Syddanmark NU Nr.22

Mennesker og muligheder mødes

FOKUS: oecd review

NO.22 04 / OECD vil lære af Index 06 / OECD Review 15 / Syddanmark I TAL 24 / Drop udkantsretorikken 28 / Livets vand fra sydfyn 30 / Nettet, der redder liv 32 / Museerne går sammen

Hold op med at klynke!

Overborgmester i Flensborg, Simon Faber, vil have fokus væk fra udkant og over på samarbejde over grænsen.

/ 24

Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle

REDAKTion Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Julie Ligaard Vesterby (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager

/ 24

skribenter Sune Falther Søren Flott Marlene Grøftehauge Kirsten Hansen Ole Sønnichsen

design & produktion Mediegruppen as

Foto Hyldager Fotografi

/ 04

/ 10

/ 30

/ 34

Papir Syddanmark Nu er trykt på 135 gr. Silk, Syddanmark I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

oplag 9.500 stk.

I 2012 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december.

distribution Post Danmark

forside Simon Faber, overborgmester i Flensborg

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: oecd review

nO.22 04 /

OeCd vil lære af index

06 /

OeCd review

15 /

NO.22 / OKTOBER 2012

syddanmark i tal

24 /

drop udkantsretorikken

28 /

livets vand fra sydfyn

30 /

nettet, der redder liv

32 /

museerne går sammen

hOld Op med at klynke!

OverbOrgmester i FlensbOrg, simOn Faber, vil have FOkus væk Fra udkant Og Over på samarbejde Over grænsen.

Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

/ 24

Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)

Side 2 | Syddanmark NU | Oktober 2012

DETTE NUMMER 04/ Syddansk måling inspirerer OECD Index for Det Gode Liv er blevet præsenteret for OECD i Paris, og det er blevet rigtig godt modtaget.

06 / FOKUS: OECD

FOKUS:

06 / OECD Review De regionale vækstfora har nu arbejdet med at skabe vækst i seks år, men hvordan løser de opgaven? Det har Region Midt og Region Syddanmark bedt OECD om at se nærmere på. En af konklusionerne er, at vækstfora spiller en central rolle i at skabe vækst i Danmark.

Review

10/ Jagten på talanter er en fælles opgave Manglen på højtuddannede er en stor udfordring for Syddanmark, vurderer OECD.

12/ Fabrik formede fælles fremtid To selvstændige iværksættere mødte hinanden gennem projektet Fremtidsfabrikken.

14/ På skemaet på Harvard Den syddanske måde at tænke velfærdsteknologi er kommet på skemaet hos amerikansk professor.

I TAL: Mobility Management

15 / SYDDANMARK

24/ Drop udkants-ynken Overborgmesteren i Flensborg vil fokusere på det gode samarbejde tværs over grænsen.

28/ Populær brændevin fra sydfyn Det handler ikke om mængden, når der laves brændevin i Skårupøre.

30/ Net redder liv i Afrika Bestnet i Kolding redder liv i Afrika med deres specielle myggenet.

32/ Vi kan så meget mere Museumsfolk i Syddanmark vil ikke nøjes med at støve krukker af - de vil bruges aktivt.

Idéer, ris og ros Har du gode idéer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på: syddanmarknu@regionsyddanmark.dk Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

"Nu er det på tide at tilføje en national og international tilgang til skabelsen af vækst."

Karen Maguire, Regional Development Policy Division, OECD

SYDDANMARK I TAL:

15 / mobility management Som en del af Regional Udviklingsplan ser man nærmere på, om det kan lade sig gøre at påvirke folk til at vælge bussen eller cyklen i stedet for bilen. Men det er en svær opgaven, viser Region Syddanmarks borgerpanel. Syddanskerne elsker nemlig deres bil.

Oktober 2012 | Syddanmark NU | Side 3

Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

SYDDANSK MÅLING AF DET GODE LIV INSPIRERER OECD REGION SYDDANMARKS ”DET GODE LIV-INDEKS” HAR VAKT GEHØR INTERNATIONALT.

D

et seneste år har Region Syddanmark arbejdet på at udvikle et såkaldt Indeks for Det Gode Liv, som kan vise, hvor tilfredse borgerne i regionen er med deres liv og livsbetingelser. Nu vil OECD bruge den syddanske metode som inspiration til egne og andre regioners undersøgelser.

– OECD inviterede os til Paris i juni for at fortælle om vores metode. Det førte til vores nuværende samarbejde med OECD, men der var også andre lande, der udtrykte interesse for at indgå i et samarbejde med os, siger Else Marie Holm, analytiker ved Strategi & Analyse under Regional Udvikling.

Mere end BNP Det er værd at notere sig, hvem der arbejder med at måle livskvalitet. OECD har gennemført et better-life indeks, og store lande som Frankrig, England, Canada og Australien arbejder med lignende mål. Det er derfor en cadeau, at OECD finder Region Syddanmarks tilgang og metode interessant.

– Erkendelsen af, at BNP ikke gør det alene har længe bredt sig - mange ledere fra verdens store økonomier har talt om, at BNP har brug for et supplement. Noget tyder på, at vi som de første i Danmark har fundet en måde, man kan gøre det på og lade sig inspirere af. Det er vi da stolte af, siger Else Marie Holm.

Det Gode Liv Indeks er enkelt sagt en opgørelse over, hvor tilfredse vi er med livet. Den måler på parametre som tryghed, selvrealisering, relationer, sundhed og omgivelser for at konkretisere den abstrakte størrelse, som et godt liv er.

For Lasse Krull, formand for udvalget for Regional Udvikling, er interessen et udtryk for, at debatten om livskvalitet fylder meget på dagsordenen både nationalt og internationalt,

– Ambitionen om at indeksere Det Gode Liv kommer af en stigende erkendelse af, at økonomi ikke er det eneste, der betyder noget for et godt liv. Vi kan eksempelvis se i vores undersøgelser, at den økonomiske vækst ikke alene afgør, hvor tilfredse vi er med tilværelsen. Der er mere end det, og det vil vi gerne gøre målbart, siger Else Marie Holm.

– Det understreger, at det, vi har gang i i Syddanmark, er det rigtige. At vi som politikere har brug for flere redskaber end de velkendte. For mig at se er Det Gode Liv-indeks et politisk redskab på niveau med arbejdsløshedstal og BNP, og som politiker eller ansat i regionen ville man da være et skarn ved at lade det redskab ligge.

Det glæder mig, at andre vil bruge principperne, siger han.

Side 4 | Syddanmark NU | Oktober 2012

"Det er ikke regionens opgave at skabe lykke. Men vi har indflydelse p책 nogle af de rammevilk책r, der skaber livskvalitet - derfor skal vi da ogs책 forholde os til, hvordan borgerne vurderer deres liv i Syddanmark."

Lasse Krull, formand for Udvalget for Regional Udvikling

Oktober 2012 | Syddanmark NU | Side 5

fokus: oecd review

Side 6 | Syddanmark NU | Oktober 2012

Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi

OECD:

EN VIGTIG, MEN VANSKELIG OPGAVE MED VÆKST REGIONER OG VÆKSTFORA SPILLER EN HELT CENTRAL ROLLE FOR AT FREMME INNOVATION, VÆKST OG KONKURRENCEEVNE I DANMARK, MEN SKAL OPGAVEN LYKKES, SKAL EN RÆKKE UDFORDRINGER IMØDEGÅS, VISER EN NY RAPPORT FRA OECD.

E

fter at have arbejdet i mere end et år med at undersøge, hvor og hvordan innovationen i virksomhederne opstår i Region Syddanmark og Region Midtjylland, er konklusionen fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD klar: Det er i regionerne og i de regionale vækstfora, det sner.

– De bidrager i høj grad til at prioritere regionale investeringer, hvilket er vigtigt i en situation, hvor det økonomiske råderum er begrænset, forklarer Karen Maguire fra Regional Development Policy Division ved OECD’s hovedkvarter i Paris.

Det glæder både regionsrådsformand Carl Holst og Jens Oddershede, som ud over at være rektor på Syddansk Universitet også er medlem af Syddansk Vækstforum.

– Det er dejligt at få nogle internationale øjne til at se på, hvad vi foretager os i Syddanmark, og så glæder det mig at se, at Region Syddanmark faktisk klarer sig

godt i sammenligning med andre regioner i verden - det var ny viden for mig, lyder det fra rektorkontoret på SDU. Carl Holst bider især mærke i, at regionerne har en langt større rolle at spille, end det ofte kommer til udtryk i den offentlige debat.

– Vi lægger mange ressourcer i at kortlægge erhvervslivets udfordringer og i at finde de bedste løsninger. Set i det lys er det enormt positivt, at OECD støtter vores arbejde med at udvikle regionale styrkepositioner. Grunden til, at vi er de rette til at foretage denne prioritering, er, at det er os på det regionale niveau, der kender de regionale styrker og svagheder, siger han.

Karen Maguire peger dog på, at Region Syddanmark står over for nogle vigtige udfordringer i forhold til den strategi for vækst, som regionen har valgt.

Energi, velfærdsteknologi og oplevelser Frem for at smøre et meget tyndt lag Nutella ud på et hav af rundstykker, har Regi-

"Vi lægger mange ressourcer i at kortlægge erhvervslivets udfordringer og i at finde de bedste løsninger. Set i det lys er det enormt positivt, at OECD støtter vores arbejde med at udvikle regionale styrkepositioner."

Carl Holst, regionsrådsformand, Region Syddanmark

on Sydgion Syddanmark valgt at putte et tykt lag på nogle få stykker, så det virkelig kan smages. Som bekendt er valget faldet på energiområdet, velfærdsteknologi og oplevelseserhverv.

Om det valg siger Karen Maguire: – Det giver god mening at vælge et antal områder ud, så man reelt kan gøre en forskel med de midler, der bliver investeret, men det er vigtigt, at man bygger videre på de styrker, man har i forvejen.

I hendes øjne er energi et godt eksempel.

Region Syddanmark, og Danmark i det hele taget, er langt fremme på området tænk blot på boreplatformene i Nordsøen og havvindmølleparkerne. Omvendt ser Karen Maguire valget af velfærdsteknologi som en større udfordring.

– Region Syddanmark har valgt at bruge en meget stor del af budgettet på én sektor uden at være en af de globale ledere på markedet. OECD konkluderer på ingen måde, at velfærdsteknologi er et forkert område at satse på, men man bør overveje, om sektoren er stor nok til at opsuge alle investeringerne, siger hun og opfordrer til, at man tænker velfærdsteknologi endnu bredere, så det også omfatter hele den sociale sektor.

Det er en af de anbefalinger, som Region Syddanmark allerede har taget til sig.

Oktober 2012 | Syddanmark NU | Side 7

"Det er dejligt at få nogle internationale øjne til at se på, hvad vi foretager os i Syddanmark, og så glæder det mig at se, at Region Syddanmark faktisk klarer sig godt i sammenligning med andre regioner i verden - det var ny viden for mig."

Jens Oddershede, rektor, Syddansk Universitet

kendskab til og udnytter det velfærdsteknologiske potentiale.

– Det sker bl.a. via strategiske partnerskaber mellem små og store virksomheder.

Vi gør også en indsats for at understøtte side-stepping, hvor etablerede virksomheder fra andre brancher skifter spor over til velfærdsteknologien, hvor der er rigtigt gode udviklingsmuligheder, fortæller Carl Holst.

Også på SDU kan man ifølge rektor blive bedre til at inddrage endnu flere forskningsdiscipliner på det velfærdsteknologiske område - f.eks. idræt og biomekanik - ligesom det også vil være relevant at indlede tættere samarbejde med andre universiteter.

Nationalt og internationalt Rapporten fra OECD peger også på, at Syddanmark med fordel kan kigge ud over sine egne grænser - både nationalt og internationalt.

– Region Syddanmark er en forholdsvis ny enhed, som på kort tid har skullet skabe en enhed af fire gamle amter. Det har man klaret flot, men nu er det på tide at tilføje en national og international tilgang til skabelsen af vækst. Satser man på papirproduktion i en region som Syddanmark - blot for at tage et tænkt eksempel - og den globale trend går imod en reduktion af tryksager, vil en nok så god regional strategi ikke kunne gøre nogen forskel, siger Karen Maguire.

Hun peger på en undersøgelse af Chicago Metropolitan Area (CMA), som OECD også har lavet. Her har erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og folkevalgte også udtrykt bekymring for, om området er stort nok i international sammenhæng.

Og det til trods for, at CMA har flere indbyggere end hele Danmark. Netop derfor peger OECD på, at Syddanmark med fordel kan indgå partnerskaber med forskningsenheder, virksomheder og uni-

Side 8 | Syddanmark NU | Oktober 2012

versiteter i såvel resten af Danmark som udlandet - også selv om en del af væksten vil komme andre end borgerne her i regionen til gode.

Netop derfor lægger Syddansk Vækstforum vægt på, at virksomhederne skal stå i spidsen for Vækstforums prioriterede klynger.

– Det er et godt forslag, mener Jens Oddershede, der fortsætter:

Hvad virker - og hvad virker ikke?

OECD er imponeret over de mange initiativer, som er blevet sat i søen i Syddanmark, og organisationen understreger også, at de to regioner, som man har undersøgt, tilsammen bidrager mere til væksten i det danske bruttonationalprodukt end hovedstadsområdet, men indsatsen kan blive endnu bedre.

– Vi kan med fordel se på udvikling i en bredere sammenhæng end blot den regionale, så vi får både en national og en international synsvinkel på de mål, vi forsøger at nå.

Klynger - private eller offentlige?

Netop samarbejde mellem forskellige parter er centralt, hvis innovationen skal have de bedste betingelser. Derfor roser Karen Maguire også Vækstforum, hvor politikere, virksomhedsrepræsentanter, arbejdsmarkedets parter og folk fra uddannelserne mødes, og hun fremhæver også de forskellige klynger i Syddanmark.

– Når de fungerer optimalt, bliver klynger til en form for økonomisk økosystem, hvor samarbejde mellem viden og erhverv fører til vækst, som igen giver incitament til øget samarbejde, forklarer hun.

Der er dog et stort ’men’, som er fælles for de fleste europæiske lande: Klyngerne er ofte sat i søen og drevet af offentlige instanser, og deri ligger en fare for, at det private erhvervsliv, hvor væksten skal komme fra, ikke for alvor ser nogen fordel i samarbejdet. Ifølge Karen Maguire opnår man de bedste resultater, når initiativerne kommer fra virksomhederne.

– Ultimativt må firmaerne kunne se, at de får noget ud af at investere tid og penge i en klynge. Et godt eksempel er Phillips i Holland, der grundlagde en forskerpark for nye, mindre virksomheder. Phillips fik adgang til viden og arbejdskraft, mens de mindre firmaer fik chancen for at blive større - en win-win-situation, siger hun.

Og derfor er der brug for viden. Viden om, hvilke tiltag, der har haft en god effekt, og hvilke projekter, man med fordel kan skrotte.

Det er en pointe, som allerede er taget op i Syddanmark.

– Af samme grund er vi i færd med at implementere en ny model for porteføljestyring af de projekter, som Syddansk Vækstforum har støttet. Som en del af denne model vil vi fremover systematisk anvende gode og dårlige erfaringer fra de projekter, som Syddansk Vækstforum har medfinansieret i såvel opfølgningen på igangværende projekter som vurderingen af nye, siger Carl Holst.

Uanset hvad vil fokus fortsat være på energi, velfærdsteknologi og oplevelseserhverv, og det bør det også være, mener Jens Oddershede.

– Det tager tid at ændre holdningen til den måde, erhvervslivet fungerer og indretter sig på i Syddanmark, men det er vigtigt, at vi ikke ændrer signal eller retning, selv om vi af og til kan miste modet. Vi har valgt de her centrale områder, og dem skal vi holde fast i - det bekræfter rapporten fra OECD jo også, siger han.

"Region Syddanmark er en forholdsvis ny enhed, som på kort tid har skullet skabe en enhed af fire gamle amter. Det har man klaret flot, men nu er det på tide at tilføje en national og international tilgang til skabelsen af vækst."

Karen Maguire, Regional Development Policy Division ved OECD’s hovedkvarter i Paris

Oktober 2012 | Syddanmark NU | Side 9

fokus: oecd review

"Vi har en fælles opgave i Syddanmark med at fortælle om de kraftcentre, vi har, og om de spændende job, vi kan tilbyde."

Jens Holm Nielsen, HR-chef i Semco Maritime

Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi

JAGTEN PÅ TALENTER ER EN FÆLLES OPGAVE Side 10 | Syddanmark NU | Oktober 2012

OECD HAR UDPEGET MANGLEN PÅ VELUDDANNEDE MEDARBEJDERE SOM EN AF DE STØRSTE UDFORDRINGER FOR SYDDANMARK. FOR SEMCO MARITIME KAN DET BETYDE LAVERE VÆKST OG DERMED FÆRRE ARBEJDSPLADSER.

S

emco Martime, der leverer udstyr og serviceydelser til energi- og offshorebranchen, har ansat ikke færre end 230 medarbejdere de seneste 18 måneder, hvoraf op imod tre fjerdedele er mennesker med tekniske uddannelser.

Indtil nu er det lykkedes at finde velkvalificerede ansøgere, men HR-chef Jens Holm Nielsen er ikke sikker på, at successen vil fortsætte.

– Der er stadig mange nye job, der skal besættes, på trods af at vi allerede har ansat mange, og vi frygter, at den næste bølge vil blive vanskeligere, siger han.

Arbejdskraft i udlandet Langt de fleste af de nye medarbejdere bor, så de kan pendle til Esbjerg, men nu må Semco Maritime forsøge at lokke folk til, som vil være nødt til at flytte, hvis de vil arbejde for virksomheden - og det bliver svært.

– Vi har allerede ansat en række udenlandske medarbejdere, og vi har etableret et engineering-center i Singapore med

10-15 ingeniører med ekspertise i olie og gas derude, fortæller Jens Holm Nielsen, der dog ville foretrække at bevare arbejdspladserne i Danmark.

Ifølge HR-chefen er det største problem, at for få danskere vælger de højere tekniske uddannelser, som blandt andre Semco Maritime har brug for. Dermed bliver konkurrencen mellem de danske virksomheder skærpet, og der går de største byer som København og Aarhus som oftest af med sejren. work-live-stay southern denmark Region Syddanmark har for nylig iværksat initiativet work-live-stay southern denmark, som skal samle alle de parter, der kæmper for at få de kloge hoveder til at komme til Syddanmark: Regionen, kommunerne, uddannelsesinstitutioner, klynger, erhvervsfora og virksomheder. Blandt de tiltag, der skal lokke folk til, er job til ægtefæller, synliggørelse af attraktive syddanske jobmuligheder i ind- og udland, sociale netværk, én indgang til det offentlige og gode internationale skoler, der ligger, hvor behovet er.

– Vi har en fælles opgave i Syddanmark med at fortælle om de kraftcentre, vi har, og om de spændende job, vi kan tilbyde.

Folk med tekniske uddannelser er meget interesserede i spændende opgaver og projekter, og det skal vi være bedre til at beskrive, siger Jens Holm Nielsen.

Han understreger, at det er med gulerod og ikke pisk, de nye talenter skal lokkes hertil. Med kniven for struben bliver samarbejdet derefter, så i stedet skal regionen, erhvervslivet og de øvrige parter blive bedre til at gøre opmærksom på karrieremuligheder, velfungerende samfund og det gode liv i Syddanmark.

Alternativet er nemlig, at udviklingen kommer til at foregå andre steder.

– Kan vi ikke skaffe de medarbejdere, vi har brug for, hvis vi skal forsætte vores vækst, er vi nødt til at udvide, hvor kompetencerne er, og vi er jo allerede etableret i hele Norge og Skotland, forklarer Jens Holm Nielsen.

Oktober 2012 | Syddanmark NU | Side 11

fokus: oecd review

Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

FABRIK FORMEDE FÆLLES FREMTID

Side 12 | Syddanmark NU | Oktober 2012

"Jeg fortalte, hvad jeg lavede, og hun fortalte, hvad hun lavede - og lynhurtigt kunne vi se, at vi kunne samarbejde."

Susanne Pejstrup, iværksætter, om mødet med Helle Fuglevig

TO MINDRE, FYNSKE KONSULENTVIRKSOMHEDER HAR FUNDET NYE MARKEDER AF AT MØDE HINANDEN VIA FREMTIDSFABRIKKEN.

D

et er en udfordring - men også en prioriteret opgave i Syddansk Vækstforum - at skabe vækst i regionens yderområder. Mange af vækstindsatserne i yderområderne handler om turisme, men OECD anbefaler at bruge mere kreative tilgange end blot turisme for at skabe vækst i yderområderne. Et af de gode eksempler, der rækker bredere ud end turisme, er projektet Fremtidsfabrikken, der skal skabe bedre vækstbetingelser for kreative iværksættere på Sydfyn.

En af deltagerne i projektet er Susanne Pejstrup, der efter et helt liv som lønmodtager i 2010 valgte at blive selvstændig i en alder af 59 år.

Og der er ikke skyggen af at geare ned til den tredje alder eller en gradvis overgang til efterløn over den 61-årige cand. agro. og virksomhedskonsulent med speciale i indretning af staldbyggerier.

– Jeg har mange danske og udenlandske kunder, som søger nye kunder eller underleverandører. Min ekspertise er bl.a. at have et stort netværk, de kan bruge af, siger Helle Fuglevig.

Vigtig reference Susanne Pejstrup deltog i projektet for at møde nogle iværksættere, som kunne give hende modet til selv at prøve at stå på egne ben. Det mod fik hun - og et givtigt makkerskab oveni.

Susanne Pejstrups virksomhed har stor nytte af den pipeline af ordrer, som samarbejdet med Helle Fuglevig medfører, og Helle Fuglevigs virksomhed har også fået gavn af det. Også selv om det er på den lange bane: – I vores branche kan der godt gå et eller to år, fra man har det første møde, og til ordren er i hus. Så der er ikke så meget bundlinje i det endnu. Men vi refererer hinanden ind, og vi tager hinanden med til kundemøder. Referencer er meget vigtige i det, vi arbejder med, og vi havde ikke lært hinanden at kende uden Fremtidsfabrikkens mellemkomst, siger Helle Fuglevig.

– Jeg har en virksomhedsplan for de næste otte år, og jeg gør det, fordi jeg kan lide det. Det er spændende, siger Susanne Pejstrup.

"Om to år har det helt sikkert genereret omsætning."

Helle Fuglevig, iværksætter, om forventninger til fremtiden

Nogle af fremtidsudsigterne kan tilskrives et samarbejde, hun har med eksportingeniør og iværksætter Helle Fuglevig, som med virksomheden Market Select arbejder med at afsøge eksportmarkeder.

Helle Fuglevig deltog i et projekt under Fremtidsfabrikken Sydfyn, hvor hun fik udvidet sit netværk. Og det var netop det, Helle Fuglevig søgte:

Begge virksomheder betragter sig selv som internationale konsulentvirksomheder, der opererer på markeder fra Argentina til Norge og har projekter på vej i Mellemøsten og Nordamerika.

Men udgangspunktet er altså to virksomheder på Tåsinge og i Faaborg.

Oktober 2012 | Syddanmark NU | Side 13

fokus: oecd review

Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi

VELFÆRDSTEKNOLOGI PÅ SKEMAET PÅ HARVARD EFTER AT HAVE BESØGT SYDDANMARK TIDLIGERE PÅ ÅRET ER INTERNATIONALT ANERKENDT PROFESSOR PÅ HARWARD I USA NU BEGYNDT AT UNDERVISE DE STUDERENDE I DEN SYDDANSKE SATSNING PÅ VELFÆRDSTEKNOLOGI - ET SATS, DER LÆGGER OP TIL INTERNATIONALT SAMARBEJDE.

S

ygeplejersker, der med viden fra deres daglige arbejde, bidrager med ideer til nye produkter. Plejehjem, hvor beboere og ansatte kan teste nye robotter for danske og internationale virksomheder. Hospitaler, som kan være med til at sikre, at erhvervslivet kan afsætte deres velfærdsteknologiske varer.

universel universel appel, uanset hvilket udviklingsmæssigt niveau et givent land befinder sig på, fortæller han.

Det er blot nogle af årsagerne til, at Juma Calestous, der er professor i international udvikling og leder af Science, Technology and Globalization ved Harvard University i USA, har valgt at bruge den syddanske satsning på velfærdsteknologi som case i sin undervisning.

– Det her område har et stort potentiale for at positionere Danmark som en kilde til innovation af global betydning, siger han.

I hans øjne er initiativerne, som er taget indtil nu, allerede på globalt niveau, men vil man sikre, at Syddanmark kan indfri potentialet, må man fortsætte med at styrke velfærdsteknologien - både nationalt og internationalt.

– Velfærdsklynger i lande som Danmark, som endnu er i deres vorden, er en oplagt mulighed for at forme nye, globale partnerskaber, som reflekterer den vigtige rolle, som innovation spiller i bestræbelserne på at forbedre menneskers levevilkår, forklarer han.

Og et større internationalt fokus er netop, hvad OECD efterlyser, og som Region Syddanmark også er begyndt at arbejde på.

– Vi skal udvikle vores klynge, så den kommer til at spille en større rolle i en international kontekst - herunder mere fokus på at eksportere vores varer til udlandet, siger Carl Holst.

Den proces kan andre lære af - uanset hvor i verden de bor, mener professor Calestous, som både underviser kommende kandidater, men også afholder kurser for højtstående beslutningstagere fra hele verden.

– Hovedårsagen til, at vi valgte denne case til vores undervisning, er, at de erfaringer, man har gjort sig i Syddanmark, har en

Side 14 | Syddanmark NU | Oktober 2012

Og det internationale perspektiv er ifølge den amerikanske professor det, der gør velfærdsteknologi i Syddanmark til så stor en mulighed.

– Det gælder om at gøre vidensinstitutionerne - universiteter og hospitaler - endnu stærkere og ikke mindst at styrke båndene mellem dem. Det er en proces, der allerede er begyndt, men den vil kræve yderligere finansiel støtte fra regeringen og andre kilder. Jeg var meget imponeret af de regionale ledere og deres beslutning om at søge international status, og jeg er sikker på, at øget støtte med tiden vil sikre, at regionen kan bevæge sig videre frem, lyder bedømmelsen fra Harvard University.

Mere fornuft, færre regler Vil du være med til at afskaffe unødigt bureaukrati, som gør det besværligt at drive virksomhed? Så byd ind med dine oplevelser og forslag til procedurer og regler i regionalt regi, vi bør ændre eller fjerne. Kampagnen løber frem til fredag den 21. december på vores Facebook-side ”Stop regelrytteriet”.

Carl Holst, regionsrådsformand

Derfor!

STOP

REGELRYTTERIET

I de kommende år bliver væksten i de offentlige udgifter stort set et rundt nul. Vi skal altså udnytte pengene mere fornuftigt end i dag, hvis vi vil kunne levere bedre kerneydelser.

Regeringen spillede tidligere på året ud med en tillidsreform, hvor målet netop er at give mere frihed til medarbejderne – de der rent faktisk ved, hvordan en opgave bedst løses i praksis. Den udfordring påtager vi os gerne i Region Syddanmark, hvor et af målene er at blive friregion med færre regler og mere fornuft.

Skriv til mig…

… med forslag til, hvordan det kan gøres lettere at drive virksomhed i Region Syddanmark her: www.facebook.com/stopregelrytteriet Du kan også skrive en mail til os på: stopregelrytteriet@regionsyddanmark.dk

Find Facebook-siden her: www.facebook.com/stopregelrytteriet Oktober 2012 | Syddanmark NU | Side 23

Tekst: Ole Sønnichsen Foto: Hyldager Fotografi

DROP UDKANTSYNKEN DET KAN GODT VÆRE, AT BÅDE FLENSBORG OG DELE AF SYDDANMARK HAR FÅET MÆRKATET ”UDKANTSOMRÅDE” – MEN SAMMEN KAN DE PÅ TVÆRS AF GRÆNSEN UDGØRE ET NYT KRAFTCENTER, MENER SIMON FABER, DER ER OVERBORGMESTER I FLENSBORG. HAN OPFORDRER TIL ENDNU MERE SYNLIGHED OMKRING DET GRÆNSEOVERSKRIDENDE SAMARBEJDE.

Side 24 | Syddanmark NU | Oktober 2012

D

a Simon Faber i efteråret 2010 førte valgkamp for at blive overborgmester for de 90.000 indbyggere i grænsebyen Flensborg, vakte det ikke kun opsigt, at det så ud til, at et medlem af det danske mindretal for første gang kunne sætte sig på posten. Simon Faber gjorde nemlig også op med gamle tabuer og kulturelle og historiske barrierer og opfordrede til et endnu stærkere samarbejde hen over grænsen.

– Hvis vi ønsker, at de to udkantsområder Sønderjylland og Sydslesvig skal blive til en dynamisk vækstregion, må netop Flensborg udfolde hele sit potentiale på tværs af grænsen, sagde overborgmesterkandidaten bl.a. flere gange under valgkampen.

Faber vandt valget og tog sine løfter med ind på overborgmesterkontoret på 13. etage i rådhuset i Flensborg. Efter næsten to år på posten er det stadig en af hans mærkesager at øge det grænseoverskridende samarbejde - og han taler konsekvent om Sydslesvig og Sønderjylland som ”regionen”; som noget der allerede er en sammenhængende enhed. Ser man sådan på det, mener han, er der nemlig ingen grund til at tale om hverken udkant eller forfald.

"Vi er dømt til udkant, hvis vi ikke samarbejder."

Simon Faber om det grænseoverskridende samarbejde

– Vi er dømt til udkant, hvis vi ikke samarbejder. Hamborgs udstråling rækker langt men ikke nok til, at vi kan læne os tilbage og nyde krummerne heroppe i Flensborg. Det samme gælder for store dele af Region Syddanmark, der også må arbejde for det. Derfor er det fuldstændig nødvendigt og givende at arbejde sammen hen over grænsen. På den måde kan det sydlige Danmark blive brohovedet ind til det store industriland Tyskland, påpeger Simon Faber, der har byrådets opbakning til at arbejde for en såkaldt 360 graders politik, så Flensborg ikke kun retter blikket mod udviklingen og mulighederne mod metropolen Hamborg i syd.

– Men vi lykkes kun med at blive et kraftcenter, hvis vi holder op med at jamre over vores beliggenhed. Vi ligger midt mellem to af verdens mest velfungerende lande. Vi har et fornuftigt velstands- og kvalifikationsniveau, samfundsmæssig stabilitet, en udpræget tradition for globaliseret handel og adgang til store ressourcer i vedvarende energi. Der er ingen grund til at holde fast i udkantsynken. Vi skal holde op med at

Oktober 2012 | Syddanmark NU | Side 25

"Nogle aktører på begge sider af grænsen klager og jamrer over, at de befinder sig i et udkantsområde. De skal holde op med at klage, for det påvirker også omverdenens billede af os."

Simon Faber, overborgmester i Flensborg

Side 26 | Syddanmark NU | Oktober 2012

Simon Faber er selv et personligt eksempel på det grænseoverskridende samarbejde. Han har tyske forældre men gik i dansk børnehave og skole og tog sin universitetsuddannelse i Aarhus. Han har arbejdet på begge sider af grænsen, er dansk gift, bor i Tyskland og lærer sine børn både dansk og tysk. Med andre ord har han både den danske og tyske kultur og mentalitet inde under huden.

– Jeg har tysk pas men dansk sindelag, som han siger.

– Hele min karriere har fundet sted i danske sammenhænge, og det præger selvfølgelig min måde at gå til tingene på. Men jeg har også dyb indsigt i og forståelse for Tyskland og de holdningssæt og traditioner, der bærer det land. Derfor ved jeg, at der ikke kun er én måde at gøre tingene på. Jeg ved, at tingene altid kan gøres anderledes, at der er mange forskellige løsninger på udfordringerne. Vi skal acceptere hinandens forskelle og holde dem ud og på den måde finde styrkerne i et samarbejde. Jo flere der formår at følge med i begge landes udvikling, jo stærkere står vi som en samlet grænseregion. Derfor skal vi endnu engang overveje om den sproglige kompetence på begge sider af grænsen skal styrkes endnu tidligere hos børnene. Så de danske børn lærer tysk, og de tyske børn lærer dansk - også uden for mindretalssammenhængene, tilføjer Simon Faber.

Han understreger, at han på ingen måde agiterer for at lægge lande sammen eller påtvinge andre en bestemt kultur. Lande er lande, og kulturer er kulturer. Men netop smeltediglen mellem dansk og tysk kultur og tænkemåde kan give grænseregionen en fordel i årene fremover - også selv om der stadig er barrierer, der forhindrer samarbejdet.

– Selvfølgelig kommer vi ikke uden om, at der er sproglige og mediemæssige barrierer og også systemforskelle. Men vi er på rette vej, barriererne bliver mindre og mindre, og hvis alle parter er indstillet på, at det vil være forbundet med lidt besvær at samarbejde hen over grænsen, så kan det sagtens lade sig gøre. Vi opfatter og fortolker verden forskelligt, men det kan

blive en berigelse, der kan føre til flere løsningsideer, siger Simon Faber.

Han mærker allerede i dag en øget interesse for at slå sig ned på begge sider af grænsen - både fra virksomheder og borgere. Industrigiganten Danfoss, der ellers havde lukket ned for aktiviteterne i Flensborg, er ved at bygge ny fabrik, og en anden dansk virksomhed går også med planer om at lægge en afdeling i den nordtyske havneby for at udnytte fordelene i begge lande. Samtidig har byens værft nemt kunne tiltrække 40 nye ingeniører, da produktionen skulle specialiseres. Ledelsen havde ellers regnet med at placere udviklingsafdelingen i Hamborg for at tiltrække ingeniørerne, men det var altså ikke nødvendigt.

Og når man spørger til overborgmesterens ønskeliste for det grænseoverskridende samarbejde i de kommende år, er han klar i mælet.

– Vi skal blive bedre til at markedsføre os sammen og nå ud over regionens egne grænser. Der tænker jeg på kraftcentre som København og Øresundsregionen men også Berlin og andre industrielle kraftcentre mod syd. Vi skal væk fra et image, der kun har med turisme at gøre; den monotone markedsføring af landskaber og strande. Selvfølgelig skal vi være glade for, at vi også har de kvaliteter, men vi skal være langt bedre til at synliggøre, at vi spiller en væsentlig rolle erhvervsmæssigt - også globalt, forklarer Simon Faber.

– Samtidig skal vi markant have styrket vores samarbejde på universitetsområdet, fordi Syddansk Universitet og Flensborg Universitet samt det tekniske universitet her sammen kan skabe de ekspertise-områder, der er brug for i fremtiden. Samtidig kan et internationalt studiemiljø være med til at tiltrække endnu flere studerende, tilføjer overborgmesteren.

Flensborg støttede økonomisk Sønderborgs ide om at blive europæisk kulturby i 2017, og selv om nomineringen glippede på målstregen, bruger Simon Faber det som et godt eksempel på, hvordan det grænseoverskridende samarbejde kan og skal fungere i de kommende år.

– Hele forløbet viste, at hvis vi ellers tør slår ressourcerne sammen, så har vi evnen til at tiltrække den opmærksomhed og synlighed, jeg efterlyser. Derfor håber jeg også, at nogle af elementerne fra kulturbys-projektet stadig kan føres ud i livet, f.eks. hvordan vi tiltrækker flere talenter til regionen, og hvordan vi skaber bedre samspil mellem kultur og erhverv. Vi er i hvert fald i Flensborg villige til at drøfte, hvad det næste markante tiltag skal være, konstaterer Simon Faber.

Foreløbig er han valgt som overborgmester frem til udgangen af 2016 - og Simon Faber har klare forhåbninger om, hvor langt det grænseoverskridende samarbejde skal være nået til den tid.

– Vi skal have nået det, jeg kalder over-regional profilering. Det er essentielt, fordi vi har så meget af det, der skal til for at lykkes - nu skal vi markedsføre og synliggøre det. Samtidig skal vi have defineret de næste store projekter. Kulturby-ideen, der skulle have fremhævet det grænseoverskridende, lykkes ikke. Derfor skal der andre store tanker på bordet.

Simon Faber • Født 1968, gift og har to børn • Uddannet cand. mag i musikvidenskab og tysk fra Aarhus Universitet • Har siden bl.a. været chefsekretær ved DR Symfoniorkestret og sydslesvigsk konsulent i Folketinget • Blev i efteråret 2010 valgt til ny overborgmester i Flensborg som kandidat for mindretallets parti SSW. Simon Faber sidder foreløbig frem til udgangen af 2016

Oktober 2012 | Syddanmark NU | Side 27

Populær brændevin fra Sydfyn Egentlig begyndte det bare som et fritidsprojekt med frugtbrændevine i 2005. Men i dag har ægteparret Lene True Knudsen og Karsten Kjer Michaelsen stor succes med firmaet Aqua Vitae Sydfyn i Skårupøre – så stor, at hustruen har sagt sit job op, mens manden er gået på nedsat tid. Frugtbrændevinen fremstilles i ganske få flasker ad gangen af lokale råvarer som vilde bær og frugt. ”Mængde er intet – håndværk og kvalitet er alt,” lyder sloganet for de forskellige brændevine, der sælges både til private og restauranter som f.eks. Noma. Senest har Aqua Vitae fået bevilliget støttekroner til bedre besøgsfaciliteter, så den gamle gård kan få en større butik samt køkken og et besøgslokale med siddepladser til 75 gæster.

Se mere på www.aquavitaesydfyn.dk.

Side 28 | Syddanmark NU | Oktober 2012

Oktober 2012 | Syddanmark NU | Side 29

Tekst: Marlene Grøftehauge Foto: Hyldager Fotografi

Net fra Kolding redder liv i Afrika HVERT MINUT DØR TO PERSONER AF TROPESYGDOMMEN MALARIA. TUSINDVIS AF KILOMETER FRA AFRIKA LIGGER EN SYDDANSK VIRKSOMHED, DER HAR SAT SIG FOR AT GØRE EN FORSKEL MELLEM LIV OG DØD.

Side 30 | Syddanmark NU | Oktober 2012

"Det var helt vildt fedt, da vi fik godkendelsen.

Vi hoppede og dansede og drak champagne."

Trine Sig, administrerende direktør i Bestnet A/S

Oktober 2012 | Syddanmark NU | Side 31

M

yggenet i alle regnbuens farver hænger ned fra loftet og tiltrækker sig opmærksomheden, når man træder ind hos Bestnet A/S i Kolding. Som en ganske bevidst strategi har de traditionelle hvide myggenet fået konkurrence. Som administrerende direktør, Trine Sig, siger:

Om Bestnet A/S Bestnet A/S producerer myggenet til malariabekæmpelse, solcellebaserede lamper, der skaber lys i hytterne om aftenen, yellow one cap (et specielt låg), der kan sættes på tomme coladåser og bruges til at gemme brugte nåle af vejen. Nyeste produkt er shelters, der kan sættes op i områder ramt af naturkatastrofer og i slumkvarterer.

– Hvidt er ikke hvidt særlig længe i Afrika. Hvis man vasker sit net i en snavset flod, bliver det hurtigt grimt at se på. Og så bliver lysten til at bruge det måske også mindre, forklarer hun og trækker ud i et net, der er stribet i rød og blå.

– Glade farver giver også mere glæde, konstaterer Trine Sig med et smil.

Bekæmper malaria En jysk virksomhed, der producerer net til malariabekæmpelse i Afrika, kan umiddelbart synes som en stærk kontrast. Men for Trine Sig har malariaverdenen været en del af hendes professionelle liv i mange år. Og da hendes kollega fra deres tidligere arbejdsplads kom med en idé i 2004, var hun solgt.

Virksomheden blev grundlagt i 2004 af Trine Angeline Sig, der er administrerende direktør, Ole Skovmand, der er forsker og hjernen bag teknologien i myggenettet og Torben Holm Larsen, der er produktions- og udviklingsdirektør. Derudover ejes Bestnet af Trines far, Nikolai Johnsen, der fungerer som finansdirektør samt Ole Ringberg, der er investor.

– Dr. Ole Skovmand spurgte, om vi skulle lave et net, der er bedre end de eksisterende på markedet. Den var jeg straks med på. I mit tidligere job brændte jeg helt igennem for at bekæmpe malaria, og jeg har altid ønsket at gøre en forskel. Hvert minut dør to personer af malaria, og børn under fem år bukker hurtigst under. Her kunne vi i den grad gøre en forskel ved at være med til at redde liv, siger hun med en stemme, der vibrerer af engagement.

Vildt fedt Udvikling af et malarianet med gift, der er inkorporeret i fibrene, er en teknologisk bedrift, der ikke gøres over en nat. Dertil kom, at nettet skulle godkendes af WHO, inden det kunne sælges. Først fire år senere var Bestnet klar til at rykke.

– Det var helt vildt fedt, da vi fik godkendelsen. Vi hoppede og dansede og drak champagne. Men festen varede ikke i flere dage, for nu skulle vi smøge ærmerne op. Nu skulle vi i gang for alvor, fortæller Trine Sig, der med sin salgsbaggrund tager sig af markedsføringen over for de nødhjælpsorganisationer og regeringer, der skal købe nettene.

Side 32 | Syddanmark NU | Oktober 2012

Hovedkontoret ligger i Kolding, hvor 22 medarbejdere af forskellig nationalitet arbejder til daglig.

Produktionen foregår i Indien samt to steder i Kina.

En død fugl En uge hver måned skifter Trine Sig direktørstolen i Kolding ud med den globale arbejdsplads - oftest i Afrika. Her har hun efterhånden set lidt af hvert i et kontinent mærket af fattigdom. Da hendes søn gang på gang bad sin mor tage noget med hjem til ham, tog hun et billede af en dreng, der sad og legede med en død fugl og en pind.

Og sendte billedet til sønnen.

– Jeg spurgte ham: Hvad er det, du vil have, at jeg skal tage med hjem? De har ingenting. Børnene har knap nok tøj på

I 2012 deltog Bestnet A/S i konkurrencen Væxtfaktor på DR Penge. Virksomheden slog konkurrenterne fra Region Syddanmark men røg ud i semifinalen.

I 2011 havde Bestnet en omsætning på 350 mio. kr. Målet er en tredobling af omsætningen i 2015. www.bestneteurope.com

Trine Sig har brugt det meste af sit arbejdsliv på at bekæmpe malaria. Med virksomheden Bestnet, der laver myggenet med gift, kan hun virkelig gøre en forskel.

kroppen. Manfamiliemedlemmer. Det er forhold, vi slet, slet ikke kan sætte os ind i, mener Trine Sig, der trods de barske forhold mærker en følelse af optimisme og glæde, når hun drager hjem til Danmark igen.

– Med vores produkter sørger vi for, at folk er raske, så de kan arbejde og skabe produktivitet for en bedre fremtid. Det er livsbekræftende at være med ude og besøge dem, det handler om. Når jeg ser sunde og raske børn løbe rundt og lege, er det bevis nok for, at vi gør en forskel.

Oktober 2012 | Syddanmark NU | Side 33

Tekst: kirsten Hansen Foto: Hyldager Fotografi

”VI KAN SÅ MEGET MERE END AT STØVE GAMLE KRUKKER AF” 26 SYDDANSKE MUSEER ER GÅET SAMMEN FOR AT DANNE ET FÆLLES TALERØR TIL OMVERDENEN. DE GIDER NEMLIG IKKE KUN VÆRE SÅDAN NOGLE GAMLE STØVEDE NOGLE FRA FORTIDEN - DE VIL OGSÅ VÆRE AKTIVE I NUTIDEN.

Side 34 | Syddanmark NU | Oktober 2012

M

useer. Det lugter lidt af støv og gamle, gulnede papirer. Men det skal være slut. Samtlige 26 statsanerkendte og statslige museer i regionen har forenet sig i sammenslutningen Museumsforum Syddanmark, og nu vil de være med til at definere nutiden.

Foreningen vil stille viden og erfaring til rådighed for regionen, herunder også erhvervsliv og borgere. Og hvad er det så helt nøjagtigt, de kan bidrage med derinde fra de støvede arkiver?

– Ja, en af fordommene om os er jo, at vi er sådan nogle, der går og tørrer støv af gamle krukker. Men vi kan altså mere end det, smiler John Rendboe, som er museumschef på Billund Museum og formand for Museumsforum Syddanmark, og vifter med et stykke papir, der viser, at der er knap 300 akademikere ansat på museerne, som er klar til at bruge deres viden til gavn for regionen.

Kort sagt handler missionen om én ting: Indre identitet.

– Vi har alle en indre identitet, som opstår på baggrund af det sted, vi kommer fra.

Den bærer vi rundt på hele livet, og derfor skal vi gerne have fundet den identitet frem, som vi kan være stolte over.

Sdr. Omme som forbillede John Rendboe giver et eksempel. Den unge gut - lad os kalde ham Per - fra Sdr. Omme, som drager til hovedstaden for at studere. Han vil helt sikkert møde nogle fordomme om at være jyde og om at komme fra Sdr. Omme.

– Men hvis nu Per rent faktisk er stolt af at komme fra Sdr. Omme, så vil der ske to ting. Dels vil han være mere tilbøjelig til selv at rejse tilbage til regionen efter endt studie, og dels vil han plante et frø i hovedet på sine medstuderende, om at Sdr.

Omme måske ikke er så tosset et sted at bo og arbejde.

Og det er denne identitet og følelse af stolthed, museerne kan være med til at give videre ved at trække en tråd fra fortid til nutid og fortælle de gode historier om det enkelte område. For kulturarven er afgørende for, hvor vi slår os ned.

– Kulturarvsstyrelsen lavede en undersøgelse for nogle år siden, som viste, at kulturarv er blandt de tre vigtigste faktorer for, hvor folk vælger at bosætte sig. Den viden skal vi selvfølgelig udnytte; det er altafgørende for erhvervslivet, at vi kan tiltrække dygtige folk.

Legeland og LEGO-klodser Museumsforum Syddanmark vil også gerne være med til at sætte skub i oplevelsesøkonomien: – Museerne er lokale videnscentre, og vi har forskningspligt. Når vi slår os sammen, rejser der sig et kulturelt fyrtårn, der kommer hele regionen til gode men kan bruges lokalt. Derfor er vi helt uomgængelige for oplevelsesøkonomien og til stor gavn for det lokale erhvervsliv, siger John Rendboe.

Igen handler det om identitet.

– Der er en tendens til at tro, at man bare kan bygge et legeland, så skal turisterne nok komme. Men den holder altså ikke.

Skiftet skal komme inde fra kernen. Det er den, museerne kan hjælpe med at finde.

For hvis man ikke bygger på det, man allerede har og kan, så kan man måske godt leve af det i de tre måneder, sæsonen varer, men derefter vil byerne stå endnu mere tomme tilbage, og det kan ingen være interesserede i.

Som eksempel nævner John Rendboe Billund, som har skabt en identitet omkring

LEGO, som til stadighed er med til at definere Billund - senest med Børnenes Hovedstad.

Hvordan resultatet af sammenslutningens arbejde specifikt vil blive synligt i gadebilledet, har man endnu ikke fundet formen på.

Men det skal et visionsseminar i efteråret gerne få sat ord på. Det ligger dog fast, at de fremtidige aktiviteter først og fremmest får fem temaer som omdrejningspunkt: Byer, kunst, krig, kyst samt slotte og herregårde.

Museumsforum Syddanmark Museumsforum Syddanmark er en sammenslutning af alle Region Syddanmarks 26 statsanerkendte og statslige museer og 2 konserveringscentre. Foreningens formål er at fungere som naturligt bindeled mellem museer og region ved at stille viden, erfaring og rådgivning om oplevelsesøkonomi til rådighed.

Museumsforum Syddanmark ønsker at give plads og mulighed for nye samarbejder på kryds og tværs - og dermed forhåbentlig sætte gang i udviklingen af helt nye kulturtilbud. De første tiltag forventes at blive synlige for borgerne i løbet af 2013.

De deltagende museer havde i 2011 tilsammen 1,6 mio. besøgende og beskæftiger godt 1.100 ansatte, herunder knap 300 akademikere.

"Der er en tendens til at tro, at man bare kan bygge et legeland, så skal turisterne nok komme.

Men den holder altså ikke. Skiftet skal komme inde fra kernen."

John Rendboe, formand for Museumsforum Syddanmark

Oktober 2012 | Syddanmark NU | Side 35

Sorteret Magasinpost ID-nr. 42698

Vil du gerne modtage Syddanmark Nu? Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

Gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk.

Her finder du den side, hvor du kan melde dig til.

Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.