Syddanmark NU Nr. 10

Mennesker og muligheder mødes

FOKUS: viden uden grænser

NO.10 04 / Vækstiværksættere 06 / Viden uden grænser 14 / Netværk for topledere 15 / Syddanmark I TAL 24 / Opgør med gamle vaner 28 / Fra ord til handling 30 / Orkesterfestival 32 / Vadehavet

Mere vildskab Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen vil gøre op med gamle vaner

/ 24

Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle

REDAKTion Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Julie Ligaard Vesterby (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager

/ 24

skribenter Sune Falther Søren Flott Ole Sønnichsen

design & produktion Mediegruppen as

Foto Lasse Hyldager

/ 04

/ 10

/ 30

/ 32

Papir Syddanmark Nu er trykt på 135 gr. Silk, Syddanmark I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

oplag 10.000 stk.

I 2010 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december.

distribution Post Danmark

forside Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: viden uden grænser

NO.10 04 /

Vækstiværksættere

06 /

Viden uden grænser

14 /

Netværk for topledere

15 /

Syddanmark I TAL

24 /

Opgør med gamle vaner

28 /

Fra ord til handling

30 /

Orkesterfestival

32 /

Vadehavet

NO.10 / OKTOBER 2010 Mere VILdSkAb VIdeNSkAbSMINISTer ChArLOTTe SAhL-MAdSeN VIL gøre Op Med gAMLe VANer

/ 24

Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)

Side 2 | Syddanmark NU | Oktober 2010

DETTE NUMMER 04/ Vækstiværksættere har det godt i regionen Nu skal det kortlægges, hvorfor vækstiværksætterne trives bedre i Syddanmark end i andre regioner.

06 / FOKUS:

viden uden grænser

FOKUS:

06 / Viden uden grænser

Tænk nu hvis... ...vi kunne skabe et grænseoverskridende universitet.

14/ Ledertopmøder i Syddanmark

Nyt netværk for syddanske topledere er skabt. Første konference er 12. oktober.

15 / SYDDANMARK

I TAL: State of the region

23/ Klik her nu

regionsyddanmark.dk/detgodeliv 24/ Opgør med gamle vaner Videnskabsminister Charlotte SahlMadsen opfordrer universiteterne til at åbne sig mere mod omverdenen.

28 / Fra ord til handling Den regionale udviklingsplan er kommet godt fra land. Nu skal der handling bag ordene.

30/ Morgendagens musikalske mirakler Syddanmark lægger koncertsale til en stor orkesterfestival for unge musikere i foråret 2011.

32/ Højvande i oplevelsesturismen Vadehavet skal professionaliseres - så flere får gode oplevelser. Det behøver ikke at blive kommercielt.

/ 08

"Danmark er et meget lille land, og udvikling slutter ikke ved en regions grænser. Langt vigtigere end placering er det at finde de rigtige partnere."

Maria Olofsdotter, direktør, Øresund Food, om at skabe nye netværk.

Ideer, ris og ros Har du gode ideer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på: syddanmarknu@regionsyddanmark.dk Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

SYDDANMARK I TAL:

15 / State of the region Optimismen spirer på flere fronter i regionen. Det viser det overvågningsnotat, der handler om den regionale udvikling og vækstvilkår i Syddanmark. Læs mere om, hvor det begynder at gå godt.

Oktober 2010 | Syddanmark NU | Side 3

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE HAR DET GODT I REGIONEN REGION SYDDANMARK HAR SUCCES MED VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. NU VIL MAN VÆRE KLOGERE PÅ, HVEM DE ER, OG HVAD DE BIDRAGER MED.

I

ntet kommer af sig selv bortset fra lommeuld. Det og så vækstiværksættere, åbenbart, for Region Syddanmark har fået succes med sidstnævnte, uden at man med sikkerhed kan redegøre for, hvad den succes skyldes.

I Region Syddanmark er væksten af antallet af vækstiværksættere blandt de største i landet. Og det er gode nyheder, for vækstiværksætterne er i høj grad med til at skabe fremtidens arbejdspladser.

Nu vil Region Syddanmark forsøge at klarlægge, hvem de er – for eksakt viden på området kan skabe endnu flere: – Vi ved ikke nok om dem, og det er en regional opgave at få fundet redskaber, der kan belyse det, siger Carl Holst (V), regionsrådsformand.

I efteråret indleder regionens analytikere derfor jagten på ’vækstiværksætternes dna’: – Vi vil vide, hvem vækstiværksætterne er, og så kan vi forhåbentlig se, hvad det var, der gjorde, det gik godt. Så vi kan

Side 4 | Syddanmark NU | Oktober 2010

skrue på de rigtige knapper. Vi har ind i mellem støttet der, hvor vi troede, det var det rigtige. Det har vi ikke råd til nu og i fremtiden. Derfor skal vi vide mere om, hvor vi skal sætte ind, siger formanden.

Kniven for struben Det er regionens afdeling for regional udvikling, strategi og analyse, som skal forsøge at finde frem til den optimale pottemuld for iværksættervækst. Man vil skabe klarhed over de karakteristika, der kendetegner vækstiværksættere, så man kan komme tættere på at forstå de vækstbetingelser, der skaber dem. Senioranalytiker Flemming Torp siger: – Der er en stigende interesse for netop den type iværksættere. Derfor vil vi gerne komme dybere i vores kendskab til dem, siger Flemming Torp.

Carl Holst har da også flere vækstiværksættere på sin personlige top fem over mål for regionens arbejde: – Det er der, vi er øverst på bølgen i omstillingen fra industri- til vidensamfund.

Hvis det er de rigtige vækstiværksættere, så er det arbejdspladser, som kan være blivende, siger regionsrådsformanden og nævner velfærdsteknologi, velfærdsservice, energi og oplevelsesøkonomi som områder, han meget gerne ser vækstiværksætterne blomstre i.

Beder man Carl Holst om et personligt bud på årsagen til, at syddanskerne er gode på det felt, så vælger han en darwinistisk tilgang: – Vi har været nødt til at forholde os til omstruktureringer og forandringer, og det har fremmet tænkning i den retning. Vi har haft kniven på struben længe, og det er fremmende for kreativiteten, siger Carl Holst.

Hvad er en vækstiværksætter?

Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder, der har 5 eller flere ansatte to år efter deres etablering. De nye virksomheder skal endvidere have en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 20 % i de efterfølgende tre år. Tilsvarende betegnes virksomheder med 10 eller flere ansatte som ”store vækstiværksættere”.

"Vi har haft kniven pĂĽ struben lĂŚnge, og det er fremmende for kreativiteten."

Carl Holst (V), formand for Region Syddanmark

Oktober 2010 | Syddanmark NU | Side 5

fokus: VIDEN UDEN GRÆNSER

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

GRÆNSELØS VIDEN

SAMARBEJDE MELLEM FORSKERE, VIRKSOMHEDER OG MYNDIGHEDER PÅ TVÆRS AF DEN DANSK-TYSKE GRÆNSE ER STADIG I SIN VORDEN, MEN POTENTIALET ER STORT.

P

å Institut für Klinische Molekularbiologie ved universitetet i Kiel er professor Philip Rosenstiel og hans medarbejdere i stand til at identificere genetiske forandringer i menneskers DNA med en hastighed, der for bare få år siden var utænkelig.

Langt de fleste af mutationerne i DNA er harmløse, men nogle af dem medfører alvorlige sygdomme som f.eks. kræft hos de mennesker, der bærer det eller de pågældende gener.

Og her kommer Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet ind i billedet. Her arbejder professor Jan Mollenhauer og hans team nemlig på at lokalisere netop de forandringer i generne, som gør folk syge.

– Ved vi, hvilke forandringer en person har i sine gener, vil vi kunne forudsige sygdomme og sætte ind med en langt tidligere indsats end i dag, forklarer Jan Mollenhauer.

Forskerholdene i Kiel og Odense har for nylig fået seks mio. kr. i støtte fra Interreg 4A-programmet Syddanmark-SchleswigK.E.R.N. via finansiering fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, så de to systemer, de to hold arbejder med, fremover vil kunne ”tale sammen” og dermed effektivisere forskningen.

Side 6 | Syddanmark NU | Oktober 2010

vidensinstitutioner på hver sin side af den dansk-tyske grænse, og netop rollen som katalysator for konkrete projekter er et af hovedformålene for sekretariatet, der holder til på SDU i Odense.

– Syddanmark og Schleswig-Holstein står over for de samme udfordringer, så derfor står udvikling gennem viden i centrum både nord og syd for grænsen, siger Philipp Ostrowicz, som sammen med sin kollega, Kristine Benz, bemander sekretariatet. Men det kræver, at forskere og erhvervsliv lærer hinanden at kende.

Katalysator – Der var naturligvis samarbejde på tværs af grænsen, før Videnregion Syddanmark Schleswig-Holstein blev etableret, men det afhang af enkeltpersoner. Vi forsøger at opbygge et stærkt netværk, som kan leve sit eget liv, forklarer Kristine Benz.

Hun og Philipp Ostrowicz har det overblik, som den enkelte virksomhed eller den enkelte forsker kan have svært ved at opnå i en travl hverdag, og de har derfor mulighed for at virke som katalysator for nye netværk, konferencer, videndeling eller ideer til konkrete projekter, der har brug for støtte for at blive til virkelighed.

– Vi kender de forskellige parter, så ofte ringer forskerne til os med en ide og spørger, om vi kender nogen, der kan være interesseret i et samarbejde, fortæller Kristine Benz.

Initiativ fra Videnregion – Jeg kendte naturligvis til det arbejde, mine kolleger i Kiel var i gang med, men uden Videnregion Syddanmark Schleswig-Holstein var det aldrig blevet til noget, for det var dem, der gjorde opmærksom på muligheden for at få EU-støtte til projektet, fortæller Jan Mollenhauer.

Fordelen for forskere og virksomheder i Region Syddanmark er, at deres netværk nemt og effektivt spredes til uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet syd for grænsen, hvor et givtigt samarbejde måske gemmer sig, uden at nogen af parterne er klar over det.

Videnregion Syddanmark Schleswig-Holstein blev oprettet i 2009 som et formaliseret samarbejde mellem syv forskellige

Hvad er vi gode til?

Det lyder nemt, men det er faktisk en stor udfordring.

Sammenligner man med Øresundsregionen – hvor befolkningsgrundlaget er meget større, og hvor der er flere forskere og virksomheder, der lever af højtspecialiseret viden – må Region Syddanmark og Schleswig-Holstein i endnu højere grad prioritere, fordi ressourcerne er langt mere begrænsede.

– Vi må se på, hvor vi er særligt stærke her i regionen, hvis vi skal finde de projekter, der giver mulighed for vækst i hele regionen, siger Philipp Ostrowicz.

Et eksempel er de såkaldte clean rooms, hvor forskere arbejder med nanoteknologi. SDU råder over et i Sønderborg, men der findes også et ved universitetet i Kiel. Er det ene clean room optaget, vil en virksomhed måske kunne samarbejde med det andet – eller måske passer virksomhedens projekt endda ind i den forskning, som bedrives i enten Kiel eller Sønderborg.

På samme måde har Region Syddanmark og Schleswig-Holstein fælles interesser på områder som offshore-industrien og velfærdsteknologi, hvor såvel forskere, virksomheder og offentlige institutioner kan lære af hinanden.

Grænse? Hvilken grænse?

En anden udfordring, som Philipp Ostrowicz og Kristine Benz er stødt på, er kulturforskelle. Selv om Region Syddanmark og Schleswig-Holstein er naboer, orienterer både danskere og tyskere sig ofte mod henholdsvis nord og syd, når de skal finde samarbejdspartnere.

Og når de finder sammen på tværs af grænsen, må de ofte overvinde forskellige måder at arbejde på.

– Der må vi sætte ind allerede over for de studerende. For dem skal det være helt naturligt at hoppe frem og tilbage over grænsen, hvis de vil have den bedste uddannelse, siger Kristine Benz.

– Målet er, at samarbejdet bliver automatisk, så vi får én region, der fungerer af sig selv, når det gælder forskning og uddannelse Philipp Ostrowicz, Videnregion Syddanmark Schleswig-Holstein

Ny medicin – og nye arbejdspladser For de to professor Jan Mollenhauer i Odense og professor Philip Rosenstiel i Kiel har samarbejdet indtil videre betydet, at de to forskerhold sammen kan bevæge sig op i verdenseliten – ikke mindst fordi Videnregion Syddanmark Schleswig-Holstein har hjulpet med de ansøgninger, som resulterede i millionbeløbet fra EU. – Vi har med andre ord kunnet koncentrere os om den videnskabelige del af projektet, siger Jan Mollenhauer.

Håbet er, at de to forskerhold kan udvikle nye, individuelle behandlingsformer, som kan angribe kræftceller langt mere effektivt.

Og på længere sigt vil det måske ikke udelukkende komme kræftpatienter til gode, men også de virksomheder – og dermed medarbejdere – som skal omsætte forskernes viden til medicin.

Der Traum PÅ LANG SIGT DRØMMER REGIONSDIREKTØR MIKKEL HEMMINGSEN OM ET FÆLLES EUROPÆISK GRÆNSEUNIVERSITET. MÅLET SKAL NÅS GENNEM ET KONSTANT TÆTTERE SAMARBEJDE. – Hvilke ambitioner har Region Syddanmark i forhold til samarbejdet om uddannelse og forskning på tværs af grænsen?

Region Syddanmark har et ønske om at etablere et sammenhængende uddannelses- og forskningssamarbejde på højt niveau, der kan understøtte det syddanske erhvervsliv med relevante forskningsmiljøer og kandidatproduktion.

– Hvordan skal Region Syddanmark opfylde ambitionerne?

Dels ved at udbygge Videnregion Syddanmark Schleswig-Holstein til et virtuelt universitetssamarbejde med fælles uddannelsesenheder på relevante områder, dels ved at skabe et stærkt politisk og erhvervsmæssigt samarbejde mellem Syddanmark og Schleswig-Holstein. Samtidig skal vi turde udvælge områder, man særligt vil satse på.

– Hvad er de største udfordringer i den forbindelse?

At skabe fælles fodslag og koordination mellem flere uafhængige parter i to lande med forskellige systemer og at skabe økonomi til at lave fælles tiltag.

En udfordring er også at skabe kritisk masse på udvalgte forskningsområder.

– Hvad kan Region Syddanmark gøre for at overvinde udfordringerne?

Vi kan gennem analyser belyse potentiale og udfordringer og sikre politisk opbakning fra både Danmark og Tyskland på alle relevante niveauer. Via EUs regionale støttemuligheder kan vi understøtte finansieringen af udvalgte satsningsområder og en fælles organisering, og så kan vi som offentlig myndighed bidrage til at løse de praktiske og juridiske problemer, der måtte opstå.

– Hvad er drømmescenariet for Region Syddanmark på lang sigt?

At der etableres et europæisk grænseuniversitet med fælles forskningsgrupper og undervisningsenheder af høj international klasse, og at det universitet sikrer udviklingen af stærke vidensvirksomheder i Syddanmark og Schleswig-Holstein.

Oktober 2010 | Syddanmark NU | Side 7

fokus: VIDEN UDEN GRÆNSER

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

FORSKNING, FORRETNING &

FULDK RN ØRESUND FOOD, ET NETVÆRK FOR FØDEVAREINDUSTRIEN OMKRING SUNDET, PEGER PÅ VIGTIGHEDEN AF IKKE AT HÆNGE SIG I GRÆNSER – HVERKEN NATIONALE ELLER REGIONALE.

F

or bare ti år siden måtte forbrugerne lede længe efter fuldkornspasta i butikkerne, og fandt de det, var det sjældent værd at give penge for.

Sådan er det ikke mere. Forbrugerne har fået øjnene op for, hvor sundt det er at spise fuldkorn, og producenterne har fundet på en lang række nye slags pasta og brød, som kan dække kundernes behov.

Den udvikling skyldes bl.a. Øresund Food – et netværk for forskere og virksomheder inden for fødevareindustrien på begge sider af Sundet.

– I 2003 købte vi en række forskere og industrifolk fri i en måned for at finde vores fælles vision for bl.a. fuldkorn – og hvad der skulle til, for at vi kunne nå det fælles mål, fortæller direktør Maria Olofsdotter.

Fordelen er bl.a., at der er tale om vidt forskellige samarbejdspartnere – både de helt store, erfarne selskaber som Schulstad og små iværksættere, der brænder for at være selvstændige. Dermed ser meget forskellige øjne på de samme udfordringer. Et godt eksempel er udviklingen af mellemmåltider til patienter på hospitalerne, hvor Maria Olofsdotter oplevede, hvordan de forskellige virksomheder gik sammen og udviklede hinandens ideer til fælles bedste.

– Den første betingelse for at få succes med dette arbejde er, at man formår at skabe tillid og åbenhed blandt aktørerne, siger Maria Olofdotter og understreger vigtigheden af at have en bredt sammensat medarbejderstab i organisationen.

Samarbejdet mellem virksomheder, laboratorier, forskningsinstitutioner og Øresund Food har vakt opsigt rundt omkring i Europa, og efterhånden har netværket fået samarbejdspartnere i andre lande end blot Danmark og Sverige.

På samme måde kastede andre eksperter fra universiteter og virksomheder sig over tre andre områder, som Øresund Food havde valgt at satse på for at dække emner som sundhed, produktivitet, teknologi og innovation – alt sammen for på længere sigt at skabe den viden, der er en forudsætning for vækst i branchen. I dag arbejder organisationen med tre fokusområder: Mad & Sundhed, Produktion & Bæredygtighed samt Gastronomi & Oplevelser.

– For mig er Øresund ikke bare Øresund. Vi har også partnere i Esbjerg, Stockholm og Bruxelles, for som tiden er gået, har det vist sig ikke at have nogen betydning, om Øresund slutter ved Storebælt, Vesterhavet eller på den anden side af England, siger Maria Olofsdotter og opfordrer Region Syddanmark til at tænke stort.

– Der er tale om et bredt samarbejde mellem forskere, virksomheder og myndigheder, der går fra jord til bord i hele fødevarekæden, forklarer Maria Olofsdotter.

– Danmark er et meget lille land, og udvikling slutter ikke ved en regions grænser. Langt vigtigere end placering er det at finde de rigtige partnere.

Side 8 | Syddanmark NU | Oktober 2010

"Den første betingelse for at få succes med dette arbejde er, at man formår at skabe tillid og åbenhed blandt aktørerne."

Maria Olofsdotter, direktør, Øresund Food

Oktober 2010 | Syddanmark NU | Side 9

fokus: VIDEN UDEN GRÆNSER

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

HELENE LÆRTE TYSK KULTUR AT KENDE I KIEL HELENE HEIDE GRAVES MADSEN VALGTE SELV AT KRYDSE GRÆNSEN FOR AT LÆSE PÅ UNIVERSITETET I KIEL.

D

et ser jo godt ud på cv’et, hvis man har været i de lande, hvis sprog man har læst, siger Helene Heide Graves Madsen.

I øjeblikket læser hun til kandidat på Handelshøjskolen i Århus, men hendes bachelor i international virksomhedskommunikation fik hun i hus på SDU i Kolding og universitetet i Kiel.

– Studiet i Kolding er meget lille. Til sidst var vi kun fire på tysk-holdet, så jeg syntes, jeg manglede faglig sparring, fortæller hun.

Derfor undersøgte hun mulighederne for at komme til Tyskland og læse et semester.

Valget faldt på Kiel, bl.a. fordi byen ligger tæt på Danmark og kæresten.

– Desuden handlede semesteret for mig om at finpudse mine sproglige kompetencer – altså at tale et flot hochdeutsch og få

Side 10 | Syddanmark NU | Oktober 2010

den rette accent – og det kunne jeg bedst gøre i Nordtyskland, forklarer hun.

Opholdet i Kiel var en del af det fælles europæiske udvekslingsprogram ERASMUS, men Helene Heide Graves Madsen stod selv for at arrangere turen, sammensætte skema og få kurserne godkendt i både Danmark og Tyskland.

– Det tog godt nok lang tid at finde de rette oplysninger på forskellige hjemmesider, og informationen fra universiteterne var temmelig begrænset – omvendt havde jeg så rimelig frit slag til at forme mit eget program, siger hun.

I Kiel var det først og fremmest kulturchokket, den danske studerende husker. Hvor hun var vant til fra Danmark at indgå i dialog med lærerne, følte hun, at de tyske underviseres ord nærmest var lov. På samme måde oplevede hun en meget mere formel og hierarkisk omgangs-

"Studiet i Kolding er meget lille. Til sidst var vi kun fire på tysk-holdet, så jeg syntes, jeg manglede faglig sparring."

Helene Heide Graves Madsen, studerende

form, da det lykkedes hende at få et studiejob i byen.

– Netop det interkulturelle – altså hvordan man omgås hinanden – er en meget stor del af mit fag, så det var alle tiders for mig at opleve det i praksis frem for blot at læse om det i bøgerne, fortæller Helene Heide Graves Madsen.

Opholdet sluttede i 2009, og nu håber hun, at erfaringerne, hun fik med sig hjem, vil bringe hende nærmere et job i det private erhvervsliv, der jo bl.a. efterlyser dygtige medarbejdere med gode tyskkompetencer.

– Kiel ligger som et fundament under min uddannelse. Jeg kan ikke sætte en finger på, hvordan jeg konkret bruger det, men at jeg bruger det ubevidst, er jeg slet ikke i tvivl om.

Oktober 2010 | Syddanmark NU | Side 11

fokus: VIDEN UDEN GRÆNSER

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

FRA NI HAO TIL MØJN ECCO’S TRAINEE-PROGRAM TILTRÆKKER UNGE FRA HELE VERDEN. DE UNGE FÅR EN INTERNATIONAL UDDANNELSE, MENS VIRKSOMHEDEN FÅR VELUDDANNEDE MEDARBEJDERE, SOM KENDER TIL BÅDE DANSK OG UDENLANDSK KULTUR.

C

asper Gram Hveisel er fra Danmark, fortrød sit studie på universitetet og kom til Kina.

Wesley Hind er fra England, arbejdede som manager i et fittnesscenter og kom til Thailand.

Og nu fortsætter de begge deres trainee-uddannelse i ECCO’s hovedkvarter i Tønder.

– Jeg syntes, der var langt bedre mulighed for at kombinere teori og praksis, end der var på universitetet, siger Casper Gram Hveisel.

Lige som Wesley Hind begyndte han sin uddannelse på en fabrik i Sydøstasien, hvor han fik mulighed for at lære produktionen at kende.

Side 12 | Syddanmark NU | Oktober 2010

– Uddannelsen gør det muligt at rejse, samtidig med at man kan følge hele processen fra produktion til detailsalg, tilføjer Wesley Hind.

Og det er netop pointen med ECCO’s interne uddannelse, EITE: Virksomhedens trainees skal lære alle dele af organisationen at kende fra fabrikkerne i Østen til butikkerne over hele verden, hvor kunderne prøver de færdige sko.

– Det er et meget internationalt miljø, hvor man vokser som både menneske og medarbejder, mener Wesley Hind.

– Især det første år har man en stejl læringskurve, hvor man lærer om arbejdsformer, ritualer og menneskelige relationer i

en helt anden kultur, supplerer Casper Gram Hveisel.

De to trainees afslutter som bekendt deres uddannelse i Danmark, og dermed har de erfaring fra både ind- og udland – en kompetence, der er uundværlig for en virksomhed, der har ansatte, fabrikker, underleverandører, butikker og kunder over det meste af kloden.

– Vi lærer ECCO’s kultur at kende og kan formidle og håndtere den i en international sammenhæng, selv om vi er ude af vores comfort zone, som Casper Gram Hveisel udtrykker det.

"Jeg syntes, der var langt bedre mulighed for at kombinere teori og praksis, end der var på universitetet."

VI HAR BRUG FOR FOLK, DER KAN GIVE OS UDSYN DANMARK ER EN DEL AF VERDEN, OG DERFOR ER MEDARBEJDERE MED INTERNATIONALE KOMPETENCER VIGTIGE, MENER GERD RAHBEK-CLEMMENSEN, DER ER VICEDIREKTØR I ECCO.

Casper Gram Hveisel, trainee i ECCO

Hvorfor har ECCO etableret egne uddannelser?

For en international organisation er det vigtigt at have ambassadører, som vi kan sende ud, og som kan fungere som bindeled mellem de forskellige dele af organisationen. Vi ønsker, at vores ambassadører skal have en hands-on tilgang til arbejdet, og den slags uddannelser finder man ikke i det officielle system.

Hvorfor er det vigtigt for jer at uddanne både danske og udenlandske trainees?

I begyndelsen var alle vores trainees faktisk danske. De skulle ud i organisationen og lære andre kulturer at kende, hvorefter de kom tilbage til hovedkvarteret og formidlede deres viden. I takt med at en større og større del af organisationen befinder sig ude i verden, har det været vigtigt for os også at gå den anden vej: Vi har brug for ambassadører fra Kina, Japan, USA og andre steder, som i de respektive lande kan formidle kulturen fra hovedkvarteret her i Danmark.

Hvorfor er der vigtigt for et område som Region Syddanmark at tiltrække folk med international erfaring?

Nu mener jeg ikke, der er forskel på Region Syddanmark og resten af Danmark, for vi er en lille kulturstamme. Vi har altid været kendt for at tage ud i verden og handle, og skal vi fortsætte med det, har vi brug for folk, der kan give os udsyn.

FRA KO TIL SKO

"Uddannelsen gør det muligt at rejse, samtidig med at man kan følge hele processen fra produktion til detailsalg."

Wesley Hind, trainee i ECCO

EITE står for ECCO International Trainee Education.

Uddannelsen varer 3 år.

En trainee kommer igennem et varieret forløb, som lærer vedkommende om hele den proces, det er at skabe ECCO’s produkter: • Første stop er en af produktionsenhederne, så eleven selv kommer ud blandt maskinerne.

• Logistik er også en vigtig del af uddannelsen, da de enheder, der udgør virksomheden, findes i mange forskellige lande.

• Marketing giver forståelse for, hvordan man sælger produkterne.

• En trainee skal også have kendskab til retail, hvor de lærer kunderne at kende.

Oktober 2010 | Syddanmark NU | Side 13

Tekst: Julie Ligaard Vesterby Foto: Lasse Hyldager

Kræs for topledere i Syddanmark ET NYT NETVÆRK FOR TOPLEDERE I SYDDANMARK ER ETABLERET. SEKS KONFERENCER SKAL GIVE VIDEN TIL AT TACKLE FREMTIDENS UDFORDRINGER.

A

t være topleder i Syddanmark er muligvis ikke noget, der står øverst på karriereønskesedlen. Det er for langt væk fra København, og det syner ikke af meget på CV’et.

Alligevel er der mange dygtige topledere i Syddanmark, og dem bliver der kræset for den kommende tid i form af konferencer og et helt nyt netværk.

Her kan syddanske topledere mødes og diskutere ud fra de helt særlige forudsætninger, der er forbundet med at lede i denne del af landet.

Det er Region Syddanmark, der sammen med Mercuri Urval og Dansk Erhverv har taget initiativ til at samle de syddanske topledere – både fra det offentlige og fra den private sektor.

– Udkantsdanmark har svært ved at rekruttere virksomhedsledere, og derfor gælder det om at udvikle dem, der er her, siger Mikkel Hemmingsen, der er regionsdirektør i Region Syddanmark.

Morgendagens vindere Den første af seks konferencer finder sted 12. oktober og har fået navnet

Side 14 | Syddanmark NU | Oktober 2010

”Morgendagens vindere”. For netop ved at blive klædt godt på strategisk kan stå forrest, når fremtiden bliver til nutid.

Cheføkonom fra Danske Bank, Steen Bocian, taler om den globale økonomis udvikling og hvilken betydning, det har for topledere i Syddanmark.

Ole Daugbjerg, der er Chief Reputation Officer fra Danfoss, fortæller om den største strategiændring i Danfoss nogensinde – Core & Clear.

Bestyrelsesformand for DSV, Kurt Larsen, fortæller om sine erfaringer med at ansætte topledere.

Anders Geert Jensen, der er grundlægger af og Chief International Officer i Designit, sætter fokus på hvilken rolle, direktionen spiller, når en vidensvirksomhed skal have succes på det globale marked.

Endelig giver professor Flemming Poulfelt, CBS, et bud på, hvordan virksomhedslederens rolle ser ud i fremtiden.

Der er seks konferencer for syddanske toplederen. I foråret er emnet innovation.

KLIK IND NU DET GODE LIV ER NAVNET PÅ DEN NYE HJEMMESIDE, DER SAMLER TAL, PUBLIKATIONER OG ANDET SPÆNDENDE BAGGRUNDSMATERIALE.

REGIONAL UDVIKLINGSPLAN Her finder du seneste nyt om arbejdet med at skabe den nye regionale udviklingsplan.

NYE PUBLIKATIONER Er der en ny kontur for min kommune?

Eller en ny temapublikation? Find de nyeste publikationer om regional udvikling her.

FAKTA PÅ KORT Her finder du interaktive kort, hvor du kan se fakta fordelt på kommuner, region og hele landet.

REGIONENS PULS Vælg mellem Vækstbarometret og Borgerpanelet, hvis du vil vide, hvordan virksomheder og borgere har det i regionen. Der er nye undersøgelser fire gange om året.

SYDDANMARK NU Gik du glip af en udgave af Syddanmark NU? Fortvivl ikke - du finder alle udgaver af magasinet i bladrevenlig version.

deliv

www.regionsyddanmark.dk/detgo

Oktober 2010 | Syddanmark NU | Side 23

"Vi har brug for de humanistiske fag i Danmark. Vi mestrer bare ikke altid at gøre dem relevante uden for et meget snævert felt. Kandidaterne skal stadig have en høj faglighed, men de skal også lære at tænke tværfagligt, for fremtidens job står altså ikke i ”Hvad kan jeg blive?”."

Charlotte Sahl-Madsen om humanistiske fag

OPGØR MED G MLE VANER Tekst: Ole Sønnichsen Foto: Lasse Hyldager

HVIS DANMARK SOM NATION SKAL KLARE SIG I EN GLOBALISERET VERDEN, SKAL UNIVERSITETERNE ÅBNE SIG ENDNU MERE MOD OMVERDENEN, MENER VIDENSKABSMINISTER CHARLOTTE SAHL-MADSEN.

Side 24 | Syddanmark NU | Oktober 2010

Oktober 2010 | Syddanmark NU | Side 25

U

niversiteterne skal give os noget at leve af, og noget at leve for Således definerer videnskabsministeren universiteternes opgave. Det er ambitionen, at den viden, samfundet investerer i, og som forskerne frembringer, i øget omfang skal gøres tilgængelig for især små og mellemstore virksomheder.

Derudover forventer ministeren, at universiteterne agerer de paraboler, der kan opfange signalerne fra en hastigt globaliseret verden og sætte dem i perspektiv, så vi kan øge vores forståelse af verden – og af os selv.

Tidligere hed mantraet ”Fra forskning til faktura”. Men den formulering finder videnskabsministeren ikke tilstrækkelig dækkende. Universiteterne skal uddanne dygtige kandidater, drive forskningsprojekter og formidle viden og forskning til danske virksomheder, der så kan omsætte den nye viden til nye produkter og nye services. Til vækst og nye arbejdspladser.

For ministeren vil se vækst.

– Der er brug for en kærlig og konstruktiv udfordring af universiteterne, som hun diplomatisk formulerer det.

– Universiteterne har en vægtig samfundsmæssig opgave at løse. Men det er tiden at overveje hvilke vaner og rutiner, der bør bevares, og hvilke der trænger til en ordentlig rusketur. Vi lever i en dynamisk, globaliseret verden. Det skal universiteterne forstå og agere efter. Uden at kompromittere kvaliteten af undervisningen og forskningen, uddyber Charlotte Sahl-Madsen.

Det handler ikke om at pille ved universiteternes ret til selvbestemmelse men om at sende et overordnet signal om, hvordan hun og dermed regeringen gerne ser vejen til fremtidig vækst lagt ud.

Mere end teknologioverførsel – Universiteterne er befolket af begejstrede, ansvarlige personer, der brænder for højeste faglighed. Det danske forskningsmiljø er internationalt anerkendt. Men den viden skal jo ikke forblive på universiteterne. Den skal også ud i virksomhederne. I dag varetages den opgave af især GTS-institutterne (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter), men vi skal nå ud til langt flere virksomheder, end de ca. 20.000, som GTSerne arbejder sam-

Side 26 | Syddanmark NU | Oktober 2010

men med i dag. Vi bliver også nødt til at tænke langt mere holistisk, for teknologi kan ikke stå alene. Vi skal også formidle viden om fx markedsforståelse, kulturelle forskelle og innovationsprocesser, siger Charlotte Sahl-Madsen – For nylig var jeg i Kina og mødte bl.a. flere danske erhvervsledere. De sagde samstemmende, at udfordringerne ikke kun handlede om, at kinesernes løn var 10 % af f.eks. danske ingeniørers. Kineserne er også meget dygtige. De er tillige i færd med at annektere det, vi gik og troede var danske styrkepositioner. Også kinesere kan være entreprenante og kan arbejde i teams. Vi skal i Danmark forstå at gribe de nye udfordringer ved bl.a. at skabe en ny global forståelse, der kan skabe ny vækst og nye arbejdspladser. Denne globale forståelse skal bl.a. universiteterne bibringe os, tilføjer ministeren.

Verdensklasse universitet Det er regeringens mål at skabe et dansk universitet, der er blandt de 10 bedste i Europa. I dag ligger Københavns Universitet, der er rangeret som det bedste universitet i Danmark, på en beskeden 43. plads.

Universiteternes grundlæggende opgave skal stadig være at undervise og forske. På højeste niveau. Men med ambitionen om at uddanne kandidater, som samfundet har behov for, skal universiteterne også fremover øge de studerendes erhvervsparathed. Man må ikke have læst i fem år og så ikke vide, hvorledes ens viden kan benyttes, mener Charlotte Sahl-Madsen.

– I dag er det på de fleste universiteter således, at de studerende først får karriererådgivning, når de er ved at være færdiguddannede. Det bør ændres, så de studerende hele vejen gennem uddannelsen bliver udfordret på, hvordan de kan anvende deres viden. Det er der alt for få færdige kandidater, der forstår i dag. F.eks. er der mange arbejdsløse dramaturger. Det skyldes måske, at de ikke er blevet udfordret på, hvordan f.eks. de formidlingsmetoder, de er blevet undervist i, også kan bruges i helt andre sammenhænge – f.eks. til at formidle naturvidenskab, siger ministeren.

– De unge skal øge deres forståelse for globale forhold. Jeg har derfor foreslået, at på de universitetsuddannelser, hvor det er relevant, bør det være udgangspunktet, at

de unge læser et semester i udlandet. Jeg er efter dialog med flere studenterorganisationer slet ikke i tvivl om, at et semester i udlandet vil fremme de unges personlige og faglige uvikling. I dag er det omstændeligt for de unge at forberede og søge om lov til at forlægge en del af uddannelsen til udlandet. Det skal vi have planlagt bedre og sat i system, tilføjer Charlotte Sahl-Madsen.

For videnskabsministeren handler indfrielsen af ambitionerne bl.a. om at bygge videre på det bedste i den danske universitetsverden – som princippet om den forskningsbaserede undervisning, samt om at forbedre undervisningen og f.eks. supplere med nye digitale undervisningsmetoder, lige som de internationale netværk skal være stærkere.

– Jeg ved godt, at universiteterne de senere år har været gennem markante omvæltninger på grund af universitetsfusionerne og implementering af den nye universitetslov.

Alligevel lægger jeg op til debat nu for at sikre, at de ikke falder tilbage i gamle vaner men udnytter forandringens energi til også at udfordre tænke- og handlemåder.”

Charlotte Sahl-Madsen • 46 år.

• Har bl.a.været direktør for LEGO VisionLab, CEO i Danfoss Universe og fondsdirektør i Universe Fonden.

• Blev den 23. februar i år udpeget som minister for videnskab, teknologi og udvikling.

• Er opstillet som folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Sønderborg-kredsen.

• Bor privat i Høruphav på Als.

"Danmark skal være et attraktivt sted at studere og forske. Vi har i dag allerede stærke forskningsmiljøer inden for bl.a. fødevarer, energi og biotek, men vi skal stadig flytte os meget, hvis uddannelse og forskning skal være vores fundament for vækst."

Charlotte Sahl-Madsen om danske studie- og forskningsmiljøer

Oktober 2010 | Syddanmark NU | Side 27

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

FRA RD til HANDLING KOMMUNERNE SPILLER SAMMEN MED REGIONEN I ARBEJDET MED AT SKABE DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN. ET NYT UDVALG MED REPRÆSENTANTER FRA BÅDE BYRÅD OG REGIONEN ER GÅET I GANG MED SAMARBEJDET.

D

et er noget af en opgave, som medlemmerne af det nye koordinationsudvalg har påtaget sig.

Også Morten Andersen (V), borgmester i Nordfyns Kommune, er glad for at komme i gang med opgaven.

– Vi har 22 kommuner og dermed 22 kommunalplaner her i regionen, så hvis vi i fællesskab kan gøre den regionale udviklingsplan til et fælles strategisk værktøj på tværs af kommunegrænserne, vil det være flot, siger Uffe Steiner Jensen (S), der er 2. viceborgmester i Fredericia Kommune.

– Kommunerne kan bidrage med konkret viden og arbejdsindsats. Derudover vil vi gerne være med til at kvalificere diskussionen omring udviklingen i regionen, siger han.

Men han er alligevel optimist på udvalgets vegne – ikke mindst fordi han oplever et stærkt engagement i det arbejde, medlemmerne er gået i gang med.

Side 28 | Syddanmark NU | Oktober 2010

Ikke varm luft Og netop det konkrete har stor betydning for de to kommunalpolitikere, for ét er en masse flotte ord om det, regionen og kommunerne ønsker. Det er noget helt andet at omsætte ønskerne til ideer, som kan bruges i det daglige arbejde.

– Det handler naturligvis om visioner, men det må ikke gå hen og blive noget, man bare stiller op på en hylde, fordi det ser pænt ud, mener Uffe Steiner Jensen.

Han ser gerne, at den regionale udviklingsplan bliver så konkret, at både regionen og kommunerne i deres strategiske arbejde kan trække på den.

– Den må gerne blive endnu stærkere end sidste gang, tilføjer han.

Morten Andersen håber, at samarbejdet mellem regional- og kommunalfolk netop vil føre til konkrete, brugbare resultater.

– Der er jo igennem dialog og samarbejde, at man udvikler de bedste og mest innovative ideer. Endvidere vil diversiteten i udvalget gøre, at man i højere grad kan

Opdagelse 2. halvår 2010

• Kick-off-konference • Kommunerunde • Anden aktørrunde

Udvikling 1. halvår 2011

• Topmøde • Kreative workshops

Handling udarbejde en regional udviklingsplan, som tager stilling til regionens potentiale og problemstillinger, siger han.

Han bakkes op af Uffe Steiner Jensen: – Hvis ikke vi bakker op om visionen med en strategi og også gerne handlingsanvisninger, bliver det ikke til noget.

Egne udfordringer – Kommunerne har deres egne udfordringer at slås med – hvordan sikrer man, at alle arbejder for det fælles bedste?

– Det er rigtigt, at kommunerne langt hen ad vejen er sig selv nærmest, det er jo en del af deres opgave. Men jeg er også sikker på, at vi – fra kommunerne – også kan skabe forståelse i kommunerne for, hvor vigtigt dette samarbejde er, siger Uffe Steiner Jensen.

DE ER MED Det nye udvalg skal arbejde med strategi og koordinering mellem den regionale udviklingsplan og kommunernes planstrategier.

2. halvår 2011

• Go Live konferencer • Kick On workshops

Koordinationsudvalget består af 10 medlemmer.

Fra kommunerne: • Borgmester Egon Fræhr (V), Vejen • 2. viceborgmester Uffe Steiner Jensen (A), Fredericia • Borgmester Aase Nyegaard (Fælleslisten), Sønderborg • Borgmester Morten Andersen (V), Nordfyn • Borgmester Curt Sørensen (A), Svendborg

rk.dk/

ddanma www.regionsy detgodeliv

Fra Region Syddanmark: • Lasse Krull (C) (formand) • Kristian Grønbæk Andersen (B) • Preben Jensen (V) • Torben Smith (F) • Karsten Uno Petersen (A)

Oktober 2010 | Syddanmark NU | Side 29

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

MORGENDAGENS MUSIKALSKE MIRAKLER REGION SYDDANMARK STØTTER INTERNATIONAL ORKESTERFESTIVAL, HVOR FLERE END 10.000 MENNESKER FÅR LEJLIGHED TIL AT OPLEVE UNGE KLASSISKE MUSIKELEVER FRA HELE EUROPA.

T

usind musikelever fra Region Syddanmark, Norden, Baltikum og resten af Europa. 40 indendørs og udendørs koncerter. Over 10.000 publikummer. Og klassisk musik spillet af unge musikere i alderen 15 til 25 år. Det er opskriften på Syddansk Orkesterfestival 2011, som Region Syddanmark støtter med en halv mio. kr.

De unge musikere kommer fra regionens musikskoler og fire ungdomssymfoniorkestre samt ti særligt inviterede ensembler fra Sverige, Finland, Tyskland, Polen og de baltiske lande, og tilsammen vil de over fire dage i maj til næste år give borgerne i Region Syddanmark mulighed for at opleve klassisk musik på et højt niveau.

Det forventes, at Syddansk Orkesterfestival 2011 kan være med til at styrke musiklivet blandt unge i hele regionen – ikke mindst når det gælder om at finde, inspirere, udvikle og styrke fremtidens musiske talenter her i området.

Indtil da vil deltagerne fra Region Syddanmark øve på livet løs.

Side 30 | Syddanmark NU | Oktober 2010

Oktober 2010 | Syddanmark NU | Side 31

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

"Vi skal ikke kommercialisere Vadehavet. Vi skal professionalisere det. Det handler om at sikre, at vore gæster får gode oplevelser med hjem, så de kommer igen."

Charlotte Gantzel, turistchef for Esbjerg Erhvervsudvikling om Vadehavet

Side 32 | Syddanmark NU | Oktober 2010

SKAL LEVERE HØJVANDE I OPLEVELSESTURISMEN MED NATIONALPARKSTATUS FÅR PRODUCENTER VED VADEHAVET UNIKKE MULIGHEDER FOR AT BRANDE SIG. PROJEKT SER PÅ SYNERGIEN.

Oktober 2010 | Syddanmark NU | Side 33

K

an man få safari, ansigtsmudder og høns til at gå op i en højere enhed? Det er i hvert fald visionen med vadehavsprojektet, som skal støtte op om produktionen af alt fra sælsafari til sæbeproduktion og unikke fødevarer under den fælles paraply, at det er skabt med, i og ved Vadehavet.

Vadehavsprojektet er støttet af bl.a. Region Syddanmark og den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Over tre år skal projektet støtte op om initiativer, der kan skabe vækst og økonomi i regionen. Ifølge Winnie Abildgaard, der er projektleder på sagen, er der i hvert fald initiativer nok at tage fat på: – Der er rigtig mange gode ideer og muligheder, som bliver prøvet af. Vi arbejder så med at finde ud af, hvordan de initiativer bedst kan brandes, distribueres og udvikles ud fra en fælles vadehavsprofil, siger Winnie Abildgaard.

Samles i pakker Formålet er at få flere besøgende i området uden for højsæsonen og derudover at få øget døgnforbruget hos de gæster, der besøger området. I dag bruger besøgende i området relativt lidt sammenlignet med besøgende i resten af landet, og det skal ændres.

Indsatsområderne er samlet i fire søjler: Natur, Maritim, Kunst og Gourmet. Alle søjler er bredt defineret, og mange vil spille naturligt sammen i skabelsen af oplevelser. Måske kan et smukt stykke glaskunst forene det øjeblik, hvor stærene skaber sort sol.

Eller en udflugt i Vadehavet kan skabe appetit til en gourmetoplevelse: – Det drejer sig om at formidle det på en ny måde, siger Charlotte Gantzel, turistchef for Esbjerg Erhvervsudvikling: – Vi skal se de sammenhænge, der kan føre til nye produkter. Vi skal udvikle forretningsmodellen; pakke det ind i nogle projek-

Side 34 | Syddanmark NU | Oktober 2010

ter, der kan sælges for en merværdi. I sidste ende handler det om at skabe vækst og arbejdspladser, siger hun.

Spis Vadehavet Gastronomien er en vigtig del af Vadehavet, og hos Thyra Lange Wraae i Restaurant Vadehavet ved Hjemsted Oldtidspark kan man få en bid af Vadehavet.

Restauranten ligger på en lille bakke og kan levere en 180-graders udsigt så betagende, at man må gibbe efter vejret. Øjnene får strækmærker af at se på langfart ud over marskområdet. To, tre, ti kilometer ud.

Der skal derfor noget særligt til for at få folk til at kigge ned på tallerknen, og det får man så også: – Rømø-rejer, hjortekød fra Højer, marsklam fra Gånsager, økologiske kyllinger fra Sødam. Vi serverer så meget lokalt som muligt, siger Thyra Lange Wraae, som også får ribs- og solbærsaften leveret fra nærområdet og har en aftale på vej om grøntsager fra en køkkenhave klos op af Vadehavet.

Ikke kun fordi det smager godt – også fordi, det efterspørges: – Vore gæster vil gerne have historien med. Jeg fortæller altid, hvor maden kommer fra. At den kveller eller sorre, som de spiser nu, kun vokser i Vadehavet. Det er værdsat, siger Thyra Lange Wraae.

Hun er sikker på, at man kan sammensætte pakker, så turisterne både for en bedre oplevelse og bruger mere tid i Vadehavsregionen: – Vi har selv kombineret en østerstur til Vadehavet med en runde golf og en afsluttende middag her, og den slags skal vi have mere af. Interessen for området er bestemt i vækst, siger Thyra Lange Wraae.

Status på Nationalpark Vadehavet Vadehavet blev udpeget som nationalpark 2008. Fra maj til september 2010 har miljøminister Karen Ellemann (V) haft parken til høring hos borgere, lodsejere, interesseorganisationer og myndigheder, som i fællesskab har drøftet rammerne for Nationalpark Vadehavet. Det forventes, at Nationalpark Vadehavet kan åbnes i løbet af efteråret.

Oktober 2010 | Syddanmark NU | Side 35

Vil du gerne modtage Syddanmark Nu? Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til – så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

Gå ind på syddanmark.nu, så kommer du ind på den side, hvor du kan melde dig til.

Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.