Syddanmark_NU_23

Mennesker og muligheder mødes

FOKUS: ARBEJDSMARKEDET

NO.23 04 / Eksport af velfærd 06 / Arbejdsmarkedet 15 / Syddanmark I TAL 24 / Dans og videnskab 28 / Planen for råstoffer 32 / Succes med sol

Kunst og viden danser sammen Ingrid Kristensen arbejder tæt sammen med virksomheder og forskere med dansen som udgangspunkt.

/ 24

Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle

REDAKTion Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Julie Ligaard Vesterby (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager

/ 24

skribenter Sune Falther Søren Flott Marlene Grøftehauge Kirsten Hansen

design & produktion Mediegruppen as

Foto

/ 04

/ 12

/ 28

/ 32

Hyldager Fotografi

Papir Syddanmark Nu er trykt på 135 gr. Silk, Syddanmark I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

oplag 9.500 stk.

distribution Post Danmark

forside Ingrid Kristensen, danser.

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: ArBeJdsMArkedeT

no.23 04 /

eksport af velfærd

06 /

arbejdsmarkedet

15 /

NO.23 / DECEMBER 2012

syddanmark I taL

24 /

dans og videnskab

28 /

planen for råstoffer

32 /

succes med sol

Kunst og vIden danser sammen

Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

IngrId KrIstensen arbejder tæt sammen med vIrKsomheder og forsKere med dansen som udgangspunKt.

/ 24

Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)

Side 2 | Syddanmark NU | December 2012

DETTE NUMMER 04/ Velfærd eksporteres fra Odense Danske sundheds- og velfærdsløsninger skal markedsføres bedre. Det skal nyt kontor i Odense hjælpe med.

FOKUS:

06 / Arbejdsmarkedet Region Syddanmark skal hvæsse giftekniven, så de unge nyuddannede matcher de behov, virksomhederne har for kvalificeret arbejdskraft. Mange projekter er allerede i gang.

06 / FOKUS: ARBEJDSMARKEDET 10/ Nyuddannede i træningslejr Nyt projekt skræddersyer et forløb, så nyuddannede bedre matcher energi-virksomheder.

12/ Første stop på vejen I Aarhus har man lavet et internationalt community for de udlændinge, der arbejder for byens virksomheder.

14/ Mission: Flere unge i uddannelse Nye tal viser, at mange unge er for sårbare til at gennemføre en uddannelse. Det skal der gøres noget ved.

15 / SYDDANMARK

Grænsepanelet

I TAL:

24/ Danser byder op Ingrid Kristensen tænker hele tiden nyt for at få dansen på den globale dagsorden.

28/ Råstofplanen er den fælles lagerliste Region Syddanmark er på vej med en ny Råstofplan, der plejer at parkere på øretævernes holdeplads.

32/ Soldreven succes Tysk virksomhed har på kort tid fået succes med en ny afdeling i Løgumkloster.

"Gennem projektet vil jeg kunne få et mere målrettet tilbud, hvor jeg kan komme i dialog med en virksomhed, så jeg ved præcis, hvad de efterlyser."

Kristoffer Nyrup, nyuddannet kemiingeniør, der deltager i projektet "Styrketræning til energisektoren"

Idéer, ris og ros Har du gode idéer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på: syddanmarknu@regionsyddanmark.dk Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

SYDDANMARK I TAL:

15 / GRÆNSEPANELET Et nyt borgerpanel har spurgt borgerne på begge sider af den dansktyske grænse om en række ting. Svarene viser, at borgernes i grænseområdet ligner hinanden mere, end danskere og tyskere i resten af landene gør.

December 2012 | Syddanmark NU | Side 3

Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

DANSK VELFÆRDSTEKNOLOGI SKAL EKSPORTERES FRA ODENSE DANMARKS FØRERPOSITION PÅ SUNDHEDS- OG VELFÆRDS-

OMRÅDET SKAL OMSÆTTES TIL EKSPORT. INDSATSEN STYRES FRA ODENSE.

M

an har ikke verdens mest omfattende velfærdssamfund uden at udvikle nogle kompetencer og metoder, der må kunne bruges af andre.

Så enkelt kan man sammenfatte baggrunden for Sundheds- og Velfærdskonsortiet; et offentligt-privat markedsføringssamarbejde, som skal omdanne de danske kompetencer inden for sundhed og velfærd til eksport til vækstcentre som Brasilien, Kina, Indien og Rusland. Tyskland og USA er også i søgefeltet.

Fra basen i Odense skal konsortiet gøre den danske velfærd til eksport.

– Vi har kompetencerne, siger Mariann Fischer Boel, formand for konsortiet og både tidligere minister og Europakommissær.

– Men der er ikke ret mange, der ved, hvor gode vi er. Det skal vi gøre noget ved, siger hun.

Få det ud Ifølge Fischer Boel har den danske velfærdsmodel gennem mange år opbygget en unik position på området for velfærd og sundhed. Det offentlige har efterspurgt ydelserne, og private har leveret.

Side 4 | Syddanmark NU | December 2012

– Mange lande er udfordret af en stigende andel af ældre og øgede krav til omsorg og pleje. Det er problemstillinger, vi har arbejdet med i mange år. Vi har et fantastisk katalog af kompetencer og løsninger. Det er konsortiets opgave at fortælle om det, siger Mariann Fischer Boel.

plejehjem er meget moderne og nyskabende. Men først skal vi have afdækket alle kompetencerne, hvorefter vi skal forsøge at koble de relevante muligheder sammen til nogle eksportorienterede systemløsninger, der i sidste ende skal præsenteres internationalt, siger John Jacobsen.

I spidsen for opgaven står direktør John Jacobsen, og han ser gode muligheder i at formidle danske kompetencer.

– På områder som telemedicin, elektroniske patientjournaler og "velfærdsbyggeri" er vi meget langt fremme. Men vi skal have sat ord på, hvad det er, vi kan, siger John Jacobsen.

Han vurderer, at vi med de danske velfærdserfaringer har skabt et råstof, som vil interessere andre – hvis det formidles optimalt. Noget af indsatsen kan således eksempelvis bestå i at sammensætte de mange forskellige ydelser, den danske sundhedssektor er så rig på, i sammenhængende løsninger og systemer.

– Det bliver vigtigt at kunne præsentere noget, der sætter ord på det, vi kan. De danske kompetencer inden for eksempelvis offentligt-privat samarbejde, patientinvolvering, brugerinnovation eller unge studerende på

Sundheds- og Velfærdskonsortiet Sundheds- og Velfærdskonsortiet er et offentligt-privat samarbejde. Bag det står COWI, Falck, Systematic, KMD, Region Syddanmark, Danske Regioner, Dansk Industri samt Erhvervs- og Vækstministeriet, og der er stadig plads til en eller to partnere, der kan se sig selv i det nationale tiltag. Budgettet er på 20 mio. kr., og indsatsen løber foreløbig i tre år.

Konsortiet har hjemme i Forskerparken i Odense.

"Vi har enorm kompetence inden for omsorg og velfærd. Men den hviler på mange små og mellemstore virksomheder. De har brug for støtte til at komme ind på nye markeder."

Mariann Fischer Boel, formand for Sundheds- og Velfærdskonsortiet

December 2012 | Syddanmark NU | Side 5

fokus: ARBEJDSMARKEDET

DE UNGE, DE UDDANNEDE OG DE LEDIGE Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi

DET ER ISÆR DE UNGE I SYDDANMARK, SOM ER HÅRDT RAMT AF LEDIGHEDEN - OGSÅ DE VELUDDANNEDE - OG SAMTIDIG LEDER NOGLE BRANCHER UDEN HELD EFTER NYE MEDARBEJDERE. REGION SYDDANMARK ARBEJDER PÅ AT MATCHE VIRKSOMHEDER OG LEDIGE.

Side 6 | Syddanmark NU | December 2012

D

a Kristoffer Nyrup fra Sønderborg var lille, var han vild med natur, matematik og teknik, og da han kom i gymnasiet, var det især kemi, der satte gang i de små grå. Derfor valgte han også at studere netop det fag på Syddansk Universitet, da studenterhuen var i hus.

– Jeg synes dog, studiet var for teoretisk.

Jeg ville gerne have det mere praktisk og erhvervsrettet, så jeg skiftede til Teknikum i stedet, fortæller Kristoffer Nyrup, der i sommer blev færdig som kemiingeniør.

Og nu skriver han den ene ansøgning efter den anden, for selv om han har gjort det, som alle efterlyser - taget en uddannelse og endda inden for de naturvidenskabelige fag - er konkurrencen om job så stor, at det næsten er håbløst.

Tallene fra Strategi & Analyse i Region Syddanmark taler deres tydelige sprog.

10,5 % af de unge Mens ledigheden generelt ligger på 6,5 %, er omkring 10,5 % af de unge i alderen 25 til 29 år ramt af arbejdsløshed - et tal, der oven i købet er væsentligt højere end blandt deres kammerater i resten af landet.

– Det fremtidige jobmarked er ikke for ufaglærte. Det er i stort omgang de ufaglærte stillinger, der forsvinder først, og de kommer ikke igen i samme omfang derfor rammes først og fremmest de unge, som ikke søger uddannelse, fortæller regionsrådsformand Carl Holst (V).

"Det fremtidige jobmarked er ikke for ufaglærte. Det er i stort omgang de ufaglærte stillinger, der forsvinder først, og de kommer ikke igen i samme omfang."

Carl Holst (V), regionsrådsformand

Krisen har imidlertid betydet, at også unge som Kristoffer Nyrup oplever, at arbejdsmarkedet tilsyneladende er lukket land, selv om de har svedt over skolebøgerne på universiteter, erhvervsskoler og højskoler.

– Det er et kæmpe problem. Hvis dimittenderne ikke får foden inden for i løbet af det første år, ryger de bag i køen i forhold til det næste hold, der har de nyeste kompetencer med sig. Har man først fået en dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, vil det også blive svært at komme ind igen, når der atter er job at få, forklarer arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Jørgen Stamhus.

Flaskehalse på arbejdsmarkedet Derfor er det også frustrerende for alle, der forsøger at bekæmpe problemerne

December 2012 | Syddanmark NU | Side 7

med den høje ledighed, at der samtidig er virksomheder i Syddanmark, der leder med lys og lygte efter nye medarbejdere og af og til må søge i udlandet eller ligefrem flytte funktioner til andre nationer, hvor det er nemmere at finde kvalificeret arbejdskraft.

– Vi står i den helt bizarre situation, at vi på den ene side har en lang række mennesker, som står uden job, mens vi på den anden side har virksomheder, der fortæller os, at de ikke kan rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer. Der er simpelthen et mismatch mellem udbuddet og efterspørgslen af arbejdskraft, lyder vurderingen fra Carl Holst.

På Aalborg Universitet kan Jørgen Stamhus nikke genkendende til situationen, for den slags flaskehalse opstår hver gang, vi står midt i en økonomisk krise - men det gør naturligvis ikke problemet mindre frustrerende.

Regionen som ”Kirsten Giftekniv” – Det siger mig, at der er en alvorlig udfordring i forhold til matching. Derfor må der en større indsats til at mindske forskellen mellem det, de ledige har at tilbyde, og det, som virksomhederne søger, siger arbejdsmarkedsforskeren.

På den ene side kan erhvervslivet stille for store krav - eller i hvert fald give potentielle ansøgere det indtryk, at listen over kompetencer, man skal besidde, er så lang, at ledige afskrækkes fra at søge. På den anden side skal de ledige i endnu højere grad være klar til at vende tilbage til skolebænken, for ofte kan det være nødvendigt med ekstra kurser eller en form for oplæring, så ansøgeren passer bedre til virksomhedens forventninger.

Og her kommer Region Syddanmark ind i billedet. Der er nemlig brug for en ”Kirsten Giftekniv”, som har overblikket over situationen og kan fungere som bindeled mellem de - især unge -mennesker, der kæmper for at få foden ind på arbejdsmarkedet, og den del af erhvervslivet, som har desperat brug for nye medarbejdere.

– Vi forsøger bl.a. at omskole også højtuddannede, der måske ikke lige matcher kravene fra virksomhederne i første omgang.

Det sker f.eks.i projektet ”Styrketræning

Side 8 | Syddanmark NU | December 2012

til energisektoren”, der omskoler nyuddannede, primært diplomingeniører, inden for bl.a. offshore-industrien, fortæller Carl Holst.

Han fremhæver også foreningen worklive-stay southern denmark, hvor man har samlet alle de kræfter, der arbejder på at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft i Syddanmark, så virksomhederne har adgang til den vigtigste ressource i forhold til at skabe vækst og nye arbejdspladser.

Det vil Kristoffer Nyrup for alt i verden undgå. Han deltager derfor i projektet ”Styrketræning til energisektoren” og ser frem til at få nogle værktøjer, der kan være med til at matche ham med en virksomhed, han måske ikke var klar over ville være en mulighed for ham.

– Jeg synes i hvert fald, jeg er gået ledig længe nok nu, siger han.

Uddannelse er vigtigste fokus Samtidig fokuserer regionen også på at få flere unge på skolebænken. Målet er, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og at 60 % skal have en videregående uddannelse.

– Det er på længere sigt den største udfordring for den enkelte i forhold til at være en del af det danske arbejdsmarked, hvilket er vigtigt både for den enkelte og for samfundet. I regionsrådet er det største uddannelsespolitiske fokus at sikre dette, siger Carl Holst.

Jørgen Stamhus er enig. I hans øjne er uddannelse det allervigtigste våben mod arbejdsløshed, men han peger på, at hvis man vil i mål, må man finde alternative veje ind i uddannelsessystemet for de unge, der har svært ved at komme i gang.

– Men uanset hvad er mit mantra: De, som ikke har en uddannelse, skal have en, siger han.

Han anbefaler også, at man skruer op for ammunitionen, når det gælder praktik og jobtræning, fordi det skaber kontakt mellem ledige og arbejdsgivere - en kontakt som nok så gode ansøgninger ikke kan opveje.

Fare for høj strukturel ledighed Alternativet er nemlig ikke rart at tænke på.

– Det er ikke blot spild af potentiale og kvalifikationer, vi kan også frygte et højere strukturelt ledighedsniveau, fordi en stor gruppe, især unge mennesker, står tilbage uden erfaring, og hvis kvalifikationer bliver overflødige, da de ikke har haft mulighed for at bruge dem på arbejdsmarkedet, forklarer Jørgen Stamhus.

Det vil Region Syddanmark Overordnet kæmper Region Syddanmark på tre fronter, når det gælder om at forbedre situationen på arbejdsmarkedet.

• Vækst: Det gælder om at satse på områder, hvor den enkelte medarbejder kan være med til at skabe så høj vækst - og dermed så mange arbejdspladser - som muligt. Det er derfor, man i Syddanmark satser benhårdt på områder som energi, design og velfærdsteknologi.

• Rekruttering: Vækst forudsætter, at virksomhederne har de rette medarbejdere. Derfor sigter mange af regionens tiltag på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til netop de brancher, der det største vækstpotentiale.

• Uddannelse: Vil man have kvalificeret arbejdskraft, må man sætte ind allerede i folkeskolen og sørge for, at de unge mennesker kommer godt videre i systemet - især når det gælder drengene. Det sker bl.a. gennem et stort praktikpladsprojekt og mere generelt gennem Syddansk Uddannelsesaftale.

"Der er en alvorlig udfordring i forhold til matching. Derfor må der en større indsats til at mindske forskellen mellem det, de ledige har at tilbyde, og det, som virksomhederne søger."

Jørgen Stamhus, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

December 2012 | Syddanmark NU | Side 9

fokus: ARBEJDSMARKEDET

Side 10 | Syddanmark NU | December 2012

Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi

NYUDDANNEDE I TRÆNINGSLEJR PROJEKTET ”STYRKETRÆNING TIL ENERGISEKTOREN” GIVER VIRKSOMHEDER MULIGHED FOR AT VÆRE MED TIL AT SKRÆDDERSY ET TRÆNINGSPROGRAM FOR EN NY MEDARBEJDER - OG DERMED FÅR DE DEN KVALIFICEREDE ARBEJDSKRAFT, DE HAR BRUG FOR.

I

bund og grund handler det om at udnytte det potentiale, der allerede findes. Der findes ingeniører og dimittender fra tekniske gymnasier, maskinmesterskoler, fagskoler og mesterlære, og der er virksomheder - især i energisektoren som har brug for dem.

Syddansk Vækstforum støtter.

Ideen er at matche nyuddannede ingeniører og andre teknisk uddannede med syddanske virksomheder, der har brug for arbejdskraft, og dernæst udnytte det faktum, at ledige har ret til seks ugers kursus, der kan øge deres chancer for at komme i arbejde.

Af og til mangler de nyuddannede blot nogle helt specifikke kvalifikationer, som den enkelte arbejdsgiver har brug for, hvis de skal ansætte vedkommende.

– Det kan godt være som at søge i blinde, men gennem projektet vil jeg kunne få et meget mere målrettet tilbud, hvor jeg kan komme i dialog med en virksomhed, så jeg ved præcis, hvad de efterlyser, siger Kristoffer Nyrup, der blev færdig som kemiingeniør i sommer.

– I stedet for at konkurrere med resten af erhvervslivet om de kloge hoveder om fem år, når der for alvor bliver mangel på dem, og det bliver dyrere, kan virksomhederne i projektet være med til at lave deres nye medarbejder, forklarer projektleder Majbritt Lykke Sørensen fra Business Kolding. Hun er tovholder på projektet ”Styrketræning til energisektoren”, som

Når virksomhederne kan guide potentielle nye medarbejdere i forhold til et relevant træningsprogram, bliver risikoen ved at ansætte ham eller hende også mindre.

– Alene et sikkerhedskursus i offshore-

branchen koster 20.000 kr., så det er noget af investering, hvis den nye medarbejder så går over til konkurrenten kort efter derfor er fordelen for virksomhederne, at de kan forme en ansøger, så vedkommende passer præcis til dem, forklarer Majbritt Lykke Sørensen.

Indtil nu har omkring 300 teknisk uddannede meldt sig, hvoraf de 35 er ingeniører.

Nu er udfordringen så at matche dem med virksomheder i energisektoren.

En af dem, der har meldt sig på banen, er el-installationsvirksomheden Strøh A/S, der leverer tekniske løsninger inden for el, sikring, tele- og datainstallationer samt solceller og vedvarende energiløsninger til private, erhverv og det offentlige marked.

– I vores dagligdag er vi præget af at få løst opgaverne, men deltagelse i dette projektet giver os mulighed for at tilføre vores virksomhed viden og samtidig ressourcer til at undersøge nye områder til bunds.

Det er det, der giver os en konkurrencefordel i fremtiden, siger Ole Strøh.

DE ER MED • Projektet er for ledige ingeniører og andre teknisk uddannede som f.eks. maskinmestre og specialiserede elektrikere.

• Energisektoren forstås som virksomheder, der arbejder med teknologi, viden og komponenter til intelligent og effektiv udnyttelse af alle energiformer og i offshoreenergiproduktionens værdikæde.

• ”Styrketræning til Energisektoren” skal opkvalificere ledige ingeniører og andet teknisk personale, så de kan imødekomme manglen på arbejdskraft i energisektoren.

• Projektets mål er at opkvalificere 250 jobsøgere med teknisk eller ingeniørbaggrund, så de kan løfte de opgaver, energisektoren mangler folk til.

December 2012 | Syddanmark NU | Side 11

fokus: ARBEJDSMARKEDET

Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi

FØRSTE STOP PÅ VEJEN TIL TALENTVILLE UANSET OM UDENLANDSKE TALENTER I ØSTJYLLAND SØGER SVAR PÅ SPØRGSMÅL OM SKATTEKORT, JOB TIL ÆGTEFÆLLER ELLER OM FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE, ER INTERNATIONAL COMMUNITY I AARHUS STEDET AT HENVENDE SIG.

N

år en EU-borger flytter til Danmark for at arbejde, skal vedkommende have et CPR-nummer hos Borgerservice, et skattekort fra SKAT, og Statsforvaltningen skal sørge for et opholdsbevis. Det kræver tre møder hos tre forskellige myndigheder, hvis ellers det hele går glat, for starter man det forkerte sted, risikerer man at blive sendt op og ned og frem og tilbage.

– Virksomhederne ansætter udenlandske medarbejdere, for at de med deres talent skal tjene penge hjem til erhvervslivet, så det koster mange penge, når medarbejderen skal have fri – måske endda sammen med en HR-medarbejder, fortæller Tiny Maerschalk, der er leder af International Community i Aarhus.

ver mulighed for at se på udfordringerne med øjne ude fra og komme med ideer til, hvordan de kan overvindes.

tiltrække flere talenter til området, end hvis hver virksomhed starter egne initiativer.

Netop samarbejdet mellem vidt forskellige parter har været alfa og omega for International Community, der nu har 2.300 medlemmer og hjælper expats med alt fra boliger, skoler til både store og små børn, job til ægtefæller, sociale arrangementer og svar på alle de praktiske spørgsmål om alt fra typiske værtindegaver til danske venner til grunden til, at busserne indimellem kører rundt med små flag.

Hvad vil du råde virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder i Syddanmark til at gøre?

International Community arbejder tæt sammen med de offentlige myndigheder på at forbedre modtagelsen af international arbejdskraft. Et af de konkrete resultater blev International Citizen Service, som nu er udbredt til landets fire universitetsbyer. Her kan udenlandske medarbejdere møde Borgerservice, Statsforvaltningen, SKAT, Work in Denmark og International Community i Aarhus på ét og samme sted.

– Det handler om aldrig at være længere væk end et opkald fra hinanden og stå til rådighed, når internationale medarbejdere, deres familie, organisationer og virksomheder har behov for vores support. I forhold til virksomhederne gælder det desuden om at få dem til at se hinanden som allierede på området og ikke som konkurrenter. For virksomhederne og HR-afdelingerne er International Community en ekstra ressource, der muliggør en effektivisering af arbejdet med at tiltrække, modtage og fastholde talentfulde internationale medarbejdere, siger Tiny Maerschalk.

Ifølge Tiny Maerschalk er det en fordel, at International Community befinder sig som en uafhængig enhed i krydsfeltet mellem samarbejdspartnerne, fordi det gi-

Således bakker eksempelvis virksomheder, der har brug for samme type ingeniører, op, fordi samarbejdet med International Community kan være med til at

Side 12 | Syddanmark NU | December 2012

– Først og fremmest skal de lade være med at genopfinde den dybe tallerken, men tage fat i dem, der har erfaringen. Når man ser på Danmark, bruges der rigtigt mange penge decentralt på det her, men jeg er sikker på, vi kunne opnå meget mere, hvis vi arbejder på tværs af regionerne, lyder det fra Tiny Maerschalk.

Hun råder samtidig til at gøre som International Community, der lægger mange opgaver ud af huset til aktører, der allerede ved, hvordan de skal udføres. Eksempelvis holder Folkeuniversitetet i Aarhus en række foredrag for udenlandske talenter – på den måde kan International Community tilbyde deres medlemmer flere aktiviteter, og Folkeuniversitetet får flere kursister.

– Vi kan og skal ikke lave det hele selv, men udnytte ressourcerne omkring os – også fordi vi får engageret andre, så aktiviteterne ikke slutter, blot fordi en projektperiode udløber, siger Tiny Maerschalk.

"Når man ser på Danmark, bruges der rigtigt mange penge decentralt på det her, men jeg er sikker på, vi kunne opnå meget mere, hvis vi arbejder på tværs af regionerne."

Tiny Maerschalk, leder af International Community i Aarhus

IDEER FRA INTERNATIONAL COMMUNITY International Community favner meget bredt, så expats kan få svar på stort set alt på ét sted. Her er et udpluk af tiltagene: • Hjemmesiden www.internationalcommunity.dk, hvor 30-40 % af alle hits er direkte fra udlandet.

• En bog om 10 ægtefæller, der fortæller om at flytte til Østjylland.

• Et nyhedsbrev – også om lokale aktiviteter, hvor man kan møde danskerne – der sendes ud til 2.300 medlemmer hver uge.

• International Citizen Service, der er et one-point-entry til det offentlige.

• Fælles velkomstmateriale fra kommunerne i Østjylland – dog med lokale variationer.

• intercom.internationalcommunity.dk, hvor man finder et slags Facebook for tilflyttere.

• Medandel i, at der nu findes både international skole og internationalt gymnasium.

December 2012 | Syddanmark NU | Side 13

fokus: ARBEJDSMARKEDET

Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi

MISSION: FLERE UNGE I UDDANNELSE MISTRIVSEL I FOLKESKOLEN BETYDER, AT EN DEL UNGE IKKE FÅR SIG EN UNGDOMSUDDANNELSE. DET VIL REGIONAL UDVIKLING OG PSYKIATRIEN I SAMARBEJDE MED SOCIAL- OG SKOLEFOLK GØRE NOGET VED.

D

et er ikke nogen hemmelighed, at uddannelsesniveauet i Syddanmark er for lavt i forhold til de medarbejdere, virksomhederne har brug for, og vil man for alvor ændre på den kendsgerning, må man sætte ind allerede i folkeskolen.

En ny undersøgelse fra Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats, som Region Syddanmark har bestilt, viser nemlig, at mistrivsel i folkeskolen er med til at lægge hindringer i vejen for de unge, så de ikke kommer videre i systemet. Omkring hver femte elev i 9. klasse siger således, at de ikke har det godt i hverdagen og 1.200 har så alvorlige personlige problemer, at de er i fare for at blive tabt på gulvet.

– Det overrasker mig, at så mange unge har det dårligt, men jeg er glad for, at vi har fået sat fokus på problemet. Ved at vende blikket mod denne gruppe unge er jeg overbevist om, at vi kan nå langt i forhold til vores målsætning om at få flere gennem uddannelsessystemet, siger Lasse Krull (K), formand for Udvalget for Regional Udvikling.

For at hjælpe de unge har Styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale nedsat en arbejdsgruppe med medlemmer fra Regional Udvikling, Psykiatrien og en række medarbejdere fra skoler, uddannelsesinstitutioner og myndigheder. Sammen er de i færd med at

Side 14 | Syddanmark NU | December 2012

sammensætte en værktøjskasse – bl.a. ved at se på, hvilke skoler der er bedst til at løse problemerne - som skal udmønte sig i konkrete projekter.

Ifølge rapporten fra Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats drejer det sig helt overordnet om at skabe tættere relationer mellem de unge og uddannelsesinstitutionerne, så eleverne ikke er i tvivl om, at de hører til.

Og det kræver, at alle gode kræfter går sammen om indsatsen.

– Det er netop i situationer som disse, at vi har Syddansk Uddannelsesaftale, som samler alle aktører på tværs af området. Kommunernes folkeskoler sender jo de unge videre på ungdomsuddannelserne, der igen sender de unge i arbejde eller videre i uddannelsessystemet.

Det hele hænger sammen, og derfor er samarbejde mellem parterne vigtigt, hvis vi skal udnytte ressourcerne bedst muligt, siger regionsformand Carl Holst (V).

Der er i forbindelse med budgetforlig 2013 afsat fire mio. kr. til kampen mod mistrivsel blandt de unge.

Hele rapporten fra Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats kan læses her www.regionsyddanmark.dk/dwn259128

Mennesker og Muligheder Mødes

Mennesker og Muligheder Mødes

Mennesker og Muligheder Mødes

Mennesker og Muligheder Mødes

Mennesker og Muligheder Mødes

Mennesker og Muligheder Mødes

Mennesker og Muligheder Mødes

FOkUS: VÆksT ViA VelFÆrd

FOKUS: kliMa & bæredygtighed

FOKUS: Anderledes uddAnnelser

FOKUS: designerhverv

FOKUS: Fra industri- til serviceregion

FOKUS: udkantsoMråder

NO.01

NO.02

NO.03

NO.04

NO.05

NO.06

04 /

Tomme tallerkner

06 /

Vækst via velfærd

04 /

Energiforbrug?

04 /

Syddanmark sakker bagud

04 /

Vi ved, hvem du er og hvor du bor

04 /

Undskyld, men hvor er Bus-Harry?

04 /

15 /

Syddanmark I TAL

06 /

Klima og bæredygtighed

06 /

Anderledes uddannelser

06 /

Design – en god forretning?

06 /

Fra industri- til serviceregion

06 /

Udkantsområder

23 /

Fra indkøb til hundepension

15 /

Syddanmark I TAL

15 /

Syddanmark I TAL

15 /

Syddanmark I TAL

15 /

Syddanmark I TAL

15 /

Syddanmark I TAL

Virksomheder vejrer morgenluft

24 /

Vækst i dårlige tider

23 /

Fra Fakta til sygepasser

23 /

Tre unge og en god ide

23 /

Leg med moduler

23 /

Fra fisk til olie

23 /

Energi i verdensklasse

28 /

Succes-opskrift

24 /

Millioner i marsken

24 /

Ud af bassinet

24 /

Et nøgent budskab

24 /

Et løft mod fremtiden

24 /

Fiberline Composites blev hjemme

30 /

Alt Om Syddanmark

28 /

WellCome

28 /

Husk at uddanne lærlinge

28 /

Kærgård vejrer morgenluft

28 /

Blank for bakterier

28 /

NeoProcess: Evnen til at eksekvere

32 /

Ren jord under neglene

32 /

Man camperer da ikke om vinteren?

34 /

Lalandia lokker

34 /

Gode ideer frem i lyset

32 /

Jordforurening?

34 /

Lykkelig i syd

Der er intet bakgear på en jetjager

32 /

Wellfare Tech Valley

34 /

Lokker med raketter

MANdEN, dEr TOg pATENT på NATurEN

32 /

Kom nu hjem igen

34 /

Design allerede fra børnehaven

TemA NO./ LSE

NATurVEjLEdEr IVEr grAM FANdT guLdET I NATurOpLEVELSEr, Og SuCCESEN Er KuN LIgE bEgyNdT

JørgeN NIeLSeN Og CImber STerLINg Skruer Op FOr bLuSSeT I krISeTIder

UDDANNE

/ 24

frA Svømmer TIL STUDereNDe

31 /

Som far, så søn

32 /

Ræs på vandet

KLæDT Af TIL SuccES

WIRET TIL FREmTIdEN

BRøDRENE BO Og PER MøLLER ANDERSEN SMIDER gERNE TøjET fOR AT MARKEDSføRE DERES

LOUISe ørNSTeDT SAgDe fArveL TIL LIveT SOm eLITeSvømmer Og gIK I gANg meD AT LæSe DANSK

SAfT- Og SMOOThIESERIE 'NAKED fRuIT'

PETER HARBO A/S I ESBjERg HAR æNdRET LøFTEgREjET FRA FISkERIET TIL OLIEN

/ 24

/ 24

FIbErLINE COMPOSTES FLyTTEdE SOM Så MANGE VIrkSOMhEdEr øSTPå, dA dE SkULLE byGGE NyT dOMICIL. MEN dE STOPPEdE VEd LILLEbæLTSbrOEN

/ 24

/ 24

Mennesker og Muligheder Mødes

Mennesker og Muligheder Mødes

Mennesker og Muligheder Mødes

Mennesker og Muligheder Mødes

Mennesker og Muligheder Mødes

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: klyngesaMarbejde

FOKUS: globalisering

FOKUS: det gode liv

FOKUS: viden uden grænser

FOKUS: sønderborg 2017

FOKUS: fra sort til grøn energi

TEmA N ./

NO.07

NO.08

NO.09

04 /

Glem bussen - tag bilen

04 /

Drop teknologien

04 /

06 /

Klyngesamarbejde

06 /

Globalisering

06 /

Det gode liv

15 /

Syddanmark I TAL

15 /

Syddanmark I TAL

15 /

Syddanmark I TAL

En plan for hele regionen

TEMA NO./edstad

sønderborg soM

Rid KæpheSten i Samme Retning

BLIv BArE SIDDENDE på DIN kÆpHEST - mEN vÆr SøD AT rIDE I SAmmE rETNINg SOm OS ANDrE!/

24

kulturhov

NO.10

NO.11

NO.12

04 /

Vækstiværksættere

04 /

Bred opbakning

04 /

Cand. Off Shore

06 /

Viden uden grænser

06 /

Sønderborg 2017

06 /

Fra sort til grøn energi

14 /

Netværk for topledere

15 /

Syddanmark I TAL

15 /

Syddanmark I TAL

23 /

Designere i andelssamarbejde

24 /

Vindmøllemageren

24 /

Hvordan findes fremtiden?

15 /

Syddanmark I TAL

24 /

Vi tør satse

24 /

Team Succes

24 /

Bare kald mig Karen

28 /

Farvel og tak

28 /

En københavner på Ærø

24 /

Opgør med gamle vaner

28 /

Dans over grænsen

28 /

Kærgård under lup

28 /

Tæt samarbejde ER faktisk tilladt

32 /

Ny, gammel havn

30 /

Truslen fra Femern

28 /

Fra ord til handling

30 /

Der var engang

30 /

Innovative undervisere

32 /

Spildevand giver varmen

34 /

Liv i Mallebrok

32 /

Ansigtsløft til Ruhr

32 /

Fremtiden skåret ud i pap

34 /

Hov, der kom en helikopter

32 /

Der ligger en havn ved E45

30 /

Orkesterfestival

34 /

Fra svejser til sosu-assistent

32 /

Vadehavet

Mere VILdSkAb

NyrUpS grøNNe NetværK

Snor i pengene MøD DEN NyE KvINDE I

cHEfSTOLEN I SyDBANK, KAREN fRøSIG

i kamp for kulturen

VIdeNSkAbSMINISTer ChArLOTTe SAhL-MAdSeN VIL gøre Op Med gAMLe VANer

/ 24

FOr POuL NyruP rASMuSSeN er DeT eN SAMFuNDSOPGAVe AT SIkre, AT DANMArk

/ 24

Middelfart lå lige i Midten

Og ER ALLEREdE gANg mEd AT FORBEREdE SIg På NæSTE EvENTyR

SuCCeS på TO hjuL

EN SøNDERjySk kuLTuRhOVEDSTAD VIL VæRE EN gEVINST fOR hELE REgIONEN - Og VORES TySkE NABOER.

CyKeLhOLdeT TeAm RyNKeby hAR udvIKLeT SIg TIL eN RuLLeNde FeST, SOm ALLe vIL væRe eN deL AF.

/ 24

FOrTSAT er I FrONT På DeT GrøNNe OMråDe

/ 24

/ 24

Mennesker og Muligheder Mødes

Mennesker og Muligheder Mødes

Mennesker og Muligheder Mødes

Mennesker og Muligheder Mødes

MENNESKER OG MULIGHEDER MØDES

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: VÆksTCenTreT

FOKUS: TurisMe

FOKUS: kulturpuljen

FOKUS: Velfærdsteknologi

FOKUS: SYDDANMARK I BRUXELLES

FOKUS: VÆksT 2020

NO.17

no.18

TEMA NO./

Velfærdsteknologi

NO.13

NO.14

NO.15

i syddanMark

NO.16

04 /

Kollegaer og konkurrenter

04 /

Slået hjem

04 /

Idé-vokseværk

04 /

Lånefond til iværksættere

04 /

Lykke under lup

04 /

06 /

Vækstcentret

06 /

Turisme

06 /

Kulturpuljen

06 /

Velfærdsteknologi

06 /

Syddanmark i Bruxelles

06 /

Vækst 2020

15 /

Syddanmark I TAL

15 /

Syddanmark I TAL

15 /

Syddanmark I TAL

15 /

Syddanmark I TAL

15 /

Syddanmark I TAL

15 /

syddanmark i tal

Grønt offshore Center

24 /

Ham fra Danfoss

24 /

Kolind og velfærden

24 /

Med rødder i den fynske muld

24 /

Sidespring giver vækst

24 /

Jægeren og samleren

24 /

Han skal gøre det muligt

28 /

Den mest ambitiøse plan

28 /

Fremtidsfabrikken på Fyn

28 /

Kræs for de unge

28 /

Indgangen er her

28 /

Dybbøl//Düppeler

28 /

(fri) bevægelighed

30 /

Mindset og tillid

30 /

75 mio. kr. i arbejde

30 /

Iværksætter-is på Skarø

30 /

Nyt anlæg - nye tider

30 /

Luft under vingerne

30 /

Hvem tør?

34 /

Alvorlig leg

34 /

Trafikønsker for fremtiden

34 /

Samarbejde på gled

34 /

Se giraffen

34 /

Unge skal også vækste

34 /

skraldebil - nu med el

mATchmAKereN

GlObal tOpleder i SyddanmarK

bare en reol

LArS KOLINd er FOrmANd FOr WeLFAre Tech regION, der er eN erhvervSKLyNge FOr veLFærdSTeKNOLOgI med grObuNd I deT SyddANSKe.

/ 24

NIeLS B. CHrISTIANSeN Bruger NeTVærK BåDe LOKALT Og gLOBALT.

ET SKRIDT TIL SIDEN - TO SKRIDT FREM

EvIg fOKuS på NyE prOduKTEr Og TILTAg Er EN dEL Af SuccESEN fOr MONTANA MEd BjørN ThygESEN I frONT.

PÅ JAGT EFTER NATURTALENTER

DIREKTØREN FOR WELFARE TECH REGION, HENRIK KAGENOW, OPFORDRER VIRKSOMHEDER TIL AT TAGE ET SKRIDT TIL SIDEN.

/ 24

/ 24

HEIKO BUCH-ILLING ER MED HELT FREMME I REGION SYDDANMARKS SCIENCE-SATSNING, DER SKAL FÅ FLERE UNGE TIL AT INTERESSERE SIG FOR NATURVIDENSKAB.

/ 24

Han samler trådene

Peter GedbjerG skal som nytiltrådt direktør for lean enerGy Cluster skabe rammen om det Gode samarbejde.

/ 24

/ 24

NY

Mennesker og Muligheder Mødes

Mennesker og Muligheder Mødes

Mennesker og Muligheder Mødes

Mennesker og Muligheder Mødes

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: regional udviklingsplan

FOKUS: PATienT@hoMe

FOKUS: esbjerg havn

FOKUS: oecd review

FOKUS: ArBeJdsMArkedeT

No.19

nO.20

no.21

nO.22

no.23

04 /

04 /

klog turisme

ny designsatsning i kolding

04 /

Work.live.stay

04 /

OeCd vil lære af index

04 /

eksport af velfærd

06 /

regional udviklingsplan

06 /

Patient@home

06 /

esbjerg Havn

06 /

OeCd review

06 /

arbejdsmarkedet

15 /

syddanmark i tal

15 /

syddanmark i taL

15 /

syddanmark i tal

15 /

syddanmark i tal

15 /

syddanmark I taL

den moderne voldgrav

24 /

drop udkantsretorikken

24 /

24 /

turbo på turismen

24 /

Børnenes Hovedstad

24 /

dans og videnskab

idræt med smartphone

28 /

kunst på legepladsen

28 /

det tomme sygehus

28 /

livets vand fra sydfyn

28 /

planen for råstoffer

30 /

det grønne gartneri

30 /

Gode råd er ikke dyre

30 /

Fuldt blus på innovation

30 /

nettet, der redder liv

32 /

succes med sol

34 /

iværksætterregion 2013

34 /

fitness på græs

32 /

vikingerne kommer

32 /

museerne går sammen

28 /

drØmme der Bliver til Noget Niels laNgkilde fra Bramstrup gods vil Bevare laNdskaBsværdierNe på midtfyN, Når gravemaskiNerNe er færdige.

/ 24

kystturismen får et Løft

Børnenes direktør

hOld Op med at klynke!

Lars H. OLsen skaL samLe viden Om dansk

Billund skal være Børnenes Hovedstad - og Mette

OverbOrgmester i FlensbOrg, simOn Faber, vil have FOkus

kystturisme, så erHvervet kan vækste endnu mere.

tHyBo er kvinden, der skal realisere visionen.

væk Fra udkant Og Over på samarbejde Over grænsen.

/ 24

/ 24

/ 24

NO.24 KOMMER SNART Kunst og vIden danser sammen IngrId KrIstensen arbejder tæt sammen med vIrKsomheder og forsKere med dansen som udgangspunKt.

/ 24

Glæd dig til 2013, hvor vi giver dig Syddanmark NU på en ny måde

Syddanmark NU er magasinet med de gode historier om udvikling i Syddanmark.

Det bliver det ved med at være - men i 2013 bliver det i nye klæder.

Se alle udgaver på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

December 2012 | Syddanmark NU | Side 23

"Da man eksperimenterede med at sende de første mennesker til Månen, opfandt man samtidig en masse biprodukter. Det er lidt det samme, vi gør - om end i mindre skala - når vi arbejder dybt og tværfagligt med dansen."

Ingrid Kristensen, danser

Side 24 | Syddanmark NU | December 2012

Tekst: Kirsten Hansen Foto: Hyldager Fotografi

INGRID KRISTENSENS HJERTE BANKER FOR DANS. SAMMEN MED FORSKERE OG VIRKSOMHEDER ARBEJDER HUN MED EMNET PÅ UTRADITIONEL VIS. NU VIL KINESERNE LÆRE AF HENDES ARBEJDSFORM.

E

t af hendes første barndomsminder handler om, hvordan hendes toårige krop vandrede gennem vuggestuens farverige rum i konstant bevægelse. Nysgerrig og søgende på evig jagt efter sjov, legekammerater og muligheden for at finde på nye lege.

Ingrid Kristensen har altid været optaget af sanser og kropslighed, og som niårig begyndte hun at danse. Det har hun gjort lige siden. Trods sit danskklingende navn, stammer Ingrid fra Cipolletti i Argentina.

Dansen bragte hende som 22-årig til Danmark, og i dag er hun bosat i Odense, hvor hun stadig arbejder med sin livspassion.

For Ingrid er vild med dans. Ja, faktisk er hun så vild med det, at visionen er at sætte den sanselige dans på den globale dagsorden. Det er fokus i virksomheden Ingrid Kristensen & Co, som også arbejder med installationskunst.

– Jeg ser gerne, at den moderne dans kommer væk fra de traditionelle scener og teatersale og ud på overraskende steder. Jeg vil gerne gøre dansen vedkommende for alle og

nå ud til dem, der ikke normalt tiltrækkes af denne form for kunst, forklarer hun.

Så hvis du pludselig møder en flok letpåklædte dansere på gågaden, som dufter af chokolade og byder på slikkepinde med chilismag - ja, så har Ingrid Kristensen nok en finger med i spillet.

Et magisk krydsfelt Danser, koreograf og instruktør står der på hendes visitkort. Men i virkeligheden bruger hun rigtig meget tid på at udforske og researche, før dansen bliver til optræden.

Lige nu er det sanserne, der står for tur.

De seneste tre år har Ingrid arbejdet intenst med dufte, lys, lyd, smag og følesans i et kunstnerisk forskningsprojekt, Sans & Dans.

For det er ikke bare rammerne for selve danseforestillingerne, der er utraditionelle.

Vejen derhen er det også. En forestilling forberedes ikke bare på lakerede parketgulve i svedige øvelokaler, men også på virksomhedskontorer og forskningslokaliteter i ind- og udland i et krydsfelt mellem kunst, videnskab og innovation.

December 2012 | Syddanmark NU | Side 25

For at være sikker på, at hun har de bedste faglige kompetencer til rådighed, har hun nedsat sit eget innovationsråd med 24 medlemmer, som sammen repræsenterer en høj faglighed og erfaring inden for kunst, sanseforskning, formidling, oplevelser og internationale perspektiver. ”Legekammeraterne” kalder hun dem kærligt.

For nu bare at nævne nogle stykker finder vi på listen en lektor fra Instituttet for Fødevarevidenskab, en byplanlægger, en kunsthistoriker, en kreativ direktør for et kommunikationsbureau, en cand.polyt fra DTU og bestyrelsesformanden for Montana.

– Netværket og arbejdet på tværs af faggrænser er guld værd. Her får jeg adgang til viden, som ellers ikke ville være tilgængelig for mig. Til gengæld giver jeg inspiration tilbage til dem, som de kan bruge til at udvikle nye produkter til deres kunder. Jeg ser det som en dialog, der løfter alle parter og forplanter sig meget dybere på sigt.

Med et stort smil sammenligner hun det med dengang, vi begyndte at sende mennesker til Månen.

– Da man eksperimenterede med at sende de første mennesker til Månen, opfandt man samtidig en masse biprodukter. Det er lidt det samme, vi gør - om end i mindre skala - når vi arbejder dybt og tværfagligt med dansen.

Når beton bliver levende Villaen i Odense danner fysisk ramme om Ingrid Kristensen & Co, som hun driver sammen med sin mand, komponist Anders Vejen Andersen. Skitser, rekvisitter og prototyper på installationer i miniformat er diskret placeret rundt omkring i stuen. Ingrid griber fat i en prototype i styropor og bruger den som eksempel på, hvordan hun arbejder.

Prototypen danner udgangspunkt for en betonskulptur, som skal gøres levende med dufte, lys, lyd og vand. Sammen med Teknologisk Institut er hun i gang med at finde ud af, hvordan man bedst indlejrer fiberlys i beton og får det til at dufte.

– Resultatet skulle gerne blive et spændende installationsværk. Men arbejdet mod målet kaster vigtige erfaringer af sig, som andre kan bruge. Virksomheder får øjnene op for, at der er andre måder

Side 26 | Syddanmark NU | December 2012

at arbejde med beton på, og arkitekter og byplanlæggere får en spændende inspiration, som kan udmønte sig som direkte forbedringer i bymiljøet, forklarer Ingrid og fortæller, at By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune allerede har fattet interesse for hendes projekt.

Hun rejser sig og stiller sig ude på gulvet.

Begynder tøvende at gå som gennem et mørkt rum.

– Forestil dig en parkeringskælder med kolde, mørke vægge. Mange mennesker føler sig ikke trygge ved at gå her. Men hvis vi nu skabte en dramaturgi på væggene - en dansende skygge eller en illusion af rislende vand ned ad siderne. Vi kunne få den til at dufte godt i stedet for den traditionelle stank af tis, og dermed kunne vi give beskueren en kunstnerisk oplevelse, som med garanti ville ændre vedkommendes oplevelse af den mørke p-kælder, smiler hun.

Også til Kina Ingrids måde at arbejde på har vakt genlyd helt i Kina. Det store land mod øst har i deres femårsplan som mål at give den kinesiske økonomi en vitaminindsprøjtning bl.a. ved at satse på et samspil mellem kunst og videnskab. Det har fået dem til at invitere Ingrid, som i november pakkede kufferten for at deltage i Guangdong International Week on Cooperation and Exchanges, hvor hun repræsenterede Region Syddanmark.

Det er ikke første gang, hun besøger Kina med sin kunst. Da EXPO løb af stabelen i Shanghai i 2010, var hun også repræsenteret i Den Danske Pavillion. Det møde var positivt, og derfor glæder hun sig til at inspirere kineserne til nytænkning i oplevelser og produkter. Men hun regner også med selv at få noget med hjem.

– Da vi var på EXPO, oplevede jeg en stor interesse for vores arbejde - ikke bare fra den elitære kineser, men også fra Hr. og Fru Kina. Så jeg håber da på, at vi får flere muligheder for at vise vores installationer og dans frem derovre i fremtiden.

Stadig på jagt På trods af gode udsigter indrømmer Ingrid, at der da er virksomheder, der synes, at samarbejdet med en danser kan være noget langhåret, og at det derfor kan være svært at få foden indenfor.

– Jeg kan godt forstå, at virksomhederne i disse krisetider gerne vil se hurtige resultater, og denne form for samarbejde kræver da også et længere tidsperspektiv. Men når det er sagt, så tror jeg, at vi vil se dans og krop tænkt ind i langt flere sammenhænge i fremtiden. Hastigheden i vores del af verden er ekstremt høj, og vi har brug for en højere grad af sensibilitet, hvis vi ikke alle sammen skal gå ned med stress.

Derfor er hun ret sikker på, at hun fremover vil komme til at arbejde i flere, spændende krydsfelter som f.eks. hospitalsvæsenet og robotteknologien. Og hun glæder sig til de mange nye erfaringer, der vil komme ud af dette samvær med ”legekammeraterne” i netværket.

Og således går Ingrid Kristensen stadig gennem livet som den 2-årige pige på vuggestuen i Cipolletti. I en evig søgen. Nysgerrig og søgende på evig jagt efter legekammerater - og muligheden for at finde på nye lege.

Dansen som regionalt fyrtårn Ingrid Kristensens treårige forskningsprojekt, Sans & Dans, er udnævnt som kulturelt fyrtårn i Region Syddanmark i 2011-2012.

Projektet undersøger sammenhængen mellem dans og stimulation af sanserne for at se, om man via brug af alle sanser kan skabe en større oplevelse for publikum. Desuden udforskes nye måder at præsentere danseoplevelser til nye publikumsgrupper og i uvante rammer.

Sans & Dans henter bl.a. viden og sparring fra et innovationsråd bestående af 24 medlemmer, som repræsenterer en høj faglighed inden for kunst, sanseforskning, formidling, oplevelser og internationale perspektiver.

Danseteater i Kina Ingrid Kristensen & Co var i november 2012 i Guangdongprovinsen i Kina for at deltage i ”Guangdong International Week on Cooperation and Exchanges.”

Arrangementet var en del af kinesernes femårsplan om at booste den kinesiske økonomi ved at satse på et samspil mellem kunst og videnskab.

Deltagelsen er støttet med 100.000 kroner fra Region Syddanmark.

Danseteatrets forestilling i Guangdong var et sammendrag af optrædener inspireret af H.C. Andersen.

Du kan læse mere på www.ingrid-kristensen.dk

December 2012 | Syddanmark NU | Side 27

Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi

RÅSTOFPLANEN ER VORES FÆLLES LAGERLISTE DEN ER LANGSIGTET OG TIL FOR FÆLLESSKABETS BEDSTE. DET TIL TRODS KAN RÅSTOFPLANEN VÆRE UPOPULÆR. REGIONEN ER VED AT LÆGGE SIDSTE HÅND PÅ RÅSTOFPLAN 2012.

Side 28 | Syddanmark NU | December 2012

"Vi kan jo ikke grave Svanninge Bakker vĂŚk for at forsyne Sydfyn."

Jakob Sønderskov Weber, afdelingschef.

December 2012 | Syddanmark NU | Side 29

H

vor skal gruset komme fra, når vi skal bygge veje i år 2050? Eller cementen til sygehuset i 2075?

Der er næppe mange, der ligger vågne om natten og spekulerer på den slags - og det er derfor, råstofplanen er sat i verden.

Langsigtet og til for fælles bedste slår råstofplanen nogle streger på det regionale landkort og udpeger interesseområder og prioriteter.

Målet er at sikre, at der også fremover er nok grus, moler, sand, og hvad jorden ellers indeholder af gode sager til, at vi kan være selvforsynede i Syddanmark, og netop nu er Region Syddanmark i gang med at gøre råstofplanen for 2012 færdig.

Den vil formentlig møde kritik. Det har alle de foregående planer nemlig også mødt, siger Jakob Sønderskov Weber, afdelingschef i Jordforurening, og som ansvarlig for råstofplanen Syddanmarks resurseforvalter.

– Fællesskabets interesse kan ramle sammen med den enkeltes - og det gør de ofte.

Når vi har udlagt et område som råstofreserve, og en kommune så vil udstykke grunde samme sted, så har vi en interessekonflikt, siger Jakob Sønderskov Weber.

Lang proces Udlægningen af råstofarealer svarer til at lægge et geologisk puslespil, hvor bordpladen under brikkerne hele tiden flytter sig.

Planerne udarbejdes hvert fjerde år og skal forholde sig til de næste 12 år som

Side 30 | Syddanmark NU | December 2012

minimum. Hver ny plan hviler således på skuldrene af tidligere års planer, men med konstant ændrede forudsætninger i form af byudvikling, konjunkturer, skiftende behov og udgravede forekomster.

Planerne skal udarbejdes i samspil med andre myndigheder, og der skal eksempelvis tages hensyn til vandforsyningen og naboer samt udvises miljø- og dyrehensyn og tages forbehold for heder, moser, skove, vandløb og andet. Og under det hele ligger den forudsætning, at naturen har placeret sand, grus og sten efter sin helt egen plan.

Det gør arbejdet til en lang proces.

– Vi har forud for denne Råstofplan haft fire borgermøder, 25 kommunemøder samt en stribe andre møder med eksempelvis vandselskaber. Vi har arbejdet med den i tre år, og arbejdet med 2016-planen er sådan set allerede så småt i gang, siger Jakob Sønderskov Weber.

Decentral forsyning Planlægningen er vigtig også af andre grunde - råstofferne er ikke en vedvarende resurse, men en vare, vi bruger af.

– Det bliver sværere og sværere for hvert år, der går. Der skal fjernes mere jord for at komme til råstofferne; der er flere interesser at tilgodese og et stigende antal hensyn at tage. De lavthængende frugter er plukket, siger Jakob Sønderskov Weber.

Og man kan ikke bare bruge løs af lagrene det skal være de rigtige steder, gruset skal graves op. Lokal selvforsyning er vigtig.

– Sønderjylland kunne faktisk godt forsyne hele regionen de næste 50 år med det meste af det, der er brug for. Men priserne for grus og sand er så små i forhold til vægten, at det er vigtigt med nærhed. Hvis man skal fragte et ton grus mere end 30 kilometer, så fordobles prisen. Det perspektiverer jo meget godt, at man ikke kan anlægge fynske motorveje med sønderjysk grus. Det vil koste en formue ekstra i materialer. Derfor er det vigtigt, at der udlægges råstofarealer i hvert enkelt område af regionen, siger Jakob Sønderskov Weber.

Råstofplanen Råstofplanen består af fire dele. En redegørelsesdel, der forklarer, hvad status er nu; en strategidel, der fortæller noget om indsatsområder fremadrettet; en række bindende retningslinjer for bl.a. kommunernes administration på området; og endelig en række kort over, hvor der kan indvindes sand, grus sten og forskellige typer ler.

Råstofplanen er bl.a. vigtig for lodsejere, teglværker, råstofbranchen, naboer samt kommunerne.

Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/råstofplan

Aktuelt udgør råstofområderne til vands ca. en fjerdedel af den aktuelle råstofproduktion.

– Det er blevet sværere at få lov til de senere år, for i mange byer er havneområderne blevet til boligområder, så det larm og støv, der er fra råstofhåndteringen, er ikke så velset. Men uden indvindingen fra havet vil vi mangle store reserver, siger Jakob Sønderskov Weber, afdelingschef.

December 2012 | Syddanmark NU | Side 31

SOLDREVEN SUCCES Tekst: Marlene Grøftehauge Foto: Hyldager Fotografi

SOLARPARK DK MÆRKER DANSKERNES STORE INTERESSE FOR AT FÅ SOLENERGI PÅ TAGET. PÅ BLOT SYV MÅNEDER HAR VIRKSOMHEDEN SOLGT

70 ANLÆG OG HAR MERE END DET DOBBELTE I ORDREBOGEN. ”SOLCELLER ER DET NYE FJERNSYN - ALLE SKAL HAVE DET”, SIGER DIREKTØR HELGE ANDERSEN SOM FORKLARING PÅ DEN EKSPLOSIVE EFTERSPØRGSEL.

H

vis folk i Løgumkloster og omegn en dag ud i fremtiden ser en el-cykel med et solcellepanel bagpå, vil de nok spærre øjnene op over det pudseløjerlige syn. Det er nemlig Helge Andersen fra Solarpark DK, der er ude og lufte firmacyklen.

Side 32 | Syddanmark NU | December 2012

Endnu eksisterer den solcelledrevne cykel ikke i virkeligheden, men idéen tænder den 53-årige direktør fra Løgumkloster ved Tønder. For solceller er omdrejningspunktet i hans liv næsten 24 timer i døgnet i øjeblikket. Og han er begejstret.

December 2012 | Syddanmark NU | Side 33

"En familie kan tjene anlægget ind på syv år.

Dér har du svaret på succes'en."

Helge Andersen, direktør i Solarpark DK.

– Det er utroligt, at du kan sætte nogle plader op på et tag. De kan trække et helt tærskeværk, men de larmer slet ikke, siger han og læner sig for en kort bemærkning afslappet tilbage i stolen.

Det nye fjernsyn Siden 1. marts 2012 har Helge Andersen ligget nærmest vandret i luften for at kunne følge med den enorme efterspørgsel på solceller. Han arbejdede som freelancesælger for Solarpark Rodenäs i Tyskland, hvor han fik til opgave at starte det danske marked op.

Mulighederne blev undersøgt, og da han havde solgt det første solcelleanlæg, kom næste ordre til. Annoncebudgettet begrænsede sig til en enkelt lille annonce i den lokale ugeavis.

– Det gik så stærkt, at jeg ikke kunne følge med. Så vi var nødt til at starte en dansk afdeling op, fortæller Helge Andersen om baggrunden for fødslen af Solarpark DK. Virksomheden er søsterselskab til Solarpark Rodenäs, der ligger i Nordtyskland.

På kun syv måneder har Helge Andersen og hans medarbejdere haft 70 afsluttede handler til i gennemsnit 100120.000 kroner pr. stk. Og mere end det dobbelt antal handler er undervejs.

Men hvorfor går solcellesalget pludselig sådan amok, kunne man spørge. Helge Andersen er ikke sen til at svare.

Side 34 | Syddanmark NU | December 2012

– Solceller er det nye fjernsyn. Alle skal have det, siger han med et smil og tilføjer, at solceller er en langt bedre forretning end et fjernsyn.

– En familie kan tjene anlægget ind efter syv år og derefter have gratis strøm, indtil anlægget skal skiftes efter i alt 40 år. Dér har du svaret på succes'en, siger han.

Kvalitet ikke til diskussion Den største udfordring for supersælgende Solarpark DK er at få formidlet, at en solcelle ikke bare er en solcelle, og at kvaliteten er helt afgørende. Ifølge Helge Andersen har mange udbydere for lille viden om solceller og kigger ensporet på pris, så kvaliteten ikke følger med.

- Det er uheldigt, hvis køberne ikke får kvalitet for pengene. Så ender de med at stå med et anlæg, der ikke fungerer optimalt. Vi køber ind i så store mængder, at vi kan holde prisen nede og kvaliteten i top. Hos os står kvaliteten slet ikke til diskussion, fastslår Helge Andersen.

Han er spændt på, hvad der vil ske, når politikerne sandsynligvis rykker ved de gunstige fradragsordninger, der findes i dag.

– Jeg er ikke nervøs, for jeg tror bare, at de mindre seriøse forhandlere vil forsvinde fra markedet. Det vil kun styrke os, lyder det optimistisk.

Solarpark DK • Solarpark DK sælger solceller, som de importerer fra en walisisk virksomhed med 50 års erfaring.

• Virksomheden har seks ansatte inklusiv direktør Helge Andersen.

• Omsætningen mellem 1. marts og 5. oktober var på 10 mio. kr.

• Solarpark Rodenäs, som er søsterselskab til Solarpark DK, blev grundlagt i 2003 og har en omsætning på 60 mio. euro om året.

• Virksomheden har også afdelinger i Hamburg og Californien.

• Solceller laves af kvartssand, som findes i rå mængder i naturen. Ved at smelte og raffinere sandet bliver det omdannet til solceller. www.solarpark.dk

Helge Andersen har 20 års erfaring fra energibranchen off shore.

Nu er han gået på land for at sælge solceller.

December 2012 | Syddanmark NU | Side 35

Sorteret Magasinpost ID-nr. 42698

Vil du gerne modtage Syddanmark Nu? Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til.

G책 ind p책 detgodeliv.regionsyddanmark.dk.

Her finder du den side, hvor du kan melde dig til.

Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.