Syddanmark NU Nr. 15 Extra

Mennesker og muligheder mødes

FOKUS: INFRASTRUKTUR

EXTRA 04 / Blue Water vil have bedre veje 06 / Infrastruktur 15 / Syddanmark I TAL 23 / Ønskesedlen 26 / Sammenhold du 30 / Kattegatbro koster kassen 34 / Danmarks deroute

Treenighed Carl, Egon og Anker kæmper skulder ved skulder for syddanske trafikønsker

/ 26

Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle

REDAKTion Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Thomas Laursen (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager

/ 26

skribenter Ole Sønnichsen Sune Falther Søren Flott Kirsten Hansen

design & produktion Mediegruppen as

Foto Hyldager Fotografi

Papir

/ 09

/ 10

/ 12

/ 34

Syddanmark Nu er trykt på 135 gr. Silk, Syddanmark I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

oplag 9.500 stk.

I 2011 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december.

distribution Post Danmark

forside Egon Fræhr (V), Anker Boye (S) og Carl Holst (V)

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: inFrAsTrukTur

EXtra 04 /

Blue Water vil have bedre veje

06 /

infrastruktur

15 /

EXTRA / SEPTEMBER 2011

syddanmark i tal

23 /

ønskesedlen

26 /

sammenhold du

30 /

kattegatbro koster kassen

34 /

danmarks deroute

trEEnighEd Carl, Egon og ankEr kæmpEr skuldEr vEd skuldEr for syddanskE trafikønskEr

/ 26

Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Baggrunden for denne særudgave om infrastruktur er, at Folketinget senest i 2013 beslutter sig for, hvilke nye broer, motorveje og jernbanestrækninger der skal investeres i frem mod 2050.

Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)

Side 2 | Syddanmark NU | EXTRA | September 2011

DETTE NUMMER 04/ Nye veje til vækst Erhvervslivet mener, at investeringer i bedre infrastruktur er altafgørende for at skabe ny vækst.

06 / FOKUS: trafik

FOKUS:

06 / fremtidens infrastruktur Senest i 2013 beslutter Folketinget sig for omfattende investeringer i den danske infrastruktur. Øverst på listen over syddanske ønsker står en ny Lillebæltsforbindelse, ny midtjysk motorvej og hurtigere tog mellem de større byer.

09/ Det kører ikke på skinner Togene skal køre hurtigere, hvis de skal være et reelt alternativ til bilen.

10/ Helle for ny hærvejsmotorvej En ny midtjysk motorvej vil skabe mere balanceret vækst og bosætning herhjemme, mener LEGO-direktør.

12/ Brug for en bro Trængselstider venter forude, hvis trafikken fortsætter med at stige hen over Lillebælt. Allerede i 2030 risikerer vi daglige sammenbrud.

I TAL: TRAFIKALE KONSEKVENSER

15 / SYDDANMARK

23/ Det nye Danmarkskort?

Ni motorvejsforslag, fire broforbindelser og hurtigere tog. Se dem her.

26/ Fælles fodslag Enigheden blandt politikere og erhvervslivet er afgørende, hvis Christiansborg skal lytte til de syddanske trafikønsker.

32/ Kattegat koster mindst 128 mia.

En bro fra Århus til Sjælland kan ikke tjenes hjem i form af øget vækst, vurderer forsker ved DTU. 34/ Danmark ud på et sidespor Der skal investeres massivt, hvis vi skal undgå at droppe ud af Top 10 over lande med bedst infratruktur.

Idéer, ris og ros Har du gode idéer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på: syddanmarknu@regionsyddanmark.dk Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

"Fremtidens investeringer i vores infrastruktur skal baseres på fakta og ikke lokale interesser. Kun på den måde får vi løst trængselsproblemerne og skabt vækst i hele landet."

Carl Holst (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark

SYDDANMARK I TAL:

15 / TRAFIKALE KONSEKVENSER En Kattegatbro vil stort set ikke aflaste de stigende trængselsproblemer i Region Syddanmark, konkluderer Grontmij A/S i ny rapport.

Mange steder vil trafikken blive udsat for decideret sammenbrud, hvis der ikke investeres i nye broer, veje og jernbaner.

September 2011 | EXTRA | Syddanmark NU | Side 3

NYE VEJE TIL VÆKST

Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

BEDRE INFRASTRUKTUR I REGION SYDDANMARK ER TIL GAVN FOR VÆKST OG UDVIKLING – FOR HELE LANDET.

C

arsten Steffensen er direktør i Blue Water Shipping og chef for en flåde på godt 700 lastbiler, som fra flere stationer i Danmark og udlandet fordeler varer, halvfabrikata og råvarer.

Han ved om nogen, hvor det trafikale Danmarkskort gør knuder.

– Vi holder stille op og ned ad E45 i dag.

Jeg er ikke fem sekunder i tvivl om, at der skal gøres noget ved det nu, siger han.

Hos H. P. Therkelsen A/S i Padborg er vicedirektør Peter Therkelsen enig. Han er i dag 4. generation i en vognmandsforretning, der sidste år alene kørte 20 mio. kilometer på Europas veje. En del af dem i Danmark, og Peter Therkelsen så gerne, at det blev noget nemmere at komme rundt på den danske asfalt.

– Hele landet har brug for forbedret infrastruktur. Det, vi lever under i dag, er konsekvensen af et stort efterslæb gennem

mange år. Det skal der gøres noget ved, siger han.

– Mit største ønske er et spor mere på begge sider hen over – og på begge sider af – Fyn. På længere sigt vil en hærvejsmotorvej betyde meget for erhvervsudviklingen, og så er det vigtigt, man har tyskerne med på ideen, siger Peter Therkelsen.

Carsten Steffensen deler opfattelsen og ser en hærvejsmotorvej som en vigtig del af løsningen. Den kunne tage turisttrykket af E45 fra grænsen mod Trekantområdet og give nye muligheder for vækst ved transport langs kysten. Samtidig skal øvrige muligheder udnyttes optimalt, eksempelvis vindmølletransport med skib og godstransport på bane.

– Vi har fantastiske muligheder for at lave transport herfra, vi har traditioner for det, vi har store virksomheder. Men vi skal stå sammen om det og vælge de rigtige, strategiske knudepunkter. Det nytter ikke no-

get, at der skal være vindmølleudskibning i hver et sogn med en havn. Der skal være udsyn nok til, at vi ikke spænder ben for de store sammenhænge, siger han.

Udvikler erhvervslivet Erhvervslivet er ikke alene med ønsket om en forbedret infrastruktur. Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen deler den også – og det med god grund.

– Produktion kræver infrastruktur. En god infrastruktur gør det muligt for folk at komme på arbejde og varer at blive fragtet fra produktionen og ud til kunderne, siger regionsdirektør Mikkel Hemmingsen.

Han mener, at skitserne af fremtidens infrastruktur ligner et valg mellem at koble København til Århus og Europa – eller at koble hele Danmark til Europa.

– Vil man fastholde en vækst i Vestdanmark, skal den understøttes af infrastruktur i form af gode veje, tog, lufthavn og havne. På den måde kommer hele Danmark med, siger Mikkel Hemmingsen.

"Vi har en flåde på 700-750 biler. Ser vi bort fra de 125-150, der bruges til transport i Norden, skal resten af bilerne gennem den syddanske trafik og berøres af den nuværende situation."

Carsten Steffensen, direktør i Blue Water Shipping

Side 4 | Syddanmark NU | EXTRA | September 2011

"Alle i Vestjylland ved, hvordan der i sommerhalvåret er proppet af turister fra grænsen til Hvide Sande. Der er helt koloenormt mange biler."

Carsten Steffensen, direktør i Blue Water Shipping

September 2011 | EXTRA | Syddanmark NU | Side 5

fokus: infrastruktur

Side 6 | Syddanmark NU | EXTRA | September 2011

29 Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi

KILOMETER I TIMEN… … BLIVER HVERDAGSBILLEDET PÅ E45 I FREMTIDEN, HVIS IKKE DER GØRES NOGET VED TRÆNGSLEN. DET VIL FÅ MÆRKBARE KONSEKVENSER FOR EN STOR DEL AF DEN DANSKE EKSPORT OG UDVIKLINGEN I SYDDANMARK.

K

lokken er 8.30, og speakeren i Radioavisen læser de samme nyheder op som for en halv time og fem kilometer siden. Bilisterne rundt om taler i mobiltelefoner – møder bliver aflyst eller udsat, og frustrationer bliver delt. I det sydgående spor holder det ene lastvognstog efter det andet med varer til verden, men hvornår de når frem til forbrugerne, er der ingen, der ved. For mange står valget mellem kø eller overfyldte tog på skinner, der er ved at falde fra hinanden, men fælles for alle trafikanter er, at de spilder deres tid.

Det kunne lyde som en morgen på vejene omkring København, men faktisk er det sådan, fremtiden vil forme sig for bilister, lastbilschauffører og togpassagerer i fremtiden i Syddanmark, hvis ikke der

investeres i broer, veje og jernbaneskinner meget snart.

For der er ikke tale om fjern fremtid. Beregninger fra Vejdirektoratet viser, at det for alvor vil begynde at sande til på E45 i 2020, og derefter vil det kun blive værre.

Strækningerne med kritisk trængsel vil blive længere og længere, og gennemsnitshastigheden i myldretiden vil falde stødt fra 99 kilometer i timen i 2020 til blot 29 kilometer i timen i 2050.

60 pct. af eksporten Ét er, at pendlere og almindelige trafikanter får grå hår af køkørsel – men trængslen på vejene går også ud over hele Danmarks eksport. Ikke mindre end 60 pct. af de varer, der bringes ud i verden med lastbiler, passerer broer og veje i Region Syddanmark.

– Bedre, mere effektiv og billigere transport og mobilitet af personer og af varer er simpelthen afgørende for, at vi regionalt og nationalt ikke bliver koblet endnu mere af den internationale konkurrence om arbejdskraft og varer, siger Poul Bruun, der er vicedirektør i International Transport Danmark og medlem af Syddansk Mobilitetsråd.

For ham har infrastrukturen afgørende betydning for Danmarks fremtid – bl.a. fordi effektiv transport kan være med til at gøre danske varer billigere.

– Vi må have endnu mere fokus på den enorme betydning, som en effektiv og smidig mobilitet har for at genskabe væksten i samfundet og for at sikre, at Danmark – og også de forskellige regioner i Danmark – får del i væksten fremover.

Trafik i Danmark = politik Men om det er udvikling, vækst og arbejdspladser, der har højeste prioritet, når pengene til investeringer i fremtidens infra-

September 2011 | EXTRA | Syddanmark NU | Side 7

struktur skal deles ud, er ikke altid lige til at gennemskue, mener Henrik Harder, der er trafikforsker ved Aalborg Universitet.

memodellen er tænkt som en løsning, der skal give så mange fordele som muligt for pengene.

– Når man træffer beslutninger om trafik i Danmark, handler det ikke nødvendigvis om de bedste løsninger, men om at lave de vedtagelser, der skaber mindst muligt politisk modstand, forklarer han, der ofte kritiserer politikerne for ikke at fokusere på de mere langsigtede trafikale investeringer og dermed få sat disse ind i en større sammenhæng.

Internationalt set er hurtig adgang for danske varer til Hamborg og ikke mindst den tyske millionbys gigantiske havn af afgørende betydning for vores eksport og dermed også for udvikling, vækst og arbejdspladser i både Region Syddanmark og Danmark som helhed.

Derfor opfordrer man også fra Region Syddanmarks side til at slå koldt vand i blodet, inden man begynder at bruge løs af skattekronerne. Såvel de lokale borgmestre som medlemmerne af regionsrådet lægger vægt på, at man ud fra faglige kriterier undersøger, hvordan man kan få flest mulige trafikale forbedringer for pengene.

Henrik Harder fra Aalborg Universitet mener, at kigger man kortsigtet på problemerne i Østjylland og netop fokuserer på de trafikfaglige argumenter for, hvad der vil gavne trafikken mest, så giver det bedst mening at satse på Vejdirektoratets forslag om at bygge en ekstra forbindelse over Lillebælt.

Lillebælt, E45 og Timemodellen Netop en Lillebæltsbro, som kan aflaste den nuværende motorvejsforbindelse, er første del af den tretrinsraket, som Region Syddanmark sammen med de 22 kommuner i regionens område foreslår.

Derudover er raketten ladet med en ny midtjysk motorvej og en støtte til Timemodellen for jernbanen, som også bør kobles på Hamborg og Centraleuropa.

– De seneste 5-10 år har vi jo virkelig oplevet, hvor sårbare vi er blevet med vores nuværende ét-strengede "Det store motorvejs-H", og vi oplever alt for tit, at trafikken sander til på både veje og jernbaner med alt for megen spildtid for passagerer og virksomheder. Det koster mange penge – og det går også rigtig meget ud over sammenhængskraften i Danmark og mellem Danmark og udlandet, siger vicedirektør Poul Bruun fra International Transport Danmark.

Internationalt, nationalt og regionalt Ideen med en ny bro over Lillebælt, en ny midtjysk motorvej og flere byer i Ti-

Side 8 | Syddanmark NU | EXTRA | September 2011

Samtidig vil investeringer i infrastrukturen på Fyn og i Syd- og Sønderjylland naturligvis også gavne i en region, hvor en stor del af befolkningen bor i yderområder.

– Kan man tilbyde folk det gode liv med naturlige omgivelser, fine boliger og god service, så er villigheden til at pendle stor, forklarer Hans Skifter Andersen, som er ekspert i bosætning ved Statens Byggeforskningsinstitut.

Derfor kan investeringer i infrastrukturen også være med til at holde på befolkningen og tiltrække nye borgere, hvis veje og jernbaner gør det nemt at komme til og fra arbejde i området.

Hvad nu Christiansborg?

Region Syddanmark og de 22 kommuner i området er enige om, at man bør investere de mange milliarder, hvor de har størst effekt; altså, hvor flest udfordringer løses med det beløb, der er til rådighed. Svaret på det spørgsmål er imidlertid ikke op til hverken borgmestre eller regionspolitikere. Hverken i Region Syddanmark eller andre steder rundt om i landet.

Dermed ligger beslutningen hos politikerne på Christiansborg, der må gøre op med sig selv, hvordan de får løst så mange problemer som muligt med den pose penge, der er til rådighed.

– Jeg mener, Region Syddanmark har nogle fuldt berettigede politiske krav til nye infrastrukturinvesteringer, som også kan være med til at skabe økonomisk udvikling, samtidig med at man løser trafikale problemer. Så spørgsmålet er, hvordan man vil binde Danmark sammen: Handler det om de to største byer via Kattegat, eller vil man lægge investeringer i andre områder også, siger trafikforsker Henrik Harder.

"Hvem tror egentlig på, at vi kommer til at køre i benzinbiler på sigt? Vi er nødt til at få udviklet den kollektive trafik nu."

Susanne Krawack, direktør i Trekantområdet Danmark

fokus: infrastruktur

Tekst: Kirsten Hansen Foto: Hyldager Fotografi

DET KØRER IKKE PÅ SKINNER I SYDDANMARK TOG ER ET GODT ALTERNATIV, HVIS MAN VIL FLYTTE TRAFIKKEN VÆK FRA DE BELASTEDE VEJE. I FORHOLD TIL ANDRE TRANSPORTFORMER ER DET OGSÅ BÅDE ØKONOMISK OG MILJØVENLIGT. MEN MULIGHEDERNE SKAL VÆRE DER, FØR VI KAN BRUGE DEM.

D

er er gang i den i Esbjerg. Maskinerne arbejder, og der er hektisk trafik på havnen, som nu skal udvides for 500 mio. kr. Hvert år håndteres omkring fire mio. tons gods her på Esbjerg Havn via store containerskibe og tonstunge lastbiler. Men godstogene glimrer ved deres fravær. Endnu er det nemlig ikke politisk vedtaget, at Danmarks arealmæssigt største havn skal have en godsbane.

– Den intermodale transport, altså kombinationen af sø, vej og bane, skal bare fungere i en så stor og velfungerende havn som vores, mener havnedirektør Ole Ingrisch.

Han understreger, at der hver dag transporteres store mængder af transitgods til og fra både Sverige og Tyskland, som i stedet for at belaste vejene, burde køre på skinner.

– Jo længere godset skal fragtes, jo mere økonomisk er det at transportere det med tog. Og så ved vi jo alle sammen godt, at banetransporten er langt bedre for miljøet, påpeger Ole Ingrisch.

Langt mellem togene i syd Nøjagtig samme argument kan man bruge om persontransporten. Politikerne gør det i hvert fald flittigt, når de gang på gang

opfordrer danskerne til at bruge den kollektive trafik. Men skal vi det, skal grundlaget også være i orden, mener Susanne Krawack, som er direktør i Trekantområdet Danmark.

Mere grænseoverskridende trafik, tak I visionen for Timemodellen hedder det, at Esbjerg, Herning og Flensborg med tiden skal kobles på, så rejsetiden bliver reduceret.

– Al togtrafik planlægges i dag med udgangspunkt i København. Lige så snart du drejer fra ved Kolding, vil du opleve, at der er langt færre afgange. Til gengæld er der mange skift og lange ventetider, og på mange strækninger kører der kun tog hver anden time.

Susanne Krawack mener, at man også bør kigge grundigt på forbindelserne via Hamburg til Europas højhastighedsnet også.

Hun kender godt argumentet for dette: Færre passagerer. Men den køber hun ikke.

– Måske skyldes det, at der kun er halvt så mange tog? Det er jo den evige diskussion om hønen og ægget. I stedet for kun at bygge ud dér, hvor togene kører i forvejen, skulle vi måske prøve at skabe et ordentligt grundlag andre steder også. Da man satte flere tog ind mellem Kolding og Vejle for nogle år siden, viste det sig jo hurtigt, at det gav flere passagerer. Man kunne jo gøre det på forsøgsbasis gennem nogle år – det ville da alt andet lige være en billigere løsning at køre flere tog på de skinner, vi har i forvejen, end at bygge store, nye broer.

– Forbindelserne ned over grænsen er ringe. Og det til trods for, at det burde være en grundstamme i togtrafikken. Vi vil gerne udbygge relationerne med Tyskland, og jo lettere det er at komme frem og tilbage, jo mere tilbøjelige er vi også til at dyrke dette samarbejde, siger Susanne Krawack.

Et hurtigt opslag i DSB’s rejseplan afslører, at der kan være noget om snakken. På en helt almindelig hverdag går der kun to direkte tog mellem Vejle og Flensborg.

– Politikerne vil gerne have flyttet trafik fra vejene og have flere til at benytte den kollektive trafik, men det er altså svært, når der ikke bliver investeret i togene. For hvem tror egentlig på, at vi kommer til at køre i benzinbiler på sigt? Vi er nødt til at få udviklet den kollektive trafik nu.

September 2011 | EXTRA | Syddanmark NU | Side 9

fokus: infrastruktur

"En hærvejsmotorvej er en forudsætning for fremtidig vækst i Jylland. Ikke bare for LEGO og for Region Syddanmark, men også for virksomheder og beboere i Region Midt- og Nordjylland."

Christian Iversen, koncerndirektør for Corporate Center i LEGO

Tekst: Kirsten Hansen Foto: Hyldager Fotografi

HELLE FOR NY HÆRVEJSMOTORVEJ VIRKSOMHEDER FÅR SVÆRERE OG SVÆRERE VED AT TILTRÆKKE

KOMPETENT ARBEJDSKRAFT, I TAKT MED AT TRAFIKKEN TAGER TIL PÅ LANDETS VEJE. EN NY MOTORVEJ VEST FOR E45 ER BEDSTE LØSNING PÅ PROBLEMERNE, MENER LEGO-DIREKTØR.

Side 10 | Syddanmark NU | EXTRA | September 2011

H

ver dag møder ca. 3.000 ansatte op på ét af LEGO-koncernens kontorer i Billund. En stor del af dem kommer udenbys fra. De fleste i bil.

De ansatte er virksomhedens vigtigste aktiv, men hos LEGO, verdens fjerdestørste legetøjsproducent, frygter man, at det vil blive sværere og sværere at tiltrække de dygtige medarbejdere, hvis ikke de infrastrukturelle problemer i Jylland bliver løst.

– De trafikale problemer er et faktum, og ifølge prognoserne bliver det bare værre og værre i årene fremover. Det vil isolere virksomhederne, fordi arbejdskraften flytter væk fra området. Så hvis vi vil skabe bedre vilkår for erhvervslivet, så skal vi have udvidet motorvejsnettet inden for de næste 10-15 år, siger Christian Iversen, koncerndirektør for Corporate Center i LEGO. Christian Iversen mener, at løsningen er en ny motorvej langs den gamle hærvej, og dén forbindelse kæmper han nu for som formand for Hærvejskomitéen.

"Vækst følger infrastrukturen, og derfor vil en ny Hærvejsmotorvej ikke bare løse de trafikale udfordringer. Den vil også skabe en mere balanceret vækst og understøtte bosætningen i området."

Christian Iversen, koncerndirektør for Corporate Center i LEGO

– En hærvejsmotorvej er den økonomisk bedste løsning, som giver mest vej for pengene. Prisen er den samme, som hvis man vælger at udvide den eksisterende motorvej til seks spor, men gevinsterne er langt større, påpeger han.

Vækst i hele Jylland En ny motorvej vil skabe en bedre forbindelse fra nord til syd og ud i Europa samt til den internationale lufthavn i Billund.

Og derudover vil en ny motorvej reducere behovet for en ny Vejlefjordbro. Man kommer næppe uden om at udvide E45 til seks spor hele vejen fra Randers til Haderslev, men med Hærvejsløsningen kan man dels brede trafikken ud, dels undgå årelange kødannelser på E45.

– Vækst følger infrastrukturen, og derfor vil en ny Hærvejsmotorvej ikke bare løse de trafikale udfordringer. Den vil også skabe en mere balanceret vækst og understøtte bosætningen i området, mener LEGO-direktøren og peger på, at det samme skete, da man byggede den østjyske motorvej og dermed flyttede uddannelser og arbejdspladser fra vest mod øst.

– Vi står over for et øget trafikalt og logistisk problem, som vi er nødt til at gøre noget ved. Der er mange forskellige bud på, hvordan det kan gøres, men Hærvejsmotorvejen er i mine øjne den løsning, der giver de bedste muligheder. En Hærvejsmotorvej er en forudsætning for fremtidig vækst i Jylland. Ikke bare for LEGO og for Region Syddanmark, men også for virksomheder og beboere i Region Midt- og Nordjylland, siger Christian Iversen.

FORDELE VED HÆRVEJSMOTORVEJEN • Aflaster E45 og Vejlefjordbroen, så der ikke er behov for ny fjordbro • Mere vejkapacitet for anlægskronerne, da prisen for en helt ny motorvej er den samme, som det vil koste at udbygge E45 til seks spor • Færre trafikgener ved anlæggelse af ny motorvej frem for udbygning • Nye vækstmuligheder og bedre sammenhæng mellem Øst- og Vestjylland • Bedre sammenhæng med andre nye vejforbindelser i Jylland og Tyskland • Direkte motorvejsforbindelse til den internationale lufthavn i Billund Der arbejdes med forskellige linjeføringer i forhold til en hærvejsmotorvej.

Afhængig af denne vil en ny motorvej aflaste E45 med 8-15.000 biler i døgnet. Prisen ligger skønsmæssigt mellem 13 og 19 mia. kr.

Kilde: Cowi-rapporten for Transportministeriet

September 2011 | EXTRA | Syddanmark NU | Side 11

fokus: infrastruktur

BRUG FOR EN BRO Tekst: Kirsten Hansen Foto: Hyldager Fotografi

TRAFIKKEN PÅ LILLEBÆLTSBROEN ØGES ÅR FOR ÅR, OG TRÆNGSLEN PÅ BROEN VIL MED TIDEN BLIVE KRITISK, HVIS IKKE MAN GRIBER IND I TIDE.

D

obbelt så lang tid om at køre til og fra jobbet. Det kan blive resultatet i fremtiden, hvis ikke man snart forholder sig til den begyndende trængsel over Lillebælt. For det tager mange år fra beslutningen om en ny bro er taget, til den står færdig.

– Trafikken på Lillebæltsbroen fortsætter med at stige, og allerede i 2025 vil en fjer-

Side 12 | Syddanmark NU | EXTRA | September 2011

dedel af trafikanterne opleve begyndende trængsel. Og når vi frem til 2040, vil vi se betydelige problemer på forbindelsen, hvis ikke den bliver udvidet, siger Kristian Kolstrup, der er transportøkonom hos Cowi.

Kristian Kolstrup har foretaget de finansielle og samfundsøkonomiske beregninger, der ligger til grund for Cowis scree-

ningsrapport til Transportministeriet om en ekstra forbindelse over Lillebælt.

– Kritisk trængsel på Lillebæltsbroen vil betyde, at trafikanterne vil begynde at vælge andre ruter – eller helt lade være med at køre, og det går selvsagt ud over pendlerne og dermed virksomhederne, når det område, de skal tiltrække arbejdskraft fra, skrumper ind.

"Den billigste løsning vil koste omkring 6 mia. kr., hvorimod en Kattegatforbindelse er estimeret til minimum 150 mia. kr. Så man skal selvfølgelig se på, hvor man får størst værdi for pengene."

Kristian Kolstrup, transportøkonom hos Cowi

September 2011 | EXTRA | Syddanmark NU | Side 13

"En anden afgørende forskel på de to broer er, at trafikken mod Tyskland og resten af Europa jo ikke har meget at bruge en Kattegatforbindelse til."

Kristian Kolstrup, transportøkonom hos Cowi

Han mener, at selvom en ny forbindelse over Lillebælt ikke er påtrængende de kommende år, så bør man se infrastrukturen som en helhed og tage en ny bro med ind i overvejelserne allerede nu i sammenhæng med en eventuel ny motorvejskorridor og en udvidelse af baneforbindelserne.

– Man er nødt til at tænke i større sammenhænge og se på, hvordan en udvidelse af brokapaciteten kan spille sammen med de øvrige tiltag, siger Kristian Kolstrup, der i sin rapport har arbejdet med fire forskellige alternativer til placering af den nye bro.

Kattegat vs. Lillebælt I forhold til en eventuel Kattegatforbindelse nævner Kristian Kolstrup en række fordele ved en udvidelse over Lillebælt.

Først og fremmest prisen.

– Den billigste løsning vil koste omkring 6 mia. kr., hvorimod en Kattegatforbindelse

Side 14 | Syddanmark NU | EXTRA | September 2011

er estimeret til minimum 150 mia. kr. Så man skal selvfølgelig se på, hvor man får størst værdi for pengene. Og hvis kapaciteten på en ny forbindelse over Lillebælt er stor nok, vil behovet for en Kattegatforbindelse naturligvis reduceres, påpeger Kristian Koltrup.

Han tilføjer, at man også bør overveje, at et så dyrt projekt som Kattegatforbindelsen naturligt vil trække ressourcer væk fra andre initiativer.

– En anden afgørende forskel på de to broer er, at trafikken mod Tyskland og resten af Europa jo ikke har meget at bruge en Kattegatforbindelse til. Der er ingen tvivl om, at der er brug for at investere penge i infrastrukturen. Men det er klart, at inden man vælger en så dyr løsning som Kattegatforbindelsen, så er man er nødt til at se på, hvad der samlet giver størst gevinst.

Trafik på Lillebæltsbroen Trafikken på Lillebæltsbroen er fordoblet fra 1990 til 2009. Ca. 60.000 køretøjer passerer broen på et gennemsnitsdøgn. I 2020 vil tallet være 81.000, og i 2040 vil det stige til 116.000 køretøjer.

Kilder: haervejskomiteen.dk, Cowi A/S

Tekst: Thomas Laursen Illustration: Helle Koed Paulsen

Det nye Danmarkskort?

Senest i 2013 træffer Folketinget beslutning om nye

milliard-investeringer i infrastrukturen og dermed også om kommende motorveje, broforbindelser og skinner.

R

undt omkring i landet er slutspurten ved at blive sat ind for at køre egne trafikale projekter i stilling. Den nyligt nedsatte dansk-tyske transportkommission fik eksempelvis ved nedsættelsen besked på at have sine anbefalinger klar allerede til næste år, så de kan komme i betragtning, når politikerne på Christiansborg senest i 2013 vælger mellem de mange løsningsmuligheder.

I Region Syddanmark har politikerne, erhvervslivet og kommunerne talt sig til enighed om at prioriotere tre af de mest presserende problemer i trafikken: Trængslen på E45 og over Lillebælt samt udbredelse af hurtige tog mellem de større danske byer og på sigt også mod Flensborg og Hamborg. E45 skal aflastes af en ny midtjysk motorvej - populært kaldet Hærvejsmotorvejen - men hvilken af de ni foreløbige forslag, der skal bakkes op om, vil politikerne i Region Syddanmark først tage stilling til i samråd med Kommunekontaktrådet, når der foreligger endelige beregninger af, hvilken der bedst løser problemerne med trængsel. Det samme gælder de fire mulige broløsninger.

Fire forbindelser til Fyn Lillebæltsbroerne vil om få år rammes af daglige sammenbrud i trafikken, hvis der ikke findes en form for aflastning af de to eksisterende. Mest sandsynligt er det at etablere en ny forbindelse mellem Jylland og Fyn, og her er fire muligheder i spil.

Dyrest vil en nordlig forbindelse mellem Bogense og Juelsminde til ca. 60 mia. kr. være. Billigste alternativ er en parallelforbindelse lige ved siden af Ny Lillebæltsbro. Derudover er en bro syd om Kolding og nord for Fredericia i spil.

Den bro, der bedst aflaster trængslen over Lillebælt - i samarbejde med en ny midtjysk motorvej - vil få de syddanske politikeres opbakning.

September 2011 | EXTRA | Syddanmark NU | Side 23

Ny midtjysk motorvej E45, der løber fra Vangen ved Frederikshavn i nord og til Frøslev i syd, er ved at sande til i trafik. Værst ser det ud omkring Trekantområdet, hvor der allerede nu er trængselsproblemer i spidsbelastningsperioderne.

Der er bred politisk enighed om behovet for aflastning af E45, men ikke hvilken af de ni mulige linjeføringer. Der er heller ikke taget stilling til, om en eventuel ny motorvej skal fortsætte helt mod den dansk-tyske grænse.

Side 24 | Syddanmark NU | EXTRA | September 2011

Timemodellen Timemodellen er en vision om at nedbringe rejsetiden på de vigtigste jernbanestrækninger – først hovedbanen gennem Danmark – derefter de vigtigste sidebaner mod Midtjylland, mod Vestjylland og mod Tyskland via landegrænsen. Det vil få rejsetiden mellem Danmarks største byer, henholdsvis Aalborg-Aarhus, Aarhus-Odense samt Odense-København ned til ca. en time. Med tiden er det planen at udvide modellen til også at omfatte Esbjerg, Herning og Flensborg.

Ifølge trafikaftalen og Niras-rapporten fra 2008 vil det koste ca. 35 mia. kr. inkl. 50-procent-tillægget at elektrificere alle IC-togstrækninger og udskifte alle signalanlæg. Hertil kommer nye eldrevne tog.

September 2011 | EXTRA | Syddanmark NU | Side 25

Tekst: Sune Falther Foto/illustration: Hyldager Fotografi

FÆLLES OM NOGET – ELLER ALENE OM INGENTING ØNSKET OM EN VELUDBYGGET INFRASTRUKTUR I SYDDANMARK FORENER POLITIKERE PÅ TVÆRS AF BÅDE PARTIFARVER OG REGIONALE OG KOMMUNALE GRÆNSER. ALTERNATIVET ER NEMLIG INGENTING TIL ALLE.

Side 26 | Syddanmark NU | EXTRA | September 2011

"Vi står sammen om at få løst de vigtigste problemer i vores infrastruktur. Løsninger, der ikke bare er til gavn for Region Syddanmark, men for hele Danmark."

Anker Boye (S), borgmester i Odense Kommune

September 2011 | EXTRA | Syddanmark NU | Side 27

D

e er partipolitisk uenige, har forskellige dagsordener og udfordringer og ser mangt og meget fra hvert deres ståsted.

Men når det kommer til den trafikale infrastruktur i Syddanmark, så smelter alle partifarver, geografiske hensyn og administrative opdelinger sammen i et brændende ønske: Udvikling.

For selv om der er langt fra Odense til Sønderborg, forskel på trafikken over Vejlefjordbroen og Viaduktvej i Ølgod og i antallet af passagerer i Nebel-grisen og på Fredericia Banegård, så kan samtlige 22 kommuners førstemænd og Region Syddanmarks ditto stå sammen, når det gælder trafikal udvikling.

Her er det kun sammenhold, der tæller, og logikken bag er besnærende enkel.

– Man kan vælge at stå sammen og kæmpe sammen om at skaffe noget til regionen som helhed. Eller også kan man stå alene og opnå lige nøjagtig ingenting, siger regionsrådsformand Carl Holst (V) og fortsætter: – Det er utrolig vigtigt, at vi sammen skaber syddansk opbakning. Der er så mange interesser på spil, at hvis vi skal råbe igennem alt det, så skal vi gøre det sammen og på samme tid – på tværs af alle interesser.

Svære at komme udenom Der er rigeligt med erfaringer til at bakke synspunktet op.

– Ved det store forlig om infrastruktur i januar 2009 fik vi i fællesskab gennemført dobbeltspor på togstrækninger i Sønderjylland, nedsættelsen af en dansk-tysk

"Jeg forventer, at man lytter til os på Christiansborg. Det er der sund fornuft i."

Egon Fræhr (V), borgmester i Vejen Kommune

Side 28 | Syddanmark NU | EXTRA | September 2011

"Pendlingen over grænsen skal også tænkes ind.

Mange tyskere pendler hertil hver dag. Der er den samme pendling her, som der er over Øresund."

Egon Fræhr (V), borgmester i Vejen Kommune

trafikkommission, en forlængelse af motorvejen til Esbjerg Havn, udvidelsen af Vejlefjordbroen og udbygning af motorvejen på Vestfyn. Jeg er helt sikker på, at vi ikke havde fået noget af det, uden den fælles kamp, siger Carl Holst.

Synspunktet kræver ganske vist, at man tilsidesætter næsetipsnære ønsker om motorveje og omfartsveje i ens egen politiske baghave.

Spørger man Odenses borgmester Anker Boye (S), så nævner han gerne den fynske motorvej som et oplagt sted til en trafikpolitisk forbedring – men den falder ind i en remse bestående af et udbygget jernbanenet med timedrift til Esbjerg, Herning og et stop i Trekantområdet samt en Hærvejsmotorvej.

For Anker Boye er med på, at samarbejde

om trafikal infrastruktur er vejen frem.

– Det er den måde, vi politisk skal arbejde ude i provinsen. Vi skal kunne se det i en sammenhæng og i et nationalt perspektiv.

Det viser, at vi trækker sammen i enighed, og det giver medspil fra de andre aktører.

For det er en flot markering og en stærk politisk tilkendegivelse, når 22 kommuner og regionen er enige om samarbejdet.

Det kan man ikke sidde overhørig på Christiansborg, mener Anker Boye.

"Uden koordinering er der intet, der har stor chance for at blive vedtaget."

Carl Holst (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark

Han pointerer, at enigheden ikke bare drejer sig om at Region Syddanmark vil rage mere til sig selv, men at det er løsninger, der bidrager positivt til hele landets udvikling.

– Der er masser af ide i det, vi foreslår.

Også i et nationalt perspektiv. De beslutninger, der træffes i denne sag, vil med-

September 2011 | EXTRA | Syddanmark NU | Side 29

"Vi må stå sammen om udviklingen af Syddanmark – så står vi stærkere."

Anker Boye (S), borgmester i Odense Kommune

føre meget store investeringer, som vil låse os i 10-20 år. Det er derfor vigtigt, at vi ikke bringer os i en situation, hvor vi trækker hele Danmark skævt. Det, vi foreslår, er til gavn for hele landet, siger Anker Boye, som også mener, der må være støtte til ideen fra regionens tre naboer – Sjælland, Midtjylland og Tyskland.

Den optimale løsning Synspunkterne er ikke kun valide i Odense. I Vejen, hvor den trafikale udfordring er af en noget anden karakter end på Midtfyn, har borgmester Egon Fræhr (V) også vidvinkel på sit trafikale udsyn.

- Jeg synes, vi formår at se tingene i det brede perspektiv. Et godt eksempel på det er min kollega i Kolding, som siger, at det ikke er en omfartsvej i hans nærområde, der vil løse problemet for ham, men derimod en hærvejsmotorvej et helt

Side 30 | Syddanmark NU | EXTRA | September 2011

andet sted. Det helhedssyn har vi alle i regionen, siger Fræhr, der tillige er formand for Kommunekontaktrådet.

Her har man drøftet de trafikale udfordringer flere gange, og man er enig om tre overordnede indsatser – Hærvejsmotorvejen, øget kapacitet over Fyn og hurtigere og bedre togforbindelser. Hertil kommer en masse lokale ting, man kan debattere.

– Vi står sammen om det og har én fælles holdning. Det er vigtigt. Så er der en helt masse derudover, som vi alle kæmper for hver især i vores respektive kommuner.

Men en omfartsvej, ny bro eller en forbindelse til en å kan jo alt sammen være ligegyldigt, hvis ikke det er koblet op på en fælles infrastruktur, der sikrer den optimale løsning, siger Egon Fræhr.

Erhvervslivet bakker op Syddansk Mobilitetsråd, som består af repræsentanter fra erhvervslivet, interesseorganisationer, de 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark, bakker fuldt og fast op om politikernes tre hovedønsker: Tilstrækkelig kapacitet over Lillebælt, en ny midtjysk motorvej og udbredelse af Timemodellen for togdrift mellem de større danske byer til også at omfatte Flensborg og på sigt Hamborg.

"Folketinget skal ikke blot træffe valg mellem forskellige bro- og motorvejsprojekter. Det bliver også et valg mellem at centralisere væksten i Aarhus og København eller at skabe balance, så hele landet kan skabe fremtidens vækst."

Carl Holst (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark

September 2011 | EXTRA | Syddanmark NU | Side 31

"Det er vigtigt at træffe beslutningerne om milliard-investeringer i vores infrastruktur på baggrund af fakta og ikke på baggund af stemninger."

Egon Fræhr (V), borgmester i Vejen Kommune

Side 32 | Syddanmark NU | EXTRA | September 2011

Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

KATTEGATFORBINDELSEN KOSTER MINDST 128 MILLIARDER BEREGNINGSMETODEN TIL DEN SKITSEREDE KATTEGATMODEL FØLGER IKKE STATENS NYE ANLÆGSLOV. MEN UANSET HVOR DEN REELLE PRIS LANDER, VIL DEN IKKE KUNNE TJENES HJEM I FORM AF ØGET VÆKST, VURDERER SENIORFORSKER VED DTU.

H

vad vil en fast forbindelse over Kattegat koste? Knap 80 mia. kr. forventes selve forbindelsen at koste. Det svarer til to broer af samme omfang som Storebælt og Femern Bælt. Dertil kommer landanlæg, som ikke er inkluderet i denne pris. Disse forventes at koste yderligere ca. 20 mia. kr.

Så kontant får man svar, hvis man spørger Metropol Danmark om, hvad det vil koste at forbinde Aarhus og København med en fast forbindelse.

Metropol Danmark er en organisation, der med egne ord består af ”en sammenslutning af politikere og interessenter fra det private erhvervsliv”, som har en fast Kattegatforbindelse som mål. I realiteten er der tale om en gruppe af personer, der forsøger at påvirke den politiske stemning til fordel for en Kattegatforbindelse. Altså en lobby-virksomhed.

Men det er ikke korrekt, når Metropol Danmark hævder, at prisen for en fast forbindelse over Kattegat kommer til at lande på de 100 mia. kr.

Brian Gardner Mogensen, analysechef i virksomheden Grontmij, vurderer, at prisen nærmere er 128 mia. kr. I de første beregninger af anlægsomkostningerne til en fast Kattegatforbindelse fra 2008 er der

kun tillagt 25 pct. i reserve – men i dag skal man ifølge ny anlægsbudgettering tillægge 50 pct. i de tidlige faser, siger han.

Brug pengene andetsteds Brian Gardner Mogensen understreger, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved de beregninger og forudsætninger, der blev lagt til grund, men at det bare en anden måde, man regner på i dag med 50 pct. af anlægsomkostningen i reserve.

– Derfor er det reelle udgiftsbillede ved en Kattegatforbindelse i dag nærmere 128 mia. kr., og ikke de 101 mia. kr., vi nåede frem til ved vores beregninger, siger han.

Budgettet skal altså opjusteres, men måske burde andre konsekvenser af forbindelsen også kigges efter i sømmen.

Folkene bag Kattegatforbindelsen peger på vækstpotentialet i projektet, men Ole Kveiborg, seniorforsker ved DTU Transport, tror ikke, det kan opveje de store anlægsomkostninger.

- Infrastruktur medfører i sig selv ikke automatisk vækst. Der er andre forudsætninger, der skal være på plads også, siger han.

vis hvis en ø får en fast forbindelse, eller hvis en landevej bliver til en motorvej, eller hvis to byer får en markant forbedret forbindelse, så samhandlen kan blive større. Men det sker ikke i tilstrækkelig grad over Kattegat, vurderer Ole Kveiborg.

– De beregninger af vækstgevinster, jeg har set, overbeviser mig ikke. Kattegatforbindelsen forbinder to områder, hvor grundlaget for en stor øget vækst eller samhandel ikke er af et stort nok omfang.

Derimod kan f.eks. Femern Bælt være en markant forandring, der vil forbinde Ørestadsområdet med kontinentet – men den effekt tvivler jeg mere på ved Kattegatforbindelsen, siger han.

I stedet foreslår Ole Kveiborg investeringerne benyttet på at forbedre den eksisterende infrastruktur.

– I et land som Danmark, der allerede har en høj infrastrukturel standard, er det svært at finde markante forbedringer gennem nyanlæg. Skulle jeg prioritere indsatsen, ville jeg sætte ind der, hvor der er størst trængsel. Det er det, der begrænser os mest nu. Trekantområdet, hovedstadsområdet, Aalborg – der kunne man gøre en forskel, siger Ole Kveiborg.

Bl.a. skal den nye infrastruktur være en markant forskel fra den gamle. Eksempel-

September 2011 | EXTRA | Syddanmark NU | Side 33

Side 34 | Syddanmark NU | EXTRA | September 2011

Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi

DANMARK UD PÅ ET SIDESPOR MENS DET MESTE AF EUROPA KØRER PÅ FØRSTE KLASSE, SIDDER DANMARK STADIG I BUMLETOGET, OG DET FÅR KONSEKVENSER FOR BÅDE VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER.

F

ranskmændene har haft dem i mange år. Svenskerne er i gang. Og det samme er tyskerne, spanierne og italienerne.

Højhastighedstogene gør nu autobahn’en og autostrada’erne rangen stridig i forhold til at komme hurtigt frem i Europa. Men i Danmark må passagererne stadig bevæbne sig med tålmodighed, når en køreledning i Glostrup forsinker togtrafikken i hele landet.

– Generelt bliver vi nødt til at få spredt trafikken mere ud over alle døgnets 24 timer og ugens 7 dage, hvis vi skal opretholde en effektiv mobilitet. Transportvirksomheder, vareafsendere og kommuner viser allerede vejen med aktuelle natkørselsprojekter i Region Syddanmark, og vi forventer, at de mange positive erfaringer med forsøgene vil sprede sig til hele landet, siger Poul Bruun.

Sammen med den konstant øgede trængsel på vejene har det fået Danmark til at rutsje ned ad de lister fra World Economic Forum og EU, som rangordner infrastrukturen i forskellige lande, så vi nu ligger mellem plads 10 og 15 alt efter opgørelserne.

Poul Bruun, vicedirektør i International Transport Danmark og medlem af Syddansk Mobilitetsråd, mener, det vil koste både vækst og arbejdspladser, hvis ikke den danske infrastruktur bliver bragt på niveau med landene omkring os.

– Det er simpelthen nødvendigt, at de høje lønomkostningsforskelle kan opvejes af eksempelvis bedre mobilitet – ellers flytter endnu mere produktion til udlandet, og så kan det jo i realiteten være lige meget, som han udtrykker det.

Poul Bruun er godt klar over, at der er tale om store investeringer over mange år. Derfor opfordrer han også til at handle proaktivt ved også at arbejde med de forandringer, som ikke nødvendigvis har med asfalt og jernbaneskinner at gøre.

– Derfor er det også helt afgørende, at vi får lempet på de mange regler og love, som hindrer en bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, tilføjer han.

Han ønsker bl.a. at påvirke tyskerne til at få åbnet op for, at man kan køre videre ned over grænsen med modulvogntogene, og at reglerne for søndags- og weekendkørselsforbud for lastbiler bliver lempet.

NYT DANSK/TYSK SAMARBEJDE Infrastrukturen – og de udfordringer, der er forbundet med at transportere passagerer og gods på veje og skinner – standser som bekendt ikke ved grænsen.

Efter flere års tilløb har den nye dansk-tyske transportkommission nu drejet tændingsnøglen og er klar til at tage fat på arbejdet.

Kommissionen består af repræsentanter fra de to landes erhvervsliv, transportministerier samt embedsmænd fra Slesvig-Holsten og Region Syddanmark.

Kommissionen har til opgave at identificere og analysere udfordringerne for den grænseoverskridende transport og infrastruktur og vil også afgive sine anbefalinger for at forbedre trafikken på begge sider af grænsen – både på veje og jernbaner.

September 2011 | EXTRA | Syddanmark NU | Side 35

Sorteret Magasinpost ID-nr. 42698

Vil du gerne modtage Syddanmark Nu? Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

Gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk.

Her finder du den side, hvor du kan melde dig til.

Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.