Syddanmark NU Nr. 09

Mennesker og muligheder mødes

FOKUS: det gode liv

TEMA N ./

NO.09 04 / En plan for hele regionen 06 / Det gode liv 15 / Syddanmark I TAL 24 / Hvordan findes fremtiden?

28 / En københavner på Ærø 30 / Truslen fra Femern 32 / Der ligger en havn ved E45 34 / Fra svejser til sosu-assistent

Rid kæphesten i samme retning Bliv bare siddende på din kæphest – men vær sød at ride i samme retning som os andre!

/ 24

Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle

REDAKTion Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Julie Ligaard Vesterby (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager

/ 24

skribenter Sune Falther Anne-Sofie Storm Wesche Søren Flott

design & produktion Mediegruppen Reklamebureau as

Foto Lasse Hyldager

/ 14

/ 28

/ 32

/ 34

Papir Syddanmark Nu er trykt på 135 gr. Silk, Syddanmark I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

oplag 10.000 stk.

I 2010 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december.

distribution Post Danmark

forside Elsebeth Fogh, coach

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: det gode liv

TEmA N ./

NO.09 04 /

En plan for hele regionen

06 /

Det gode liv

15 /

Syddanmark I TAL

24 /

Hvordan findes fremtiden?

28 /

En københavner på Ærø

30 /

Truslen fra Femern

32 /

Der ligger en havn ved E45

34 /

Fra svejser til sosu-assistent

Rid KæpheSten i Samme Retning

BLIv BArE SIDDENDE på DIN kÆpHEST - mEN vÆr SøD AT rIDE I SAmmE rETNINg SOm OS ANDrE!/

24

NO.09 / AUGUST 2010 Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)

Side 2 | Syddanmark NU | August 2010

DETTE NUMMER 04/ Regionen har en plan Den regionale udviklingsplan skal tage højde for både lokale, nationale og globale udfordringer.

06 / FOKUS:

det gode liv 15 / SYDDANMARK

TILLIDEN TRIVES

I TAL:

23/ Kort nyt 24/ Regionen skal i kontakt med sin vision Vi har sendt regionen til coach Elsebeth Fogh for at høre, hvordan man møder fremtiden bedst muligt.

28 / Farvel København - goddag Ærø Lisbeth Kristine Cedray nyder livet som selvstændig på Ærø.

30/ Europas blindtarm Jylland risikerer at ende som Europas blindtarm, når Femernforbindelsen står færdig.

32/ Havnen ved motorvejen Direktør Henry Dyrlund føler, at han har skiftet job hvert 5. år - selv om han har været det samme sted i 20 år.

34/ Fra kedeldragt til kittel Lene Andersen er godt i gang med at omskole sig fra svejser til sosuassistent.

Ideer, ris og ros Har du gode ideer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på: syddanmarknu@regionsyddanmark.dk Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

SYDDANMARK I TAL

15 / TILLIDEN TRIVES

REGION SYDDANMARK HAR KORTLAGT, HVORDAN DET STÅR TIL MED DEN SOCIALE KAPITAL. LÆS, HVAD DET BETYDER, OG HVAD MAN KAN BRUGE DET TIL.

Tekst: Julie Ligaard Vesterby

Sammen om det gode liv

Det er nu, du kan være med til at formulere målene for den kommende regionale udviklingsplan.

D

et gode liv er målet for den nuværende regionale udviklingsplan. Den blev vedtaget af regionsrådet i 2008, og nu går arbejdet med at skabe den næste plan i gang.

Tiderne har skiftet siden tilblivelsen af den første plan, hvor optimismen og væksten boblede derudaf. Nu er det helt andre vinde, der blæser efter finanskrise og økonomiske stramninger.

Det er faktisk blevet endnu mere vigtigt at stå sammen i regionen, så vi står stærkere rustet til at håndtere fremtidens udfordringer.

op og der kommer input til, hvad der ellers skal være fokus på.

I løbet af efteråret kommer regional udvikling på besøg hos alle kommuner for at blive klædt endnu bedre på til 1. halvår 2011, hvor skrivefasen går i gang.

I 2. halvår 2011 kommer planen i høring, og i 2012 vedtages den endeligt.

Denne udgave af Syddanmark NU er et temanummer, hvor vi sætter fokus på nogle af de udfordringer, der er i vores del af landet. Nogle steder har man fundet løsninger, som andre kan have gavn af - og det understreger, hvor vigtigt det er at lave en fælles plan.

Undervejs i magasinet kan du også læse, hvad 17 af regionens borgmestre

mener, er deres kommunes største udfordring.

SYDDANMARK I TAL:

15 / Borgerne har ordet

il militatqui alit esto blabo. Ut quuntur 24. august Ut vileaque mangeliaafcommolum dem også være estorere natiume nduntib usandic iatur, sitias simperume odi conse til stede, når regionen kickstarter propeditiscit ati aut hari aspelit, cessen med at skabe den næste plan. Til que dunda voluptat am am aut et a aciis accatem hitataque non pligendio comnimet ut apit, ipsapitat. kick-off konferencen ridses fremtiden

August 2010 | Syddanmark NU | Side 3

Kvinderne har forstået bedskabet om, hvor vigtigt det er at tage en uddannelse. Desværre ender mange af dem med at vende ryggen til det lokalsamfund, de kom fra. I det værste fremtidsscenarium betyder det, at der kun er gamle mænd på knallert tilbage i de mindre byer.

"At slås om arbejdspladser kommunerne imellem skal vi udover. Arbejdspladsen skal være i regionen.

Det, der er positivt for én kommune, vil også smitte af på de andre. Det er der, vores største opgave er."

Lasse Krull (C), formand for det særlige udvalg vedrørende ny Regional Udviklingsplan

Side 4 | Syddanmark NU | August 2010

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

REGIONEN HAR EN PLAN DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN SKAL TUMLE MED MANGE

FORSKELLIGE UDFORDRINGER OG RUSTE REGIONEN MOD UDKANTSPROBLEMERNE. ALTERNATIVET ER NEMLIG IKKE OPMUNTRENDE.

I

filmen ’Frygtelig Lykkelig’ skildres den vestlige del af Sønderjylland som en egn, hvor håbet om fremtiden rejste med den sidste bus.

– Planen er den scene, vi har til at få 22 kommuner og et hav af interessenter, virksomheder og uddannelser til at spille sammen, siger Lasse Krull.

Her er, som hovedpersonen Ingelise udtrykker det, ’kun mudder og køer – og gummistøvler’. Om nogle år kan det være, der kun er mudderet tilbage. For fremskriver man den nuværende udvikling, så er det kun den danske nedbør, der forhindrer støvboldene i at trille gennem de tomme gader i spøgelsesbyerne i det sydvestlige Danmark. Og ikke kun her, for store dele af Region Syddanmark er under pres:

Udviklingsplanen skal bidrage til at sikre sammenhængskraften på tværs af kommunale skel og lokale hensyn. Den skal se de enkelte kommuners planer i lyset af en større sammenhæng, som både er global og national. For det er ikke et isoleret problem, at Langeland eller Als har det svært:

– Ser vi bort fra vore tre lokomotiver – Odense, Esbjerg og trekantområdet – er vi et stort udkantsdanmark. Det, fremskrivningerne viser, er bestemt ikke noget at sigte efter, siger Lasse Krull (C), formand for regionsrådets særlige udvalg vedrørende ny Regional Udviklingsplan.

De dystre fremtidsudsigter er en del af virkeligheden i Region Syddanmark.

Den anden del er de muligheder, der også ligger i en krise. De syddanske områder har mange kræfter, som skal bruges rigtigt.

Region og kommuner skal turde adskille sig og udnytte de fremtidige globale tendenser.

Det er med det afsæt, regionen har indledt et arbejde med en regional udviklingsplan, som skal finde alternativer til de scenarier, hvor man lader stå til:

– Udviklingsplanen skal præsentere vores svar på den udkantsproblematik. Men planen gør det ikke alene. Vi skal have institutionerne, organisationerne og virksomhederne med, siger Lasse Krull.

Den regionale udviklingsplan skal give et bud på udfordringerne til både vækst- og udviklingsområder. Men også et bud på, hvordan visionen om det gode liv kan forme sig for borgerne i Region Syddanmark, og den tager hånd om emner som vækst i erhverv og arbejdspladser, uddannelse, viden, gode steder at bo, trafik, oplevelser, kultur og fritid og meget andet. Og så kan regionen i øvrigt glæde sig over, at planen er mødt positivt fra kommunerne: – Der er en stigende erkendelse i kommunerne af, at det er en regional opgave at se tingene i helikopterperspektivet og være en samlende kraft. Men man skal i kommunerne både se på, hvad regionen kan hjælpe kommunen med, men også hvad kommunen kan hjælpe regionen med, siger Lasse Krull.

Borgmester-runde

den største Vi spurgte 17 borgmestre, hvad de næste fem år? udfordring i deres kommune er Læs de andre på de følgende sider

• At de nødvendige besparelser på driften ikke dræber initiativ og udviklingslyst • At kunne rekruttere dygtige og engagerede medarbejdere • At skabe vækst via erhvervsudvikling og bosætning.

Jens Christian Gjesing (A), Haderslev Kommune

August 2010 | Syddanmark NU | Side 5

fokus: det gode liv

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

Det GODE LIV på vippen UDDANNELSE ER REGION SYDDANMARKS AKILLESHÆL BÅDE NU OG I FREMTIDEN. DET LAVE UDDANNELSESNIVEAU GØR DET IKKE BLOT SVÆRT AT SKABE ØKONOMISK VÆKST, MEN FORRINGER DIN, MIN OG VORES LIVSKVALITET.

F

adene bugner af friske, danske jordbær og saftig vandmelon. Mor suser rundt og sørger for, at alle har champagne i glassene, og far drikker øl med de unge mænd, mens han klasker dem på skuldrene. Alt for hurtigt fortsætter drengene og pigerne med lastbil eller hestevogn til næste forældrepar, indtil det bliver morgen, og hat efter hat får et hak i svedremmen som bevis på, at man har holdt ud og set solen stå op.

Der er grund til at fejre de unge mennesker, der for ikke så længe siden blev stu-

denter fra landets tekniske skoler, almene gymnasier og handelsskoler. Danmark har hårdt brug for dem og de uddannelser, de forhåbentlig fordyber sig i, når de sidste studentergilder er slut. For sammenlignet med andre lande dropper alt for mange ud af ungdomsuddannelserne og bliver aldrig fejret som deres jævnaldrende, som netop har fået de eftertragtede hvide huer med farvede bånd.

En spildt resurse Det er der ikke mange unge, der oplever i de øvrige nordiske lande. I Sverige

er hele 95 % af de unge i gang med en ungdomsuddannelse, mens tallet i Finland og Norge ligger på henholdsvis 94 og 88 %.

I Danmark er det blot 80 %, der gennemfører en ungdomsuddannelse, og når det gælder Region Syddanmark er tallet endda nede på 79 %.

Med andre ord: Hver femte dansker holder op med at gå i skole efter 9. eller 10. klasse.

de Borgmester-run for • Sikre balance mellem de kommunale udgifter og indtægter • Udbygge og cementere Esbjergs rolle som Danmarks Offshore Center • Fastholde og udbygge Esbjergs position som stærk uddannelsesby.

Johnny Søtrup (V), Esbjerg Kommune

Side 6 | Syddanmark NU | August 2010

Hvad er den største udfordring din kommune de næste fem år?

Hvordan skal fremtidens lokumslæsning være på syddanske toiletter - Anders And eller Mandag Morgen?

de Borgmester-run for Desværre er det økonomien. Aftalen mellem KL og regeringen om nulvækst i kommunerne betyder reelt minus-vækst for os. Vi har dog en god udfordring: Store projekter, som skal udvikle Odense til fortsat at være en god by at leve og drive virksomhed i.

Hvad er den største udfordring din kommune de næste fem år?

Anker Boye (A), Odense Kommune

August 2010 | Syddanmark NU | Side 7

fokus: det gode liv

– Der er tale om et kolossalt spild af potentiale, for uddannelse er helt centralt – både for individet og for samfundet, siger Kresten Nordestgaard Laursen, der er chefanalytiker i Regional Udvikling.

Risiko for arbejdsløshed Før i tiden var det ikke nødvendigvis et problem. Over hele landet fandtes landbrug og fabrikker, som altid kunne bruge et par flittige hænder, der bedre kunne tage fat om redskaber end bøger. Sådan er det bare ikke mere.

Teknologi har overtaget mange af de opgaver, som mennesker udførte før, mens andre job er blevet så komplicerede, at de også kræver en tur omkring eksamensbor-

"I de fleste kommuner i Region Syddanmark udgør de bedst uddannede således under 20 % af befolkningen."

Johanna Lundström, Regional Udvikling

det først. Og så er tusinder og atter tusinder af arbejdspladser – især for ufaglærte – rykket til lande som Indien og Kina, hvor lønningerne er lavere og omkostningerne mindre.

Analytikerne Kresten Nordestgaard Laursen, Johanna Lundström og deres kolleger fra Regional Udvikling har kigget på tallene, og der er ikke meget håb for de unge, der dropper ud af gymnasierne.

– Ser vi udelukkende på de job, der kan udføres af ufaglærte, står vi til at miste

35.000 arbejdspladser frem mod år 2017 – og det er alene i Region Syddanmark, siger Johanna Lundström.

Folk med en erhvervsuddannelse – f.eks. butiksansatte, frisører og håndværkere – vil også opleve, det bliver sværere at få sig et job, selv om et tab på omkring 8.000 stillinger ikke er lige så katastrofalt. Slet ikke når man tager i betragtning, at faldet hovedsageligt skyldes de store årgange, der går på pension.

Det, som er vigtigt at bide mærke i, forklarer Kresten Nordestgaard Laursen og Johanna Lundström, er, at det forholder sig omvendt for den del af befolkningen, som har fået sig en videregående uddannelse – hvad enten den er kort, mellemlang eller lang. For dem – og kun dem – ser fremtiden lys ud, for der er brug for ingeniører, designere, økonomer, sygeplejersker, pædagoger og lærere.

regionsyddanmark.dk/detgodeliv bliver stedet, hvor du kan følge arbejdet med at skabe Regional Udviklingsplan. Det er også her, du finder tidligere udgaver af Syddanmark NU, tal og rapporter og meget andet spændende materiale.

Højtuddannede efterlyses For Region Syddanmark bliver situationen yderligere kompliceret af, at de højtuddannede i stort tal vælger området fra, når de skal finde et sted at arbejde og bo, når de har fået deres eksamensbevis.

Tallene fra Regional Udvikling viser, at der naturligt nok er flest indbyggere med en lang eller mellemlang videregående uddannelse omkring de store universitetsbyer, og at jo længere væk fra Århus, Aalborg, Odense og København man kommer, desto færre bliver andelen af veluddannede borgere. I de fleste

de Borgmester-run for At sikre den rette balance mellem forventninger til den kommunale service og hverdagens udbud af samme. Vi oplever, at presset på velfærden stiger drastisk i takt med forventningerne til samme – samtidig bliver Danmark som samfund presset hårdere og hårdere udefra, og bl.a. den demografiske kendsgerning synes at betyde nogle voldsomme ændringer af velfærdssamfundet. Det er nok vores største udfordring at få disse ændringer til at falde mest muligt positivt ud.

Thomas Kruse Banke (V), Fredericia Kommune

Side 8 | Syddanmark NU | August 2010

Hvad er den største udfordring din kommune de næste fem år?

kommuner i Region Syddanmark udgør de bedst uddannede således under 20 % af befolkningen, og sådan vil det stort set også se ud frem mod 2017.

Ikke alene får færre unge som nævnt en uddannelse her i regionen, men det er også vanskeligt at lokke de unge mennesker, som tager til de store byer for at læse videre, tilbage igen, så området kan få gavn af deres evner.

Vækst i fare Resultatet er kort sagt færre kloge hoveder i Region Syddanmark. Ser man på f.eks.

IT- og kommunikationsbranchen i Danmark, er omkring hver fjerde medarbejder højtuddannet. I Region Syddanmark må tilsvarende virksomheder nøjes med en andel på 14 %. Og den tendens ses i alle brancher.

– Det kan dels skyldes, at der her i regionen ikke er en stærk tradition for at ansætte akademikere, og at det samtidig er svært at få fat i de veluddannede til denne del af landet, forklarer Kresten Nordestgaard Laursen.

Og da alle er enige om, at væksten nu og i fremtiden skal komme fra viden, gode ideer, innovation, design og iværksætteri frem for produktion, er det altafgørende for erhvervslivet i denne del af landet at vende udviklingen.

Det gode liv Det handler imidlertid ikke kun om vækst.

Mangel på uddannelse fører mange andre ting med sig, som påvirker den enkeltes livskvalitet.

"Uanset om vi kigger på job, indkomst, sundhed – ja, selv fedme og ensomhed – så er uddannelse det helt afgørende parameter for, hvordan vores liv kommer til at forme sig" Johanna Lundström, analytiker

– Uanset om vi kigger på job, indkomst, sundhed – ja, selv fedme og ensomhed – så er uddannelse det helt afgørende parameter for, hvordan vores liv kommer til at forme sig, siger Johanna Lundström.

Udviklingen forstærkes endda af, at de unge og veluddannede forlader regionen. Når de resursestærke rejser væk, bliver der færre til at bidrage til de opgaver, som samfundet tager sig af, og dermed bliver endnu flere påvirket af situationen i hverdagen.

Det er ingen nyhed, at vi bliver færre og færre, som skal forsørge flere og flere i Danmark, men nye tal fra Region Syddanmark viser, at udfordringen bliver særlig vanskelig her. Hvor hver person i den arbejdsdygtige alder – hvad enten man er i arbejde eller ej – skal forsørge sig selv plus 0,86 person, ser det tal ud til at stige til over 1,1 person i 2029. For de hårdest ramte kommuner i regionen er tallet helt oppe i nærheden af 1,3.

nale budgetter sammen, forudser Kresten Nordestgaard Laursen.

Et glimt af håb Umiddelbart kunne situationen – og den fremtid, der venter i fremskrivningerne fra Regional Udvikling – virke uoverkommelig, men der er trods alt også håb.

I og med at uddannelse har så stor betydning for de udfordringer, som kommunerne, regionen, virksomhederne og vi alle som borgere står overfor, er det tydeligt, hvor man skal sende kavaleriet hen. Får man løst problemet med de unge, der ikke får sig en studenterhue, vil mange af de andre vanskeligheder blive lettere at overkomme.

Men det sker selvfølgelig ikke af sig selv.

På de følgende sider kan du læse om et par af de initiativer, som skolefolk i regionen har taget for at styrke uddannelsesniveauet, ligesom tre unge studerende også giver deres forslag videre.

– Til den tid kan man forestille sig, at det vil være helt umuligt at skrue de kommu-

de Borgmester-run for At der er benhård fokus på, at budgetter følges, samtidig med at skabe rammer for vækst. Derfor har vi i Kolding Kommune stor fokus på at gennemføre effektiviseringstiltag ud fra, at det ikke må betyde serviceforringelser for borgerne. En af de andre store udfordringer er at få skabt plads til forebyggelse. Når økonomien er stram, er risikoen, at vi slukker ildebrande i stedet for at forebygge, at de opstår.

Hvad er den største udfordring din kommune de næste fem år?

Jørn Pedersen (V), Kolding Kommune

August 2010 | Syddanmark NU | Side 9

fokus: det gode liv

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

VI HAR ET ANSVAR, SOM ER

STØRRE END OS SELV

CAMPUS VARDE ER TÆT PÅ AT VÆRE EN REALITET. I FREMTIDEN VIL DE UNGE I VARDE KOMMUNE – OG DERES LÆRERE – BLIVE EN DEL AF ÉT STORT UNDERVISNINGSMILJØ, DER TILSAMMEN SKAL SIKRE ENDNU FLERE EN UDDANNELSE.

E

gentlig handlede det blot om pladsmangel på Varde Handelsskole og Handelsgymnasium.

– Før i tiden handlede undervisning om ét lokale, én klasse, én lærer og 45 minutter, men vi havde brug for studieområder og fællesarealer til f.eks. gruppearbejde og arrangementer for hele skolen, fortæller forstander Vagn Jørgensen.

Løsningen blev imidlertid helt, helt anderledes, end nogen havde forestillet sig dengang tilbage i 2003.

I et enestående samarbejde mellem politikerne i byrådet, det lokale erhvervsliv, det almene gymnasium, VUC og altså Varde Handelsskole og Handelsgymnasium, er en hel lille uddannelsesby ved at skyde op lidt uden for byen: Campus Varde.

Uddannelse – og meget mere Alt i alt kommer projektet til at koste 100 mio. kr., og det vil ifølge Vagn Jørgensen få

kæmpe betydning. Ikke blot for skolerne men for alle i hele Varde Kommune.

– Det handler ikke blot om uddannelse, for uddannelse hænger sammen med erhvervspolitik og bosætning. Skal vi have råd til velfærd fremover, kræver det bl.a., at de unge har adgang til en uddannelse, og at vi kan efteruddanne dem, som allerede arbejder i de lokale virksomheder.

Samtidig skal Varde Kommune være et rart sted at bo, og en af de ting tilflyttere ser på, er muligheden for gode skoler til deres børn, forklarer han.

Når Campus Varde står klar, vil lærere, elever og erhvervsliv fremover kunne finde 10. klasse-center, Ungdommens Uddannelsesvejledning, det almene gymnasium, handelsgymnasium, VUC og muligheder for efteruddannelse under ét og samme tag.

84 % er ikke nok Et af de helt store mål med Campus Varde

Vi er en kommune i vækst. Vi får flere indbyggere. Det er positivt og skaber grobund for udvikling. Samtidig er det med til her og nu at øge udgifterne i en økonomi, som i forvejen er presset som i andre kommuner.

Egon Fræhr (V), Vejen Kommune

Side 10 | Syddanmark NU | August 2010

er at fastholde de unge i uddannelsessystemet. For selv om 83 % af skoleeleverne får en ungdomsuddannelse – mod 81 % i Region Syddanmark generelt – er 17 % stadig et stort spild af potentielle talenter, mener Vagn Jørgensen.

– De elever, der kommer til at gå i 10. klasse på Campus Varde, vil opleve et helt andet ungdoms- og studiemiljø, som vil gøre det mere attraktivt at læse videre, og det vil blive nemmere at sætte ind med alternative tilbud til dem, der ellers ville være droppet ud efter folkeskolen eller i løbet af de følgende tre år, forklarer forstanderen.

Samtidig vil både elever og lærere opleve en helt anden form for samarbejde på tværs af både skoler og årgange. Gymnasielærere vil kunne følge undervisningen i 10. klasse og omvendt. Eleverne vil få flere valgfag at vælge imellem og opleve forløb med ”kolleger” fra andre uddannelser. Og lærere vil kunne dele ud af deres viden på flere forskellige skoler.

de Borgmester-run for Hvad er den største udfordring din kommune de næste fem år?

ALLE BIDRAGER Campus Varde er blevet til i et samarbejde mellem skoler, erhvervsliv og Varde Kommune.

Fordomme For Vagn Jørgensen ligger den største udfordring da også i mødet mellem de forskellige institutioner. Der er nemlig ingen hemmelighed, at både lærere og elever på de enkelte skoler kan have temmelig fasttømrede holdninger om elever og lærere fra andre uddannelsesinstitutioner.

– Vi har alle sammen klare fordomme om hinanden, men vi må og skal sætte os ud over dem, for vi har et mål, der er større end os selv, og som rækker ud i fremtiden.

Arbejdspladser forsvinder, og skaber vi ikke nye, ender vi i et skrækscenarie, hvor alt, hvad vi har tilbage, er at iføre os folkedragter og vise tyskere rundt om sommeren, siger forstanderen.

Befolkningstilbagegangen skal stoppes og vendes. Det forudsætter først og fremmest attraktive arbejdspladser. Derfor har vi besluttet en offensiv erhvervsstrategi, hvor ønsket om udbygning af infrastrukturen med en parallelmotorvej i vest er et af de bærende elementer.

Kommunen bidrager med 15 mio. kr.

Lokale virksomheder – og private – donerer også 15 mio. kr. til projektet.

Varde Handelsskole og Handelsgymnasium sælger grunden i byen, hvor skolen ligger nu, og det giver sammen med et realkreditlån 37 mio. kr.

Det almene gymnasium ligger i forvejen på stedet, hvor Campus Varde er ved at skyde op, og bygges sammen med dette.

de Borgmester-run for Hvad er den største udfordring din kommune de næste fem år?

Laurids Rudebeck (V), Tønder Kommune

August 2010 | Syddanmark NU | Side 11

fokus: det gode liv

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

NY UDDANNELSE VIL GAVNE HELE SØNDERJYLLAND TEKNISK GYMNASIUM SØNDERJYLLAND KAN BLIVE DEN FØRSTE TEKNISKE SKOLE I DANMARK, SOM FÅR EN INTERNATIONAL IBO-GODKENDT LINJE. ERHVERVSLIVET ER BEGEJSTRET, OG NU MANGLER BLOT MINISTERIETS GODKENDELSE.

V

entetiden er det værste. Og faktisk kan rektor Bente Høyer og hendes kolleger på Teknisk Gymnasium Sønderjylland ved EUC Syd ikke gøre ret meget andet end at vente. De har gjort, hvad de kunne.

Gennem et forløb på over et år er der blevet skrevet ansøgninger og betalt gebyrer, lærerne har været på kurser, og både ledelsen, de ansatte, lokale virksomheder, forældre og elever har gjort deres for at overbevise organisationen bag den internationale gymnasieuddannelse IB Diploma Programme om, at Teknisk Gymnasium Sønderjylland skal være IB World School.

– Nu har vi så papir på, at vi er godkendt internationalt, så næste skridt er at blive godkendt af ministeriet, fortæller Bente Høyer.

Fra industri til viden Som i resten af Region Syddanmark har Sønderjylland brug for flere veluddannede unge. Alt for få gennemfører en ungdomsuddannelse, der er forudsætningen for at kunne læse videre, og rektor håber, at den internationale linje kan være med

til at begejstre de unge, der i dag går i de ældste klasser i regionens folkeskoler.

– Industriarbejdspladserne forsvinder, og skal vi konvertere dem til vidensjob, må vi bl.a. styrke det globale i uddannelserne, så vores unge mennesker bliver forberedt til fremtiden, siger Bente Høyer.

Og kloge hoveder, der kan begå sig i en globaliseret verden, er netop, hvad mange af de store sønderjyske virksomheder har brug for, hvis de skal klare sig i den internationale konkurrence, der kun bliver hårdere i årene, der kommer.

Fra 1. klasse til universitet Og det handler ikke kun om de danske elever. Hidtil har en af hindringerne for at tiltrække højt specialiserede medarbejdere fra andre lande været manglen på velegnede uddannelsestilbud til familiernes børn.

Der findes ganske vist en international grundskole i området, og det er også muligt at gennemføre en uddannelse på engelsk på Syddansk Universitet, men der er et hul i systemet, når det gælder årene mellem skole og universitet. Men består Teknisk Gymnasium Sønderjylland eksamen i Undervisningsministeriet, vil det hul blive lukket, så børn og unge kan gennemføre en hel uddannelse på engelsk fra 1. klasse til en kandidatgrad i Region Syddanmark.

– Danmark kan ikke lukke sig om sig selv, og det kan vi heller ikke i Sønderjylland. Vi er afhængige af verden omkring os og må gå til den med et globalt mindset, mener Bente Høyer.

Men foreløbig kan rektoren og hendes kolleger altså ikke gøre andet end at vente.

"En IB-diplomuddannelse vil være af afgørende betydning for Danfoss A/S og virke som et stærkt argument både i rekruttering og fastholdelse af højtuddannede, globalt orienterede medarbejdere."

Fra Danfoss’ støtteerklæring til Teknisk Gymnasium Sønderjylland

de Borgmester-run for • Alle unge i uddannelse • Udvikle det nære kommunale sundhedsvæsen • Klimaindsats • Sikre et økonomisk grundlag for at opretholde et rimeligt serviceniveau på velfærdsområderne • Udforme Vision 2017 - i lyset af den aktuelle økonomiske situation.

Finn Brunse (A), Assens Kommune

Side 12 | Syddanmark NU | August 2010

Hvad er den største udfordring din kommune de næste fem år?

IB DIPLOMA PROGRAMME IB Diploma Programme er et internationalt undervisningsforløb, der i Danmark svarer til gymnasieniveau.

Programmet er internationalt anerkendt og giver dermed eleverne adgang til videre uddannelse i forskellige lande i hele verden.

Der undervises på engelsk i alle fag – med undtagelse af sprogfag som tysk og fransk.

På Teknisk Gymnasium Sønderjylland vil der være særlig vægt på naturvidenskabelige fag, men eleverne skal også kunne vælge humanistiske fag, it, matematik og kreative fag. Mindst tre af de seks fag skal være på højniveau.

Det er meningen, at IB Diploma Programme skal tilbydes fra 2011, og at man vil optage 50-60 elever i første omgang.

Man kan læse mere om programmet på www.ibo.org og www.eucsyd.dk

de Borgmester-run for Hvad er den største udfordring

At værne om velfærdssamfundet, selvom det er svære økonomiske tider med din kommune de næste fem år? finanskrise og snævre økonomiske rammer. Vi skal ikke ødelægge alt det, generationer har brugt årtier på at bygge op, men tværtimod udvikle velfærdssamfundet, så vi fortsat har en offentlig service, som tilgodeser moderne familiers behov. Vi skal bl.a. vende udviklingen og føre midler fra specialområdet og tilbage til normalområdet. En stor del af udfordringen handler om at tænke nyt og anderledes. Vi skal udfordre hinanden på at få skabt holdbare kommunale løsninger med mere service for de samme penge eller samme service for færre penge.

Steen Dahlstrøm (A), Middelfart Kommune

August 2010 | Syddanmark NU | Side 13

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

JA, NEJ, MÅSKE… DE KOMMER FRA SYD- OG SØNDERJYLLAND, MEN DE LÆSER I ÅRHUS. DE SER FORSKELLIGT PÅ IDEEN OM AT VENDE TILBAGE, MEN DE ER ENIGE OM, AT REGION SYDDANMARK MÅ SÆLGE SIG SELV LANGT BEDRE TIL UNGE MENNESKER.

D

e kan tillade sig at slappe af i solen i parken ved Aarhus Universitet, for nu er eksamenerne overstået for i år, men ellers har både Kristina Schmidt Aaes, Linea Søgaard-Lidell og Carsten Lund travlt med studierne i den jyske hovedstad, som alle tre er begejstrede for.

– Aabenraa var det sidste sted, jeg ville læse til pædagog. Jeg har lidt et indtryk af, at byen er dødens pølse, siger Carsten med et glimt i øjet.

Kristina og Linea griner og nikker. Når det gælder studiemiljø, er der ingen by, der kan måle sig med Århus, mener de, så ingen af de tre unge undrer sig over, at mange af deres jævnaldrende forlader Region Syddanmark til fordel for netop Århus eller København.

Hjem til Toftlund?

Til gengæld ser Kristina, Linea og Carsten meget forskelligt på muligheden for at vende tilbage til Region Syddanmark, når de er færdige med studierne.

tanken. Desuden får man jo meget mere for pengene dernede, når man køber hus, pointerer Carsten, der også vægter det højt, at han vil se meget mere til sin familie, hvis han flytter til Vejle eller Kolding.

For Kristina er der ingen tvivl. Hun vil hjem. Måske ikke lige til landsbyen på Nordals, men Sønderborg vil hun gerne bo i.

– Jeg kan mærke, jeg har hjemvé. Jeg vil nok savne bylivet i Århus, men til den tid regner jeg med at skulle stifte familie og få mere ro på det hele, siger hun.

Linea drømmer derimod om et job som journalist i Bruxelles.

– Jeg kan godt se pointen i billigere huse og tryghed for børnefamilier, men nu har de jo altså også børnehaver i Bruxelles, og jeg tror godt, jeg kan få familieliv til at passe ind i en livsstil, hvor der også sker noget på det faglige plan, mener hun.

– Det gælder om at aflive myterne om udkantsdanmark og ”Det Mørke Jylland” og i stedet få de positive historier frem, siger Linea.

De tre nævner hurtigt historier om elendig kollektiv trafik, skolelukninger og sociale problemer og efterlyser samtidig fortællinger om spændende arbejdspladser og internationalt udsyn.

– Der tales meget om, at vi humanister kan bruges i virksomheder, fordi vi tænker kreativt, men jeg er slet ikke klar over, om erhvervslivet dernede bruger os, siger Kristina.

Carsten og Linea er enige. Det handler om, at Region Syddanmark skal blive bedre til at gøre de studerende opmærksomme på de fordele, der er ved at flytte dertil – lige fra lave huspriser til information om arbejdspladser med internationale muligheder.

– Jeg er nok lidt af en bonderøv og kan godt føle mig lidt indelukket i en lejlighed i storbyen, så jeg er ikke afvisende over for

Regionen må oppe sig Mens de tre studerende har forskellige planer for fremtiden, er de enige om, at Region Syddanmark må oppe sig, hvis de unge skal vende hjem og bruge deres uddannelser dér, hvor de kommer fra.

– Regionen kunne jo begynde med at være med til Company Dating på Aarhus School of Business (en slags speed dating for virksomheder og studerende, red.), så den bliver mere synlig, foreslår Linea.

Carsen Lund, 24 år

Linea Søgaard-Lidell, 23 år

Kristina Schmidt Aaes, 23 år

Kommer fra: Toftlund Studie: Pædagog på Jydsk Pædagog-Seminarium.

Kommer fra: Esbjerg Studie: Europæiske studier på Aarhus School of Business.

Kommer fra: Stolbro på Nordals Studie: Kunsthistorie på Aarhus Universitet.

Side 14 | Syddanmark NU | August 2010

Den sydfynske fremtidsfabrik Syddansk Vækstforum støtter det sydfynske ”Fremtidsfabrikken” med ca. 16 mio. kr.

Der findes et dokumenteret kreativt potentiale i fire sydfynske kommuner, og i 2009 viste en kortlægning, hvad der skulle til for at støtte de kreative entreprenører. Pengene skal bl.a. bruges til etablering af Iværksætterhus Fremtidsfabrikken.

996 mio. kr.

Kan asfalt skabe vækst?

Hvad vil det betyde for vækst og udvikling, hvis A11 i Syddanmark og B5 i Nordtyskland bliver gjort flersporet? Det skal projektet ”Infrastruktur og Erhvervsudvikling ved vestkysten” undersøge. Det er EU's INTERREG 4 A-program, der har støttet projektet med 1,45 mio. kr.

Nogle af byggekranerne kommer ikke til at samle støv i regionen de kommende år. Regionsrådet har nemlig fremskyndet flere store byggeprojekter i det syddanske, og der kan tages spadestik til noget af det allerede i efteråret. Det er bl.a. sygehusene i Esbjerg, Aabenraa, Svendborg og Odense, der får glæde af fremskyndingen. Der bliver også investeret i en række fælles it-systemer på sundhedsområdet og i energispareprojekter på regionens bygninger.

Ny viden om regionens turisme Syddansk Turisme kan snart tilbyde et helt nyt redskab: Forskellige former for analyse af branchen.

Målsætningen er at gøre analyserne så brugervenlige som overhovedet muligt. Det vil f.eks. betyde, at det ikke kun vil være tal, der analyseres – de mere bløde data som forbrugeradfærd og psykologiske karakteristika vil også være en del af materialet.

Ide- og projektbørs for medarbejdere Regionens ca. 26.000 medarbejdere behøver ikke at brænde inde med gode ideer. De kan komme af med dem på en ny ide- og projektbørs, som regionen står bag. Ideen kan præsenteres på hjemmesiden invia.nu. Så bliver den vurderet og fulgt af et innovationspanel, som skal forvandle de bedste ideer til færdige løsninger. Til efteråret åbnes hjemmesiden også for patienter, pårørende, borgere, videns- og uddannelseinstitutioner samt virksomheder, der ønsker at bidrage med ideer og midler til at udvikle dem.

Hold øje med nyhedsbrevet på syddanskturisme.dk, hvis du vil vide mere om den nye service.

Vidste du, at...

Mikkel Hemmingsen kan ikke længere nøjes med at skrive direktør for Regional Udvikling på sit visitkort. Før sommerferien blev han nemlig også udnævnt til direktør for hele Region Syddanmark.

August 2010 | Syddanmark NU | Side 23

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

REGIONEN SKAL I KONTAKT MED SIN VISI N DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN SKAL SKABE EN BEDRE FREMTID FOR REGION SYDDANMARK. MEN HVAD ER EN BEDRE FREMTID? OG HVORDAN ARBEJDER MAN MÅLRETTET PÅ AT FINDE DEN? VI SENDTE REGION SYDDANMARK TIL COACH.

Side 24 | Syddanmark NU | August 2010

"Vi skal have en koncentreret, samlende indsats. Og det halter alts책 i dag."

Elsebeth Fogh, coach

August 2010 | Syddanmark NU | Side 25

F

or nogle uger siden deltog business- og lifecoach Elsebeth Fogh i et seminar på Fyn. Her kunne hun til sin overraskelse høre, at den fynske robotklynge har skabt et videns- og innovationsniveau, der er helt unikt. Ja, faktisk regnes Fyn for at være blandt de bedste robotmiljøer i verden.

– Det var dejligt at høre. Men det var også helt nyt for mig, siger Elsebeth Fogh. Hun bor ellers på Fyn, hvorfra hun driver sin virksomhed og i øvrigt er meget aktiv. Elsebeth Fogh bruger eksemplet som en fin illustration på et af de problemer, vi slås med i den her del af landet: – Vi er ikke ret gode til at få de gode historier ud. Når det er brok, så kan vi. Men det positive går vi og putter med. Ærgerligt nok, siger Elsebeth Fogh.

Coach – ikke kirurg!

Selv går hun ikke og putter med det positive. Hun driver en selvstændig konsulentvirksomhed, hvor hun coacher både virksomheder, privatpersoner, organisationer og foreninger, og hun gør det med succes.

Hendes mål er at arbejde tre dage om ugen, holde tre måneders ferie om året og have råd til begge dele – og det lykkes. Vi har bedt hende tage Region Syddanmark som klient.

Regionen kan beskrives som en klassisk sammensat familie med dine, mine og vores.

Her er 22 styk i alt – og de er spredt ud fra Varde i nordvest til Langeland i sydøst med hver sine styrker og svagheder og indbyrdes alliancer og stridigheder.

centrerer alle kræfter, så der kan tændes ild. For der skal være tændt en ild, før noget kan brænde. Derfor er det vigtigt at kende visionen, siger hun.

Hver kommune har sin egenart og dialekt, og blandt indbyggerne er der – som tidligere beskrevet i Syddanmark NU - en skønsom blanding af gladiatorer og eksperter, forsigtige mus og bonderøve i kedeldragt.

Visionen handler om at sætte sig nogle mål. I Region Syddanmarks tilfælde er målet det gode liv, og vejen dertil er beskrevet i den regionale udviklingsplan, hvor delmål som et højere uddannelsesniveau, en større tilflytning og en fastholdelse af bosætningen er vægtet højt.

Sådan skal det også være bagefter - vi har sendt regionen til coach; ikke plastikkirurg.

Men regionen kunne nu alligevel godt tænke sig at veksle et par af kedeldragterne til forskerkitler. Og meget gerne finde et par veluddannede, fødedygtige kvinder til de egne af regionen, hvor det kniber. Og så også gerne fastholde bosætningen, tak.

Sådan, tænker regionen, kan vi nemlig få et bedre liv – og det er det, der er det overordnede mål.

I kontakt med visionen Men: Kan man overhovedet bevæge en region? Kan regionen udvikle sig i retning af ’det gode liv’?

– For at få forandring skal man vide, hvad man vil forandre sig fra og til, siger Elsebeth Fogh: – Så først og fremmest skal man have kontakt med sin vision. Visionen skal være som et brændeglas, der forstærker solens stråler. Visionen skal være det, der kon-

– Når man sætter sig mål, skal man huske også at sætte målstreger. Så når man siger, man vil have flere højtuddannede, øge bosætningen, og skabe flere arbejdspladser, så skal man være konkret. Man kan ikke fejre sine succeser, hvis man ikke ved, hvornår man er i mål, siger Elsebeth Fogh.

Und hinanden det gode liv Får regionen sine mål konkretiseret, skal man dernæst huske at rose sig selv for at nå dem. Og her kniber det, siger Elsebeth Fogh: – Vi skal skabe det gode omdømme. Vi har haft uheldige sager, men vi har også haft gode sager, som vi glemmer at få fortalt.

Så en vej til forandring er også at få det gode budskab bredt ud, siger hun. Det gode budskab smitter nemlig. Ganske som det dårlige gør det. Regionen skal derfor ranke ryggen: – Man kan nemt ende i en tilstand af ”vi har problemer, kom og hjælp”. Men vender man det om, så den hedder ”vi kan det og

"Jeg plejer at sige, at det er i orden, at vi rider på hver vores kæphest – bare vi gør det i samme retning!"

Elsebeth Fogh, coach

Side 26 | Syddanmark NU | August 2010

– Brug ideerne fra borgerne. Når den gode tilværelse er målet, så må vi jo spørge dem, der skal have den!, mener coach Elsebeth Fogh, der til ære for denne artikel har taget Region Syddanmark som klient.

det, kom og se”, så giver det positiv energi.

Et eksempel på det er lukningen af Lindøværftet. Det er blevet til en positiv historie om, at vi i LORC (Lindø Offshore Renewables Center, red.) arbejder målrettet med vedvarende energi og søger nogle løsninger, der er arbejdspladser og fremtid i. Det er positiv energi, siger Elsebeth Fogh.

han være det bekendt?! – så er det et udtryk for, at vi ikke ser os selv som en enhed, og at vi ikke føler et fælles, regionalt ejerskab, siger Elsebeth Fogh:

Og nu vi er ved den del, så skal vi også huske at lade være med at slås indbyrdes.

Det hindrer nemlig en udvikling:

Spørg borgerne Viljen til forandring handler i høj grad om at skabe motivationen mod en bedre fremtid.

Regionen skal sørge for, at de enkelte kommuner får noget ud af det. Ellers er der intet ejerskab på projektet, og så går det dødt:

– Vi er så lille en region, at vi skal unde hinanden tingene. Det er, set fra et internationalt perspektiv, fuldstændig ligegyldigt, om man lægger et vindmøllecenter i Munkebo eller Esbjerg. Så når folk i vest går op i limningen over, at esbjergenseren Poul Nyrup støtter LORC – hvordan kan

– Jeg plejer at sige, at det er i orden, at vi rider på hver vores kæphest – bare vi gør det i samme retning!

– What’s in it for me? er et helt klassisk spørgsmål, når man vil forandre. Regionen skal derfor skitsere, hvad man får ud af det – men også, hvad der sker, hvis man

lader være. Så hvad er målet? Hvad skaber motivationen for at nå derhen? Og hvad sker der, hvis vi ikke gør det? Her det vigtigt at huske på, at det er lige motiverende at arbejde sig hen mod et mål som at arbejde sig væk fra det, man ikke vil, siger Elsebeth Fogh.

Man skal også være bevidst om, at regionens mål ikke nødvendigvis deles af alle, der bor i den: – Vi har forskellige kompetencer og forskellige indgangsvinkler til udfordringen.

Så man skal sørge for at bruge idekataloget fra borgerne for at sikre, at de mål, vi arbejder hen i mod, også er det mål, folk ønsker. Når den gode tilværelse er målet, så må vi jo spørge dem, der skal have den, siger hun.

August 2010 | Syddanmark NU | Side 27

FARVEL KØBENHAVN Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

– GODDAG ÆRØ LISBETH KRISTINE CEDRAY FANDT ET OVERRASKENDE STÆRKT KREATIVT MILJØ I DET SYDFYNSKE ØHAV, HVILKET LETTEDE OVERGANGEN FRA AT VÆRE FASTANSAT JOURNALIST TIL EN TILVÆRELSE SOM SELVSTÆNDIG REPORTER.

D

u skal lige en tur med ud i haven, men pas på du ikke farer vild, siger Lisbeth Kristine Cedray og griner med sin smittende, buldrende latter.

Have er nu lidt af en underdrivelse. Buske og blomster vokser vildt, et par små søer vrimler med grønne frøer, og små stier fører rundt i vildnisset, der fører lige ned til stranden.

– Det er mit ekstra kontor, bekendtgør freelancejournalisten, der tidligere har arbejdet på Ekstra Bladet i København og på TV 2 Øst, der dækker en stor del af Sjælland, men som nu er chef for sit eget firma, Ordministeriet.

– Før i tiden havde jeg lange vagter og mange deadlines, og det blev efterhånden hårdt både fysisk og mentalt at følge med, forklarer hun. Derfor tog hun springet og flyttede til Det Sydfynske Øhav – først til Langeland og så, for nylig, til Ærø.

Kreativt miljø – I begyndelsen sagde mine venner, at jeg ville få økuller, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg faktisk er lidt af en bonderøv, siger Lisbeth Kristine Cedray og griner igen.

Hun fandt nemlig ud af, at der trods størrelsen bor mange mennesker med en kreativ baggrund på øen, og at flere kunstnere, designere og skribenter kommer til. Det giver dels mulighed for at netværke på tværs af uddannelser og job, men det giver samtidig journalisten fra Sjælland adgang til en masse gode historier, som hun kan sælge til de dame- og ugeblade, hun skriver for.

– At der er så mange andre kreative mennesker på Ærø er et key point for mig. I København, Århus eller Odense kan man selvfølgelig sagtens bo lige ved siden af nogen, som har samme ønsker og værdier som én selv, men det er slet ikke sikkert, man opdager det, siger Lisbeth Kristine Cedray.

Dertil kommer, at konkurrencen mellem freelancejournalister i de store byer er hård, og at deres ideer indimellem kan blive meget ens, fordi de befinder sig i det samme miljø.

Opbakning fra kommunen – Jeg skrev på et tidspunkt til kommunen for at melde min ankomst, og så skrev de, at de glædede sig meget til, at jeg kom, at jeg skulle være mere end velkommen – det tror jeg bare ikke, man oplever ret mange andre steder, siger Lisbeth Kristine Cedray,

de Borgmester-run for • At gennemføre økonomisk genopretning • At gennemføre byggeri med afsæt i lokalplanerne for byudvikling • At tiltrække nye borgere og virksomheder • At vores prædikat som "udkantskommune" vendes fra at være noget negativt til at være en særlig kvalitet.

Curt Sørensen (A), Svendborg Kommune

Side 28 | Syddanmark NU | August 2010

Hvad er den største udfordring din kommune de næste fem år?

da vi sidder i den lavloftede stue, hvor lyden af kvidrende fugle og kvækkende frøer er kommet lidt på afstand.

I det hele taget synes hun, at myndighederne på øen gør meget for at få nye til at flytte til Ærø. F.eks. står der snart ”Tilflytter-dating” i kalenderen – et arrangement, hvor nye beboere kan møde hinanden, blive vist rundt, danne netværk og spise sammen.

Ude i haven kommer to store hunde pilende op til huset. De er drivende våde efter at have plasket rundt med frøerne. Tilflytteren tilgiver dem dog hurtigt, selv om de ryster sig i muddervåde kaskader, for de er en stor del af hendes succes.

– Hundene giver mig struktur i mit arbejdsliv. De skal ud og luftes på bestemte tidspunkter, og det er, når jeg går rundt i denne smukke natur, at jeg får mine ideer.

– Her er en helt fantastisk åbenhed, optimisme og imødekommenhed, som Lisbeth Kristine Cedray udtrykker det.

de Borgmester-run for Den største udfordring for Ærø Kommune er efter min opfattelse at bevare øens selvstændighed. Kun herigennem kan vi bevare en ø med liv og initiativ året rundt. Det forudsætter, at vi har orden i eget hus, hvilket vil sige en fornuftig økonomi, så vi undgår yderligere afhængighed af andre, herunder staten.

Hvad er den største udfordring din kommune de næste fem år?

Karsten Landro (C), Ærø Kommune

August 2010 | Syddanmark NU | Side 29

Tekst: Julie Ligaard Vesterby Foto: Lasse Hyldager

EUR PAS BLINDTARM Når Femern Bælt-forbindelsen står færdig, vil den trække et stort lysende trafikalt bånd fra Stockholm i nord til Berlin i syd. Jylland kan ende som Europas blindtarm.

D

er er koldt i skyggen. Og Jylland og Fyn kan meget vel ende i skyggen, når Femern Bælt-forbindelsen er en realitet, og trafikken glider ubesværet fra Hamborg mod Stockholm og omvendt - uden om vores region. Selv om det ligger nogle år ud i fremtiden, er det en af de ting, man skal have i baghovedet, når den kommende regionale udviklingsplan skal formuleres. For hvordan skal vi forholde os til Femern-forbindelsen? Hvad kan vi gøre for at sikre, at der ikke bliver gabende tomt på motorvejene?

de Borgmester-run for Den største udfordring i Varde Kommune er fortsat at have et økonomisk råderum, hvor der er plads til udvikling og vækst. Fokus vil primært være på at opretholde befolkningstallet, beskæftigelsen og udvikling inden for turismen.

Gylling Hahr (V), Varde Kommune

Side 30 | Syddanmark NU | August 2010

Hvad er den største udfordring din kommune de næste fem år?

de Borgmester-run for Vores største udfordring er at bevare Langeland Kommune som en selvstændig kommune i disse svære økonomiske tider. Det bliver fortsat nødvendigt med et særtilskud til Langeland Kommune, hvis vi skal fortsætte som selvstændig kommune. Omkostningerne på ældreområdet stiger, da vores andel af beboere over 65 år er 33 % over landsgennemsnittet.

Hvad er den største udfordring din kommune de næste fem år?

Bjarne Nielsen (V), Langeland Kommune

August 2010 | Syddanmark NU | Side 31

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

HAVNEN VED MOTORVEJEN

Den største udfordring er at spare og på samme tid holde gang i investeringerne. Vi skal eksempelvis blive ved med at investere i turismen, for det er et af Kertemindes store aktiver.

Sonja Rasmussen (Løsgænger), Kerteminde Kommune

Side 32 | Syddanmark NU | August 2010

de Borgmester-run for Hvad er den største udfordring din kommune de næste fem år?

TRODS KRISEN KOM GATEWAY E45 – DANMARKS TRANSPORT CENTER I VEJLE UD MED ET PÆNT OVERSKUD I 2009, OG SÅ HAR VIRKSOMHEDEN OVEN I KØBET KONSTANT VOKSEVÆRK.

D

engang for 20 år siden var der tale om en pionéropgave, og jeg kunne godt lide tanken om at starte noget nyt op helt fra bunden, fortæller Henry Dyrlund, direktør i Gateway E45 – Danmarks Transport Center, om det job, han sagde ja til for to årtier siden. Ideen var at skabe en havn. Ikke i traditionel forstand med bassiner, kraner og tørdok men en havn for transportbranchen, hvor lastbilchauffører på ét sted kunne finde alt, hvad de kunne have brug for.

– Man siger, at man bør skifte job hvert femte år, men jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville kunne gøre det i samme virksomhed, tilføjer Henry Dyrlund, hvis arbejdsopgaver har ændret sig i takt med, at Gateway E45 – Danmarks Transport Center har udvidet forretningsområdet.

Meget mere end diesel I begyndelsen var det virksomheder, der levede af at betjene lastbilchaufførerne, der slog sig ned ved afkørsel 59 et par kilometer nord for Vejlefjordbroen. Transportselskaber blev tiltrukket af beliggenheden, tankstationer sørgede for diesel og vaskehaller, og autoværksteder tog sig af genstridige lastbiler.

Med tiden fik andre virksomheder også øjnene op for havnen ved motorvejen, så man nu også finder hoteller, turistkontor, restauranter og supermarkeder, der især servicerer chaufførerne. På samme måde er banker, leasingselskaber og logistikvirksomheder dukket op, så Gateway E45 – Danmarks Transport Center i dag dækker et areal på 70.000 kvadratmeter. Men her slutter historien ikke.

– Som virksomhed må vi jo hele tiden udvikle os, siger Henry Dyrlund.

Som at bo på Rådhuspladsen Og den udvikling tager endnu en gang udgangspunkt i den styrke, der startede eventyret ved motorvejen: Beliggenheden.

Ikke færre end 70.000 biler, lastvogne og motorcykler passerer Gateway E45 – Danmarks Transport Center hver eneste dag, og bilisterne, chaufførerne og MC’erne lægger mærke til de ting, de passerer.

– Undersøgelser viser, at eksponeringsværdien for en virksomhed, der ligger her, er på en halv til en hel mio. kr. om året, og det svarer faktisk til at slå sig ned på Rådhuspladsen i København, fortæller Henry Dyrlund.

Derfor har han og hans kolleger nu kastet sig over endnu et forretningsområde – virksomhedsdomiciler. Og det handler ikke om blot at smække en tilfældig kasse op ved motorvejen. Et domicil skal være iøjnefaldende og sende de rigtige signaler om det enkelte firmas værdier.

Overskud trods krise Og meget tyder på, at Gateway E45 – Danmarks Transport Center har fat i den lange ende. Selv om virksomheden måtte nedskrive ejendommens værdi med 4 mio. kr. på grund af krisen, kom selskabet stadig ud af 2009 med et overskud på knap 8,5 mio. kr.

– Vi lægger en sund, konservativ økonomisk linje og holder os fra spekulationsforretninger, fortæller Henry Dyrlund.

Kommunens driftsbudget skal reduceres med 150 mio. kr. Målet er at finde mindst 2/3 via omstilling, effektivisering og innovation. Resten findes via egentlige besparelser og servicetilpasninger i et i øvrigt beskedent serviceniveau.

KATALYSATOREN Nu kunne man forledes til at tro, at Gateway E45 – Danmarks Transport Center har en hel hær af ansatte, men faktisk har selskabet blot 14 ansatte – herunder 10 vagter.

Virksomheden er nemlig et ejendomsselskab, der køber jord og opfører bygninger, der derefter udlejes – i dette tilfælde – til transportselskaber, tankstationer, hoteller, restauranter og selskaber, som ønsker at placere deres domicil ved motorvejen.

Alt i alt er der omkring 900 ansatte i området, som Gateway E45 – Danmarks Transport Center ejer.

Den samlede omsætning nærmer sig 2 mia. kr.

Dertil kommer, at konkurrerende foretagender i sagens natur ligger langt fra Vejle, samt at de virksomheder, der har slået sig ned her, er store, kendte og veldrevne, som ikke er lige så sårbare som andre.

– At der er tale om store brands, er ingen garanti, men vi plejer at sige, at i opgangstider er vi en generator for vækst, mens vi i nedgangstider er et bolværk mod det, der kommer udefra, siger Henry Dyrlund.

de Borgmester-run for Hvad er den største udfordring din kommune de næste fem år?

Hans Jørgensen (A), Faaborg-Midtfyn Kommune

August 2010 | Syddanmark NU | Side 33

Tekst: Anne-Sofie Storm Wesche Foto: Lasse Hyldager

Fra kedeldragt til kittel Hvem er du som kvinde: ”Jeg er ikke den mandlige type. Ofte blev folk overrasket, når jeg fortalte dem, at jeg var svejser. Inden under overalls’ene er jeg feminin og vil karakterisere mig selv som den sporty type. Men egentlig er jeg jo den samme, uanset hvilken uniform jeg har på.

Hvad er den største forskel på at være svejser og plejehjemsassistent?

Den største forskel er skiftet fra kun at arbejde med mænd til nu kun at være blandt kvinder. Men jeg er blevet positivt overrasket, for jeg frygtede, at der ville være en masse ”fnidder-fnadder”. Til gengæld kan jeg godt høre, at jeg selv ind i mellem er lidt for rap i replikken, og det er jo en gammel vane fra mændene.

Hvad kommer du til at savne ved at være svejser?

Selvfølgelig mine kollegaer men vi holder stadig kontakt, så det går. Og så kommer jeg til at savne selve arbejdet som svejser, for det er ret sjovt.

Hvad er det gode ved at være plejehjemsassistent?

Den fantastiske følelse det er at hjælpe andre mennesker. Det havde jeg slet ikke tænkt over, inden jeg startede, men det er en virkelig dejlig fornemmelse.

Lene Andersen • 37 år • Gift og mor til to drenge på 6 og 10 • Bor i Rynkeby på Fyn • I sin fritid løber hun og spiller håndbold • Skal omskoles fra svejser på Lindø værftet til sosu-assistent. Er nu i løntilskud som plejehjemsassistent, men starter på skole til april 2011.

de Borgmester-run for Hvad er den største udfordring

Set fra Fanø består ufordringen af tre hovedelementer: din kommune de næste fem år?

• Sikre den fortsat positive udvikling i tilflytningen, så det bliver muligt at styrke det økonomiske fundament for, at det nuværende høje serviceniveau på børne-, skole-, og ældreområdet kan bevares på lang sigt • At få medarbejdere til at vælge såvel det kommunale som det private arbejdsmarked på Fanø frem for en anden kommune • At få både en økonomisk gevinst ved et forventet øget antal turister og samtidig øge beskyttelsen af øens enestående natur ved etableringen af Nationalpark Vadehavet.

Erik Nørreby (V), Fanø Kommune

Side 34 | Syddanmark NU | August 2010

Svejser

Plejehjemsassistent

de Borgmester-run for Vores største udfordring er at fastholde mulige tilflytteres interesse for at arbejde og bo i Sønderborg Kommune. Midlerne er et reelt samarbejde mellem universitet, erhvervsliv, kulturliv og kommune om konkrete initiativer. Ideer og planer har vi. Og mange gør rigtig meget for at virkeliggøre bl.a. et citybyggeri til 1 mia. kr., som vil tiltrække endnu mere handel fra det øvrige Sønderjylland og et havneprojekt til yderligere 1 mia. kr., som i givet fald vil til være interessant for hele regionen.

Hvad er den største udfordring din kommune de næste fem år?

Aase Nyegaard (L – Fælleslisten), Sønderborg Kommune

August 2010 | Syddanmark NU | Side 35

Vil du gerne modtage Syddanmark Nu? Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til – så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

Gå ind på syddanmark.nu, så kommer du ind på den side, hvor du kan melde dig til.

Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.