Syddanmark NU Nr. 06

MENNESKER OG MULIGHEDER MØDES

FOKUS: UDKANTSOMRÅDER

NO.06 04 / Virksomheder vejrer morgenluft 06 / Udkantsområder 15 / Syddanmark I TAL 23 / Energi i verdensklasse 24 / Fiberline Composites blev hjemme 28 / NeoProcess: Evnen til at eksekvere 32 / Man camperer da ikke om vinteren?

34 / Gode ideer frem i lyset

MIDDELFART LÅ LIGE I MIDTEN FIBERLINE COMPOSTES FLYTTEDE SOM SÅ MANGE VIRKSOMHEDER ØSTPÅ, DA DE SKULLE BYGGE NYT DOMICIL. MEN DE STOPPEDE VED LILLEBÆLTSBROEN

/ 24

UDGIVELSE Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle

REDAKTION Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Thomas Laursen (redaktør) Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager

/ 24

SKRIBENTER Sune Falther Ole Sønnichsen Kirsten Hansen Søren Flott Thomas Laursen

DESIGN & PRODUKTION Mediegruppen Reklamebureau as

FOTO Lasse Hyldager

PAPIR

/ 10

/ 12

/ 28

/ 32

SYDDANMARK NU er trykt på 135 gr. Silk, SYDDANMARK I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

OPLAG 10.000 stk.

I 2010 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december.

DISTRIBUTION Post Danmark

FORSIDE Henrik Thorning, fabrikant, Fiberline Composites

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: udkantsoMråder

NO.06 04 /

Virksomheder vejrer morgenluft

06 /

Udkantsområder

15 /

Syddanmark I TAL

23 /

Energi i verdensklasse

24 /

Fiberline Composites blev hjemme

28 /

NeoProcess: Evnen til at eksekvere

32 /

Man camperer da ikke om vinteren?

34 /

Gode ideer frem i lyset

NO.06 / FEBRUAR 2010 Middelfart lå lige i Midten FIbErLINE COMPOSTES FLyTTEdE SOM Så MANGE VIrkSOMhEdEr øSTPå, dA dE SkULLE byGGE NyT dOMICIL. MEN dE STOPPEdE VEd LILLEbæLTSbrOEN

Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

/ 24

LÆS MERE PÅ WWW.REGIONSYDDANMARK.DK/UDVIKLING ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)

Side 2 | Syddanmark NU | Februar 2010

DETTE NUMMER 04 / Krisen har mistet pusten Bunden kan være nået. Det viser den seneste rundspørge til Vækstbarometrets 900 medlemsvirksomheder.

FOKUS:

06 / UDEN ILDSJÆLENE SKER DER INGENTING Yderområderne har det mange steder svært. De unge flytter fra byerne, og "til salg"-skiltene dominerer. Men ikke i Ballum.

06 / FOKUS:

UDKANTSOMRÅDER 15 / SYDDANMARK

I TAL: PLUSSERNE VED DE SMÅ BYER

23/ Energi i verdensklasse Region Syddanmark satser massivt på ny energiklynge.

24/ Ude godt - hjemme bedst Fabrikant Henrik Thorning valgte at investere 250 mio. kr. i en ny fabrik - i Middelfart i stedet for at rykke produktionen til Østeuropa eller Asien.

28 / Evnen til at eksekvere NeoProcess i Odense er gazellevirksomhed, Entrepreneur of the Year og nomineret til Årets Microsoft Partner. Hvordan? Læs direktør Søren Skovbøllings forklaring på succes.

31 / Kort nyt 32/ Vintercamping, ja, tak Sne, kulde og blæst afskrækker ikke danskerne fra at udvide sæsonen til at vare hele året. Vintercamping er blevet en storindustri med over 100 helsårsåbne pladser.

34/ Regioner øger væksten Stærke regioner giver højere vækst, viser ny stor international undersøgelse.

IDEER, RIS OG ROS Har du gode ideer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på: syddanmarknu@regionsyddanmark.dk Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

/ 06

"Det vil være samfundsøkonomisk spild, hvis arbejdsløsheden i yderområderne bare får lov til at vokse."

Jesper Tofft, Syddansk Vækstforum

SYDDANMARK I TAL:

15 / PLUSSERNE VED DE SMÅ BYER Det er ikke nødvendigvis skidt at bo i de mindre byer i forhold til, hvor mange arbejdspladser, man kan nå. Eksempelvis kan man nå dobbelt så mange arbejdspladser med en halv times kørsel fra Middelfart og Ringe end fra Esbjerg, der har langt flere indbyggere.

Februar 2010 | Syddanmark NU | Side 3

"Det spĂŚndende er nu, om vi har ramt bunden for good."

Flemming Torp, Regional Udvikling

Side 4 | Syddanmark NU | Februar 2010

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

KRISEN HAR MISTET PUSTEN TRODS PESSIMISME I ERHVERVSLIVET I REGION SYDDANMARK SER DET UD TIL, AT BUNDEN KAN VÆRE NÅET – I HVERT FALD LADER KRISEN TIL AT VÆRE KOMMET UD AF FORM.

S

det værste kan være overstået. Krisen har i hvert fald mistet pusten, viser tallene fra Vækstbarometer.

Hvis der er noget, den nuværende krise ikke har haft mangel på, er det dårlige nyheder. Forsøgene på at bekæmpe krisen har været talrige, men indtil videre uden held.

– Når vi kigger på omsætningen, ser det ud til, at den ikke falder længere – at den har stabiliseret sig – og det er netop omsætningen, vi skal se på, hvis vi skal finde de første tegn på, at det går i den rigtige retning, siger Flemming Torp.

tigende ledighed. Skattelettelser.

Tomme ordrebøger. Bankpakker.

Faldende eksport. Udskudt momsindbetaling. Konkurser.

Det kan virksomhederne i Region Syddanmark også tale med om. Otte af ti virksomheder melder fortsat om krisetegn, og halvdelen har været nødt til at fyre flere medarbejdere, viser den nyeste rundspørge fra Region Syddanmarks Vækstbarometer.

Værst ser det ud i industrien og bilbranchen. Ligesom de firmaer, som sælger deres varer eller tjenesteydelser til andre virksomheder, også ser sort på fremtiden.

– Business-to-business – som vi godt kan kalde underleverandører – er mere sårbare over for krisen, da de ofte producerer til et mindre antal kunder. Så hvis selv bare få af disse kunder rammes af krisen, forplanter det sig hurtigt til business-to-businessvirksomheden, forklarer Flemming Torp fra Regional Udvikling.

Selv om der er masser af grunde til at være sortseer, tyder de nye tal imidlertid på, at

Ser man på andre krisetegn som udskudte investeringer, faldende eksport og ringere adgang til lån og kredit, er de heller ikke blevet værre siden sidste måling.

Det kan måske skyldes, at de syddanske virksomheder er gået i skarp træning for at indhente krisen. Handlingsmønsteret er ifølge Flemming Torp forskelligt fra sektor til sektor og alt efter virksomhedens størrelse – men alle har foretaget strategiske valg i lyset af den økonomiske krise. Og de virksomheder, der har følt krisen hårdest, har også foretaget de fleste valg. Effektiviseringer griber de fleste til, og ændringer i priser og øget tryk på salg og markedsføring er også blandt de fortrukne redskaber hos virksomhederne.

– Det spændende er nu, om vi har ramt bunden for good, men det giver tallene fra næste Vækstbarometer forhåbentlig svar på, siger Flemming Torp.

LYS FOR ENDEN

Regions Syddanmarks Vækstbarometer er et panel bestående af 900 direktører fra virksomheder med mellem 10 og 250 ansatte.

Hvert kvartal måler Vækstbarometeret erhvervsklimaet i Region Syddanmark.

De nyeste tal viser, at bunden i krisen kan være nået.

49 %

har afskediget medarbejdere, hvilket er et lille fald siden den tilsvarende måling fra april 2009.

23 procent har ringere adgang til lån og kredit – uændret fra april-målingen.

44 procent har måttet udskyde investeringer – en svag stigning siden april.

63 procent af de ordreprodu­ce­ren­de har mindre ordrebeholdning end på samme tidspunkt sidste år, hvilket er det samme som i april.

50 procent af de eks­porterende virksomheder finder det vanskeligere at sælge i udlandet, hvilket er et meget lille fald siden april. Andelen af virksomheder, som eksporterer, er fortsat 39 procent.

21 procent af virksomhederne oplever kunder, der afbestiller varer, hvilket er et lille fald siden april.

Februar 2010 | Syddanmark NU | Side 5

FOKUS: UDKANTSOMRÅDER

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

UDEN ILDSJÆLENE

SKER DER INGENTING Side 6 | Syddanmark NU | Februar 2010

"Uddannelse er den byggesten, der er vigtigst rent strategisk i fremtiden. Det gælder om at fastholde og udvikle den viden, man har, så man opnår mere iværksætteri og innovation."

Klaus Lindegaard, lektor ved Center for Landdistriktsforskning på SDU

BUTIKSDØD, FRAFLYTNINGER OG SOCIALE PROBLEMER BEHØVER IKKE AT VÆRE YDEROMRÅDERNES SKÆBNE. MEN DET KRÆVER, AT MAN FOKUSERER PÅ LANDSBYERNES STYRKER OG MÅLER SUCCES MED SAMME SKALA SOM I DE STORE BYER.

T

unge, grå skyer driver ind fra havet og strejfer næsten det flade marskland. I Rejsby står en tom fabrik i røde mursten og skuler med sine tomme, mørke vinduer, og i Brøns har nogen klistret ruderne i supermarkedet til med papir for at skjule det tomme mørke inde bagved.

I begge landsbyer – og på vejen imellem dem – afslører farvestrålende skilte det triste budskab: Til salg! Til salg! Til salg!

Og sådan ser det ikke kun ud i de små byer langs Vadehavet, som Tønder Kommune favner en del af. I Region Syddanmark slås fire andre yderområder med samme problemer: Langeland, Ærø, Svendborg og Faaborg-Midtfyn.

– Den slags områder har to ting tilfælles – en skæv befolkningssammensætning og mangel på beskæftigelse, slår Klaus Lindegaard, lektor ved Center for Landdistriktsforskning på SDU, fast og fortsætter: – De unge flytter væk, fordi der mangler uddannelse og arbejdspladser, og dermed bliver befolkningen ældre end landsgennemsnittet. Det fører til mangel på ud-

dannelse og arbejdspladser, og så har vi gang i en ond cirkel, der skaber ulighed mellem yderområderne og byerne.

Jørgen Møller, der er lektor ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet, forsker også i landdistrikterne, og han tilføjer, at historiske forhold er med til at forværre situationen: – Engang var fiskeri, landbrug og virksomheder, der bruger manuel arbejdskraft, vigtige, men i dag er det sundown-industrier med fremtiden bag sig. Erhvervsgrundlaget smuldrer, og folk i yderområderne spørger nu sig selv: Hvad skal vi så lave? forklarer han.

Hvad er vi gode til?

De to forskere er enige om, at man må tage udgangspunkt i de styrker, yderområderne trods alt har – også selv om de er meget anderledes end dem, man finder i vækstområder som Esbjerg og Trekantområdet.

– Tanken, om at lavere ejendomsskat lokker virksomheder til, er forbi. Flytter danske virksomheder, kommer de ikke til yderområderne – de flytter til Kina, siger Klaus Lindegaard fra SDU og tilføjer:

– Det handler om at styrke det, som allerede findes.

Et godt eksempel er Foreningen Vadehavsprodukter. Medlemmerne består af både enkeltpersoner og små virksomheder inden for fødevarer, brugskunst og turisme, som alle har Vadehavet som forudsætning. Fælles for dem er, at de ikke blot sælger lammekød, ravsmykker eller udflugter til sæler, stære eller østersbankerne – de sælger samtidig ”… smagen og duften af hav, det grønne græs, farvestrålende lyng, brede sandstrande og hyggelige små byer,” som foreningen udtrykker det på sin hjemmeside.

– Pointen er, at foreningen har fundet ud af at sælge oplevelser, og på den måde adskiller de sig fra andre producenter, forklarer Klaus Lindegaard. Årets Landsby Kører man en tur langs Vadehavet, er hovedindtrykket som nævnt lukkede forretninger og huse til salg, men der er også lyspunkter. Et af dem er Ballum, en landsby med omkring 800 husstande.

Denne formiddag genlyder skolegården af skrig, skrål og latter, og det er der en grund til:

Februar 2010 | Syddanmark NU | Side 7

Byen kan nemlig prale af, at flere og flere børnefamilier vælger at kalde Ballum for hjem. Og ikke alene det. Også turisme, landbrug, mindre virksomheder og butikker er en del af bybilledet i byen, der i 2006 blev kåret som Årets Landsby.

Det var der ellers ikke mange, der havde regnet med for ni år siden, da ikke færre end 23 huse stod tomme, og de fleste regnede med, at byen ville sygne hen som så mange andre.

– Der er opstået et stærkt sammenhold, og det er, som om alle er enige om, at vi må arbejde sammen til byens bedste, forklarer René Christensen, som har åbnet et it-firma i Ballum, hvor han selv er vokset op og nu er aktiv i den lokale landsbyforening.

Netop Ballum Landsbyforening har været primus motor i arbejdet med at lave en udviklingsplan for Ballum. Planen omfatter visioner for både erhvervsliv, tilflytning og oplevelser, der alle tager udgangspunkt i det unikke landsbymiljø, som Ballum kan tilbyde.

Uddannelse er en mangelvare Men det lokale engagement gør det ikke alene, når yderområderne samtidig har

iværksætteri og innovation, siger Klaus Lindegaard.

Han bakkes op af Jørgen Møller, der dog tilføjer, at man også må forberede borgerne i yderområderne på, at de må være villige til at skifte spor midt i livet.

– Det kan være svært pludselig at skulle studere til social- og sundhedsassistent, når man egentlig er slagter eller mekaniker, men ser vi på yderområderne, er det netop inden for 3F, at man har den største ledighed, forklarer han.

Støtte fra EU og Vækstforum Netop uddannelse er helt centralt for fondskonsulent Kasper Westh og udviklingskonsulent Jesper Tofft fra Syddansk Vækstforum, når de skal finde frem til projekter, der skal have støtte fra de midler, som EU afsætter specielt til yderområder.

– Målet er at tilføre områderne viden, for jo højere uddannelsesniveauet er, jo bedre bliver konkurrenceevnen, siger Jesper Tofft.

I øjeblikket støttes et forsøg, der skal lokke flere akademikere som for eksempel ingeniører til et område som Tønder Kommune. Det sker ikke nødvendigvis af

"Da udviklingsplanen for Ballum skulle præsenteres, dukkede ikke færre end 200 af byens indbyggere op – det kan man da kalde opbakning."

Kenneth Melvej Nielsen, Ballum & Skærbæk IT

det problem, at uddannelsesniveauet blandt borgerne er lavere end blandt indbyggerne i de store byer.

Det er nok de færreste, der forestiller sig, at universiteterne opretter afdelinger i landdistrikterne, men mindre kan også gøre det, for det handler især om at videre- og efteruddanne borgerne, så de er rustet til den situation, yderområderne står i i dag og i fremtiden.

– Uddannelse er den byggesten, der er vigtigst rent strategisk i fremtiden. Det gælder om at fastholde og udvikle den viden, man har, så man opnår mere

Side 8 | Syddanmark NU | Februar 2010

sig selv. På den ene side kan en smedemester med en traditionel produktionsvirksomhed være skeptisk over for en nyuddannet akademiker, og på den anden side skal der en del til at lokke en ung ingeniør til en by, der for mange veluddannede unge kan virke som en udørk.

– Men det er vigtigt, at parterne møder hinanden, for der er brug for folk, der både kan konstruere og sælge, forklarer Jesper Tofft.

– Den simple industriproduktion foregår i Kina, og der kan vi på ingen måde konkurrere, tilføjer Kasper Westh.

Med andre ord må de traditionelle virksomheder satse på forskning og udvikling af nye produkter, og det sker kun, hvis de har kompetencerne til det.

Potentiale kan gå tabt På Ballum & Skærbæk IT’s kontor i Ballum sidder to af de kloge hoveder, som eksperterne efterlyser. De to ejere, René Christensen og Kenneth Melvej Nielsen, er begge uddannet i større byer, men har valgt at slå sig ned ved Vadehavet.

– Da udviklingsplanen for Ballum skulle præsenteres, dukkede ikke færre end 200 af byens indbyggere op – det kan man da kalde opbakning, konstaterer Kenneth Melvej Nielsen.

De to iværksættere har oplevet de offentlige myndigheder som tunge at danse med, men den lokale opbakning har de aldrig tvivlet på.

– Uden ildsjælene sker der ingenting herude, siger René Christensen.

Ballum er et eksempel på, hvordan veluddannede mennesker, lokalt engagement og mulighed for støtte vendte udviklingen i en landsby, der ellers havde kurs mod afgrunden, og det er netop, hvad mange kæmper for at undgå.

Det er en klassisk diskussion, om man overordnet set ikke kan være ligeglad med, hvor væksten er, når bare den er der, men Jesper Tofft er ikke i tvivl.

– Det vil samtidig være et samfundsøkonomisk spild, hvis arbejdsløsheden i yderområderne bare får lov til at vokse, for hvordan skal eksempelvis Tønder Kommune så finansiere velfærden? Derfor har Vækstforum lagt en politik, så 41 procent af EU-midlerne prioriteres til gavn for yderområderne, lyder det fra Jesper Tofft fra Syddansk Vækstforum.

Hans kollega, Kasper Westh, peger samtidig på den vækst, man risikerer at gå glip af, hvis man udelukkende fokuserer på udviklingen i byerne.

– Potentialet er der jo. Landskaber med stor herlighedsværdi, initiativrige folk, turisme med stor betydning – det er de ting, vi kan bygge videre på.

"De unge flytter væk, fordi der mangler uddannelse og arbejdspladser, og dermed bliver befolkningen ældre end landsgennemsnittet."

Klaus Lindegaard, lektor ved Center for Landdistriktsforskning på SDU

Februar 2010 | Syddanmark NU | Side 9

FOKUS: UDKANTSOMRÅDER

Side 10 | Syddanmark NU | Februar 2010

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

HAR I OVERHOVEDET INTERNET

DERUDE?!

VED AT SATSE PÅ EN OFTE OVERSET KUNDEGRUPPE OG VED AT UDNYTTE DET LOKALE SAMMENHOLD HAR KENNETH MELVEJ NIELSEN OG RENÉ CHRISTENSEN ETABLERET ET IT-FIRMA MED FEM ANSATTE I BALLUM OG SKÆRBÆK.

B

utiksdød, skolelukninger og sociale problemer. Det er ofte emnerne, når medierne beskæftiger sig med yderområderne i Danmark. Men billedet er mere nuanceret end som så. Det er Ballum & Skærbæk IT, der holder til i Ballums gamle mølle, et godt eksempel på.

– Der var en del i mit netværk, som sagde, at det ikke kunne lade sig gøre at drive itvirksomhed her. Har I overhovedet internet derude?! spurgte de, husker Kenneth Melvej Nielsen, der er it-supporter og kommer fra Kolding.

– Men der er nok mange, der vil blive overrasket over, hvor stor en rolle, it spiller hernede – ikke mindst i landbruget, tilføjer Rene Christensen, som er uddannet multimedie-designer og desuden født og opvokset i Ballum.

Lokale forhold Og de to kompagnoner har netop taget udgangspunkt i lokalsamfundet. Deres kunder er små og mellemstore virksomheder – ikke mindst landmænd der har

computere til at styre malkning og fodring. Dertil kommer et ikke lille antal helt almindelige mennesker, som har problemer med computervirus og e-mails, der ikke vil makke ret.

for eksempel gerne betaler ekstra for at købe en radio hos forhandleren i Skærbæk – på samme måde har folk også gerne villet bakke op om de to knejte, som Kenneth Melvej Nielsen formulerer det.

– Vi vil gerne være med til at fremme it her i området og få alle med. For os er det vigtigt, at folk bliver klogere af at få besøg af os, forklarer Rene Christensen.

Fællesskab er Ballums styrke – ikke kun, når det gælder de to knejte i møllen. Det er på samme vis, det store multihus, rastepladsen, festerne og foredragene bliver stablet på benene, og det er også en af de ting, der sikrer, at en masse børn leger over i skolegården.

– Ofte bliver vi budt på kaffe og kage, når vi kommer, og tit står folk i indkørslen og vinker farvel til os, supplerer Kenneth Melvej Nielsen.

Lokal opbakning Kontakten til lokalbefolkningen har været altafgørende for de to iværksættere.

Tilfredse kunder har fortalt deres bekendte om dem, og sådan har kendskabet til Ballum & Skærbæk IT bredt sig til de omkringliggende byer.

– Den slags opnår man ikke i en stor by som Kolding. Samtidig ønsker folk herude også at bakke op om det lokale, så de

– Uden ildsjælene sker der ingenting i en by som Ballum – så står den på butiksdød og fraflytning som i Tønder, Bredebro og Toftlund, mener Rene Christensen.

"Vi vil gerne være med til at fremme it her i området og få alle med" Rene Christensen, medejer af Ballum & Skærbæk IT

Februar 2010 | Syddanmark NU | Side 11

FOKUS: UDKANTSOMRÅDER

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

I TØNDER SMØGER DE ÆRMERNE OP NÅR HYDRO ALUMINIUM TØNDER IKKE ER FLYTTET TIL ØSTEUROPA ELLER KINA SKYLDES DET FØRST OG FREMMEST USÆDVANLIGT ENGAGEREDE OG EFFEKTIVE MEDARBEJDERE, HVORAF MANGE KOMMER LANGVEJS FRA.

G

ule robotter suser frem og tilbage i fabrikshallen; meter efter meter af skinnende aluminium glider gennem maskineriet, og heden fra ovnene får luften til at flimre.

Hydro Aluminium Tønder er Danmarks eneste presværk for aluminiumsprofiler, som blandt andet bruges i bilbranchen.

Selvom mange andre produktionsvirksomheder er flyttet til Østeuropa og Kina har ledelsen valgt at blive i Sønderjylland, hvor den har ligget i 34 år.

– Hvis det blot handlede om løn, kunne vi lige så godt ligge i Tyskland, hvor lønnen er lavere, men her i Tønder har vi opnået en fantastisk høj effektivitet – både af vores ansatte og i selve arbejdsgangene, fortæller direktør Mads Bonde.

Sejlivede sønderjyder Mads Bonde har arbejdet i forskellige virksomheder rundt om i Danmark, og han er ikke i tvivl: – Her i området er man frygteligt sejlivet.

Fra gammel tid har man været vant til, at

Side 12 | Syddanmark NU | Februar 2010

koen skulle malkes, selv om det regnede, og man var syg, og det finder man stadig i kulturen her. Uanset hvad klør folk bare på, og sammenlignet med andre dele af Danmark har vi en meget høj fremmødeprocent blandt medarbejderne, siger direktøren.

Effektiviteten blandt medarbejderne har indtil videre vist sig hvert eneste år, hvor forbedrede arbejdsgange, nye maskiner og gode ideer har oversteget udgifterne til højere lønninger.

Udfordringerne Fra travlheden i fabrikshallen træder vi udenfor, hvor lange stammer – ja, de mindre meget om træstammer – af aluminium ligger klar til forarbejdning. Lige i øjeblikket går det på grund af krisen lidt langsommere, men sådan er det ikke altid.

En af de helt store udfordringer er at skaffe kvalificeret arbejdskraft til et område, der ikke ligefrem er kendt som en tilflyttermagnet.

– Vi skal selvfølgelig tilbyde en spændende arbejdsplads med masser af udfordringer, men det er ikke nok. Der skal være job til ægtefællen, gode muligheder for uddannelse til børnene og spændende fritidstilbud, forklarer Mads Bonde.

Mange pendlere Og selv om Tønder har mange af de ting, foretrækker mange at blive boende andre steder. Ikke mindre end 25 procent af de ansatte hos Hydro Aluminium Tønder kommer fra andre kommuner.

– Og jeg taler ikke bare om 10, 15, 20 kilometer, siger Mads Bonde, der selv pendler fra Odense.

Derfor er det også et stort ønske fra direktørens side, at stat, regioner og kommuner fokuserer på infrastrukturen – ikke blot for at lokke arbejdskraft til, men også for at få nogle af de unge til at blive boende, selv om de studerer i en af de større byer.

– Når man er afhængig af, at nogle gider flytte sig, må man tilbyde dem så gode vilkår som muligt, siger Mads Bonde.

FAKTA:

Hydro Aluminium Tønder er en del af den store norske Hydro-koncern, som har virksomheder spredt ud over hele Europa, Nord- og Sydamerika. I Tønder producerer man totalløsninger inden for aluminiumsprofiler, bearbejdning, anodisering og lakering.

Februar 2010 | Syddanmark NU | Side 13

FOKUS: UDKANTSOMRÅDER

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

SMUKKE LANDSKABER GØR DET IKKE ALENE MANGE KENDER LANGELAND SOM EN FERIEPERLE, MEN NÅR TURISTERNE REJSER IGEN, SIDDER INDBYGGERNE TILBAGE MED STORE UDFORDRINGER. GIVET OP HAR ØBOERNE IMIDLERTID IKKE.

D

et, vi virkelig skal passe på, er, at vi ikke rammes af magtesløshed, lyder det fra Anne Mette Wandsøe, der er turist- og erhvervsdirektør på Langeland.

Der er ellers nok for sortseere at blive deprimeret over. De unge forlader øen for at studere og kommer ikke tilbage, arbejdspladser forsvinder, og Danmarks Statistik har netop offentliggjort en undersøgelse af danskernes indkomster, der placerer langelænderne i bunden.

– Hovedproblemet er den stigende centralisering i samfundet. Kommuner lægges sammen, virksomheder forsvinder, og vi får længere og længere til uddannelsesinstitutioner og sygehuse, og samtidig virker det, som om landspolitikerne ikke har nogen forståelse for, hvordan det er at være almindelig borger på Langeland, forklarer Anne Mette Wandsøe.

Kampgejsten i behold Resultatet er blevet, at Langeland har mangel på de erhvervsaktive, der sætter hjulene i gang andre steder i landet. Der er ganske enkelt brug for flere iværksættere og innovative hoveder.

Alligevel har turist- og erhvervsdirektøren samt ildsjæle rundt om på øen kampgejsten i behold. Og det har de, fordi Langeland trods problemerne har nogle brancher, der er værd at bygge videre på – det gælder for eksempel nogle af øens store landbrug.

– Her er ekspertisen på plads, så det gælder om at skabe større afkast end det,

Side 14 | Syddanmark NU | Februar 2010

man kan opnå med korn, siger Anne Mette Wandsøe, som peger på energiafgrøder og planter til brug for naturmedicin.

En anden branche er fiskeriet. Ideen er at sælge historien om fiskene fra Det Sydfynske Øhav direkte til hoteller og restauranter, så fiskerne kan få en højere pris for deres varer.

– Det kræver bedre viden om for eksempel salg og logistik, fortæller Anne Mette Wandsøe.

Hjælp udefra Dermed er hun tilbage ved problemet med manglende kompetencer i alle brancher – også turismen – hvor det er bydende nødvendigt med kompetenceudvikling, så man ikke bare gør, som man altid har gjort, samtidig med at man andre steder i landet tænker i nye baner.

Det er imidlertid svært at skaffe penge til nye projekter og mindre produktionsvirksomheder – ikke mindst i bankerne, der ofte vender tommelfingeren nedad.

Her kommer offentlige støttemuligheder ind i billedet.

– Lokalsamfundet på Langeland er med til at løfte opgaven, men vi kan ikke gøre det alene, siger Anne Mette Wandsøe.

"Jeg er overbevist om, at vi på sigt vil kunne trække nye virksomheder og arbejdspladser til regionen i takt med, at vores produkter bliver endnu mere attraktive. Vi vil være de bedste i verden – og vi har potentialet til at blive det."

Hans Kirk, Formand for UdviklingsRåd Sønderjylland

Tekst: Kirsten Hansen Foto: Lasse Hyldager

ENERG I VERDENSKLASSE EFFEKTIV ENERGI ER EN VARE, DER EFTERSPØRGES KRAFTIGT. DERFOR SAMLES SYDDANSKE ENERGIVIRKSOMHEDER NU I EN KÆMPEKLYNGE, SOM I FÆLLESSKAB SKAL GØRE DEM TIL VERDENS BEDSTE ENERGIUDNYTTERE.

M

ålet er at blive verdens bedste til at effektivisere energi. Derfor er de mange virksomheder i regionen, som beskæftiger sig med energi, gået sammen om en storstilet satsning, der skal løfte dem op i eliten. Sammen med UdviklingsRåd Sønderjylland, Syddansk Vækstforum og en lang række offentlige institutioner er man i gang med at etablere en energiklynge af internationalt format.

– Satsningen skal skabe vækst i regionens virksomheder; den skal styrke adgangen til markedet og samarbejdet mellem det offentlige og det private, og så skal den gøre Syddanmark til centrum for energi-effektivisering. Og endelig vil vi gerne være dem, der går foran for at styrke CO2reduktionen, siger udviklingsdirektør i Region Syddanmark, Mikkel Hemmingsen.

Hans Kirk, Executive Advisor hos Danfoss og formand for UdviklingsRåd Sønderjylland, er enig: – Jeg er overbevist om, at vi på sigt vil kunne trække nye virksomheder og arbejdspladser til regionen i takt med, at vores produkter bliver endnu mere attraktive. Vi vil være de bedste i verden – og vi har potentialet til at blive det.

Energiklyngen skal blandt andet sørge for at samle op på alle igangværende projekter, så udviklingen af nye produkter bliver sat i system.

På den måde samler man vigtige erfaringer og breder viden ud til virksomhederne, forklarer Mikkel Hemmingsen.

Klyngemodel kan genbruges Projektet omfatter fælles uddannelse, fælles markedsføring og fælles forskningsaktiviteter – herunder et testcenter for energieffektivisering på Alsion i Sønderborg, hvor man kan demonstrere og teste nye løsninger i fuld skala samt et energiinstitut, der skal fungere som rådgivnings- og udviklingscenter for virksomhederne.

Regionen har allerede gode erfaringer med at skabe klynger inden for andre brancher: – Modellen for energiklyngen er den samme, som vi brugte til at skabe velfærdsklyngen. Det har vist sig, at den har været velegnet til at rumme flere selvstændige teknologiområder, hvilket i praksis vil sige, at man har glæde af samarbejdet, uanset om man arbejder inden for køleteknologi eller solfangere, siger Mikkel Hemmingsen.

Februar 2010 | Syddanmark NU | Side 23

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

DA FIBERLINE COMPOSITES FLYTTEDE ØSTPÅ MIDT I EN GLOBALISERINGSTID, HVOR ALLE FLYTTEDE PRODUKTIONEN UD TIL LAVTLØNSLANDE, VALGTE FABRIKANT HENRIK THORNING I 2005 AT INVESTERE 250 MIO. KR. I EN NY FABRIK OG UDSTYR – I DANMARK! FIBERLINE COMPOSITES FABRIK STÅR I DAG SOM ET STUDIE I MODERNE INDUSTRIARKITEKTUR.

D

e fleste ville nok svare forudsigeligt, hvis de blev bedt om at illustrere ordet fabrik. En skorsten, en hal med nogle porte – måske en gaffeltruck, hvis man var avanceret.

det optimale produktionsflow, siger fabrikant Henrik Thorning og forklarer videre:

De færreste ville begive sig ud i noget, der ligner det syn, man møder på Barmstedt Allé i Middelfart få kilometers kørsel fra Lillebæltsbroen.

– Men det gjorde jo ikke noget, at den var pæn at se på. Jeg har undret mig over, hvorfor industribyggeri skulle være så kedeligt og grimt. Jeg ville gerne slå et slag for, at vi fik genoplivet den gamle tradition for smuk industriarkitektur, siger Henrik Thorning.

Og med god grund. For Fiberline Composites bygning ligner ikke en fabrik.

Det er ganske vist det, den er. Men ordet fabrik beskriver lige så lidt oplevelsen af de 23.000 kvadratmeter byggeri, som ordet fodboldspiller beskriver Pelé.

– Behovet var dybest set en kasse rundt om

Arkitektur frister ansøgere Som sagt, så gjort. Set fra E20-motorvejen ligner Fiberline Composites både en langstrakt kælkebakke og et skib, der skærer sig gennem bløde bølger. En virksomhed i bevægelse var i tankerne, da arkitekturen tog form, og det samme var vikingetidens borge.

Side 24 | Syddanmark NU | Februar 2010

Fiberline Composites produktion blev også tænkt ind. Fabrikken skulle nemlig samtidig fungere som et studie i, hvad man kan skabe og gøre med kompositmaterialer, og byggeriet er således for en stor dels vedkommende opført i materialer, som Fiberline Composites selv producerer. Og formgivningen henviser med sin dynamik til den teknik – pultrudering – der benyttes til fremstillingen af kompositmaterialerne.

Fire arkitektfirmaer bød på opgaven, som tilfaldt en femte – professor Jan Søndergaard fra KHR arkitekter. Designpriserne og hæderen er væltet ned over virksomheden, siden man tog fabrikken i brug i 2007.

"Materialer er helt basale for samfundsudviklingen. De er sü vigtige, at man har opkaldt tidsaldre efter dem – stenalder, jernalder, eksempelvis. Jeg tror, vi er pü vej ind i kompositalderen."

Henrik Thorning, fabrikant

Februar 2010 | Syddanmark NU | Side 25

Og bygningens unikke arkitektur er blevet en del af virksomhedens dna. En gennemsnitlig virksomheds powerpointpræsentation af sig selv vil typisk indeholde elementer som historie, produkter og visioner.

På Fiberline Composites præsentation får man skam også at vide, at virksomheden er stiftet af Dorte og Henrik Thorning i Nr. Bjert ved Kolding i 1979; at stifterne fortsat ejer butikken sammen med de tre børn – og at der arbejdes i kompositmaterialer på tre felter: Vindenergi, vinduer, døre og facader samt generel konstruktion. Men en stor del af præsentationen handler om fabrikken:

– Den store udfordring er at sørge for, at vores produkter er det ekstra værd, som det koster at producere i Danmark. Derfor skal vi både være effektive og udnytte danskerne evne til innovation og nytænkning, fastslår Henrik Thorning.

Med udgangspunkt i den gamle placering i Nr. Bjert ved Kolding blev der tegnet en cirkel. Der skulle være adgang kvalificeret arbejdskraft fra Trekantområdet og Odense indenfor cirka en halv times transport – og der lå Middelfart godt. Så da Henrik Thorning valgte at flytte fabrikken østpå, stoppede han efter cirka 20 kilometer ad E20.

Men fabrikken i Middelfart er kun basen.

– Den har givet stor opmærksomhed, og den har i høj grad levet op til alle de formål, vi ønskede at give den. Først og fremmest skulle den være funktionel. Det er den. Og den skulle demonstrere, hvad vores produkter kan – og det gør den i høj grad, fordi så meget af bygningen er konstrueret i kompositmaterialer, siger Henrik Thorning: – Men den virker også på andre områder.

Vi får eksempelvis uopfordrede ansøgninger fra folk, som skriver, at nu har de kørt forbi så mange gange og tænkt, at her må være spændende at arbejde, siger Henrik Thorning.

Fra Kolding til Middelfart At man i dag står med en fabrik, som er hædret og hyldet og optaget i Kulturkanonen, var der ikke mange, der forudså, da Henrik Thorning gik i gang med at planlægge fabrikken i 2004. På det tidspunkt var store dele af den danske industriproduktion ved at blive pakket i containere og læsset på skibe med kurs mod Kina eller i det mindste Østeuropa, hvor end ikke direktørlønningerne var i nærheden af det, en dansk industriarbejder skulle have.

– Der er masser af grunde til, at vi bygger fabrik i Danmark – selv om enkelte spurgte, om vi var blevet sindssyge. Vi har behov for et center, hvor vi kan udvikle produkter, processer og marked, før vi laver satellitter i andre lande. Desuden producerer vi til det europæiske marked produkter, som er så lange, at de er vanskelige at fragte hjem fra Asien. Eksempelvis profiler til vindmøllevinger.

Side 26 | Syddanmark NU | Februar 2010

– Næste step er at skabe satellitter for at være tæt på vores markeder i andre verdensdele. Det er blandt andet derfor, at den første Fiberline-fabrik i Kina netop er blevet etableret. Desuden har vi også kig på Nordamerika og andre vækstlande, siger Henrik Thorning.

FIBERLINE COMPOSITES Fiberline Composites er en familieejet virksomhed, som siden 1979 har arbejdet med kompositmaterialer. Man fremstiller kompositmaterialer ved at støbe glasfibre og kulfibre sammen med et bindemiddel. Det foregår i en kontinuerlig produktionsproces, der kaldes pultrudering. Metoden er specialudviklet til at fremstille profiler, man kan skræddersy med de egenskaber, som anvendelsen og kunden har behov for.

Fiberline Composites sælger sine produkter i flere end 40 lande.

HÆDRET ARKITEKTUR Fiberline Composites bygning er arkitektonisk nyskabende. I byggeriet har man anvendt glasfibermaterialer på en så utraditionel måde, at man blev kåret som Årets Byggeri i 2007, og i det hele taget har bygningen vundet arkitekturpriser og hæder verden over. Det innovative og kuriøse illustreres måske bedst af, at Fiberline Composites har vundet en international stålpris – til trods for, at Fiberline Composites faktisk arbejder meget med at lave profiler i glasfibre, som kan gøre stål overflødigt.

Februar 2010 | Syddanmark NU | Side 27

Søren Skovbølling startede NeoProcess for fem år siden, og virksomheden har på rekordtid opnået international anerkendelse og bevågenhed for sin tilgang til it.

Side 28 | Syddanmark NU | Februar 2010

Tekst: Kirsten Hansen Foto: Lasse Hyldager

EVNEN TIL AT EKSEKVERE KNIVSKARPT FOKUS, DYGTIGE MEDARBEJDERE OG EVNEN TIL AT SÆTTE HANDLING BAG SINE ORD. SÅDAN LYDER TRYLLEFORMULAREN HOS NEOPROCESS, SOM PÅ TRODS AF KRISEN HAR FASTHOLDT SIN VÆKST – OG MODTAGET EN RÆKKE PRISER FOR SIN OVERBEVISENDE LINJE.

V

ækst. Succes. Fremgang. Tre ord, det har været småt med det sidste års tid. Ikke desto mindre kan den fem år gamle Odense-baserede virksomhed NeoProcess sætte flueben ved alle. Firmaet beskæftiger sig med procesoptimering understøttet af it-løsninger og ledelsesrapportering – og er i hele dets levetid vokset støt i såvel omsætning og indtjening som i antallet af ansatte.

Søren Skovbølling, der i dag er arbejdende bestyrelsesformand, stiftede NeoProcess i 2004 med ønsket om at gøre op med branchens dårlige rygte – og fandt en gylden niche: – It-branchen har ry for at være dygtige til it, men dårlige til at forstå forretningen.

Derfor har vi modsat andre i branchen ansat langt flere konsulenter end it-folk. Vi vil nemlig være de bedste til begge dele.

De ansatte har mange år på bagen i erhvervslivet og stor erfaring i at tænke i processer, der kan minimere virksomhedernes spild, mens ledelsens fornemste opgave er at holde fokus på målet. Og selvfølgelig tager virksomheden også sin egen medicin – risikovurdering indgår blandt andet som en hel naturlig del af hverdagen. Og det er en af grundene til, at NeoProcess er kommet fornuftigt gennem

Februar 2010 | Syddanmark NU | Side 29

en krise, som har ramt netop deres kernekunder: De store produktionsvirksomheder.

Pris på pris Målrettetheden har givet pote. Alene i 2009 er NeoProcess kåret som Gazelle-virksomhed, udråbt som Entrepreneur of The Year på Fyn samt nomineret til Årets Microsoft Partner.

– Den sidste er vi, i betragtning af vores unge alder, særligt stolte af, da det oftest er de store og etablerede firmaer, der bliver nomineret, siger Søren Skovbølling.

Han forklarer nomineringen med NeoProcess’ evne til at eksekvere. Det er generelt noget, danske virksomheder er for dårlige til, mener han. Der er for meget snak og for lidt handling; vi bliver for tilfredse, og det resulterer i stagnation eller ligefrem tilbagegang: – I princippet kunne vi sagtens leve af de kunder, vi har i dag.

Men det tænder hverken vi eller de ansatte på – vi drives af udvikling.

Han undersøgte på et tidligt tidspunkt, hvad der var den maksimale motivation for de bedste folk i branchen. Svaret var udvikling, sparring og muligheden for at arbejde sammen med dygtige kollegaer. Og det blev udgangspunktet for virksomhedens koncept: At samle de bedste kræfter på markedet.

Viljen til at være blandt de bedste betyder også, at Søren Skovbølling sidste år overgav direktørstolen til Michael Lehd for selv at blive arbejdende bestyrelsesformand – simpelthen fordi han vurderede det som en bedre konstellation.

Side 30 | Syddanmark NU | Februar 2010

Hånd i hånd med Microsoft Også eksternt blander man sig helst med eliten. I Østen, USA, Tyskland samt Syd- og Mellemeuropa, hvor virksomheden også opererer, går man efter joint-venture løsninger med de største konkurrenter. Og sidst men ikke mindst er samarbejdet med Microsoft en nøgle til såvel udfordringer som udvikling. NeoProcess er medlem af den eksklusive Microsoft Dynamics Presidents Club, hvilket betyder, at de er inviteret med om bord, når supertankeren Microsoft udvikler nye projekter.

"I princippet kunne vi sagtens leve af de kunder, vi har i dag. Men det tænder hverken vi eller de ansatte på – vi drives af udvikling."

Søren Skovbølling, stifter og bestyrelsesformand NeoProcess

– Medlemskabet giver os direkte adgang til en lang række specialister, og det giver selvfølgelig nogle konkurrencefordele, som gør, at vi hele tiden formår at være et skridt foran konkurrenterne i form af førende teknologi.

Og sådan er virksomheden nået frem til, hvor den er i dag. Alle ambitioner på den gamle femårsplan er realiseret, og man er godt i gang med punkterne på den næste: Fortsat vækst, flere priser, dobbelt så mange medarbejdere og en tredje lokation på Sjælland.

– Ellers har vi den samme ambition som altid: At være de dygtigste og skabe den ultimative og førende virksomhed indenfor vores branche, slutter Søren Skovbølling.

HAR DU TILMELDT DIG SYDDANSK VÆKSTFORUMS NYHEDSBREV? Syddansk Vækstforums nyhedsbrev udkommer 4-5 gange årligt, og giver dig mulighed for at følge med i Vækstforums aktiviteter. Her kan du bl.a. læse om Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, handlingsplan, igangsatte projekter, muligheder for at søge finansiering mv.

Du tilmelder dig nyhedsbrevet, som du modtager på mail ca. 1 gang i kvartalet, på nedenstående link.

RIBE RUNDER SKARPT HJØRNE Danmarks ældste by fylder i år 1300 år, og det skal naturligvis fejres på behørig vis. Region Syddanmark støtter i den forbindelse et undervisningsprojekt med 40 danske og udenlandske samarbejdspartnere, som gratis kan downloades af alle landets skoler. Projektet hedder ”Ribes fortællinger” og støttes med én mio. kr.

Du kan både se de tidligere nyhedsbreve og tilmelde dig de kommende nyhedsbreve på følgende link: http://vaekstforum.regionsyddanmark.dk/ nyhedsbrev

Vidste du, at... … godt 3.000 unge i Region Syddanmark hvert år dropper ud af en uddannelse uden at komme i gang med en anden. Dermed kommer de frafaldne også et stort skridt nærmere ledighedskøen. To store initiativer – ”Hold Fast” og ”Syddansk Uddannelsesaftale” skal nu forsøge at få de unge tilbage på skolebænken.

SUNDHEDSROBOTTER PÅ TO SPROG Et nyt samarbejde mellem OUH Odense og Svendborg på den ene side og Universitätsklinikum Schleswig-Holstein Campus Kiel skal afdække, hvilke typer sundhedsrobotter der i fremtiden bliver brug for. Med i samarbejdet er også aktører fra erhvervslivet og andre offentlige partnere. Målet er at frigive plejepersonalet fra tunge løft og rutinearbejde til fordel for den menneskelige pleje af patienterne.

SNUP CYKLEN I STEDET Biler forurener som bekendt. Men derudover er de også skyld i, at alt for mange syddanskere er i dårlig form. Derfor er regionen med i et Interreg-projekt ”Dansk-tyske cykelbyer”, der gerne skulle ende ud i konkrete cykelpolitikker og handlingsplaner, så byerne bliver mere cykelvenlige.

Læs mere om projektet på interreg4a.dk

Februar 2010 | Syddanmark NU | Side 31

Tekst: Thomas Laursen Foto: Lasse Hyldager

MAN CAMPERER DA IKKE OM VINTEREN? DANSKERNE ER VILDE MED CAMPING, OG HVERKEN SNE ELLER KULDE AFHOLDER CAMPISTERNE FRA DE NU MERE END 100 VINTERÅBNE PLADSER. VINTERCAMPING ER BLEVET TRENDY – OG EN STORINDUSTRI.

Side 32 | Syddanmark NU | Februar 2010

S

elvom vinteren i år har budt på masser af hvide snefnug, hård frost og bidende kulde, er der masser af campister på landets campingpladser. Den tid, hvor camping var en ren sommerforeteelse, er nemlig for længst ovre.

– Vi har 139 vinterfastliggere, og det er stort set samme antal som de senere år, så vi mærker ingen krise overhovedet, siger pladsejer Gitte Larsen fra Vorbasse Camping og tilføjer: – Det er alle slags folk, der vintercamperer, men i år synes jeg, der er markant flere yngre folk iblandt.

Gæsterne bruger især vintercampingen som en et pusterum fra en stresset hverdag.

Til en travetur i skoven. Til at læse en bog.

Til at komme lidt væk fra det hele.

Der er nu over 100 campingpladser i landet med lys i skiltene i de koldeste måneder.

Og Torben Hansen, formand for Camping Branchen, tror, den igangværende vintersæson atter sætter rekord.

– Campingpladserne – både herhjemme og i udlandet – har investeret store summer i komfortable, opvarmede faciliteter. Og generelt er nutidens campingvogne bygget til at klare vintervejret herhjemme med optimal komfort, siger han.

Det eneste, såvel Torben Hansen som Gitte Larsen anbefaler, er, at man anskaffer sig et ordentligt vinterfortelt, da et almindeligt sommerfortelt ikke kan modstå større snemængder. Men så kan man også trygt forlænge campingsæsonen til hele året.

"Vi har 139 vinterfastliggere, og det er stort set samme antal som de senere år, så vi mærker ingen krise overhovedet" Gitte Larsen, pladsejer fra Vorbasse Camping

Februar 2010 | Syddanmark NU | Side 33

Tekst: Kirsten Hansen Foto: Lasse Hyldager

DE GODE IDEER SKAL FREM I LYSET EN HELT NY ENHED FOR VELFÆRDSINNOVATION OG VÆKST SKAL INDSAMLE GODE IDÉER PÅ REGIONENS SYGEHUSE FOR AT SIKRE BEDRE KVALITET OG EFFEKTIVITET FOR PERSONALE, PATIENTER OG PÅRØRENDE – OG SAMTIDIG SKABE NYE ARBEJDSPLADSER.

F

orestil dig, at du som patient på et af regionens sygehuse kunne se og tale med familien derhjemme via et tv, og at du kunne bestille din egen mad. Ofte er det ikke så meget, der skal til for at skabe en bedre oplevelse af sygehusopholdet. Idéerne til, hvordan det kunne gøres, er derude. Men desværre drukner de gode idéer til forbedringer ofte i hverdagens travlhed.

Det skal regionens nyfødte Enhed for Velfærdsinnovation og Vækst nu lave om på.

Set i lyset af, at fremtiden byder på udfordringer som færre hænder og stigende efterspørgsel på serviceydelser af høj kvalitet, er der ikke råd til at sidde de gode idéer overhørige. Derfor inddrages de mennesker, som er tættest på processerne – nemlig personalet, patienterne og deres pårørende: – Det er vigtigt at få brugerne med for at sikre, at vi får udviklet de rigtige løsninger, som giver mening for både patienter og personale. Vi kan lære meget af patienterne selv, og der er heller ingen tvivl om, at de 22.000 ansatte er en stor kilde til gode ideer, der må og skal samles op, vurderes og resultere i afprøvning af dugfriske produkter og services. Ofte er det

Side 34 | Syddanmark NU | Februar 2010

den lille irritation i hverdagen, der virkelig kan flytte noget, så hvis vi kan samle dem op, tror jeg på, at vi kan skabe store forbedringer, siger Jens-Otto Jeppesen, vicedirektør i Regional Udvikling.

Han kommer fra et job som administrerende direktør på Odense Universitetshospital og har mange års erfaring med i rygsækken – også inden for lean og forskning, som er tæt beslægtet med innovation. Det er ham, der skal holde hånd i hanke med de mange bolde, der formentlig vil blive kastet i luften i den kommende tid. I praksis skal indsamlingen af viden, erfaringer og idéer ske i tæt dialog med den enkelte sygehusledelse og via en online projektbørs, hvor civile kan byde ind med deres idéer.

Velfærd lig vækst Målet er, at velfærdsenhedens arbejde skal munde ud i en lang række fordele for både brugere og ansatte i sundhedsvæsenet. For personalet skal resultaterne gerne være en bedre udnyttelse af ny teknologi og dermed også mere optimale arbejdsgange, større fleksibilitet og et bedre arbejdsmiljø. For patienterne og deres pårørende står udsigten på højere kvalitet og effektivitet, og dermed kortere ventelister.

Jens-Otto Jeppesen peger blandt andet på it som et område med potentiale for forbedringer – herunder også direkte online kommunikation – patient, kommune og egen læge imellem. En løsning, som kan spare alle parter for kostbar tid.

– Vi vil sætte fokus på at skabe et match mellem det offentlige sundheds- og socialområde og de private virksomheder, så vi kan afprøve ny teknologi og nye metoder. Det skulle gerne udmønte sig i vækst og flere arbejdspladser til gavn for hele regionen, siger Jens-Otto Jeppesen.

ENHEDEN FOR VELFÆRDSINNOVATION OG VÆKST Enheden for Velfærdsinnovation og Vækst skal gå i front for den velfærdsteknologiske satsning i Region Syddanmark, og indgår i et partnerskab med erhvervslivet, kommunerne og en række uddannelses- og vidensinstitutioner i regionen. Både sundhedsvæsenet og socialområdet vil være i fokus for enhedens arbejde.

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

REGIONER ØGER VÆKSTEN INTERNATIONAL UNDERSØGELSE VISER, AT VÆKSTEN ER HØJERE I LANDE MED STÆRKE REGIONER. DANSK EKSPERT EFTERLYSER STØRRE VIDEN OM DE DANSKE REGIONERS OPGAVER OG INDSATS.

J

– Samtidig er der afledte effekter. Regionerne er jo store arbejdspladser, som gennem service og indkøb er med til at skabe dynamik, forklarer Kurt Klaudi Klausen.

Instituttet har undersøgt en række europæiske lande og regioner, og i de lande, hvor graden af decentralisering er høj, snurrer hjulene hurtigst.

Han peger på undersøgelsen, der opfordrer til at bevare nogle stærke, decentrale aktører til at skabe vækst regionalt, fordi man på det niveau har større kendskab til de enkelte branchers styrker og svagheder.

I undersøgelsen ligger Danmark under det gennemsnitlige niveau, og i den forbindelse foreslår Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisationsteori og ledelse fra SDU, at der afsættes midler til et eftersyn af de danske regioner.

– Man kan jo spørge, om man statsligt set har forstand på, hvad der foregår lokalt og regionalt, og omvendt kan man stille spørgsmålstegn ved, om kommunerne ville kunne løfte opgaven hver for sig, påpeger professoren fra SDU.

– Regionerne har fungeret i tre år, og vi mangler simpelthen viden om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, siger han.

Og det er netop derfor, han opfordrer til at gennemføre et servicetjek af de danske regioner og deres betydning for både borgerne og den økonomiske udvikling i Danmark.

o flere penge og opgaver, der lægges ud til det regionale niveau, desto større bliver den økonomiske vækst. Det er konklusionen fra det schweiziske analyseinstitut Basel Economics.

Han peger på, at regionerne i dag er med til at skabe vækst direkte, når udviklingsafdelingerne støtter nye projekter, fungerer som brobygger mellem forskellige aktører eller skaber netværk mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.

– Det er en omfattende udredning, men ellers kan man ikke vide, hvilke effekter regionerne har haft indtil nu, understreger Kurt Klaudi Klausen.

Mikkel Hemmingsen er direktør i Regional Udvikling. Ifølge en international undersøgelse klarer lande med høj decentralisering sig bedst. Og i særlig grad bidrager stærke regioner til vækst.

Februar 2010 | Syddanmark NU | Side 35

VIL DU GERNE MODTAGE SYDDANMARK NU? Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til – så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

Gå ind på syddanmark.nu, så kommer du ind på den side, hvor du kan melde dig til.

Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.