Syddanmark NU Nr. 04

Mennesker og muligheder mødes

FOKUS: designerhverv

NO.04 04 / Vi ved, hvem du er og hvor du bor 06 / Design – en god forretning?

15 / Syddanmark I TAL 23 / Leg med moduler 24 / Et nøgent budskab 28 / Kærgård vejrer morgenluft 31 / Som far, så søn 32 / Ræs på vandet

klædt af til succes

Brødrene Bo og Per Møller Andersen smider gerne tøjet for at markedsføre deres saft- og smoothieserie 'Naked Fruit'

/ 24

Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle

REDAKTion Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Thomas Laursen (redaktør) Benjamin Hjort Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager

/ 24

skribenter Sune Falther Søren Flott Kirsten Hansen Thomas Laursen

design & produktion Mediegruppen Reklamebureau as

Foto Lasse Hyldager

/ 04

/ 23

/ 28

/ 32

Papir Syddanmark Nu er trykt på 135 gr. Silk, Syddanmark I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

oplag 10.000 stk.

I 2009 udkommer Syddanmark NU i april, juni, august, oktober og december.

distribution Post Danmark

forside Brødrene Andersen, indehavere af Ørbæk Most

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: designerhverv

NO.04 04 /

Vi ved, hvem du er og hvor du bor

06 /

Design – en god forretning?

15 /

Syddanmark I TAL

23 /

Leg med moduler

24 /

Et nøgent budskab

28 /

Kærgård vejrer morgenluft

31 /

Som far, så søn

32 /

Ræs på vandet

NO.04 / OKTOBER 2009 KLæDT Af TIL SuccES

BRøDRENE BO Og PER MøLLER ANDERSEN SMIDER gERNE TøjET fOR AT MARKEDSføRE DERES SAfT- Og SMOOThIESERIE 'NAKED fRuIT'

/ 24

Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/udvikling

ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)

Side 2 | Syddanmark NU | Oktober 2009

DETTE NUMMER 04 / Vi ved, hvem du er, og hvor du bor Byanalysen 2009 giver såvel regionen som kommunerne og erhvervslivet et godt overblik over, hvilke typer af mennesker der bor hvor.

06 / FOKUS:

FOKUS:

06 / DESIGN - EN GOD FORRETNING Tænker man design ind helt fra starten af produktudviklingen, giver det i sidste ende større chance for en salgssucces.

designerhverv

14 / Kort nyt 15 / SYDDANMARK

BOSÆTNING

I TAL:

23/ Leg med moduler Virksomheden DesignModul i Gravens satser på et familiært forhold til medarbejderne.

24/ Et nøgent budskab De var egentligt ikke selv så vilde med navnet ”Naked Fruit”, brødrene Per og Bo Møller Andersen, men nu smider de gerne tøjet for at markedsføre deres økologiske saft- og smoothieserie.

28 / Kærgård vejrer morgenluft Det varer stadig en del år, før den forurenede klitplantage i Vestjylland kan erklæres helt fri for gift, men første etape af oprydningen er netop slut.

31/ Som far, så søn Forældrenes holdning til uddannelse er den mest afgørende faktor for, om børnene får sig en ungdomsuddannelse.

/ 06

"Vi kan gå ind i et langt forløb – faktisk helt fra idé over udvikling til færdigt produkt eller ydelse."

Designer Nikolaj Maj Bentsen, reformo

32 / Ræs på vandet Trekantområdets Matchrace Center sagde farvel til foreningstanken og goddag til professionelle tilstande.

Ideer, ris og ros Har du gode ideer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen. syddanmarknu@regionsyddanmark.dk lyder adressen til redaktionen bag magasinet.

Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

SYDDANMARK I TAL:

15 / KERTEMINDE RIMER PÅ KÆDEDANS Byanalysen 2009 giver både det offentlige og private større viden om borgerne i regionens kommuner. Den viden kan man blandt andet bruge til at planlægge placeringen af en ny virksomhed eller til at komme i dialog med borgere, der eksempelvis ikke læser aviser eller hører radio.

Oktober 2009 | Syddanmark NU | Side 3

Byanalyse får ros fra kommuner Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

og erhvervsliv Region Syddanmark har sorteret samtlige syddanskere efter behov, lyster og præferencer – og dermed skabt

et rigtig godt værktøj for alle, der vil lære os bedre at kende.

H

vad er en syddansker? Hvor vil hun bo? Hvad vil han lave i sin fritid? Læser de Anders And? Har de dyr? Hvor langt vil de gå for at komme i Netto – og hvor vigtigt er det, at de kan se vand?

Svarene er lige så varierede, som der er folk i regionen.

For vi er alle unikke og enestående på hver vores felt – men også almindelige og gennemsnitlige på andre.

Region Syddanmark har indsamlet tallene, fornemmelserne og følelserne hos en meget stor del af os, og på baggrund af det indrettet os i otte grupper med i alt 32 underordnede livsstilstyper som ’Byens Puls’, ’Formue og Formåen’ og ’Social Sikkerhed’.

Alt sammen noget, som er godt at blive klog på. Det er i hvert fald hensigten bag, siger Michael Kavin – manden, der har tastet os alle ind i regionens største regneark: – Vi håber, analysen vil være et godt redskab for både kommuner og erhvervsliv.

Side 4 | Syddanmark NU | Oktober 2009

Når man skal byplanlægge, arbejde med bosætningsstrategier eller åbne forretning, er det vigtigt at kende sine kundegrupper og sine borgere. Når man kender forbrugsmønstrene og menneskerne bag lidt bedre, kan man også nemmere målrette sin indsats efter dem, siger Michael Kavin.

Godt for iværksættere Regionen har opdelt sin byanalyse i ni delrapporter i alt. To er allerede udkommet: ’Byernes omgivelser’ og ’Livsstile’.

Yderligere to er lige på trapperne, og de sidste er klar omkring årsskiftet.

Foreløbigt får initiativet ros med på vejen fra både erhvervsliv og kommuner.

– Det er et prisværdigt initiativ, som vil være til stor nytte, siger bestyrelsesformand i Esbjerg Erhvervsudvikling, John Lesbo og fortsætter: – Særligt for iværksættere og detailhandlen tror jeg, det her er et rigtig godt redskab. Det er med til at afklare det grundlag, man har at gøre forretninger på.

Jan Jessen, formand for Østfyns Erhvervsråd, er ligeledes begejstret for analysen og de muligheder, den rummer.

– Det vil bestemt være gavnligt for erhvervslivet her i området, siger han.

– Når en iværksætter skal gå i banken efter penge, så har han ikke de tre seneste års regnskaber at gøre det på. Han har sine ideer og drømme. Men nu kan han fremlægge et grundigt materiale, som vil være med til at underbygge, at han har en seriøs forretningsplan og en god ide. I en tid, hvor bankerne ikke har lyst til ret meget, vil et grundigt analysemateriale være meget værd for iværksætterne.

Fra Haderslev Kommune flyder roserne også.

– Det er et rigtig interessant arbejdsredskab for os, og jeg ser da frem til at få det færdige resultat som et værktøj i det fremtidige bosættelsesarbejde, siger Erik Bay, erhvervs- og udviklingschef ved Haderslev Kommune.

"Når man skal byplanlægge, arbejde med bosætningsstrategier eller åbne forretning, er det vigtigt at kende sine kundegrupper og sine borgere. Når man kender forbrugsmønstrene og menneskene bag lidt bedre, kan man også nemmere målrette sin indsats efter dem."

Michael Kavin, Regional Udvikling, Region Syddanmark

Oktober 2009 | Syddanmark NU | Side 5

fokus: designerhverv

"For os handler det ikke kun om at pakke tingene ind pĂĽ en ny mĂĽde, men at skabe vĂŚrdi for brugerne med nye funktioner."

Nikolaj Maj Bentsen, reformo

Side 6 | Syddanmark NU | Oktober 2009

meget Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

re

me end kaffekander og pyntepuder

Design er kultur – ikke business. Den holdning præger en stor

del af dansk erhvervsliv. Men faktisk opnår virksomheder, der anvender design, bedre resultater på bundlinjen, forudsat at de anvender designernes input på den rigtige måde.

P

å en disk ved siden af skrivebordet med den bærbare computer ligger en stabel ristet brød mellem ledninger, skruetrækkere og dele til en brødrister.

– For os handler det ikke kun om at pakke tingene ind på en ny måde, men at skabe værdi for brugerne med nye funktioner, forklarer Nikolaj Maj Bentsen.

Sammen med partneren Henrik Andersen startede han sidste år designvirksom­ heden reformo, der dels rådgiver industrivirksomheder, dels kaster sig over projekter, som de to iværksættere altid har drømt om at føre ud i livet – herunder den brødrister, som Nikolaj Maj Bentsen er i færd med at udvikle.

reformo holder til i House of Design i Kolding, der er en slags kuvøse for nye virksomheder i branchen, hvor iværksættere kan vokse sig større.

– Ideen er at lade dem samarbejde og skabe netværk på tværs, at sparre med og lære af hinanden – blot kræver vi, at de satser fullblown på karrieren, fortæller husets leder, Dorthe Kjærulff, der har potentielle kandidater til samtale, inden de får lov at rykke ind.

Dorthe Kjærulff har en karriere i udviklingsafdelingen hos LEGO bag sig. Sidste år kom hun til House of Design, der sammen med Designskolen Kolding, kunstmuseet Trapholt og lokale virksomheder er en del af ingredienserne i den opskrift,

der skal gøre Kolding til en af landets førende byer inden for design.

Og netop netværket mellem de meget forskellige parter prioriterer Dorthe Kjærulff højt.

– Erhvervsliv og design kan nemt være to vidt forskellige kulturer, der clasher. En direktør i en stålvirksomhed ved, hvad han får, når han går til advokaten eller revisoren, men en designers kreative proces kan virke mystisk, så for os gælder det om at afmystificere begrebet design, forklarer hun.

– Og hvis det betyder, at vi skal være bundlinjefikserede, så er vi det – enhver virksomhedsleder ved, hvad design har betydet for bundlinjen hos LEGO og Danfoss.

Oktober 2009 | Syddanmark NU | Side 7

Bundlinjen er Dorthe Kjærulff ikke ene om at have i tankerne. Sidste år udkom en analyse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, som slog fast, at design er et af de parametre, der skal sikre væksten i Danmark i fremtiden, for det har vist sig, at de virksomheder, der anvender design, i gennemsnit er mere innovative, producerer mere og har større overskud.

– Hvis vi får skabt en bred forståelse for værdien af design i erhvervslivet – ikke mindst i servicesektoren – ligger der et stort, uudnyttet potentiale, siger forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Jannik Schack Linnemann.

Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvordan erhvervslivet bruger designernes viden.

Analysen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen understreger, at designerne skal på banen

Design og produktion For ti år siden var J. Hvidtved Larsen i Silkeborg et traditionelt smedeværksted, der lavede slamsugere, kraner og chassisrammer til busser.

Efter et generationsskifte voksede den internationale efterspørgsel på slamsugere, og det blev besluttet udelukkende at satse på dem. Men virksomheden havde ikke nok kapacitet, hvorfor man engagerede en ekspert til at se på produktionsdesignet.

Det viste sig, at 90 procent af komponenterne gik igen i alle slamsugere, så de blev i stedet lavet som præfabrikerede standardmoduler, der dog stadig gjorde plads til kundens særlige ønsker og behov.

Før lavede J. Hvidtved Larsen 20 biler om året – nu er de oppe på 110. Og overskuddet er vokset fra et meget lille niveau til 17 mio. kr.

Kilde: Dansk Design Center.

Side 8 | Syddanmark NU | Oktober 2009

allerede i udviklingen af virksomhedernes strategi og i begyndelsen af den innovative fase. Bruger man udelukkende design til den sidste finish for at få et produkt til at tage sig godt ud, er der ikke den store gevinst at hente.

– Det handler ikke bare om betræk på en stol eller farven på en printer. Designerne skal være med til at lægge værdiskabende services over i produktet, så der skabes oplevelse, identitet og mening for brugerne, tilføjer Jannik Schack Linnemann.

Et godt eksempel er den verdensberømte iPod fra Apple. Egentlig er der jo blot tale om en musikafspiler, men ud over at være et designikon er iPod i lige så høj grad blevet et livsstilsprodukt med tilknyttede services som iTunes. Og det kan Apple blandt andet takke sine designere for, forklarer Gitte Just, direktør i Danish Design Association.

– Designere er gode til at skabe sammenhæng – både for virksomhederne og deres kunder. Når det gælder iPod, iPhone og iTunes, hænger ydelsen faktisk mere sammen funktionelt end æstetisk, siger hun.

Samtidig har designere en anden tilgang til innovationsprocessen, som man måske ikke er vant til i de virksomheder, der udelukkende lytter til ingeniørerne.

– Designere går ofte antropologisk til værks, og det gør dem gode til at afkode mennesker og deres behøv og ønsker, hvad enten de er bevidste eller ubevidste, forklarer Gitte Just.

Danish Design er et begreb, som danskerne er stolte af, men noget tyder på, at vi har hvilet på de laurbær, ikoner som Arne Jacobsen og Børge Mogensen har givet os. I en sammenligning af en række lande, som British Design Council lavede for nylig, havde både Sverige, Norge og Finland overhalet os.

– Vi er ikke længere blandt de førende designnationer, som vi var i 1950’erne, og nu begynder det tilmed at gå stærkt i Sydøstasien, advarer Jannik Schack Linnemann.

Ifølge ham er et af problemerne, at nyuddannede danske designere ved for lidt om erhvervslivet og mangler forståelse for begreber som økonomi, strategi og marketing – kort sagt den benhårde hverdag i virksomhederne.

Hen erkender også, at erhvervslivet mangler viden om bredden i uddannelserne.

– Vi skal turde satse mere på det immaterielle design frem for at fokusere så meget på produktdesign. Designere er gode til at kortlægge arbejdsgange og processer samtidig med, at de fokuserer på slutbrugeren. Det kan for eksempel bruges til at skabe bedre hjemmehjælp eller hospitalsforløb – og netop velfærdseksport er jo noget, der er i fokus som vækstområde for Danmark, forklarer Jannik Schack Linnemann.

Fordelen er også, at hvis man anvender servicedesign herhjemme, kan de danske velfærdsinstitutioner bruges som showrooms for hele verden.

Det immaterielle – eller usynlige – design er også i fokus hos Danish Design Association, hvor direktør Gitte Just mener, at designerne kan være med til at løse nogle af verdens mest komplicerede problemer.

– Design er ikke bare nye kaffekander og pyntepuder – hvor mange flere af dem kan vi også snart lave?, spørger hun retorisk og fortsætter: – Designere er også uddannet til at visualisere problemstillinger, hvilket kan gøre det lettere for virksomheder og institutioner at finde frem til alternative løsninger,

"Det undrer mig for eksempel, at Børsen har artikler om design på bagsiden, som om det er en kulturvare frem for et væksterhverv, der kan være med til at løfte kreativiteten herhjemme."

Gitte Just, direktør i Danish Design Association

House of Design i Kolding er et af de steder, der forsøger at skabe forbindelse mellem erhvervsvirksomheder og designere.

og med de udfordringer, verden står overfor, når det gælder miljø, klima og sociale forhold, er der nok at tage fat på.

Det er store forhold, der tales om, og netop derfor er der også mulighed for at tjene penge hjem til Danmark. Design er af regeringen udråbt til at være et af de nye vækstområder, vi skal satse på herhjemme, men det kræver, at indstillingen til design forandres.

Jannik Schack Linnemann fra Dansk Erhverv er enig, men han efterlyser samtidig større ambitioner hos designerne, hvis de for alvor skal bidrage til væksten i Danmark.

– Mange virksomheder efterlyser pakkeløsninger, hvor de kan få leveret en ydelse fra start til slut i et udviklingsforløb, men ser man på virksomhedskulturen i design­ branchen, består 90 procent af virksomhederne af én person, og det er ikke stort nok

Design og strategi

til det, erhvervslivet har brug for, siger den forskningspolitiske chef.

Horn Belysning var tidligere en hensygnende virksomhed i Ålestrup ved Hobro.

Tilbage i House of Design er man klar over problemstillingen, og netop derfor lægger man stor vægt på samarbejdet designerne imellem. I firmaet reformo giver de to ejeres forskellige baggrunde stor tyngde.

Lampeproducenten ønskede at slå igennem på det internationale marked og indførte ny forretningsstrategi med en konkret designfilosofi.

– Vi kan gå ind i et langt forløb – faktisk helt fra idé over udvikling til færdigt produkt eller ydelse, forklarer Nikolaj Maj Bentsen.

Først blev navnet ændret fra Horn Belysning til Lightyears. Derefter blev det besluttet kun at anvende bestemte farver og materialer til produkterne.

Hvordan det kommer til at gå reformo og resten af den danske designbranche, er det naturligvis svært at spå om, men at der – trods begyndervanskeligheder – er et stort potentiale, er de fleste enige om.

Måske handler det om tålmodighed. I hvert fald pryder et gammelt persisk ordsprog en række trappetrin på vej ned fra House of Design: – Alting er svært, før det bliver nemt.

Senere engagerede virksomheden en række kendte designere for at slå igennem på markedet.

I dag sidder Lightyears tungt på hjemmemarkedet og eksporterer til 25 forskellige lande.

Kilde: Dansk Design Center.

Oktober 2009 | Syddanmark NU | Side 9

fokus: designerhverv

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

MØBELFABRIKKEN

Fredericia Furniture er et familieforetagende med en stolt historie, men den nuværende ejer måtte bryde med traditionerne for at vokse. I dag er nødvendigheden gjort til en dyd.

M

ed sine smukt svungne ”vinger” er det nemt at se, hvorfor den verdensberømte stol Stingray af danske Thomas Pedersen har fået navn efter en rokke, der glider gennem vandet.

Med de organiske former står stolen i stærk kontrast til de enkle, minimalistiske møbler, som Fredericia Furniture nok er mest kendt for: Børge Mogensens.

– Men faktisk udgør de i dag ikke længere den største del af vores kollektioner, fortæller direktør Thomas Graversen.

Sådan var det ellers før i tiden. Da Thomas Graversens far grundlagde virksomheden, var der ingen over eller ved siden af Børge Mogensen. Selv da fabrikken fik tilbudt også at producere Poul Kjærholms

møbler, blev forslaget høfligt, men bestemt afvist.

– Forholdet mellem min far og Børge var jo næsten som et ægteskab – man så ikke til anden side, husker Thomas Graversen.

Traditionerne stod imidlertid for fald, da der var brug for kapital i forbindelse med det kostbare generationsskifte i Fredericia Furniture i begyndelsen af halvfemserne.

Det handlede på ingen måde om at skrotte Børge Mogensens berømte sofaer, men der måtte andet og mere til for at tjene flere penge ind til foretagendet, og da Thomas Graversen mødte nu afdøde Nanna Ditzel, skete der noget.

– Hun havde gjort op med de stramme og lige linjer fra Klint-skolen og mente, at man sagtens kunne være organisk uden at

blive popsmart og fandt inspiration i konkylier, sommerfugle og andre ting i naturen, fortæller Thomas Graversen.

Mest berømt er hendes Trinidad-stol, som hun tegnede i 1993. Møblet er inspireret af løvsavsarbejde i Caribien og er gået hen og blevet en nyklassiker, ligesom det også har vundet en række forskellige designpriser – blandt andet ID-prisen i 1995.

Trinidads succes gav Fredericia Furniture blod på tanden. Samarbejdet med Nanna Ditzel fik nye, håbefulde designere og arkitekter til at henvende sig, og siden er en række af dem – både danske og udenlandske talenter – blevet en del af holdet bag virksomhedens kollektioner.

– Det er eskaleret. Det er blevet attraktivt for de unge at komme i stald hos os, og så er døren blevet åbnet for os i udlandet med en stol som Stingray. Den er jo ikke engang særlig dansk, men står på skuldrene af folk som Charles Eames og Harry Bertoia, forklarer Thomas Graversen.

Successen med de nye og yngre kræfter i kombination med klassikerne betyder dog ikke, at alt kører på skinner.

– Vi laver da tit bommerter. Det ser så let ud i bakspejlet, men vi tager også fejl.

Samarbejdet med designerne betyder, at vi hvert år kan præsentere nye møbler på alle messerne, og det er de færreste producenter, der kan det, siger direktøren.

"Det er blevet attraktivt for de unge at komme i stald hos os, og så er døren blevet åbnet for os i udlandet med en stol som Stingray."

Thomas Graversen, direktør, Fredericia Furniture

Side 10 | Syddanmark NU | Oktober 2009

Og det har kunnet mærkes på omsætningen. Fra halvfemserne til i dag er den femdoblet – også selvom der ikke er midler til store kampagner.

– Vi satser på produktudviklingen. Det koster, men det har givet os omsætning og vækst.

fokus: designerhverv

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

Jeg kan ikke klare det alene Der er langt fra den gode idé til et profitabelt produkt, har designeren Hân Pham måttet sande. Hun efterlyser bedre uddannelse af de danske designere og større mod fra virksomhedernes side.

D

en er nem at bruge. Den er billig.

Den vil kunne sælges i millioner af eksemplarer. Og den kan redde tusindvis af liv i den tredje verden.

Yellowone Needle Cap er lige så genial, som den er enkel: Et specielt låg af plast, som sættes på en tom sodavandsdåse, hvorefter læger og sygeplejersker nemt og sikkert kan skille sig af med brugte kanyler, uden at de, skraldemænd eller fattige på udkig efter brugbart skrald risikerer at stikke sig.

Men selvom Yellowone Needle Cap vandt People’s Choice Award 2007 ved verdens største designprisuddeling, FN og humanitære organisationer roser den, og sundheds-

personale fra både Asien og Afrika efterlyser den, er den endnu ikke kommet på markedet.

– Jeg er nødt til at have en solid producent i ryggen, for jeg kan ikke klare det alene, siger Hân Pham, der lavede Yellowone Needle Cap som sit afgangsprojekt fra Designskolen Kolding i 2005.

– Skal jeg have erhvervslivet med, skal jeg selv komme med en pose penge. De vil sjældent selv tage hele risikoen, tilføjer hun.

Det opdagede hun, da arbejdet med Yellowone Needle Cap kastede endnu en idé af sig: En æske på størrelse med en pakke cigaretter, som narkomaner kan have på sig, så de kan skille sig af med deres brugte nåle. I dag bruger Køben-

havns Kommune æskerne, men det var først, da Trygfonden gik med i projektet, at det blev til noget.

– Vi lærer stort set ikke noget om finansiering, strategi, forretningsplaner og markedsføring på skolen – alt det har jeg måttet lære mig selv langsad, fortæller den unge designer, der efterlyser et stærkt samarbejde mellem designuddannelserne og handelshøjskolerne.

Den viden, Hân Pham har fået, ser nu ud til at bære frugt. I øjeblikket arbejder hun på et produkt, der skal forbedre håndhygiejnen i det danske sundhedsvæsen, og en af de førende virksomheder på området har vist interesse.

– Men det har virkelig krævet benarbejde, fortæller Hân Pham, som dermed har chancen for at gøre det, hun altid har villet med sin uddannelse.

– Det har aldrig været mig at lave endnu en kaffekande eller nogle kopper, men ser jeg et problem, forsøger jeg at løse det – og det tror jeg, man kan tjene penge på.

Fra Vietnam til Danmark • Hân Pham vil ændre verden med sit design – intet mindre.

•H endes filosofi drejer sig om, hvad verden har brug for, frem for hvad forbrugerne har lyst til.

•H un blev født i 1971 i Vietnam, men kom til Danmark via Singapore efter at have forladt sit hjemland med sin familie som bådflygtning.

•U ndervejs fik den lille Hân Pham stivkrampevaccination, men nålen var inficeret, og hun var syg i lang tid bagefter. Da hun langt senere skulle lave sit afgangsprojekt fra Designskolen Kolding, lå oplevelsen dengang til grund for opgaven.

Oktober 2009 | Syddanmark NU | Side 11

fokus: designerhverv

h a a a a Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

NĂĽr dyneproducenten Quilts of Denmark udvikler

nye produkter, er designerne med fra starten, for

de forstür kundernes emotionelle behov, forklarer direktør Hans Erik Schmidt.

Side 12 | Syddanmark NU | Oktober 2009

"Vi ønskede, at alle vores produkter skulle gøre noget aktivt for at give folk en bedre søvn."

Hans Erik Schmidt, direktør i Quilts of Denmark

S

e, hvordan kanalerne får dynen til at lægge sig tæt om kroppen! Hans Erik Schmidt, direktør i Quilts of Denmark i Vamdrup, har lagt sig på gulvet og trukket en af virksomhedens nye dyner hen over sig.

direktøren at gøre op med, da han i 2000 grundlagde virksomheden sammen med partneren Søren Løgstrup. I stedet ville de to ejere forsøge at sende dyrere produkter på markedet, som til gengæld var mere end to stykker stof med dun imellem.

Og det er ikke en hvilken som helst dyne.

Fluffy Box, som den hedder, er nemlig blevet til i et tæt samarbejde mellem Quilts of Denmark og designere udefra.

– Vi ønskede, at alle vores produkter skulle gøre noget aktivt for at give folk en bedre søvn, siger Hans Erik Schmidt.

– Egentlig ville vi bare gerne have, at dynen skulle se mere ”fluffy” ud ude i butikkerne, fortæller Hans Erik Schmidt.

Det viste sig imidlertid, at design og funktion kunne kombineres, og derfor er den nye dyne kommet til at se ret speciel ud.

På den ene side er dynen næsten flad, mens den på den anden kan minde om store, luftige paddehatte.

– Den ser jo lækker ud, når den ligger dér, men æstetikken har samtidig en funktion: Vender den fluffy side ind mod kroppen, har man en god vinterdyne, mens den anden side giver en god dyne til brug om foråret og efteråret, forklarer Hans Erik Schmidt.

Samarbejdet mellem designere – og andre faggrupper for den sags skyld – og Quilts of Denmark er helt centralt. Ifølge Hans Erik Schmidt er dyne- og pudebranchen dybt konservativ og har i mange år udelukkende konkurreret på prisen. Det ønskede

Han og Søren Løgstrup fandt dog hurtigt ud af, at de havde brug for ideer udefra – og her kom designerne ind i billedet.

– Vi har erkendt, at vi simpelthen var for ingeniør-tunge i begyndelsen, men vores produkter er i høj grad også emotionelle.

Jeg ved, at temperaturregulering er vigtig, og jeg kan forklare al teknologien bag, så enhver kunde på tyve minutter vil forstå, at vores er de bedste, men sådan foregår det jo ikke, når man står i forretningen.

Vi manglede at formidle den dér aaaaaahoplevelse, forklarer direktøren.

Han understreger, at samarbejdet med designerne skal ind så tidligt i forløbet som muligt – dels for ikke at gå glip af nye ideer, men også for at få så meget viden på plads fra begyndelsen, så man undgår dyre ændringer senere hen.

– Designerne har overblikket, så de kan formidle totaloplevelsen af vores produkt, slår direktøren fast.

Om puder og cykelsadler Quilts of Denmark har en tommelfingerregel, når virksomheden skal udvikle nye produkter: Kig uden for branchen.

Ejerne har dannet et uformelt team af rådgivere bestående af så forskellige typer som søvnforskere, kunstnere og designere, men inspirationen kommer også fra helt uventede kanter.

Quilts of Denmark sender snart en ny pude på markedet, som indeholder et særligt gel-lag – og det lag er af samme materiale, som man finder i Tour de France-rytternes sadler.

– Cykelsadler skal være små og lette, men skal samtidig give perfekt støtteaflastning, og det var samme egenskab, vi var på jagt efter, fortæller direktør Hans Erik Schmidt.

Virksomheden er særligt kendt for temperaturregulerende dyner. Her kommer inspirationen fra den amerikanske rumfartsorganisation NASA.

Oktober 2009 | Syddanmark NU | Side 13

1.389

Så mange studerende fra regionens tekniske skoler og handelsskoler søgte praktikplads pr. 20. august i år. Før sommeren kørte Vækstforum en kampagne for at skaffe flere praktikpladser, men siden kampagnens start er manglen på praktikpladser kun vokset. Derfor forsøger Vækstforum sig med en opfølgende todelt kampagne med mere direkte kontakt til virksomhederne. 2.000 virksomheder kan se frem til en opringning og et postkort fra Vækstforum – med en opfordring til at tage flere praktikanter ind.

Læs mere på praktikplads.nu

6 skal hjælpe opfindere

Region Syddanmark har nedsat en ny enhed for velfærdsinnovation, der skal få de gode ideer til at blive til reelle produkter. Rundt om på sygehusene er der ved at blive etableret projektbørser, hvor ideer, private virksomheder og det offentlige sundhedssystem kan mødes – og til at guide processen i den rigtige retning har regionen ansat seks konsulenter med kompetence inden for brugerdrevet innovation.

Snart kamp om medarbejderne

Hele 21 procent af syddanskerne får aldrig taget sig en ungdomsuddannelse, og det vil for alvor kunne mærkes i årene fremover. En analyse, som Teknologisk Institut har udarbejdet for Region Syddanmark, viser, at det især er inden for handel og kontor, manglen på arbejdskraft vil slå igennem.

Spådommen lyder, at der i de kommende år vil mangle hele 4.624 handels- og kontoruddannede.

Side 14 | Syddanmark NU | Oktober 2009

I seng med Linak Sygehus Sønderjylland og Linak A/S på Als er gået sammen om at udvikle en ny intelligent hospitalsseng, der på sigt kan aflaste nogle af plejepersonalets opgaver. Samarbejdet er kommet i stand med hjælp fra UdviklingsRåd Sønderjylland, og sygehuset forventer lignende udviklingsaftaler med andre private virksomheder i de kommende måneder.

Vidste du, at...

Region Syddanmark vil være førende inden for omdannelse af gylle til biogas og derfor har bevilget 200.000 kr. til et projekt, der på sigt kan dække elforbruget for 110.000 danskere?

Medvind til sønderjysk opfinder

Kenneth Skovbo Lott har fået en rigtig god ide. Med sine egen SkySpider opfindelse har han lavet en krydsning mellem en trailer og en service platform, der gør det muligt at lave hurtig og effektiv service på vindmøllevinger. Ideen er fundet så god, at Syddansk Innovation og Syddanske Forskerparker i dag er blevet partnere i Kenneth Skovbo Lotts virksomhed.

2.482

gazeller i hele landet

Ikke alle er tynget af finanskrisen. Når det gælder gazelle-virksomheder i Danmark, blev der sat ny rekord med hele 2.482 af slagsen i 2008. For at blive præmieret som gazelle-virksomhed kræves mindst 100 pct. omsætningsvækst over en fireårig periode.

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

Hvem siger, Industribyggeri skal være grimt?

For ægteparret Per og Dorte Kjær Henriksen har deres forskellige baggrunde været en force i opbygningen af en succesrig virksomhed – også nu, hvor den globale krise kræver svære beslutninger.

V

i gider ikke tale mere om krise, begynder Dorte Kjær Henriksen, medejer af virksomheden DesignModul i Gravens ved Egtved.

Alligevel fortsætter hun:

– Efter fire år, hvor det bare gik fremad hele tiden, tænkte vi: Hvad har vi gjort forkert? Men hele verden er jo ramt, og så må vi være glade for, at hjulene stadig drejer hos os, selvom det går langsommere.

DesignModul producerer – ud over containere som dem, der indeholdt forskernes laboratorier på Galathea 3-ekspeditionen – også teknikhuse, men mest kendte er virksomhedens modulbyggeri til skoler, børnehaver og kontorer.

ningsfunktion og bruger meget tid på at finde frem til kundens ønsker og behov, siger Per Kjær Henriksen.

"Vi har slet ikke standardprodukter."

Dorte Kjær Henriksen, medejer, DesignModul

DesignModul blev grundlagt af parret i 2004. Per Kjær Henriksen havde tidligere været selvstændig og var blevet ansat inden for branchen. Men som Dorte Kjær Henriksen udtrykker det, kedede han sig.

I begyndelsen gik det trægt, for det var svært at overbevise markedet om, at industribyggeri kunne være andet og langt mere end barakker, men da en kontrakt med Novo Nordisk kom i hus, blev ordrebogen fyldt.

– Det er faktisk muligt at drive produktionsvirksomhed i Danmark, men det kræver, at man finder en niche. Vi er ikke et alternativ til billige kasser fra Østen, men et billigere alternativ til murede faciliteter, forklarer Per Kjær Henriksen.

Gennem hele forløbet har parrets forskellige baggrunde været en stor styrke.

Samtidig er der tale om specialdesignet byggeri i den skandinaviske tradition med enkle linjer og klassisk formgivning.

– Og Per har som bygningskonstruktør stor viden om det tekniske, tilføjer Dorte Kjær Henriksen.

Samtidig interesserer de to sig meget for medarbejderpleje. Selvom de har travlt, gør de meget ud af at komme rundt på fabrikken, de ansatte får tildelt meget ansvar, ligesom det altid er muligt at komme med ideer til at gøre arbejdspladsen endnu bedre.

– Og så er det vigtigt at rose medarbejderne. Om overskuddet er stort eller større, betyder ikke meget for arbejdsglæden, men det gør det at vide, at man har lavet noget, som folk er glade for, siger Dorte Kjær Henriksen. Én ting er dog vigtigere end alt andet for iværksætterne: drømmen. Uden den var det aldrig gået godt, og det er også den, de tænker på nu, hvor de for første gang oplever tilbagegang og fyresedler.

– Vi elsker det, vi laver, og at omgive os med de mennesker, vi har her. Det er os, der har skabt det, og vi ved, vi kan gøre det igen, så det skal nok gå, forsikrer Dorte Kjær Henriksen.

– Dorte er cand.merc. og har styr på strategien og økonomien, siger Per Kjær Henriksen.

– Vi lægger stor vægt på vores rådgiv-

Oktober 2009 | Syddanmark NU | Side 23

"Det har været en meget hurtig proces. Fra at være ingenting er Naked Fruit i dag 10 procent af virksomhedens omsætning."

Bo Møller Andersen, medindehaver af Ørbæk Most

dressed f r success Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

70 år gammel familievirksomhed fik en god ide til alternativ markedsføring Og mistede tøjet i processen. Mød brødrene Andersen fra Ørbæk Most på Fyn.

Side 24 | Syddanmark NU | Oktober 2009

Oktober 2009 | Syddanmark NU | Side 25

Per Møller Andersen har været en del af Ørbæk Most hele sit liv, og ejer i dag 75 pct.af familievirksom­heden, hvor han selv går med til at smide tøjet for at promovere den økologiske serie "Naked Fruit".

Side 26 | Syddanmark NU | Oktober 2009

D

er er næppe mange af Bo Møller Andersens direktørkolleger, som forventes at smide tøjet hver eneste gang, de skal optræde i medierne:

– Jeg tror, jeg er den eneste, der altid får stillet det spørgsmål, siger Bo Møller Andersen.

Og han plejer at besvare det med et ”så pyt da”. For med tiden er den 40-årige indehaver og hans 44-årige storebror og medindehaver Per fra Ørbæk Most på Fyn blevet vant til at være nøgne offentligt. Man har sågar været i TV-avisen i bar mås – noget, der ikke er enhver forundt.

Alt sammen på grund af et påhit, som på blot tre år har forandret den gamle familievirksomhed.

Først med smoothie Ørbæk Most er en 70 år gammel saftvirksomhed, som brødrenes farfar stiftede, deres far moderniserede, og som siden 2004 har været i hænderne på tredje generation.

Virksomhedens hjerteblod er æblemost og masser af det, samt behandling af frugter og bær fra de mange plantager på Fyn. – Fra 1965 til 1980 producerede vi stort set ikke andet end æblemost i 25 cl-flasker. Og vi leverede kun til industrien. Hvis du gik lidt længere ned ad vejen her i Ørbæk, så anede folk stort set ikke, hvad vi lavede herinde. Vi var ukendte, siger Bo Møller Andersen.

Og i dag er konceptet med den nøgne frugt gennemført i hele virksomheden. På hjemmesiden optræder alle medarbejdere uden en trevl – og i store annoncekampagner kan man se de afklædte medarbejdere grine til kameraet.

– Vi kan jo godt se det i dag. Naked Fruit – det er et navn, der forpligter, og det er også et navn, der har en fantastisk synergi. Vi signalerer det, vi er: Bare frugt, ikke andet. Men vi kunne altså ikke selv se det i begyndelsen, siger Bo Møller Andersen.

Omsætning – og eget skilt I dag er Naked Fruit en fast bestanddel af store dele af det danske detailmarked, hvor virksomhedens syv varianter af saft og smoothie er at finde på tankstationer, cafeer og andre steder. Aktuelt skønner man i Ørbæk, at man sidder på i omegnen af 10-15 procent af markedet for den type produkter.

- Det har været en meget hurtig proces. Fra at være ingenting er Naked Fruit i dag 10 procent af virksomhedens omsætning, og vi regner med, den andel vil stige fremover. Det er meget godt klaret for et nyt produkt, siger Bo Møller Andersen.

Og i dag ved de andre i Ørbæk godt, hvad de laver på Ørbæk Mosteri: – Det har de helt styr på. Og vi har endda fået et skilt op. Efter 70 år uden, siger Bo Møller Andersen med et grin.

Men i 2006 besluttede brødrene sig for at skifte retning. Ørbæk Most havde en overproduktion, man gerne ville udnytte bedre. Og man ville gerne ind på detailmarkedet. Da brødrene bag samtidig var klar over, at det kun vanskeligt lod sig gøre at fortrænge en gigant som Rynkeby fra butikkernes hylder med et tilsvarende produkt, måtte man finde et andet produkt.

De fandt det i England i smoothies: – Vi havde 70 navne til det nye produkt. ”Bærtram” var et af dem. Vi henvendte os til et reklamebureau og forklarede, hvad vi ville lave, og bad bureauet finde ud af, hvordan vi skulle sælge det. Først vendte de tilbage med en fokusundersøgelse, som sagde, at ingen ville have det, vi ville lave. Så forklarede vi dem, at de måtte have hørt forkert, for vi ville lave det uanset – de skulle bare finde ud af, hvad det skulle hedde, og hvordan vi kunne sælge det. For vi havde allerede indkøbt maskinerne, så der var ingen vej tilbage, siger Bo Møller Andersen.

Af med kludene Reklamebureauet vendte retur med fire potentielle navne på produktet. Brødrene var straks enige om det ene, men fokusgrupperne blev spurgt igen. Grupperne sagde, at reklamebureauets foreslåede navn Naked Fruit, som brødrene i første omgang havde forkastet, var det bedste navn.

ØRBÆK MOST • Ørbæk Most blev stiftet i et bødkerværksted – en tøndefabrik, for dem, der ikke ved, hvad en bødker laver - i 1938 af Peter Møller Andersen, som startede mosteri op.

• I 1965 overtog hans sønner Jørgen, Keld og Niels virksomheden, som på det tidspunkt også bestod af en plantage.

• Siden 2004 har tredje generation, brødrene Bo og Per Møller Andersen, drevet virksomheden.

• Per Møller Andersen har været i virksomheden hele sit liv – bogstaveligt talt – og ejer i dag 75 procent af den. Bo Møller Andersen ejer 25 procent af den og har været med siden 2004.

• Saft- og smoothieserien Naked Fruit blev lanceret i 2007.

– Så efter et par dage blev vi enige om, at de nok var vores navn.

Så sagde bureauet, at vi også skulle smide tøjet – og det nægtede vi. Men to dage efter stod vi der, siger Bo Møller Andersen.

Oktober 2009 | Syddanmark NU | Side 27

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

Det lysner for

Plantage Det sidste læs forurenet jord i første etape af oprydningen i Kærgård Plantage er nu kørt til rensning. Men der venter mange års arbejde forude, før plantagen kan erklæres helt fri for giftstoffer.

D

a Winston Churchill efter Battle of Britain talte om, at ”dette ikke var enden eller begyndelsen på enden – men måske enden på begyndelsen,” kunne han lige så godt have talt om oprydningsarbejdet i Kærgård Plantage.

gaven med at fjerne rester af blandt andet klorerede opløsningsmidler, kulbrinter, kviksølv, sovemedicin og antibiotika fra det spildevand, værket dumpede i plantagen, er slet ikke løst ved at skrabe jorden af og sende den til rensning i Holland og Tyskland.

For selvom det 18. august i år blev fejret, at det sidste læs forurenet jord var på vej mod Hamborg i lastbil, er det sidste punktum i sagen langtfra sat.

– Der venter stadig en meget stor opgave med at rense op under grundvandsspejlet ved grube 1 og 2, siger geolog og projektleder Jørgen Fjeldsø, Region Syddanmark.

Grindstedværket brugte fra 1956 til 1973 plantagen som deponi for spildevand.

Spildevandet blev hældt ud i seks gruber i klitterner, og den oprensning, der er i gang nu, omhandler alene forurening i og under grube 1 og 2 nær Vesterhavet. Og op-

Kemi, damp eller bakterier?

For mens det er relativt enkelt at fjerne forurenet jord fra overfladen og ned til lige under grundvandsspejlet – det man har gjort nu – er den dybtliggende forurening straks mere kompliceret.

Side 28 | Syddanmark NU | Oktober 2009

"Vi har taget et kæmpeskridt, men vi er langt fra færdige. Og når oprydningen af disse to gruber er afsluttet, er der stadig flere andre gruber i området. Så det er langt fra et lukket kapitel".

Carl Holst (V), formand for Region Syddanmark

Oktober 2009 | Syddanmark NU | Side 29

"Kærgård Plantage er en af Danmarkshistoriens største miljøskandaler og i særklasse den værste i Region Syddanmark".

Carl Holst (V), formand for Region Syddanmark

Regionen gennemfører de næste to år 2-3 pilotprojekter, som skal prøve at fjerne forureningen ved hjælp af henholdsvis kemisk nedbrydning, damp eller bakterie­ nedbrydning: – Når den bedste metode er fundet, skalerer vi op – og så er vi med lidt held færdige i 2015 eller 2016, siger Jørgen Fjeldsø og fortsætter: – I forhold til mængden af forurening har vi ganske vist fjernet mellem 60 og 70 pct. af de klorerede opløsningsmidler og kulbrinter med den jord, vi har kørt væk. Men tidsmæssigt er vi vel kun lige en tredjedel inde i projektets løbetid. Og økonomisk har vi knap brugt halvdelen af det beløb, vi forventer at skulle bruge på arbejdet.

Pris: 50 mio. kr.

Prisen for oprensningen af Kærgård Plantage kan ikke gøres op, før man kender metoden, der skal anvendes.

Foreløbigt har man brugt godt 20 mio. kr. Og Carl Holst (V), formand for Region Syddanmark, som betaler den ene halvdel

Side 30 | Syddanmark NU | Oktober 2009

af gildet, forventer, at der løber yderligere 30 mio. kr. på, før man er færdig. Men han mener, pengene er givet godt ud: – Kærgård Plantage er en af Danmarks­ historiens største miljøskandaler og i særklasse den værste i Region Syddanmark.

Så det er glædeligt, at plantagen nu er i en langt bedre stand, end den har været de foregående 50 år – og at indsatsen fortsætter. Vi har taget et kæmpe skridt, men vi er langt fra færdige. Og når oprydningen af disse to gruber er afsluttet, er der stadig fire andre gruber i området. Så det er langt fra et lukket kapitel, pointerer Carl Holst.

– Dernæst kan vi glæde os over, at vi med oprydningen får erfaringer og knowhow, som også fremadrettet vil komme os til gavn. Det, vi lærer af oprydningen her, vil vi kunne bruges andre steder, hvor vi har svære forureninger.

Og så er vi tilbage ved Churchill: Bogen er ikke lukket; kapitlet er ikke afsluttet – men indledningen er man da forbi.

En af Danmarks værste forureninger

• Kærgård Plantage er placeret ved den jyske vestkyst, få kilometer syd for Henne Strand.

• Grindstedværket deponerede spildevand i plantagen over 17 år – blandt andet hele 340 tons klorede opløsningsmidler.

• I januar 2007 nedsatte daværende miljøminister Connie Hedegaard (K) og regionsrådsformand Carl Holst (V) en fælles arbejdsgruppe, som skulle anbefale det første trin i en oprensningsindsats på Kærgård Plantage.

• Oprydningen er foreløbigt koncentreret om to af de seks gruber med forurening – de to, hvor en oprensning giver størst effekt i forhold til borgernes mulighed for at færdes i området. Der er ingen aktuelle planer for oprensningen af de resterende fire gruber.

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

Far og mor skyld i lavt uddannelsesniveau

Kun tre ud af fire mener, det har en betydning, at deres børn får sig en uddannelse.

Det viser en rundspørge til regionens borgerpanel. Men netop forældrenes holdning til uddannelse er altafgørende for at få brudt den sociale arv

D

er gøres store anstrengelser for at bryde den sociale arv.

Især på uddannelsesområdet har man både på nationalt og regionalt plan forsøgt med store informationskampagner at fortælle de unge om vigtigheden af at få sig en uddannelse.

Men noget tyder på, at strategien har slået fejl. For forældrenes holdning til uddannelse er nemlig altafgørende, når det handler om sandsynligheden for, om barnet får sig en ungdomsuddannelse eller ej. En rundspørge til Region Syddanmarks borgerpanel viser, at kun 75 procent af borgerpanelet kan tilslutte sig udsagnet om, at ungdomsuddannelser har en stor betydning.

Jo laverer uddannelsesniveau hos forældrene, desto lavere opbakning er der generelt til synspunktet om vigtigheden af en uddannelse.

Syddanmark halter bagefter For regionen som sådan, kan man se, at uddannelsesniveauet ligger nogenlunde på niveau med det, der er landsgennemsnittet.

Men det skal faktisk være lidt højere, hvis vi skal holde trit med resten af landet.

– Syddansk Universitet melder om et øget optag, og det er glædeligt. Men det er ikke godt nok. For samtidig ved vi, at Købehavns og Aarhus universiteter har øget deres optag i langt højere grad, end man har på vore uddannelsesinstitutioner. Og da vi ved, at det er svært at få folk til at flytte væk fra storbyerne, betyder det også, at vi selv skal uddanne dem, vi skal bruge her i regionen.

Vores udfordring er dermed dobbelt. Vi skal både uddanne flere, fordi mange rejser væk – og vi skal sørge for at uddanne vores egne, fordi det er svært at trække medarbejdere hertil, siger Merete Woltmann.

Et glædeligt aspekt i svarene fra borgerpanelet er, at mange af de

– Dermed er det jo en fjerdedel af forældrene, som ikke mener, ungdomsuddannelse har en stor betydning, siger Merete Woltmann, chefkonsulent ved Regional Udvikling i Region Syddanmark.

– Og det tal passer ganske fint på de 21 procent af de unge, som ikke får en ungdomsuddannelse. Alt andet lige må de to ting hænge sammen. Det er meget tankevækkende, mener hun.

unge vælger den uddannelse, de helst vil.

– Vi ved, at studerende, som har hjertet med, har langt større chance for at gennemføre den uddannelse, de går i gang med.

Derfor er det godt at se, at 70 procent af de unge vælger det fag, der interesserer dem. Vores analyse viser nemlig, at 18 procent af dem, der falder fra, gør det, fordi det faglige ikke interesserer dem, siger Merete Woltmann.

Oktober 2009 | Syddanmark NU | Side 31

"I dag er vi en professionelt drevet virksomhed med en frivillig forenings styrke."

Jens Henrik Lund, direktør i Trekantområdets Matchrace Center

Sats gav vind i sejlene Tekst: Kirsten Hansen Foto: Lasse Hyldager

For seks år siden var Trekantområdets Matchrace Center døden nær.

For meget arbejde og store økonomiske udfordringer drænede klubbens ildsjæle. En beslutning om at drive sejlsporten professionelt reddede den visnende forening på målstregen.

Side 32 | Syddanmark NU | Oktober 2009

Trekantområdets Matchrace Center tjener blandet andet sine penge ved at arrangere teambuilding-kurser til søs.

Sidste år var 7.000 mennesker en tur på vandet for at få styrket sammenholdet.

Oktober 2009 | Syddanmark NU | Side 33

"EM var vores lakmusprøve.

Med det har vi bevist vores værd".

Jens Henrik Lund, direktør i Trekantområdets Matchrace Center

S

om mange andre klubber i landet var Trekantområdets Matchrace Center i Middelfart drevet af ildsjæle og frivillig arbejdskraft. Penge var der ikke mange af, og foreningen, der bestod af sejlklubber fra Kolding, Fredericia

Navnet er i dag ændret til Match Racing Denmark, og virksomheden står solidt plantet på to ben. Det ene er eventmaking, hvor virksomheden blandt andet udbyder teambuilding-kurser til havs.

og Middelfart, var lukningstruet, da bestyrelsen i 2004 tog beslutningen om at drive centeret som en professionel virksomhed for at redde sejlsporten.

– Når man sejler matchrace, nytter det ikke, at alle vil være styrmand. Man er nødt til at kunne navigere i et farvand af konkurrenter – og frem for alt skal man kunne samarbejde og kommunikere klart.

Der er tusind lighedspunkter mellem en båd og en virksomhed, forklarer Jens Hen-

Det var en beslutning, som krævede masser af iværksætterånd og tro på sig selv, idet der ikke i modsætning til f.eks. fodbold er tradition for at drive sejlsport professionelt.

– Men vores baggrund er også vores force.

I dag er vi en professionelt drevet virksomhed med en frivillig forenings styrke, siger direktør Jens Henrik Lund.

Side 34 | Syddanmark NU | Oktober 2009

rik Lund.

Det er event-benet, der giver økonomisk mulighed for at udvikle virksomhedens kerne og andet ben – matchrace. Virksomhedens vision er kort og klar: Match Racing Denmark vil være verdens bedste matchrace center og Danmarks mest vær-

diskabende teambuilding center til vands.

Og indtil nu ser det ud til, at vinden blæser den rigtige vej for virksomheden. Sidste år blev der arrangeret over 300 events, hvor 7.000 personer lod sig instruere af Jens Henrik Lunds teams. Og i august var virksomheden vært for et succesfuldt gennemført EM i Matchrace.

– EM var vores lakmusprøve. Med det har vi bevist vores værd, siger Jens Henrik Lund, der dog ikke har tænkt sig at hvile på laurbærrene. Pionererne i Middelfart vil nemlig hellere end gerne være fødselshjælpere for andre klubber og dele ud af deres viden på området. På hjemmefronten skal de næste par år primært bruges til udvikle erhvervsdelen og at fokusere på ungdomsarbejdet.

fakta:

• Match Racing Denmark blev stiftet i 2004 og har i dag 7 fuldtidsansatte • Virksomheden driver sejlskole, arrangerer matchrace-stævner og virksomhedsforløb af forskellig karakter • Match Racing Denmark består i dag af sejlklubber fra Fredericia, Horsens, Kolding, Middelfart, Vejle og Sønderborg • Virksomheden råder over 17 både • Matchrace er en hurtig og intens kapsejlads mellem to både – og kan sejles af såvel øvede som nybegyndere

Oktober 2009 | Syddanmark NU | Side 35

Vil du gerne modtage Syddanmark Nu? Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til – så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

Gå ind på www.syddanmark.nu, så kommer du ind på den side, hvor du kan melde dig til.

Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.