Syddanmark NU Nr.21

Page 1

Mennesker og muligheder mødes

FOKUS: esbjerg havn

NO.21 04 / Work.Live.Stay 06 / Esbjerg Havn 15 / Syddanmark I TAL 24 / Børnenes Hovedstad 28 / Det tomme sygehus 30 / Fuldt blus på innovation 32 / Vikingerne kommer

børnenes direktør

Billund skal være Børnenes Hovedstad - og Mette Thybo er kvinden, der skal realisere visionen.

/ 24


Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle

REDAKTion Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Julie Ligaard Vesterby (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager

/ 24

skribenter Sune Falther Søren Flott Marlene Grøftehauge Kirsten Hansen Ole Sønnichsen

design & produktion Mediegruppen as

Foto Hyldager Fotografi

Papir

/ 10

/ 12

/ 30

/ 32

Syddanmark Nu er trykt på 135 gr. Silk, Syddanmark I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

oplag 9.500 stk. I 2012 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december.

distribution Post Danmark

forside Mette Thybo, direktør for Capital of Children Company

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: esbjerg havn

no.21 04 /

Work.live.stay

06 /

esbjerg Havn

15 /

NO.21 / AUGUST 2012

syddanmark i tal

24 /

Børnenes Hovedstad

28 /

det tomme sygehus

30 /

Fuldt blus på innovation

32 /

vikingerne kommer

Børnenes direktør

Billund skal være Børnenes Hovedstad - og Mette tHyBo er kvinden, der skal realisere visionen.

Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

/ 24

Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)

Side 2 | Syddanmark NU | August 2012


DETTE NUMMER 04/ Ny forening skal på hjerne-jagt En ny forening skal samle alle kræfter, der hjælper højtuddannede til regionen. 06 / FOKUS: Esbjerg

FOKUS:

06 / Esbjerg havn Esbjerg Havn er ikke til at komme udenom. Havnen kan melde alt udsolgt, for mange virksomheder har opdaget, at beliggenheden er unik, hvis man skal være en del af offshore-eventyret.

havn

10/ Det er her, vi skal være Dong Energy vil være tæt på ekspertise og leverandører. 12/ Fragt med merværdi Blue Water Shipping vil tilføre viden til de opgaver, de har. 14/ Med havnen i blodet Granly Gruppen kan ikke forestille at bo andre steder end på havnen.

I TAL: Den afgørende rapport 15 / SYDDANMARK

24/ Hun er børnenes direktør Mette Thybo skal få børn til at tænke på Billund som Børnenes Hovedstad. 28/ Nyt liv i tomme sygehuse Fire af regionens sygehuse sættes til salg. 30/ Hellere opfinder end underleverandør Smedevirksomheden Kettek har lært at tænke innovation ind i deres produkter. 32/ Isbutikken ruller derudaf Is, brød og kød. Hvis det kan fryses, kan det sælges af Viking Is.

"Mange virksomheder på Esbjerg havn har haft omstillingsviljen til at bevæge sig over i nye brancher. Evnen til at gribe nye muligheder er meget udpræget her." Ole Ingrisch, havnedirektør i Esbjerg

Idéer, ris og ros Har du gode idéer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på: syddanmarknu@regionsyddanmark.dk Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

SYDDANMARK I TAL:

15 / Den afgørende rapport Formanden for Udvalget for Regional Udvikling, Lasse Krull, vil se handling nu. Endnu en analyse viser nemlig med al tydelighed, at det er Vestdanmark, der har de gode forbindelser til Nordtyskland. Det er et samarbejde, der skal udnyttes endnu bedre.

August 2012 | Syddanmark NU | Side 3


Side 4 | Syddanmark NU | August 2012


Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi

NY FORENING SKAL PÅ HJERNE-JAGT DEN NYSTIFTEDE FORENING WORK.LIVE.STAY SOUTHERN DENMARK VIL SAMLE ALLE DE KRÆFTER, DER ARBEJDER PÅ AT LOKKE HØJTUDDANNEDE FRA BÅDE IND- OG UDLAND TIL SYDDANMARK.

D

et kan udvikle sig til noget nær en skattejagt, når virksomhederne skal finde vej i labyrinten af lovgivning, netværk, kommunale forvaltninger, a-kasser, uddannelsespapirer og projekter, der er involveret, når jagten på højtuddannede medarbejdere er gået ind.

– Dertil kommer, at tiltrækning af danskere er krævende - der melder virksomhederne faktisk tilbage, at det er nemmere at tiltrække udlændinge fra f.eks. Spanien, Kina og Indien, fortæller chefkonsulent Merete Woltmann, fra Regional Udvikling i Region Syddanmark. Og det er ikke blot svært at tiltrække de kloge hoveder - de rykker også hurtigt teltpælene op igen, hvis det lykkes at få dem til at slå sig ned her. En fælles indsats – Derfor er den store udfordring at forbedre vilkårene for tilflytterne, så de får en god livskvalitet for hele familien. Det kræver bl.a. job til ægtefæller, sociale og faglige netværk, kultur- og fritidstilbud, gode skoler til børnene - også internationale - og ganske enkelt følelsen af at være velkommen, forklarer Merete Woltmann. Det er en indsats, der kræver, at virksomheder, myndigheder, uddannelsesinstitutioner, erhvervsfora, fritidslivet og mange andre arbejder sammen. Allerede i dag er der mange tiltag i gang, men en ny undersøgelse, hvor en række virksomheder og kommuner er blevet udspurgt om vanskelighederne, viser, at der er behov for en mere koordineret tilgang til udfordringen.

jekter, der skal være med til at sikre velkvalificerede medarbejdere til virksomhederne. – Syddanmark efterlever bedste praksis lokalt nogle steder gennem en lang række enkeltstående tiltag, projekter og initiativer, men der er brug for mere sammenhæng og udbredelse af de gode ideer. Isoleret set giver de mange tiltag ikke optimalt udbytte, og det betyder i sidste ende ringere vækstmuligheder for de syddanske virksomheder, siger Merete Woltmann. Første opgave: Job til ægtefælle Og det er her, at work.live.stay. Southern Denmark kommer ind i billedet. Den nystiftede forening skal være det eneste sted, hvor de syddanske virksomheder behøver at henvende sig, når de har brug for hjælp til at besætte de stillinger, der kræver højtuddannede medarbejdere - uanset om det handler om opholdstilladelser, eksamenspapirer, job til ægtefællen eller sociale netværk. – Netop job til ægtefæller vil sandsynligvis være en af de første opgaver, som foreningen vil kaste sig over. Det næste bliver at sikre, at udenlandske tilflyttere får hjælp lokalt til at blive integreret, og så vil sekretariatet få en hjemmeside op at køre, så virksomheder, sygehuse, universiteter og andre, der har behovet, kan finde meget af den information, de har brug for, lyder det fra Merete Woltmann. Pointen er altså ikke at skabe nye strukturer, men at skabe synlighed og sammenhæng i alt det, der sker i forvejen.

DET SIGER VIRKSOMHEDERNE…

– Kæden hopper af i det offentlige - navnlig i Udlændingeservice. Hvis ikke kæden hopper af i begyndelsen, så gør den det i den sociale integration. Det kan tage over et år, før man får venner. – Mange udlændinge er rejst igen på grund af manglende job til ægtefællen. Typisk er ægtefællen sygeplejerske eller cand. merc., og der kan området ikke tilbyde job. – Der er ingen tvivl om, at konkurrencen om de højtuddannede er skærpet betydeligt og vil blive endnu mere udtalt i årene fremover.

– Synliggørelse af spændende virksomheder - alene drukner den enkelte virksomhed. – Vi bliver nødt til at samarbejde på tværs af virksomheder og kommuner for at kunne løse udfordringen.

Syddansk Vækstforum og Region Syddanmark satte sidste år gang i fem pro-

August 2012 | Syddanmark NU | Side 5


fokus: esbjerg havn

Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

”DET ER INGEN SKAM AT HAVE UDSOLGT” Side 6 | Syddanmark NU | August 2012


ESBJERG HAVN HAR LEVET EN OMSKIFTELIG TILVÆRELSE - MEN ALTID FORMÅET AT FINDE MULIGHEDER OG SKABE UDVIKLING. I DAG HAR HAVNEN MERE TRAVLT END NOGENSINDE FØR.

L

edige kvadratmeter til leje? Ole Ingrisch sætter tommel- og pegefinger sammen til et rundt nul.

– Ingen. Og sådan har det været længe. Fra sit hjørnekontor på bakketoppen kan Ole Ingrisch skue ud over succes, så langt øjet rækker. Som direktør for Danmarks største havn kunne han aflevere et 2011-resultat, som ejeren Esbjerg Kommune kun

kan være tilfreds med. Markant vækst på alle forretningsområder, 12 % stigning i omsætning, 19 % stigning i godsmængden og 26 % stigning i overskud. Øget aktivitet fra flere end 200 virksomheder på havnen og bundlinjerekord med et plus på 59 mio. kr. trods markante investeringer i nye anlæg. Og altså et aldeles tomt varelager. – Vi har 4 mio. kvadratmeter havn; halvdelen er udlejet, og den anden halvdel er

infrastruktur. Vi må sige nej til potentielle kunder, der ønsker at leje sig ind. Det sker tre-fire gange årligt. Det er da en skam, men - det er ingen skam at have udsolgt, siger Ole Ingrisch. Fleksibilitet afgørende Esbjerg Havns succes bliver ikke mindre imponerende af, at havnen har genopfundet sig selv talrige gange. Fra begyndelsen med udskibning af kvæg, smør og bacon til det engelske marked; over industri- og konsumfiskeriet med fiskeauktion og en flåde på over 600 fartøjer; til i dag, hvor havnens tre primære forretningsområ-

August 2012 | Syddanmark NU | Side 7


der er offshore olie og gas, havvindmøller og transport. – Så sent som i 2004 var vi stadig Danmarks største fiskerihavn. Vi havde 20-25 af de helt store industritrawlere, som landede her, og vi havde virksomheder som Essi og TripleNine, som forarbejdede fisk. Men industrien forlod os, ganske som den forlod Københavns Havn og Aarhus Havn. Når en by bliver storby, forlader den arbejdstunge industri byen - det er det, vi har set her, siger Ole Ingrisch. I Esbjerg har skiftende havneindustrier dog efterladt et karaktertræk, som i dag er byens og havnens måske mest fremtrædende: Fleksibilitet. – Evnen til at tilpasse sig og følge nye muligheder er meget fremherskende her. Kodeordet for os er fleksibilitet - vi skal kunne betjene flere fagområder, og vi skal kunne agere efter kundernes behov. Vores opgave er at levere den infrastruktur og de rammer, som kunderne har brug for og efterspørger. Når vi har succes, så er det en konsekvens af, at vores kunder har succes, siger Ole Ingrisch. Løbende udvikling Derved berører han en anden vigtig faktor for de gode tider på kajen i Esbjerg. Havnen har altid bestræbt sig på at være opdateret og moderne. Kajanlægget kan klare de belastninger, der kræves, havneanlægget har den dybde, der efterspørges, og nu kan man også køre ad E20 hele vejen til kajen på Esbjerg Havn - bare små fem ki-

lometer ekstra motorvej men en logistisk verden til forskel og frugten af otte års konstant lobbyarbejde. Et eksempel på omstilling kan også ses i Dokken-området, hvor en del af havneområdet er reserveret liberalt erhverv. I dag kan man på havnefronten se agenturer, konsulenter, handels- og advokatvirksomheder i meget moderne rammer, og ambitionerne på Restaurant Gammelhavn sammesteds er til at få øje på. Med til udviklingen hører naturligt, at havnen også skal vokse i størrelse. Udsolgt er godt, men behovet for øget kapacitet kræver handling. I begyndelsen af 2011 besluttede havnens bestyrelse at øge havnens samlede areal med ca. 650.000 m2 og cirka en kilometer løbende kaj. Etableringen af Østhavnen, som det nye område kaldes, indebærer en investering på ca. 600 mio. kr., og anlægsperioden forventes afsluttet i 2013. – Vi skal løbende kunne levere den infrastruktur, der efterspørges. Lige nu er efterspørgslen umættelig. Der er meget ambitiøse programmer på havvindmølleområdet blandt landene omkring Nordsøen, hvilket øger travlheden hos os. Og når havnens øvrige forretningsområder samtidig er i vækst, er der i høj grad brug for, at vi kan imødekomme kundernes ønsker om kapacitet, adgangsveje og øvrig infrastruktur, siger Ole Ingrisch.

Johnny Søtrup, borgmester, Esbjerg: – Havnen er Esbjergs krumtap og har været det til alle tider. Havnen har ikke fået mindre betydning de senere år, og det er glædeligt, at vi i en tid, hvor krisen kradser i mange kroge af Europa og Danmark, har en havn, der bare buldrer derudaf. Det var en meget klog beslutning af kommunen at købe havnen af staten i 2000. Den frihed, det har betydet, har gjort det muligt for havnen at blomstre yderligere op, og havnen er i dag af overmåde stor betydning for byen, regionen og landet. Flere har - også på landsplan - fået øjnene op for, at havnen er af kolossal betydning for hele Danmark. Den erkendelse kan bl.a. læses i de investeringer, der er gjort i Esbjerg Havn de senere år.

"Det er en kæmpe fordel for os, at folk i Esbjerg føler sig knyttet til havnen. De har varme følelser for havnen, og de er positive over for det, vi laver. Havnen er en del af både job og identitet for byen. Man forstår globalisering, eksport og økonomi meget bedre, når man dagligt kan se det hele folde sig ud midt i byen." Ole Ingrisch, havnedirektør, Esbjerg

Side 8 | Syddanmark NU | August 2012


Tom L. Nielsen, direktør, Esbjerg Erhvervsudvikling: – Esbjerg Havn er central for byen og nationen. Det er den eneste retvendte havn i Danmark; den vender ud mod verden, og de seneste 40 år har vi alle set, hvad det betyder for Esbjerg og Danmark. Vi har set det med olie og gas, vi har set det med vindmøller, og den dag, bølgeenergi kommer i gang for alvor, vil man se det med den udvikling også. Jeg har aldrig forstået den der med, at Esbjerg ’kun’ har 180 grader opland, og at resten ’bare’ er vand. Det er en meget begrænsende tilgang til vores beliggenhed. Havnen er der, hvor verden begynder, og når man bor ved en havn, så bor man ved uendeligt mange muligheder.

Carl Holst, formand for Region Syddanmark: – Esbjerg Havn er i hele den regionale bevidsthed som vores havn mod vest. Mod de arbejdspladser, den udvikling og det enorme potentiale, der er derude - både offshore olie og gas, men også den grønne energi, vindenergien, som der er kolossale muligheder i. Erhvervsperspektiverne ved havnen er meget lovende. I en tid, hvor mange arbejdspladser er forsvundet, også fra Esbjerg med slagteriet som det seneste eksempel, er det meget vigtigt at bakke op om de vækstpotentialer, der er. Syddansk Vækstforum har derfor sat 20 mio. kr. af til at få etableret en national grøn offshore vindklynge, der sikrer, at branchen fortsat er førende på det globale marked.

August 2012 | Syddanmark NU | Side 9


fokus: esbjerg havn

"Vi har alle de kompetencer, vi skal bruge, samlet inden for 15 minutters kørsel." Christian K. Christensen, Maintenance and Project Manager i DONG Energy

Side 10 | Syddanmark NU | August 2012


Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

Det B er her, vi skal være

DONG ENERGY HAR MED TIDEN FLYTTET STADIG FLERE FUNKTIONER TIL KAJEN PÅ ESBJERG HAVN. DET GIVER SYNERGI AT VÆRE TÆT PÅ LEVERANDØRER OG EKSPERTISE. åden er dér, og vores reservedele er dér, siger Christian K. Christensen, Maintenance and Project Manager i DONG Energy på Trafikhavnskaj i Esbjerg, mens han peger med den ene hånd mod kajkanten og med den anden mod varehuset.

et kvarter i bilen og være ved vores leverandør og stå og sparke lidt til problemet sammen med ham. Det giver en helt anden kontakt, og det giver synergi. Det er derfor, flere og flere funktioner med tiden har fået base her, siger Christian K. Christensen.

– Vi har altid det, vi skal bruge, snakke med eller se på, lige her. Det er en kæmpe forskel, at man ikke skal køre 300 kilometer fra Hørsholm først, siger han.

Et andet element er arbejdsstyrken. Med anslået 6.100 arbejdspladser i offshore industrien i Esbjerg alene er det ganske enkelt her, man skal søge, hvis man er på udkig efter kvalificerede og erfarne folk.

Det begyndte med syv personer på basen, men i dag er der 70 medarbejdere, som har DONG Energys kontor på Esbjerg Havn som det naturlige udgangspunkt for deres arbejde. Det er ikke bare den enkelte afdeling, der er vokset, men et behov og nogle synergier, som har trukket stadig flere funktioner fra DONG Energys hovedkontor vestpå.

– I Danmark er Esbjerg udgangspunktet for alt offshore. Mærsk Olie og Gas, som er den største operatør herhjemme, opererer her fra, og alle kompetencerne er samlet her. Det er her, man kan finde de relevante medarbejdere med den relevante erfaring - derfor skal vi også være her, siger Christian K. Christensen.

– Alle leverandørerne er her, og det giver altså god mening, at vi er tæt på dem. Det sparer rigtig mange mails, at vi kan køre

August 2012 | Syddanmark NU | Side 11


fokus: esbjerg havn

Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

Fragt med meRværdi BLUE WATER SHIPPING HAR GJORT DET TIL SIN SPIDSKOMPETENCE AT GØRE TRANSPORTLØSNINGER MERE VÆRD, BL.A. VED AT TILFØRE IT-LØSNINGER.

I

følge Matthæusevangeliet er det vanskeligt at få en kamel gennem et nåleøje. Måske manglede Matthæus bare det rigtige shippingfirma. Blue Water Shipping har gjort det til sit speciale at fragte det meste hvor som helst. Vindmøllevinger ud til tårnene i Nordsøen, mad og reservedele til krydstogtskibe kloden rundt eller hele borerigge fra Golfen til Det Kaspiske Hav via pramme på det russiske flodsystem. Blue Water Shipping har gennem 40 år fragtet, flyttet og håndteret alverdens former for industrigods med bil, skib og fly. Det er stadig Kurt Skov, som stiftede virksomheden i 1972, som er i spidsen for den, og hovedkvarteret for de cirka 1.000 ansatte på 54 kontorer i 26 lande er stadig på havnen i Esbjerg, hvor 250 medarbejdere har hjemme. – Kun at flytte fra A til B er ikke så interessant for os - det kan alle gøre, siger Kurt Skov.

Side 12 | Syddanmark NU | August 2012

– Det, vi kan, er at tilføre opgaven viden. Vi betragter os selv som en vidensbaseret transportvirksomhed, som løser alle dele af den logistiske opgave. Vi har eksempelvis en stor kontrakt med Bestseller om at fragte deres tøj rundt til butikker i Europa. Det kan vi kun, fordi vore distributionsog it-systemer kan håndtere det, siger Kurt Skov. Med til det vidensbaserede hører, at Blue Water Shipping har folk, der kan bidrage til alle led i transportkæden. Ikke bare de gængse speditører og shippingfolk, men også egne skibsingeniører, port captains og en velvoksen it-afdeling, der hele tiden udvikler produktporteføljen. – Jeg siger gerne, at når vi skal udvide, så er det ikke speditører, vi skal have flere af. Det er it-folk eller folk med andre kompetencer. De er med til at skabe nye arbejdsområder. Eksempelvis har vi i dag et tæt samarbejde med Siemens om udskibning af møller til offshore vindmølleparkerne, fordi vi har udviklet programmer, der kan

styre komponentregistrering og terminalopbevaring på Esbjerg Havn meget grundigt. Det er et eksempel på, at fragten fra A til B udvides til mere. Vores konkurrencefordel er, at der ikke er ret mange andre, der har vores net af kompetencer og ressourcer, som kræver store investeringer, siger Kurt Skov.

Blue Water Shipping Blue Water Shipping omsatte for 3,5 mia. kr. i 2011 og fik et overskud på 76 mio. kr. Det største forretningsområde er transport af industrigods til vands, på land, pr. bane og i luften


"Jeg siger gerne, at når vi skal udvide, så er det ikke speditører, vi skal have flere af. Det er it-folk eller folk med andre kompetencer." Kurt Skov, stifter og indehaver, Blue Water Shipping

– På vores kontor i Fort Lauderdale i Florida er der fem danskere, tre cubanere, en fra Den Dominicanske Republik, en fra El Salvador, en fra Colombia, en kineser, en tyrk, en ungarer og en, der er halvt amerikansk og halvt tysk. Vi er et mini-FN, siger Kurt Skov, direktør i det meget internationale Blue Water Shipping, som fra havnen i Esbjerg er vokset til i dag at have 54 kontorer i 26 lande.

August 2012 | Syddanmark NU | Side 13


fokus: esbjerg havn

Granly Gruppen Født ud af Granly Smede- og Maskinfabrik i Esbjerg 1980. Består i dag af seks virksomheder inden for smedearbejde, landbrugsmaskiner, skibsarbejde, dieselmotorer og støberi. Cirka 250 ansatte i alt. Privatejet.

Med havnen i blodet Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

GRANLY GRUPPEN KAN KUN LIGGE PÅ HAVNEN. FOR DET ER

HAVNENS PULS OG NERVE, DER HAR SKABT DEN.

M

an kan ikke spilde tiden og stirre sig blind på mindre problemstillinger, hvis man står med et skib, hvor motoren er i stykker. Så skal der handles her og nu.

Et godt eksempel er ved at blive bygget på gulvet i smedehallen, hvor et jernmodul til vindmøllebranchen er ved at blive svejset sammen. Det vil ende med at veje 40 tons.

’Rask må det gå’ er ikke Esbjergs motto for ingenting, og få virksomheder har taget den tankegang til sig som Granly Gruppen. Her er det en kernekompetence at kunne reagere hurtigt. Muligheder skal forfølges, chancer skal gribes, ideer skal gennemføres.

– Størrelsen tvinger os til at tænke alternativt med hensyn til håndteringen. Vi skal nok få det ud! Vi har også en gang bygget et skib inde i en hal velvidende, at vi ikke kunne få skibet ud af porten, siger Thomas Lindberg Tranberg.

– Det er en vigtig del af vores virksomhed, at vi ikke lader potentielle problemer hindre potentielle muligheder. Der er mange gode eksempler på, at vi gennem tiden har løst opgaver, hvor vi på forhånd godt kunne se, det ville give en udfordring - men hvor vi valgte muligheden til i stedet for problemet fra, siger Thomas Lindberg Tranberg, projektchef i Granly Steel, den største af virksomhedens seks divisioner.

Side 14 | Syddanmark NU | August 2012

I det konkrete tilfælde valgte man at pille gavlen af hallen, få skibet ud - og sætte gavlen op igen. Problemet løst. – Eksemplet er klassisk Esbjerg og klassisk Granly: ’Vi løser det!’. Den fleksibilitet, vi leverer, får vi også fra vores samarbejdspartnere. Det er sådan, vi får tingene gjort. Og så er det da også en hjælp i dagligdagen, at vi kan stole på hinanden og ved, at et ord er et ord. Og det er det her på havnen, siger Thomas Lindberg Tranberg.

"Vi kunne ikke lave det samme i Esbjerg Nord. Vi skal være her! Havnen er vores ankerpunkt.” Thomas Lindberg Tranberg, projektchef i Granly Steel


sæt kryds Regionale vækststrategier

... i kalenderen onsdag 5. september 2012 kl. 12-16.30

OECD-konference om erhvervsudvikling Region Syddanmark og Region Midtjylland er 5. september 2012 værter for en OECD-konference om regionale vækststrategier. På konferencen præsenteres en ny OECD-rapport om innovation og vækst i den midtjyske og syddanske region, og du får mulighed for at komme bag om - og drøfte OECD’s resultater og anbefalinger. Konferencen, der henvender sig til aktører med interesse for at skabe vækst i Danmark, vil bl.a. byde på indlæg fra: • Karen Maguire, OECD’s Regional Policy Development Division • Karina Boldsen, director People and Culture Vestas Wind Systems A/S • Kirsten Arndal Rotvel, vice president R&D, Danfoss A/S • Carl Holst, formand for regionsrådet og vækstforum i Region Syddanmark • Bent Hansen, formand for regionsrådet og vækstforum i Region Midtjylland

Detaljeret pro gram og informati on om tilmeldin g udsendes pri mo august 2012

Konferencen finder sted på Hotel Legoland i BillunD

August 2012 | Syddanmark NU | Side 23


Tekst: Kirsten Hansen Foto: Hyldager Fotografi

HUN ER BØRNENES DIREKTØR METTE THYBO ER KVINDEN, DER SKAL REALISERE DRØMMEN

OM AT GØRE BILLUND TIL BØRNENES HOVEDSTAD. DET ER ET JOB, DER BÅDE GØR HENDE STOLT OG EN LILLE SMULE YDMYG.

D

et er i et par beskedne lokaler i Rådhuscentret i Billund, man finder Mette Thybo. Men man skal ikke tage fejl af rammerne. De store glasfacader gemmer nemlig på Billunds p.t. største vision, nemlig at blive Børnenes Hovedstad og kendt som det sted, man ikke kommer udenom, hvis man vil blive klogere på børns leg, læring og kreativitet. Det er den vision, Mette Thybo er direktør for. Hun har en aftalekalender, der nok kan tage pusten fra mange, og en opgave på

Side 24 | Syddanmark NU | August 2012

sine skuldre som af og til godt kan tage pusten fra hende selv. Men det mærker man ikke. Derimod fornemmer man hurtigt, at her er en kvinde, der brænder for sit job og sin mission. – Det er et meget spændende job. Og et meget stort job, som har vist sig at være endnu større, end jeg troede, siger Mette Thybo, der i januar tiltrådte som direktør for aktieselskabet Capital of Children Company, der er stiftet af Billund Kommune og LEGO Fonden.

Selskabet har defineret fire fokusområder som omdrejningspunkt for dets indsats. Den første er at få etableret et globalt videncenter på byens gamle rådhus. Mette Thybo peger ud af vinduet på bygningen, som ligger lige over for hendes nuværende kontor: – Når børnene nu har fået deres egen hovedstad, så skal de selvfølgelig også have et rådhus, smiler hun og forklarer, at videncentret skal være med til at opfylde fokuspunkt nummer to, nemlig at tiltræk-


Om Mette Thybo

"Der er ikke nogen facitliste. Vi arbejder med en vision, der hele tiden udvikler sig, så om ti år er det noget andet end det, vi står med i dag. Det kommer helt an på hvilke input, der kommer fra de involverede parter." Mette Thybo, direktør

• Hun er oprindeligt uddannet biolog. Hun har studeret i Zürich og på Aarhus Universitet. Derudover har hun arbejdet som havbiolog hos Fyns og Vestsjællands Amter, været formidlingschef på Naturama i seks år og udviklingschef hos Væksthus Syddanmark i fire år. • Hun er 50 år og bor i Odense med sin mand, der er overlæge på OUHs børneafdeling. • Hun har tre drenge på 15, 19 og 21 år samt to brune labradorer. • Hun løber og cykler.

August 2012 | Syddanmark NU | Side 25


ke både forskere og virksomheder, som kan bidrage positivt til visionen. Hvem det bliver, ved hun ikke endnu, men alt tyder på, at hun vil kunne vælge og vrage, for der er mange, der har vist interesse. Tredje fokusområde er at gøre Billund til en by i børnehøjde og gøre den attraktiv for både indbyggere og gæster, som kommer til byen via bl.a. lufthavnen og LEGOLAND. Børnene skal kunne mærke, at de er kommet til Børnenes Hovedstad, og derfor skal hele byrummet summe af tilbud lige fra legepladser til børnevenlige butikker. Endelig er en vigtig del af Mette Thybos opgave markedsføringen af Capital of Children. Og hun føler sig godt klædt på til det hele. – Jeg har en bred erfaring både med at opbygge virksomheder og brands, med at fundraise og med at formidle til børn og unge, og så har jeg et superstærkt netværk af virksomheder og institutioner både nationalt og internationalt. Så jeg synes, at jeg har alle kortene på hånden til stillingen, smiler Mette, der oftest er blevet hentet til sine stillinger. Fra havets fisk til byens børn Oprindeligt er Mette uddannet biolog. Måske ikke den mest indlysende indgangsvinkel til jobbet som direktør i et selskab, der vil være verdens førende inden for børns leg, læring og kreativitet? Og dog. For Mette Thybo har brugt sin baggrund til at træde ind i stillinger, som hele tiden har givet hende nye udfordringer og erfaringer. Som da hun var ansat i Fyns og Vestsjællands amter og formidlede viden om havmiljøet til skolens afgangsklasser og lavede sin egen undervisningsfilm. Og som da hun i en stilling som driftsleder og formidlingschef på Naturama i Svend-

borg var med til at omdanne det ”gamle og støvede zoologiske museum” til et sprællevende kulturhus. Og som da hun i sit seneste job i Væksthus Syddanmark skabte sig en omfattende baggrundsviden om at starte virksomheder op og etablerede et solidt netværk, som kommer hende til gavn i dag. Men selvom det er hende, der står i spidsen for selskabet, så skal hun ikke klare opgaven alene, understreger hun. Dels har hun nogle særdeles kompetente samarbejdspartnere og en stærk bestyrelse bag sig, og dels oplever hun en ekstrem opbakning fra kommunens borgere, virksomheder og institutioner. – Folk involverer sig virkelig i det her. Forleden havde jeg morgenmøde med byens butiksindehavere, og det bogstavelig talt væltede ind med idéer. Borgerne hungrer efter steder, hvor de kan aflevere deres gode idéer, og hvor de kan se, at de bliver taget alvorligt. Det er vigtigt, at de kan se, at de kan være en del af det her med store såvel som små tiltag. Mette har altid brændt for at formidle til børn, så også på den front er det et ønskejob at være direktør i Børnenes Hovedstad: – Børn er jo vores guld. De er vores fremtid, og vi skal ruste dem så godt som muligt og sørge for, at de hver især får lov at blive den bedste udgave af sig selv. Det er det, det hele drejer sig om. Det er ikke bare Mette Thybo selv, der synes, at hun har et dejligt job. – Mine drenge på 15, 19 og 21 år synes, at deres mor har verdens sejeste job, smiler hun og fortæller, at hun da bruger dem til at prøve nye ideer af på, og at de ikke altid er jordens mildeste dommere. Men at deres mening er vigtig for hende, fordi de tilhører en del af målgruppen.

"Det er et unikt eksempel på, hvad det kan føre til, når det offentlige og det private erhvervsliv samarbejder. Det er givende for alle parter at turde tænke større sammen, i stedet for at lade hver lejr udkæmpe sine egne slag. Og det er stort og flot tænkt, at der står en neutral partner i midten, som kan få det hele til at lykkes." Mette Thybo, direktør

Side 26 | Syddanmark NU | August 2012

Hele verdens Billund Når Mette Thybo siger, at Børnenes Hovedstad skal være for alle, så mener hun ikke bare børn i Danmark, men børn over hele kloden. – Vi kan selvfølgelig ikke få alle børn i hele verden til at føle, at de er indbyggere i Børnenes Hovedstad, men vi skulle gerne have børn fra hele kloden koblet til stedet her inden for få år. Alle skoler i Billund Kommune har indgået et samarbejde med LEGO Fonden. I den forbindelse har hver skole fået etableret et såkaldt LEO Education Innovation Studio. – Her kan vi koble de danske skolebørn sammen med skoleklasser rundt omkring i verden. For eksempel kunne vi bede dem bygge en robot-kat, hvor børn i Afrika skulle gøre katten i stand til at sætte sig ned, mens børn i andre lande gør noget andet. Forskerne kan lære noget om børnenes måde at gribe tingene an på, og børnene kan indbyrdes lære af hinanden. Vi har modet På papiret har Billund Kommune og LEGO Fonden forpligtet sig økonomisk over de næste tre år. – Men glem de tre år. Vi er kommet for at blive, og der er ikke noget: ”Hvis vi lykkes”. Vi lykkes. Fordi vi har modet til at tænke stort, og fordi der er folk, der står hundrede procent bag visionen. Vi vil det her, og det kommer til at ske, slår Mette Thybo fast. Og hvor Mette Thybo ikke er bange for at bruge store ord om visionen, så overmandes hun indimellem af ydmyghed over sin egen opgave. – Jeg er glad og stolt over at være en del af dette, men jeg er også meget ydmyg over for den store opgave, jeg har fået. Og allermest ydmyg er hun over for en opgave, som ikke er formuleret direkte, men som hun ved, hun er en vigtig del af: – Kjeld Kirk Kristiansen, som er med i vores bestyrelse, har længe ønsket at bidrage til en visionær udvikling i Billund, og Børnenes Hovedstad synes at være den oplagte satsning. At vide at jeg bærer en stor del af ansvaret for, at det lykkes, kan


Capital of Children Company Capital of Children Company (CoCC) er et selvstændigt aktieselskab etableret af Billund Kommune og LEGO Fonden, som over de næste tre år hver skyder 6 mio. kr. ind i selskabet. CoCC skal understøtte og koordinere visionen om at gøre Billund til Børnenes Hovedstad. Visionen for Børnenes Hovedstad er, at Billund skal være et globalt mødested for børn og alle med fokus på børns leg, læring og kreativitet - til glæde og gavn for borgere i hele Billund Kommune og børn i hele verden.

"Det, der vil gøre mig glad og tilfreds, er, at vi om tre år står med et velfungerende videncenter, nogle glade borgere, der er stolte af at vise deres by frem, og at alle i Danmark ved, at Billund er Børnenes Hovedstad. Og at relevante forskere og virksomheder internationalt kender vores eksistens." Mette Thybo, direktør

godt indimellem tage pusten lidt fra mig, indrømmer direktøren.

Men selvom visionen er stor, er benene stadig plantet i den jyske muld.

Derfor er hun heller ikke bleg for at lægge al sin energi og mange, mange timer i jobbet på Rådhuscentret. Så mange, at hun indrømmer, at hendes cykel og to brune labradorer nok savner hende en smule. Planerne om en dag at tage den lange vej fra bopælen i Odense til arbejdspladsen i Billund på cykel er endnu ikke blevet til mere end en plan.

– Vi har gjort os klart, at det her er selvfølgelig ikke noget, man gør med et enkelt trylleslag. Det kræver tid, flid og energi at få visionen fuldt udfoldet. Men vi skal nok komme derhen.

Men det gør ikke noget, når man elsker sit job. Og det gør hun. – Jeg synes, at jeg er heldig at få lov til at være en del af noget, der er så stort og fantastisk. Og sjovt. Det er sjovt at få lov at lege med nogle, der er så dygtige som folkene bag det her og føle, at vi virkelig kan flytte noget sammen.

Med LEGOs 80 år lange historie, viden og erfaring i ryggen og med en bestyrelse bag sig, der består af Kjeld Kirk Kristiansen, vicepræsidenten fra LEGO Fonden, borgmesteren, kommunaldirektøren og en kompetent og dygtig bestyrelsesformand, mener Mette ikke, at hun kan få bedre arbejdsbetingelser: – Vi får ikke et bedre udgangspunkt. Hvis ikke det kan lykkes her, så kan det ikke lykkes nogen steder.

De fire fokusområder i selskabets arbejde er: • at skabe et globalt videncenter for kreativitet, leg og læring. Videncentret åbner i 2013. Centret bliver omdrejningspunkt for forskning, konferencer, workshops og andre aktiviteter, som også kommunens borgere vil få adgang til. Beboerne i centret vil være LEGO Foundation, LEGO Education, LEGO Learning Institute, Capital of Children Company samt forskere og virksomheder • at gøre Billund til en by i børnehøjde og dermed synliggøre, at det er Børnenes Hovedstad • at tiltrække nye virksomheder. Målet er at skabe en virksomhedsklynge med børns leg, læring og kreativitet som omdrejningspunkt. Som et led i strategien planlægges også en international skole og ditto børnehave • at markedsføre Capital of Children i ind- og udland Du kan læse mere på www.capitalofchildren.com

August 2012 | Syddanmark NU | Side 27


Side 28 | Syddanmark NU | August 2012


Nyt liv til tomme sygehuse Region Syddanmark skal ikke længere bruge sygehusene i Augustenborg, Haderslev, Hviding og Faaborg og sætter dem derfor til salg. Indtægterne fra salget skal både bruges til at dække nogle af udgifterne til de nye, moderne sygehuse i regionen og til at sikre nyt liv i de tomme bygninger, så der kommer nye arbejdspladser og nyt liv til byerne. Billedet stammer fra Faaborg Sygehus, der lukkede i sommeren 2011. Siden har arbejdsgrupper undersøgt hvordan bygningerne fremover kan bruges, og ideerne blev fremlagt på et borgermøde i maj. Sygehuset er bl.a. i spil til at blive filmkulisse for en ny tv-serie, og der er også tanker om f.eks. et væksthus, et filmcollege, boliger eller en kombination af disse. Læs mere om salget af de fire sygehuse på www.lysivinduerne.dk

August 2012 | Syddanmark NU | Side 29


Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

”DET ER SJOVERE AT OPFINDE END AT VÆRE UNDERLEVERANDØR” SMEDEVIRKSOMHEDEN KETTEK I FAABORG ER VED AT ÆNDRE FORM FRA UNDERLEVERANDØR TIL INNOVATIV VIRKSOMHED.

D

er gik ikke ret mange år, fra Kim Tolderlund stiftede sin smedevirksomhed Kettek i Faaborg i 1997, til den var en veletableret underleverandør til vognmænd og småproducenter i lokalområdet.

På et tidspunkt begyndte en stor lokal producent til vindmølleindustrien endda at lægge opgaver hos Kettek. Mange opgaver faktisk, og Kim Tolderlund måtte ansætte flere folk til den lille smedevirksomhed. Men så gik vinden ud af vindmøllerne. – Vi mistede 70-80 % af vores omsætning, og derfor måtte vi også sige farvel til 75 % af medarbejderne, siger Kim Tolderlund. Nu er arbejdsstyrken så småt ved at vende tilbage. For Kettek kom med i et projekt, der skal stoppe innovation ind i traditionel produktion. Udvikling Fyns projekt ’Innovirk’ har en ambition om at få innovation ind i hverdagen i små virksomheder. Der er syv kommuner med i projektet, som kører fra december 2010 til januar 2014, og tilgangen er, at der er et uforløst potentiale i mange virksomheder, siger Mads Wojtynka, projektleder på Innovirk:

Side 30 | Syddanmark NU | August 2012

– Der er mange traditionelle erhverv i det syddanske område og særligt i de kommuner, der er med i projektet her. Det er langt fra alle virksomheder i disse områder, der har en udviklingsafdeling eller en erfaring med at arbejde systematisk med innovation - flere af dem har måske nok at gøre med at overleve de næste seks måneder. Op af skuffen Innovirk prøver at hæve kompetenceniveauet med udgangspunkt i det, virksomheden laver allerede. Man giver simpelthen virksomheden et skud innovation. I Ketteks tilfælde bl.a. med en 12-timerevent, hvor 20 studerende fra studieretninger inden for handel og markedsføring, webudviklere, logistikøkonomer og produktudviklere høvlede virksomhedens ideer igennem på jagt efter udvikling og optimering. – Det er at sætte kræfter ind på at udvikle den tanke, der allerede ligger i skrivebordsskuffen, men som ikke er blevet gjort flyveklar endnu, siger Mads Wojtynka. Og Kim Tolderlund havde da lidt i skuffen.

– Lige nu er vi i gang med vores tredje selvstændige produkt. Det første var nogle hæve-sænkeborde til brug på skydebaner, det andet nogle holdere til poser til affaldssortering. Det tredje er vandterrasser, uden at jeg kan sige en hel masse mere om dem endnu. Og det er en del sjovere at opfinde end at være underleverandør, siger Kim Tolderlund.

Deltag i møder En del af projektet er at skabe netværk. Derfor er der den tredje torsdag i hver måned netværksmøder fra kl. 16.00 til 18.00, hvor alle er velkomne. Møderne finder sted på virksomhederne, se hvor på www.innovirk.dk.


Tre år med fuldt blus på innovationen

"Så vågner man!"

Kim Tolderlund, om at miste 80 % af sin omsætning med én kunde

Projektets parter har specielt fokus på at få innovationen ind i de lokale jern og metal og mekatronikvirksomheder. Dog er det i Tønder hele industrien, der skal have et innovativt løft. Projektet tilbyder innovationstjek, gratis uddannelse og branchenetværk, og der er sat 33 mio. kr. af til det treårige innovationsprojekt. Projektet er dels finansieret af midler fra EU's Socialfond efter indstilling fra Syddansk Vækstforum og dels finansieret af projektets partnere.

August 2012 | Syddanmark NU | Side 31


Isbut kken ruller derudad Tekst: Marlene Grøftehauge Foto: Hyldager Fotografi

DA TOM OG PER ROTH BESLUTTEDE SIG FOR AT ETABLERE VIKING IS OG GIVE FORBRUGERNE ET ALTERNATIV TIL HJEM-IS, KOM DE TO BRØDRE

HURTIGT UD I STIV MODVIND. MEN DET LADER DE NYE ISMÆND SIG IKKE BREMSE AF.

Side 32 | Syddanmark NU | August 2012


n

August 2012 | Syddanmark NU | Side 33


D

et er klogest at sidde med ryggen til den røde plakat på væggen på kontoret hos Viking Is i Vamdrup. Ellers kan billederne af den ene lækre is efter den anden godt få mundvandet til at stige. Tom og Per Roth har dog ingen problemer med at holde fingrene fra frostboksen, så is-forbruget tager ikke overhånd. De to brødre har da også meget andet at bruge deres tid på, for der har været fuld tryk på Viking Is siden opstarten i marts sidste år. – Det er gået over al forventning, og vi er meget tilfredse, siger Per Roth, der dog ikke vil afsløre, hvordan omsætningen har været det første år. Til gengæld vil han gerne fortælle, at målet er en omsætning på 150 mio. kr. i 2014. – Vi skal jo sætte overliggeren højt, siger han med et grin. En drøm 52-årige Per Roth og hans ti år yngre lillebror Tom kender branchen, da de gennem henholdsvis ni og tre et halvt år var ansat hos Hjem-Is. Tom havde gennem længere tid nogle uoverensstemmelser med ledelsen, og til sidst valgte han at sige op. Storebror Per røg med i faldet, for Hjem-Is har en regel om, at er der familiemedlemmer ansat, skal de også stoppe. Det var Per ikke bekymret over. – Tom havde løbende informeret mig om situationen, så han fik min fulde opbakning. Og jeg havde en tro på, at jeg sagtens kunne finde et nyt arbejde, siger han. Et nyt job kom dog aldrig på tapetet, for i hans hoved var en tanke ved at tage form. – Jeg havde en drøm om at lave en rullende frostbutik og give forbrugerne et alternativ til bl.a. Hjem-Is, fortæller Per, der forelagde idéen for sin bror.

I sin kontrakt med Hjem-Is havde Tom en konkurrenceklausul om ikke at starte en isbutik op i Sønderjylland. Men klausulen blev ophævet, da han blev fritstillet. – Jeg var overrasket over Pers idé, for jeg troede, at is var et overstået kapitel. Men jeg tænkte straks: Fedt, nu kan vi blive selvstændige, og så er der ingen, der binder os, siger Tom. Fik forbud Brødrene Roth undersøgte markedet og besluttede, at de ville gøre alvor af Pers drøm. Helt fri bane fik brødrene nu ikke. For Hjem-Is hev dem i retten og fik udstedt et fogedforbud, der betyder, at Viking Is ikke må køre i det syd- og sønderjyske område. – Det er dybt uforståeligt set med vores briller. Vi er ikke gået ud på markedet for at genere dem, men for at give forbrugerne et valg. Ligesom de kan vælge mellem Føtex og Brugsen, burde de kunne vælge mellem Hjem-Is og Viking Is, siger Per, som hurtigt mærkede medieinteressen på grund af konflikten. – Det er blevet blæst op til kold krig og den slags. Vi har ingen krig, men lader vores dygtige advokater om at styre sagen. Imens bruger vi energien på det, vi er gode til, konkluderer brødrene samstemmende. Konflikten har imidlertid også affødt masser af sympati fra tilfredse kunder, der skriver varmende mails til Viking Is. – Det er en kæmpe drivkraft at mærke den opbakning. Kunderne bekræfter os i, at vi har gang i et rigtig spændende projekt. Og vi har en tyrkertro på, at vores arbejde udmønter sig positivt i sidste ende, siger Per, der ligesom Tom glæder sig til at komme på vejene på deres sønderjyske hjemmebane, når fogedforbuddet bliver ophævet til oktober.

Viking Is Tom og Per Roth ejer og driver Viking Is, der har kontor og lager i Vamdrup. Frank Jørgensen Waller er partner i virksomheden med ansvar for økonomi og administration. Virksomheden har 19 isbiler på vejene på Sjælland, Fyn og i Midtjylland. Syv af bilerne har chauffører ansat af Viking Is, mens resten er franchisetagere. Viking Is fører alle de kendte isbrands som eksempelvis Magnum, Kung Fu, Cornetto og Ben and Jerry. Som noget nyt kører Viking Is også ud med kød, brød og grillprodukter. Målet er at have 60 isbiler på vejene i 2014 - og en årlig omsætning på 150 mio. kr. Navnet Viking Is blev valgt, fordi en bekendt af Tom og Per Roth nævnte, at s'et i is minder om et vikingeskib. Navnet er ligeledes valgt på grund af danskheden i vikinger, og fordi det er let at huske. Toms yndlingsis er sodavandsisen Kung Fu, mens Per foretrækker en Magnum Mandel.

"Jeg havde en drøm om at lave en rullende frostbutik og give forbrugerne et alternativ til blandt andet Hjem-Is." Per Roth, Viking Is

Side 34 | Syddanmark NU | August 2012


Brødrene Tom og Per Roth er i fuld gang med at føre deres drøm om en rullende frost-butik ud i livet. Og kunderne skal ikke kun købe is.

August 2012 | Syddanmark NU | Side 35


Sorteret Magasinpost ID-nr. 42698

Vil du gerne modtage Syddanmark Nu? Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året. Gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her finder du den side, hvor du kan melde dig til. Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.