TAL SYDDANMARK I
BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
NO.12 Fokus giver gevinst Syddansk Vækstforum har - som eneste Vækstforum i Danmark - valgt, at der kun skal fokuseres på fire områder, når der deles støttekroner ud i regionen. Det er en klog beslutning, viser en evalueringsrapport, der har set nærmere på 35 af de projekter, Syddansk Vækstforum har støttet siden opstarten.
Side 16 | Syddanmark I TAL | Februar 2011
Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager
NU GÆLDER DET OM AT HAVE IS I MAVEN SOM DE ENESTE I DANMARK HAR SYDDANSK VÆKSTFORUM VALGT UDELUKKENDE AT STØTTE PROJEKTER INDEN FOR FIRE FORRETNINGSOMRÅDER. OM PENGENE ER GIVET GODT UD, ER ENDNU FOR TIDLIGT AT SIGE, MEN BESLUTNINGEN FÅR ROS I NY EKSTERN EVALUERING – HVIS ALTSÅ REGIONEN HOLDER FAST I DEN.
V
iden om opstilling og drift af vindmøller til havs. Anvendelse af it og robotteknologi på hospitaler og plejehjem. Kultur, gastronomi og natur. Tættere samarbejde mellem virksomheder, forskere, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder.
ten velfærdsteknologi, energi, oplevelseserhverv eller klyngesamarbejde, vil komme i betragtning, når Syddansk Vækstforum vælger, hvilke ideer, som skal have mulighed for at få støtte fra de regionale erhvervsudviklingsmidler eller EU’s strukturfonde.
Sådan lyder svarene fra Syddansk Vækstforum på det ene spørgsmål, som politikere, erhvervsfolk og økonomer i hele Danmark forsøger at finde svar på – nemlig: Hvad skal vi leve af i fremtiden?
– Region Syddanmark udmærker sig ved at gå linen ud i valget af de forretningsområder, man vil leve af i fremtiden. Det er modigt, men man skal også være klar over, at der er tale om en langsigtet strategi, hvor der vil gå tid, før man ser resultaterne af de nye områder, man løber i gang, lyder vurderingen fra konsulent Henrik Lodberg.
Frem for at skyde med spredehagl har Syddansk Vækstforum valgt at fokusere på fire mål, når det gælder om at skabe vækst og arbejdspladser: Velfærdsteknologi, energi, oplevelseserhverv og klyngesamarbejde. – Jeg tror på, at en af vores største muligheder er at fokusere på det, vi er gode til, og gøre vores erhvervsstyrker endnu stærkere. Vi skal ikke være halvgode på områder, hvor vi ikke er stærke. Vi skal være verdensmestre dér, hvor vi i forvejen er i top, som formand for Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum, Carl Holst, udtrykker det. Modigt valg – Set fra min stol har Region Syddanmark på baggrund af en analytisk funderet strategi valgt at satse på få forretningsområder frem for at male med den brede pensel i forhold til mange små projekter, hvilket ikke giver det store løft. Sammenligner man med resten af landet, er Region Syddanmark den region, som er mest fokuseret, siger Pernille von Lillienskjold, som er kontorchef i Center for Regional Udvikling i Erhvervs- og Byggestyrelsen. Strategien betyder, at kun projekter, der handler om en-
Ny statusevaluering klar Han har sammen med analyse- og konsulentfirmaet DAMVAD A/S undersøgt 35 projekter, som Syddansk Vækstforum har indstillet til støtte. Undersøgelsen viser bl.a., at der ligger et stort potentiale i netop de fire forretningsområder, som man i Syddanmark har valgt at satse på. – Den konklusion er helt central, fordi den understøtter vores antagelse om, at vækst i Syddanmark vil afhænge af vores evne til at øge værditilvæksten inden for vores eksisterende erhvervsstyrker og skabe grundlaget for vækstvirksomheder inden for udvalgte højproduktive erhverv, siger Carl Holst. Siden 2007 er over 700 mio. kr. delt ud, og dertil kommer medfinansiering fra kommuner, staten, virksomheder, private fonde og selvejende institutioner. De 35 projekter, der indgår i den nye statusevaluering,
Februar 2011 | Syddanmark I TAL | Side 17
har tilsammen modtaget 270 mio. kr. i økonomisk tilskud. De første projekter begyndte i 2007, og da de som regel varer tre år, er det de færreste, der er afsluttet endnu. Men overordnet mener Henrik Lodberg, at de nyeste projekter er blevet styrket af den fokusering, der ligger i handlingsplan 2009-10, som introducerede de fire nye forretningsområder. – Der er kort sagt kommet langt større fokus på effekten af projekterne – altså om de kan medvirke til øget vækst i regionen – i handlingsplanen for 2009-10, siger Henrik Lodberg. Hvad går projektet ud på? Netop effekten af projekterne har stor bevågenhed fra Syddansk Vækstforums side. Ikke blot lægges der stor vægt på, at der er deltagelse af mange forskellige parter – typisk både virksomheder, forskere og offentlige myndigheder – det er også vigtigt, at projekterne er omfattende nok til at give varig effekt og dermed bidrage til vækst og arbejdspladser. – Det er svært at forudsige et projekts endelige succes fra begyndelsen, men ikke desto mindre er det vigtigt, at man har evnen til at sandsynliggøre, at målet faktisk kan realiseres, siger Henrik Lodberg. Det er naturligvis nemmere sagt end gjort, og derfor opfordrer konsulenten også til, at man lige fra begyndelsen ser nærmere på projektets enkelte faser. Der kan være langt fra idé til de endelige resultater, og i hver fase kan der være forhindringer, som har konsekvenser for det mål, man har sat sig. – Vi tænkte hele kæden igennem for hvert projekt, og der var flere projektledere, som var ærlige nok til at sige, at de faktisk ikke havde set på deres projekt på den måde, fortæller Henrik Lodberg. Et godt råd for deltagerne i projekterne er derfor fra starten at formulere præcis, hvad aktiviteterne og målet er, og hvordan det nås. Men der en betingelse: Det skal kunne forklares på 2-3 minutter.
Vigtigt forarbejde – Det er en stor udfordring for mange, for ofte drukner den snak i systemet, så man ikke får taget den fra begyndelsen. Og det hænger igen sammen med, at de færreste ønsker at bruge en masse kræfter på et projekt, før finansieringen er på plads, siger Henrik Lodberg. Samtidig viser statusevalueringen, at det er en stor fordel, at projektorganisationen bliver så stærk som mulig allerede i den indledende fase. Syddansk Vækstforum lægger som nævnt stor vægt på projekter med stor volumen og mange samarbejdspartnere, og det giver naturligvis nogle styringsmæssige udfordringer, som kræver en stærk projektledelse at imødegå. – Der er mange aktører på banen, og det gør det vanskeligt – men ikke umuligt – at omsætte ønsker til aktiviteter og realistiske mål. Det er dog min erfaring, at arbejdstøjet først for alvor tages på, når pengene er i hus, og der er min pointe, at det tager tid, før de rammebetingelser, der etableres i begyndelsen, slår igennem, og at man derfor må begynde tidligt i forløbet, forklarer Henrik Lodberg. Carl Holst er klar over, at det kan give sved på panden hos projektdeltagere, når de på forhånd ved, at de skal bidrage til vækst og beskæftigelse, hvis de skal komme i betragtning til at få støtte. – Det giver os nogle særlige udfordringer, fordi vi med denne fremgangsmåde stiller store krav til projekternes kvalitet - og til ansøgers evne til at beskrive og dokumentere projektets kvantitative effekter, hvem der får nytte af projektet, og hvordan det sikres, at denne nytte realiseres, siger han. Det kan lyde som en stor mundfuld, men faktisk viser statusevalueringen, at projekterne står stærkere og har god fremdrift, netop fordi der lægges stor vægt på de indledende øvelser. Best practice Det betyder dog ikke, at projekterne ikke er rendt ind i problemer undervejs – tværtimod.
"Hvor vi tidligere har været fokuseret på at få sat de rigtige og mest duelige skibe i søen skal vi nu til at fokusere på at få dem navigeret sikkert i havn." Carl Holst, formand for Region Syddanmark og SyddanskVækstforum
Side 18 | Syddanmark I TAL | Februar 2011
Vejen til succes og effekt for Syddansk Vækstforum Strategi og kommunikation (Vækstforum)
Udvikling af gode projekter (Aktører)
Udvælgelse af de bedste projekter (Vækstforum)
god projektledelse (Aktører)
Opfølgning og læring
Effekt
(Vækstforum)
Figur fra "Statusevaluering af 35 projekter i Region Syddanmark" af Henrik Lodberg. Der er brug for, at Syddansk Vækstforum også går aktivt ind i opfølgningen på projekterne, hvis effekten skal mærkes for alvor.
Især regler, administration og bunker af papirarbejde er overvældende for mange af de erhvervsfolk, forskere og medarbejdere i kommunerne og regionen. Ikke desto mindre er det et krav gennem projektforløbet at kunne dokumentere, hvad de offentlige kroner bliver brugt til, og hvordan projektet skrider frem. I den forbindelse fremhæver Henrik Lodberg, hvor vigtigt det er, at de forskellige projektorganisationer lærer af hinanden – også i andre faser af forløbene. Helt banalt handler det om, at Region Syddanmark er med til at identificere ”best practice” og sørger for at udbrede kendskabet til alle. – De problemer, de roder med i de forskellige projekter, går på tværs af de fire nye forretningsområder, og rundt omkring sidder der folk, som har forslag til, hvordan man bedst muligt løser dem. For regionen handler det derfor om at igangsætte en videndelingsproces, så alle projekter bliver mere effektive, forklarer konsulenten. En af de største udfordringer, han et stødt på, er kommercialisering – altså det at komme fra ideerne i laboratoriet til produkter, der kan sælges, og det problem har Syddansk Vækstforum grebet fat i med det samme, fortæller Carl Holst: – På baggrund af anbefalingerne om øget fokus på markedsgørelse og kommercialisering skal vi på det kommende møde i Vækstforum tage stilling til et nyt initiativ:
En pulje til offentlig-privat innovation, som skal understøtte kommercialisering af de udviklede produkter. Se ud over regionsgrænsen Netop videndeling står højt på Pernille von Lillienskjolds ønskeliste. Set fra hendes stol i Erhvervs- og Byggestyrelsen handler videndeling ikke blot om, at projektdeltagerne i Syddanmark skal lære af hinanden. – Vi har i Danmark seks regionale vækstfora, som laver seks forskellige strategier, men de har fokus på relaterede områder. F.eks. lægger alle stor vægt på grøn vækst og energisatsninger, og derfor kan jeg ikke lade være med at tænke: Mon der er risiko for, at man opfinder den dybe tallerken seks forskellige steder? spørger kontorchefen. Hver region har naturligvis fokus på, hvordan projekterne kan være med til at skabe vækst i netop deres område, og derfor kan de have en tendens til at koncentrere sig om det regionale perspektiv, mener Pernille von Lillienskjold: – Det gælder om at finde den rette ekspertise – og det er ikke altid den regionale, som hun udtrykker det. Det viser sig eksempelvis, når forskerne, der er involveret i projekterne, ofte kommer fra det universitet, der ligger i den enkelte region, selv om der måske sidder endnu mere kompetente folk på højere læreanstalter i andre regioner. Et samarbejde på tværs af regionsgrænserne kan
Februar 2011 | Syddanmark I TAL | Side 19
Side 20 | Syddanmark I TAL | Februar 2011
med andre ord være med til at skabe vækst i et endnu større område. – Nogle gange bør man løfte i flok, for så kan man ganske enkelt løfte mere, siger Pernille von Lillienskjold. Løbende evalueringer Der er altså mange faldgruber undervejs i de enkelte projekters levetid, og selv om Henrik Lodberg konkluderer, at de 35 projekter, han har undersøgt, generelt er kommet godt fra start, er en af hans vigtigste anbefalinger, at man følger dem tæt gennem hele forløbet frem for at vente med en endelig evaluering. – Da projekterne typisk har en varighed på tre år, betyder det, at der er en lang gennemførelsesperiode, hvor Vækstforum ikke ved, om projektet er på rette vej og i stand til at indfri de opstillede forventninger, forklarer han. Han opfordrer derfor Syddansk Vækstforum til at udvikle de værktøjer, der skal til, så man kan følge projekterne gennem hele forløbet og sikre fremdrift og identificere faldgruberne, før projekterne lander i dem.
ningsindsats yderligere, så der kommer en tættere dialog med projekterne for at kunne fjerne eventuelle administrative bump på vejen. Netop opfølgningsværktøjet kommer i praksis til at fungere som en tilbagevendende statusevaluering, der kan bidrage til at sikre en løbende kontakt mellem Vækstforum og projekterne. Hvor vi med andre ord tidligere har været fokuseret på at få sat de rigtige og mest duelige skibe i søen skal vi nu til at fokusere på at få dem navigeret sikkert i havn, forklarer han. Syddansk Vækstforums krav til projekterne om vækst og arbejdspladser og fokus på velfærdsteknologi, energi, oplevelser og klyngesamarbejde, gør ikke behovet for at følge projekterne tæt og udarbejde løbende evalueringer mindre. – Det ligger i sagens natur, at man først vil se resultater af strategien på lang sigt, og netop derfor er det så vigtigt hele tiden at tænke hele processen igennem – ikke mindst fordi regionen er gået hele linen ud med de her fire forretningsområder. De tror på det og har sat fuld kraft på, og nu gælder det om at have is i maven og turde vente og tro på, at man gør det rigtige, siger Henrik Lodberg.
Det råd har formand Carl Holst allerede taget imod. – Vi arbejder på at styrke vores rådgivnings- og opfølg-
Projekternes fordeling på bevilling Energi Forskning og innovation Iværksætteri Klynger Menneskelige ressourcer Oplevelseserhverv Sunde liv/Velfærdsteknologi
Kilde: "Statusevaluering af 35 projekter i Region Syddanmark" af Henrik Lodberg.
Februar 2011 | Syddanmark I TAL | Side 21
Syddanmarks unge mennesker er nøglen til fremtidens vækst. Derfor er det så vigtigt at vide, hvad de drømmer om, og hvorfor de vælger og fravælger uddannelse, bopæl og job i og uden for regionen.
I samp ak me d Sydda nmark NU no. 12
"Nååe, hvad skal du så være, når du bliver stor?" Spørgsmålet, alle unge bliver stillet. De håbefulde unge mennesker står foran en bred palette af valgmuligheder. Nu skal livet formes, og alle omkring er nysgerrige. Hvad bliver der valgt? I Region Syddanmark er vi også nysgerrige. Vi vil gerne vide, hvad de unge går og drømmer om. Derfor har vi samlet en masse svar på det eviggyldige spørgsmål i magasinet GNU.
"Mine ambitioner er nok lidt uklare, ud over at få et fedt job." Tim Skovby Granberg, 16 år
Magasinet indgår i arbejdet med at skabe den nye Regionale Udviklingsplan. Den regionale udviklingsplan er en plan for udviklingen i Syddanmark. Planen vedtages af regionsrådet inden udgangen af 2011.
Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv