Syddanmark NU Nr. 19

Mennesker og muligheder mødes

FOKUS: regional udviklingsplan

NO.19 04 / Klog turisme 06 / Regional Udviklingsplan 15 / Syddanmark I TAL 24 / Den moderne voldgrav 28 / Idræt med smartphone 30 / Det grønne gartneri 34 / Iværksætterregion 2013

DRØMME DER BLIVER TIL NOGET Niels Langkilde fra Bramstrup Gods vil bevare landskabsværdierne på Midtfyn, når gravemaskinerne er færdige.

/ 24

Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle

REDAKTion Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Julie Ligaard Vesterby (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager

/ 24

skribenter Søren Flott Marlene Grøftehauge Sune Falther Kirsten Hansen

design & produktion Mediegruppen as

Foto Hyldager Fotografi

/ 06

/ 12

/ 30

/ 34

Papir Syddanmark Nu er trykt på 135 gr. Silk, Syddanmark I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

oplag 9.500 stk.

I 2012 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december.

distribution Post Danmark

forside Niels Langkilde, Bramstrup Gods

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: regional udviklingsplan

No.19 04 /

klog turisme

06 /

regional udviklingsplan

15 /

NO.19 / APRIL 2012

syddanmark i tal

24 /

den moderne voldgrav

28 /

idræt med smartphone

30 /

det grønne gartneri

34 /

iværksætterregion 2013

drØmme der Bliver til Noget Niels laNgkilde fra Bramstrup gods vil Bevare laNdskaBsværdierNe på midtfyN, Når gravemaskiNerNe er færdige.

Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

/ 24

Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)

Side 2 | Syddanmark NU | April 2012

DETTE NUMMER 04/ Klog turisme i vækst Odense Universitetshospital og Inspiring Denmark er gået sammen om at skaffe internationale konferencer til regionen.

06 / FOKUS: regional

FOKUS:

06 / regional udviklingsplan Lasse Krull, formand for udvalget for Regional Udvikling, tøver ikke med at kalde Region Syddanmarks Regionale Udviklingsplan for Danmarks mest ambitiøse. Læs, hvad han er særlig stolt af, og hvordan kommunerne tager imod planen.

udviklingsplan

10/ Næste stop Mindre byer i Syddanmark kæmper også med deres del af trafikproblemerne.

12/ Talentjagten er gået ind 500 flere højtuddannede skal finde vej til Syddanmark i løbet af de næste tre år.

14/ Sol, storm eller foranderligt Nyt grænsebarometer skal skaffe større viden om det dansk-tyske område.

I TAL: INDEX FOR DET GODE LIV

15 / SYDDANMARK

24/ Visionen om en moderne voldgrav På Bramstrup Gods drømmer Niels Langkilde om at skabe fremtidens voldgrav.

28/ Motivation i børnehøjde Med en smartphone i hånden bliver idræt meget sjovere for børnene.

30/ Gartneriet på den grønne bølge Hjortebjerg Gartneri sparer energi ved at udnytte solens varme optimalt.

34/ Fuld damp på iværksætteri Syddanmark er udnævnt til Europæisk Iværksætterregion i 2013.

Idéer, ris og ros Har du gode idéer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på: syddanmarknu@regionsyddanmark.dk Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

"Det er gået op for alle, at nogle problemer er så store, at vi kun kan løse dem i fællesskab."

Lasse Krull, formand for udvalget for Regional Udvikling

SYDDANMARK I TAL:

15 / Index for Det Gode Liv Kan Det Gode Liv, som også er visionen for Regional Udviklingsplan, sættes på formel? Ja, siger fagfolk, der er klar med de første resultater for Region Syddanmark. Det giver politikerne et vigtigt værktøj til at sikre udviklingen.

April 2012 | Syddanmark NU | Side 3

Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

KLOG TURISME I VÆKST

DANSKE SPECIALISTER SOM LÆGER, POLITIKERE, FORSKERE OG LEDERE KAN TILTRÆKKE KONFERENCETURISTER TIL REGION SYDDANMARK. KONFERENCER STYRKER NETVÆRK, KOMPETENCER OG REKRUTTERING - OG GAVNER OMSÆTNINGEN.

D

anske læger, politikere, forskere og erhvervsledere rejser i dag verden tynd for at deltage i konferencer og kongresser, hvor de lærer nyt, netværker eller præsenterer nye projekter.

Siden 2010 har Inspiring Denmark imidlertid støttet op om et projekt, hvor de kloge hoveder lader det rødbedefarvede blive i skuffen og i stedet trækker konferencer hertil.

– Sidste år fik vi otte konferencer til Syddanmark som direkte følge af denne indsats, siger Diana Andersen, convention manager i Inspiring Denmark.

Det er der mange gode gevinster ved. Kommer en ingeniør eller læge som konferenceturist til Danmark, så bruger de mellem 2.800 og 3.500 kr. i døgnet på bl.a.hotel, transport, mad og shopping. Men omsætningen er bare en af mange gevinster.

– Det promoverer Syddanmark og vore kompetencer, motiverer medarbejderne, øger netværket, hjælper rekrutteringen på vej og bidrager til en øget ekspertise hos os, siger Diana Andersen.

International profil Odense Universitetshospital (OUH) kan se fidusen og har indledt et samarbejde med Inspiring Denmark. En undersøgelse i efteråret blandt 350 personaler på Klinisk Institut viste, at hele 20 % af medarbejderne havde haft tanker om at arrangere en konference eller et seminar på netop deres ekspertområde.

– Men forskere er ikke gode til at lave konferencer, siger Henrik Villadsen, direktør på OUH. – Det er grænseoverskridende for dem at begive sig ind på det felt, og det har klart været en hæmsko. Når de nu får hjælp, så er jeg sikker på, at flere vil komme i gang med det, siger han.

OUH har ligefrem tænkt samarbejdet ind i sin nye forskningsstrategi. Ambitionen er at være blandt de bedste internationalt på tre eliteforskningsområder i løbet af de næste fem år. Det kræver udsyn.

– Hovedoverskriften på strategien er internationaliseringen.

Derfor er det så interessant for os med de internationale kon-

Side 4 | Syddanmark NU | April 2012

ferencer. Det er der, man mødes - det er sådan, forskningsmiljøer fungerer overalt i verden. Og det betyder rigtig meget, at man leder de her konferencer. Man kan præge dem derhen, hvor man gerne vil. Så de konferencer, der rammer vores eliteforskningsområder, skal da holdes i Danmark, siger Henrik Villadsen.

Det nemme værtsskab OUH har valgt at stille med en underskudsgaranti på en mio. kr. som sikkerhedsnet under konferencer, som OUH-fagpersoner måtte stable på benene. Sammen med Inspiring Denmarks støtte til at få kongresser og konferencer hertil skal det være lettere at kaste sig ud i værtsskabet.

– Vi skal tage alt det, der holder eksperterne fra at kaste sig ud i det. De har netværket, de har fagligheden, de har den egentlige kompetence, som folk vil rejse efter - vi skal hjælpe dem med arbejdet med at få konferencerne hertil, siger Diana Andersen.

En øget ekspertise som følge af et øget internationalt samarbejde og fokus vil gavne patienterne, og rekrutteringen vil også få et løft.

– Det vil gøre os mere attraktiv som arbejdsplads, at man har mulighed for at stå for de her ting, og at det signaleres fra OUH’s side, at vi støtter op om specialiseringen, siger Henrik Villadsen.

Skaber værdi Inspiring Denmark er et initiativ, der skal tiltrække flere konferencer og kongresser til regionen. Bag står hoteller, konferencesteder, museer og andre aktører, som er involveret i erhvervsturisme i regionen, samt 13 kommuner og Region Syddanmark. Hertil kommer støtte fra EU. Budgettet er på knap 13 mio. kr. over tre år, og i 2011 blev der genereret for mellem 8-10 mio. i omsætning plus en stor eksponering og netværksskabelse af de arrangementer, der kom til regionen.

"Det er en udfordring for os, at vi ikke kan levere sol og 25 grader året rundt. Men vi kan så meget andet. En god historie gør meget - og så er det vigtigt at spise godt."

Henrik Villadsen, direktør OUH, om hvordan man får folk til at lægge konferencer i Syddanmark i stedet for Sydfrankrig.

Ambassadørkorps skal sælge Syddanmark

E

t udsnit af bl.a. erhvervsledere, forskere, kunstnere og kendte sportsfolk i hele Region Syddanmark har modtaget en indbydelse til at blive medlemmer af et nyt ambassadørkorps, som skal brande regionen og bidrage til at få flere konferencer og kongresser til Syddanmark.

– Som ambassadør får man adgang til et netværk med et bredt udvalg af toneangivende personer, og man styrker sin egen position og udvikling samtidig med, at man gør en forskel for regionen ved at stille sig i spidsen for en konference, siger Diana Andersen.

Ambassadørkorpsets protektor, regionsformand Carl Holst, har store forventninger.

– Ambassadørerne er typisk medlem af en eller flere organisationer og har et bredt netværk, hvor de er i stand til at sparke nogle døre ind. Det gælder ikke blot nationalt, men også til internationale organisationer. Samtidig kan de se værdien i at tiltrække store begivenheder og dermed være med til at sikre nye arbejdspladser til området, siger Carl Holst.

April 2012 | Syddanmark NU | Side 5

fokus: REGIONAL UDVIKLINGSPLAN

VI HAR E Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi

REGION SYDDANMARK OG DE 22 KOMMUNER ER KLAR TIL AT TAGE KAMPEN OP MOD FREMTIDENS UDFORDRINGER. DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOKUSERER BÅDE PÅ FÆLLES INITIATIVER OG LOKALE LØSNINGER - OG FLERE PROJEKTER ALLEREDE ER SAT I SØEN.

Side 6 | Syddanmark NU | April 2012

EN PLAN E

n af de vigtigste ressourcer, Syddanmark har i kampen mod lav økonomisk vækst, manglen på højproduktive medarbejdere og iværksætternes vanskeligheder med at vokse sig store, er unge mennesker.

Og skal de unge mennesker have mulighed for at udnytte deres potentiale til gavn for dem selv, virksomhederne og borgerne i hele regionen, er der én ting, som har større betydning end alt andet: Uddannelse.

Uddannelse er ikke bare koden, der åbner døren til økonomisk udvikling, men også en af de faktorer der vejer mest, når den enkelte forsøger at skabe sig det gode liv, han eller hun drømmer om, når det er tid at stå på egne ben.

Derfor er Lasse Krull (K), formand for

Udvalget for Regional Udvikling, også særskilt glad for Syddansk Uddannelsesaftale, som er et tæt samarbejde mellem Region Syddanmark, kommunerne og en lang række uddannelsesinstitutioner fra gymnasier over SOSU-skoler til landbrugets uddannelser - et samarbejde med ét mål: At få flere unge mennesker til at gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed øge chancen for, at de læser videre.

– Det er gået op for alle, at nogle problemer er så store, at vi kun kan løse dem i fællesskab, som det nu sker med uddannelsesaftalen, siger han.

Syddansk Uddannelsesaftale er en del af den Regionale Udviklingsplan, som netop er blevet færdig. Helt overordnet er planen en strategi, der har som mål at skabe vækst ved at muliggøre rammerne for det, man kalder ”Det Gode Liv” - intet mindre.

– Jeg tøver ikke med at kalde den for Danmarks mest ambitiøse udviklingsplan, og vi har fra politisk hold fra begyndelsen sat overliggeren meget højt, mener Lasse Krull og understreger, at planen er blevet til i et tæt, forpligtende samarbejde med de 22 syddanske kommuner.

Den Regionale Udviklingsplan er delt i to overordnede strategier: Fire regionale initiativer - viden, uddannelse, infrastruktur & mobilitet og klima - og fire områdeinitiativer, som tager udgangspunkt i Sydvestjylland, Sønderjylland, Trekantområdet og Fyn. – Da vi gik i gang med arbejdet, havde vi ikke forudset, at der også var behov for at fokusere på forskellige geografiske områder, men det gjorde kommunerne os heldigvis klogere på. Region Syddanmark er stor, og Trekantområdet står f.eks. over

April 2012 | Syddanmark NU | Side 7

for helt andre udfordringer end Langeland, så områdeinitiativerne er med til at målrette vores indsats, forklarer Lasse Krull.

Et godt eksempel er Sydvestjylland, hvor afstandene er større, og byerne er mindre, mens naturen og turismen har langt større betydning for mulighederne for vækst og udvikling end andre steder i regionen. Derfor koncentrerer man sig i de konkrete initiativer i netop dét område om byernes betydning og fremtidige rolle og en udvikling af turisterhvervet, der ved hjælp af investeringer, samarbejde og øget uddannelse kort sagt skal få besøgende til at blive længere og bruge flere penge.

Egon Fræhr (V), borgmester i Vejen og formand for Kommunekontaktrådet i Syddanmark, er glad for såvel de regionale initiativer som den særlige indsats, der skal gøres i de forskellige geografiske områder i Region Syddanmark.

– Den Regionale Udviklingsplan er blevet til i samarbejde mellem regionen og de 22 kommuner, og det er vigtigt, for det er brug for initiativer på flere forskellige niveauer, hvis vores mål skal nås, siger han.

Som eksempel nævner han infrastrukturen. På det overordnede plan er Region Syddanmark og de 22 kommuner blevet enige om at kæmpe for tre ting:

En hærvejsmotorvej, en ny bro over Lillebælt og hurtigere tog, så Syddanmark kan knyttes tættere til Århus, København og Flensborg/Hamburg - og dermed resten af Europa. På det nære plan skal der gøres en indsats, som også tager hensyn til de trafikale problemer, man finder i de mindre byer og de tyndt befolkede områder, som der også er mange af i vores del af landet.

– Kommunerne har nærheden, kontakt til virksomhederne, indsatsen i folkeskolen, og regionen har overblikket og kan dels spille rollen som tovholder og indpisker, dels bidrage med viden og analyser, som beslutningerne kan basere sig på, siger Egon Fræhr og opfordrer samtidig erhvervslivet til at bidrage med tanker, ideer og viden, så planen kan favne så bredt som muligt.

Den Regionale Udviklingsplan er langt fra den første plan, som sættes i søen, og Lasse Krull forstår godt, hvis borgere, uddannelsesinstitutioner og virksomheder ser den som en skåltale, men han opfordrer dem til at have et åbent sind.

– I begyndelsen havde jeg samme bekymring for, at planen skulle gå hen og blive en gang varm luft i ringbind, og det er jo ikke, fordi vi mangler pjecer, planer og power-points, men jeg

"Jeg tøver ikke med at kalde den for Danmarks mest ambitiøse udviklingsplan."

Lasse Krull, formand for udvalget for Regional Udvikling

Side 8 | Syddanmark NU | April 2012

er fortrøstningsfuld, fordi den er så gennemarbejdet, og fordi der er så stor opbakning til den fra meget forskellige aktører.

Dertil kommer, at man i den Regionale Udviklingsplan har taget det helt store skyts i brug. Her er der ikke tale om en plan for erhvervslivet, en indsats på uddannelsesområdet eller et nyt kulturtiltag - planen dækker derimod hele spektret af politik. Helhed og samling af tropperne er i centrum, og tanken er, at hvis man ved hjælp af de initiativer, som planen kaster af sig, kan påvirke borgenes liv i positiv retning, vil det smitte af på bosætning, mobilitet, uddannelse, vækst og alle de andre udfordringer, som Syddanmark står overfor.

– Og så er planen så konkret, så vi allerede nu kan gå i gang med at sætte flueben, tilføjer Lasse Krull.

Den Regionale Udviklingsplan sætter nemlig ikke blot præcise mål for, hvor langt Syddanmark skal nå i forhold til de forskellige indsatsområder, men indeholder også en lang række projekter, hvoraf en del allerede er begyndt, mens arbejdet med planen stod på.

– Vi skal hele tiden kunne måles på, om vi rykker os, frem for at vente til planen

løber ud om fire år - og det kan initiativerne hjælpe med. Det offentlige bliver ofte kritiseret for, at der er langt fra plan til handling, men vi er altså gået i gang - nu handler det så om at bevare momentum. Præsentationen af den Regionale Udviklingsplan er jo blot ét skridt af mange, siger Lasse Krull og åbner op for, at såvel plan som initiativer kan ændres eller suppleres undervejs.

Selv om planen ikke løser Syddanmarks problemer fra den ene dag til den anden, er Egon Fræhr optimist og ser frem til at føre ideerne ud i livet lokalt for alternativ ser han ikke noget af: – Udfordringerne er åbenlyse for enhver, og vi kan kun løse dem i koordineret fællesskab, hvis vi skal se en effekt. Gør vi ikke det, render vi rundt i hver sin retning og kan kun sakke bagud.

Så er vi i gang Ud over de mange forskellige projekter inden for erhverv, kultur og uddannelse, som Region Syddanmark allerede er involveret i, indeholder den Regionale Udviklingsplan en række konkrete initiativer, som er fordelt på de otte indsatsområder.

Viden • Videnopbygning og videndeling: Gennem byanalyser, Borgerpanelet og kommunale og regionale nøgletal bidrager Region Syddanmark med et styrket beslutningsgrundlag.

Uddannelse • Syddansk Uddannelsesaftale (omtalt i artiklen på disse sider) • De unge - Et potentiale: En indsats for at få flere til at gennemføre en uddannelse.

• De bedste hjerner - Nye tiltag, som skal lokke højtuddannede til Syddanmark.

Infrastruktur & mobilitet • Fælles dagsorden: Region og kommuner er enige om tre overordnede mål for infrastrukturen.

• Ny veje til borgernes mobilitet: Analyser i Syddanmark skal give viden om nye løsninger af hindringer for borgernes mobilitet. Læs mere på de følgende sider.

Klima • Inspirationsforum: Samling af og dialog mellem de forskellige aktører på klimaområdet i Syddanmark.

• Kortlægning af CO2-udledning: Viden er første skridt på vejen til løsning af problemer.

• Grundvandsmodel: Et pilotprojekt, som skal munde ud i en model for fremtidens grundvandsniveau i to kommuner. Et redskab for kommuner og forsyningsselskaber for fremtidens planlægning.

Sydvestjylland • Byroller og byfunktioner: Analyse af den funktionelle sammenhæng mellem byerne og støtte til udvikling af byudviklingsstrategier.

• Turisme: Adgang til opdateret statistisk materiale om turisme til hjælp for en fælles strategi i området.

Sønderjylland • Synliggøre Grænseregionen: Grænsebarometeret - læs mere på de følgende sider.

• Tranport og tilgængelighed: Fælles vestdansk/nordtysk strategi for Jyllandskorridoren for at opnå hurtigere tog og mere sammenhængende forbindelser.

Trekantområdet • Mere fælles viden: Udfordringer og muligheder for Trekantområdet i fremtiden som del af Den Østjyske Millionby.

Fyn • Videnerhverv på Fyn: Analyse og kortlægning af alle fynske videnerhverv.

• Kontur Fyn: Et samlet billede af Fyns muligheder og udfordringer som grundlag for nye initiativer.

Læs meget mere om den Regionale Udviklingsplan på detgodeliv.regionsyddanmark.dk

April 2012 | Syddanmark NU | Side 9

fokus: REGIONAL UDVIKLINGSPLAN

NÆSTE STOP: Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi

JELLING SKÆRBÆK VISSENBJERG

Side 10 | Syddanmark NU | April 2012

FORSKER FRA AALBORG UNIVERSITET SKAL UNDERSØGE TRAFIKALE UDFORDRINGER I DE MINDRE SYDDANSKE BYER. MÅLET ER KONKRETE IDEER TIL BEDRE MOBILITET FOR BORGERNE.

AT PÅVIRKE REJSEN FØR DEN BEGYNDER

F

Cathrine Borg arbejder med konceptet Mobility Management (MM).

alder snakken på trafikproblemer, tænker de fleste nok på motorvejskøer, flaskehalse i form af broer eller vejarbejde eller mangel på parkeringspladser.

– Når jeg fortæller, at jeg skal i gang med at undersøge mobiliteten i Syddanmark, nævner folk næsten altid Vejlefjordbroen eller morgentrafikken omkring Odense, fortæller Cathrine Borg, som er sociolog ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.

Men trafikale udfordringer handler ikke kun om trængsel omkring de store byer.

Også de mindre har deres problemer at slås med - blot med omvendt fortegn - og det er de vanskeligheder, Cathrine Borg skal undersøge med udgangspunkt i Jelling, Skærbæk i Tønder Kommune og Vissenbjerg, som alle har godt 3.000 indbyggere.

– Hvis man må sande, at økonomien ikke er til flere busruter og mere hyppige afgange, må man i stedet kigge på, hvilke mulige alternativer der er, hvis man samtidig ønsker at begrænse privatbilismen, forklarer hun.

Og det er der god grund til. Forurening kender ikke forskel på store og små byer, og i takt med at børn samles på større skoler, arbejdspladser centrerer sig om de større byer, og indkøb ofte foregår langt fra hjemmet, bidrager trafikken fra land også til trængslen i by.

Ideen er derfor først og fremmest at undersøge hvilke vaner og prioriteter, der ligger bag de transportformer, som borgerne i Jelling, Skærbæk og Vissenbjerg vælger at

benytte sig af. For at finde ud af det, kommer Cathrine Borg til Syddanmark for at tale med kommunalfolk og lave interviews med grupper af borgere i de tre byer.

– Jeg skal ud i felten og have jord under neglene og tale med folk - det kan ikke nytte at lave noget hypotetisk skrivebordsarbejde, som forskeren udtrykker det.

I Region Syddanmark håber man, at Cathrine Borgs arbejde vil kunne vise, hvad de vigtigste udfordringer bliver i fremtiden, så man kan imødegå dem med en målrettet indsats.

– De mindre byer har svært ved at fastholde arbejdspladser, så hvordan skaber vi muligheder for at komme omkring, hvis borgerne fremover må bevæge sig længere for at komme på arbejde?, spørger afdelingschef Rune Stig Mortensen, Strategi & Analyse.

Målet er derfor, at de konklusioner, som forskeren fra Aalborg når frem til, vil kunne bruges til konkrete tiltag i strategierne for de mindre bysamfund i regionen.

Cathrine Borg har allerede en idé om, hvordan et konkret tiltag kunne se ud.

– Selv om der ikke går bus lige uden for døren, er det ikke sikkert, det er nødvendigt med to biler, hvis virksomheder lave en slags fælles opsamling af de ansatte i cykelafstand fra deres hjem, forklarer hun.

Udgangspunktet er, at trafikale problemer ikke kan løses med endnu flere veje, motorvejsspor og broer. Frem for udbuddet skal man i stedet forsøge at påvirke efterspørgslen på transport - f.eks. ved hjælp af samkørsel og særlige kørebaner for biler, der er fyldt op.

MM bruges som regel i forbindelse med de store byer, men Cathrine Borg vil forsøge at bruge den i forhold til Jelling, Skærbæk og Vissenbjerg.

Målet med MM er at finde alternativer til en udvidelse af infrastrukturen.

Forandringerne skal hjælpes på ved vej hjælp af kampagner, tilbud og andre bløde virkemidler.

Projektet foregår i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Region Syddanmark og Trekantområdet Danmark.

Delebiler og samkørsel kan også komme på tale, men hun understreger, at de endelige ideer helt vil afhænge af de forskningsresultater hun kommer frem til i løbet af de næste par år.

"Hvis man må sande, at økonomien ikke er til flere busruter og mere hyppige afgange, må man i stedet kigge på, hvilke mulige alternativer der er, hvis man samtidig ønsker at begrænse privatbilismen."

Cathrine Borg, sociolog ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet

April 2012 | Syddanmark NU | Side 11

fokus: REGIONAL UDVIKLINGSPLAN

Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi

TALENTJAGTEN ER GÅET IND REGION SYDDANMARK SIGER HVERT ENESTE ÅR FARVEL TIL 4.000

UNGE, SOM FLYTTER VÆK FOR AT FÅ EN LANG ELLER MELLEMLANG UDDANNELSE. NU SKAL DE OG ANDRE LOKKES TILBAGE TIL SØNDERBORG, ESBJERG OG FYN.

Side 12 | Syddanmark NU | April 2012

S

yddanmark har brug for, at alles kompetencer bringes i spil lige fra ufaglærte til højtuddannede. Derfor har Syddansk Vækstforum iværksat et særligt program, som skal tiltrække, fastholde og opkvalificere arbejdskraften til de syddanske virksomheder.

Når fremtidens hospitalsudstyr skal sættes i produktion, når energien fra havvindmøllerne skal udnyttes endnu bedre, og når nye ideer skal få turister til at blive længere og bruge flere penge, er der hårdt brug for den rette arbejdskraft.

– I Sønderborg har vi f.eks. en unik position, når det gælder energieffektivisering. Hele 8.000 mennesker arbejder med clean tech, og vi har faktisk den næststørste koncentration af ingeniører i Danmark efter København, fortæller Michael Willemar Svanøe, som er direktør i Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter.

Men at Sønderborg - og mange andre byer i Syddanmark - har spændende jobmuligheder for veluddannede inden for energi, velfærdsteknologi og oplevelsesøkonomi er ikke nok til at fastholde og tiltrække den nødvendige arbejdskraft.

De bedste hjerner I 2010 var der 4.000 flere unge, der flyttede fra Syddanmark for at tage en mellemlang eller lang uddannelse, end der flyttede ind i regionen med samme formål.

Et talentprogram skal forsøge at gøre Syddanmark attraktivt for flere af de veluddannede.

Både vores egne og dem, vi kan tiltrække fra andre områder, og gerne fra udlandet.

"Vi ved, at det er folk med de rette evner, der er med til at skabe den vækst, vi er afhængige af."

Michael Willemar, direktør for Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter

Der skal flere talenter til regionen, og de skal blive glade for at være her, så de har lyst til at blive boende. Samtidig skal vores egne talenter føle, at der er gevinst ved at blive her - også efter endt uddannelse. Lige nu er der f.eks. mange veluddannede arbejdsløse ingeniørdimittender, som ikke helt har de kvalifikationer, der efterspørges. Hvis de kan opkvalificeres, vil det være en stor gevinst for alle parter, ligesom der skal sættes fokus på opkvalificering af ansatte i de syddanske virksomheder Gang i jagten – Vi ved, at det er folk med de rette evner, der er med til at skabe den vækst, vi er afhængige af, så derfor gælder det om at komme i gang med talentjagten, siger Michael Willemar Svanøe.

Jagten - i form af projektet ”De bedste hjerner til Syddanmark” - indledes af Sønderborg, Es-

bjerg og Fyn og har et meget konkret mål: At skaffe mindst 500 flere højtuddannede tilflyttere i løbet af de næste tre år - enten fra resten af Danmark eller fra udlandet.

I første omgang gælder det om at råbe så højt, at potentielle tilflyttere får øje på Syddanmark.

Det skal bl.a. ske gennem besøg på jobmesser i ind- og udland, let tilgængelig information på nettet og en særlig indsats over for de mennesker, der søger arbejde i området, men som ikke nødvendigvis får job i første forsøg.

Indsatsen slutter imidlertid ikke, når en tilflytter har sat sin underskrift på en kontrakt.

– Det nytter jo ikke noget, hvis en ny borger flytter efter otte måneder, fordi familien ikke kan falde til, siger Michael Willemar Svanøe.

Derfor handler en stor del af ”De bedste hjerner til Syddanmark” også om, at de nye borgere hurtigere falder til.

Tilflyttere skal blive Det betyder bl.a., at tilflytterne kun behøver at henvende sig ét sted, uanset om de skal have styr på CPR-numre, uddannelse, kontrakter, boligsøgning eller noget helt andet. Det skal med andre ord ikke være den slags konkrete udfordringer, der skal få folk til at give op. For udenlandske medarbejdere skal der intensive sprogkurser til, så man sikrer, at de hurtigst muligt bliver integreret på arbejdspladsen.

Sværere kan det være at falde til rent socialt, men også det har man tænkt på i Sønderborg, på Fyn og i Esbjerg, hvor man vil sørge for øget fokus på job til ægtefæller, velkomstfamilier og netværk for tilflyttere, så man de ikke føler sig helt alene i et helt nyt område.

– Vi indfører også et slags klippekort til lokale foreninger, restauranter og oplevelser, så vores nye borgere hurtigt kan få en fornemmelse af, at området har meget at byde på, selv om vi ligger et stykke fra hovedstaden, forklarer Michael Willemar Svanøe.

Og hvert et tiltag tæller, for fremtidens vækst og arbejdspladser afhænger i høj grad af veluddannede medarbejdere.

– At integrere folk i foreningerne, finde job til ægtefæller og vise vej på boligmarkedet er vigtige opgaver, og kan vi løfte den, kan virksomhederne fokusere på at skabe vækst sammen med deres ansatte, siger Michael Willemar Svanøe.

April 2012 | Syddanmark NU | Side 13

fokus: REGIONAL UDVIKLINGSPLAN

Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi

SOL, STORM ELLER FORANDERLIGT? MED ET HELT NYT GRÆNSEBAROMETER VIL REGION SYDDANMARK TAGE TEMPERATUREN

PÅ GRÆNSEREGIONEN. MÅLET ER STØRRE VIDEN OM DE TO NABOER OG DERES TILVÆRELSE, UDFORDRINGER OG POTENTIALE.

N

ej, grænseregionen er ikke Øresund og får slet ikke samme opmærksomhed som København og Malmø. Og ja, grænseregionen er udkantsområde i både Danmark og Tyskland.

Men derfor kan de to landsdele sagtens imødegå udfordringerne gennem samarbejde på forskellige områder i fællesskab til borgernes bedste.

Det er tanken bag det nye grænsebarometer, som Region Syddanmark i forbindelse med den Regionale Udviklingsplan har taget initiativ til. Det skal skaffe den viden, som fremtidige beslutninger skal hvile på.

– Barometeret skal skaffe viden om borgerne og deres liv ved at spørge dem med jævne mellemrum. Der kan være faste spørgsmål, og der kan være særlige emner, der tages op. Det forventes, at resultater herfra giver mulighed for at få ny viden om det særlige ved at leve grænselandet og om dansk-tyske forhold, siger Johanna Lundström, der er

chefanalytiker i Strategi & Analyse i Region Syddanmark.

Grænsebarometeret kommer til at bestå af to dele: Dels en halvårlig spørgeskemaundersøgelse i stil med dem, man allerede kender fra Borgerpanelet, dels en tælling af person- og varebiler, der passerer grænsen, som skal foretages fire gange om året.

– Grænsebarometeret kan f.eks. fortælle om borgernes mobilitet og valg af bosætning. Vil man blive i grænseområdet, er man parat til at flytte på tværs af grænsen, og hvilke positive og negative sider er der i forhold til at slå sig ned i grænselandet? Hvem vil blive, og hvem vil flytte væk, og har borgerne i grænselandet den samme adfærd i deres valg af bosætning som borgerne i hele Region Syddanmark?, siger Johanna Lundström.

Bosætning er bare ét af de områder, som den nye barometer vil beskæftige sig med. Borgerne vil også blive spurgt til deres uddannelse og arbejde, og hvilken betydning grænsen har for deres valg. For selv om grænsen formelt er åben, kan der fortsat være mentale barrierer, som betyder, at det potentiale, der også ligger i grænselandet, ikke bliver udnyttet. Et eksempel er samarbejdet i ”Videnregion Syddanmark – Schleswig-Holstein”, hvor man bl.a. formidler samarbejde mellem forskere på Syddansk Universitet og deres kolleger på de nordtyske uddannelsesinstitutioner.

Uden kontakterne gennem videnregionen ville forskerne ofte opsøge samarbejdspartnere i deres egne lande, fordi kendskabet til mulighederne i grænselandet er mindre.

Men visionen stopper ikke her. Basal viden om borgerne i Sønderjylland og Slesvig-Holsten kan også være med til at sætte fokus på området uden for regionen. En opgave, som dermed understøtter et af formålene med det dansk-tyske Vækstcentret.

– Initiativet består i at skabe erkendelse af den nationale betydning af projekter i den dansk-tyske grænseregion, samt at synliggøre regionen nationalt og internationalt, fortæller Johanna Lundström.

Det er i første omgang hensigten at afprøve grænsebarometeret i et år, hvorefter resultaterne vurderes, og det besluttes, om forsøget skal fortsætte.

Side 14 | Syddanmark NU | April 2012

HISTORIE NATUR DESIGN OPLEVELSER

ien er Kulturstrateg nal en del af Regio n Udviklingspla

Kultur skal skabe regional udvilkling Regionsrådet har vedtaget en ny kulturstrategi. Syv mio. kr. skal være med til at skabe vækst og styrke det gode liv for borgerne. Kulturstrategien er en vigtig del af den Regionale Udviklingsplan, der fokuserer på Det Gode Liv for borgerne.

Målet er at skabe vækst og udvikling gennem kultur.

Se mere på www.regionsyddanmark.dk/kultur

April 2012 | Syddanmark NU | Side 23

"Der er meget inspiration at hente i historien her på stedet.

Vi står midt i den største landbrugskrise siden 1930’erne.

Der er det da godt at vide, at meget har været skidt før, men at Bramstrup stadig er her."

Niels Langkilde, godsejer

Side 24 | Syddanmark NU | April 2012

Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

VISIONEN OM EN MODERNE VOLDGRAV HERREGÅRDEN BRAMSTRUP HAR DE LANGE LYGTER TÆNDT, NÅR FREMTIDEN SKAL SIKRES. RÅSTOFRESURSE SKAL SIKRE STEDET OG SKABE NYT KULTURLANDSKAB PÅ MIDTFYN.

April 2012 | Syddanmark NU | Side 25

K

licheerne står i kø, når man gæster Bramstrup Gods få kilometer syd for Odense. En voldgrav, haveanlæg efter fransk forbillede, toppede brosten, bindingsværk - og i døren en 55årig gråsprængt herre, der ikke ville syne helt fejlcastet sammen med Paul Reumert på Det Kongelige Teater.

– Det ligner en Disney-verden et sted mellem middelalderen og rokoko! Men det er det altså ikke, siger Bramstrups ejer Niels Langkilde.

For selv om stedet og stedets historie er spændende, er Bramstrup meget mere end dette. Bramstrup er i høj grad nutid - historien bruges aktivt som en inspiration for fremtiden.

Natur med resurser Det er ganske passende med afsæt i hele ejendommens kulturhistorie, at Niels Langkilde i disse år arbejder på at forme de næste halvtreds eller hundrede års drift på stedet.

På området er fundet en råstofforekomst af grus, sand og sten, som er aflejret under den seneste istid. Et magasin af råstoffer, der rummer nok til tyve års udnyttelse mindst.

– Vi opdagede råstofforekomsten allerede i 2007, og det egentlige arbejde med at gøre råstofferne klar til udnyttelse tog form i 2008, hvor de første høringer, screeninger og VVM-forberedelser begyndte.

Processen er meget lang, men sådan skal det jo være, når det skal gå ordentligt til, siger Niels Langkilde.

I den langstrakte proces har han også haft god tid til at vurdere, hvad millioner af

kubikmeter naturresurse - og indtægter heraf - bedst kunne bruges til. Man kunne vælge at køre entreprenørmaskiner ind i kolonner og skumme sig et overskud, men på Bramstrup gør man tingene anderledes.

– Jeg har det held, at jeg kan se ind i fremtiden. Jeg spejder ikke efter tal, men jeg kan se udviklinger. Når jeg ser 40-50 år frem, så vil Odense vokse forbi det område, vi ligger i nu. Og da jeg ved, at fredninger kan ophæves på en formiddag, så har jeg tænkt meget over, hvordan vi kan bevare de landskabsværdier og den særlige stemning og kultur, som er her på egnen, i et kommende Stor-Odense, siger Niels Langkilde.

Digter bakker Derfor har han visualiseret, hvordan udgravningerne og ændringen af landskabet kan udnyttes til at sikre fremtiden for stedet.

– Vi anlægger nogle søer, som ikke vil være unaturlige i forhold til det istidslandskab, her er. Vi digter nogle nye bakker, som kommer til at passe ganske fint ind i omgivelserne og områdets geologiske oprindelse, og vi skaber en port til det smukke Faaborg-Midtfyn, som allerede nu er en attraktion og fremover kun bliver mere eftertragtet - hvis man altså passer på det, siger Niels Langkilde.

Som den gamle voldgrav tvang fjenderne på en lang, udsat tur rundt om det oprindelige borganlæg, hvor bueskytterne kunne pille dem ned, skal den nye voldgrav holde fjender af stedet på afstand. Ikke med pile, men med skønhed.

landskab en voldgrav. Voldgraven om stedet her var oprindeligt et forsvarsværk, og den er i dag et af de største, bevarede voldgravsanlæg i Nordeuropa. I dag indgår den som et meget smukt element i kulturlandskabet. På den måde forandrer tingene sig, siger Niels Langkilde.

Det lange sigte Som forvalter af Bramstrups kulturværdier er Niels Langkilde derfor bevidst om, at han ikke træffer beslutninger på det korte sigt.

– Der er et andet perspektiv her. Da stormen i 1999 blæste den store lade ned, var jeg to år om at planlægge dens genopbygning som en lade, der også kunne bruges som konference- og koncertsal. Jeg byggede den til international videndeling og oplevelser, og det har vi fået, siger han.

Der er derfor også et langt sigte med den naturresurse, som istiden valgte at placere i hans turban. Millioner af kubikmeter uudnyttet grus, sten og sand midt på Fyn passer perfekt ind i planerne om en udvidet E20-motorvej, et sygehusbyggeri og mange andre store projekter i regionen.

Det skal sikre stedets og områdets fremtid; ikke Niels Langkildes nutid.

– De, der byggede katedraler i sin tid, vidste jo godt, at det ville tage 100 eller 200 år at gøre dem færdige. Man kan være med i sådan en proces flere steder, og jeg er glad for at være den, der sætter det i sving nu, fordi jeg kan se, hvor det bærer hen. Det er mit bidrag til fremtiden for stedet. Andre må gøre det færdigt, siger han.

– Det vil forhindre stedet i at blive løbet over ende, så man kan godt kalde det nye

"Der er noget særligt ved at invitere internationale topfolk til konference i Danmark og så placere dem i de rammer, vi har her. Det kræver nytænkning at servere gourmetmad i en lade - og det har de respekt for."

Niels Langkilde, om hvorfor herregården Bramstrup har et konferencecenter med plads til 700 gæster.

Side 26 | Syddanmark NU | April 2012

"Det er bestemt en stor nåde for Bramstrup, at der kommer en ny gren af indtægter. Men det er ikke en gevinst, jeg bare skal bruge."

Niels Langkilde om råstofforekomsten på ejendommen.

Bramstrup Gods Bramstrup ligner en herregård i gammel stil men er meget andet. Den primære drift på stedet består af landbrug, som er forpagtet ud; udlejning af herregårdens 24 tilknyttede huse; et videnscenter for landbrug og en betragtelig messe-, konference-, kongres- og koncertaktivitet, som ofte finder sted i den 70 meter lange lade, hvor der er svimlende 17 meter til loftet.

Skatteopkræver Det var Mikkel Brockenhus, som i slutningen af middelalderen udgravede voldgraven, der skulle beskytte stedet.

Med god grund. Som skatteopkræver for kronen havde han mange penge, men måske også mange fjender. I dag bor Niels Langkilde med sin familie på herregården.

April 2012 | Syddanmark NU | Side 27

Tekst: Kirsten Hansen Foto: Hyldager Fotografi

SMARTPHONES + IDRÆT = MOTIVATION I BØRNEHØJDE MED EN SMARTPHONE I HÅNDEN BLIVER DET MEGET SJOVERE FOR BØRNENE AT HAVE IDRÆT. OG TEKNIKKEN GIVER LÆREREN MULIGHED FOR AT ØGE KVALITETEN.

Side 28 | Syddanmark NU | April 2012

D

er står idræt på skoleskemaet, og femte klasse er i fuld gang med en hektisk omgang Kids Volley. Men det er ikke bare bolde, børnene har i hænderne - flere af dem er udstyret med en smartphone, som kan optage kammeraternes indsats på banen.

Den odenseanske virksomhed DigiEyeZ har i samarbejde med kommunikationsvirksomheden Tendens og projekt Leg & Læring udviklet systemet Digimovez, som giver børn og lærere mulighed for at optage elevernes præstationer idrætstimerne. Det set-up skal være med til at motivere børnene.

– De synes, at det er sjovt og spændende at få lov til at bruge smartphones i undervisningen, som jo i høj grad er de unges eget medie. Derfor oplever vi også, at teknologien er med til at gøre skolen mere nærværende. Og så lærer mange børn bedre visuelt, forklarer Gitte Mejlhede, der er Marketing Manager hos DigiEyeZ.

Teknikken giver også læreren et redskab til at målrette undervisningen mere præcist.

– Underviseren får mulighed for at se videoerne efterfølgende og give konstruktiv feedback til eleverne. Med videoklippene kan man dokumentere elevernes udvikling, ligesom der med det digitale medie er mulighed for at give lektier for i form af øvelser, der vises på skærmen, siger Gitte Mejlhede og forklarer, at klippene uploades til en lukket portal.

Med videoklippene får forældrene også mulighed for at følge med i barnets udvikling.

– I matematik og dansk kan man jo kigge i børnenes bøger og se, hvordan det går, men det har man ikke på samme måde kunnet i idræt. Det åbner teknologien op for nu, så man ikke bare kan følge børnene i de boglige fag, men også i de fysiske.

April 2012 | Syddanmark NU | Side 29

Tekst: Marlene Grøftehauge Foto: Hyldager Fotografi

HVORDAN KAN MAN SPARE ENERGI VED AT UDNYTTE SOLENS STRÅLER? SVARET FANDT HJORTEBJERG GARTNERI, DA VIRKSOMHEDEN VALGTE AT GÅ IND I ET PROJEKT MED SOLVARME. GRØN ENERGI ER KOMMET FOR AT BLIVE I DET FYNSKE GARTNERI.

Side 30 | Syddanmark NU | April 2012

"Vi vil gerne være kendt for at være et gartneri, der tænker ansvarligt om brugen af naturens ressourcer."

Steen Juul Thomsen, ejer af Hjortebjerg Gartneri

April 2012 | Syddanmark NU | Side 31

Hjortebjerg Gartneri Hjortebjerg Gartneri i Søndersø er et familiedrevet gartneri ejet af Jørgen Juul Thomsen og sønnerne Alex, Gert og Steen Juul Thomsen.

D

et bliver spanske margueritter.

Steen Juul Thomsen har løftet fiberdugen, så et mylder af spæde grønne forårsbebudere dukker op. Den 46-årige gartneriejer fra Hjortebjerg Gartneri i nordfynske Søndersø dækker planterne til igen og sender blikket af sted ud over væksthuset.

– Når man står og kigger ud her, så er det sgu rart at kunne se helheden. At al den energiteknik, vi har puttet ind her, også virker, siger han og smiler, så lettelsen bliver tydelig.

Vi står i det væksthus, der blev bygget i 2008 som led i projektet 'Væksthus koncept 2017'. Steen Juul Thomsen forklarer indholdet af det: – Dybest set handler det om bruge solens varme i stedet for at lukke varmen ud gennem vinduerne.

Under taget i væksthuset er der placeret nogle særlige gardiner, som reflekterer solens stråler. De overføres til grundvandsanlægget, som er det første af sin art i et dansk gartneri. Overskudsvarmen fra væksthuset føres videre til grundvandet via en varmeveksler, og vandet virker som transportør af varmen. Systemet betyder, at Hjortebjerg Gartneri har redu-

Side 32 | Syddanmark NU | April 2012

ceret energiforbruget med 60 % i demovæksthuset.

– Det var vores målsætning, og det er dejligt, at vi har nået det. Vi vil gerne være kendt for at være et gartneri, som tænker ansvarligt om brugen af naturens ressourcer, siger Steen Juul Thomsen, der har skudt 12-15 mio. kr. i projektet og fået de tre ind igen via tilskudsmidler fra EU. Ud i verden Hjortebjerg Gartneri blev grundlagt af Steen Juul Thomsens farmor og farfar, Alma og Åge i 1933, længe før begreberne 'grøn energi', 'bæredygtighed' og 'global balance' blev kendt.

I dag er Hjortebjerg et af landets største, men stadig for lille til at kunne agere på verdensplan, mener Steen Juul Thomsen.

– Vi skal ud og finde samarbejdspartnere og få gjort virksomheden mere international. Rent mentalt er vi begyndt at arbejde med det, og vi har teknikken til at have en eksistensberettigelse i fremtiden, siger Steen Juul Thomsen, der som så mange andre brancher har kunnet mærke - og stadig mærker - finanskrisens gnaven.

– Jeg håber, at folk begynder at bruge nogle penge igen. Foråret er heldigvis vores gode tid, for der går folk i haven og køber

Gartneriet producerer hvert år 5-6 mio. potteplanter af sorterne Saint Pauli og Euphorbia Milii i både Danmark og Indonesien.

Hjortebjerg har 30 medarbejdere, og væksthusene har et areal på 60.000 kvadratmeter - hvilket svarer til 8-9 fodboldbaner.

Virksomheden blev udnævnt til Årets Virksomhed i Nordfyns Kommune i 2009. www.hjortebjerg.dk flere blomster, siger han og piller ved en mini-potteplante med fine røde blade.

På sigt er det planen at blive helt fri for fossile brændstoffer, så de små planter og alle dens familiemedlemmer kan komme til verden på bæredygtig vis.

– Vi har stadig nogle tekniske udfordringer, der skal løses, men der er ingen tvivl om, at vedvarende energi er fremtiden hos os, lyder det fra den fynske gartneriejer.

Væksthuskoncept 2017 Væksthusbranchen har i dag meget store udgifter til energi, og der er derfor stor interesse for at finde en miljøvenlig løsning til at få udgifterne ned.

Gartnerierhvervet, universiteter og virksomheder arbejder sammen om projekterne 'Væksthuskoncept 2012' samt 'Intelligent energihåndtering i væksthuse'.

Projektet er fiansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Videnskabsministeriet, Region Syddanmark samt EU's regionalfond.

Projektet er ledet af Agro Tech. www.ghc2017.dk

"Der er ingen tvivl om, at vedvarende energi er fremtiden hos os."

Steen Juul Thomsen, ejer af Hjortebjerg Gartneri

April 2012 | Syddanmark NU | Side 33

Tekst: Kirsten Hansen Foto: Hyldager Fotografi

FULD DAMP PÅ IVÆRKSÆTTERI Side 34 | Syddanmark NU | April 2012

REGION SYDDANMARK ER UDNÆVNT TIL EUROPÆISK IVÆRKSÆTTERREGION 2013. DET SKAL SÆTTE EKSTRA FOKUS PÅ DE IVÆRKSÆTTERE, SOM SKAL SKABE MORGENDAGENS JOB.

D

er var ikke langt fra tanke til handling, da Lasse Krull og Karsten Uno Petersen for mindre end et år siden hørte om muligheden for at blive Europæisk Iværksætterregion - og i februar var de på regionens vegne i Bruxelles for at modtage prisen som Europæisk Iværksætterregion 2013.

– Vi vidste med det samme, at Region Syddanmark ville være oplagt som ansøger. Vi har så meget, som er værd at præsentere andre for, siger Karsten Uno Petersen, som er næstformand i udvalget for Regional Udvikling, medlem af Vækstforum og repræsentant i EU's Regionsudvalg.

Juryen viste sig at være enig i den betragtning. At valget faldt på Region Syddanmark begrundes bl.a. med det klare fokus på regionens styrkeområder: Sundhedsog velfærdsinnovation, Bæredygtig energi og Oplevelseserhverv.

Især de to førstnævnte falder godt i tråd med nogle af de store samfundsmæssige udfordringer, som hele Europa står overfor, nemlig bæredygtig energiforsyning og en aldrende befolkning.

Privat opbakning er en styrke Men også det stærke samarbejde mellem offentlige og private enheder og en stærk opbakning fra områdets virksomheder er blandt de vægtige grunde til, at pilen pegede på Region Syddanmark.

– Mange tænker mest i samarbejde mellem forskellige offentlige instanser, mens vi har en stor styrke gennem samarbejdet med og opbakningen fra en række private aktører som f.eks. LEGO og Danfoss.

Det er helt unikt, siger Lasse Krull, der er formand for udvalget for Regional Udvikling.

De livsvigtige iværksættere Han fastslår, at iværksætteri ikke er et nyt punkt på dagsordenen, men at udnævnelsen bestemt vil være med til at skærpe fokus hos både politikere, virksomheder, institutioner og enkeltpersoner. For de to initiativtagere er enige om, at iværksætterne er vejen til nye og flere arbejdspladser, og dermed er de livsvigtige både for regionen og for virksomhederne.

– Vi i Syddanmark har behov for at få gjort andre opmærksomme på, hvad vi kan.

Titlen som iværksætterregion vil give os muligheder for at markedsføre os bredt over for både politikere og virksomheder i hele Europa. Vi vil få mange udenlandske besøgende, og jeg er stensikker på, at det vil skabe kontakter, som vil komme virksomhederne til gavn, siger Lasse Krull.

Skøre ideer er velkomne Og hvis virksomhederne i regionen skal forblive sunde, er der brug for iværksætterne og deres ofte anderledes måder at tænke på.

– Vi ved, der går folk rundt derude med idéer. Og de skal have mulighed for at komme i gang. Hjernerne er vores vigtigste råstof, og det skal vi sørge for at udnytte. Så skøre ideer er velkomne. Det er dem, der kan ændre tankegange og arbejdsmetoder og skabe nye måder at agere på. Vi har brug for nytænkning til at skabe vækst og nye arbejdspladser, fastslår Karsten Uno Petersen og understreger, at iværksætterne ikke altid er nyopstartere, men lige så godt kan være ansatte i en virksomhed.

– Virksomhederne skal lære at give plads til idéerne. Indimellem vil man spilde tiden, men ofte vil det være en investering i at skabe netop de innovative tiltag, der gør, at virksomheden kan videreudvikle sig og skabe nye opsving.

"Titlen som Iværksætterregion vil give os muligheder for at markedsføre os bredt over for både politikere og virksomheder i Europa. Vi vil få mange udenlandske besøgende, og jeg er stensikker på, at det vil skabe kontakter, som vil komme virksomhederne til gavn."

Europæisk Iværksætterregion 2013 Titlen som Europæisk Iværksætterregion har eksisteret siden 2011. Region Syddanmark er den første danske region, der er blevet udnævnt.

Ansøgningen til titlen om at blive Iværksætterregion 2013 har Region Syddanmark udformet i samarbejde med Væksthus Syddanmark, Det Syddanske Bruxelles-kontor og Danfoss Universe.

Den Europæiske Iværksætterregion udnævnes af EU’s Regionsudvalg, EU-parlamentet og EU-kommissionen i fællesskab.

De udnævnte regioner forpligter sig til at gøre en særlig indsats for at fremme iværksætteri i deres område.

Formålet er at skabe dynamiske, grønne iværksætter-regioner i hele Europa og at tage nye samfundsmæssige udfordringer op.

Udover Region Syddanmark er den østrigske region Steiermark og den franske region Nord-Pas-de-Calais udnævnt i 2013.

Aktiviteter Der er planlagt en lang række initiativer med fokus på iværksætteri i 2013. De første arrangementer løber dog af stabelen allerede i 2012.

Det er nemlig det europæiske år for aldring, og det falder godt i tråd med regionens satsning på velfærdsteknologi. Her sættes fokus på det såkaldte ”silver market” - produkter til alderen 55+.

Derudover er der bl.a. planlagt en innovationskonkurrence for studerende og elever samt en konference, som har fokus på iværksættere, der har oplevet at fejle for siden at få succes med at opbygge en virksomhed.

Lasse Krull, formand for udvalget for Regional Udvikling

April 2012 | Syddanmark NU | Side 35

Sorteret Magasinpost ID-nr. 42698

Vil du gerne modtage Syddanmark Nu? Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

Gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk.

Her finder du den side, hvor du kan melde dig til.

Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.