TAL SYDDANMARK I
BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
NO.09 Tilliden trives I Danmark er det helt naturligt at parkere barnevognen uden for en butik - vi har fuld tillid til, at der ikke sker noget. Det er et eksempel pĂĽ det, der kaldes social kapital. LĂŚs, hvordan det ser ud med den sociale kapital her i regionen - og hvad vi kan bruge det til.
TILLID - DET DANSKE Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager
RÅSTOF
AT KUNNE STOLE PÅ HINANDEN ER EN SELVFØLGE HER TIL LANDS. DANMARK ER VERDENSMESTER I SOCIAL TILLID – OG VI BØR UDNYTTE DET NOGET MERE. REGION SYDDANMARK HAR KORTLAGT SYDDANSKERNES SOCIALE KAPITAL.
S
angeren Michael Falch har beskrevet Danmark som ’et land uden høje bjerge’. Havde han haft plads i versefødderne, kunne han passende have tilføjet, at vi heller ingen råstoffer har, at vores klima er relativt ufrugtbart, og at befolkningens uddannelsesniveau er middelmådigt. Vi er, med ordene fra en anden gammel sang, ’på det jævne, på det jævne’. Men – Danmark kan et eller andet på trods. Danmark har noget, som mange andre lande ikke har: Danmark har masser af social kapital. Det smager og lyder af noget, man henter på et kommunekontor hver 14. dag, men det er noget ganske andet. Mange mener, den sociale kapital er den uforklarlige, ubekendte del af den skandinaviske styrke. At den store sociale kapital, som vi har i Danmark, er en af grundene til, at vi er lykkelige og har succes. At det er en af grundene til, at vi har den høje konkurrenceevne, vi har. At det er den sociale kapital, der skaber udvikling og vækst.
Side 16 | Syddanmark I TAL | August 2010
Eller at det er den, der forvandler et land uden høje bjerge, uden råstoffer, med en grå vinter og en gennemsnitlig begavet og uddannet befolkning til et af verdens rigeste lande, hvor vi tilmed er mere lykkelige end alle andre. Den sociale kapital er altså værd at kende. Og det er derfor, Region Syddanmark har undersøgt, hvordan det står til med den sociale kapital blandt syddanskerne. Holder aftaler Gert Tinggaard Svendsen er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Han oversætter social kapital som et udtryk for den tillid, vi har til andre: – Enkelt sagt er social kapital en evne til at samarbejde uden at skrive ting ned. Når vi har høj social kapital, har vi stor tillid til hinanden. Vi stoler på, at en aftale er en aftale, uden at man skal involvere advokater og Hells Angels.
STØTTE AT HENTE I NABOLAGET
Hvis du taber din pung i nabolaget, og der er nogen, der finder den, så vil de aflevere pungen til dig.
100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0% GODE NABOER Folk er meget optaget af nabolagets velfærd.
HELT ENIG
ENIG
VÆR PÅ VAGT
NOGLE VIL HJÆLPE NABOLAGET HJÆLPER
I nabolaget er man nødt til at være på vagt, ellers vil nogen snyde en.
UENIG
Hvis jeg har et problem, er der altid nogle, der kan hjælpe.
HELT UENIG
MIN PUNG TILBAGE
De fleste i nabolaget er villige til at hjælpe hvis nødvendigt.
VED IKKE
Kilde: Borgerpanelet i Region Syddanmark
"Det er et udtryk for tillid, når vi stiller et barn i en barnevogn uden for en café. Vi tænker slet ikke på, at barnet kan være i fare. Vi låser vores cykel, for vi er ikke tossegode – men vi er helt overbeviste om, at barnet og barnevognen vil være der, når vi kommer ud." Senioranalytiker Flemming Torp, Region Syddanmark
August 2010 | Syddanmark I TAL | Side 17
Hvorfor har vi så en meget høj social kapital i Danmark? Gert Tinggaard Svendsen forsker i svaret: – Noget kan tyde på, at det er den stabile samfundsudvikling, vi har haft, som forklarer den høje tillid. Vi har haft ro til at udvikle os langsomt og fredeligt uden for mange statsbankerotter, revolutioner, altødelæggende krige og lignende. Et element som andelsbevægelsen er formentlig en del af grunden til, at vi har så høj tillid. Man har kunnet se, at det kan betale sig at arbejde sammen og stole på hinanden, siger han.
HVORFOR VISER VI TILLID? FORDI DET ER FEDT! Der er en helt naturlig forklaring på, at vi foretrækker at udvise og modtage tillid i stedet for at være mistroiske og mistænksomme. – Tillid er rart at vise og få, siger Gert Tinggaard.
Den sociale kapital kommer altså af vores måde at indrette os på. Af den danske model. Men en høj social kapital kommer ikke bare af den danske model – den er komplementerende for den danske model. Både omkring velfærd, skat og indretningen af arbejdsmarkedet: – Vi regner med, at andre har den samme norm, som vi har. Det er selve grundlaget for, at vi er villige til at betale så meget i skat, som vi gør. Så den danske model ville ikke virke uden en høj social kapital. Og samtidig skaber den danske model en endnu højere social kapital, fordi den viser, at et samfund i tillid fungerer, siger Gert Tinggaard Svendsen. Forklarer væksten En høj grad af social tillid, som den store sociale kapital altså er udtryk for, er godt for et velfungerende samfund og vice versa.
– På samme måde som det ikke er rart at blive beskyldt for snyd. Tillid og samarbejde gør dig lidt høj. Hjernen udskiller et stof, oxytocin, når vi samarbejder, og det giver en følelse af velvære. Det er også det, man kender fra folks frivillige arbejde. De siger, de får meget ud af det; at det giver dem energi at gøre noget for andre.
– Flere og flere økonomer påpeger, at den store sociale kapital er den ekstra ingrediens, som har en væsentlig effekt i samfundet og i konkurrencen. Derfor er det interessant at se, hvordan det står til med den sociale kapital i regionen, siger Flemming Torp, der er senioranalytiker i Regional Udvikling.
Og den har det grundlæggende godt i regionen. Undersøgelsen af regionens sociale kapital er foretaget gennem spørgeskemaer, hvor flere end 1.000 borgere over 15 år har udgjort et repræsentativt panel. Borgerne har forholdt sig til spørgsmål som ”Mener du, at folk i dit nabolag generelt stoler på hinanden, når de låner ting af hinanden, eller stoler de ikke på hinanden?” og ”Stoler du i almindelighed på andre mennesker?”, ligesom deltagelse ved valg og frivilligt arbejde også blev berørt. På baggrund af svarene konkluderes det i undersøgelsen, at borgerne i Region Syddanmark har en høj grad af tillid til hinanden i nabolaget og en stor grad af deltagelse i samfundslivet.
Godt for konkurrencen Og netop det økonomiske aspekt ved at have en høj grad af tillid er bestemt en væsentlig årsag til at blive klogere på det. Tillid er både på det privatøkonomiske og forretningsmæssige plan en stor fordel, siger Gert Tinggaard Svendsen:
Næsten alle har stemt ved et valg, hver femte borger har været aktiv i frivilligt arbejde, og over halvdelen har været aktiv i en forening, hedder det i konklusionen. Men hvorfor skal vi forholde os til den sociale kapital i regionen?
Netop den sociale kapitals betydning for konkurrenceevnen er noget, Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker i virksomheden Task-Consult og tidligere professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er opmærksom på:
Side 18 | Syddanmark I TAL | August 2010
– Når vi kan regne med hinanden, sparer vi en masse tid til kontroller og tjek. I Danmark er det fuldt ud rationelt at have stor tillid til hinanden. Hvis vi bliver snydt en gang ud af tyve, så er den sparede tid til kontrol og tjek i de 19 foregående tilfælde længe nok til at opveje for den 20. gang, hvor det går galt. Social kapital er et overset konkurrenceparameter, siger han.
"Vi skal lære social kapital at kende som en resurse, der er vigtig for økonomien og trivslen. Det er det danske råstof, vi skal værne om." Gert Tinggaard Svendsen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet
VALGDELTAGELSE OG FRIVILLIGE BIDRAG 100 %
94%
86%
90 % 80 %
58%
70 % 60 % 50 %
22%
40 % 30 % 20 % 10 % 0% HAR STEMT Har afgivet stemme ved valg inden for de sidste 3 år
AKTIV I FORENINGEN Har aktivt medvirket i en forening inden for de sidste 3 år
PENGEBIDRAGER
FRIVILLIG
Har givet et pengebidrag eller lign. inden for de sidste 3 år
Har arbejdet frivilligt for en hjælpeorganisation inden for de sidste 3 år
Kilde: Borgerpanelet i Region Syddanmark
August 2010 | Syddanmark I TAL | Side 19
"Når jeg fortæller mine udenlandske kolleger, at min hustru cykler alene hjem fra arbejde klokken 22.00 om aftenen igennem København, anser de det for dybt uansvarligt. Det ville nærmest kræve en politieskorte i deres land!" Tage Søndergaard Kristensen, arbejdsmiljøforsker
HØJ TILLID PÅ ARBEJDSPLADSEN Dine kolleger er mere interesserede i deres egne forhold end i samarbejde med andre.
Jeg bidrager på min arbejdsplads med forslag til bedre måder at udføre arbejdet på.
100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0% TILLID FRA LEDELSEN
Ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde.
HELT ENIG
STOLER PÅ LEDELSEN
FORSLAG BEHANDLES SERIØST
Medarbejderne stoler i almindelighed på ledelsen.
ENIG
UENIG
Kilde: Borgerpanelet i Region Syddanmark
Side 20 | Syddanmark I TAL | August 2010
Stort set alle forslag fra de ansatte bliver behandlet seriøst af ledelsen.
HELT UENIG
VED IKKE
LET AT FÅ HJÆLP
EGNE PROBLEMER
Det er let for dig at få hjælp og støtte fra dine kolleger.
BIDRAGER
– Dansk og international forskning viser, at når der er trivsel blandt de ansatte, så giver det også højere produktivitet eller kvalitet. Det gode budskab ved det er, at vi kan øge produktiviteten ved at gøre arbejdsmiljøet bedre. Det er jo et interessant perspektiv i den aktuelle debat, hvor man taler om at nedskære, og at alle skal løbe stærkere – man kan som alternativ få mere produktivitet ved at øge virksomhedens sociale kapital, siger Tage Søndergård Kristensen. Det lyder af fugle på taget og abstrakte størrelser, men der er skam håndfaste og konkrete beviser, der bakker forskningen op: – Vi ved, at de virksomheder, der arbejder bevidst med social kapital, får klare gevinster af det. De har et dobbelt så stort udbytte til aktionærerne som gennemsnittet. De har en personaleomsætning på en tredjedel af gennemsnittet. De har et sygefravær på under halvdelen af gennemsnittet. ”Great Place to Work” har målt den sociale kapital i mange danske virksomheder og fundet frem til de 50 bedste virksomheder. Disse virksomheder med høj social kapital har et gennemsnitligt sygefravær på 2,5 % – gennemsnittet for Danmark er på 5-6 %. Så gevinsterne er meget konkrete, siger Tage Søndergård Kristensen. Rituel adfærd Selv om resultaterne er entydige, er der ikke ret mange danske virksomheder, der gør alvor af at skrue op for trivslen og tilliden på arbejdspladsen, når bundlinjen skal forbedres. – Det sker ikke i særlig stor udstrækning, siger Tage Søndergård Kristensen og fortsætter: – Ledelsen skal tage et forpligtende ansvar og udstikke den vej, man vil gå. Det er ikke nok bare at sige det. ”Vi skal have tillid og samarbejde,” siger ledelsen – og indfører så kontrolsystemer, der signalerer det modsatte. I alt for mange offentlige virksomheder er der f.eks. et ”samtalecirkus” uden lige. Rigtig mange har et job med at kontrollere, dokumentere og evaluere det, andre laver. Det er uproduktivt, og det bunder i manglende tillid. Til-
25 %
TO FORMER FOR TILLID Social kapital handler om tillid til hinanden – men der er to former for tillid. Der er både en institutionel tillid og en generel tillid: – Den institutionelle tillid er den, der gør, at vi har tillid til ”systemet”, siger Tage Søndergård Kristensen. – Man prøver ikke at bestikke en færdselsbetjent i Danmark. Man giver ikke penge under bordet hos SKAT. I mange andre lande er begge dele normen. Den generelle tillid handler om, at andre vil os det godt. Den danske kombination af høj tillid på begge parametre er unik, og den ses stort set kun i Skandinavien, Holland og enkelte andre steder.
liden går tabt i en rituel adfærd, hvor det er vigtigere at sætte flueben ved, at opgaven er udført, end det er faktisk at udføre opgaven. Gjorde man de kontroller op i arbejdstimer og dermed en forøget produktivitet eller kvalitet, så er der virkelig gevinster at hente. Tage Søndergård Kristensen vurderer, at der er et meget stort, uudnyttet potentiale i de danske virksomheder: – Vi bruger slet ikke det potentiale, der findes i at udvikle den sociale kapital i virksomhederne, godt nok. I gennemsnit vil jeg tro, at man kunne øge produktiviteten med 20-25 %. Samtidig viser undersøgelser, at det er omkring en ud af fire danske virksomheder, der har en høj social kapital. Så der er rigtig meget, vi kan flytte, vurderer Tage Søndergård Kristensen.
I gennemsnit vil virksomhederne kunne øge produktiviteten med 20-25 %, hvis de udviklede den sociale kapital.
August 2010 | Syddanmark I TAL | Side 21
BAROMETERET: MOD BEDRE TIDER? SPØRGSMÅL: HVAD ER DERES FORVENTNINGER TIL VIRKSOMHEDENS OMSÆTNING OG ANTAL ANSATTE I NÆSTE KVARTAL I FORHOLD TIL OMSÆTNINGEN OG ANTAL ANSATTE I SAMME KVARTAL SIDSTE ÅR?
FORVENTNINGER TIL OMSÆTNING
FORVENTNINGER TIL ANTAL ANSATTE
UÆNDRET
UÆNDRET
0
0
-50
50
-100
-50
100
MINDRE
50
-100
STØRRE
APRIL 2010: 12 MAJ 2009: -41
100
FÆRRE
FLERE
APRIL 2010: -12 MAJ 2009: -41
Kilde: Region Syddanmarks Vækstbarometer, april 2010, 907 besvarelser og maj 2009, 912 besvarelser. Indekset går fra -100 til 100, og tallet udtrykker, hvor på skalaen den gennemsnitlige virksomhed befinder sig. Er indekset fx – 100, betyder det, at alle virksomheder tror på mindre omsætning, eller at alle virksomheder forventer færre ansatte.
Virksomhedslederne bag Region Syddanmarks Vækstbarometer er mere optimistiske end de har været længe. I det kommende kvartal ser de øget omsætning og måske også nye job. Det viser analysen af det seneste Vækstbarometer i Region Syddanmark. 38 procent af de syddanske virksomheder tror på en højere omsætning i næste kvartal. Ikke siden september 2008 har så mange virksomheder troet på en højere omsætning. Den gang skulle optimismen ses på baggrund af en lang periode med uafbrudt vækst. Denne gang skal optimismen ses på baggrund af en finanskrise, der tegner til at være overstået for de små og mellemstore virksomheders vedkommende.
REGION SYDDANMARKS VÆKSTBAROMETER Flere en 900 direktører har sagt ja til at deltage i Region Syddanmarks vækstbarometer. De udgør et repræsentativt udsnit af regionens små og mellemstore virksomheder med 10 til 250 ansatte. Region Syddanmarks vækstbarometer gennemføres i samarbejde med Teknologisk institut og Jysk Analyse. Region Syddanmark stiller hvert kvartal spørgsmål til panelet om regionalpolitiske problemstillinger.