Syddanmark NU Nr. 15

MENNESKER OG MULIGHEDER MØDES

FOKUS: KULTURPULJEN

NO.15 04 / Idé-vokseværk 06 / Kulturpuljen 15 / Syddanmark I TAL 24 / Med rødder i den fynske muld 28 / Kræs for de unge 30 / Iværksætter-is på Skarø 34 / Samarbejde på gled

BARE EN REOL

EVIG FOKUS PÅ NYE PRODUKTER OG TILTAG ER EN DEL AF SUCCESEN FOR MONTANA MED BJØRN THYGESEN I FRONT.

/ 24

UDGIVELSE Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle

REDAKTION Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Julie Ligaard Vesterby (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager

/ 24

SKRIBENTER Ole Sønnichsen Sune Falther Kirsten Hansen

DESIGN & PRODUKTION Mediegruppen as

FOTO Hyldager Fotografi

/ 12

/ 14

/ 30

/ 34

PAPIR SYDDANMARK NU er trykt på 135 gr. Silk, SYDDANMARK I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

OPLAG 9.500 stk.

I 2011 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december.

DISTRIBUTION Post Danmark

FORSIDE Bjørn Thygesen, adm. direktør for Montana

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: kulturpuljen

NO.15 04 /

Idé-vokseværk

06 /

Kulturpuljen

15 /

Syddanmark I TAL

24 /

NO.15 / AUGUST 2011

Med rødder i den fynske muld

28 /

Kræs for de unge

30 /

Iværksætter-is på Skarø

34 /

Samarbejde på gled

bare en reol

EvIg fOKuS på NyE prOduKTEr Og TILTAg Er EN dEL Af SuccESEN fOr MONTANA MEd BjørN ThygESEN I frONT.

/ 24

Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

LÆS MERE PÅ WWW.REGIONSYDDANMARK.DK/DETGODELIV

ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)

Side 2 | Syddanmark NU | August 2011

DETTE NUMMER 04/ BORGERNES IDÉER SKAL VOKSE Invia kan gøre idéer til virkelighed.

De bedste idéer kan nemt komme fra borgerne.

06 / FOKUS: KULTURPULJEN

FOKUS:

06 / KULTURPULJEN Siden 2007 har Region Syddanmark hvert år uddelt 7 mio. kr. fra kulturpuljen. I efteråret 2011 skal politikerne tage stilling til, om der skal laves om på strategien for uddeling af midlerne. Fokus ser nærmere på, hvordan pengene er brugt de første fire år.

10/ Flere fonde vil lege med For Ribe VikingeCenter har regionens kulturstøtte været med til at åbne døre hos fonde.

12/ Et klik ind i fortiden Historisk Atlas blev hjulpet i gang af regionens kulturpulje - nu kører projektet videre selv.

14/ Musikundervisning på hjul Den Rullende Musikskole fik støtte til at komme ud på landevejene med musikundervisning til yderområderne.

I TAL: VÆKST-IVÆRKSÆTTERE

15 / SYDDANMARK

23/ Kort nyt 24/ Ud af boksen Møbelproducenten Montana er et kæmpe brand med fødderne solidt plantet i den fynske muld.

28/ KRÆS for de kreative En ungdomsuddannelse kan sagtens bestå af rollespil, dans og videoklip.

Det tiltrækker kreative unge.

30/ Lille ø - store idéer På Skarø ligger en firma, der altid tænker i at udvikle nye is-produkter.

34/ OPI skal gøres spiseligt Projekt OPI-Lab skal gøre det nemmere at arbejde sammen for det offentlige og de private.

IDÉER, RIS OG ROS Har du gode idéer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på: syddanmarknu@regionsyddanmark.dk Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

"Når vi får støtte af Region Syddanmark, så er det en blåstempling i forhold til andre fonde. De ved, at hvis vi kan få regionen med, så er vi seriøse."

Bjarne Clement, leder, Ribe VikingeCenter

SYDDANMARK I TAL:

15 / VÆKST-IVÆRKSÆTTERE I Syddanmark bor hver fjerde danske vækst-iværksætter. Det er den type iværksætter, der både forstår at skabe vækst i omsætning og antallet af ansatte. Ny analyse fra regionen undersøger, hvorfor de typer trives så godt i Syddanmark.

August 2011 | Syddanmark NU | Side 3

Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

BORGERNES SKAL VOKSE INVIA ER ET IDÉ-DRIVHUS, HVOR GODE IDÉER INDEN FOR SUNDHED SKAL FREMMES. NU SKAL BORGERNE OGSÅ BYDE IND.

I

45 år baksede folk dagligt med skruetrækker, kniv og knibtang. Slog huden af knoerne, skar sig i fingrene og bandede ærterne og tomaterne langt væk.

behandlingen, der bliver bedre - det bliver eksporten også.

Den gode idé skal nemlig gerne kunne forfines så meget, at den kan føre til en forretningsmulighed. Derfor er partnerne bag både faglige på sundhed og produktudvikling.

Så en dag blev dåseåbneren opfundet.

Rigtig mange gode opfindelser har en ting til fælles med dåseåbneren. Nemlig at de er så indlysende, at man kan undre sig over, hvorfor man ikke fandt på det for længe siden.

Nu vil Region Syddanmark sikre, at flere gode idéer inden for det sundhedsfaglige område kommer frem i dagens lys.

Initiativet hedder Invia - Enhed for Velfærdsinnovation. Det er en arbejdsgruppe og en portal på nettet, www.invia.nu, hvor borgerne kan bidrage med idéer og forslag, der kan styrke velfærdsinnovationen i Region Syddanmark.

Det handler om at aktivere patienternes egne resurser, som Invia skriver på hjemmesiden.

– Vi tror på, at brugerne tit er dem, der har de bedste idéer.

De sidder med problemerne til hverdag, og de kan ofte se en smartere løsning, siger Lise Wraae Silberling, projektleder i Invia.

Vandafvisende sengetøj Invia er født i Regional Udvikling, og det er der en god grund til. Ambitionen er fremme de idéer, der kan gavne patienterne, organisationen eller økonomien. For så er det ikke kun

Side 4 | Syddanmark NU | August 2011

– Gode idéer, som er lige til at sætte i gang, er altid velkomne.

Dem sørger vi bare for at give videre med det samme. Men det er de idéer, der kræver lidt mere, vi skal være fødselshjælper på. Vi er kontakten til klyngen af virksomheder i Welfare Tech Region, som kan hjælpe med at screene idéen og vurdere idéens muligheder i markedet, siger Lise Wraae Silberling.

Invia debuterede som idébank for det sundhedsfaglige personale, men på baggrund af gode erfaringer her har man valgt at udvide ordningen til at omfatte patienterne også. Endnu har ingen idé ført til et færdigt nyt produkt, men flere er på vej gennem systemet.

– En pårørende til en patient på Aabenraa Sygehus foreslog os at bruge vandafvisende sengetøj, så man kunne spare patienten for at skulle have en ny dyne, pude og madras efter uheld, og så man kunne spare personalets tid med at skifte det. Idéen er jo oplagt, siger Lise Wraae Silberling.

Ideen er nu ført videre til en lokal virksomhed, som faktisk arbejdede med at udvikle vandafvisende tekstiler. Første testperson var et barn, der tisser i sengen – og herfra er idéen med gode anbefalinger nu sendt videre til test hos sygehusvaskerierne for at se, om materialet kan fungere her også.

INVIA - SÅDAN Når en borger har foreslået en idé på www.invia.nu, kan andre brugere stemme og kommentere på den idé.

Herefter vurderer Innovationspanelet, som består af sundhedsfaglige branchefolk, idéen. Det er den del af processen, hvor ideen kvalificeres og anbefales. Det er også her i processen, at sundhedsfaglige afdelinger kan melde sig til at teste idéen, og virksomheder kan melde sig til at levere en løsning på en udfordring.

Nogle gange kan idéen umiddelbart implementeres, mens andre idéer skal testes i et pilotprojekt i dialog mellem INVIA, forslagsstilleren og en virksomhed.

KOM MED IDÉEN!

Rigtig mange gode opfindelser har en ting til fælles med dåseåbneren. Nemlig at de er så indlysende, at man kan undre sig over, hvorfor man ikke fandt på det for længe siden.

Har du en god idé på det sundhedsfaglige område? Så skal du ikke gå og putte med den!

Gå på www.invia.nu og del din idé med folk, der virkelig kan bedømme den.

August 2011 | Syddanmark NU | Side 5

FOKUS: KULTURPULJEN

Tekst: Kirsten Hansen Foto: Hyldager Fotografi

KULTURPENGENE SKAL SKABE RINGE I VANDET HVERT ÅR UDDELER REGION SYDDANMARK 7 MIO. KR. TIL KULTURPROJEKTER, SOM KAN VÆRE MED TIL AT SKABE GLÆDE OG TILTRÆKKE BORGERE, TURISTER OG NYE VIRKSOMHEDER TIL REGIONEN. SPØRGSMÅLET ER, HVORDAN MAN FORDELER PENGENE, SÅ DE GØR MEST MULIG GAVN?

K

unne du tænke dig at leve et sted med bare vægge, hvor der aldrig blev spillet musik, aldrig blev vist en film, og hvor der rent ud sagt aldrig skete en sk..? Nej, vel?

Det kan godt være, at vi ikke tænker så meget over kulturen i hverdagen, men mange af os ville sikkert betakke os for at undvære den. Kulturen er nemlig med til at gøre livet lidt sjovere og til at udfordre os som mennesker. Men kulturen har også et langt større perspektiv, mener formand for udvalget for Regional Udvikling, Lasse Krull.

– Kulturen har mange berøringsflader. Den er med til at understøtte det, vi i regionen kalder Det Gode Liv, og er med til at tiltrække borgere, turister og virksomheder.

Kulturelle events skaber branding af regionen, som igen er med til at skabe udvikling og dermed tiltrække kroner og ører.

Side 6 | Syddanmark NU | August 2011

Derfor uddeler regionsrådet da også hvert år en række støttekroner til kulturelle projekter. Kulturpuljen har hvert år været på 7 mio. kr. siden fødslen af regionerne i 2007. Pengene fordeles med 2 mio. kr. til mindre projekter, andre 2 mio. kr. til fyrtårne, som formår at sætte regionale kulturbegivenheder på danmarkskortet, og endelig er der 3 mio. kr. til ét stort, tværgående projekt, der kan gøre kulturlivet i regionen synligt for alle.

– 7 mio. kr. rykker ikke hele verden, men det er flødeskummet på lagkagen. Puljen er med til at støtte projekter, som ellers ikke ville have set dagens lys, og til at sikre, at der sker noget bredt i regionen og ikke bare i de store byer, siger Lasse Krull.

Søstærk eller dødssejler Lige nu er regionen i gang med at udforme en ny kulturstrategi, og dermed skal man

også tage stilling til, om pengene fra kulturpuljen prioriteres optimalt.

– De projekter, vi støtter, skal skabe ringe i vandet. De skal kunne leve deres eget liv, når vi har fungeret som fødselshjælper. Derfor tror jeg, at vi skal satse på fyrtårnene fremover - dem, der er med til at hæve overliggeren i regionen og sætte os på danmarkskortet.

Et af de projekter, der viste sig ikke at være levedygtigt, var AOS, Alt om Syddanmark - en webportal, der skulle samle Syddanmarks kulturtilbud ét sted. Projektet blev to gange bevilget den store pulje på 3 mio. kr. Men måske skal der mere til, hvis man vil søsætte så stort et projekt.

– Tidshorisonten var simpelthen ikke lang nok. Det kræver lang tid at løbe en webportal i gang, og da tilskuddet kun blev givet for et år ad gangen, var det

"I virkeligheden skal vi nok være meget mere igangsættende og opsøgende. Vi behøver jo ikke at vente på de gode idéer, vi kan også være med til at skabe dem. Det giver os en mulighed for at gå skarpere efter det, vi vil have."

Lasse Krull, formand for udvalget for Regional Udvikling

August 2011 | Syddanmark NU | Side 7

"Når mange institutioner slår sig sammen, bliver der udviklet idéer på kryds og tværs og tænkt nogle større tanker, end den enkelte institution ville være i stand til alene. Er arrangementerne rigtige, skal folk nok rejse efter dem."

Bruno Hansen, formand Kulturaftale Fyn

svært både at planlægge og tiltrække medarbejdere, forklarer projektleder på AOS, Richard Wraae, som understreger, at projektet viser, at man ikke bare kan kopiere en idé fra København og så tro, den fungerer i samme stil i provinsen. Udfordringerne her er nemlig nogle andre.

– AOK, Alt om København, er primært finansieret af private restauranter. De har mulighed for at investere i markedsføring modsat kulturvirksomhederne, der ingen midler har. Og så er alle brugere potentielle kunder, fordi både brugere og annoncører er samlet inden for et lille areal. Der har vi bare nogle andre afstande at slås med, for du får jo ikke en fra Tønder til at køre til Nyborg for at spise.

Karin Fuhrmann er udviklingskonsulent på kulturområdet og med til at behandle ansøgningerne til kulturpuljerne. Hun vurderer ligeledes, at man skal genoverveje, om puljen på de 3 mio. kr. til store projekter skal bevares fremover.

siger Lasse Krull, der eksempelvis ser Sønderborgs kandidatur til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 som et projekt, der i høj grad kan smitte positivt af på hele regionen.

Han mener også, at det er vigtigt, at regionen ikke bare støtter med penge, men også med sparring og idéudvikling.

– I virkeligheden skal vi nok være meget mere igangsættende og opsøgende. Vi behøver jo ikke at vente på de gode idéer, vi kan også være med til at skabe dem. Det giver os en mulighed for at gå skarpere efter det, vi vil have og sikre os, at alle projekter harmonerer med både de regionale udviklingsplaner samt de fire kulturaftaler for Fyn, Sønderjylland, Vadehavet og Trekantområdet.

Derfor vil man også i den nye kulturstrategi kigge på, hvordan man sikrer sig, at de søsatte projekter kan flyde.

Flere og større er bedre Lasse Krull, som også sidder i bestyrelsen for de fire kulturregioner, er opmærksom på, at nogle har et ønske om, at kulturpuljen blev delt op i fire portioner, så kulturregionerne selv kunne bestemme, hvad pengene skulle bruges til. Men han insisterer på, at regionen beholder råderetten, så man kan sikre sig, at pengene kommer flest muligt til gavn. Han understreger dog, at der er fuld dialog mellem kulturregionerne og regionsrådet - og fuld opmærksomhed på, hvad hver enkelt region har gang i, så man kan støtte op om hinandens initiativer.

– Jeg er tilhænger af, at vi indsnævrer puljerne og i stedet sætter kræfterne ind på at skabe noget, der virkelig giver genlyd,

Bruno Hansen er nytiltrådt formand for Kulturaftale Fyn, og han er langt hen ad vejen enig med Lasse Krull.

– Kravene til projekter i den kategori er meget store og samtidig så specifikt formuleret, at det kan være svært at finde et projekt, der passer ind i rammerne, siger hun.

"Kulturelle events skaber branding af regionen, som igen er med til at skabe udvikling og dermed tiltrække kroner og ører."

Lasse Krull, formand for udvalget for Regional Udvikling

Side 8 | Syddanmark NU | August 2011

KULTURPULJEN Region Syddanmarks kulturpulje er på 7 mio. kr. og fordeles med: • 2 mio. kr. til små projekter med mindre regional interesse • 2 mio kr. til Regionale Fyrtårne, der skal sætte regionen på danmarkskortet og fremme det regionale kendskab gennem nye kulturbegivenheder • 3 mio. kr. til ét stort, tværgående projekt, der kan gøre kulturlivet i regionen synligt for alle.

Kulturpuljen administreres af Regional Udvikling. Midlerne må kun anvendes til udvikling af et projekt, ikke til drift.

Puljen støtter projekter eller aktiviteter, som har faglig kvalitet, gennemslagskraft og en bred interesse i regionen.

Regionsrådet har den overordnede beslutning om udbetaling af puljens midler og sikrer, at projekterne hænger sammen med de øvrige områder i den regionale udviklingsplan.

I 2007 var der 63 ansøgninger til kulturpuljen - i 2010 var der 141.

I alt har regionen behandlet 595 ansøgninger fra 2007 til april 2011 og har givet tilskud til 99 projekter, som fordeler sig således: • Store, tværgående projekter: 3 • Fyrtårnsprojekter: 20 • Mindre projekter: 76

496 projekter har altså fået afslag.

"Jeg er tilhænger af, at vi indsnævrer puljerne og i stedet sætter kræfterne ind på at skabe noget, der virkelig giver genlyd."

Lasse Krull, formand for udvalget for Regional Udvikling

– Pengene ville ikke række ret langt, hvis de blev delt i fire. Så jeg har stor forståelse for, at de bliver brugt til at støtte store events regionalt. Derimod ser jeg gerne, at puljerne bliver bredere, så der bliver åbnet op for projekter, der ikke falder ind under de lokale kulturaftaler. Ellers kommer vi måske til at stå med nogle gode projekter, som hverken regionen eller kommunerne kan finansiere, mener han.

Derimod støtter han færre, men større puljer.

– Kommunerne kan for det første ikke selv finansiere de store projekter, og for det andet skal der en stor pulje til at støtte op om store, brede projekter, hvor mange kulturinstitutioner arbejder sammen og skaber noget ekstraordinært.

Som eksempel nævner han, at en række museer og teatre i Svendborg er gået sammen om et Elvira Madigan-projekt, som bl.a. skal på turné til København.

– Det er i mine øjne et eksempel på et godt projekt. Når mange institutioner slår sig sammen, bliver der udviklet idéer på kryds og tværs og tænkt nogle større tanker, end den enkelte institution ville være i stand til alene. Er arrangementerne rigtige, skal folk nok rejse efter dem, mener han.

Kultur og erhverv har brug for hinanden At samarbejde på tværs giver de bedste resultater er også Karin Fuhrmanns erfaring.

– Når vi vurderer ansøgningerne, kigger vi på, om projekterne formår at involvere

andre end bare den enkelte institution.

Ofte tiltrækker den slags projekter også erhvervslivet, og vi vil meget gerne understøtte et tættere samarbejde mellem kultur og erhverv, understreger hun.

– Virksomhederne har om nogen interesse i den positive opmærksomhed, kultur kan skabe, for hvis de skal lokke medarbejdere til, så skal der være noget at komme efter.

Et samarbejde mellem erhvervsliv og kunstnere kan være med til at øge innovationen i området. Og kan vi løfte erhvervslivet, så løfter vi regionen på lang sigt, siger Lasse Krull.

"Et samarbejde mellem erhvervsliv og kunstnere kan være med til at øge innovationen i området.

Og kan vi løfte erhvervslivet, så løfter vi regionen på lang sigt."

Lasse Krull, formand for udvalget for Regional Udvikling

August 2011 | Syddanmark NU | Side 9

FOKUS: KULTURPULJEN

Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

FLERE FONDE VIL LEGE MED EN GOD OPBAKNING FRA REGIONEN HAR STOR BETYDNING FOR RIBE VIKINGECENTERS EVNE TIL AT TILTRÆKKE ANDRE SPONSORER OG STØTTER.

H

er lærer vi så børnene at slå ihjel. Bjarne Clement, den ene halvdel af ledelsen på Ribe VikingeCenter, er på sin rundvisning nået til kamppladsen, hvor brølende vikinger ganske rigtigt lærer skoleelever, hvordan man skal vinkle sværdet, så pulsåren bliver skåret over.

– Vi kan gøre det på dem i 4. og 5. klasse.

De større børn er for voldsomme, og så bliver det farligt. Og mindre børn tisser i bukserne, siger Bjarne Clement.

Sammen med Karen Nørgaard har han udgjort ledelsen af Vikingecentret siden opstarten som en produktionsskole i 1992.

Siden har vikingecenteret udviklet sig til en vigtig del i Ribes turismesatsning, og med flere end 50.000 besøgende på centret sidste år tyder meget på, at man har fat i noget af det rigtige.

Bl.a. derfor blev Ribe Vikingecenter betænkt med midler, da Region Syddanmark skulle fordele til kulturelle projekter i regionen. Projekterne skulle gerne være til

gavn for den udviklingsstrategi om oplevelsesøkonomi og øget turisme, som den regionale udviklingsplan sigter mod.

På vikingecentret blev beløbet brugt på et kalkmaleri i et af vikingehusene samt nogle mønstre på ydersiden, som skoleelever har fremstillet, og Dronning Margrethe i øvrigt var meget begejstret for, da hun var på besøg sidste år.

– Formidlingsdelen var en stor del af projektet, vi fik støtte til. Det er vores klare fornemmelse, at det har virket, siger Karen Nørgaard.

Penge avler penge Fornemmelsen underbygges af, at man oplevede 23 % fremgang i besøgstallet sidste år, og selv om man er varsom med at give støttekronerne fra regionen hele æren for det fremskridt – Ribe fejrede 1300-års jubilæum i 2010, og det gav naturligt en del turisme – så er der andre indikationer på, at det er lykkedes.

– Vi fik en 40 % stigning i regionale besø-

2 MIO. KR. TIL MALERI OG INFORMATION Ribe VikingeCenter fik 2 mio. kr. til kalkmaleriet og en omfattende informationskampagne på skolerne.

gende. Samtidig fik vi rigtig meget presse, og vi var flittigt ude med nyt til samtlige skoler i regionen. Vi kan ikke regne ud, hvor meget det har genereret for alle andre, men vi ved da, at det gav os en del mere at se til, siger Bjarne Clement.

På et andet punkt er Ribe VikingeCenter sikker på, at midlerne virker. Nemlig som løftestang til adgangen til andre midler.

– I denne branche er det vigtigt for folk at se, at man har fået støtte af institutioner og fonde, der står respekt om. Når vi søger tilskud, så er det bestemt ikke uvæsentligt, at vi kan liste Region Syddanmark som en støtte. Det gør, at andre regner os for værdige til støtte, siger Karen Nørgaard.

”Når vi får støtte af Region Syddanmark, så er det en blåstempling i forhold til andre fonde.

De ved, at hvis vi kan få regionen med, så er vi seriøse.”

Bjarne Clement, leder, Ribe VikingeCenter.

Side 10 | Syddanmark NU | August 2011

August 2011 | Syddanmark NU | Side 11

FOKUS: KULTUR & ERHVERV

Tekst: Kirsten Hansen Foto: Hyldager Fotografi

ET KLIK IND I FORTIDEN DE SPÆNDENDE HISTORIER GEMMER SIG ALT FOR OFTE I STØVEDE ARKIVER OG NÅR ALDRIG UD TIL BEFOLKNINGEN. DET SKAL DEN INTERAKTIVE HJEMMESIDE HISTORISK ATLAS LAVE OM PÅ.

Side 12 | Syddanmark NU | August 2011

Projektet, som begyndte som et lokalt initiativ på Fyn, fik i 2008 tilskud fra regionens kulturpulje til at udvikle en internetbaseret platform, som skulle gøre det nemt for museer, arkiver og biblioteker i hele regionen at komme ud med de gode historier.

– Idéen var at hive historierne ud af arkiverne og gøre dem tilgængelige for alle på en levende og legende måde - fortalt af dem, der ved bedst, forklarer projektleder, Pernille Schou.

”Vores arbejde er nu at sikre, at de gode idéer ikke dør. Der er så stor værdi i Historisk Atlas, at det ville være katastrofalt at opgive det nu. Ambitionen er at gøre Historisk Atlas landsdækkende. Vi vil være det sted, hvor dansk lokalhistorie fortælles.”

Bodil Wöhnert, formand Foreningen Historisk Atlas

Resultatet blev så godt, at regionen valgte at støtte endnu et projekt, nemlig Historisk Atlas Syddanmark for alle, som gik ud på at få langt flere institutioner koblet på. I dag har antallet af leverandører til siden rundet de 150. Ifølge Pernille Schou er samarbejdet mellem arkiver, biblioteker og museer det største af sin art i Danmark.

– Historisk Atlas ligger langt ud over, hvad hver enkelt institution formår alene.

Det er med til at få alle ud i et langt større forum, end de ellers ville nå ud til. Samtidig skabes et netværk på tværs, som institutionerne kan have gavn af i mange andre sammenhænge.

Konceptet er siden eksporteret til den anden side af bæltet, idet Kulturregion Storstrøm så muligheder i den syddanske idé. Og også fra udlandet har der været interesse. Dermed er der da også skabt et solidt grundlag for at fortsætte projektet ud over støtteperioden. I april i år stiftede man derfor Foreningen Historisk Atlas, som skal sikre den fortsatte drift og udvikling. Bodil Wöhnert er formand.

– Vores arbejde er nu at sikre, at de gode idéer ikke dør. Der er så stor værdi i Historisk Atlas, at det ville være katastrofalt at opgive det nu. Ambitionen er at gøre Historisk Atlas landsdækkende. Vi vil være det sted, hvor dansk lokalhistorie fortælles, fastslår hun.

HISTORISK ATLAS • 4 7 forskellige kort dækker perioden fra 1585 til 2010 • 154 institutioner har bidraget med informationer til Historisk Atlas • 4.579 lokaliteter er omtalt • 10.342 billeder er at finde på siden • 245.544 besøgende har siden maj 2009 besøgt hjemmesiden.

Historisk Atlas har fået støtte af Region Syddanmarks kulturpulje to gange: • I 2008 fik projekt Historisk Atlas Syddanmark 1.150.000 kroner til udvikling af IT-platformen.

• I 2009 fik projekt Historisk Atlas Syddanmark for alle 1.290.200 kroner til at udvide projektet og få regionens i alt 400 kulturinstitutioner i tale.

På Historisk Atlas kan du finde omtale af bl.a. kulturelle begivenheder, herregårde, statuer, landskabsmalerier, søulykker, dialekter og meget andet.

For at sikre videreudvikling og fremtidig drift af Historisk Atlas stiftede man i april Foreningen Historisk Atlas.

Du kan lege med Historisk Atlas på www.historiskatlas.dk

"Idéen var at hive historierne ud af arkiverne og gøre dem tilgængelige for alle på en levende og legende måde - fortalt af dem, der ved bedst."

Pernille Schou, projektleder

August 2011 | Syddanmark NU | Side 13

Kilde: Historisk Atlas. Tallene er fra juni 2011

H

vor kan du se noget spændende, når du næste gang skal på søndagstur? Hvorfor hedder vejen, du bor på, egentlig, som den gør? Og hvem forestiller statuen på torvet i din by? Det er bare nogle af de svar, du kan finde, hvis du klikker dig ind på hjemmesiden www.historiskatlas.dk, som er et interaktivt kort, hvor du med få klik kan gå på jagt i fortiden.

FOKUS: KULTURPULJEN

Tekst: Kirsten Hansen Foto: Hyldager Fotografi

FOR BØRN I LANDDISTRIKTERNE KAN DET VÆRE SVÆRT AT FÅ LOV AT DYRKE DERES FRITIDSINTERESSE. I HVERT FALD HVIS INTERESSEN ER AT SPILLE MUSIK. DEN RULLENDE MUSIKSKOLE KOMMER DISSE BØRN TIL UNDSÆTNING.

N

år børnene ikke kan komme til musikskolen, så må musikskolen komme til dem. Nogenlunde sådan lyder grundtanken bag Den Rullende Musikskole, som Jesper Sejrup stiftede sidste år.

– For det første rykker mange af musikskolerne fra yderområderne ind til de større byer, og for det andet har mange af dem så lange ventelister, at børnene taber interessen for musikken, mens de venter.

Det betyder, at vi risikerer at miste kommende musiske talenter. Det er synd. Alle børn bør have de samme tilbud, siger Jesper Sejrup, som er uddannet musiklærer.

Den Rullende Musikskole kører ud til alle områder af regionen, og undervisningsformen tilpasses behovet. Nogle steder foregår undervisningen i hold i byens aktivitetshuse, og andre steder foregår den som eneundervisning i børnenes private hjem.

Det er en løsning, som passer mange forældre godt.

"Børnene taber interessen for musikken, mens de venter. Det betyder, at vi risikerer at miste kommende musiske talenter."

Jesper Sejrup, musikunderviser

Side 14 | Syddanmark NU | August 2011

– Det bliver ikke en stopklods for børnene, hvis forældrene ikke har tid til at køre dem. Derimod kan privatundervisningen være med til at bringe musikken ind i hele familien. Mor og far kan stå og lave mad i køkkenet, mens barnet spiller. Det giver forældrene en fantastisk mulighed for at følge med i barnets undervisning.

Jesper Sejrup håber, at han med Den Rullende Musikskole kan få langt flere til at få øjnene op for musikkens mange kvaliteter.

– Musikken kan så meget mere end bare at skabe glæde. Når man spiller, lærer man både at præstere selvstændigt og at spille sammen med andre. Begge egenskaber er vigtige i erhvervslivet. Men sidst og ikke mindst kan musik virke afstressende, og det er der i høj grad brug for i vores samfund. Vi stiller mange krav til vores børn og unge, men vi glemmer ofte at lære dem, hvordan man undgår at få stress af at leve op til dem.

DEN RULLENDE MUSIKSKOLE Region Syddanmark støttede i 2010 Den Rullende Musikskole med 50.000 kr.

Musikskolen kører i hele regionen og har fokus på undervisning og talentudvikling af børn og unge i yderdistrikterne. Der tilbydes undervisning i guitar, bas, klaver, trommer og rytmeinstrumenter.

Den rullende musikskole tilbyder derudover også baby- og børnerytmik, musikforløb i daginstitutioner, kurser, virksomhedsprojekter, samt hospitalsog fængselsprojekter.

Se mere på: www.denrullendemusikskole.dk

MILLIONER TIL UDVIKLING AF VELFÆRDSTEKNOLOGISKE HJÆLPEMIDLER Syddansk Vækstforum og Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling har netop støttet næste fase af projektet UNIK. Børn med sukkersyge og patienter med ondt i ryggen bliver de første til at få nytte af et omfattende projekt, der skal udvikle teknologiske hjælpemidler til kronisk syge. Samtidig får investeringer i forskning og udvikling et løft. Under navnet UNIK2 skal 11 private virksomheder udvikle sensorer, som man kan bruge i genoptræning, en mobilapplikation og en seminarrække med fokus på eksport for virksomheder, der beskæftiger sig med velfærdsteknologi.

UNDERVISNING I BEVÆGELSE På VUC Sønderjylland har man netop fået støtte fra Region Syddanmarks uddannelsespulje til et projekt, der skal få unge mænd tilbage på skolebænken.

Man vil skabe et maskulint undervisningsforløb, hvor kursister og lærere fortrinsvis er mænd, og hvor den traditionelle undervisning kombineres med fysiske indlæringsmetoder, som man kender det fra politi, beredskab og forsvar. Projektet løber over tre år og skal få flere unge mænd til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelsespuljen har støttet med 2,3 mio. kr.

Projektet er støttet af Syddansk Vækstforum med 5 mio. kr. og er en del af det samlede projekt UNIK, som har et budget på 50 mio. kr.

420.000 kr. er beløbet, som projektet ”Den Store Krig 1914-1918 i Sønderjylland” har fået fra kulturpuljen. På sigt bliver det et unikt emne inden for kulturturisme.

Vidste du, at…

udenlandske investorer vælger vestdanmark? De seneste fire år er 691 arbejdspladser kommet til Region Syddanmark fra udlandet på grund af en særlig indsats i Foreningen Vestdansk Investeringsfremme, der er et samarbejde mellem Invest in Denmark og Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland.

NYT LIV I FAABORG SYGEHUS Hvad skal der ske med de bygninger, der i dag huser Faaborg Sygehus, når de sidste sygehusfunktioner flytter ud i 2012?

Region Syddanmark vil gerne have borgernes idéer frem, så der også i fremtiden vil være lys i vinduerne.

På hjemmesiden lysivinduerne.dk kan alle aflevere deres forslag.

August 2011 | Syddanmark NU | Side 23

"Montana er dansk produceret, og det vil det blive ved med at være, så længe det er rentabelt.

Det er et kvalitetsstempel, vi nødigt vil af med."

Bjørn Thygesen, adm. direktør i Montana

UD AF BOKSEN Tekst: Ole Sønnichsen Foto: Hyldager Fotografi

MØBELPRODUCENTEN MONTANA HØRER IKKE TIL BRANCHENS STØRSTE.

ALLIGEVEL HAR DEN FYNSKE DESIGNVIRKSOMHED MED ADM. DIREKTØR BJØRN THYGESEN I SPIDSEN FORMÅET AT FYLDE MEGET I LANDSKABET MED DYGTIG BRANDING OG EVIG FOKUS PÅ NYE PRODUKTER OG TILTAG.

Side 24 | Syddanmark NU | August 2011

August 2011 | Syddanmark NU | Side 25

N

år den administrerende direktør for møbelproducenten Montana, Bjørn Thygesen, møder nye mennesker og fortæller, hvor han arbejder, har folk ofte den opfattelse, at han står i spidsen for en gigantisk møbelkoncern med milliard omsætning og store internationale ordrer, der står i kø.

Virkeligheden er dog reelt noget anderledes. Montana produceres stadig i den gamle marmeladefabrik i Haarby på Sydfyn - og med 165 ansatte og en årlig omsætning på omkring 250 mio. kr. kvalificerer møbelproducenten blot til betegnelsen som en mellemstor dansk virksomhed.

Alligevel bliver Bjørn Thygesen glad, når folk afslører deres opfattelse af virksomheden. Det betyder nemlig, at 20 års intens markedsføring og branding har virket efter hensigten - og at Montana har indtaget en helt særlig plads i forbrugernes bevidsthed.

– Selvfølgelig er det et paradoks, at folk tror, at vi er meget større, end vi er. Men de danner opfattelsen ud fra mediebilledet, og der har vi helt bevidst valgt at fylde rigtigt meget med store, tjekkede annoncer, konstaterer Bjørn Thygesen.

I det hele taget arbejder Montana hele tiden med at lægge nye lag oven i det eksklusive kvalitetsprodukt, som selve reolsystemet udgør. Virksomheden bruger penge på dyre kampagner, støtter aktivt arkitektur, kunst og kultur og har sin egen litteraturpris - Montanas Litteraturpris der er blevet uddelt siden 2006.

– Vi ved, at vores målgruppe interesserer sig for kunst og litteratur, og samtidig er det fokus helt i tråd med vores egne holdninger og værdier. I passionen for kunsten skabes der en energi og en inspiration, som vi kan bruges i vores eget udviklingsarbejde, forklarer Bjørn Thygesen.

Samtidig har Montana bevidst skabt sig en international stil, der løfter sig over andre produkter og underbygger den eksklusivitet, der skal være i at anskaffe sig et møbel fra den sydfynske producent.

Side 26 | Syddanmark NU | August 2011

– Hemmeligheden bag det at skabe et internationalt brand er at bygge det stille og roligt, men målrettet, op. Vores kampagner har altid været levende, lidt på kanten og nogle gange både aparte og provokerende. Vi viser hele tiden Montana på en ny og sjov måde, men altid med fokus på, at det er folk selv, der i sidste ende bestemmer, hvordan vores produkter ser ud. Derfor arbejder vi med de to slogans ”Made by you” og ”Making room for personality”, siger direktøren.

Og så er det altså heller ikke mere sydfynsk det hele. Montana har et stort showroom i Frihavnen i København og har også åbnet showrooms i både Stockholm, Oslo og Køln. På den måde kan firmaet både spille på den trendy storby og det lokale fynske.

– Vi har gode værdier i at være plantet her på Fyn. Det giver loyale og dedikerede medarbejdere, som er stolte af og sætter pris på at være med til at frembringe et produkt som Montana. Det højner både kvaliteten, etikken og moralen i det, vi laver, og det giver en stabilitet, som vi ikke vil bytte væk. Hos os er det ikke atypisk, at en medarbejder bliver i 20 år, og det giver en forankring og en know-how, som vi ikke vil af med, pointerer Bjørn Thygesen.

– Og med et showroom i København kan vi forene det bedste af to verdener. Vi har masser af udsyn og er åbne over for verden, men har også benene plantet solidt i den fynske muld. Det er en unik kombination, mener direktøren.

Den megen opmærksomhed og det store brandkendskab får dog ikke Montana til at læne sig tilbage og nyde populariteten.

For hele 85 % af virksomhedens omsætning ligger i Skandinavien, og virksomheden vil gerne op i en liga, hvor det er det mest kendte opbevaringsprodukt i Europa. Samtidig bliver behovet for traditionel opbevaring mindre og mindre. Hos virksomhederne kommer der fortsat færre reoler til ringbind, fordi de er flyttet over på computeren. Og i hjemmet glider f.eks. bøger også mere og mere ud.

Det betyder, at Montana forsøger at ophøje reolen til et møbel, der pynter, så den ikke kun indkøbes til opbevaring. Og det betyder også, at Montana hele tiden må udvikle sig og finde på nye produkter og tiltag. Inden for de senere har virksomheden f.eks. lanceret møbler til både garderober og badeværelser, og i dag kan man også købe særlige højtalere, der passer ind i Montanas TV-HiFi løsning.

– Innovation har helt sikkert fået større og større betydning de senere år. Vi skal hele tiden skabe nye behov og nye måder at anvende produkterne på. Kun hvis vi hele tiden fornyer os og giver produkterne nyt liv og nye retninger, fremstår vi attraktive over for forbrugerne, påpeger Bjørn Thygesen.

MONTANA Montana blev grundlagt i 1982 af Peter Lassen. Han sidder stadig i virksomhedens bestyrelse, og sønnen Joakim Lassen er i dag direktør for Design & Communication i virksomheden.

Produktionen er fra begyndelsen foregået i en gammel marmeladefabrik i Haarby på Fyn. I dag har virksomheden 165 ansatte og en årlig omsætning omkring 250 mio. kr.

Montanas reoler fås i 49 forskellige farver og sammensættes af forbrugeren selv ude hos forhandleren.

Se mere på www.montana.dk.

"Montana er blot et eksklusivt og fleksibelt opbevaringssystem.

Men når vi tilføjer det emotionelle værdier og gode historier, løfter vi det op til mere end bare en reol."

Bjørn Thygesen, adm. direktør i Montana

August 2011 | Syddanmark NU | Side 27

Tekst: Kirsten Hansen Foto: Hyldager Fotografi

KRÆS FOR DE KREATIVE DEN KREATIVE HF-LINJE KRÆS I FREDERICIA HAR ÅBNET DØRENE FOR UNGE, DER ELLERS IKKE VILLE HAVE TAGET EN UNGDOMSUDDANNELSE. KREATIVE FAG OG EN KREATIV TILGANG TIL UNDERVISNINGEN LOKKER.

Side 28 | Syddanmark NU | August 2011

I

erhvervslivet er der bud efter unge, der kan tænke kreativt. Og netop det lærer eleverne på VUC Fredericias kreative HF-uddannelse, KRÆS. KRÆS står for kreativ-æstetisk HF og byder udover de almindelige HF-fag også på drama, musik, dans og design. Og det tiltrækker både unge, som gerne vil styrke deres kreative kompetencer - og unge, som ellers ikke ville have kastet sig ud i en almindelig ungdomsuddannelse.

– Det er ikke alle, der lærer bedst på den traditionelle måde, og for dem er KRÆS et godt alternativ. Selvom de har lidt flere timer om ugen, så er de kreative fag med til at motivere og bryde dagen op, så eleverne er veloplagte til aktiviteterne i de boglige fag, fortæller uddannelsesleder Lone Lundorff Mailandt-Poulsen.

For det er ikke bare i de fire kreative fag, man er kreativ på KRÆS. Også i de almindelige fag undervises med en kreativ til-

gang. Derfor kan fremlæggelsen af en opgave i dansk, historie eller religion lige så vel have form af et rollespil, et videoklip eller en reklame, som det kan være formidlet i tekst. Og hvem har for øvrigt sagt, at man ikke kan danse i en biologitime?

KRÆS fik i 2008 bevilget 1.190.000 kr. fra Region Syddanmarks Undervisningspulje. Støtten ophørte i sommeren 2011, men uddannelsen fortsætter. I august begynder det fjerde hold KRÆS’ere.

August 2011 | Syddanmark NU | Side 29

"Jeg elsker is. Men der mangler iskultur i Danmark."

Britta Tarp, is-innovatør

Side 30 | Syddanmark NU | August 2011

Tekst: Ole Sønnichsen Foto: Hyldager Fotografi

L LLE Ø - STORE IDEER

I VIRKELIGHEDEN TALER ALT IMOD AT PLACERE EN INNOVATIV IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHED PÅ EN LILLE Ø. ALLIGEVEL ER DET LIGE PRÆCIS DET, BRITTA TARP HAR GJORT MED ”IS FRA SKARØ” I DET SYDFYNSKE ØHAV.

N

år man kører i land fra færgen til Skarø i det sydfynske øhav og kører ind mod øens lille centrum, møder man alt det, man forestiller sig på en lille ø, der primært lever

af turisme - købmandsbutikken med det lidt nostalgiske udseende, teltpladsen, cafeen og gadekæret. Kort sagt: Postkortidyl med en lidt doven og tilbagelænet stemning.

August 2011 | Syddanmark NU | Side 31

Men skråt over for gadekæret, ind gennem den lille gård-åbning med slidte, gamle sofaer som blikfang, hen over de toppede brosten, forbi staldbygningerne med cafe og selskabslokaler og ind i det røde parcelhus, hvor bryggerset og garagen er bygget om til en lillebitte fabrik, gemmer sig en iværksætterhistorie, der går stik imod alle fordomme om frilandsmuseum og stilstand på de danske småøer.

Siden 2005 har Britta Tarp nemlig fremstillet den økologiske gourmet-is ”Is fra Skarø” i de 30 kvadratmeter små lokaler. Det er ikke nogen nem opgave, når alle råvarer skal transporteres via den lille færge - og den færdige is skal sendes den anden vej. Men det beviser, at det godt kan lade sig gøre at drive innovative iværksættervirksomheder uden for de traditionelle industriområder.

– Selvfølgelig er det som udgangspunkt lidt tåbeligt at producere is på en lille ø, konstaterer Britta Tarp selv.

Men for syv år siden købte hendes mand gården på Skarø, og da hun ikke ville pendle ind til fastlandet for at arbejde, besluttede hun sig for at blive selvstændig og kombinere passionen for is med lysten til at være innovativ. I dag fremstiller hun 2.200 bægre is om dagen og laver desuden både sund, fedtfattig soft-ice og specialis til sundhedssektoren - altid med fokus på innovation og i tæt samarbejde med forskere og andre eksperter.

– Det er lige så meget af overbevisning, vi laver det her. Vi har nogle meget klare holdninger til, hvordan vores is skal laves og har ingen planer om at flytte fra øen. Faktisk kan vores is slet ikke laves på industri-anlæg i Danmark, for de bruger luft, og vi vil ikke have luft i vores is, fordi det forringer smagsoplevelsen. Industri-is har regeret mange år i Danmark, det vil vi lave om på, forklarer Britta Tarp, der ved siden af jobbet som isproducent også fungerer som graver, kirketjener og havnefoged på den lille ø.

Side 32 | Syddanmark NU | August 2011

Is til Singapore Airlines Der er ikke noget toptunet over den lille isfabrik på Skarø. Produktionen foregår i den ene ende af familiens parcelhus, og lageret er gemt i en række containere udenfor. Til gengæld er alt sat ind på at lave den bedste is på markedet. Isen er økologisk, der bruges kun danske frugter og bær - og Britta Tarp jagter konstant den perfekte opskrift til sine foreløbig 16 forskellige is. F.eks. krævede det 54 opskrifter, før vanille-isen smagte, som den gør i dag.

Den tilgang til kvalitet og smagsoplevelse har for nylig skabt opmærksomhed helt om på den anden side af jorden, så ”Is fra Skarø” nu bliver serveret fast hos Singapore Airlines - endda med en specialdesignet is med titlen Singapore Sling Ice. Og til den nye regnbue på toppen af kunstmuseet AROS i Århus har Britta Tarp designet en særlig regnbueis, der fremover serveres i museets restaurant.

– Det er innovations-delen af projektet, der har drevet det fremad fra starten. Vi trækker bl.a. på eksisterende viden og ny forskning og forsøger hele tiden at tage isen i en ny retning. På den måde får vi en bredde ind i udviklingen i stedet for at tænke i små kasser, pointerer Britta Tarp.

Virksomheden har deltaget i flere forskningsprojekter omkring fødevarer, og det er også i samarbejde med forskere, at Britta Tarp har udviklet to nye produkter - nemlig en sund, fedtfattig soft ice, der også er rettet mod idrætshaller og fitness-centre, og en is til sundhedssektoren, hvor småtspisende patienter kan få en smagsoplevelse med proteiner og ekstra fedt.

– Vores gourmet-is sælger primært i selve is-sæsonen, og derfor ville vi gerne skabe nogle produkter, der lever hele året og giver en mere jævn og stabil produktion. Det har vi fået nu, konstaterer Britta Tarp.

”IS FRA SKARØ” har været på markedet siden 2005 og er en del af virksomheden Biosynergy, som Britta Tarp driver med sin mand Martin Jørgensen.

I starten kunne virksomheden producere 54 bægre is om dagen på en lille bordmaskine. I dag producerer virksomheden 2.200 bægre om dagen og er på vej med nye produktionsfaciliteter med mere kapacitet.

Gourmetisen kan købes i specialforretninger over hele landet, mens sundhedsisen bl.a. testes på sygehuset i Kolding.

Se mere på www.isfraskaroe.dk og www.biosynergy.dk.

August 2011 | Syddanmark NU | Side 33

OPI SKAL GĂ˜RES SPISELIGT Tekst: Kirsten Hansen Foto: Hyldager Fotografi

Side 34 | Syddanmark NU | August 2011

DER ER ALT FOR MANGE BARRIERER, DER STÅR I VEJEN, NÅR OFFENTLIGE INSTITUTIONER OG PRIVATE VIRKSOMHEDER SKAL ARBEJDE SAMMEN. DET SKAL ET NYT PROJEKT LAVE OM PÅ - FOR PARTERNE HAR MEGET AT TILBYDE HINANDEN.

H

vad gør en privat virksomhedsejer, der har fået en knaldgod idé til at løse en konkret udfordring på landets sygehuse? Der er groft sagt tre muligheder: Et: Han giver op, inden han får begyndt, ved tanken om alle de regler, paragraffer og lovgivninger, han skal sætte sig ind i for at få noget igennem til det offentlige.

To: Han går til møde efter møde med kitler og slipseknuder uden at få noget konkret mellem hænderne - og så giver han op.

Tre: Han væbner sig med tålmodighed, arbejder benhårdt - og kommer ud på den anden side med en kæmpeordre.

Det sidste sker bare alt for sjældent, mener Susan Dalum, som er projektleder for OPI-Lab, Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi. OPI-Lab er et tre-årigt projekt, som Region Syddanmark søsatte ved årsskiftet, og det har netop som formål at øge og lette samarbejderne mellem det offentlige og det private, så der kommer flere succeshistorier.

– Der er så mange barrierer i dag, at det skræmmer folk væk. Reglerne er helt uigennemskuelige og ofte skal man tygge sig gennem tykke, tørre rapporter og analyser for bare at få et lille overblik, siger Susan Dalum.

Derfor har hun i skikkelse af OPI-Lab erklæret krig mod barriererne. Kampen kommer til at udmønte sig i form af fem delprojekter - ét for hvert af landets fem regioner. Hvert af projekterne skal løse en konkret velfærdsudfordring.

– Men i virkeligheden drejer det sig ikke så meget om at få løst det konkrete problem, som det drejer sig om at få høstet nogle erfaringer, som kan bruges af virk-

somhederne og det offentlige i fremtiden, forklarer Susan Dalum.

Så når Region Syddanmark arbejder med at udvikle intelligente badeværelser, så er løsningerne blot sidegevinster. Hovedgevinsten er den anden del, som går på at udforske og udfordre udbudsreglerne.

Den viden, man tilegner sig undervejs, bliver delt med de andre regioner, som tilsvarende har deres fokuspunkter.

Og når projektet er til ende om tre år, lover projektlederen, at resultatet ikke bliver endnu en knastør rapport. I stedet forestiller hun sig, at der bliver udviklet et operationelt værktøj i form af en elektronisk guide.

Gevinst til alle Ifølge Susan Dalum er gevinsterne ved OPI-samarbejde lette at få øje på.

– Lige nu står det offentlige over for en kolossal velfærdsudfordring. Den indebærer nogle store investeringer, som de private virksomheder kan få del i. Vores opgave er at bringe de to parter sammen, siger Susan Dalum, som også mener, at virksomhederne får en fantastisk mulighed for at få indsigt i en kultur, hvor bundlinjen ikke bare handler om økonomi, men i høj grad om service.

For det offentlige er gevinsterne knowhow, teknologisk viden og virksomhedernes evne til at tænke innovativt.

– Det kræver nytænkning, hvis vi skal bevare vores velfærdssamfund. Og virksomhederne ved, at hvis de ikke innoverer, så er de her ikke om fem år. Derfor skal de på banen meget tidligere, end det er tilfældet i dag. Så er jeg sikker på, at vi kan skabe løsninger, som er både bedre, billigere og mere fremtidssikrede.

"Der er så mange barrierer i dag, at det skræmmer folk væk. Reglerne er helt uigennemskuelige, og ofte skal man tygge sig gennem tykke, tørre rapporter og analyser for bare at få et lille overblik."

HVAD ER OPI-LAB? Laboratorium for offentlig-privat innovation og velfærdsteknologi - eller bare OPI-Lab er et projekt med deltagelse af alle landets regioner, som sætter fokus på samarbejde og innovation mellem regioner, kommuner, institutioner og private virksomheder.

Projektets formål er dels at samle viden og erfaringer, der kan lette lignende samarbejder mellem offentlige og private i fremtiden, dels at udvikle konkret velfærdsteknologi.

OPI-Lab består af tre dele: • V idenservice, som er det overordnede sekratariat.

• E n national Task-Force, der skal afdække områder i kommuner og regioner, hvor nye OPI-samarbejder kan skabe økonomisk og velfærdsmæssig gevinst. Task-Force har desuden til opgave at udvikle en drejebog, som skal gøre det nemmere for parterne at indgå OPI-samarbejder fremover.

• F em velfærdsprojekter - ét for hver region - der skal udvikle løsninger på helt konkrete velfærdsudfordringer. Hvert af projekterne har desuden fokus på én helt speciel udfordring. F.eks. har Region Syddanmarks projekt, intelligente badeværelser, til opgave at finde ud af, hvordan man lettest kommer gennem junglen af udbuds- og habilitetsregler.

Projektet er søsat og ledet af Region Syddanmark og er en del af regionens samlede satsning på velfærdsteknologi.

Projektet løber over 3 år og har et samlet budget på 48,8 mio. kr. Finansieringen kommer primært fra EU’s regionalfond, Erhvervs- og Byggestyrelsen og fra de fem regionale vækstfora.

Du kan læse mere om OPI-Lab og se de fem konkrete projekter på www.opilab.dk

Susan Dalum, projektleder

August 2011 | Syddanmark NU | Side 35

VIL DU GERNE MODTAGE SYDDANMARK NU? Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

Gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk.

Her finder du den side, hvor du kan melde dig til.

Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.