TAL SYDDANMARK I
BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
NO.11 En god investering Kan det betale sig at investere massivt i kultur? Ja, siger de undersøgelser, der er lavet om effekten af at være europæisk kulturhovedstad. Og ja, lyder det fra tre af de byer, der har prøvet at være kulturens centrum - selv om det er et kompliceret regnestykke. I gennemsnit bliver en investeret euro til syv.
Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager
DER ER PENGE I KULTUREN
1 euro investeret i kulturhovedstads책ret giver 7-8 euro retur. Kilde: Se side 21
Side 16 | Syddanmark I TAL | December 2010
HØJTRAVENDE CIGARFØRING FOR KULTURELITEN MED UNDERSKUDS-GARANTI BETALT AF SKATTEBORGERNE? ELLER ET KULTURELT BOOST, SOM SAMLER BYEN OG FAKTISK SKABER EN VÆKST, DER GIVER DET INVESTEREDE FLERFOLDIGT IGEN? ERFARINGERNE SOM EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD ER MANGE. MEN PILEN PEGER I RETNING AF, AT DET ER EN RIGTIG GOD FORRETNING AT SATSE PÅ KULTUREN.
K
an man forestille sig København uden spillestedet VEGA? Eller uden kulturelle fyrtårne som udstillingsstedet Øksnehallen og kunstmuseet
Arken?
Selvfølgelig kan man det. Man skal såmænd bare tilbage til tiden før 1996, hvor VEGA var arbejderbevægelsens forsamlingshus, hvor Øksnehallen var et fredet tidligere slagtehus på stand by uden hverken formål eller indhold, og Arken knap var en vision i en strandkant i den kedelige del af byen. Men så kom Kulturby ’96. Skandalerne i ’96 København blev valgt som det danske bud, da EU’s ring af skiftende europæiske kulturhovedstæder skulle sluttes i Danmark. 14 år efter er mange elementer fra Kulturby ’96 fortsat aktive dele af hovedstadens kulturscene.
konkurser med kendisser i gabestokken. Eksempelvis spisestedet Mindship Canteena, gastronomiens forpost i Kulturby ’96. Mindship var indrettet i Søværnets gamle ubådshaller og var hottere end hot – lige til det gik konkurs med et drøn så stort, at man skulle tro, nogle havde sat fut til en glemt torpedo. Og der var den dyrt ombyggede færge Kronborg, som ingen bagefter ville eje. En rigtig god forretning Andre kan huske, at Kulturby ’96 betød, at Hr. og Fru Menig Københavner ind i mellem følte sig kørt ud på et sidespor i en by, hvor ilten syntes erstattet af en odør af selvfedme, og hvor den kulturelle overligger var sat så højt, at den var svær at få øje på, når man stod med begge fødder på byens flade fliser: ”Alle husker vel Kulturby '96? 750 mio. kr. og Trevor Davies, og byen var bare som genfødt. Aldrig har så mange performancetosser været forsørget så længe af så mange,” skrev Anders Lund Madsen f.eks. i Jyllands-Posten i april 2008.
VEGA, Øksnehallen og Arken er integrerede dele af det københavnske kulturliv. Arken er blevet udvidet, og der er planer om et Mega Vega.
Citatet fortæller meget godt, hvad europæisk kulturhovedstad kan være – og hvad Kulturby ’96 er i erindringen.
Men Vega, Arken og de andre succeser er ikke hele historien om Kulturby ’96. Nogle vil huske projektet for budgetoverskridelser i den spektakulære ende og kulørte
Men: De fleste erfaringer fra europæiske kulturhovedstæder viser faktisk, at det er ganske givtigt for den by, der får kandidaturet.
"Alle husker vel Kulturby '96? 750 mio. kr. og Trevor Davies, og byen var bare som genfødt. Aldrig har så mange performancetosser været forsørget så længe af så mange." Anders Lund Madsen i en klumme i Jyllands-Posten i 2008
December 2010 | Syddanmark I TAL | Side 17
Ikke bare får kulturlivet et boost – der er også penge i det: – Vi fik det, vi investerede, retur i et forhold på 1 til 8 – nogle analyser argumenterer endda for en endnu højere tilbagebetaling. Sådan siger Neil Peterson, international og kommerciel manager i The City of Liverpool. Liverpool var europæisk kulturhovedstad i 2008 (sammen med Stavanger), og forud for kulturåret blev der investeret massivt: – Vi brugte omkring 130 mio. pund i perioden fra 2003 til 2008 (cirka 1,3 mia. danske kroner, red.) på at gøre Liverpool klar til europæisk kulturhovedstad 2008. Vi genererede 800 mio. pund på at være europæisk kulturhovedstad alene i 2008, hvor vi desuden fik medieomtale for yderligere 200 mio. pund. Det er en 1 til 8-ratio på investeringen i det første år, siger Neil Peterson. Fra slidt havneby til kulturhovedstad Neil Peterson har deltaget i den evalueringsgruppe, som bystyret i Liverpool nedsatte sammen med byens to universiteter for at vurdere effekten af Liverpools status som kulturhovedstad. Impacts08, som evalueringsgruppen hedder, har forsøgt at gøre både de meget konkrete og de mere luftige resultater op: – Økonomisk har gevinsten været tydelig. Vi fik vores investering ind mange gange allerede det første år, og siden har vi fået meget ud af det, selv om vi ikke har investeret yderligere i samme skala. Eksempelvis har hotel- og
Hvad koster det? Eksempler på udgifter til tidligere kulturhovedstæder: Sibiu (2007) Cork (2005) Bruxelles (2000) Helsinki (2000) Stavanger (2008) Stockholm (1998) Graz (2002) Lille (2004)
10 mio. euro 10 mio. euro 35 mio. euro 40 mio. euro 40 mio. euro 50 mio. euro 60 mio. euro 70 mio. euro
restaurationsbranchen i Liverpool formået at holde godt fast i tiden efter. Man har bevaret 80 % af den omsætning, der var i 2008, siger Neil Peterson. De økonomiske gevinster er ikke de eneste, som Impacts08 fremhæver. Socialt og kulturelt har året sat sig varige spor i byen: – Da vi i slutningen af 1990’erne overvejede vores kandidatur, var Liverpool inde i en skidt periode. Vi var en slidt by. Vi ville genfortælle vores historie. Vi har nogle store kulturelle flagskibe i The Beatles og vore to fodboldhold, Liverpool og Everton. Vi skulle få den fortælling frem igen. For alle andre - men sandelig også for os selv, pointerer Neil Peterson. I Liverpool handlede kulturhovedstad altså lige så meget om at fremme kulturen som at fremme byen. Kulturhovedstadsprojektet blev tænkt ind i en større sammenhæng, hvor hele byen skulle have et løft – og kulturen var løftestangen. Det er lykkedes. I dag er Liverpool en forandret by: – Ud over de økonomiske gevinster, der har været, så er selvbevidstheden en anden i dag. Vi tør mere, forventer mere. Vores ambition er øget. Et eksempel på det er Liverpools deltagelse i World Expo i Shanghai. Det kunne vi måske også have gjort før europæisk kulturhovedstad, men jeg tvivler på, vi kunne have gjort det så godt. Nu følte vi det som et naturligt sted at promovere os selv. Et andet eksempel er, at vi var vært for MTV Europe Music Award i 2008; noget, vi følte os store nok til. Det er en anden ambition, siger Neil Peterson. Turister opdagede Linz Da den Østrigske by Linz indgav kandidatur til at blive kulturhovedstad 2009, var der mange paralleller til Liverpools begrundelse. Linz ønskede også at fortælle sig selv på ny. Byen ønskede at tage hånd om en historie, som havde en del kedelige sider - og enkelte kulsorte. – Linz’ image var, at vi var en beskidt og en kedelig by. Vi var samtidig Hitlers fødeby og hans yndlingsby. Han ville gøre Linz til Europas kulturcentrum. Imagemæssigt er det unægtelig lidt af en øm tå, siger Dr. Ulrich Fuchs, vicedirektør i Linz2009 og i dag tilknyttet Marseilles bud på at blive kulturhovedstad i 2013. Men Linz benyttede sin status som europæisk kulturhovedstad til at sætte spot på den ømme tå. Mange projekter havde sit udgangspunkt i den anstrengte fortid: – Vi greb den del af byens arv an. Det skulle ikke skjules. Vi fortalte den del af vores historie også. Det har været en god proces for byen. Vi har fået en mere afslappet tilgang
Side 18 | Syddanmark I TAL | December 2010
"Vi fik det, vi investerede, retur i et forhold på 1 til 8 – nogle analyser argumenterer endda for en endnu højere tilbagebetaling." Neil Peterson, international og kommerciel manager i The City of Liverpool
til det i dag, og omverdenen har respekteret os for det, siger Ulrich Fuchs. Det sidste kan tydeligt ses i omverdens interesse for Linz. F.eks. steg antallet af turistbesøgende i Linz med 12 % i det finanskriseramte 2009 – i den samme periode mistede Østrigs traditionelt største turistmagneter, Wien og Salzburg, 15-20 % af turisterne. I de første seks måneder af 2010 er turismen til Linz stadig stigende: – Vi havde ikke budgetteret med, at det skulle stige yderligere men havde forventet, at det ville komme ned til et niveau lidt under kulturåret, siger Ulrich Fuchs. Turismen har haft gavn af projektet i Linz. Det samme har sammenholdet og samarbejdet: – Vi skabte nye partnerskaber blandt de kulturelle aktører og en anden kulturel struktur. Vi har i dag et godt samarbejde mellem turisme og kultur, og det kan ses på bundlinjen. Samtidig har vi fået den økonomiske private sektor til at spille sammen med de kulturelle, og det har givet mange gevinster, siger Ulrich Fuchs. Linz investerede cirka 71 mio. euro (cirka 525 mio. danske kroner, red.) i at være kulturhovedstad. Linz har endnu ikke gjort op, hvad status som kulturhovedstad gav på bundlinjen, men Ulrich Fuchs forventer, at man vil lande ”et sted i nærheden af Liverpool”: – Vi regner med, at vi vil nå tilsvarende resultater som det, der skete i Liverpool. Altså ikke beløbsmæssigt men i form af returnering af investeringen, siger han. Gør byen attraktiv I den vestnorske by Stavanger, som delte formandskabet med Liverpool i 2008, var sigtet med at være kulturhovedstad at gøre byen mere interessant og attraktiv – og derved sikre udvikling. Rolf Norås, kulturchef i Stavanger, kan dog ikke nævne tal, der underbygger, at den satsning har virket: – Der kan lægges mange variabler ind i det regnestykke, siger Rolf Norås:
– Men både politisk og kulturelt er der bred enighed om, at Stavangers status som kulturhovedstad i 2008 var en rigtig god forretning – kulturelt og økonomisk, siger han. Stavanger har - som mange virksomheder i byer uden for hovedstæderne ofte har det - en kamp om hjernekapitalen. Kulturhovedstaden skulle gøre Stavanger til en mere attraktiv at bo og leve i, for så ville virksomhederne have nemmere ved at tiltrække de rette kompetencer: – Vi var næsten desperate efter kompetencer. Europæisk kulturhovedstad var attraktivt i erkendelse af, at der skulle gøres noget. Vi havde en tro på og en dokumentation for, at hvis byen opfattes som en spændende og attraktiv, så vil det gavne vores evne til at tiltrække folk. Erhvervslivet bidrager Kulturlivet regnes i Stavanger som lige så vigtigt som gode skoler, børnehaver og ældrepleje, når en by skal profilere sig. Det samme mener det lokale erhvervsliv:
DET HAR DE FÅET UD AF DET:
4 UD AF 5
kulturhovedstæder oplever, at investeringen bærer frugt på lang sigt i form af: • Flere besøgende/turister og tiltrækning af højtuddannet publikum • Nye arbejdspladser • Vækst i den kreative industri • Kreative og stolte borgere • International bevågenhed • Vedvarende branding som visionær by/region • Tilførsel af midler fra EU, stat, region og private sponsorer.
December 2010 | Syddanmark I TAL | Side 19
"Det er slut med den tid, hvor man får nogle penge af et firma og så giver et logo på en trøje retur. Erhvervslivet forventer mere i dag – fordi erhvervslivet ved, at de får mere ud af det." Rolf Norås, kulturchef i Stavanger
– Det er slut med den tid, hvor man får nogle penge af et firma og så giver et logo på en trøje retur. Erhvervslivet forventer mere i dag – fordi erhvervslivet ved, at de får mere ud af det, pointerer Rolf Norås. Et godt eksempel på det kan man læse på den lokale erhvervsforenings hjemmeside. Her siger koncernchefen fra den store SR-Bank, Thor-Christian Haugland: – Skal vi sikre et livskraftigt erhvervsliv også i fremtiden, må det private næringsliv og det offentlige investere endnu mere og målrettet i kulturlivet. Vi må tænke og snakke om kulturen, som det den er - en investering for dagen i dag og for dagene, som kommer. Erhvervslivet i Stavanger har altså erkendt, at man er afhængig af, at der er kultur og kvalitet, hvis man vil have de nødvendige kompetencer. Erhvervslivet i Stavanger bidrog med knap 100 mio. norske kroner af de 300 mio. norske kroner, der blev brugt på kulturhovedstad. Selv om det altså var den erhvervsmæssige side, der blev skelet til i Stavanger, så har effekten i form af turister også indfundet sig her. Den internationale cruisetrafik, som er en stor del af turismen i Stavanger, blev fordoblet fra 70.000 til 140.000 gæster. Hotel- og restaurationsbranchen kan også dokumentere gode tal. Men det er årene fremover, der vil vise den virkelige gevinst, siger Rolf Norås: – År 2008 skulle være spændende, men det er gevinsten efterfølgende, der er noget værd. Som borgmesteren her i Stavanger har sagt, så er 2008 ikke en episode men begyndelsen på en epoke. Hvis sådan et år kan bruges til at løfte det generelle indtryk; identiteten i byen – så er det noget værd. Og det er vi enige om er sket, siger Rolf Norås. En succes – hvis man bruger det rigtigt Tre tidligere kulturhovedstader vurderer altså, at der er god økonomi i at være kulturhovedstad.
Side 20 | Syddanmark I TAL | December 2010
Det samme gør Karsten Eskildsen, fuldmægtig på Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi ved Syddansk Universitet i Esbjerg. I 2007 bad Esbjerg Kommune ham om at udarbejde en analyse af forudsætninger og perspektiver for, hvad det ville betyde, hvis Esbjerg blev europæisk kulturhovedstad 2017. Havnebyen i vest valgte på baggrund af rapporten at stå af projektet allerede i økonomiudvalget. Men det burde den ikke have gjort, mener Karsten Eskildsen: – Min vurdering var, at det ville have været en god investering. Al erfaring, jeg stødte på, talte for, at det var et projekt, der krævede hårdt arbejde, men som også kunne give et positivt afkast til profilering og identitetsskabelse. I sin research dengang stødte Karsten Eskildsen ikke på en eneste rapport, der kunne fastslå med sikkerhed, at europæisk kulturhovedstad var en god forretning. Men han mødte så mange evalueringer, der pegede i positiv retning, at han anbefalede Esbjerg at arbejde videre med projektet. Men han fastslog også, at projektets succes ville afhænge meget af, om man forløste mulighederne i det rigtigt: – Hvis europæisk kulturhovedstad skal give succes, så skal det ikke betragtes som en begivenhed men som en udviklingsstrategi. Det skal være en gulerod til at sætte projekter i gang og udvikle kulturlivets organisering. I de europæiske kulturhovedstæder, hvor den langvarige effekt er udeblevet – eksempelvis i Thessaloniki (Grækenland) i 1997 og Sibiu (Rumænien) i 2007 – har forklaringen efterfølgende været, at der ikke blev arbejdet nok på den langsigtede effekt. Det var måske udsigten til ’det lange, seje træk’, der fik Esbjerg til at stå af tidligt i forløbet, siger Karsten Eskildsen.
VÆKST, PROFILERING, SAMMENHOLD Der er flere gevinster at hente i at være centrum for Europas kulturliv. Det viser de opgørelser, der findes om effekten af at være kulturhovedstad. Kulturhovedstæderne fra 1995 til 2004 har bl.a. oplevet: · 1 euro investeret i kulturhovedstadsåret giver 7-8 euro retur · 12 % flere overnatninger i kulturhovedstadsåret samt væsentligt flere i det følgende år end i ’normale’ år · 2,6 % vækst i beskæftigelse i kulturel og kreativ sektor · Øget bevågenhed inden for erhverv, bosætning, beskæftigelse, uddannelse og kultur · Øget sammenhold og integration · Væsentligt større profilering og øget kendskab til by og region nationalt og internationalt. Kilde: Undersøgelse udført af analysefirmaet Palmer & Rae 1995-2004 samt Ex-post 2007 og 2008 og Ecotec 2009.
December 2010 | Syddanmark I TAL | Side 21
DET BRUGER KOMMUNERNE PÅ KULTUR FOR EN BY SOM STAVANGER KOSTEDE DET 40 MIO. EURO AT VÆRE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD I 2008. TIL SAMMENLIGNING KAN DU HER SE, HVAD DE SYDDANSKE KOMMUNER NORMALT BRUGER PÅ KULTUR PR. INDBYGGER.
ÅRLIGE UDGIFTER TIL KULTUR PR. INDBYGGER Der er stor forskel på, hvor mange penge de syddanske kommuner bruger på kultur. Laveste bud er 178 kr. pr. indbygger, mens den mest rundhåndede kommune spenderer 1592 kr. årligt. På www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv - Fakta på kort - kan du se, hvor mange penge, din kommune bruger på kultur. Du kan også se tallene tilbage til 2005.
Kilde: noegletal.dk 2009