Syddanmark i TAL Nr. 23

SYDDANMARK I

TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

NO.23 Grænseløs tillid For første gang er der nu tal på, at danskerne og tyskerne i grænselandet ligner hinanden mere end danskere og tyskere generelt. Region Syddanmark står bag et nyt grænsepanel, hvor over 500 borgere på begge sider af grænsen har deltaget.

Svarene viser et uudnyttet potentiale.

Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

LIGHEDER OVER GRÆNSEN DEN DANSK-TYSKE GRÆNSE GÅR MIDT GENNEM ET OMRÅDE, HVOR FOLK

HAR MERE TIL FÆLLES MED HINANDEN END DANSKERE OG TYSKERE HAR I AL ALMINDELIGHED. DEN SÆRLIGE MELLEMFOLKELIGE FORSTÅELSE I GRÆNSELANDET BRYDER GRÆNSER - OG KAN BRUGES TIL MERE.

G

anske som i resten af Europa har grænsepælene mellem Danmark og Tyskland historisk levet en nomadisk tilværelse. Alt afhængig af, hvem der har haft over- og underhånd i forholdet, har Danmark kunnet brede sig til Ejderen eller måttet trække maven ind og tale tysk fra Kongeåen.

Men med folkeafstemningen i 1920, hvor Sønderjylland stemte sig hjem til Danmark, og siden en respektfuld insisteren på en fastlagt grænse trods fristelsen for at rage til sig ved freden efter Anden Verdenskrig i 1945, har grænsen mellem Danmark og Tyskland været en veletableret linje, som få andre end nationalromantikere på begge sider af bommen har noget at udsætte på.

I dag er grænsen mellem Danmark og Tyskland et præmieeksempel på, hvordan fredelig, respektfuld sameksistens kan lade sig gøre på tværs af en grænse, også selv om historien har budt på ufred.

Den gensidige respekt er velkendt, men den går faktisk videre end det.

Regionens analytikere har spurgt sit eget panel, Region

Side 16 | Syddanmark I TAL | December 2012

Syddanmarks Grænsebarometer, som har over 500 respondenter på hver side af grænsen.

Svarene er sammenholdt med tilsvarende tal fra lignende undersøgelser af den danske og tyske befolkning og viser, at der er ligheder på hver side af grænsen, som langt overstiger det naboskab, der er mellem Danmark og Tyskland generelt.

På visse områder kan man endda tale om, at mentaliteten er grænseoverskridende. At danskerne i grænselandet ligner deres tyske naboer mere, end de ligner deres øvrige danske medborgere - og at det samme forhold gør sig gældende for tyskerne.

Og det burde man udnytte langt bedre.

Prioriterer ens i livet Grænsepanelet er bl.a. blevet spurgt til prioriteringerne i livet.

Man har spurgt både danskere og tyskere, hvad der er vigtigt i tilværelsen - venner, familie, arbejde, fritid, politik og religion - og her er det påfaldende, at danskere og

"En kulturel forståelse på begge sider af grænsen - selvfølgelig er der potentiale i det."

Erla Hallsteinsdóttir, projektleder, Institut for Sprog og Kommunikation ved Syddansk Universitet

tyskere på begge sider af grænsen ligner hinanden mere, end de ligner deres respektive landsmænd.

Spørger man eksempelvis en dansker i grænselandet hvor vigtigt, vedkommende finder arbejdet, så svarer 67 % ’meget vigtigt’. For resten af landet er andelen 52.

Og spørger man på den tyske side af grænselandet, så svarer 66 % ’meget vigtigt’, mens det for Tyskland generelt er 60 %.

Spørger man, hvad venner og bekendte betyder, så svarer 76 % af danskerne og 71 % af tyskerne i grænselandet, at venner og bekendte er meget vigtige - det er blot 61 % af danskerne og 44 % af tyskerne fra hele landet, der deler den opfattelse. På vigtigheden af familiebånd er forskellen til resten af nationen også markant. 95 % af danskerne i grænselandet finder familien vigtig, og det er 10 % flere end i resten af Danmark. Den samme forskel kan man se på tysk side, hvor 84 % af tyskerne i grænselandet finder det vigtigt mod 77 % i resten af landet.

Betydningen af politik er ’meget vigtigt’ for 12 % af danskerne og 7 % af tyskerne - men i grænselandet er det 20 % af danskerne og hele 25 % af tyskerne, der mener sådan.

– Det er jo logisk nok, at der vil være mange ligheder over grænsen, men vi har ikke fået det dokumenteret før, siger Johanna Lundström, chefanalytiker ved Strategi & Analyse i Region Syddanmark.

– Og selv om man skal tage højde for, at der er en forskel i bystrukturen fra den typiske dansker eller tysker og til grænseområdet, hvilket også spiller ind som faktor, så er det påfaldende, så meget de to sider af grænsen har til fælles. De deler mentale værdier, siger hun.

Overset kompetence Det udsagn bakkes i høj grad op af et andet af analysens spørgsmål til panelet.

Når man spørger i grænselandet, om man er enig i, at danskerne og tyskerne i grænseområdet har meget til

Over halvdelen synes, at grænseområdet har særlige kvaliteter I hvilken grad synes du, at grænseområdet har særlige kvaliteter, som resten af Danmark eller Tyskland overser?

DANMARK

I mindre grad

26%

19%

18% 10% Slet ikke

Ved ikke

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

12%

I nogen grad

12%

I høj grad

17%

17%

31%

39%

TYSKLAND

Slet ikke

Ved ikke

Region Syddanmarks Grænsebarometer, juni-juli 2012.

December 2012 | Syddanmark I TAL | Side 17

"Det er fornemmelsen i grænselandet, at man ikke bruger grænsen produktivt nok. De store fordele, grænsen giver, udnyttes ikke godt nok."

Johanna Lundström, chefanalytiker, Region Syddanmark

fælles, så erklærer 83 % af danskerne og 74 % af tyskerne sig enige - en tredjedel på begge sider af grænsen erklærer sig endog ’i høj grad enige’.

Det til trods for, at det ikke er ret mange af danskerne og tyskerne i grænselandet, som har familie eller venner på den anden side af grænsen - 29 % af danskerne og 26 % af tyskerne svarer bekræftende på, at de har venner eller familie i henholdsvis Sønderjylland eller Nordtyskland.

– Det er interessant, at man føler en fælles samhørighed, uden at det kan relateres til konkrete bekendtskaber. Man føler et slægtskab, siger Johanna Lundström.

Slægtskabet baserer sig på en mellemfolkelig forståelse.

Når man spørger panelet helt åbent - uden at give svarmuligheder - hvad grænseområdet har til fælles, så angiver mange på begge sider af grænsen mentaliteten og kulturen.

Fælles er så også, at 50 % af tyskerne og 56 % af danskerne i grænselandet mener, at der er unikke grænselandskvaliteter, der overses af resten af henholdsvis Danmark

og Tyskland. Spørger man således helt åbent, hvilke kvaliteter ved grænselandet, som overses, så er det netop den mellemfolkelige forståelse, som resten ifølge grænselandets beboere ikke udnytter godt nok.

– Der er noget potentiale i den forståelse. Hver femte beboer i grænselandet vurderer, forståelsen som kompetence ikke udnyttes godt nok i dag. Man kunne i højere grad betragte grænsen som en mulighed; porten til Europa, i stedet for at betragte grænsen som det sted, hvor landet stopper, pointerer Johanna Lundström.

Politisk støtte Lasse Krull, regionsrådsmedlem (K) og formand for Udvalget for Regional Udvikling, deler opfattelsen af, at grænseregionens særlige samhørighed kan udnyttes bedre.

Han påpeger, at undersøgelsens konklusioner ikke bare er udtrykt hos menigmand men også politisk.

– Vi ligner hinanden mere på kryds og tværs, end vi tror.

Det er en erkendelse, som vi jo også har politisk. Vi deler i høj grad problemer og udfordringer med indbyggerne

Grænseområdets særlige kvaliteter Hvilke kvaliteter ved grænseområdet synes du, at resten af Danmark eller Tyskland overser?

Nærheden til et andet land

9% 9%

Mellemfolkelig forståelse

17% 17%

Internationalt udsyn

danmark TYSKLAND

2%

Naturen

4% 8%

Handel

6% 4% Region Syddanmarks Grænsebarometer, juni-juli 2012. Grafik lavet efter evaluering af 384 kvalitative svar

Side 18 | Syddanmark I TAL | December 2012

Danskere har oftere arbejdskontakter over grænsen DANMARK

TYSKLAND Hvor ofte er du i dit arbejde i kontakt med personer fra Danmark?

Sjældent eller aldrig

Mindst hver uge

6%

Mindst hvert år

4%

Mindst hver måned

22%

9%

Mindst hver uge

9%

40%

42%

68%

Hvor ofte er du i dit arbejde i kontakt med personer fra Nordtyskland?

Mindst hver måned

Mindst hvert år

Sjældent eller aldrig

Region Syddanmarks Grænsebarometer, juni-juli 2012.

syd for grænsen. Fælles udfordringer kræver fælles løsninger - og samarbejdet over grænsen er derfor et de områder, hvor Syddanmark opruster, siger Lasse Krull.

Han mener, de stærke kompetencer i området kan bruges til vækst og udvikling - hvis der er enighed om at nå det som et fælles mål på tværs af grænser og politiske skel.

– Vi har mange stærke kompetencer i området, og visionen skal være, at vi ved landegrænsen skal have samme opmærksomhed, som Øresundsregionen i en årrække har fået. Kun ved fælles politiske initiativer kan vi rykke vores region i forhold til vækst og udvikling, siger Lasse Krull.

Dansk-tyske stereotyper Erla Hallsteinsdóttir, projektleder, Institut for Sprog og Kommunikation ved SDU, arbejder med et INTERREG4A-projekt om dansk-tyske stereotyper i den interkulturelle kommunikation.

Hun konkluderer på grundlag af undersøgelsen, at der stadig er et stort behov for flere sproglig-kulturelle tiltag for at øge den gensidige forståelse for hinanden og en fælles identitet.

– Hvis grænseområdet bidrager til en fælles forståelse og identitet - og det siger halvdelen af de adspurgte - så skal den udnyttes bedre, og gerne fra politisk hold, siger hun.

Hun finder det oplagt, at der sættes ind for at støtte grænseoverskridende muligheder med hensyn til bl.a. uddannelse og job.

– Hvis man kunne tage en efteruddannelse eller gå til læge på begge sider af grænsen, så ville det styrke forholdet. Fornemmelsen af samhørighed vil blive styrket af det. Og det er et sted, man kan gøre en forskel politisk, siger Erla Hallsteinsdóttir.

Hun påpeger, at det sproglige aspekt er vigtigt. Og selv om der er mange danskere, der taler tysk, og de to nationaliteter derved kan tale sammen på det sprog, så er det også nødvendigt med flere tyskere, der kan tale dansk.

– Sproget er en rigtig god måde at skabe en interkulturel forståelse på. Når danskerne kan tysk, så kommer

Grænsebarometeret Grænsebarometeret tager temperaturen på grænselandet. Panelet har over 500 respondenter på både dansk og tysk side. På dansk side er det kommunerne Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg, mens det på tysk side er Nordfrisland, Slesvig-Flensborg og byen Flensborg, der indgår.

Grænsebarometeret er et af initiativerne i Regional Udviklingsplan.

December 2012 | Syddanmark I TAL | Side 19

de nemmere til at forstå den tyske kultur. Derfor vil det være en ide, hvis man kunne bidrage til, at det blev lige så nemt for tyskerne at få en forståelse for dansk, så de kunne få den samme adgang til dansk kultur og væremåde, siger Erla Hallsteinsdóttir.

dem ordentligt. Tilliden er en del af vores såkaldt sociale kapital, og den fås ikke større end i Danmark. I Tyskland er det gennemsnitlige svar kun 6 på samme skala fra 1 til 10. Men i grænselandet har borgerne mere tillid til hinanden.

Grænseløs tillid Noget tyder på, at kulturen et stykke vej klarer sig - trods sprogproblemer.

– Danskerne er mere tillidsfulde end mange andre, men i grænselandet er forskellene mindre. Her er det gennemsnitlige svar hos danskerne 7,8 på spørgsmålet om tillid til omgivelsernes behandling, mens det er 7,2 hos tyskerne. Det viser, at den danske tillid siver over grænsen, hvor den accepteres. Det er den mellemfolkelige forståelse, der gør det muligt. Man er åbne for hinandens normer, og det er i sig selv udtryk for tillid. Og det er fint, at det er danskernes høje tillid, der sætter standarden - det kunne jo lige så godt være tyskernes generelle lavere tillid, der gjorde det. Det fortæller os, at den danske tillid kan eksporteres, siger Johanna Lundström.

Danmark har gennem flere år placeret sig højt på alverdens lykkemålinger, og som en af faktorerne bag dette nævnes den tillid, vi har til hinanden.

Tilliden måles bl.a. ved at spørge til de forventninger, vi har, når vi møder medborgere. Spørger man danskere om forventningerne til den behandling, man kan få fra andre i hverdagen, så svarer de gennemsnitligt 8 på en skala fra 1 til 10, hvor 10 svarer til, at de fleste vil behandle

Danskere er mere tillidsfulde – men forskellene udviskes i grænseområdet Oplever du det som en særlig fordel ved grænseområdet, at…

DANMARK

TYSKLAND

56%

62%

70%

63%

47%

48%

94%

89%

91%

46%

Det er let at udnytte uddannelsesmuligheder i både Danmark og Tyskland

Der er let adgang til at få job i både Danmark og Tyskland

Det giver en særlig identitet at bo i grænseområdet

Der er let adgang til indkøb i begge lande

De fleste kan forstå begge sprog

Figuren viser antallet af adspurgte, der svarede “Meget vigtigt”.

Region Syddanmarks Grænsebarometer, juni-juli 2012.

Side 20 | Syddanmark I TAL | December 2012

Borgmestre: Tillid og sammenhængskraft er en stor styrke Grænsepanelets opfattelse af en fælles identitet

bekræfter regionens borgmestre i, at der er potentiale i det grænseoverskridende samarbejde.

G

rænsepanelet viser, at der er mere samhørighed og mellemfolkelig forståelse i grænselandet end andre steder - og dermed større indbyrdes tillid til hinanden.

Det bekræfter regionens politikere i, at området har en særlig værdi, som kan bruges til fælles bedste. Borgmester Laurids Rudebeck, Tønder Kommune, peger på, at det giver nogle muligheder og fordele, som man ikke kender andre steder.

– Vores unikke fællesskab og sammenhold giver os flere kræfter til at skabe resultater i fællesskab. Det skal vi få endnu mere ud af. Undersøgelsen bestyrker mig i opfattelsen af, at vi skal have endnu mere fokus på potentialet i det grænseoverskridende samarbejde. Vi skal blive endnu bedre til at udnytte de særlige styrker og fordele, der følger med,

når man er en del af en grænseregion, siger Laurids Rudebeck.

I Aabenraa læser borgmester Tove Larsen resultaterne som en bekræftelse på det, hun har fornemmet som både borger og politiker i grænseregionen i årevis - nemlig at der er en samhørighed, som både har et mellemfolkeligt og institutionelt plan.

– Vi har arbejdet på tværs i mange år, og undersøgelsen viser, at vi føler et slægtskab på tværs, som stikker dybt.

Jeg har oplevet det, når jeg har været i dialog med tyske politikere fra grænseområdet; de er meget mere, som vi er, end tyske politikere fra Sydtyskland er. Der er en fælles tone, tiltaleform, holdning, som er helt særlig for regionen, siger Tove Larsen.

Tove Larsen pointerer, at der i området stadig er strukturelle hindringer, som man skal have bearbejdet for at

få samarbejdet til at flyde optimalt f.eks. er der på uddannelsesområdet, omsorgsområdet og flere andre områder store strukturelle forskelle, som forhindrer et helt frit flydende regional fællesskab. Men det arbejdes der på at gøre noget ved, pointerer hun.

Det samme gør borgmester Simon Faber fra Flensborg.

– Undersøgelsens resultater bekræfter den opfattelse, jeg har haft; dels som en, der er opvokset i området og dels som en, der har rejst i Danmark og Tyskland - nemlig at grænseregionen har en unik fællesskabsfornemmelse og en hverdagspraktik, der styrker det. Den arbejder flere med i dag, men vi skal fortsat udbygge den, bl.a. ved at politikere, organisationer og virksomheder hele tiden tænker grænseoverskridende samarbejde ind, siger Simon Faber.

"Der er en fælles tone, tiltaleform, holdning, som er helt særlig for regionen."

Tove Larsen, borgmester i Aabenraa Kommune

December 2012 | Syddanmark I TAL | Side 21

DANMARK

tyskland

53%

35%

Hvor vigtig er fritid for dig?

Hele Danmark

53%

Grænsepanelet

57%

51%

Hele Tyskland

35%

Figuren viser antallet af adspurgte, der svarede “Meget vigtigt”.

Spørgsmål om arbejde er kun stillet til personer i beskæftigelse.

Kilde: Region Syddanmarks Grænsebarometer, juni-juli 2012. Nationale tal fra European Value Study 2008.