Syddanmark NU Nr. 12

Mennesker og muligheder mødes

FOKUS: fra sort til grøn energi

NO.12 04 / Cand. Off Shore 06 / Fra sort til grøn energi 15 / Syddanmark I TAL 24 / Team Succes 28 / Kærgård under lup 30 / Innovative undervisere 32 / Fremtiden skåret ud i pap

Succes på to hjul Cykelholdet Team Rynkeby har udviklet sig til en rullende fest, som alle vil være en del af.

/ 24

Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle

REDAKTion Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Julie Ligaard Vesterby (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager

/ 24

skribenter Sune Falther Søren Flott Kirsten Hansen

design & produktion Mediegruppen as

Foto Lasse Hyldager

Papir

/ 10

/ 12

/ 28

/ 32

Syddanmark Nu er trykt på 135 gr. Silk, Syddanmark I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

oplag 10.000 stk.

I 2011 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december.

distribution Post Danmark

forside Administrerende direktør i Rynkeby Foods, Jørgen Dirksen.

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: fra sort til grøn energi

NO.12 04 /

Cand. Off Shore

06 /

Fra sort til grøn energi

15 /

Syddanmark I TAL

24 /

NO.12 / FEBRUAR 2011

Team Succes

28 /

Kærgård under lup

30 /

Innovative undervisere

32 /

Fremtiden skåret ud i pap

SuCCeS på TO hjuL CyKeLhOLdeT TeAm RyNKeby hAR udvIKLeT SIg TIL eN RuLLeNde FeST, SOm ALLe vIL væRe eN deL AF.

Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

/ 24

Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)

Side 2 | Syddanmark NU | Februar 2011

DETTE NUMMER 04/ SKRIGER PÅ UDDANNELSE Der bliver mangel på cand. off

shore're i fremtiden, hvis der ikke

gøres noget nu.

06 / FOKUS:

fra sort til grøn energi

FOKUS:

06 / FRA SORT TIL GRØN ENERGI Det gælder om at tage det bedste med fra den sorte energi til den grønne.

De kompetencer, der er brug for i dag, er ikke nødvendigvis forkerte, når

fremtidens energi er grøn.

10/ Sikker business

Sikkerhed i offshorebranchen står

bl.a. Falck Nutec for.

12/ Knud Erik sadlede om

Fiskeren fandt en niche, og i dag er

hans ydelse en eksportvare.

14/ Hvad skal de nu have?

Det kræver gode omstillingsevner

at drive universitet i en by, der er

centrum for offshore.

I TAL: FOKUS GIVER GEVINST

15 / SYDDANMARK

23/ KORT NYT 24/ CYKELHOLDET ALLE VIL PÅ Der er rift om pladserne på

Team Rynkeby. En succes, som adm.

direktør Jørgen Dirksen kan have

svært ved at styre.

28/

Kærgård under lup Nu bliver forskellige våben testet i kampen mod forureningen i Kærgård Plantage.

30/ Innovative undervisere Et projekt har uddannet undervisere

til at tænke mere innovativt.

32/ Fremtiden skåret ud i pap På Innovationscentret i Odense kan

man lege sig frem til den optimale

indretning af fremtidens sygehuse.

Ideer, ris og ros Har du gode ideer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på: syddanmarknu@regionsyddanmark.dk Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

SYDDANMARK I TAL:

15 / Fokus giver gevinst Der er ros til Syddansk Vækstforum for at have modet til kun at

satse på fire forskellige områder, når støttekronerne skal deles ud.

Evalueringsrapport bakker op om den langsigtede strategi.

Februar 2011 | Syddanmark NU | Side 3

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

DANSK OFFSHORE SKRIGER PÅ UDDANNELSE ET HØJT UDDANNELSESNIVEAU VIL SIKRE DANSK FØRINGSPOSITION – OGSÅ PÅ DEN GRØNNE OFFSHORE ENERGI.

D

er var 13.500 ansatte i den danske offshore-industri i 2008. I 2020 vil halvdelen af dem være gået på pension – på et tidspunkt, hvor industrien skønnes at have brug for 20.000 ansatte. Og det er vel at mærke et behov, som baserer sig på de teknologier, vi kender nu.

Der er med andre ord rigtig god grund til at få uddannet nogle mennesker til at tage fat på at arbejde offshore, og det er da også det, Tove Morell arbejder med.

Hun er kommunikationsmedarbejder på Aalborg Universitet Esbjerg og projektleder i rekruttering og profilering, en del af tiltaget Energi på havet, hvor man helt ned på folkeskoleniveau skal få flere til at se deres fremtid i faget på havet.

– Skal flere tænke den vej, så skal vi spore dem ind tidligt, siger hun.

Og interessen skal vedligeholdes gennem hele systemet, så de unge også i gymnasiet spores ind:

flere styrkende kompetencer er et fokusområde for Dansk Offshore Industri: – Vores viden på disse områder er meget stor, og vores kompetencer vil klart være et eksportmarked fremover. Det er den danske chance for at have offshore aktiviteter, at vi satser på at være tunge på viden, siger Verner Andersen, formand for Dansk Offshore Industri.

Afdelingschef Peter Hauge Madsen fra Afdelingen for Vindenergi på Risø DTU er helt i samme spor.

– Det er viden, erfaring og uddannelse, vi især har at byde på i Danmark. Medarbejdere med høj viden og erfaring er vores egentlige råstof. Vi beholder det råstof ved at satse på gode uddannelser i Danmark og på at gøre det attraktivt at studere her.

Det kræver forskning, samarbejde mellem forskning og industri, og det kræver samarbejde mellem universiteterne internt og universiteterne og industrien, siger han.

Vil det så lykkes at bevare førertrøjen?

– Det kræver, at vi gør noget ekstra for dem. Derfor har vi eksempelvis en temacamp, hvor gymnasieelever på 24 timer skal løse en opgave inden for bølgeenergi.

Det er en måde at skabe en interesse for offshore-energibranchen, så de kan se, at den ikke kun handler om orange kedeldragter og et råstof, vi vil løbe tør for på et tidspunkt, siger Tove Morell.

– Det er en bunden opgave – så det skal vi!

Men vi skal huske på, at vi altså allerede har et rigtig godt udgangspunkt. Vi har et højt niveau, og vi har erfaringen. Vi har 30 års erfaring i eksempelvis vindenergi – det er der ingen andre lande, der kan præstere, siger han.

Viden er råstof Udbygning af teknologi og knowhow samt

– Jeg er sikker på, vi kan nå det. Men det er det lange træk, der skal til, siger hun.

Side 4 | Syddanmark NU | Februar 2011

Også Tove Morell er fortrøstningsfuld:

Sådan regnes behovet ud Hvordan finder man frem til størrelsen på kravet til investeringerne i uddannelse?

Alliancen for Grøn Offshore Energi har gjort det ved at skæve til den forventede fordeling af arbejdskraft på uddannelsesniveau, som professor Gerard van Bussel, leder af Delft University’s center for vindenergi, anslog på Power Cluster Midterm Conference i maj 2010.

Den siger, at for hver 10 ansatte er en akademiker, tre ingeniører, fire teknikere, en ufaglært og en beskæftiget med andet så som ledelse, administration eller finansiering.

Hvis den fordelingsnøgle passer, vil de 47.000 personer, som Alliancen for Grøn Offshore forudser beskæftiget inden for industrien i 2020, altså medføre en efterspørgsel på 20.000 personer med længerevarende uddannelser samt 30.000 faglærte og ufaglærte alene i Danmark.

Februar 2011 | Syddanmark NU | Side 5

fokus: fra sort til grøn energi

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

KOMPETENCER, MERVÆRDI OG NICHER – SKAL SIKRE DANSK OFFSHORE ARBEJDE I FREMTIDEN

Side 6 | Syddanmark NU | Februar 2011

DEN DANSKE OFFSHOREINDUSTRI ER SPECIALISERET OG KOMPETENT – OG DET SKAL DEN BLIVE VED MED AT VÆRE, HVIS VI OGSÅ FREMOVER SKAL VÆRE FØRENDE. NUVÆRENDE OLIE- OG GASINDUSTRI UDVIKLER KOMPETENCER FOR DEN NYE VIND- OG BØLGEINDUSTRI.

D

er findes mange lande, der har mere olie og gas end Danmark.

Det findes i større forekomster, og det er lettere tilgængeligt.

– Mange danske virksomheder tilbyder faglige kerneydelser af høj kvalitet, siger Lars Wigant, adm. direktør i Sub C Partner.

Men begge dele – de små forekomster og den svære tilgængelighed - har været medvirkende årsag til, at vi i Danmark i dag har udviklet store kompetencer på olie- og gasområdet. Kompetencer, som er meget værd nu, hvor enden på olien kan anes, og hvor miljø- og personsikkerhed er et vigtigt parameter.

– Men det, der er tillægsværdien, når man arbejder offshore, er at få alle facetter med. Vi kan ikke konkurrere på pris alene men på at levere en service, der tilfører værdier. Så vores kernekompetence er også garantien for, at det, vi leverer, er et kvalitetsprodukt, der er leveret til tiden i samspil med myndigheder og godkendende partnere. Hele den samlede ydelse er vores kernekompetence, siger han.

– Danmark har meget store kompetencer på vigtige områder, siger Peter Blach, direktør i Offshore Center Danmark: – Vi har kompetencer, der gør os førende på visse felter i forhold til langt de fleste andre offshore-lande. Vores sikkerhed, miljøsikkerhed og evne til at få meget ud af små felter giver os en kompetence, vi skal udnytte og udbygge fremover, siger han.

Nicher og merværdi Går man en tur langs den danske offshoremole ser man flere eksempler på, at danske offshore-virksomheder udbygger deres kompetencer og forfiner deres produkt for at være klar til fremtiden. I Esbjerg opfatter 200 virksomheder sig selv som en del af den danske offshoreindustri. De udvikler og tilpasser sig dagligt for at være konkurrencedygtige.

Et godt eksempel på det er Sub C Partner, der leverer specielle serviceydelser til havvindmølleindustrien samt olie- og gasbranchen.

Merværdien er altså en metode at sikre sig et marked - en anden tilgang er nichen.

Den er Virtual Lab et godt eksempel på.

Vitual Lab er en virksomhed med syv ansatte, som udvikler 3D-software til brug i folkeskoler eller som produktvisualisering.

Men da man programmerede en virtuel gåtur rundt på en olieproduktionsplatform og viste den til offshore-branchen, var en niche født: – Den fokus og feedback, vi har fået fra offshore-branchen, gør, at det er her, vi satser, siger Allan Frikke Hansen, administrerende direktør i Virtual Lab. – Med programmet kan man træne procedurer og sikkerhed, inden man kommer på platformen. Det er efterspurgt, siger han.

Virtual Lab har indgået partnerskab med Mærsk Training, og partnerskabet har allerede været til verdens vigtigste offshore-

Februar 2011 | Syddanmark NU | Side 7

messe i Houston i Texas og vist programmet frem.

Grib mulighederne En anden vej til at sikre sig aktier i fremtidens offshore-forretninger er ’rettidig omhu’ og tilpasning undervejs. Mange af Esbjergs oprindelige fiskerirelaterede virksomheder skiftede til olie, da fiskeriet blev for surt, og de er klar på at skifte til vind, når muligheden byder sig.

Virksomheden Olesen & Jensen, der leverer el-installationer og elektromekaniske løsninger til erhvervslivet, har 25 % af sin omsætning fra offshore-relaterede opgaver i form af reparationer og vedligehold af pumper, motorer og generatorer til olieog gasindustrien.

– Jeg tror ikke, olien slipper op i min tid, men det betyder jo ikke, at vi skal overse, at der skal opstilles 12.000 møller i Nordsøen, siger direktør Claus Boel.

– Derfor er vi begyndt at udnytte den kapacitet, vi har, på vindmølleområdet også.

Vi kan fint overføre vores kompetencer – der sidder eksempelvis en generator i vindmøllerne, og de skal vedligeholdes og have skiftet lejer. Det er vores vej ind i vindmølleindustrien, siger Claus Boel.

I samme kategori kan man nævne en virksomhed som Esvagt, der leverer standby- og supportskibe til platformene til eksempelvis oliespildsberedskab eller personredninger ved evakuering af boreriggene.

– Vores måde at sætte serviceteknikere og andet mandskab af på bådlandinger ved havvindmøllerne er vi ret alene om at mestre. Vi tror, det marked vil være i vækst. Ikke mindst i de af fremtidens vindmølleparker, der ligger langt fra land, siger han.

Den handler nemlig ikke om at skynde sig til vind og bølge, men om at udnytte det, vi kan nu, og bruge det til at sikre næste skridt.

Skynd dig langsomt Fremtidens markeder er også inde i de overvejelser, redningsudstyrsproducenten Viking gør sig. Men Benny Carlsen, vicepræsident for Viking North East, har stadig rigtig travlt med olie- og gas.

– Olie og gas er absolut stadig stort. Overskuddet på den danske handelsbalance kan henføres til salg af olie og gas - årligt henter den danske stat omkring 25-45 mia. kr. fra Nordsøen. Den indtægt kan vi altså ikke undvære, siger Verner Andersen:

– Lige nu er der stor fremgang for olie og gas i Rusland, Brasilien, Norge, Barentshavet – og det er interessant for os.

Samtidig er der mange renoveringer af eksisterende felter, hvor man forlænger levetiden på platformene. Det er også et interessant marked for os. Så lige nu og nogle år frem forventer vi høj aktivitet på olie- og gasaktiviteter, siger Benny Carlsen.

Han deler opfattelsen af, at vi skal satse på alternativ energi. Men det er en helt forkert måde, det gribes an på i dag:

– Vindenergi er bestemt også et marked, vi satser på – alene af den grund, at vi ved, det en dag er det, der erstatter olie og gas.

Men det er nok mere præcist at sige, at det lige nu er et marked, vi skæver til. Vi skal være klar, når økonomien i at lave vindmøller virkelig tager fart, siger han.

Viking sælger allerede en del til vindenergi offshore allerede, bl.a. specielle arbejdsdragter, redningsdragter, redningsveste og forskelligt rednings- og sikkerhedsudstyr.

Esvagt har stadig sit fokus på olie- og gasindustrien men har i samarbejde med Vestas videreudviklet hurtige gummibåde, så de nu kan gå på bådlandingerne til vindmøllerne.

– Men vindmøllerne er endnu ikke en forretning på niveau med olie og gas, hvor der er økonomi til at give den lidt ekstra på sikkerheden, siger Benny Carlsen.

– Det er bestemt et felt, vi forventer os meget af fremover, siger Ole Ditlev Nielsen, Chief Operations Officer i Esvagt.

Udsagnet passer rigtig fint ind i den vision for fremtiden, man har i Dansk Offshore Industri.

"Hvis de danske leverandører til offshorebranchen skal overleve, så skal vi være innovative. Og det synes jeg da, vi er skrappe til. Man ser mange danske virksomheder, der er små men vildt specialiserede og satser hårdt på at blive nicheproducenter."

Benny Carlsen, vicepræsident for Viking North East

Side 8 | Syddanmark NU | Februar 2011

Det vurderer Verner Andersen, som både er vicepræsident i Semco Maritime og formand for Dansk Offshore Industri.

– Vi burde bruge mange flere resurser på at udvikle metoder, så vi kunne øge udvindingsgraden på olie og gas, og så bruge det provenu på at udvikle de alternative energikilder. Lige nu er man i gang med at kaste alt efter alternative energikilder – på et tidspunkt, hvor der stadig er olie og gas, og hvor der stadig er brug for at tjene de penge, det giver os at producere det.

– Der er olie og gas de næste 20-30 år fremefter. Vi har lige nu kun udvundet 25-30 % – det er de lavthængende frugter, vi har plukket. Dem, der skal plukkes fremover, kræver mere teknik, innovation og mere arbejde, men det er et plus for de danske virksomheder. Vi er nemlig allerede fantastisk gode til at få noget ud af marginalfelter. Set fra de rigtig store lande er de danske felter i Nordsøen knap synlige – de regner dem ikke! Men vi har formået at udvinde olie af dem, og i takt med, at de meget store oliefelter tømmes, bliver der brug for den ekspertise, vi har til at håndtere de marginale felter. Det er en kæmpe kompetence, vi har der, siger Verner Andersen.

Februar 2011 | Syddanmark NU | Side 9

fokus: fra sort til grøn energi

FALCK NUTEC SATSER SIKKERT Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

VIRKSOMHEDEN FALCK NUTEC TROR PÅ, AT SIKKERHED

I OFFSHOREBRANCHEN OGSÅ FREMOVER VIL VÆRE ET VIGTIGT KONKURRENCEPARAMETER. SIKKERT ARBEJDE VED HAVVINDMØLLER ER NÆSTE SKRIDT.

D

et begyndte som et sted, hvor vestjyske brandmænd skulle lære at slukke en ild uden selv at stå i flammer eller få sod i lungerne.

I dag er den vestjyske brandskole en væsentlig aktør i den offshoreindustri, som har leveret olie og gas i mange år og vil levere vind- og bølgeenergi i fremtiden.

Og står det til Falck Nutec, som Esbjerg

Side 10 | Syddanmark NU | Februar 2011

Brandskole siden 1998 har heddet, så vil fremtiden bare betyde endnu flere kurser og træningsforløb i sikkerhed til søs: – Vi er i et marked, hvor bevågenhed om sikkerhed er stigende. Vi mener, vi er i en position, hvor vi kan gøre noget for at få del i den vækst, der kan følge den bevågenhed, siger Poul Victor Jensen, administrerende direktør i Falck Nutec Esbjerg og regionsdirektør for virksomhedens

aktiviteter i Holland, Storbritannien og Tyskland.

Klar i kritisk situation Det meste offshorearbejde foretages i et ekstremt miljø. At arbejde blandt letantændelige dampe og væsker, højt oppe i luften, med vindstød af stormstyrke eller med et frådende nul-grader varmt hav nedenunder, indebærer behov for særlige sikkerhedshensyn.

Falck Nutec Falck Nutec er ejet af Falck Danmark og har afdelinger i 16 lande.

I 2009 uddannede Falck Nutec cirka 160.000 kursister.

Varen, man sælger i Falck Nutec, er sikkerhed for de personer, der arbejder offshore.

– Når du ligger i Nordsøen i 3-4 grader varmt vand, og din redningsbåd er væltet, så er det altså afgørende, at du får den båd vendt om meget hurtigt. Alle kan vende den båd, selv i det vildeste vejr – hvis de altså har prøvet det før. Vores øvelser er tilrettelagt med så stor grad af realisme som muligt. Vi kan genskabe bølger, mørke og stormvejr i vores træningsbassin – og når man har prøvet det, så ved vi, at det sidder på rygraden, siger Poul Victor Jensen.

Satser på havvindmøller Den viden er en vare, der kan eksporteres. Der er nemlig ikke ret mange, der er i stand til at tilbyde så realistiske kurser som Falck Nutec.

– Det giver os en fordel, at vi er vant til at leve op til de meget strenge krav, der er i Nordsøen. Derfor er vores danske afdeling i dag at betragte som en slags udviklingsafdeling for de øvrige afdelinger. Der er da klart mere sikkerhedsforbedring at hente på de markeder, hvor man ikke er vant til de store sikkerhedsforhold – men med vores aktiviteter i denne del af verden, hvor

kravene er høje, holder vi os skarpe på, hvad næste udfordring og forbedring bliver, siger Poul Victor Jensen.

Fra den danske afdeling har man arbejdet meget med sikkerhedskurser rettet mod vindmølleindustrien, der nu går offshore, og det er her, Falck Nutec satser på vækst næste år.

– Vores afdeling i Tyskland skal henvende sig til de virksomheder, som arbejder med de tyske havvindmøller. Vi forventer et stort marked i det fremover, siger Poul Victor Jensen.

Februar 2011 | Syddanmark NU | Side 11

fokus: fra sort til grøn energi

Side 12 | Syddanmark NU | Februar 2011

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

KNUD ERIK FANDT EN NY FREMTID KEM OFFSHORE ER RESULTATET AF EN FISKER, DER GIK PÅ LAND OG SÅ EN NICHE I AT SERVICERE HAVMØLLEINDUSTRIEN.

N

år en sailor, en rigtig sailor, går i land, så ved man aldrig, hvad der kan ske.

Otto Brandenburg croonede de vise ord i filmen ’Sømand i knibe’ i 1960, og i tilfældet Knud Erik Møller er det ikke helt forkert.

Efter 42 år som industrifisker gik han for tre år siden i land for at skabe en ny fremtid. Stadig på havet – men uden trawl.

– Ti-tolv år før jeg gik på land, havde jeg faktisk bygget min første båd, som ikke skulle have noget med fiskeri at gøre, siger Knud Erik Møller.

Inden da havde sønnen Orla Møller nemlig luftet sin fornemmelse af, at der kunne være et marked i at levere ydelser til søs, der ikke havde noget med fisk eller passagertrafik at gøre, men med service og sikkerhed og fragt af enkeltpersoner og materiel.

Båden blev bygget og straks chartret ind af Øresundsforbindelsen til brobyggeriet, hvor den var på kontrakt i to år.

– Efter broen kom vi inden for havvindmøllerne. Folk ville jo have mere og mere energi, og der er ikke olie og gas for evigt.

Så jeg satsede på at gå ind i det marked.

Først kom der en havvindmøllepark på Middelgrunden ud for København, og siden kom Horns Rev 1 og senere Horns Rev 2. Det er bare gået slag i slag, siger Knud Erik Møller.

Man skal jo derud Da han stiftede KEM Offshore, havde han fra begyndelsen fokus på at skulle servicere offshore-vindmølleindustrien – og kun den.

– Der var mange, der arbejdede offshore i Esbjerg på det tidspunkt, hvor det hele handlede om olie og gas. Der var gode penge i det, hvad der ikke lige var i vindmøllerne i begyndelsen. Men jeg holdt fast i, at det var det her, jeg troede på, siger Knud Erik Møller.

Det var en god ide. I dag har KEM offshore en niche, hvor man kan servicere hele projektet og byde ind på opgaver fra kortlægning af havbunden til konstruktionsarbejdet og efterfølgende administration

og forvaltning af mandskab og udstyr til servicering og vedligehold.

– Jeg tror da, vi har været gode til at se mulighederne i tide. Vi har en eksportvare i dag, fordi vi så potentialet i at udvikle lige netop den niche. Når vi i dag har gæster fra udlandet – i år har vi haft 160 alene fra Frankrig – så bliver de overraskede over at se, at vi findes. De tror, havvindmølleparker bare er der – ingen har tænkt på, hvordan man skal komme derud eller servicere dem. Men det har vi, siger Knud Erik Møller.

Nichevirksomheden KEM Offshore opererer i Danmark, Tyskland og England; har 35 ansatte, syv skibe – og desuden indchartret både personel og fartøjer til at klare spidsbelastningerne.

"Jeg tror da, vi har været gode til at se mulighederne i tide. Vi har en eksportvare i dag, fordi vi så potentialet i at udvikle lige netop den niche."

Knud Erik Møller.

Februar 2011 | Syddanmark NU | Side 13

fokus: fra sort til grøn energi

UNIVERSITET TILPASSER SIG LØBENDE EN OMSTILLINGSPARAT OFFSHOREINDUSTRI KRÆVER EN OMSTILLINGSPARAT UDDANNELSESSEKTOR. PÅ AAU ESBJERG SKAL UDDANNELSERNE HELE TIDEN AFSTEMMES VIRKELIGHEDENS BEHOV OG FREMTIDENS KRAV.

H

ar I ikke snart nogle folk til os?

Sådan spurgte en leder af en stor esbjergensisk offshore-virksomhed sig for på AAU Esbjerg for nylig, og sådan spørges universitetet jævnligt efter mere arbejdskraft til en kompetencehungrende offshoreindustri.

– Vi har en god dialog med virksomhederne, og vi har hele tiden fokus på, hvad det er, branchen efterspørger, siger Anders Schmidt Kristensen, campusleder på AAU Esbjerg.

Som direkte konsekvens heraf begyndte 27 studerende i september på en ny linje som civilingeniør med speciale i en af tre energiformer – forbrændingsteknik, offshore energisystemer eller vindmøllesystemer – på Energiuddannelsen på AAU Esbjerg.

Og selv om der er fem år, til der kommer en civilingeniør ud i den anden ende, så er uddannelsen skabt som en direkte konsekvens af, at offshore-branchen i regionen har brug for folk.

– Den nye uddannelse er den seneste i en lang række, der viser en samfundsudvikling: Fra byggetekniker til kemitekniker til fiskeriteknologiske uddannelser til de energimæssige, der udbydes i dag på AAU Esbjerg. I denne del af landet er der rigtig god tradition for at lade uddannelsestilbuddene følge de kompetencer, der er bud efter. Esbjerg blev etableret med forandring for øje, og det har vi holdt fast i, siger Anders Schmidt Kristensen.

Skal selv skabe viden Universitetets opgave er at stå på kanten af det nyeste og skue ud i fremtiden. Da

Side 14 | Syddanmark NU | Februar 2011

fiskene blev til olie, havde man et uddannelsestilbud klar. Og nu, hvor olien bliver til vind, så har man det næste klar.

– Når man skal tilbyde en uddannelse, som skal være eftertragtet af arbejdspladserne om tre, fire eller fem år, så skal man arbejde med fremtiden som fokus, siger Anders Schmidt Kristensen.

– Derfor bruger vi den viden, vores forskere når frem til. De ved, hvad der sker helt ude på kanten, hvor fremtiden brydes, siger han.

Det siges om fremtiden, at den sikreste måde at forudsige den er at opfinde den selv. Derfor skal den offshoreindustri, som i dag kræver mange højtuddannede, også være medspiller i at udvikle industrien fra vidensanvendende til vidensgenererende.

– Vi skal ikke blot være et sted, hvor der er mange videnstunge arbejdspladser. Vi skal producere meget viden, for det er evnen til at bruge den nyeste teknologi, der driver væksten, siger Anders Schmidt Kristensen, som gerne pointerer, at Esbjerg ikke har været uheldig med udviklingen: – Fiskeriet kom naturligt som følge af udskibningshavnen, og senere var det havnen, der åbnede op for muligheden for at gå i offshore med først olie og gas og i dag vindenergi.

Det kunne være rart, at området også havde noget at byde på fremadrettet uanset geografien.

Offshore-uddannelser med energi Ud over civilingeniøruddannelsen i offshore-energi tilbyder AAU Esbjerg flere andre offshore-relaterede uddannelser – men andre uddannelsesinstitutioner er også på det spor. Eksempelvis er EA Sydvest i Esbjerg alene om at tilbyde uddannelse til teknisk manager offshore og driftsteknolog offshore.

Hermitage Augustenborg?

Hvad skal der ske med de smukke bygninger, når Augustenborg Slot ikke længere skal fungere som psykiatrisygehus i 2013? På et velbesøgt borgermøde i januar kom mange forslag på banen – bl.a. at gøre stedet til et kunst- og udstillingssted.

I Amsterdam har man haft stor succes med at omdanne historiske bygninger til et såkaldt Hermitage, der fungerer som et slags anneks for Erimitagemuseet i Sankt Petersborg. Man kunne etablere et samarbejde med Gottorp Slot i Schleswig, der huser Schleswig-Holsteins landsmuseum for kunst, kulturhistorie og arkæologi. Region Syddanmark vil i samarbejde med Museum Sønderjylland undersøge muligheden nærmere.

Læs mere om andre forslag til brug på lysivinduerne.dk

Hjælp til innovation Nu rykker innovationshjælpen ud til syddanske virksomheder. Syddansk Vækstforum støtter et nyt projekt, der skal hjælpe virksomheder med både forskning, udvikling og strategier for innovation. Det er Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet, der står bag projektet TEK – Momentum. Bevillingen er på små 10 mio. kr. og betyder, at projektmedarbejderne kan være langt mere opsøgende end hidtil.

Læs mere om projektet på sdu.dk/tekmomentum

3 mio.

Region Syddanmark lægger nu 3 mio. kr. til at få lavet en analyse af effekten af en fast forbindelse mellem Fyn og Als. Det sker i samarbejde med Fåborg-Midtfyn og Sønderborg Kommuner, der også hver bruger 250.000 kr. I første omgang skal en embedsmandsgruppe forberede udbuddet af analysen.

LIGKISTER AF PAPIR Virksomheden DanCof på Langeland kan nu gå i gang med at videreudvikle ideen om at lave letvægtsligkister af papir. Ideen til at lave lette ligkister er opstået for fire år siden, men med 3,46 mio. kr. i støtte fra Syddansk Vækstforum kan DanCof komme et skridt videre.

Vækstcenteret

– succes for den dansktyske region

Et nyt banebrydende projekt har ansat Stephan Kleinschmidt som chef.

Han skal stå i spidsen for initiativet, der skal udvikle, identificere og brande fælles dansk-tyske styrker. Bov bliver basen for det fire mand store sekretariat, der er finansieret af Interregmidler og Region Syddanmark. Navnet er Vækstcenteret.

32 mio. kr.

Tre syddanske kommuner har fået nye internationale sparringspartnere gennem det europæiske projekt LoCaRe. Vejle, Sønderborg og Odense Kommune har fået støtte til projekter, der skal udvikle klimavenlige løsninger – uden at bremse den økonomiske vækst. Der er fire projekter i alt, der tilsammen har fået 32 mio.kr. I projektperioden kan de sparre med partnere i andre europæiske lande, der er i gang med lignende arbejde.

Vidste du, at…

danske virksomheder, der anvender design, har ca. 20 % større vækst og højere eksportandel, end virksomheder, der ikke anvender design?

Læs mere om Design2innovate, som Syddansk Vækstforum har støttet med 36 mio. kr. på vaekstforum.regionsyddanmark.dk

Februar 2011 | Syddanmark NU | Side 23

Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager

Cykelh ldet alle vil på Hver sommer fyldes de danske landeveje, aviser og tv-udsendelser med nyt fra Team Rynkeby. Et cykelhold, hvor en kendis ligger i hjul på en smed, og en minister reklamerer for det forkerte parti på cykeltrøjen. Og hvor alle med glæde betaler dyrt for fornøjelsen. Team Rynkeby er historien om, hvad bragesnak til en julefrokost kan føre til.

Side 24 | Syddanmark NU | Februar 2011

D

et koster dig 12.500 kr, og du skal derudover knokle for at skaffe sponsorer for yderligere 15.500 kr. – og meget gerne mere.

ster klikker sig i pedalerne og cykler til Frankrig for at møde Tour de France-karavanen i Paris - og støtte et godt formål undervejs.

Til gengæld får du en cykel og en uges hårdt arbejde.

Og skulle en af de 530 deltagere gå sukkerkold inden starten eller få andre ferieplaner, så står der hele 1744 personer på venteliste til at overtage deres plads.

Det lyder ikke som en succesopskrift i et finanskriseramt erhvervsliv, men for cykelholdet Team Rynkeby er det.

Inden 2010 gik på hæld, kunne cykelholdet melde alt udsolgt for 2011-sæsonen, hvor hele 530 cykli-

Kender du andre events, hvor deltagerne skriver sig på venteliste for at få lov at bidrage med små 30.000 kroner?

Februar 2011 | Syddanmark NU | Side 25

– Nej, det gør jeg ikke. Jeg tror ikke, de findes!, svarer administrerende direktør i Rynkeby Foods, Jørgen Dirksen, med et smil.

Win-win – og mer’ win Smiler kommer helt naturligt, når emnet er cykelholdet Team Rynkeby, som den fynske juice-virksomhed nu har været hovedsponsor af i ni år.

Et cykelhold, hvor folk er ellevilde for at være med – og tilmed betaler dyrt af både penge og tid på at samle ind til Børnecancerfonden, som alle årene har været fast begunstiget Team Rynkebys sponsorrace.

Team Rynkeby er en succes så stor, at winwin slet ikke slår til. Der skal mindst et win mere på.

– Vi støtter et godt formål med mange penge og er stolte af det. Vi får skabt en god holdånd i virksomheden, hvor mange har fokus på cykelholdet. Vi får givet en masse mennesker en unik cykeloplevelse. Og så får vi koblet vores virksomhed Rynkeby sammen med den sunde levevis, som det er at køre motionscykelløb, som Jørgen Dirksen opsummerer det.

Sommeren 2002 trillede otte Rynkebymedarbejdere og tre udefrakommende – i øvrigt bestående af en læge, en præst og en bedemand – på sponsorstøttet cykeltur til byernes by.

Da de kom hjem havde de 38.000 kroner til overs. De 11 ryttere blev enige om at forære beløbet til Børnecancerfonden, og siden gik det slaw i slaw.

– Det gav en masse snak i virksomheden, og vi sagde ’så lad gå’, da de ville af sted det næste år igen. Men fra det tredje år, hvor vi åbnede op for flere deltagere og ikke bare Rynkeby-folk, begyndte vi at forstå, hvor stort det her kunne blive. Da pressens opmærksomhed kom på, tog det virkelig fart, husker Jørgen Dirksen, som selv har været med på de seneste syv cykelture til Paris.

På tur med bedemanden Det var en julefrokost, der satte det hele i gang.

Drøm og mareridt Og stort blev det. Fra de første 38.000 blev bidragene hurtigt større. 2003 cyklede holdet 100.000 støttekroner hjem, og siden er både beløb og deltagerantal bare vokset og vokset. I 2010 cyklede 311 ryttere på 8 hold til Paris og indsamlede undervejs 4,7 mio. kroner. Dermed kom totalen af indcyklede bidrag op over 10 mio. kr.. Deltagernes 12.500 kr. i betaling er ikke en del af det – de går til at dække eget udstyr og forplejning på turen.

En medarbejder, Knud Vilstrup, kom for skade at sige, at hans læge havde bedt ham kvitte smøgerne og få noget motion.

I får tonsvis af reklame og støtter et godt formål samtidig. Det må være marketingafdelingens våde drøm?

– På en eller anden måde endte det med at blive en gejlen hinanden op til at tage på cykeltur til Paris, og dagen efter kunne folk faktisk stadig huske det, siger Jørgen Dirksen.

– Rynkebys rolle i det her har været til debat, siden det blev stort. Vi har måttet forsvare, at det er ok, at vi får omtale på noget, der går til et godt formål. Vi er glade for og stolte over, at vi kan bidrage med et

Side 26 | Syddanmark NU | Februar 2011

setup, der giver Børnecancerfonden mere, end de ville have fået, hvis vi bare havde givet dem vores bidrag på en check, siger Jørgen Dirksen.

– Og selv om det ganske rigtigt ligner marketingafdelingens fantasi, er det også et mareridt på samme tid. Det har vokset sig så stort, at vi ikke længere kan kontrollere det. Vi skal stå for det organisatoriske, men vi må ikke blande os i, hvordan folk samler ind. Så går glæden af det. Men det betyder, at der er en masse mennesker, som foretager sig en hel masse i Rynkebys navn, som vi ikke har nogen kontrol med.

Vi har valgt at acceptere de skæverter, der måske bliver slået i den anledning, siger Jørgen Dirksen.

Om Jørgen Dirksen Adm. direktør i Rynkeby Foods A/S siden 2000, formand for DI fødevarer siden 2008 samt medlem af DI´s hovedbestyrelse.

Bl.a. bestyrelsesmedlem i Orana A/S, TastyMix A/S og Arla A/S-Norge.

Formand for Team Rynkeby Styregruppe og har selv cyklet til Paris seks gange. Er med på sin syvende tour i 2011.

"Vi er glade for og stolte over, at vi kan bidrage med et setup, der giver Børnecancerfonden mere, end de ville have fået, hvis vi bare havde givet dem vores bidrag på en check."

Jørgen Dirksen, administrerende direktør, Rynkeby Foods

Selvom virksomheden Rynkeby ikke kontrollerer ret meget i cykelholdet Team Rynkeby, så vil man gerne være med til at produktudvikle teamet. Med 1744 på venteliste har man en lang liste af deltagere, som står klar til at betale et eller andet for at være med. Det må kunne bruges til noget. – Vi er meget bevidste om den interesse, den gruppe viser for projektet. Hvordan vi griber det an, må vi finde ud af. Men noget skal der gøres ved det, siger Jørgen Dirksen.

Februar 2011 | Syddanmark NU | Side 27

Den erklærede krig mod forureningen i Kærgård Plantage er nu rykket ind i laboratorier, hvor forskere tester kemiske, termiske og biologiske våben.

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

KRIGEN I KÆRGÅRD PLANTAGE FORSKERE, OFFENTLIGE MYNDIGHEDER OG ERHVERVSLIV ARBEJDER

SAMMEN OM AT BEKÆMPE FORURENINGEN OG GENERERER SAMTIDIG VIDEN, DER KAN BRUGES I FREMTIDEN.

K

emiske, termiske og biologiske våben bliver i øjeblikket testet i kampen mod den ubehagelige arv, som Grindsted-værket i sin tid efterlod i Kærgård Plantage, og som i dag udgør Danmarks mest omfattende jordforurening.

Efter gravkøer og lastbiler i 2007 fjernede tonsvis af forurenet jord, har Region Syddanmark siden 2009 i samarbejde med både forskere og virksomheder arbejdet på at finde den mest effektive metode til at komme forureningen af grundvandet til livs.

Hvis alt går vel, ligger løsningen klar til næste år, fortæller geolog Jørgen Fjeldsø Christensen fra Afdelingen for Jordforurening i Region Syddanmark.

Side 28 | Syddanmark NU | Februar 2011

– På grund af forureningens kompleksitet er det nødvendigt at gennemføre undersøgelser af flere forskellige metoder for at finde den mest effektive måde at gennemføre en oprensning af grundvandet på.

En af dem, der kæmper i første geled, er erhvervs Ph.d. ved Rambøll og Aalborg Universitet Esbjerg, Lars Bennedsen, som har lavet forsøg i både laboratoriet og i Kærgård Plantage med forskellige teknikker.

- Vi opnår selvfølgelig en del viden gennem laboratorietests, men det er stadig svært at forudsige, hvordan teknikkerne fungerer i praksis. Dette er også grunden til, at vi netop nu udfører tests i

større skala i Kærgård Plantage for at verificere de opnåede resultater fra laboratoriet og indhente endnu mere viden til at designe en eventuel oprensning i fuld skala, forklarer han.

Lars Bennedsen forudser, at den fælles viden, som Jørgen Fjeldsø Christensen taler om, vil blive til gavn for både offentlige myndigheder og private virksomheder.

Samtidig har flere studerende fra Aalborg Universitet Esbjerg kastet sig over mindre projekter i Kærgård Plantage, som sammen med forskningsresultater indhentet fra udlandet er med til at forstærke indsatsen og forankre viden om jordforurening her i regionen.

– Der findes kun én Kærgård Plantage i Danmark, men teknikkerne, vi anvender, kan bruges i mange andre sager, og der findes faktisk op mod 24.000 registrerede eller muligvis forurenede grunde i Danmark, forklarer han.

Jørgen Fjeldsø Christensen er begejstret for, at Region Syddanmark kan trække på mange forskellige tropper, når det endelige slag skal stå i Kærgård Plantage.

Og her stopper mulighederne ikke. Hvis virksomheder i Region Syddanmark forstår at benytte sig af den know-how, der opstår omkring plantagen i øjeblikket, vil det måske kunne føre til opgaver i resten af landet.

– Vi samarbejder med amerikanske firmaer, Aalborg Universitet Esbjerg, Cowi, Rambøll og DTU, så der genereres en stor mængde ny viden, der spredes ud til os alle sammen, og den mangfoldighed skaber bedre løsninger for os, siger han.

Så hvem ved? Når krigen i Kærgård er vundet, kan de syddanske miljøtropper måske fortsætte kampen andre steder.

TIL ANGREB! Kærgård Plantage har ligget uberørt hen siden 1973, hvor Grindsted-værket stoppede med at hælde deres industrispildevand ud i klitterne. Man skønner, at op mod 300.000 tons er hældt ud i seks depoter i området.

I øjeblikket undersøges tre forskellige metoder, som måske vil blive anvendt derude: Den kemiske, som er god til den kraftigste forurening. Kemikalier – f.eks. brintoverilte og jern – pumpes ned i jorden, hvor forureningen omdannes til vand og CO2. I øjeblikket er der forsøg i gang med metoden i plantagen, og løbende prøver vil vise, om man kan gå i gang i stor skala.

Den biologiske, som angriber de klorerede opløsningsmidler.

Her pumpes vand op fra undergrunden, tilsættes alkohol og mælkesyre, som stimulerer bakterier i jorden til at uskadeliggøre forureningen. Også denne metode testes i øjeblikket.

Den termiske, hvor jord og grundvand varmes op til 100 grader ved at tilføre damp direkte ned i den forurenede jord. Alle de flygtige forureningsstoffer vil fordampe, og populært sagt "koges" forureningen væk. Den varme luft og damp med alle forureningskomponenter opfanges i system, hvor forureningen effektivt fjernes ved hjælp af et filter.

Februar 2011 | Syddanmark NU | Side 29

JA - OG...?

Tekst: Søren Flott Foto: Lasse Hyldager

ENTREPRENØRSKAB FORBINDES NORMALT IKKE MED HOSPITALER,

BØRNEHAVER OG FOLKESKOLER, MEN FREMTIDEN KRÆVER ALTERNATIVE LØSNINGER, OG DE BEGYNDER MED UNDERVISERNE PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE, MENER LEDERNE AF VELLYKKET PROJEKT.

R

ejs dig op!, lyder det fra Dorthe Christiane Iversen, da hun kommanderer mig ud på gulvet i et lokale på University College Syddanmark i Kolding.

Hun stiller en æske på bordet, hvorfra vi begge trækker et kort. På kortet står fem ord, som vi hver især skal flette ind i en fælles historie. Min hjerne krøller sig nærmest sammen i forsøget på at få gulvplanke og bogbus til at blive en naturlig del af fortællingen, og jeg er næsten svedt, da vi når frem til slutningen.

– Det er blot én af de mange øvelser, vi præsenterede deltagerne for som en måde,

Side 30 | Syddanmark NU | Februar 2011

hvorpå de tvinges til at tænke anderledes og få nye ideer – og frem for alt sige ”ja – og…?” frem for ”ja, men…”, når ideerne opstår, fortæller Dorthe Christiane Iversen.

Igennem et års tid har 180 undervisere fra 11 forskellige uddannelser på University College Syddanmark og University College Lillebælt deltaget i projektet ”Entreprenørskab på kryds og tværs”, som har modtaget økonomisk støtte fra Syddansk Vækstforum. Formålet er at give deltagerne redskaber, så de kan gøre kreativitet, innovation og iværksætteri til en del af undervisningen for de unge mennesker, som skal skabe den velstand, vi skal leve af i fremtiden.

Det lyder måske som noget, mange har hørt før, men der er én vigtig forskel.

– Traditionelt forbindes entreprenørskab med det private erhvervsliv, men vi er inde i et interessant paradigmeskifte. Nu handler det om, at alle borgere skal være kreative og innovative, og nu har vi altså også taget kampen op inden for velfærduddannelserne, siger Dorthe Christiane Iversen.

Tanken er, at når underviserne bliver i stand til at få fremtidens sygeplejersker, lærere, pædagoger, jordemødre, fysioterapeuter og alle de andre til at tænke anderledes, få gode ideer og føre dem ud i livet, vil de tage den viden med sig, når de får deres eksamen.

– For et stykke tid siden blev jeg kørt ned.

På sygehuset skulle jeg i en seng køres til røntgen af en portør, og da jeg så, hvor besværligt det var at komme ind i elevato-

ren, sagde jeg til ham: Du skal da have noget på sengen, så den selv åbner dørene, fortæller Dorthe Christiane Iversen.

Pointen med ”Entreprenørskab på kryds og tværs” er netop, at underviserne bliver klædt på til at ændre de studerendes tankegang, så deres erfaringer fører til løsninger, der forbedrer undervisning, sygepleje, pædagogik og alle de andre faggrupper inden for velfærdsfagene. Og løsninger favner bredt – fra ideer, der effektiviserer arbejdsgange, over nye produkter, som kan tjene penge hjem til Danmark, til iværksættervirksomheder, der kan føre til vækst og arbejdspladser.

Selv om selve projektet er slut, tænkes der fortsat nye tanker om entreprenørskab. Dorthe Christiane Iversen og hendes kolleger har bl.a. taget initiativ til et øget samarbejde mellem velfærdsuddannelserne, private virksomheder og erhvervsskolerne, og de forsøger også at gøre UC Syddanmark og UC Lillebælt til regionens fælles Entreprenørskabscenter med støtte fra Fonden for Entreprenørskab.

GODT AT VÆRE – GODT AT LÆRE EVA HOFFMANN FRA SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I SØNDERBORG HAR BL.A. SKABT ET NYT VALGFAG EFTER DELTAGELSE I ”ENTREPRENØRSKAB PÅ KRYDS OG TVÆRS”.

Hvorfor valgte du at deltage i projektet?

Jeg kunne godt lide tankegangen bag, som understreger min egen filosofi om, at hvor der er godt at være, er der godt at lære. Jeg tror også, det nye mindset kan være med til at tiltrække og fastholde studerende i vores område.

Hvad har du konkret brugt det, du lærte?

Sammen med et par kolleger har jeg bl.a. lavet et nyt valgfag, hvor de studerende får plads til at udvikle ideer, som kun fantasien sætter grænser for. Emnerne har været mange – f.eks. helbredende arkitektur og make-up til kræftramte kvinder – men handler om, hvordan de studerende kan tage imod det nye mindset og give videre til patienterne.

Hvad kan projektet bruges til i en større sammenhæng?

– Det er mit indtryk, at de studerende higer efter at bruge deres ideer, så det gælder for os som undervisere om at give dem mulighederne, siger Dorthe Christiane Iversen.

Jeg er sikker på, at kreativiteten smitter, og ideerne, der kommer ud af det, kommer både sygeplejerskerne, patienterne og hospitalerne som helhed til gode.

Man kan læse mere om projektet og dets resultater på www.ucinnovation.dk.

Februar 2011 | Syddanmark NU | Side 31

FLYT LIGE VÆGGEN LIDT Tekst: Kirsten Hansen Foto: Lasse Hyldager

I ODENSE LEGER SYGEHUSPERSONALET SIG FREM TIL INDRETNINGEN AF

FREMTIDENS HOSPITALER, NÅR DE OPFØRER HVERDAGS-ROLLESPIL I EN DOGVILLE-LIGNENDE HANGAR I FORSKERPARKEN. MÅLET ER AT UNDGÅ ÆRGRELSER OG SPILDTE KRONER I FREMTIDIGE BYGGERIER.

Side 32 | Syddanmark NU | Februar 2011

L

idt til venstre…lidt mere…dér!, råber den kittelklædte læge til håndværkeren, som bakser rundt med en høj skillevæg.

Over ham ruller et kamera, og situationen minder mest af alt om en scene i Lars von Trier-filmen Dogville, for vi er omgivet af rå vægge, bare gulve, tapestrimler og sammentømrede træskeletter, der gør det ud for vægge. Rundt omkring i kulissen står aktørerne og venter på, at væggen kommer på plads, så de kan spille videre.

Men faktisk er det ikke en filmoptagelse, der er i gang i den 700 m2 store hangar.

Skuespillerne er i virkelighedens verden sygeplejersker, læger, designantropologer og patienter, der er i gang med at finde ud af, hvordan fremtidens patientstuer med fordel kan se ud. Lokationen er Forskerparken i Odense, hvor G10 Center for Brugerfokuseret Innovation har til huse.

Kameraet er derimod virkeligt nok, og filmen er en del af den dokumentation, der skal danne baggrund for beslutninger om fremtidens sygehusbyggerier.

Personerne på gulvet er i gang med at gennemspille en typisk hverdagsscene, som den ville udspille sig på et ganske almindeligt hospital. Målet er at sætte fingeren på de detaljer, der vil kunne forbedre dagligdagen for både personalet, patienterne og deres pårørende. For er det nu mest hensigtsmæssigt, at bruseren på badeværelset er tæt på døren eller bagest i rummet, så hele gulvet ikke bliver vådt?

Ville det forbedre patientens ophold, hvis sengen ikke bare var en seng, men også en lænestol, der kunne give massage? Og ville det lette de pårørende, hvis der var seng, bord og internet til rådighed for

"Brugerdreven innovation handler ikke om at spørge brugerne om hvad de vil have. Det handler heller ikke om at få brugerne til at designe løsningerne. Det handler om at designe de løsninger, brugerne endnu ikke selv ved, at de har brug for."

Jimmy Ege Pedersen, designantropolog

Februar 2011 | Syddanmark NU | Side 33

Fremtidens sygehuse bliver skåret ud i pap og spånplader på Innovationscentret, der er det eneste af sin art i Europa.

dem, når de kom på besøg hos deres syge familiemedlem?

På jagt efter fremtiden Målet er ligetil: Arbejdsgangene på hospitalerne skal optimeres, personalets hverdag skal effektiviseres, arealer skal udnyttes optimalt, og både personale, patienter og pårørende skal have det bedste. Der skal med andre ord spares kroner og ærgrelser på fremtidens sygehuse.

– Vi tror på bedre resultater ved at inddrage brugerne direkte i stedet for at præsentere dem for en stak arkitekttegninger.

Det kan være rigtig svært at forestille sig ens hverdag ud fra en tegning, siger G10’s Innovation Facilitator, Stine Justi.

Forud er gået en lang og uvurderlig proces med interviews, feltstudier og indsamling af viden fra personale, patienter og pårørende på sygehusene. Dels for at finde ud af, hvordan dagligdagen ser ud i dag, og dels for at belyse, hvilke behov og ønsker, der kunne tænkes at dukke op i fremtiden.

– Brugerdreven innovation handler ikke om at spørge brugerne om, hvad de vil have. Det handler heller ikke om at få brugerne til at designe løsningerne. Det handler om at designe de løsninger, brugerne endnu ikke selv ved, at de har brug for, forklarer designantropolog, Jimmy Ege Pedersen.

Side 34 | Syddanmark NU | Februar 2011

Fra velcro til vidensdeling Ud fra resultaterne konkretiseres projektet, og så bliver der brainstormet, tegnet, leget og fantaseret, når designerne på G10-centret udvikler idéer til fremtidens sygehusdesign. Herefter hidkaldes stedets håndværker, som opbygger patientstuer, kontorer, operationsrum, eller hvad der nu måtte være brug for, i pap og velcro. Og når indretningen sidder i øjet, skiftes papkasserne ud med den ægte vare, hvorefter rollespillene kan gå i gang ud fra den drejebog, som G10’s ansatte har skruet sammen på baggrund af deres research. Og indimellem bliver der altså flyttet en væg, rykket en håndvask eller sænket et toilet.

Undervejs noteres og filmes der flittigt, så projektet senere kan dokumenteres – og forhåbentlig i sidste ende omsættes til hensigtsmæssige arkitekttegninger. Lige nu er hovedparten af den store hangar i Forskerparken således dedikeret til at optimere indretningen af det nye OUH. – G10-centrets fornemste opgave er at samle de mange gode idéer op fra brugerne af sygehusene – idéer, som ellers nemt ville være gået tabt. Vidensdeling er umådelig vigtig, og det betyder også, at rapporterne efterfølgende bliver frit tilgængelige for alle landets sygehuse samt private virksomheder inden for sundhedsindustrien. Så mange som muligt skal have gavn af de resultater, vi når frem til, slutter Stine Justi.

G10 Center for Brugerfokuseret Innovation Det er Projektorganisation for Sygehusbyggeri, der står bag G10 Center for Brugerfokuseret Innovation, der: • skal udvikle og udbyde koncepter inden for prototyper, simulation og produktudvikling • vil have særligt fokus på indretning af hospitaler, robotteknologi, telemedicin og udvikling og afprøvning af arbejdsprocesser • er det første af sin art i Europa • er inspireret af det amerikanske Garfield Innovation Center i San Francisco • kører som et 5-årigt forsøgsprojekt

"Vi tror på bedre resultater ved at inddrage brugerne direkte i stedet for at præsentere dem for en stak arkitekttegninger. Det kan være rigtigt svært at forestille sig ens hverdag ud fra en tegning."

Stine Justi, Innovation Facilitator

Februar 2011 | Syddanmark NU | Side 35

Vil du gerne modtage Syddanmark Nu? Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til – så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

Gå ind på syddanmark.nu, så kommer du ind på den side, hvor du kan melde dig til.

Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.