Mennesker og muligheder mødes
FOKUS: ANDERLEDES UDDANNELSER
NO.03 04 / Syddanmark sakker bagud 06 / Anderledes uddannelser 15 / Syddanmark I TAL 23 / Tre unge og en god ide 24 / Ud af bassinet 28 / Husk at uddanne lærlinge 32 / Kom nu hjem igen 34 / Design allerede fra børnehaven
TEMA NO./NELSE UDDAN
fra svømmer til studerende Louise ørnstedt sagde farvel til livet som elitesvømmer og gik i gang med at læse dansk
/ 24
Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle
REDAKTion Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Julie Ligaard Vesterby (redaktør) Benjamin Hjort Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager
/ 06
skribenter Sune Falther Søren Flott Kirsten Hansen Thomas Laursen
design & produktion Mediegruppen Reklamebureau as
Foto Lasse Hyldager
/ 23
/ 28
/ 32
/ 34
Papir Syddanmark Nu er trykt på 135 gr. Silk, Syddanmark I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.
oplag 10.000 stk. I 2009 udkommer Syddanmark NU i april, juni, august, oktober og december.
distribution Post Danmark
forside Svømmeren Louise Ørnstedt
Mennesker og Muligheder Mødes
FOKUS: Anderledes uddAnnelser
NO.03 04 /
Syddanmark sakker bagud
06 /
Anderledes uddannelser
15 /
Syddanmark I TAL
23 /
Tre unge og en god ide
24 /
Ud af bassinet
28 /
Husk at uddanne lærlinge
32 /
Kom nu hjem igen
34 /
Design allerede fra børnehaven
TemA NO./ELSE UDDANN
NO.03 / AUGUST 2009 frA Svømmer TIL STUDereNDe LOUISe ørNSTeDT SAgDe fArveL TIL LIveT SOm eLITeSvømmer Og gIK I gANg meD AT LæSe DANSK
/ 24
Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen. Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/udvikling
ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)
Side 2 | Syddanmark NU | August 2009
DETTE NUMMER 04 / Syddanmark sakker bagud Kun 8 ud af 10 gennemfører en ungdomsuddannelse i dag. Det skal der laves om på.
SYDDANMARK I TAL
15 / Det ukloge valg De unge mennesker i regionen må ikke vælge uddannelse fra. Målet er, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men det kræver nytænkning på flere fronter.
FOKUS: anderledes uddannelser
06 / Der skal fuld blus på fantasien, hvis man skal fange de unges interesse for naturfag. 14 / Kort nyt
I TAL: Det ukloge valg
15 / SYDDANMARK
23/ Tre unge og en god ide Hvis det ikke findes, må man jo selv opfinde det.
Syddanmark vil erobre duksepladsen
Katrine schultz-pedersen læser videre. dermed pynter hun i tallene, der viser, hvor mange unge der får sig en uddannelse.
24/ Ud af bassinet Louise Ørnstedt sagde farvel til livet som svømmer på topplan for at kaste sig over studiet. 28 / Husk at uddanne lærlinge Selv om det er krisetider, skal man ikke forsømme uddannelsen af lærlinge. 31/ Stil skarpt på ungdomsuddannelser 32 / Kom nu hjem De kloge hoveder skal retur til de små samfund, når de er færdiguddannet. 34/ Design allerede fra børnehaven I Kolding Kommune skal design på skemaet fra børnehave til universitet.
Ideer, ris og ros Har du gode ideer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen. syddanmarknu@regionsyddanmark.dk lyder adressen til redaktionen bag magasinet. Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.
August 2009 | Syddanmark NU | Side 3
Tekst: Thomas Laursen Foto: Lasse Hyldager
Syddanmark sakker bagud i uddannelsesræset
Kun 79 %
Kun 79 % af de unge i regionen gennemfører en ungdoms uddannelse, hvilket ligger milevidt fra målet på 95. Og hvad værre er: Syddanmark mister terræn i forhold til de øvrige regioner og er dalet fra en plads i toppen til den kedelige bund.
Rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddershede, mener, at der bl.a. skal arbejdes med at ændre forældrenes holdning til det at tage en uddannelse, hvis vi skal få flere unge til at vælge uddannelse til.
Side 4 | Syddanmark NU | August 2009
D
et ser i bedste fald skidt ud. I værste fald bliver det umuligt at nå næste års delmål om, at 85 % af de unge i regionen skal have gennemført en ungdomsuddannelse.
Og når det gælder hovedmålet på 95 % i år 2015, ser det endnu mere grelt ud. For antallet af unge, der vælger at tage en uddannelse efter folkeskolen, er stagneret – og endda faldet sammenlignet med de øvrige regioner. Det viser en ny analyse, Region Syddanmark har fået lavet om tilvalg og fravalg af ungdomsuddannelserne. – Jeg synes, det er et indlysende problem, siger rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddershede: – Uddannelse bliver stadig vigtigere for at få et job, og har man en studentereksamen, kan man komme ind på de fleste uddannelser uanset resultat. Men hvis du ikke har det, er du frataget den mulighed og risikerer at blive marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet. Derfor er det så vigtigt,
at vi arbejder med at ændre holdningen hos både forældrene og de unge, så flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Især når det gælder antallet af unge på de gymnasiale uddannelser, ligger regionen lavt i forhold til landets fire andre regioner. Samlet set gennemfører kun 79 % af ungdomsårgang en ungdomsuddannelse, hvilket med andre ord betyder, at hver femte ingen uddannelse får. Tallene spænder dog over ret store forskelle kommunerne imellem. Eksempelvis gennemfører 84 % af de unge i Billund Kommune en uddannelse mod kun 72,5 % på Langeland og Ærø. Og netop den sociale arv er en af de vigtigste bevæggrunde for til- eller fravalg af en ungdomsuddannelse. Jo lavere uddannelse forældrene har, desto større er sandsynligheden for, at børnene fravælger en ungdomsuddannelse. Ergo tyder meget på, at der også skal arbejdes med at bearbejde forældrenes holdning i lige så høj grad som de unge, hvis regionen skal undgå at sakke bagud i kapløbet om at
kunne levere de bedst uddannede unge til fremtidens erhvervsliv. På et punkt ligger regionen over lands gennemsnittet. Både i antal og procent er søgningen til erhvervsuddannelserne høj. Det stiller imidlertid andre udfordringer, for erhvervsuddannelserne oplever suverænt det største frafald blandt samtlige ungdomsuddannelser, og en stor del af de frafaldne ender som ufaglærte resten af livet. Region Syddanmark er netop nu i gang med at samle ideer til et nyt inspirationskatalog med bidrag fra alle aktører på uddannelsesområdet – lige fra folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser til erhvervslivet og Undervisningsministeriet. Målet er – via nye partnerskabsaftaler mellem alle aktørerne - at skabe nye løsninger til at få uddannelsesfrekvensen hos de unge tilbage på ret kurs.
”Uddannelse bliver stadig vigtigere for at få et job, og har man en studentereksamen, kan man komme ind på de fleste uddannelser uanset resultat.” Jens Oddershede, rektor ved Syddansk Universitet
August 2009 | Syddanmark NU | Side 5
fokus: anderledes uddannelser
”Det tager lang tid at vende en supertanker, og det gør det også i forhold til folkeskolen, hvor mange lærere – ligesom mange i andre brancher – helst holder fast i det gamle og velkendte.” Henrik Jacobsen, Universe Research Lab i Sønderborg
der er mening med galskaben Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager
Danske børn og unge gaber kæberne af led, når der står naturfag på skemaet, men det skal ændres. Region Syddanmark vil være Danmarks science-region
nummer ét, og det kræver, at skoler, gymnasier, virksomheder og attraktioner arbejder sammen.
Side 6 | Syddanmark NU | August 2009
H
an har jo ikke en skid alibi, ham dér," udbryder en ung fyr i stramme jeans, der er stoppet ned i et par hvide tennissokker. Sammen med sine holdkammerater betragter han den udstoppede husmår, der står mellem grævlinger, vildsvin og hjorte på Naturama i Svendborg. Holdet, der be står af elever fra 8.b på Rudkøbing Skole, ser på papiret ved siden af dyret. – Det er en DNA-test, forklarer en af piger ne og studerer den lange grå stribe, der viser husmårens arvemateriale. – Dens blod matcher ikke det på gerningsstedet, slår hun fast efter at have sammenlignet prøven med to andre. Altså må de fire tilbage til gerningsstedet midt i udstillingshallen. Her ligger et dødt pindsvin på et bord. Der er tegnet et omrids af den afdøde, og rundt om ligger forskellige spor som blod, æggeskaller og fodspor. Det lyder måske som en lettere surrealistisk udgave af tv-serien CSI – og er det sådan set også – men der er mening med galskaben. 8.b er tidligere på dagen blevet undervist i celler, DNA og kromosomer, og nu skal de ved hjælp af den viden forsøge at fælde stakkels Peter Pindsvins morder. Mordgåden er blot ét af de mange forskellige forsøg på at ændre børn og unges indstilling til naturvidenskab, der foregår rundt omkring i regionen. Og det er der brug for. I de internationale ROSE-undersøgelser siger mere end halvdelen af de 15-årige danske skoleelever, at de ikke kan bruge undervisningen i fag som bio logi, kemi og fysik til noget i deres hverdag, og dermed vælger de fagene fra.
– Vi får uddannet alt for få fysikere, læger, ingeniører og andre inden for naturvidenskab, og i det lange løb mister vi terræn i forhold til omverdenen. Vi er bundskraberne på det her område, siger Henrik Jacobsen fra Universe Research Lab i Sønderborg. Han leder forskningsprojektet Fremtidens Undervisningsfacilitet, hvor man forsøger at finde nye måder at undervise på i naturfagene. Projektet står bl.a. bag forløbet ”Overvågningens Dilemma”, hvor eleverne skal bruge deres mobiltelefoner i undervisningen, der handler om så
August 2009 | Syddanmark NU | Side 7
På Rosborg Gymnasium & HF er faget biotek kommet på skoleskemaet. Læs mere om, hvad Anja Littau og Linette Linde synes om den mulighed på side 13.
forskellige emner som teknologi, geografi, etik og samfundsforhold. – Overværer man traditionel kateder undervisning i fysik og biologi, kan man ligefrem se, hvordan lyset slukkes i de unges øjne. Det er alt for teoretisk. Man er nødt til at ændre undervisningsform og involvere eleverne og deres hverdag, understreger Henrik Jacobsen. Selvom det lyder indlysende, at man skal forny undervisningen, så eleverne oplever en sammenhæng mellem den viden, de får, og den virkelighed, de lever i, er det ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. – Det tager lang tid at vende en super tanker, og det gør det også i forhold til folkeskolen, hvor mange lærere – ligesom mange i andre brancher – helst holder fast i det gamle og velkendte, siger Henrik Jacobsen, der mener, at det netop er lærerne, man må tage udgangspunkt i for at ændre forholdene. En af de største hindringer er nemlig, at der er en desperat mangel på lærere, som er uddannede til at undervise i fysik, kemi, biologi og natur og teknik. Således varetages undervisningen i skolerne af lærere, som egentlig har fag som dansk, religion og billedkunst som linjefag.
Side 8 | Syddanmark NU | August 2009
– Det betyder bl.a., at vi har en stor gruppe lærere, der er usikre, da de ikke er så fagligt stærke, som de gerne ville være, fortæller Lars du Jardin Nielsen, medejer af virksomheden Skolevisioner, der arbejder med alternative måder at undervise på. Både Lars du Jardin Nielsen og Henrik Jacobsen understreger, at efteruddannelse og opkvalificering af lærerne er vejen frem. Det handler om at lægge de gamle lærebøger på hylden og tænke i nye baner. En central del af Skolevisioners filosofi går ud på at give børn og unge ejerskab til undervisningen i naturfag.
Naturama er bare et af de gode eksempler fra Region Syddanmark, men der findes mange andre, hvor museer, oplevelses parker, universiteter og virksomheder bidrager til at vække de unges interesse for naturvidenskab, og det er en kæmpe styrke, mener formanden for Det Regionale UngdomsuddannelsesRåd, Jesper Vildbrad, som er rektor på Svendborg Gymnasium. – I min hjemby Tønder arbejder skolerne meget sammen med bl.a. ECCO og Hydro Aluminium, men det er vigtigt, at der er tale om et reelt samarbejde og ikke bare ”sodavands-rundvisninger”, der ikke kan bruges til noget som helst, siger han.
– Frem for at gennemgå en bog, hvor svarene står, skal eleverne selv i gang med at eksperimentere, og de skal selv komme med forslag til løsninger, mens læreren mere får rollen som coach, der kan hjælpe eleverne med at finde både spørgsmål, løsninger og svar, forklarer Lars du Jardin Nielsen.
Han bakkes op af Henrik Jacobsen fra Universe Research Lab:
Det er netop, hvad teenage-detektiverne på Naturama i Svendborg er i gang med denne formiddag. I få og korte sessioner er de blevet klædt på til at løse gåden om mordet på Peter Pindsvin, men de skal selv finde ud af, hvordan den viden kan bruges i den konkrete sag – ligesom rigtige videnskabsfolk.
Samtidig gør de to opmærksom på, at samarbejdet mellem skoler og gymnasier på den ene side og virksomheder og attraktioner på den anden side kan skabe den sammenhæng mellem teori og virkelighed, som eleverne efterlyser. Så kan de se den viden, de får på skolebænken, blive omsat til praksis – ikke mindst hvis
– Der ligger et kæmpe potentiale i det, vi kalder de uformelle læringsmiljøer, fordi de kan være med til at udvikle nye værktøjer, der kan bruges i klasselokalerne, mener han.
de selv får lov til at deltage ude i de uformelle læringsmiljøer. – Det er mit indtryk, at der i øjeblikket foregår en masse ting, der skal styrke de naturvidenskabelige uddannelser, men det tager tid, før man ved, om de virker, siger Jesper Vildbrad. I øjeblikket har Region Syddanmark en årlig pulje på 20 mio. kr., som bl.a. skal bruges til at støtte den slags ideer. – For os handler det om at løfte nedefra, så vi fokuserer på ungdomsuddannelserne. Sætter vi ind her, smitter det forhåbentlig af længere fremme, så flere får en uddannelse – ikke mindst inden for de natur videnskabelige fag, forklarer chefkonsulent Merete Woltmann. Puljen går hovedsagelig til ideer, der ellers ikke ville kunne klare sig, så det er ikke projekter fra Naturama og Danfoss Universe, der står forrest i køen. På den måde supplerer de offentlige og private initiativer hinanden i området. I sidste ende er den store udfordring at sikre, at de mange gode tanker – fra en enkelt lys ide i et biologilokale i Aabenraa til millionprojektet i Danfoss Universe-regi – spreder sig til skoler og gymnasier i resten af området. – Jo bedre vi bliver til at bruge hinanden, jo bedre bliver vi til at udnytte hinandens forcer. Videndeling burde følge naturligt med, men det gør det sjældent – sådan er det også i andre brancher. Derfor er det vigtigt, at vi i regionen får bygget nogle gode netværk op, siger Henrik Jacobsen fra Universe Research Lab i Sønderborg.
Han foreslår, at man centralt får bygget en portal op, så man sikrer, at al erfaringen, alle de gode ideer, projekterne og de konkrete værktøjer bliver samlet på ét sted, hvor informationerne er tilgængelige for alle de lærere, der ønsker at lade sig inspi rere. Den ide ligger fint i forlængelse af Region Syddanmarks indsats for at få det kommende nationale center for undervisning i naturfag placeret i Sønderborg. Centeret får en lignende funktion og vil med placeringen i Sønderborg trække på så forskellige institutioner som Danfoss Universe, RoboCluster i Odense og Naturama i Svendborg samt en lang række andre virksomheder og skoler, der arbejder med problematikken. – Hvorfor skulle centeret absolut ligge i København? Vi har opbygget en særlig ekspertise her i regionen og har et mål om at være i front, netop når det gælder den naturfaglige undervisning. siger regionsrådsformand Carl Holst (V). Lykkes hele missionen med at få flere til at blive ingeniører, fysikere, biologer og kemikere ikke, rammer det både regionen, uddannelsesinstitutionerne og virksomheder – og dermed os alle sammen. Og missionen begynder altså med elever som dem i 8.b fra Rudkøbing Skole. – Som det er i dag, mister de unge – især pigerne – lysten til naturfag, og den kommer ikke igen, så længe den bliver slået ihjel for at sige det groft, siger Henrik Jacobsen. Og apropos slået ihjel – det var grævlingen, der gjorde det!
Hvaffor en FUF? Universe Research Lab i Sønderborg står bag forskningsprojektet Fremtidens Undervisnings-Facilitet. Projektet handler bl.a. om at skabe nye undervisningsformer i skolerne. Indtil videre har forskerne i projektet taget følgende initiativer: • ”Overvågningens dilemma” – et undervisningsforløb, hvor eleverne bruger deres mobiltelefoner, og flere forskellige fag som naturfag, dansk, idræt og samfundsfag inddrages • www.blivklog.com – en hjemmeside, hvor lærere i hele Danmark kan lade sig inspirere til at forny deres undervisning eller fordybe sig i de nyeste teorier om læring • Den virtuelle skoletaske – et samarbejde med e-bag, hvor eleverne med ny teknologi får adgang til opgaver, tekster, billeder og videoklip via deres mobiltelefoner • Fremtidens klasselokale – etablering af et fysisk læringshus i Danfoss Universe, hvor nye fysiske rammer kan afprøves Man kan læse mere om FUF og andre projekter på www.universeresearchlab.dk
Erfaringer på ét sted Regeringen har afsat 65 mio. kr. til etablering at et nationalt center, der skal beskæftige sig med undervisning i fag som natur og teknik, fysik, kemi og biologi. Ideen med centeret er at samle de erfaringer, som iderige initiativtagere rundt om i landet har gjort sig, så de ikke går til spilde men tværtimod kan deles med andre. Før sommerferien blev det besluttet at placere det nationale center i Sønderborg, hvor man i forvejen finder Danfoss Universe og Alsion samt dele af Syddansk Universitet.
Regionsrådsformand Carl Holst (V) har i den forbindelse tidligere sagt: – Syddanmark lever af dygtige ingeniører, der laver termostater, havvindmøller, robotter til sundhedssektoren og meget mere. Skal vi fortsat kunne konkurrere på verdensmarkedet, skal vi sikre, at vores uddannelsesniveau i naturfag styrkes. Det kan bl.a. gøres ved at gøre undervisningen mere interessant og nyskabende, så de studerende får lyst til at kaste sig ud i nye opfindelser, der i sidste ende kan skaffe arbejde til landsdelen.
August 2009 | Syddanmark NU | Side 9
fokus: anderledes uddannelser
Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager
EUREKA - DET VIRKER Mordgåder og sportskonkurrencer blandt de udstoppede dyr i Naturama i
Svendborg er nogle af de metoder, som nu viser sig – sort på hvidt – at øge interessen for naturvidenskab blandt fynske skoleelever.
H
vordan lærer man en flok skoletrætte teenagere om hjertet, lungerne og kredsløbet?
Man kan stille sig op foran en tavle, vise billeder og fortælle om emnet. Man kan købe indvolde fra en gris og lade de unge undersøge de forskellige organer. Man kan smide eleverne op på kondicykler eller i romaskiner og lade dem konkurrere mod forskellige dyrearter, så de kan mærke, hvordan deres kroppe arbejder. Eller man kan gøre alle tre ting. – Vi lærer alle sammen på forskellige måder, så vi satser på aktivitetsbaseret under visning, hvor det faglige bliver koblet med eksperimenter på egen hånd og den gode historie, forklarer Simon Høeghdal, der underviser på Naturama i Svendborg.
læring. 10 folkeskoleklasser kommer igennem tre år på besøg fem gange om året for at supplere undervisningen hjemme i klasselokalerne med lærerige oplevelser blandt elge, ugler og hvaler. - Mit udgangspunkt er, at man husker de ting, der begejstrer én. Hvis de unge laver noget fedt sammen og er glade for deres underviser, kan man få sat gang i en positiv spiral, siger Simon Høeghdal. Samtidig lægger han også stor vægt på hele tiden at tilpasse forløbene, så de bliver bedre. Eleverne udfylder jævnligt evalueringsskemaer, hvor de bedømmer både undervisningen og underviseren. Flere situationer bliver også optaget, så Simon Høeghdal og hans kolleger kan se, hvad der virker, og hvornår de unge mister interessen. Målet er hele tiden at finde det fornuftige miks af teori og praksis. Og det virker.
Det zoologiske oplevelsescenter på Sydfyn har fået støtte fra Kulturarvsstyrelsen og Undervisningsministeriet til at gennemføre et treårigt projekt om anderledes
Side 10 | Syddanmark NU | August 2009
De ti klasser, der deltager i forsøget, bliver hele tiden sammenlignet med 10 kontrolklasser, der udelukkende bliver undervist
på deres skoler, og tallene taler deres tydelige sprog: Inden projektet begyndte, angav 11 % af alle eleverne, at de var interesserede i naturfag. I dag er tallet 13 % for kontrolklasserne, mens det gælder 22 % af de unge, der med jævne mellemrum besøger Naturama.
– Vi har også testet eleverne fagligt, og de klarer sig bedre end kontrolklasserne, og vi har endda observeret en stigende interesse for at gå videre på gymnasiet, fortæller en tilfreds Simon Høeghdal. Den dag Syddanmark NU besøger Naturama, er der oven i købet en pige fra 8. klasse, der spørger, om hun kan komme i praktik i Naturama, for hun vil gerne være biolog. – Så har jeg opnået, hvad jeg ville, siger Simon Høeghdal.
fokus: anderledes uddannelser
Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager
Lærernes lærer mindre end 120 timers efteruddannelse blev det til. Det var langt mere, end den enkelte skole havde råd til, så mens hver skole selv betalte for 40 timer, bidrog Sønderborg Kommune og House of Science med de sidste 80.
Undervisningen i House of Science tager udgangspunkt i den nyeste forskning om børn og unges læring, som Danfoss Universe i forvejen benytter sig af. Ideen er at tage udgangspunkt i elevernes hverdag og interesser og skabe flow – en oplevelse af at fortabe sig i faget og selv finde frem til spørgsmål og svar. Det gøres bl.a. ved at lave åbne opgaver, hvor børnene i langt højere grad selv skal finde en måde at nå det rette svar. – Det handler ikke blot om at finde frem til et facit med to streger under, som Jesper Ingerslev udtrykker det.
Skoleeleverne i Sønderborg skal være de bedste til na turfag. Det er visionen i House of Science – et samarbejde mellem kommunen, Danfoss Universe og ProjectZero. Men visionen begynder med lærerne.
K
un omkring hver femte lærer i folkeskolen, der underviser børnene i natur og teknik, har også læst faget på seminariet. En del af de andre har haft fysik, kemi eller biologi som linjefag, men halvdelen er egentlig uddannet til at undervise i alle mulige andre fag. – Vi valgte derfor at tage udgangspunkt i lærerne, for det er jo dem, der bestemmer, hvad der sker, når timen er begyndt, siger Jesper Ingerslev. Han er direktør i LeARN by Danfoss Universe, men han har også været med til at starte House of Science, som skal
hjælpe lærerne i Sønderborg Kommune med at blive de bedste i Danmark til at undervise folkeskoleeleverne i natur videnskab. – Målet er en adfærdsændring, så de unge vælger en naturvidenskabelig karriere, men vi må begynde med natur og teknik-undervisningen i folkeskolen: Hvad skal den handle om, og hvordan skal den tilrettelægges?, forklarer Jesper Ingerslev. House of Sciences første konkrete projekt begyndte sidste år. 33 lærere fra 11 af kommunens skoler fik sig en saltvandsindsprøjtning af de helt store. Ikke
Samtidig skal lærerne opfatte House of Science som et forum frem for et fysisk sted. Den viden og de kontakter, de har fået, skal bruges til at styrke det faglige netværk for naturfagsunderviserne, når de kommer tilbage på skolerne, ligesom det er målet, at alle 33 – og de lærere, der kommer til senere – fortsat hjælper hinanden med at udvikle undervisningen. Og selvom det er lærerne, der er i centrum i House of Science, har projektet langt større perspektiver. – Det er jo ikke ligefrem, fordi kravet om innovative og kreative medarbejdere bliver mindre i fremtiden – slet ikke her i området, og vi ønsker at være et fyrtårn. Skal det lykkes, må vi skabe sammenhæng i tilgangen til naturfag lige fra børnehaven over folkeskolen til ungdomsuddannelserne, siger Jesper Ingerslev.
August 2009 | Syddanmark NU | Side 11
fokus: anderledes uddannelser
Biotek, tak Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager
Rektor på Rosborg Gymnasium & HF, Mads Peter Villadsen, kan som den første sende elever videre i uddannelsessystemet med faget biotek på eksamensbeviset.
Side 12 | Syddanmark NU | August 2009
Bioteknologi er kommet på skemaet på Rosborg Gymnasium & HF i Vejle. det er ikke mindst pigerne, der er vilde med det nye fag, som tager udgangspunkt i fødevarer, sundhed og miljø.
M
an kan ikke blande olie og vand, har de fleste lært. Og dog.
Da Linette Linde, Anja Littau og deres kammerater fra 1.x besøgte laboratorierne hos emulgatorvirksomheden Palsgaard, opdagede de, hvordan såkaldte emulgatorer kan få de to væsker til at hænge sammen. – Vi fandt også ud af, at emulgatorer bruges i mange forskellige fødevarer, fortæller Linette Linde. – Alle har vel prøvet at spise is med krystaller i, og det er ikke særligt lækkert, men det kan man altså gøre noget ved, fortsætter Anja Littau, der straks suppleres af klassekammeraten: – Det er virkelig spændende at vide, hvad der er i det, vi spiser, siger Linette Linde. Anja Littau nikker og tilføjer: – Når man først forstår overfladen, vil man vide mere. Jeg bliver i hvert fald mere og mere interesseret i emnet. Og det udnytter lærerne i faget biotek, der som et forsøg – støttet af Region Syddanmark – er sat på skemaet på Rosborg Gymnasium & HF i Vejle. Når først interessen for fødevarerne er der, bliver det nemlig meget nemmere for underviserne at forklare eleverne om biologien og kemien, der ligger bag produkter som is, chokolade, mayonnaise, dressinger og kartoffelmos. – Faget handler meget om sundhed og sygdom, om det levende, det, som vedrører dem selv og deres egen krop, og det er især noget, der tiltaler pigerne, fortæller biologilærer Jette Rostved.
Netop pigerne var også i fokus, da faget blev oprettet. Generelt er det svært at få unge til at vælge fag som fysik, kemi og biologi, men det er specielt vanskeligt, når det gælder pigerne. Derfor var det en glædelig overraskelse, da det viste sig, at begge køn var interesserede i det nye fag. – Vi lægger stor vægt på at skabe interesse gennem mere praksis og anvendelighed, og det gør vi bl.a. ved at samarbejde med virksomheder i området. Det er spændende for eleverne at se, at en virksomhed faktisk bygger på det, de lærer i klasse lokalet, forklarer rektor Mads Peter Villadsen. Han lægger samtidig vægt på, at et fag som biotek også er i tråd med udviklingen inden for fødevareindustrien og medicinal branchen, hvor kloge hoveder både nu og i ikke mindst i fremtiden er med til at skabe vækst. Når det gælder fremtiden, er Linette Linde ikke i tvivl. Hun vil være dyrlæge. Anja Littau har endnu ikke besluttet sig, men de to klassekammerater en enige om én ting: Biotek er det rigtige fag for dem, fordi det kombinerer teori med den virkelige verden. – Jeg kan i hvert fald ikke holde ud at sidde og kigge på en tavle hele tiden, siger Linette Linde. Anja Littau nikker og tilføjer, at faget oven i købet kommer med en vis blære-ret: – Det er nyt og spændende, og der er da mange, der synes, det er vildt, når jeg fortæller, at jeg har biotek.
En fast plads på skemaet Rosborg Gymnasium & HF er den første skole i regionen, der tilbyder biotek, men flere følger i det kommende skoleår. Foreløbig kører biotek som et forsøg frem til 2012. Målet er, at mindst 20 gymnasier i regionen udbyder faget i det kommende skoleår. Støtten fra Region Syddanmark bruges bl.a. til opkvalificering af underviserne, produktion af undervisningsmaterialer og samarbejde mellem lærerne og Syddansk Universitet. Pengene bruges også til at lave biotek-hold, selvom der ikke er tilmeldt så mange, som der kræves normalt. Målet er, at interessen for faget bliver så stor i støtteperioden, at eleverne i fremtiden vælger det i så høj grad, at det kan blive en fast del af skemaet. Biotek har den fordel for eleverne, at faget – sammen med fysik på b-niveau – giver adgang til f.eks. medicinstudiet på universiteterne. Det gør det traditionelle biologifag ikke.
”Vi lægger stor vægt på at skabe interesse gennem mere praksis og anvendelighed, og det gør vi bl.a. ved at samarbejde med virksomheder i området.” Mads Peter Villadsen, rektor på Rosborg Gymnasium & HF i Vejle
August 2009 | Syddanmark NU | Side 13
Praktikplads.Nu Tag ansvar for fremtiden og gør en forskel. Med de ord til virksomhederne er en stor kampagne i gang med at hjælpe 982 faguddannede elever til at få en praktikplads. Det er Syddansk Vækstforum, der står bag kampagnen, som løber på begge sider af årets sommerferie. Der mangler især praktikpladser i regionens store byer – Odense, Vejle og Sønderborg - der alle huser store uddannelsesinstitutioner. www.praktikplads.nu kan både virksomheder og elever bruge. Elever kan downloade et ansøgnings-kit, mens virksomheder kan sms’e, hvis de har en plads ledig.
19.343
Så mange krydsede den dansk-tyske grænse sidste år for at komme på arbejde. Det er mere end en syvdobling i forhold til 2000, hvor kun 2500 valgte den løsning. De 1200 af dem er danskere – resten er tyskere. Det viser en opgørelse fra Region Sønderjylland-Schleswig, der netop arbejder for at fremme samarbejdet hen over grænsen.
Nyt innovationsnetværk i Syddanmark Et nyt nationalt innovationsnetværk – PlastNet – er etableret i Syddanmark. Det er Plastcenter Danmark i Esbjerg, der står i spidsen for netværket, som skal styrke samarbejdet mellem forskningen og det regionale erhvervsliv. De kommende fire år vil ca. 50 virksomheder og videns institutioner arbejde sammen om en række konkrete udviklingsprojekter. Der er et samlet budget over de fire år på 32 mio. kr. Ud af 11 nationale innovationsnetværk er de fire placeret i Syddanmark. Ud over Plast er det Aluminium, Robotteknologi og Offshore.
Handling bag vision En nyoprettet enhed for velfærdsinnovation skal satse på udbredelse af velfærdsteknologi på regionens sygehuse. Enheden skal bidrage til, at de gode ideer fra brugere og medarbejdere opfanges, og den skal understøtte udvikling og afprøvning af nye teknologier. Læs mere om den nye enhed i næste udgave af Syddanmark NU.
Vidste du, at... en turist i Region Syddanmark i 2007 i gennemsnit brugte 546 kr. i døgnet? Til sammenligning røg der 1.222 kr. op af lommen fra en turist i Region Hovedstaden. Kilde: VisitDenmark
Side 14 | Syddanmark NU | August 2009
Sydvestjylland er den nye destination Turistorganisationerne i Esbjerg, Fanø, Tønder, Varde og Vejen Kommune er gået sammen i et nyt samarbejde, der skal få turisterne til ”Destination Sydvestjylland”. Der skal både bygges videre på de tilbud, som allerede findes i området og udvikles nye tilbud – f.eks. gennem temaoplevelser på tværs af kommunerne. Den nye destination har indgået en samarbejdsaftale med Syddansk Turisme. Destination Sydvestjylland regner med en årlig vækstrate på 4 % i antallet af overnatninger – svarende til 6,1 mio. overnatninger i år 2012.
Partnerskabsaftale med staten Penge fra EU’s Globaliseringsfond og tilskud fra staten til en ny kapitalfond for velfærdsteknologi var blandt de ting, der fandt vej til den partnerskabsaftale, som Syddansk Vækstforum fik forhandlet på plads med økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) og beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) før sommerferien. Der skal også øget fokus på projekter, der kan finansieres med støtte fra andre statslige fonde som f.eks. Forskningsfonden og Højteknologifonden. Hele aftalen kan findes på vaekstforum.regionsyddanmark.dk
Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager
»Da fik vi godt nok gele i knæene…« Ideen opstod blandt tre unge gutter på et teenageværelse, men det kreative miljø omkring handelsskolen og Ideahouse i Vejle satte skub i udviklingen. Og så en dag – i frikvarteret mellem to timer – ringede Andreas Fabricius’ telefon.
S
elvom de knap nok er færdige med at være teenagere, er Andreas Fabricius, hans lillebror Martin Fabricius og barndomsvennen Rasmus Terp direktører i eget firma.
For halvandet år siden forsøgte de tre fyre at få et fritidsjob i en af Vejles mange virksomheder, men det virkede uoverskueligt at cykle rundt på må og få og spørge, om nogen havde brug for dem. På værelset derhjemme brokkede de sig over, at der ikke fandtes en portal på nettet, hvor unge mennesker som dem selv kunne finde arbejde. – Vi er alle tre temmelig handlekraftige, så vi tænkte, at vi måtte gå i gang med at lave sådan en portal selv, husker Andreas Fabricius. Resultatet blev en hjemmeside, som formidlede job til de 13-25-årige i Vejle. De unge kan lave en profil på sitet, mens virksomhederne enten kan finde den person, de søger, eller modtage ansøgninger online fra potentielle medarbejdere.
iværksættere få kontorlokaler og møde faciliteter samt sparring med andre i samme situation. Ungarbejde.dk fik hurtigt tusindvis af profiler. De lokale virksomheder strømmede til, og de tre iværksættere fik endda mange henvendelser fra arbejds givere i andre dele af Danmark. Og så var det, at Andreas Fabricius’ mobil ringede i et frikvarter på handelsskolen. – Da fik vi godt nok gele i knæene, husker han. I den anden ende var Jesper Buch – initiativtageren til www.just-eat.dk, som tusindvis af danskere bruger hver dag til at bestille pizzaer og burgere. Han, Morten Larsen – administrerende direktør for just-eat.dk – og Carsten Nielsen, manden bag diskotekskæden Crazy
– Det gav os virkelig et spark ud over stepperne, for de tre har nogle uhyggeligt skarpe kompetencer, som vi har lært en masse af. Desuden ejer vi jo stadig en del af firmaet selv, og vi har de samme opgaver som før. Nu er vi bare også ansvarlige over for en bestyrelse. I dag har Ungarbejde.dk 6.500 profiler, og en ansøgning bliver sendt hvert 8. minut. Krise kender de tre ikke til. For i takt med at fuldtidsansatte bliver fyret, bliver der brug for de unge, som er billigere og kan nøjes med at arbejde et begrænset antal timer. – Tænk, at vi cyklede rundt i Vejle til at begynde med, og nu kører vi landet rundt og holder møder med chefer for flere tusinde ansatte, siger Andreas Fabricius med et stort smil.
Daisy, ville gerne investere i de tre gutters firma og gøre det landsdækkende.
– Vi er ikke ude på at konkurrere med de store jobportaler, men vi har ramt en niche, hvor vi kan blive bedst til at formidle arbejde til unge mennesker, forklarer Andreas Fabricius. I starten af forløbet har de tre fyre især fået stor hjælp i den kreative atmosfære omkring iværksætterlinjen på Vejle Handelsskole. Ruben Krogh – et kendt ansigt i det innovative miljø i Vejle – fungerede i begyndelsen som mentor for de unge arbejdsformidlere. Samtidig fik de tre mulighed for at få plads i Ideahouse i Havneparken i Vejle, der er et område med masser af nye, kreative virksomheder. Her kan unge
August 2009 | Syddanmark NU | Side 23
Fra bassin til bachelor Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager
Kombinationen af sportsstjerne og studerende er ikke nem. Syddansk Elite gør det nemmere – og elitesportsfolk taler varmt for ordningen. En af dem er svømmeren Louise Ørnstedt.
Side 24 | Syddanmark NU | August 2009
”Var jeg fortsat med svømning havde jeg givetvis fået øjnene op for Syddansk Elite - og så ville de have hjulpet mig i gang med universitetet.” Louise Ørnstedt, tidligere OL-svømmer
August 2009 | Syddanmark NU | Side 25
I
6. klasse var hun en fuldstændig ukendt fynsk skolepige. I 7. klasse var hun tv-berømt supertalent, dansk seniormester og kåret til ’årets fund.'
Svømmeren Louise Ørnstedt har ikke været en langsom starter. I hvert fald ikke når det handler om karrieren som elitesvømmer, hvor hun i favoritdisciplinen rygcrawl har været det kølvand, konkurrenterne skulle bryde, siden hun dagen før sin 13-års fødselsdag for første gang kunne kalde sig dansk mester. For seniorer, vel at mærke. Sideløbende med karrieren i bassinet tog Louise Ørnstedt en gymnasieuddannelse. Hun var undtagelsen, der bekræfter reglen om, at man ikke kan blæse og have mel i munden. For hun kunne godt kombinere 26 timers fysisk træning plus det løse med en uddannelse. Indtil hun så en dag ikke kunne det mere: – Jeg havde været tidligt oppe for at træne og sad og halvsov i timen, da min spansklærer sagde til mig: ”Er du nu helt sikker på, at gymnasiet er det rette for dig?” Og det var faktisk første gang, jeg erkendte, at jeg var kørt sur i det hele. Og i 2.g droppede jeg så ud af gymnasiet, siger Louise Ørnstedt. Bytur eller morgentræning Det er bl.a. den bagage, der følger med, når Louise Ørnstedt tager ud på gymnasier og handelsskoler som konsulent for Syddansk Elite og fortæller om, hvor vigtigt det er med hjælp og støtte under en uddannelse. Selv havde hun nemlig ikke meget hjælp, da hun skulle gennemføre sin uddannelse. For hende blev den stramt tilrettelagte hverdag med dobbeltjob som eliteidrætskvinde og gymnasieelev for meget: – Jeg var på Team Danmark-ordningen, hvor jeg fik et år ekstra til at gennemføre gymnasiet. Det passede bare ikke til den virkelighed, jeg havde. Jeg trænede hver uge 20 timer i vandet, tre timers styrketræning plus det løse – og transporten oveni. Og så rejste jeg halvdelen af tiden til stævner eller træningslejre. Når jeg ikke svømmede eller gik i skole, sov jeg. Med så meget træning er man også enormt træt! Jeg stod nogle gange op klokken 5 for at nå at træne inden skole. Så sad jeg der og hang - og læreren kan jo ikke se, om
Side 26 | Syddanmark NU | August 2009
man sover, fordi man har været i byen i går eller ude at træne fra morgenstunden, siger Louise Ørnstedt.
skal vide, der er nogle til at hjælpe dem med at strukturere forløbet, så de ikke altid står med det hele selv, siger hun.
Sidst hjem Hun tog i stedet sin studentereksamen som HF enkeltfag, der nemmere kunne passes ind i svømmekarrieren. Men efter et halvt liv med elitesport sagde hun som 22-årig stop til svømning på topplan:
Louise Ørnstedts motivation forsvandt på et tidspunkt, hvor hun var på toppen. Efter HF tog hun en pause fra svømningen og tog ud at rejse. Da hun kom hjem, gav hun svømningen en sidste chance med et træningsophold på fire måneder i Australien. Her blev hun skadet og traf den endelige beslutning om at stoppe:
– Jeg stoppede, fordi jeg ikke havde motivation til at bruge så mange timer på sporten hver dag og indrette mit liv kun efter det. Havde jeg boet i Australien eller USA, så er det ikke sikkert, jeg havde stoppet. Der har de en anden tradition for at dyrke sport på højt plan, mens man tager en uddannelse. Var jeg fortsat med svømning, havde jeg givetvis fået øjnene op for Syddansk Elite - og så ville de have hjulpet mig i gang med universitetet. Syddansk Elite kan hjælpe sportsfolk med at kombinere elitesport og uddannelse, og det er vigtigt. Sportsfolk
– Det er meget sært at stoppe med noget, der har fyldt så meget i dit liv. Det første år forbød jeg faktisk mig selv at svømme eller bare være publikum – jeg ville helt ud af det og finde en omgangskreds, som ikke havde noget med det at gøre. Det første år, jeg læste her i Kolding, gjorde jeg meget for at indhente alt det sociale, jeg havde forsømt. Du kan godt sige, jeg blev hende, der gik sidst hjem, siger Louise Ørnstedt med et grin.
Sportsstjerner får hjælp til studiet En karriere som elitesportsudøver er svær at kombinere med et studium. Syddansk Universitet har gjort en aktiv forskel – og i dag læser 100 elitesportsfolk på universitetet. Halvdelen siger, de ikke ville læse uden hjælpen fra Syddansk Elite.
A
t få sport på topplan og studier til at spille sammen er svært. Men et projekt fra Syddansk Universitet har bevist, at det kan lade sig gøre. Syddansk Elite leverer støtte, vejledning, praktisk hjælp og sparring, når en sportskarriere skal have et bifag med bøger. – Vi har aktuelt omkring 100 elitesportsfolk, som studerer på Syddansk Universitet – og op mod halvdelen ville ikke kunne gøre det uden hjælpen fra Syddansk Elite. Så det virker, siger projektleder Jens Franck, som fostrede ideen til Syddansk Elite. Syddansk Elite hjælper eksempelvis med at få flyttet eksamener, så elitesportsfolkene kan følge med; de sikrer dem studie-buddies, som hjælper
dem med at tage notater, køber bøger og sørger for at få dem i læsegrupper; og de sikrer dem merit på det nye studie, hvis der skal skiftes klub midt i det hele: – Mange elitefolk er ti år om at læse et femårsstudie. Men de er i gang, og de holdes skarpe. Det er vigtigt. Står du som 33-årig med en flot sportskarriere bag dig, så er der ikke mange jobs at få med den studentereksamen, du nåede, inden det hele tog fart. Det er altså ikke alle sportsfolk, der får job som kommentator på TV3, siger Jens Franck. Syddansk Elite er et projekt under Syddansk Universitet, der bliver støttet med penge fra Bitten og Mads Clausens Fond (Danfoss), Syd Energi, Fionia Fond og Region Syddanmark.
Dansk i Kolding
Louise Ørnstedt bor i Kolding, hvor hun læser dansk. Målet er at blive gymnasielærer.
OL-svømmeren Louise Ørnstedt forbød sig selv at gå i svømmehallen det første år efter, hun stoppede på eliteplan. Hun ville finde sig selv i en tilværelse uden svømning som omdrejningspunkt.
August 2009 | Syddanmark NU | Side 27
Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager
Husk at uddanne lærlinge – også i krisetider Man bekæmper ikke krisen ved at lade være med at tage lærlinge ind: ”Hvis du ikke selv sørger for at uddanne dem, hvem skal du så ansætte efter finanskrisen,” spørger Clas N. Andersen, formand for DI Fyn.
I
ndustrivirksomheden Micro Matic har så mange år på bagen, at man har oplevet to afstemninger om ændringen af tronfølgeloven.
arbejdskraft! Vi mangler værktøjsmagere, smede og maskinarbejdere.” De mennesker, der ringede til mig dengang, skal lige huske det nu, siger Clas N. Andersen.
I løbet af den tid har den fynske virksomhed set sin del af oliekriser, optimisme, konjunkturnedgange, bilfrie dage og opsving. Og er der noget, man har lært af det hele undervejs, så er det, at udsving kommer og går – men der kommer altså også en dag i morgen med en normaliseret virkelighed.
Et stabilt niveau For i dag har mange travlt med at skære ind til benet, mande ned, rationalisere og sætte tæring efter næring. Alt sammen positive ord i en krisetid, hvor det handler om at udvise mådehold og rettidig omhu – men det er altså ikke rettidig omhu at gå i panik og holde op med at tænke på, at det rent faktisk bliver hverdag igen:
Det er det, virksomhedens bestyrelsesformand Clas N. Andersen slår et slag for, når han i sin egenskab af formand for DI Fyn taler til medlemmerne midt i en aktuel finanskrise: – For godt et år siden ringede folk til mig som DI-formand og sagde: ”Skaf mig noget
Side 28 | Syddanmark NU | August 2009
– Man tænker alt for kortsigtet, hvis man sparer på uddannelsen af de medarbejdere, der skal bære virksomheden videre, når finanskrisen er forbi. Der kommer jo en dag, hvor tingene er normale igen, og så har vi brug for de faglige ekspertiser. Har man ikke selv gjort noget for at ud-
”Man tænker alt for kortsigtet, hvis man sparer på uddannelsen af de medarbejdere, der skal bære virksomheden videre, når finanskrisen er forbi. Der kommer jo en dag, hvor tingene er normale igen, og så har vi brug for de faglige ekspertiser.” Clas N. Andersen, formand for DI Fyn
August 2009 | Syddanmark NU | Side 29
danne dem ved at tage lærlinge ind, så har man bidraget til, at vi alle har et problem, siger Clas N. Andersen. Micro Matic har aktuelt 4-5 lærlinge i produktionen og et par stykker på kontoret. Det er det niveau, man har befundet sig på i de seneste mange år. Der bliver hverken skruet op eller ned for lærlingeindtaget på grund af aktuelle kriser eller opsving – det er et stabilt niveau: – Vi har de lærlinge, vi skal bruge som erstatning for dem, der går ud i den anden ende af arbejdslivet. Det tager tid at uddanne folk, og der kan ske meget på den tid. Men vi ved, at folk går på pension i de funktioner, vi skal bruge – og så skal vi jo også have nye ind, lyder ræsonnementet fra Clas N. Andersen. Fleksibilitet skal frem Han synes, mange industrivirksomheder faktisk er gode til at tænke langsigtet på personalesiden. Nogle er gået fra en håndfuld lærlinge og ned på et par stykker, men det er ok – bare man ikke dropper systemet helt, siger han: – Industrien kan godt huske et par år tilbage, hvor der var problemer med at få folk, og de tænker sig da om i dag. Et problem
er, at byggefagene lige nu har et meget lavt optag af lærlinge. Der vil blive et problem, næste gang der igen er brug for faglært arbejdskraft. Og det offentlige kunne også godt tage flere ind, siger han: – Der burde også være mere opmærksomhed på de fleksible ordninger, der er. Der er voksenlærlinge, delelærlinge – hvor to-tre virksomheder deles om et uddannelsesforløb – og mange andre ordninger, der gør, at man ikke behøver sige enteneller. Man kan godt være med, og det er vigtigt, vi gør det. Her har skolerne så også en informationsopgave. For det er vores faglighed, vi skal konkurrere på fremover. Uden den faglige kompetence har vi ikke det, der skal til i den globale konkurrence, siger Clas N. Andersen og giver et eksempel: – På vores kinesiske fabrik har vi ingen fræser eller drejebænk af den simple årsag, at der ikke er uddannet personale, der kan passe dem. Og hvis vi udlærer dem, så flytter de hen ad gaden til et bedre betalt job samme dag, og så kan vi begynde forfra. Det uddannelsesniveau, vi har i Nordeuropa, er unikt – men det kræver, at vi alle bidrager til at holde det på det niveau, pointerer Clas N. Andersen.
Indsats kan skabe flere lærlinge Regionen sætter fokus på praktikaftalerne gennem to uddannelseskonferencer i august og september.
L
ærlinge kan bruges til andet end et godt grin, når man sender dem i byen efter ternet sytråd eller på lageret efter knofedt. Man kan faktisk få en god, veluddannet og kvalificeret arbejdskraft, og den usikre unge mand eller kvinde kan få et meningsfyldt virke her på jord. Men det kniber med indgåelsen af praktikaftaler, og derfor ser Jeppe Carlsen, sekretariatschef ved Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle og medlem af Det Regionale Uddannelsesråd, frem til, at man på de to kom-
Side 30 | Syddanmark NU | August 2009
mende uddannelseskonferencer vil få fokus på området: – Det er en god mulighed for at skabe kontakter mellem erhvervsliv og skolerne. Vi vil eksempelvis gerne have erhvervslivet som en tættere medspiller omkring mentorordninger, og vi vil også gerne i dialog omkring mere fleksible uddannelsesforløb. Virksom hederne er meget specialiserede i dag, så et praktikforløb med fire år det samme sted er ikke altid ideelt. Derfor kunne en dialog om kombinationsaftaler være et plus ved konferencerne, siger han.
Bo bliver dygtigere
E
n af Micro Matics lærlinge er Bo Nielsen. Han har været på virksomheden i godt 12 år, og besluttede for to et halvt år siden at søge ind i et voksenlærlingeforløb som industritekniker: – Det er lidt underligt at tænke på, at jeg for 10 år siden søgte en læreplads som elektriker - hvad man ikke kunne få – og at vi så for et par år siden måtte importere elektrikere og andre håndværkere fra udlandet, siger Bo Nielsen: – Det siger lidt om, at man ikke altid tænker langsigtet nok og uddanner dem, man har brug for. Han ser lærlingemodellen som oplagt både for virksomheden og for ham selv. – Jeg går 40 kr. ned i timeløn som lærling, og det kan da mærkes – men jeg går op i kvalifikationer og øger min jobsikkerhed, mine muligheder og mine lønforhold fremover. Jeg skulle have gjort det for længe siden, siger han. Clas N. Andersen anbefaler også voksenlærlingeordningen: – Det er stabile folk, som ved, hvordan en arbejdsplads fungerer – de kan populært sagt finde ud af at møde klokken 7.00 hver dag. De har en høj faglighed, ansvarlighed og bidrager positivt, roser Clas N. Andersen.
Tekst: Sune Falther
Syddansk Uddannelsesaftale
stiller skarpt på ungdomsuddannelserne Konferencer i august og september skal øge samarbejdet mellem regionen, virksomhederne og skolerne om uddannelse af de unge.
R
egionen sætter alle sejl til for at sikre, at flere af Syddanmarks unge får et eksamensbevis fra en ungdomsuddannelse.
andre fagfolk fra skoler, kommuner og regionen debattere og samarbejde i en stribe workshops om fremadrettede initiativer, der kan løse udfordringen.
20. august og 30. september skal konferencer i henholdsvis Bygningen i Vejle og Riddersalen på Koldinghus danne rammen om det, der gerne skal blive til Syddansk Uddannelsesaftale – et samarbejde i form af partnerskabsaftaler mellem kommuner, ungdomsuddannelser og aftagere af elever.
På den anden konferencedag godt en måned senere skal politikere, ministre og organisationsfolk fra erhvervslivet og uddannelserne så skrive under på Den Syddanske Uddannelsesaftale, som arbejdsgrupper skal udforme ind imellem de to konferencedage.
Ambitionen er enkel: Man vil sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Til det formål vil konferencen samle fagfolk, politikere og organisationsfolk. På den første dag vil uddannelsesledere og
Uddannelseskonferencerne skal medvirke til, at en større andel af regionens unge får en uddannelse, og det er der masser af ide i, siger Merete Woltmann, chefkonsulent i Regional Udvikling:
– Kun 80 % af regionens unge gennemfører en ungdomsuddannelse i dag. Analyser viser, at 25 % af dem, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, står uden for arbejdsmarkedet som 28-årige. En manglende ungdomsuddannelse er således ofte det første skridt på vejen i den forkerte retning: – Vi ved også, at dem, der mangler en ungdomsuddannelse, også er dem, der går glip af efteruddannelse på arbejdspladsen senere i livet. Derfor er det vigtigt, at vi løfter uddannelsesniveauet nedefra, siger Merete Woltmann.
August 2009 | Syddanmark NU | Side 31
Så bliv dog her! Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager
Regionen mangler stadig unge med længere videregående uddannelser. Og regionens
yderområder kan slet ikke få dem dertil. Nyt projekt forsøger med et langt, sejt træk at sikre regionen ingeniører.
D
anfoss og Linak forsøgte med lidt jysk humor, da man for et par år siden lancerede ”Kom Hjem”kampagnen, der skulle få eksilerede jyske ingeniører i hovedstaden til at bytte storbyens latte, finkultur og karriere ud med hjemstavnens kaffe, ringridning og fast arbejde.
Men Danfoss og Linak fik ikke mange nye medarbejdere af det stunt. I Danmark er det åbenbart sådan, at man ikke ret gerne vil flytte væk fra studie byerne Århus og København, når man er færdiguddannet – allerhøjst lidt op eller
og hos de virksomheder der er her. De lokale virksomheder ved ikke, at de kunne få fordele af at bruge nogle flere højtuddannede – noget ny inspiration og nogle nye faglige kompetencer. Og for dem, der skal lokkes hertil, er problemet en uvidenhed om, at vi altså har et aktivt erhvervsliv. Nogle tror, vi stadig render rundt i folkedragter og sparker til kartofler. Pionerånd eller hjemmefødning Et nyt projekt vil gøre noget aktivt for at tiltrække medarbejdere til yderområderne. Ærø, Svendborg, Langeland og Faaborg-Midtfyn Kommuner er udset
"Nogle tror, vi stadig render rundt i folkedragter og sparker til kartofler."
terfølgende søger en fastansættelse – og derfor forsøger vi at få flere ingeniørstuderende til at lægge et praktikophold eller et afgangsprojekt i det område. Det sker i samarbejde med virksomhederne, uddannelsesstederne og kommunerne. Men der er også et mere langsigtet ”ben”, som projektet forfølger. – Vi ved, det er nemmere at få en person, der i forvejen stammer fra Langeland, til at flytte hjem efter endt uddannelse, end det er at få en fra et andet område af landet til at flytte til Langeland. Så vi skal sørge for, at flere unge fra vores områder vælger at blive ingeniører. Det er et meget langt, sejt træk – det ved vi godt. Men sådan er det bare, siger Lise Kanstrup.
Carl Jørgen Heide, turist-, erhvervs- og udviklingsdirektør for Ærø Kommune om problemet med at tiltrække ny arbejdskraft.
ned ad motorvejen eller S-togsnettet, men så heller ikke længere væk. Og når selv områder med Danmarks største industrikoncern må kæmpe for at tiltrække ingeniører, hvordan mon opgaven så ser ud for de virkelig små? For kommuner som Ærø og Langeland? – Det er rigtig svært, bekræfter Carl Jørgen Heide, turist-, erhvervs- og udviklingsdirektør for Ærø Kommune: – Det er svært, fordi der er hurdler på begge sider af vandet – både hos de medarbejdere, der skal lokkes herover,
Side 32 | Syddanmark NU | August 2009
som regionale yderområder, som derfor har brug for en særlig indsats. De kommuner deltager nu i projektet Syddanske Ingeniørpionerer for at skaffe dem kvalificeret arbejdskraft. – Projektet har to ben, og vi satser både kortog langsigtet, siger projektleder ved Syddanske Ingeniørpionerer Lise Kanstrup: – Det ene ben går ud på at sikre en opmærksomhed omkring yderområderne, så ingeniørerne får øjnene op for dem. Vi ved, at positive praktikforløb på virksomhederne ofte resulterer i, at man ef-
Projektet Syddanske Ingeniørpionerer er støttet af EU Regionalfonden (50 %), Region Syddanmark (25 %) samt Syddansk Universitet (25 %), hvor projektet er forankret i Mads Clausen Instituttet i Sønderborg.
Erhvervslivet på Ærø har en fortid, hvor søfart og handel fyldte meget – I dag er det maritime tonet en smule i baggrunden, men det er stadig i høj grad en del af øens nutid, hvor det maritime er en del af både erhvervs- og kulturlivet. Ærø har fortsat to værfter men har også tiltrukket mange kreative og videnarbejdere. Vi har 250 virksomheder på øen, siger Maja Wenzel Ørum-Nielsen, erhvervskonsulent i Ærø Turist- og Erhvervsforening. Billedet er taget i de gamle gader i Ærøskøbing. Dragten er en høstdragt fra det bedre borgerskab i Marstal. Og den har erhvervskonsulenten trods fordommene altså ikke på til hverdag.
August 2009 | Syddanmark NU | Side 33
Tekst: Kirsten Hansen Foto: Lasse Hyldager
p책 skoleskemaet
Side 34 | Syddanmark NU | August 2009
En kultur af kreativitet og nytænkning skal være med til at fremtidssikre Kolding Kommune. Derfor skal begrebet design fremover tænkes ind i al uddannelse lige fra børnehave til universitet.
D
er lugter brændt i det lille lokale, hvor fire drenge fra 4. klasse er samlet. De fire er dybt koncentreret om hver deres limpistol. En actionman på papir tager form i den ene ende, mens et gyngestativ er ved at komme op at stå i den anden.
Klassen har billedkunst og har fået til opgave at designe i naturens egne materialer. Vi er på Stepping Skole, men lignende projekter vil fremover blive hverdag overalt i kommunen. Kolding Kommune har nemlig formuleret en vision om, at design skal være dens mest anerkendte brand, og derfor er man i gang med at udvikle en designpædagogik, som skal udbredes til samtlige læreanstalter fra børnehaver til universitetet. Håbet er at skabe en hel generation af kreative og innovative unge. – Undersøgelser viser, at de virksomheder, der tænker design ind i deres hverdag, vækster mest. Designkompetencer bliver altså efterspurgt, så vi vil gerne hjælpe både vore borgere og virksomheder med at udbygge disse nye kreative kompetencer, siger Lars Stentoft, kultur- og fritidsdirektør i Kolding Kommune. Ulla Visbech, konsulent for SFO og skoleudvikling, understreger, at design er meget mere end at male og tegne – det er i høj grad også udvikling af nye ideer. Og det er noget, alle kan lære, hvis de har værktøjerne:
– Børn er ikke låst i vanetænkning endnu, så det er et oplagt sted at starte. Vi håber at kunne skabe en kultur, der tør tænke an derledes, siger hun og understreger, at initiativerne skal gro fra den enkelte skole. I Stepping er Jens Ole, Rasmus og Danni snart færdige med et hus af blade og pinde. De var fra starten helt bevidste om, hvad de ville lave, og processen kører helt efter planen. Lidt anderledes ser det ud nede i hjørnet, hvor Malte, Jeppe og Cas per holder til. De er ikke nået længere end til et par afskårne pinde og lidt løse blade, som endnu ikke har taget form. Oprindeligt ville de lave en snurretop, men den viste sig ikke at fungere i praksis. Og det er netop en af de allervigtigste erfaringer, eleverne kan gøre sig. – Det er jo netop ikke nogen fejl at måtte revidere sine ideer undervejs. Den kreative proces fra ide til praksis er meget vigtigere end det færdige produkt, siger Mette Adel Jensen, som underviser klassen i billedkunst og er udvalgt som skolens designansvarlige, der skal sørge for, at kommunens visioner bliver omsat til virkelighed på Stepping Skole.
Koldings designvision Kolding Kommunes designpolitik koncentrerer sig i alt om fire områder: Uddannelse, kultur, byrum og erhverv. Alle skoler i Kolding Kommune skal i skoleåret 2010/2011 udarbejde en plan for, hvordan design indarbejdes i den almindelige undervisning og pædagogiske virksomhed. Designvisionen styrkes med opførelsen af en designbørnehave i Vonsild i 2010. Som en del af designsatsningen afholdes der 1. september i samarbejde med UC Syd en national konference om design i folkeskolen.
Virkeligheden har også ramt Malte, Jeppe og Casper. Snurretoppen er erstattet af et nyskabende projekt – et arrangement, som de endnu ikke har et navn til, men som skal bruges til at træne fodboldspark. En ny ide har taget form. Og energien er vendt tilbage hos de tre små designere.
"Design er meget mere end at male og tegne – det er i høj grad også udvikling af nye ideer." Ulla Visbech, konsulent for SFO og skoleudvikling
August 2009 | Syddanmark NU | Side 35
Vil du gerne modtage Syddanmark Nu? Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til – så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året. Gå ind på www.syddanmark.nu, så kommer du ind på den side, hvor du kan melde dig til. Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.