Syddanmark NU Nr. 18

Mennesker og muligheder mødes

FOKUS: VÆKST 2020

NO.18 04 / Grønt Offshore Center 06 / Vækst 2020 15 / Syddanmark I TAL 24 / Han skal gøre det muligt 28 / (Fri) bevægelighed 30 / Hvem tør?

34 / Skraldebil - nu med el

Han samler trådene

Peter Gedbjerg skal som nytiltrådt direktør for Lean Energy Cluster skabe rammen om det gode samarbejde.

/ 24

Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle

REDAKTion Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Julie Ligaard Vesterby (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager

/ 24

skribenter Ole Sønnichsen Søren Flott Marlene Grøftehauge Sune Falther Kirsten Hansen

design & produktion Mediegruppen as

Foto Hyldager Fotografi

/ 06

/ 12

/ 30

/ 34

Papir Syddanmark Nu er trykt på 135 gr. Silk, Syddanmark I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

oplag 9.500 stk.

I 2012 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december.

distribution Post Danmark

forside Peter Gedbjerg, direktør i Lean Energy Cluster.

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: VÆksT 2020

no.18 04 /

Grønt offshore Center

06 /

Vækst 2020

15 /

syddanmark i tal

24 /

Han skal gøre det muligt

28 /

NO.18 / FEBRUAR 2012

(fri) bevægelighed

30 /

Hvem tør?

34 /

skraldebil - nu med el

Han samler trådene

Peter GedbjerG skal som nytiltrådt direktør for lean enerGy Cluster skabe rammen om det Gode samarbejde.

Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

/ 24

Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)

Side 2 | Syddanmark NU | Februar 2012

DETTE NUMMER 04/ Nyt Offshore Center Et samlet udstillingsvindue for dansk offshore - det er tanken bag etableringen af Green Offeshore Center.

06 / FOKUS: VÆKST 2020

FOKUS:

06 / Vækst 2020 Med Syddansk Vækstfroums nye erhvervsudviklingsstrategi er kursen sat frem mod 2020. De nye arbejdspladser skal skabes inden for tre områder: Sundheds- og velfærdsinnovation, Energi og Oplevelseserhverv. Det er der som sådan ikke så meget nyt i - for Syddansk Vækstforum har arbejdet målrettet for at finde de syddanske styrker, der kan skabe fremtidens arbejdspladser.

10/ Meget mere end pyntepuder Design handler ikke kun om det yderste lag af varen.

12/ Mere for pengene Aktørerne i turismeerhvervet skal udvikle nye produkter, så turisterne lægger flere penge i kassen.

14/ Ladet med batterier Rasmus Banke fik en ide og gik sammen med mange partnere for at føre den ud i livet.

I TAL:

Hellere Asien end Syddanmark 15 / SYDDANMARK

24/ Rammen om det gode samarbejde Peter Gedbjerg vil sørge for alt det praktiske, så de kreative kan udvikle i fred og ro.

28/ (Fri) bevægelighed Der er stadig for meget benspænd for dem, der gerne vil krydse grænsen for at arbejde.

30/ Vi skal bare turde Hos Easyfood A/S tør man tænke nye tanker. Og medarbejderne tænker med.

34/ En stille nyhed Farvel til diesel og goddag til el. En ny skraldebil har set dagens lys.

Idéer, ris og ros Har du gode idéer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på: syddanmarknu@regionsyddanmark.dk Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

"Designere kan hjælpe virksomheder med at forstå mennesker - både de ansatte og kunderne - og tilføre produkter og ydelser mening.“ Thit Juul Madsen, sekretariatsleder, Design2Innovate

SYDDANMARK I TAL:

15 / Hellere Asien end Syddanmark Hvordan overbeviser man blomsten af Danmarks ungdom om, at livet faktisk godt kan leves i Syddanmark? Det vil et nyt talentprogram forsøge at svare på. Det gælder om at tiltrække, fastholde og opkvalificere dygtige medarbejdere, så syddanske virksomheder ikke sakker bagud.

Februar 2012 | Syddanmark NU | Side 3

Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

GRØNT OFFSHORE CENTER SKAL SAMLE OG STYRKE BRANCHEN markedspotentialet i det geografiske område alene er tidligere anslået til mellem 1.500 og 2.000 mia. kr. over de næste ti år.

grundlag. Der er mange små og mellemstore virksomheder, som har brug for at løfte i flok. Det ser vi i Esbjerg, hvor flere kan være med, når de går sammen. Det skal gerne danne basis for, at vi kan hive større opgaver hjem, siger han.

Derfor giver det god mening at gå sammen om en dansk enhed, der kan slå et slag for vore grønne kompetencer. Havnedirektør i Esbjerg Havn og styregruppemedlem Ole Ingrisch mener, et fælles udstillingsvindue vil være oplagt for branchen.

Selv om det grønne offshore center foreslås placeret geografisk i Esbjerg, så er det et nationalt og ikke et lokalt initiativ. Og selv om det lige nu handler om vindmøller, så kan andre havbaserede energiformer snart komme på tale.

LIGE NU ARBEJDES DER PÅ AT SKABE OPBAKNING TIL ET FÆLLES UDSTILLINGSVINDUE TIL VINDENERGIEN MED BASE I ESBJERG.

E

t samlet udstillingsvindue, hvorfra den grønne, danske offshore industri kan gøre sig synlig udadtil, og en samlende enhed, der kan give volumen til at byde ind på de store projekter i fællesskab.

Det er visionen for Green Offshore Center, som der lige nu arbejdes hårdt på at realisere med udgangspunkt i Esbjerg Havn.

Målet er at sikre, at Danmarks store ekspertise på området for offshore i almindelighed og grøn offshore i særdeleshed systematiseres og koordineres. Vi har nemlig et forspring, der kan udnyttes.

Det vurderer Kaj Lindvig, salgsdirektør i A2Sea og medlem af styregruppen, der arbejder på at etablere et nationalt Green Offshore Center i Esbjerg.

– Grøn offshore er en meget fragmenteret industri, hvor der er mange forskellige industrigrene. Der er den maritime sektor, vindmøllerne, fundamenterne, kabler til land… der er mange forskellige interesser i det. Men når man lægger alle de her spidskompetencer sammen, så giver det en ny industri. Den industri skal vi have i vinduet, så udlandet kan se, hvad vi kan, siger Ole Ingrisch.

– Vi har været langt fremme på grøn offshore i Danmark siden Horns Rev I i 2002, og det skal vi udnytte. Både omkring etableringen af parker, men også service og vedligehold. Et fælles center kunne samle indsatsen og vise omverden, hvad vi kan, siger Kaj Lindvig.

Han understreger, at modellen allerede har fungeret inden for den gængse offshore i mange år, hvor eksempelvis mange små og mellemstore virksomheder i dag går sammen om at betjene meget store, multinationale virksomheder.

Sammen om de store England og den tyske del af Nordsøen er meget aktive på havvindmøller lige nu, og

– Den vigtigste grund til Green Offshore Center er at skabe nogle rammer for et samarbejde og dermed et øget forretnings-

"En havvindmølle skal stå der i tyve år. Det er et kæmpe marked at servicere den."

Kaj Lindvig, salgsdirektør, A2SEA

50 skal melde sig Det samlede projekt og driftsomkostningerne løber op i 10 mio. kr. over en 3-årig periode, der finansieres af de virksomheder, der ønsker at tegne medlemskab. For at realisere projektet er det derfor nødvendigt at finde omkring 50 interesserede virksomheder. Et medlemskab tegnes for et år ad gangen, og koster enten 50.000 eller 100.000 kr. eksklusiv moms pr. år afhængig af virksomhedens omsætning. Der arbejdes på at lade Green Offshore Center indgå i en ny organisation sammen med Alliancen for Grøn Offshore Energi, Offshore Center Danmark og andre tilsvarende netværk. www.greenoffshorecenter.dk

Side 4 | Syddanmark NU | Februar 2012

"Det er vigtigt over for omverdenen og internationalt at kunne fremvise, hvad vi er i stand til at bedrive i den grønne danske offshore sektor."

Direktør Peter Blach, Offshore Center Danmark

Februar 2012 | Syddanmark NU | Side 5

fokus: vĂŚkst 2020

Side 6 | Syddanmark NU | Februar 2012

VIDERE MOD VÆKST Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi

Med den nye erhvervsstrategi for 2012-20 satser Syddansk

Vækstforum benhårdt på sundheds- og velfærdsinnovation, bæredygtig energi og oplevelseserhverv. Adskillige mål er allerede nået - nu skal der gang i eksporten.

Februar 2012 | Syddanmark NU | Side 7

190

mio. kr. Danske og udenlandske virksomheder.

Forskning og innovation i verdensklasse med udgangspunkt i Syddansk Universitet.

Det er blot nogle af ingredienserne i den største velfærdsteknologiske satsning i Syddanmark nogensinde. Projektet Patient@home, som vil løbe over de kommende seks år, skal udvikle ny teknologi, som kan anvendes i social- og sundhedssektoren til gavn for patienter, institutioner og erhvervsliv.

– Patient@home er støttet af Syddansk Vækstforum og forankret på SDU og er et rigtigt godt eksempel på, at vi ved at samle kræfterne og koncentrere vores indsats kan finde en niche, hvor vi kan gøre os gældende både nationalt og internationalt, forklarer Jens Oddershede, som ud over at være rektor på universitetet også er medlem af Syddansk Vækstforums formandskab. Og det er der hårdt brug for.

Kigger man på de tørre tal, ser det desværre ikke for godt ud i Syddanmark. Produktiviteten er lav, antallet af erhvervsaktive borgere falder, og befolkningen er ikke så godt uddannet som i resten af landet. Dertil kommer, at virksomhederne i regionen har svært ved at vokse sig store og sælge deres varer og serviceydelser i udlandet.

Side 8 | Syddanmark NU | Februar 2012

– Den store udfordring er at bevæge sig væk fra at levere de produkter, som andre kan fremstille billigere, og hen imod ideer, der baserer sig på viden og som ikke på samme måde lader sig kopiere, siger Jens Oddershede.

I den forrige strategiperiode fra 2007-12 har Syddansk Vækstforum løbende fokuseret indsatsen på nogle få forretningsområder, som kan sikre fremtidens vækst og arbejdspladser. I den nye erhvervsstrategi, som løber frem til 2020, står tre forretningsområder tilbage, hvor Syddanmark er særligt specialiseret, og hvor der er et stort vækstpotentiale: Sundheds- og velfærdsinnovation, Bæredygtig energi, herunder offshore og energieffektive løsninger, samt Oplevelseserhverv, der omfatter design og turisme.

– Det vigtigste nye er, at der ikke er noget helt nyt - vi fastholder kursen og fortsætter udviklingen af de tre forretningsområder med et særligt stort vækstpotentiale i Syddanmark, slår Carl Holst, formand for Syddansk Vækstforum, fast.

Det betyder dog ikke, at indsatsen gennem de sidste år ikke har rykket noget - tværtimod. F.eks. har Syddansk Vækstforum formået at skabe fire stærke erhvervsklynger med national og international klasse,

hvor virksomhederne er i front. Det benhårde fokus på få områder betyder, at Syddansk Vækstforum nu for alvor kan satse på at komme ud over rampen i forhold til at omsætte strategien til virksomheder, produkter og serviceydelser, vækst og arbejdspladser.

– Vi skal vise omverdenen, at vi i Syddanmark har nogle virksomheder, der leverer nogle af de produkter, der efterspørges globalt, for eksport er forudsætningen for, at virksomhederne - især inden for sundheds- og velfærdsinnovation og bæredygtig energi - kan vækste endnu mere, tilføjer Carl Holst.

Således er Syddansk Vækstforum blandt meget andet gået sammen med Innovation Center Denmark om at sparke døren ind til det tyske marked for velfærdsteknologi gennem såkaldte innovations-camps og matchmaking-arrangementer mellem danske virksomheder og tyske partnere og kunder.

Netop det grænseoverskridende samarbejde med Tyskland og fokus på det internationale aspekt fremhæver Tove Larsen, der er borgmester i Aabenraa Kommune og medlem af Syddansk Vækstforums formandskab, som en vigtig del i erhvervsudviklingsstrategien.

– I forhold til den tidligere strategiperiode

har vi nu endnu mere fokus på det internationale aspekt. En del af vores vision er, at Syddanmark i 2020 er kendetegnet af virksomheder, der agerer globalt. Det er vigtigt, at vi understøtter de syddanske klyngers internationale engagement bl.a. for at øge den syddanske position på eksportmarkedet, siger Tove Larsen.

– Den syddanske energieffektiviseringsklynge Lean Energy Cluster er et rigtig godt eksempel på en stærk erhvervsklynge, som udvikler high-end teknologier og produkter, der efterspørges på det globale marked. Alle forventer, at den globale efterspørgsel på energieffektive løsninger vil stige frem til 2020. Derfor skal vi udnytte vores erhvervsspecialisering på energiområdet til at øge eksporten, det er helt oplagt, tilføjer Tove Larsen.

For at nå målet om øget eksport, har uddannelse en meget vigtig plads i den nye erhvervsstrategi.

– Vi er allerede i gang og har taget initiativ til en stor talentindsats, hvor vi vil tiltrække højtuddannede og specialiserede medarbejdere fra udlandet, ligesom vi med målrettet efteruddannelse af den nuværende arbejdsstyrke vil sikre, at virksomhederne har adgang til den bedste arbejdskraft. Det er en satsning, som vil involvere et stort antal virksomheder i løbet af de kommende år, forklarer Carl Holst.

Syddansk Vækstforum som en kasse, der fordeler penge. Vi skal i fællesskab skabe ideer og kompetencer, understreger Jens Oddershede.

Et andet væsentligt element i erhvervsstrategien er erhvervssklyngerne, der anvendes som et redskab, der skal være med til at fremme både sundheds- og velfærdsinnovation, bæredygtig energi og oplevelseserhverv.

Ifølge C. C. Nielsen, som ud over at være forretningsmand også er en del af Syddansk Vækstforums formandskab, er netop klyngedannelse et af Syddanmarks mest potente våben i kampen for øget vækst og flere arbejdspladser.

– I mine øjne er vores største succes indtil nu skabelsen af velfærdsteknologi-platformen med organisationer som Welfare Tech Region og UNIK. Der er ingen tvivl om, at vi her har et fyrtårn, som alle kan se, og som kan gøre, at vi virkelig rykker på det område, siger han og fortsætter: – Samarbejde er nøglen til at skabe fyrtårne. Men det er også der, usikkerheden ligger. Har man ikke nogen, som tager initiativ til et endnu tættere samarbejde, risikerer vi, at billedet bliver uklart. Jeg tror kun, der er én part, der kan presse den udvikling igennem, og det er Region Syddanmark gennem Syddansk Vækstforum.

Netop uddannelse er en af de helt afgørende faktorer, for virksomhederne i Syddanmark hører til blandt de mest tilbageholdende, når det handler om at ansætte højtuddannede.

Samtidig bør Syddansk Vækstforum være den aktør, som hele tiden sørger for at fokusere på målet, siger Jens Oddershede.

– Der er mange virksomheder i vores område, som end ikke har ansat deres første akademiker, som Jens Oddershede udtrykker det.

– At gå fra 17 initiativer til 3 forretningsområder er imponerende, men jeg tror, vi skal blive ved med at vælge ud inden for de tre områder, så vi satser pengene, hvor der er arbejdspladser og fjerner det, som ikke virker.

Og det på trods af at undersøgelser viser, at bundlinjen har godt at de højtuddannede. AE-rådet har sammenlignet tre typer arbejdspladser: Dem uden akademikere og forskning/udvikling. Dem uden akademikere, men med forskning/udvikling. Og dem med akademikere og med forskning/ udvikling. Konklusionen var, at den sidste type virksomheder tjente flest penge.

Syddansk Vækstforum er et erhvervspolitisk samarbejde mellem erhvervsliv, videns- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, regionens kommuner og Region Syddanmark. Vækstforum er omdrejningspunktet for den regionale vækstindsats.

Syddansk Vækstforum uddeler årligt ca. 200 mio. kr. til konkrete udviklingsprojekter.

I perioden 2007-2011 har Syddansk Vækstforum støttet projekter med samlede budgetter på over 2 mia. kr.

Vækstforum vil med den nye erhvervsudviklingsstrategi arbejde mod følgende strategiske mål i 2020: • Et produktivitetsniveau 10 % over OECD-gennemsnittet • En erhvervsfrekvens på niveau med OECDs Top 5 • Erhvervsudviklingsstrategiens tre forretningsområder frem til 2020 er: Sundheds- og Velfærdsinnovation, Bæredygtig energi og Oplevelseserhverv.

Netop samarbejde og fokus lægger til grund for det store forsknings- og innovationsprojekt til 190 mio. kr., som Syddansk Universitet er tovholder på, og som forhåbentlig fører nye virksomheder og arbejdspladser med sig. Og står det til Carl Holst, skal de to andre forretningsområder opleve lignende saltvandsindsprøjtninger i fremtiden.

– At bringe viden i spil er helt afgørende.

Derfor er det også vigtigt, at erhvervslivet og vi som vidensinstitution ikke blot ser

Februar 2012 | Syddanmark NU | Side 9

fokus: vækst 2020

Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi

MEGET MERE END PYNTEPUDER VIRKSOMHEDER, DER ANVENDER DESIGN STRATEGISK, TJENER FLERE PENGE. DET SKAL DESIGN2INNOVATE HJÆLPE DET SYDDANSKE ERHVERVSLIV MED AT INDSE.

V

eksø, der ligger i Taulov ved Fredericia, var indtil for få år siden en traditionel industrivirksomhed, der bl.a. producerede belysning og udendørsmøbler til bymiljøer, men det gik op for firmaet, at den slags færdige produkter nemt og billigt kunne kopieres af andre.

Gennem designdreven innovation, ændrede Veksø fokus fra produkter til ideer.

– Det var meget, meget svært, og det krævede en stor udskiftning af folk, men i dag tilbyder vi i stedet vores kunder unikke forslag, som er svære at kopiere, siger René Tristan Lydiksen, der er salgsog marketingschef.

Og står det til sekretariatsleder Thit Juul Madsen fra Design2Innovate, skal mange flere virksomheder i Syddanmark bevæge sig i samme retning.

– Det handler om at sætte fokus på de gode eksempler og vise, at design ikke blot handler om tøj og møbler, men også gartnerier, bilforhandlere, hospitaler, produktionsvirksomheder og mange andre, fortæller hun med henvisning til de mange forskellige repræsentanter fra erhvervslivet, som er blevet hjulpet i gang med at tænke design ind i virksomheden hos Design2Innovate.

Design2Innovate er bygget op om et stærkt virksomhedsengagemnet fra f.eks. LEGO og ECCO. Klyngen holder til på Designskolen Kolding og arbejder tæt sammen med SDU og rummer således den praktiske og kommercielle erfaring med de-

Side 10 | Syddanmark NU | Februar 2012

signanvendelse, kombineret med den videnskabelige tilgang til designledelse og designdreven innovation.

– Det giver os en solid base her i Syddanmark, at vi har forskere, der sidder og specialiserer sig i designanvendelse - det viser, at design ikke blot er endnu et buzzword, siger Thit Juul Madsen.

Og design handler ikke kun om farver og former på et produkt.

– Designere kan hjælpe virksomheder med at forstå mennesker - både de ansatte og kunderne - og tilføre produkter og ydelser mening. Derfor tænker vi også design meget bredt, så det inddrages i virksomhedernes interne processer, forklarer hun.

Den store udfordring er imidlertid at nå ud til de mange traditionelle produktionsvirksomheder i Syddanmark, som ifølge Thit Juul Madsen ofte har svært ved at omstille sig.

– Men vi skal tage vores arvegods alvorligt og vise dem, at jern og stål godt kan mødes med design og innovation og skabe flere virksomheder som Veksø, tilføjer hun.

René Tristan Lydiksen er i hvert fald ikke i tvivl om, at den omstilling, firmaet har været igennem, har givet en ny fremtid.

– I de to et halvt år, vi har brugt design, har vi oplevet en fremgang på 30 % i antallet af ordrer.

HVAD KAN DESIGN2INNOVATE GØRE FOR DIG? Design2Innovate er et fireårigt erhvervsfremmeprojekt, som består af Syddansk Universitet/ Designskolen Kolding, Spinderihallerne Vejle/IBC, LEGO/DONG/ Design City Vest, Trekantområdet og Fremtidsfabrikken i Svendborg.

Design2Innovate har et samlet budget på 52 mio. kr. og er støttet af Syddansk Vækstforum med 36 mio. kr. Der er en række tilbud til virksomhederne i Syddanmark: • D esign Update, hvor man bliver introduceret til de nyeste trends.

• Kompetenceudvikling med efteruddannelse i idégenerering, brugerinddragelse og designog innovationsprocesser.

• Design Konsultation, som giver mulighed for vurdering af ideer og forretningskoncepter.

• CradleToCradle, som handler om produkter med minimal miljøbelastning.

• Design Camp, som afholdes en gang om året, byder på et miks af virksomheder, forsker, designere og studerende, som udvikler nye projekter.

• Netværk, hvor man kan møde andre, der anvender designdreven innovation.

Se meget mere på www.design2innovate.dk

Februar 2012 | Syddanmark NU | Side 11

fokus: vækst 2020

Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi

VI SKAL GIVE TURISTER NOGET, DE IKKE KAN FÅ ANDRE STEDER SYDDANMARK HAR DET STØRSTE ANTAL TURISTOVERNATNINGER I LANDET, MEN DESVÆRRE SPYTTER DE BESØGENDE IKKE RET MANGE PENGE I KASSEN - DET GØR OPLEVELSERNES ACADEMY NOGET VED.

H

vorfor ”nøjes” med et måltid mad på Café Skansen på Rømø, når man samtidig kan møde en af øens kunstnere, se hans atelier og få en god snak med nogle af de lokale om livet i Vadehavet?

– Folk vil gerne føle sig som noget særligt, og når de går herfra, siger de ikke tak for mad, men tak for en god oplevelse, fortæller Jytte Andersen, som sammen med sin mand Bo ejer en café i både Tønder og på Rømø.

Ideen til samarbejdet opstod, da de og kunstneren fra Rømø mødtes på et kursus for folk i turistbranchen, og flere er kommet til.

– Vi serverer f.eks. Vadehavs-tapas, hvor gæsterne kan tale med mig om det, de skal have at spise, så det bliver så autentisk som muligt, forklarer Jytte Andersen og tilføjer, at Johannes Kaffebar i Tønder også har indledt et samarbejde med Sort Safari, hvor turisterne kan få en picnickurv med fra cafeen. Når udflugten er slut, er det også muligt for de besøgende at købe lokale produkter med hjem.

De nye tanker er bl.a. kommet til efter et forløb ved Oplevelsernes Academy, som

Side 12 | Syddanmark NU | Februar 2012

formidler videre- og efteruddannelsesforløb i samarbejde med 26 uddannelsesinstitutioner, turisterhvervet og kommunerne i Region Syddanmark.

– Tørre tal tyder på, at turismen i høj grad mangler den nyskabende viden og de kompetencer, der skal til for at banke rusten af de gamle rutiner, siger projektleder Marie Bjørg Nordlund.

Og det er en skam. For Syddanmark har som Danmarks største rejsemål målt på antallet af overnatninger et stort potentiale. Problemet er, at turisterne mangler de tilbud, som får dem til at lægge flere penge i restauranter, på hoteller, i butikker og ved attraktionerne.

– Et godt bud på problemets kerne er, at turismen i Syddanmark er præget af rigtig mange små virksomheder, der har nok at gøre med at servicere turisterne og ikke er gearet til at vokse og skabe udvikling.

Det er sikrest at holde på det, man ved, der virker. Det gør man godt og virkningsfuldt, men det flytter ikke nok, som Marie Bjørg Nordlund udtrykker det.

Derfor er hun også glad for, at en virksomhed som Johannes Kaffebar er gået ind i udviklingsarbejdet med åbent sind,

for det giver mulighed for at vise andre i branchen, at uddannelse og viden ikke blot er til gavn for de store spillere.

– For fem år siden havde vi slet ikke fantasi til at forestille os den form for samarbejde, som vi i dag har med andre virksomheder, understreger Jytte Andersen.

Hun oplever i det hele taget, at det bobler af ideer i branchen i dag - ikke mindst fordi der er opstået en fælles ansvarsfølelse over for det erhverv, de alle er en del af.

– Man er blevet klar over, at vi må stå sammen om at holde på turisterne ved at give dem noget, som de ikke kan få andre steder, siger hun.

For Café Skansen er næste projekt derfor at kombinere rundvisninger i naturen på Rømø med en gastronomisk afslutning i cafeen. Og i Tønder vil turisterne kunne købe en oplevelsespakke, som omfatter en byrundtur med guide og kaffe eller mad i Johannes Kaffebar.

– Så behøver gæsterne kun at melde sig til ét sted - og det kan jo sagtens udbygges, f.eks. med et besøg hos kunstneren, tilføjer Jytte Andersen.

OPLEVELSERNES ACADEMY Oplevelsernes Academy er et treårigt udviklingsprojekt, som bl.a. er støttet af Syddansk Vækstforum. Initiativtager er Syddansk Turisme, og Tietgen KompetenceCenter er hovedpartner.

Akademiet tilbyder bl.a. videre- og efteruddannelse, netværk, ideudvikling og konferencer.

Fokus er lagt på, at læringsforløb er kompetence- og meritgivende. Tilbuddene om kompetenceløft omfatter hele spektret fra korte kurser til videreuddannelser på masterniveau.

Læs meget mere på: www.oplevelsernesacademy.dk og www.johanneskaffebar.dk.

Februar 2012 | Syddanmark NU | Side 13

fokus: vækst 2020

Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi

SKRALDEBIL LADET MED BATTERIER DER BEHØVER IKKE AT VÆRE NOGEN MODSÆTNING MELLEM VIDENSØKONOMI OG INDUSTRIPRODUKTION – DET ER BANKE ACCESSORY DRIVES I NORDBORG PÅ ALS ET GODT EKSEMPEL PÅ.

D

et er tidlig morgen. Solen er knap nok stået op, og der er et par timer, til uret ringer.

Og så afbrydes nattesøvnen af en høj brummen, der næsten får soveværelset til at ryste, da motoren i skraldebilen ude på vejen arbejder på højtryk for at presse et par ugers husholdningsaffald sammen.

Men står det til Rasmus Banke, er det snart slut med at blive vækket af lyden af dåser, mælkekartoner og plastikbakker, der bliver mast.

– I forhold til resten af Danmark, har vi langvarig og dyb erfaring med god, gammeldags industriproduktion, og det har givet os et godt forspring - vi har simpelthen prøvet det her før, siger iværksætteren fra Als. Vi befinder os i en fabrikshal foran en grå metalkasse på størrelse med et spisebord. Et kig ned i kassen afslører et system af blå kasser, der er forbundet med ledninger og tilsammen udgør ét stort batteri, som snart skal levere strøm til skraldebiler i Esbjerg.

Normalt forbinder man Als med Danfoss, men giganten har ført mange mindre virksomheder med sig - bl.a.

Banke Accessory Drives. Rasmus Banke har tidligere været ansat i Danfoss, som er verdenskendt for hydraulik og effektelektronik.

– Jeg begyndte at tænke på, hvorfor ingen havde overvejet at kombinere de to teknologier, fortæller han, som

Side 14 | Syddanmark NU | Februar 2012

kastede sig ud i livet som selvstændig midt under krisen.

Men ideen om at skabe batterier til arbejdskøretøjer var så god, at Rasmus Banke kunne indgå i et partnerskab med SDU, Esbjerg Kommune, Sydenergi, Syddansk Vækstforum og en række private virksomheder.

PARTNERE MED POTENTIALE Banke Accessory Drives bakkes op af en lang række forskellige partnere: • S DU, som får viden om, hvad virksomhederne har brug for, skaber kontakter i forhold til forskningssamarbejde og knytter studerende til erhvervslivet.

• Sydenergi, som kan opdyrke nye markeder for strøm.

• Esbjerg Kommune, som har en service at udføre, kan opnå besparelser og opnå mindre forurening.

• Virksomheder, som mod at investere i udstyr og ingeniør-timer, får del i den nye viden, som kan bruges i mange andre sammenhænge.

Batterierne får deres debut i Esbjerg i begyndelsen af 2012, men de vil også kunne finde vej til kraner, tromler, gravkøer og alle de andre maskiner, vi kender fra byggepladser og vejarbejde.

Potentialet er så stort, at det har udløst støtte fra Syddansk Vækstforum, hvor projektet ses som en del af satsningen på energieffektivisering.

– Vores første udenlandske kunde er en realitet, og i fremtiden vil op mod 90 % af vores omsætning kunne kommer fra eksport, siger Rasmus Banke, da vi går gennem de haller, hvor batterierne bliver fremstillet.

At anlægge en fabrik i Østeuropa eller Kina har slet ikke været på tale - dertil er produktionen alt for kompliceret og kræver højtuddannede medarbejdere.

– Der tales om vidensøkonomien, som om det er en modsætning til produktion - som om der ikke ligger viden i produktion, men i virkeligheden ligger der enorme muligheder for vækst, særligt i Syddanmark, hvor vi har kompetencerne og kan bygge på dem, mener Rasmus Banke.

Se skraldeb ilen på side 34

Væksten og Det Gode Liv Regional Udviklingsplan tilføjer en afgørende og ny dimension i forhold til den traditionelle indsats for at skabe vækst. Det Gode Liv som vækstskaber er temaet for den nye plan. Langsigtet vækst bygger også på de menneskelige ressourcer, som regionen råder over.

Det er vigtigt at kunne tiltrække og fastholde borgere, så der er et solidt fundament for den fremtidige vækst. Derfor skal byer og områder være attraktive og give spændende rammer og helhed i dagligdagen.

Rammerne skal give mulighed for at leve det gode liv.

I høring nu Regional Udviklingsplan er i høring frem til 2. marts 2012.

Find hele planen og afgiv dit høringssvar på hjemmesiden for Det Gode Liv.

Kommer også som app til iPad

Se mere på detgodeliv.regionsyddanmark.dk Februar 2012 | Syddanmark NU | Side 23

HAN SKAL SKABE RAMMEN OM DET TRYGGE SAMARBEJDE Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

DEN NYE FØRSTEMAND I LEAN ENERGY CLUSTER

VIL TAGE SIG AF ALT DET, DER LIGGER RUNDT OM DET INNOVATIVE I SAMARBEJDET OM ENERGIEFFEKTIVE LØSNINGER. SÅ KAN DE KREATIVE ARBEJDE MERE FRIT, SIGER PETER GEDBJERG, NYTILTRÅDT DIREKTØR I LEAN ENERGY CLUSTER.

Side 24 | Syddanmark NU | Februar 2012

Februar 2012 | Syddanmark NU | Side 25

B

lot et par måneder inde i sit nye job som direktør for Lean Energy Cluster kan Peter Gedbjerg konstatere, at der ventes meget af hans virke.

- De vil have arbejdspladser, og de vil have eksport. Det er det, jeg hører, når jeg er rundt og hilse på, siger han.

Det er, medgiver han, store forventninger.

Men det er gode forventninger, som Peter Gedbjerg glæder sig meget til at arbejde med at indfri.

Den 58-årige direktør tiltrådte 1. november som førstemand i Lean Energy Cluster; et nationalt klyngeinitiativ inden for intelligente energisystemer og effektiv energihåndtering.

Peter Gedbjergs arbejde er hverken at opfinde det geniale eller bygge en fabrik til 200 mand. Det er at stå i spidsen for en halv snes medarbejdere, som skal samle en treenighed af virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner og ’det offentlige’ - sidstnævnte bredt formuleret som myndigheder og organisationer her i landet og i EU. Så de ved fælles kraft kan skabe de arbejdspladser og den eksport, der både er forventninger om og hårdt brug for.

– Vores opgave er at skabe alt det udenom, der gør samarbejdet muligt. Vi skal støtte op, tegne rammen, formalisere dialogen og håndtere alle de eksterne parter. Vi skal tage os af alt det, som følger med et samarbejde, men som ikke nødvendigvis har noget med ideen eller visionen at gøre. Vi skal gøre det muligt for folk at mødes, siger Peter Gedbjerg.

Rammerne om samarbejde Lean Energy Cluster har allerede et stærkt etableret samarbejde mellem mange virk-

somheder, og Peter Gedbjerg ser frem til at styrke det yderligere. Der er en god og uformel dialog mellem mange virksomheder inden for det her felt allerede.

Men nogle gange skal der måske lidt mere struktur på, for at folk tør åbne op, vurderer han.

– Vores force er at bidrage med alt det, der hører til af papirarbejde, så alle kan være trygge ved dialogen. Hvis man skal indgå i et frugtbart partnerskab med andre i samme eller beslægtede brancher, så skal man være tryg. Vi bidrager eksempelvis med at arbejde kontrakterne helt igennem, så vi også har skitseret, hvad der skal ske, når samarbejdet bliver til et konkret produkt, eller når der skal tilføres kapital for at komme det næste step videre, siger Peter Gedbjerg.

Den vare er vigtig at få solgt. For ideerne er der i bunkevis.

– Meldingen er, at alle vil det her. Jeg hører, at folk har modet, viljen og lysten, men at der måske mangler kræfterne og evne og det formelle: Hvad gør vi? Hvordan griber vi det an? Jeg er overbevist om, at rammerne om samarbejdet vil få flere til at turde indgå i dialogen. Mange virksomheder i denne branche er relativt små og mangler måske kræfterne til at organisere et samarbejde. Andre gange opstår en ide uden for det primære arbejdsfelt, hvor man skal finde en industriel partner, men mangler resurserne til at gøre det. Der kan vi bidrage til, at de kreative kan arbejde mere frit, siger Peter Gedbjerg.

Formet til jobbet Et andet element, Peter Gedbjerg vil satse på, er at få det offentlige mere på banen som udviklingspartner.

– Potentialet i at få det offentlige mere i spil er stort af flere grunde. Dels har det

"Peter har en bred erfaring og et rigt netværk inden for energisektoren, som vi har brug for i Lean Energy.

Vi ønsker at skabe fundamentet for, at interessenter kan udvikle, fremstille og sælge energieffektive løsninger. Virksomhederne skal have en lettere adgang til at skabe innovative løsninger, og de skal have mulighed for at afprøve deres løsninger via test- og demonstrationsfaciliteter."

Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand for foreningen Lean Energy

Side 26 | Syddanmark NU | Februar 2012

offentlige noget nær monopolstatus på en række områder, og samtidig er det offentlige ikke normalt udvikler af nye teknologier. Det vil være til alles bedste, hvis vi kunne kombinere virksomhedernes ideer med de kompetencer og muligheder, der er i det offentlige sundhedsvæsen. Et eksempel kunne være at se på energieffektive løsninger omkring sygehusenes energiforsyning, siger Peter Gedbjerg.

Mulighederne er mange, og Peter Gedbjerg skal kunne se alle aktørers rolle i det samlede billede. Det vil derfor ikke være helt forkert at anskue Peter Gedbjergs hidtidige arbejdsliv som en lang forberedelse på det job, han nu er tiltrådt.

Han er uddannet civilingeniør og har arbejdet i DONG Energy i en årrække, senest som vice president i DONG Energy UK, hvor han har haft ansvaret for fire vindmølleparker offshore. Han har tillige en master i miljø- og energiret.

I jobbet som direktør for Lean Energy Cluster forenes Peter Gedbjergs tekniske kompetencer og erfaringer med at arbejde i brancher med stor politisk bevågenhed.

At han er vant til dialog med forskningsog uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder er bestemt også relevant.

– Mange spor fra mit arbejdsliv samles i det her job. Jobbet handler om at knytte kontakter og samle trådene, og på den måde får jeg brugt mange af de ting, jeg har lært gennem årene, siger han.

Om Peter Gedbjerg • Født i Gråsten for 58 år siden. Gift og far til fire voksne børn.

• Uddannet civilingeniør, gjorde efterfølgende karriere i Elsam og DONG Energy.

• Er passioneret sejler og løber gerne hver morgen ’før kroppen vågner ordentligt’.

Februar 2012 | Syddanmark NU | Side 27

"I EU-traktaten står der, at de må arbejde, hvor de vil. Men der er stadig lang vej, før vi arbejder under lige vilkår."

Peter Hansen, leder af regionskontoret Region Sønderjylland – Schleswig

Side 28 | Syddanmark NU | Februar 2012

Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

ET GRÆNSELØST SAMARBEJDE MED BOMMEN NEDE DET ER LANGT FRA UKOMPLICERET AT BO I ET EU-LAND OG ARBEJDE I ET ANDET. GRÆNSEREGIONER SAMARBEJDER OM AT LØSE PROBLEMERNE, SÅ ARBEJDET KAN BEVÆGE SIG SÅ FRIT, SOM DET VAR EU’S HENSIGT.

S

er man bort fra den heftige prisliste på telefoni, som tikker ind pr. SMS, er der ikke meget ophidsende ved at krydse den dansk-tyske grænse.

Men for grænsependlere med bopæl på den ene side og arbejde på den anden side er grænsen i høj grad stadig en del af hverdagen.

– Der er stadig masser af barrierer, siger Peter Hansen, leder af Region Sønderjylland – Schleswig.

– Skal en udenlandsk statsborger f.eks. bruge Nem-ID i Danmark, så er et pas krævet. Men tyske statsborgere har ikke pas, fordi det tyske personalausweis er nok til at krydse grænsen. Så har vi et problem.

Og hvad stiller en dansk medarbejder i en tysk virksomhed op, når vedkommende modtager et brev med forvaltningstyske gloser, som man ikke fatter en brik af? Der er rigeligt at se på, siger han.

Til foråret barsler to jurister fra kontoret med et projekt, hvor barriererne defineres og følges af forslag til at fjerne dem. Indtil nu er 50 barrierer defineret, og man behøver ikke lede efter dem.

– Virksomheder, myndigheder og grænsependlere ringer til os med forskellige problemstillinger, de møder. Det kan være om sygedagpenge, afskedigelse, pension – det er typisk inden for socialret og skat, siger Peter Hansen.

Fastholder udkant Regionskontoret samarbejder med tilsvarende kontorer i andre grænseregioner,

eksempelvis mellem Tyskland og Belgien og den danske Øresundsregion.

– Håndværket med at se på barriererne og beskrive retspraksis er det samme. Tyskland begyndte eksempelvis sidste år at kræve skat af pensioner udbetalt til udlandet, og den problemstilling mærker de jo alle steder langs den tyske grænse, siger Peter Hansen.

Regionskontoret forsøger at øge mobiliteten ved først at identificere og definere spørgsmål og problemer. Dernæst stemmes problemstillingerne af med den aktuelle lovgivning, forvaltnings- og retspraksis i EU, ankenævn, højesteret med mere, inden et løsningsforslag formuleres.

– Forslagene kan være alt fra små ændringer i en formulering i en sætning til større ting. Det er noget, vi fra det politiske sekretariat går til parterne med, eksempelvis EU eller ministersekretariatet, siger Peter Hansen.

Selve ændringen kan tage alt fra få uger til flere år. En fortolkningsafgørelse inden for skatteområdet kan klares gennem en drøftelse mellem de to ministerier på 4-6 uger, mens sager, der måske skal køre gennem EU’s forvaltningskommission, kan vare halve og hele år.

– Det afhænger af niveauet, man skal ændre det på. Men det er vigtigt at gøre det. Får vi ikke fjernet de her barrierer, så fastholdes to landes grænseregioner som udkantsområder. Kan man ikke hente arbejdskraft udefra, så har man en erhvervspolitisk problemstilling.

Grænsependlere Regionskontoret vurderer på baggrund af en undersøgelse fra november-december 2011, at der aktuelt er 9.100 grænsependlere over den dansk-tyske grænse. I begyndelsen af 2000 var der blot 2.000 grænsependlere, og i 2008 var det tal oppe på 19.000 grænsependlere. Finanskrisen har dog skåret i antallet. Den aktuelle trafik er primært fra Tyskland til Danmark i forholdet 9010. Historisk set svinger det forhold.

Region SønderjyllandSchleswig Region Sønderjylland - Schleswig består af Region Syddanmark og kommunerne Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder i Danmark og Flensborg by, Kreis Nordfriesland og Kreis SchleswigFlensburg i Tyskland. Der bor cirka 700.000 indbyggere i regionen, heraf 450.000 i Tyskland og ca. 250.000 i Danmark.

Målet er at udligne ulemperne ved at være udkantsområde ved den dansk-tyske grænse.

Februar 2012 | Syddanmark NU | Side 29

VI SKAL BARE TURDE BRØDPRODUCENTEN EASYFOOD A/S ARBEJDER SYSTEMATISK MED BRUGERDREVEN OG MEDARBEJDERDREVEN INNOVATION FOR AT SKABE DE BEDSTE PRODUKTER. DET HANDLER OM AT TURDE GÅ FORAN, MENER DIREKTØR FLEMMING PAASCH.

Side 30 | Syddanmark NU | Februar 2012

Tekst: Marlene Grøftehauge Foto: Hyldager Fotografi

D

uften af kanel trækker i næseborene, da vi træder inden for i produktionslokalerne hos brødproducenten Easyfood A/S i Kolding. Her producerer de kittelklædte medarbejdere 11.000 kanelsnegle i timen. Andre dage er det sandwichbrød, muffins, pizzastykker og lignende lækkerier, der kører over båndene for til sidst at ramme forbrugernes ganer. Og på Easyfood A/S har ledelse og medarbejdere mere end en klar fornemmelse af, hvad kunder og forbrugere vil have.

hold antroprologer til at undersøge kundernes ønsker og behov i bl.a. supermarkeder og på tankstationer.

– Vi får en viden ind, der giver mange aha-oplevelser. Engang kunne vi ikke forstå, hvorfor en sandwich ikke solgte, men kunderne opfattede den ikke som frisk. Det viste sig, at frisk salat var det, der skulle til. Det lyder måske banalt, men hele værdikæden tjener på det i sidste ende, og vi er med til at minimere madspild.

– Vi arbejder med brugerdreven innovation, fordi vi vil vide, hvilke behov kunderne har, og hvordan vi kan hjælpe dem, fortæller direktør Flemming Paasch, der derfor bruger et

Folk tør udtale sig Flemming Paasch smiler og hilser til højre og venstre og får store smil igen, mens vi går rundt og følger rullende kanel-

Februar 2012 | Syddanmark NU | Side 31

"Vi er så heldige at være en del af en skandinavisk kultur, hvor folk tør udtale sig. Det er en Guds gave til os, og det skal vi bygge videre på."

Flemming Paasch, direktør i Easyfood A/S

Side 32 | Syddanmark NU | Februar 2012

Medarbejderne hos Easyfood A/S er selv med til at udtænke nye koncepter. Som i november sidste år hvor 30 medarbejdere tog med på en ulønnet weekendtur for at diskutere strategi og koncepter.

snegle på produktionsbåndene. I Easyfood A/S er det en del af kulturen, at medarbejderne og deres idéer bliver hørt. I november 2011 blev hele staben inviteret til Innovationscamp på Brandbjerg Højskole, hvor der blev diskuteret strategi og koncepter i rigt mål.

30 medarbejdere meldte sig til at tage med på en ulønnet weekendtur, hvor alle sad ligeværdigt med omkring bordet.

– På 24 timer fik vi udviklet fem koncepter, som alle er brugbare.

Det var ekstremt spændende, siger Flemming Paasch og slår begejstret ud med armene. Han er ikke i tvivl om, hvordan engagerede medarbejdere kan bidrage positivt til en virksomhed.

Om Easyfood A/S Easyfood A/S producerer convenience food som eksempelvis brød og kager til bl.a. supermarkeder, storkøkkener, restauranter og in-store bagerier.

Virksomheden blev grundlagt i 2000 af Flemming Paasch, Peder Christensen og Jimmy Nielsen, der alle har erfaring fra fødevarebranchen.

– Vi er så heldige at være en del af en skandinavisk kultur, hvor folk tør udtale sig. Det er en Guds gave til os, og det skal vi bygge videre på. 95 hjerner tænker bedre end én, konstaterer Flemming Paasch, der planlægger at sætte endnu mere fut under udviklingen i 2012.

Easyfood har hovedkontor i Kolding og produktion i Kolding, Bosnien, Sverige og Frankrig og beskæftiger omkring 100 medarbejdere.

– Vi vil gå foran og skaffe arbejdspladser i Danmark. Vi skal bare turde. Det kan sgu lade sig gøre.

I 2003 blev Easyfood kåret til Årets Virksomhed i Kolding, og i 2006 fik virksomheden Børsens Gazelle-pris.

Februar 2012 | Syddanmark NU | Side 33

HALVT ELEKTRISK Tekst: Kirsten Hansen Foto: Hyldager Fotografi

ESBJERG FÅR LANDETS FØRSTE HYBRID SKRALDEBIL. DET BETYDER BEDRE AR-

fokusLæs også å artiklen p side 14

BEJDSMILJØ FOR RENOVATIONSARBEJDEREN, MINDRE STØJ FOR BORGEREN OG REDUCERET FORURENING AF MILJØET.

Som følge af, at der ikke længere bruges diesel til at presse affaldet sammen, vil støjen også automatisk mindskes, så hverken borgerne eller renovationsarbejderne generes af larmen.

Side 34 | Syddanmark NU | Februar 2012

Partikeludledningen nedbringes til gavn for både miljø og medarbejdere, og CO2-udledningen bliver reduceret med op til 13 tons pr. bil hvert år.

Demonstrationen vil vise, om man på nogle strækninger kan køre om natten, hvilket vil give vognmændene mulighed for at udnytte deres materiel mere optimalt, forklarer Rasmus Banke og tilføjer, at natlig indsamling af affald desuden vil betyde mindre trængsel i byerne i dagtimerne.

ELEKTRISK Snart bliver borgerne i Esbjerg ikke længere vækket af larmen fra skraldebilen. I hvert fald ikke hvis de er heldige at bo på den rute, der bliver betjent af landets første eldrevne renovationsvogn.

Arbejdsfunktionerne er meget energikrævende og udgør samlet en stor del af energiforbruget. Derfor er der store besparelser at hente ved at gøre dem eldrevne. Helt konkret er besparelsen pr. bil op til 5000 liter diesel om året afhængig af ruten.

Bilen kører stadig på diesel - det er selve arbejdsfunktionerne, der er gjort eldrevne, forklarer Rasmus Banke, direktør i Banke Accessorys Drive, som er en af parterne i det regionale klyngesamarbejde Lean Energy Cluster, der har udviklet bilen.

Rasmus Banke forventer, at der i løbet af de kommende år vil køre mange eldrevne renovationsbiler rundt på de danske landeveje.

Februar 2012 | Syddanmark NU | Side 35

Sorteret Magasinpost ID-nr. 42698

Vil du gerne modtage Syddanmark Nu? Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

Gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk.

Her finder du den side, hvor du kan melde dig til.

Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.