Syddanmark i TAL Nr. 08

TAL SYDDANMARK I

BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

NO.08 Plads til arbejderen I fremtidens danske samfund er der endnu længere mellem de klassiske arbejderjob. Hvad gør vi for dem, der ikke har en uddannelse på CV'et, men som ikke er bange for at tage fat.

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

HVAD GØR VI MED ARBEJDERNE? GLOBALISERINGEN BETYDER, AT DET HELE ER MADE IN CHINA. SNART ER DET OGSÅ INVENTED IN CHINA. I FREMTIDENS DANSKE SAMFUND SKAL VI LEVE AF IDEER OG VIDEN. MEN HVAD STILLER VI OP MED DEM, DER IKKE HAR NOGEN OG IKKE VED NOGET?

O

le Esbensen forlod 10. klasse i 1978, og han var ikke den eneste, der var langhåret. Samfundet var det også, så da Ole Esbensen ikke vidste, hvad han ville arbejde med, var han langt fra alene om det. Sådan var tiden – karriere var et fyord; arbejde var noget, man havde, fordi man skulle tjene penge, så man kunne leve.

Ole Esbensen begyndte på en mureruddannelse, men sprang fra. Han prøvede sig også en overgang som pædagog men sprang også fra det. Han tog arbejde som opvasker og tjener; med lagerarbejde, udlejning og renovation, inden han til sidst blev eksportchauffør: – Jobbet gav godt. Men det var også hårdt, for jeg var aldrig hjemme. Og efter 19 år med det var jeg klar til noget andet. Jeg var 45 år og havde nået en alder, hvor det var ved at være tid, hvis jeg skulle prøve noget nyt, siger Ole Esbensen.

Det nye blev et job hos LM Glasfiber i Hammelev.

Tvunget til globalisering Det danske arbejdsmarked har i mange år været ude af stand til at konkurrere på prisen. Ufaglært arbejde med traditionel industriproduktion er vi for dyre til, og derfor er de ufaglærte jobs forsvundet i titusindvis hvert eneste år.

50

+

Side 16 | Syddanmark I TAL | Juni 2010

I Syddanmark er det sket nærmest systematisk over de seneste ti år, hvor arbejdspladser er forsvundet ud af industrien og de primære erhverv som landbrug og fiskeri.

– Danmark er et lille land uden råvarer eller naturresurser. Det har tvunget os til at være globale. Og det er godt, siger regionsdirektør Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion Syddanmark og fortsætter: – Globaliseringen har netto skabt job i Danmark. Forskning har vist, at vi ganske vist har mistet i omegnen af 200.000 arbejdspladser årligt på grund af globaliseringen – men globaliseringen har skabt 210.000 nye hvert år, siger han: – Min moster limede sko på Ecco i Bredebro. I dag laves det af en robot. Og heldigvis, for det er noget giftigt skidt at stå i. Så at vi har tabt de arbejdspladser, skal vi da ikke begræde. Så vidt, så godt.

Men det er langt fra sikkert, at den udvikling kan holde fremover. Grundvilkåret for det danske arbejdsmarked er, at der er en enorm dynamik, siger Karl Schmidt.

– Vi har en stor jobomsætning, hvor der hvert år skiftes 700.000-800.000 job. Den dynamik er vigtig, når vi skal omstille arbejdsmarkedet fra produktion til viden, service og ide. Men vi er nødt til at øge vores uddannelses-

Mand over 50 år, bosiddende i et udkantsområde, uden uddannelse.

Den danske fabriksarbejder, der kan sætte kryds i alle de tre beskrivelsesfelter, er den, der har det sværest i et globaliseret arbejdsmarked.

”Jeg må bide i det sure æble, og det er ikke et særligt prisværdigt liv. Men det betaler huslejen. Sådan er det jo at være proletar i nedgangstider. Man har ikke så mange valg.”

Ole Esbensen, chauffør

niveau for at bevare den dynamik. Regeringens krav om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en uddannelse ud over folkeskolen, er et nødvendigt mål. Ellers kan den omstilling ikke lykkes, fastslår han.

Afslag på afslag Når man beskriver den danske fabriksarbejder med de største udfordringer i et globaliseret arbejdsmarked, så er det ofte manden over 50 år, bosiddende i et udkantsområde og uden uddannelse.

– Jeg søger og søger og får afslag på afslag. Det er noget skidt, siger Freddie Paulsen.

En kedelig situation Freddie Paulsen er ikke alene om at være ledig i Nordborg. De store fyringer på primært Danfoss men også Linak betød, at 1.600-1.700 mennesker blev ledige på kort tid. Nogle er i dag pensioneret, nogle har fået almindeligt arbejde andre steder – men resten er, som senior fondskonsulent i Region Syddanmark, Kasper Westh, formulerer det, i en ’meget kedelig situation’.

Freddie Paulsen kan sætte flueben ved alle fire punkter.

Den 51-årige truckchauffør fra Nordborg blev fyret fra Danfoss, og spørger man ham, hvad hans uddannelsesmæssige baggrund er, svarer han: Ikke nogen! Freddie Paulsen er en del af globaliseringens danske familieportræt.

– Danfoss har været helt dominerende på Als i flere generationer. Det er et chok for lokalsamfundet. Der er rigtig mange, der har gået på et fabriksgulv og har passet sig selv. Alt var vel – men det var det jo ikke, viste det sig!

– Efter folkeskolens 10. klasse har det været arbejde hele tiden. Og jeg havde det jo godt, og der var altid arbejde at få, siger Freddie Paulsen.

Kasper Westh arbejder med at yde en ekstraordinær indsats for Freddie Paulsen og alle de andre, der er i samme eller lignende knibe.

’Havde’ og ’var’ er de to essentielle ord.

– Det handler om at se på gruppen af fyrede medarbejdere og spørge: Hvad kan de? Hvad kan de efteruddanne sig til? Hvilke af de jobåbninger, der faktisk er, kan de udfylde med et kompetenceløft?

For Freddie Paulsen har det ikke godt i dag, og der er heller ikke noget arbejde at få. Han blev fyret i oktober 2009, og selv om han hverken er kræsen eller krævende, så kan han se tilbage på flere job end han kan få øje på ved at spejde fremad.

Et socialt plus Ole Esbensen var glad for at aflevere nøglerne til lastE 20

FORTSÆTTES PÅ SID Juni 2010 | Syddanmark I TAL | Side 17

HVAD KAN DU GØRE FOR REGIONEN? Tekst: Kirsten Hansen

NOGLE FOLKETINGSPOLITIKERE HAR MERE FOKUS PÅ REGION SYDDANMARK END ANDRE – ISÆR DEM, DER ER VALGT I REGIONEN. SYDDANMARK NU HAR SPURGT SEKS AF DEM, HVAD DE KAN GØRE FOR REGIONEN OG OM REGIONENS SÆRLIGE UDFORDRINGER.

CARSTEN HANSEN (A) Jeg vil gerne være med til at sikre ordentlige ressourcer til sygehusvæsenet og til den kollektive trafik, som begge er trængte områder. Jeg vil gerne i samarbejde med Region Syddanmark være med til at præge udviklingen, så også befolkningen i udkantsområderne kan føle sig trygge. Derudover er det vigtigt for mig, at vi skal bevare sygehuset i Odense som et universitetssygehus – og dermed bevare den vigtige forskning, der foregår der – og derfor er det især vigtigt at sikre en god og rimelig fordeling af specialerne. Den kollektive trafik står over for store nedskæringer i regionen, og derfor skal vi medvirke til en ordentlig trafikbetjening for de af vore borgere, der ikke selv er mobile samt i vore udkantsområder.

En af de største udfordringer er presset på vort sygehus- og sundhedsvæsen. Dels på, hvad vi kan levere, men også på kvaliteten af det, vi leverer. Derudover har Region Syddanmark et væsentligt lavere uddannelsesniveau end resten af landet, og det skal vi have hævet.

Vi skal have fokus på at skabe vækst og udvikling, bl.a. ved at sikre en ligelig fordeling af uddannelsespladserne.

Også mht. den kollektive trafik står vi over for en stor udfordring set i lyset af, at man vil spare 35 procent af køretimerne væk.

Bente

Dahl

BENTE DAHL (B) Region Syddanmark er en grænseregion. Det er ønskeligt at få så mange samarbejdsrelationer som muligt hen over grænsen, så de to grænseområder ikke udvikles som to blindtarme i hvert sit land men bliver et sammenhængende dynamisk område. Jeg ser en udfordring i mindretalspolitikken og arbejder for gode forhold for mindretallene. Det er vigtigt at udvikle samarbejdet hen over grænsen på sundhedsområdet. Også Vadehavets udvikling med øget fokus på natur og dyreliv er en af mine prioriteter, så der kan blive bedre plads til flere end landbrug og fiskeri, således at også småerhverv og turisme kan få bedre vilkår. Jeg arbejder desuden med at forbedre infrastrukturen, som lader meget tilbage at ønske – både vejnettet og den kollektive trafik.

Udfordringen er at arbejde for, at området ikke bliver en blindtarm i ét land men et dynamisk område i Region Syddanmark-Sønderjylland/Sydslesvig-Holsten, der jo er porten mellem EU og Norden. Det skal være godt at bo og leve i området. Det kræver bl.a. adgang til uddannelse, til sundhedsvæsen, arbejdspladser, et velfungerende foreningsliv, mulighed for at udøve kultur og god infrastruktur.

nsen

n Ha

Carste

Side 18 | Syddanmark I TAL | Juni 2010

JESPER PETERSEN (F)

onnesen

Erling B

ERLING BONNESEN (V) Jeg vil gerne være med til at markere et klart fokus på den nye sygehusstruktur. Helt konkret vil jeg kæmpe for det nye supersygehus i Odense – sideløbende med, at vi får fundet en fornuftig løsning for sygehuset i Svendborg. Her skal vi fortsat kunne behandle bredt i forhold til de skader og sygdomme, der ikke kræver den tungeste specialviden, som supersygehuset kan præstere.

Derudover vil jeg gerne bidrage til at få den præhospitale indsats rullet ud, så borgerne kan føle sig trygge.

De skal kunne stole på, at ambulancen kommer hurtigt, og at behandling kan påbegyndes på stedet. Endelig vil jeg være med til at bakke op om Region Syddanmarks initiativer omkring velfærdsteknologi, telemedicin samt en fornuftig udbygning af infrastrukturen.

Udover at få styrket sygehusstrukturen er en af vore vigtigste opgaver at få skabt balance i Danmarks-kortet ved at styrke vores region. Derfor er det vigtigt med et øget fokus på den regionale udvikling og det, vi skal leve af i fremtiden, herunder turismen, fødevaresektoren og erhvervslivet i et bredt perspektiv.

Først og fremmest at regionen får en bedre økonomi til sine opgaver. Hvis udviklingen skal ske i andre områder end de allerstørste byer i landet, så kræver det politisk vilje inden for f.eks. erhvervsudvikling, investeringer, infrastruktur, statslige arbejdspladser og uddannelse.

Der kæmper jeg for, at der fra nationalt hold også investeres i vores region. Jeg kæmper for forbedringer på trafikområdet – ikke mindst i den kollektive trafik – hvor der er meget at gøre både omkring busdriften og investeringer i forbedringer af togdriften i området.

Timedrift til Sønderborg og Esbjerg skal med i storbytimeplanen, der skal dobbeltspor helt til grænsen, og så skal der laves en visionær plan for tog i Trekantområdet og til Billund. Jeg er også klar til at kæmpe for statslige arbejdspladser på f.eks. kasernerne.

At der også i fremtiden skal være arbejdspladser og gode uddannelser at få i vores område. Det kræver politisk vilje på Christiansborg til også at satse på Syd- og Sønderjylland inden for erhvervsudvikling og infrastruktur – og f.eks. at sørge for flere midler til vores professionsuddannelser og tiltrække grønne erhvervsinvesteringer til regionen, der har store perspektiver at indfri på den front. Den spændende vision om det sydligste Jylland som et grænseoverskridende udviklingsområde - både ifht. virksomheder, kultur og transport - kræver også nationale investeringer og politisk vilje til at fjerne nogle af barriererne for det grænseoverskridende arbejdsmarked.

KRISTIAN THULESEN DAHL (O) Jeg mener, at man som folketingsmedlem skal arbejde for hele landets tarv, men man skal selvfølgelig være med til at skabe synlighed om behov og særlige ønsker dér, hvor man er valgt.

Store dele af Region Syddanmark er en del af det, der ofte benævnes som udkantsområder. Det giver særlige udfordringer, og i den forbindelse foreslår jeg tre ting: For det første bør statslige midler til forskning, innovation og iværksætteri fordeles fair over hele landet. For det andet bør vi undersøge, om vi i forhold til de statslige arbejdspladser kan gennemføre endnu en øvelse i stil med strukturreformen, hvor statslige job flyttes ud. Og for det tredje skal vi overveje, om landdistriktsmidlerne bruges rigtigt – eller om de i højere grad kan bruges til projekter, der skaber vækst og udvikling.

Jesper Pe

tersen

garth

Mike Le

MIKE LEGARTH (C) Jeg sikrer, at Syddanmark altid bliver hørt i regeringen – inden der træffes afgørelser, som har vores særlige interesse. Jeg betragter det som min opgave at sørge for, at Syddanmark er på forkant med udviklingen i enhver sammenhæng.

Den største udfordring for Syddanmark er at optimere vore konkurrenceforhold og rammevilkår bedst muligt med hensyn til vækst og beskæftigelse, som er det, vi skal leve af i fremtiden.

Kristian Th

uelsen Dah

l

Juni 2010 | Syddanmark I TAL | Side 19

"Jeg kender en del i den samme situation som mig. De har det heller ikke godt.

De har været vant til at arbejde."

Freddie Paulsen, arbejdsløs truckchauffør

bilen. Med fabriksarbejdet genopdagede han glæden ved at have fritid: – Før kunne jeg rive den dag, hvor jeg skulle køre, helt ud af kalenderen, for det var måske med afgang midt om natten eller med hjemkomst på sære tidspunkter. Så socialt var det rigtig godt, og jeg var glad for arbejdet på LM, siger han.

Men efter tre et halvt år fik han i efteråret 2009 besked om, at han ville blive fyret: – Det var rigtig skidt. Da jeg blev ansat, var der mangel på folk og job nok at få. Men jeg vidste jo godt, at det ikke var sådan længere, da jeg blev fyret, siger Ole Esbensen.

Mange uden uddannelse Sikkerhed i jobbet kræver uddannelse – noget, både Freddie Paulsen og Ole Esbensen mangler.

At de ikke er alene om det i deres generation, ved vi.

Men hvad værre er, så er næste generation i gang med at gentage mønstret.

Side 20 | Syddanmark I TAL | Juni 2010

– Ser vi på unge under 30 år, så vil 20 % af en årgang aldrig få anden uddannelse end folkeskolen, siger Karl Schmidt.

Det var et stort problem for Freddie Paulsens og Ole Esbensens generation men et endnu større for den næste.

Karls Schmidt er akademiker. Hans far var vejarbejder; moren hjemmegående: – Vi hævede uddannelsesniveauet markant blot med et generationsskifte. Men det er vanskeligt at gentage. Mange er højtuddannede i dag, og deres børn bliver ikke bare automatisk bedre uddannet. Så hvis vores uddannelsesniveau samlet set skal øges, kan det i dag kun ske ved, at antallet af unge, der får en uddannelse, stiger, siger Karl Schmidt.

Ingen lyst til at snakke Freddie Paulsen begyndte i landbruget efter skolen, hvor han arbejdede med ’alt muligt’. Herefter skiftede han til lagerarbejde, inden har for 22 år siden begyndte på Danfoss. Her kørte han truck i 17 år, indtil han blev fyret.

"Der bliver et gevaldigt dræn af faglærte, når elektrikerne, murerne, tømrerne og mange andre faggrupper går på pension de næste 5-10 år.

Og der hjælper det altså ikke, at pigerne går på universitetet."

Regionsdirektør Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion Syddanmark

– Jeg ville blive der, til jeg skulle pensioneres. Så det kom bag på mig. Jeg blev ked af det, og jeg græd da også indvendigt. Jeg blev bekymret for fremtiden: Hvad skulle der nu ske?

Freddie Paulsen er ikke et isoleret tilfælde og da slet ikke i Nordborg.

– Jeg ville gerne, for jeg regner jo med at skulle arbejde i mange år endnu. Men min kones ryg og hofter er nedslidt af at knokle hårdt manuelt i hotel- og restaurationsbranchen, og hun er på førtidspension. Så økonomien kan ikke bære, at jeg ikke tjener penge, siger han.

Ole Esbensen kommer ikke selv tilbage til skolebænken.

Men livet som ufaglært har givet ham vigtig læring:

– Jeg kender en del i den samme situation som mig. De har det heller ikke godt. De har været vant til at arbejde, siger Freddie Paulsen.

– Det har da lært mig, hvad det betyder at kunne vælge.

Så min datter har fået besked på at tage en ordentlig ud-

Han mødes ikke ret tit med de gamle kolleger.

dannelse, og det har hun da heldigvis også fået, siger Ole Esbensen.

– De er også arbejdsløse. Vi snakker da, hvis vi mødes, men man har ikke lyst til at snakke.

Vækstspor og omstillingsspor Situationen for Freddie og de andre arbejdsløse i Nordborg er årsagen til, at Region Syddanmark lige nu har fuld fokus på at sikre en regional indsats for de mennesker, globaliseringen har gjort arbejdsløse. Der satses på et vækstspor og et omstillingsspor: – Vækstsporet handler om at understøtte virksomheder, der er i brancher med vækstpotentiale, siger Kasper Westh: – Det skal være et vækstperspektiv, der kan forandre.

Virksomheder inden for energiteknologi eksempelvis, som vi satser meget på i Sønderborg. Miljø- og energiproduktion er oplagt at gøre noget indenfor. Så det understøtter vi på forskellig vis, siger han.

Omstillingssporet skal håndtere det problem, at man lige nu har en masse ledige mennesker, der har få eller de forkerte kompetencer.

– De skal coaches til nye muligheder; de skal i gang med kurser eller uddannelsesforløb som et middel til at gøre noget ved deres arbejdssituation. Mest handler det om at få dem til at se perspektivet i at forandre sig. For mange af dem skal forandre sig. Tonen fra et fabriksgulv kan man ikke bruge i et servicefag, eksempelvis. Og de plakater, der hænger i en fabrikshal, kan ikke hænge på et plejehjem, siger Kasper Westh.

For sent med uddannelse Ole Esbensen ærgrer sig over, at han ikke tog en uddannelse. Han kunne godt tænke sig at læse til socialpædagog, men det kan ikke lade sig gøre.

Ikke lettere at være ufaglært De ufaglærte har det svært, og det er også sværere end for ti år siden. Og bor man på Nordals – et område ramt hårdt af afskedigelser inden for industriområdet – så kommer der højst sandsynligt ikke ufaglærte job i nærområdet igen: – Så måske skal man flytte, man skal rykke familien op med rode, og det er ikke nemt, når børnene går i skole, og konen eller manden har et andet arbejde, og der er måske også et hus, der skal sælges. Så det er hård modvind på cykelstien at komme i sving igen, siger Karl Schmidt.

Bliver det nemmere fremover? Ikke det fjerneste.

– Det er der absolut ingen grund til at tro på. Den bagvedliggende tendens fra globaliseringen vil fortsætte, og på den måde stiller det øgede krav til uddannelsesniveauer og kompetencer. Det bliver ikke lettere at være ufaglært i de kommende år, siger Karl Schmidt.

Indhold i hverdagen Da Freddie Paulsen arbejdede på Danfoss, mødte han klokken 7.00. Han står stadig tidligt op, og han går også i bad og barberer sig og klæder sig på – men når de tre teenagebørn og kæresten er taget af sted, bliver han hjemme.

– Jeg kunne godt sove længere, men det er også lidt en skidt rytme. Så jeg holder selvfølgelig fast. Men der er stille der klokken 8, hvor alle andre er i gang, og familien er taget af sted. Så går jeg med en af hundene, eller jeg køber ind, gør lidt rent, ser TV 2 News eller går i haven. Den er godt nok endevendt efterhånden, men det er fint nok.

Tiden går hurtigt. Men der måtte godt være lidt mere indhold i hverdagen fra et arbejde, siger Freddie Paulsen.

Juni 2010 | Syddanmark I TAL | Side 21

"De kan passe et arbejde og møde op uden at have drukket sig i hegnet dagen før. Og hvis de investerer en periode af deres liv i en uddannelse eller opkvalificering, så kan de godt komme videre."

Kasper Westh, senior fondskonsulent i Region Syddanmark

Målet er et rigtigt arbejde Om Freddie Paulsen kan få et job er tvivlsomt.

Tilbage i lastbilen I dag er Ole Esbensen tilbage i lastbilen. Den 48-årige chauffør har fået job som fast afløser, og han kører landet tyndt for DSV. Han er glad for at have et job, men er ked af det job, han har.

Kasper Westh ser udfordringen helt enkelt.

– Succeskriteriet i vores arbejde er, at X-mand og Z-kvinde faktisk får et arbejde. Ikke i form af aktivering, måske med en form for omplaceringsstøtte – men som udgangspunkt at de får et rigtigt arbejde.

– Som regel er der afgang på mærkelige tidspunkter, og det koster igen på familielivet og det sociale. Men jeg havde ikke rigtig andre valg, da mit opsigelsesvarsel udløb. Der skal jo tjenes en hyre, siger han.

Er det så et realistisk mål?

– Vi begyndte med 1.700 fyringer. Der er cirka 800 tilbage af dem. Målet er, at alle er i gang med noget fornuftigt, som har et perspektiv. Man skal huske på, at målgruppen ikke er den sværeste. De mangler de faglige kompetencer i form af uddannelser, ja – men de kan en masse andet.

De kan passe et arbejde og møde op uden at have drukket sig i hegnet dagen før. Og hvis de investerer en periode af deres liv i en uddannelse eller opkvalificering, så kan de godt komme videre, vurderer Kasper Westh.

Mange af turene har afgang klokken 18.00 om aftenen og hjemkomst næste morgen klokken 05.00. Andre ture rammer skæve tidspunkter, som gør, at han spiser og overnatter i bilen, fordi det ikke kan betale sig at køre hjem. En uge, hvor han sover i bilen hver nat, er ikke usædvanlig.

– Jeg må bide i det sure æble, og det er ikke et særligt prisværdigt liv. Men det betaler huslejen. Sådan er det jo at være proletar i nedgangstider. Man har ikke så mange valg, siger Ole Esbensen.

FREMTIDEN I REGION SYDDANMARK: FOR MANGE UFAGLÆRTE - FOR FÅ HØJTUDDANNEDE LVU MVU KVU Erhvervsuddannelser Ufaglært, studenter m.v.

Alle uddannelser -40.000

-30.000

-20.000

-10.000

0

10.000

20.000

Forventet ændring i antal beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau fra 2006 til 2016.

Kilde: Syddansk Vækstforum