.

Fynboerne og vestjyderne har deres. Men identitet opstår ikke på tegnebrættet. Hvorfor skulle folk i Region Syddanmark føle sig som noget fælles – hvad skulle bevæggrunden være? spørger Poul Poder retorisk.

Han har svært ved at se en fælles syddansk identitet opstå – og endnu sværere ved at se behovet for den: – Hvorfor skulle folk fra Padborg pludselig være syddanskere i stedet for sønderjyder? Behovet er der ikke, og der er næppe heller en trang eller et motiv, siger Poul Poder.

Optimal blanding Men den manglende fælles identitet er slet ikke noget problem. Hverken Max Kruse eller Poul Poder ser noget problem i, at området Region Syddanmark er en broget størrelse.

– Slet ikke! Vores forskellighed er et plus. Det er en resurse, at vi ikke er ens. Skulle jeg sammensætte en region med den rette dynamik, så ville jeg da vælge lige netop det, vi fik med Region Syddanmark, siger Max Kruse: – Ser man på sammensætningen af medarbejdere i den nye region, så er mikset af kulturer fra de fire gamle amter optimal. Vejlekulturen med det ambitiøse og viljen til at vinde; den stærke afsmitning fra universitetsverden

FORSIGTIGMUS Det tidligere Sønderjyllands Amt er stadig delvis præget af tiden under tysk herredømme og er derfor vant til at udvise forsigtighed i omgangen med sine naboer. Sammenhold og omsorg for andre er af afgørende betydning for sønderjyderne.

April 2010 | Syddanmark I TAL | Side 19

"Set fra OUH’s side er den største udfordring at finde balancen mellem at udvikle og afprøve ny teknologi og vores kerneydelse – nemlig at behandle patienter. Det første må ikke forstyrre det sidste.

En anden udfordring er at komme fra den gode ide til et nyt produkt, der bliver en del af driften. Derfor tænker vi velfærdsteknologi meget ind i forhold til det nye sygehus."

Administrerende sygehusdirektør på OUH, Jane Kraglund

på Fyn – og så knoklerne i Ribe og Sønderjylland, hvor der er en rationaliserings- og effektiviseringskultur, som bidrager med en større selvstændighed og handlekraft, siger Max Kruse.

Også Poul Poder er glad for forskelligheden, og den dynamik den medfører.

– Det er godt, der er forskellige værdisæt. Når der er forskellige måder at gøre tingene på, bliver vi udfordret og ser nye ting. Problemet med at samarbejde med folk, der ligner en for meget, er, at man mangler innovation. Så det gælder om at udnytte de forskelle, der er i identiteterne, siger Poul Poder.

Vi skal samarbejde Region Syddanmarks udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen er en af dem, der forsøger at skabe en fælles identitet. Og dog. For Mikkel Hemmingsen er ganske bevidst om, at regionens borgere er sammensat af så forskellige kulturer og tilhørsforhold, at opgaven med at støbe alle i samme kasse slet ikke er mulig: – Vi kan ikke skabe en fuldstændig fælles identitet. Men vi kan skabe de rammebetingelser, der gør fællesskaber mulige. Jeg tror på, at vi skal acceptere forskellene og så se på muligheder i de forskelle, siger Mikkel Hemmingsen og fortsætter: – Jeg synes, der er en stigende erkendelse af, at vi er nødt til at samarbejde. Og det er da en god fællesnævner at begynde fra, siger Mikkel Hemmingsen.

GLADIATOREN Indbyggerne i det gamle Vejle Amt er meget selvbevidste om egen succes. De er åbne, udadvendte og ser den stigende globalisering som en helt naturlig og velkommen måde at samarbejde på.

Side 20 | Syddanmark I TAL | April 2010

MIKAEL KAMBERS GROFT SKITSEREDE OG GENERALISEREDE

SYN PÅ: FYN OG ØERNE: – Fynboerne er fremkommelige. Der er så smukt på Fyn, der er så mildt – og de har de fede jorder. Det giver sådan en gelassenhed over fynboerne; det går jo nok alt sammen, for det plejer det at gøre. Bagsiden af den medalje er, at fynboerne måske godt kunne trænge til at være lidt mere fandenivoldske. Det har aldrig været nødvendigt, for det hele er jo gået. Men det er måske en hæmsko i dag.

VESTJYDER: – Vestjyderne kører længere på literen end alle andre. De er nøjsomme, de er loyale, og de ved, hvornår de skal stå sammen. Der er en utrolig råstyrke i den del af landet. Til gengæld er det ikke i Vestjylland, man finder den største åbenhed for nye input. 'Ska’ det nu os' være moderne', siger vestjyderne, og de møder ofte nye ting med skepsis eller ligefrem fjendtlighed. Vestjyderne lider også under ’godt nok’-grænsen. At ’godt nok’ er fint, og alt over det faktisk er mindre godt. I Vestjylland skal det aldrig være noget særligt - ’det skal jo ikk’ være noget’, siger folk om en fest eller et arrangement – det hører man aldrig folk i København sige. Og det er lidt et problem, for så glemmer man, at der faktisk findes højere etager end den, man lige står på. I Vestjylland skal man ikke komme og spille Elvis – og det betyder, at Elvis’erne har det svært i Vestjylland.

SØNDERJYDER: – Sønderjyderne er helt for sig. Sønderjyderne har det varme blod, og det er både godt og skidt. Den gode side er, at holder du en reception i Sønderjylland, så bliver lokalet aldrig stort nok. For alle kommer og bakker op. Og så skal de synge. Og de skråler med, helt vildt; man kan virkelig se og fornemme, at der er sjæl og hjerte bag. Sønderjydernes ihærdighed og festlige sindelag er unikt.

Det samme er deres evne til at brokke sig. Hvis vi på JydskeVestkysten havde knas med at få aviserne bragt ud, så var 75 procent af klagerne altid fra Sønderjylland. Ingen kan brokke sig så meget som dem. De er så letantændelige. Det hænger helt sikkert sammen med landsdelens bevægede fortid. Det er kun 90 år siden, sønderjyderne var under tysk herredømme. De ved, hvad det vil sige at kæmpe. Intet er dem ligegyldigt, og den ildhu er unik. Men sønderjyderne kunne med fordel lære, at der er en grænse for, hvor længe man skal brokke sig.

ØSTJYDER: – Folk på østkysten er regionens storbyfolk. De har den der storbymentalitet, der betyder, at de altid har noget at komme med. Himlen skal vide, at der stadig findes rigtige bonderøve i Kolding og Vejle; jeg kender et par stykker af dem, men østjyderne bidrager generelt med høje ambitioner. Og det er så tiltrængt i regionen! De vil, og de kan, og de forventer, at det lykkes. Ambitioner er i min bog så essentielle, at man altid får ti point for at have dem. Skal jeg sige noget negativt om østjyderne, så er det, at de ind i mellem godt må huske på, at deres geografi ikke betyder, at de er klogere eller dygtigere end folk i resten af regionen.

April 2010 | Syddanmark I TAL | Side 21

DET SAGDE KULTURANALYSEN OM OS

K

ulturanalyse af de medarbejdere, der var på de fire amtsgårde før den kommunale sammenlægning, tegnede følgende karakteristikker:

”Kulturen på Ribe Amtsgård er først og fremmest karakteriseret ved et stærkt kollegialt og socialt sammenhold.

Viljen til flid og hårdt arbejde er en bærende værdi og en central del af selvforståelsen”, hed det om vestjyderne, som også fik ros for at være pragmatiske og gode til at udnytte begrænsede resurser.

Samme skudsmål fik medarbejderne i Sønderjyllands Amt, som tillige fik følgende ord med på vejen: ”Der synes at være et udbredt kollegialt sammenhold og en omsorg for hinanden, der blandt andet betyder, at man har en stor grad af fleksibilitet og rummelighed i forhold til forskellige kollegers kompetencer, arbejdsopgaver eller særlige behov”.

Medarbejderne i Vejle Amt var ”først og fremmest karakteriseret ved en meget selvbevidst holdning”, ligesom medarbejderne var klar over, at de arbejdede i ”et succesrigt amt, der har skabt markante resultater”.

På Fyn fik man skudsmålet ”præget af en stærk klassisk bureaukratisk selvforståelse”, hvor ”ordentlighed og korrekte procedurer har en relativ stor betydning”. Om Fynboerne hed det videre, at man havde et ”godt udgangspunkt for at dyrke en høj faglig og akademisk profil” og der var ”stor prestige forbundet med faglige og forskningsorienterede udviklingsprojekter”.

"I Jylland kan vi løse en del mere med en metalbøjle og et stykke gaffertape, end man kan i København."

Mikael Kamber, mediedirektør i DR

"Knoklerne i vest og syd; de ambitiøse i øst og fynboernes vidensbaserede tilgang – det er en rigtig stærk cocktail!"

Max Kruse, kommunaldirektør i Varde Kommune