Energiregnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
fakta Energi • • • •
Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi
Faktisk Energiforbrug
Forord
Indhold
De globale klimaforandringer er blandt de største og mest komplekse aktuelle udfordringer. Mulige løsninger på klimaforandringerne er flerstrengede og indeholder tiltag både i relation til klimatilpasning og forebyggelse af klimaændringer. I den regionale udviklingsplan for Syddanmark er der sat fokus på både forebyggelse og tilpasning.
Sammenfatning / side 3
På forebyggelsessiden er det målet at reducere udledningen af drivhusgasser og omlægge til vedvarende energi. Et særligt fokus i klimastrategien er derfor at få kortlagt energiforbrug og udledning af drivhusgasser i regioner og kommuner for herigennem at få viden og værktøjer til at begrænse klimabelastningen.
Global Warming Potential / side 23
Begrebsafklaring / side 4 Energiforbrug / side 5 Drivhusgasser / side 11
Vedvarende energi / side 29 Appendiks - metode / side 29
I rapporten her vises resultatet af CO2- kortlægningsinitiativet i den regionale udviklingsplan for Syddanmark. Der er ikke tidligere i Danmark gennemført en tilsvarende systematisk og registerbaseret fordeling af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og Global Warming Potential (GWP) på regionalt og kommunalt niveau. Så med rapporten er det for første gang muligt at sammenligne niveau og udvikling i de enkelte regioner og kommuner med hinanden. Sidst i rapporten findes desuden et kapitel med figurer og tabeller om produktion af vedvarende energi i regionerne. Statistikken med regional- og kommunalfordelt energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi er udført af Danmarks Statistik for Region Syddanmark og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Udarbejdelse af nærværende rapport og den nødvendige databearbejdning er udført af Region Syddanmark.
”Klimaændringerne stiller massive krav til reduktioner i udledningen af drivhusgasser og dermed til vores forbrug af kul, olie og naturgas. Samtidig må priserne på disse brændsler forventes at stige, når de tilbageværende ressourcer skal dække en stigende efterspørgsel.” Klimakommissionen, 2010
Side 2
|
Redaktion:
Regional Udvikling / Strategi & analyse December 2011
Foto:
Hyldager fotografi (s.5, s.29) Colourbox (forside, s.11, s.23)
Fakta Energi
Energiregnskaber
Energiforbrug ...og udledning af drivhusgasser For første gang er energiforbrug og CO2-udledning opgjort for alle kommuner og regioner. Erhvervslivet har fra 2000 til 2009 flyttet sig i en klimavenligere retning, mens det kniber med at se samme positive tendens i husholdningernes adfærd. De nye tal giver et grundlag, hvor sammenligning er mulig, og hvor udvikling over en 10-årig periode kan følges. Det kan bruges til at få en detaljeret viden om, hvordan det ser ud med energiforbruget og CO2-udledningen i alle landets kommuner og regioner. Rigtig udvikling Energiforbruget faldt en smule i de syddanske kommuner i perioden fra 2000 til 2009, også mere end på landsplan. Cirka 5 procent mindre energi blev brugt i Syddanmark i perioden, hvor resten af landet i snit reducerede sit energiforbrug med 1 procent. Men mere væsentligt er, at CO2-udledningen i samme periode faldt endnu kraftigere. Vi brugte altså mindre energi – og samtidig påvirkede forbruget CO2-udledningen i mindre grad, så udledningen faldt med 15 procent. Udvikling i energiforbrug og CO2— udledning 105
100
Energiforbrug: Hele landet Syddanmark
Energiforbrug - Hele landet
Energiforbrug - Syddanmark
95
CO2 - Hele landet CO2 - Syddanmark
CO2-udledning:
90
Hele landet Syddanmark 85 2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006 Energi og CO2
2007
2008
2009 Side 1
Af tallene kan man eksempelvis også se, at Fredericia og Tønder er blandt de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug pr. indbygger; at folk i Svendborg og på Fanø bruger næsten 50 procent mindre energi end gennemsnittet; og at husholdningerne på Ærø er ene i regionen om at repræsentere et fald i energiforbruget i perioden. Et bedre grundlag Mere interessant end den indbyrdes regionale og kommunale positionering, så kan tallene bruges til at vise udvik-
11%
I perioden 2000-2009 faldt virksomhedernes energiforbrug med 11% i Syddanmark. Forbruget i husholdningerne steg i samme periode 5%.
lingen lokalt og regionalt, og dermed styrke klimastrategierne, målrette og følge indsatsen. Tallene er i sig selv interessante. Men noget af det handler også om at erkende, at visse ting bare er sådan. Bag nogle af de konkrete tal er der nogle erhvervsstrukturer, der gør, at sådan ser det bare ud. Eksempelvis kan en del af et kraftigt fald i de regionale emissionstal, spores direkte til lukningen af en enkelt gødningsfabrik i Fredericia. Emissionstallet faldt altså ikke, fordi man gennemførte en målrettet indsats for at bedre klimaet. Noget af det her er altså også banal erkendelse, og har man et raffinaderi eller tung industri i en kommune, så kan man ikke umiddelbart sammenligne sig selv direkte med andre. Men de nye tal giver mulighed for at isolere den del, der skyldes en særlig erhvervsstruktur, så man alligevel kan få et rimeligt sammenligningsgrundlag. Afkobling Et andet element er muligheden for at følge konsekvensen af den økonomiske udvikling. Her kan man direkte aflæse, hvad for et aftryk regionens økonomi sætter i form af CO2udledning. Den økonomiske vækst, som vi alle håber på, skulle meget gerne afkobles fra resurseforbruget. Så man kan få økonomisk vækst uden at se en tilsvarende vækst i CO2. Den kurve er det tilsyneladende lykkedes at knække. Den samlede økonomiske vækst de seneste 10 år har ikke medført en tilsvarende vækst i CO2-udledning.
Fakta Energi
|
Side 3
Faktisk Energiforbrug
Anvendte Begreber En forbrugsopgørelse Det overordnede princip er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasserne til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransport henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger.
Energiforbrug Forbruget af energi i erhvervene energiog vandforsyning og i mineralolieindustrien, konverteres for langt størstedelens vedkommende til el, fjernvarme og bygas eller raffineres til olieprodukter. En stor del af den konverterede energi forbruges af husholdningerne og virksomhederne. Derfor vil den samme mængde energi i et vist omfang blive medregnet to gange ved en opgørelse af det såkaldt faktiske energiforbrug. I opgørelsen af energiforbruget her i rapporten er der derfor anvendt en såkaldt bruttoopgørelse, hvor der korrigeres for denne dobbeltregning. Beregningen af bruttoenergiforbruget sker ved at fordele energiforbruget til produktion af el- og fjernvarme proportionalt på forbrugerne af de enkelte konverterede energityper. Samtidigt nulstilles forbruget af primær energi i konverteringserhvervene.
Udledning af drivhusgasser Opgørelsen af den energirelaterede udledning af drivhusgasser følger i hovedtræk principperne i opgørelsen af
energiforbruget. Altså bliver udledning fra produktion af el og fjernvarme samt drivmidler som benzin og diesel henført til brugerne af de konverterede og raffinerede energivarer. I afsnittet om drivhusgasser ses på tre typer: Kuldioxid (CO2), som dannes ved enhver form for afbrænding af fossile brændsler og biomasse og ved nedbrydning af organisk stof. Lattergas (N20), der udledes af oceanerne og ved nedbrydning af organisk materiale. Menneskeskabte kilder er kvælstofgødning fra landbruget, afbrændning af biobrændsel og industrielle aktiviteter. Metan (CH4), som primært er af organisk oprindelse. Udledning kommer fra naturlige kilder som for eksempel drøvtyggere, vådområder og insekter. Ikke-naturlige kilder er kullagre, lossepladser, risdyrkning, afbrænding af biomasse og husdyrsproduktion.
Drivhuseffekt - Global Warming Potential Drivhuseffekten måles i Global Warming Potential (GWP), der angiver opvarmningspotentialet for de forskellige drivhusgasser. For at vurdere virkningen af de forskellige drivhusgasser beregnes et Global Warming Potential (GWP), som udtrykker den drivhusgaseffekt, en given gas har i forhold til den samme vægtmængde kuldioxid (CO2- ækvivalenter).
Var der tal du ikke lige fandt i rapporten? Vil I gerne lave jeres egne tabeller, grafer og figurer? Tallene i rapporten og endnu flere regionale og kommunale tal om : • CO2 udledning • Energiforbrug • Produktion af vedvarende energi ...kan findes på:
www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/talbank
Side 4
|
Fakta Energi
FAKTA BAG TALLENE: Det er de tilgængelige, nationale statistikker, der er benyttet, og derfor står vi med et ensartet og dækkende materiale, som er fuldt sammenligneligt. Til gengæld kan man ikke komme helt tæt på og se, om der i en kommune er flere, der prioriterer at købe grøn el, installerer solceller eller bruger brændeovnen meget. De nye tal giver det solide grundlag. Er der brug for andre detaljer eller et lokalt fokus, må man selv til regnearket, hvor tallene her så kan bruges som benchmark på, hvordan udviklingen ville have set ud, hvis ikke en specifik indsats var sat i værk. Detaljeret metodebeskrivelse kan findes i appendiks sidst i rapporten.
Omregning af energi-enheder: 1 kilo joule [KJ] = 1 mega joule [MJ] = 1 giga joule [GJ] = 1 tera joule [TJ] = 1 peta joule [PJ] =
1.000 J 1.000 KJ 1.000 MJ 1.000 GJ 1.000 TJ
Energiregnskaber
energiforbrug •
41 pct. af energiforbruget i Syddanmark forbruges af husholdningerne
•
Udviklingen i Syddanmark viser, at erhvervene har reduceret deres energiforbrug mens husholdningerne ikke har fulgt samme tendens
•
Fredericia og Tønder Kommuner er blandt de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug pr. indbygger
•
38 pct. af de syddanske virksomheders energiforbrug stammer fra fremstillingssektoren
Fakta Energi
|
Side 5
Energiforbrug
energiforbrug - hele landet Kortet viser energiforbrug pr. indbygger i giga joule.
Mere end 10 pct. større end landsgennemsnit Landsgennemsnit +/- 10 pct. Mere end 10 pct. mindre end landsgennemsnit
Datakilde: Danmarks Statistik
energiforbrug i regioner - pr. indbygger 159,3 150
Intensitet: Gigajoule Intensitet:Giga joulepr. pr.indbygger indbygger
” ...Nordjylland har det
højeste energiforbrug pr. indbygger
Figuren viser intensiteten (giga joule pr. indbygger) af energiforbrug i hver af regionerne i 2009.
144,7
140,9
143,3
138,9
110,2 100
50
0
Datakilde: Danmarks Statistik
Nordjylland
Syddanmark
Midtjylland
Sjælland
Hovedstaden
Hele landet
Udvikling i energiforbrug 2000-2009 200
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
Peta joule
150
Nordjylland Midtjylland
100
Syddanmark Hovedstaden Sjælland
Figuren viser udvikling i energiforbrug i de fem regioner i perioden 2000-2009. 50
0 2000
Side 6
|
Datakilde: Danmarks Statistik
2001
Fakta Energi
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Energiregnskaber energiregnskaber
energiforbrug - fordelt på husholdninger og erhverv - 2009 Syddanmark
Alle regioner
38%
40%
41% Brancher i alt
Brancher i alt
9 Husholdninger
9 Husholdninger
59%
62%
Hele landet Nordjylland
40%
42%
Brancher i alt
58%
9 Husholdninger
62%
Branch
9 Husholdninger
9 Hush
60%
Sjælland
Erhverv Husholdninger
9 Hush
Midtjylland Hovedstaden
Brancher i alt
Nordjylland
Branch
60%
Syddanmark Sjælland
38%
Midtjylland
Hovedstaden
Figurerne viser, hvor stor andel af energiforbruget, der udledes af henholdsvis husholdninger og erhverv i hele landet og i regionerne. I tallene for hele landet indgår forbrug i forbindelse med skibs- og luftfart samt ved udvinding af olie og naturgastal, der ellers er placeret ’uden for region’. Datakilde: Danmarks Statistik
Udvikling i Syddanmark
” ...Stigningen for erhverv
skyldes den økonomiske krise
110
Husholdninger Erhverv Syddanmark - hushold
100
Syddanmark - brancher
Figuren viser udviklingen i energiforbrug pr. indbygger for husholdninger og pr. mio. kr. bruttoværditilvækst for erhverv i Region Syddanmark
90
2000 = indeks 100 80 2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Datakilde: Danmarks Statistik
Fakta Energi
|
Side 7
Energiforbrug
Branchernes andel af energiforbruget Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstilling Energi- og vandforsyning
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
18%
Fremstilling
30%
Energi- og vandforsyning
2%
Bygge og anlæg
Bygge og anlæg
5%
Handel, hotel- og restauration
Finansiering og forretningsservice
5%
Offentlige og personlige tjenester
13%
Energi- og vandforsyning
Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg
5%
Finansiering og forretningsservice
5%
Offentlige og personlige tjenester
Midtjylland
Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
44%
Bygge og anlæg
5%
Handel, hotel- og restauration
11%
Handel, hotel- og restauration
Transport, post og tele
11%
Transport, post og tele
Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester
4% 10% 7% 3% 13%
3%
Fremstilling Energi- og vandforsyning
1%
1%
Nordjylland
12%
Fremstilling
41%
Offentlige og personlige tjenester
13%
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
21%
Transport, post og tele
11%
Finansiering og forretningsservice
13%
Handel, hotel- og restauration
13%
Transport, post og tele
3%
Fremstilling
1%
Handel, hotel- og restauration
9%
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
34%
Bygge og anlæg
13%
Syddanmark
17%
Fremstilling
4%
Offentlige og personlige tjenester
Hele landet
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
2%
Transport, post og tele
16%
Finansiering og forretningsservice
38%
Handel, hotel- og restauration
13%
Transport, post og tele
18%
16% 2% 6% 22% 20%
Finansiering og forretningsservice
3% 12%
Sjælland
10%
Offentlige og personlige tjenester
20%
Hovedstaden
Figurerne viser branchernes andel af energiforbruget i erhvervene i hele landet og i regionerne i 2009.
Datakilde: Danmarks Statistik
Side 8
|
Fakta Energi
Energiregnskaber
energiforbrug pr. indbygger - top ti kommuner
” ...Fredericia og Tønder
Gigajoule pr. indbygger
Intensitet:Giga joule pr. indbygger
401
er blandt de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug pr. indbygger
308 280
200
196
192
192
184
183
182
Figuren viser de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug (GJ) pr. indbygger i 2009. Datakilde: Danmarks Statistik
energiforbrug pr. indbygger - syddanske kommuner
Tabellen viser det samlede energiforbrug pr. indbygger i 2009. Datakilde: Danmarks Statistik
Område
Energiforbrug pr. indbygger, GJ
Fredericia
307,7
Tønder
183,2
Billund
180,4
Aabenraa
164,1
Nordfyns
162,4
Faaborg-Midtfyn
154,4
Kerteminde
153,7
Vejen
144,4
Haderslev
143,3
Kolding
139,2
Varde
138,5
Assens
138,4
Langeland
134,8
Vejle
134,7
Nyborg
127,9
Odense
126,4
Esbjerg
124,8
Sønderborg
124,8
Middelfart
124,4
Ærø
122,5
Svendborg
107,4
Fanø
97,8
Syddanmark
144,7
Hele landet
143,3
Fakta Energi
|
Side 9
Energiforbrug
udvikling i kommunerne - erhverv Aabenraa Ærø Nordfyns Fanø Langeland Odense Svendborg Faaborg-Midtfyn Sønderborg Middelfart Vejen Haderslev Assens Kerteminde Nyborg Billund Vejle Esbjerg Varde Kolding Fredericia Tønder
29% 23% 22% 11% 7% 6% 4% 2% 2% -3% -4% -5% -8% -8% -11% -11% -20% -21% -24% -24% -26% -31%
-40%
-20%
0%
20%
40%
Figuren viser udvikling i erhvervenes energiforbrug i de syddanske kommuner i perioden 2000-2009. Datakilde: Danmarks Statistik
udvikling i kommunerne - husholdninger 8,7% 8,0% 7,7% 7,6% 7,5% 7,4% 7,2% 7,0% 7,0% 6,5% 6,3% 5,5% 5,5% 4,4% 4,3% 4,2% 4,1% 3,7% 3,3% 2,6% 0,4% -3,4%
-5%
0%
5%
Fredericia Kerteminde Assens Billund Vejle Vejen Fanø Nordfyns Kolding Faaborg-Midtfyn Nyborg Middelfart Varde Tønder Esbjerg Haderslev Svendborg Odense Aabenraa Sønderborg Langeland Ærø
10%
Figuren viser udvikling i husholdningernes energiforbrug i de syddanske kommuner i perioden 2000-2009. Datakilde: Danmarks Statistik
Side 10
|
Fakta Energi
Energiregnskaber
drivhusgasser •
De syddanske husstande står for en relativ større andel af CO2-udledningen end i hele landet
•
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding står for langt den største del af både N2O- og CH4-udledningen
•
Udledning af CO2 og lattergas (N2O) er faldet siden 2000, mens udledning af methan (CH4) og har været forholdsvis stabil
•
Tønder, Varde og Vejen Kommuner har den største udledning af CH4 pr. indbygger i hele landet
Fakta Energi
|
Side 11
drivhusgasser energiregnskaber
CO2— udledning pr. indbygger, ton
Figuren viser udledning af CO2 (ton) pr. indbygger i regionerne og i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik
8,6
7,0
8,7
8,5
10,5
8,8
Sjælland
Hovedstaden
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Hele landet
13.000.000
udvikling i CO2— udledning 2000-2009
Hovedstaden
2
TonTon COC02
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
11.000.000
Midtjylland
9.000.000
Syddanmark Sjælland Nordjylland
7.000.000
Figuren viser udvikling i udledning af CO2 (ton) i regionerne i perioden 2000-2009. 5.000.000 2000
Datakilde: Danmarks Statistik
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
co2— udledning i erhverv og husholdninger Alle regioner
Syddanmark
Erhverv Husholdninger 16.718.368 ton 34%
32.580.032 66%
3.872.183 ton 1 37% 2
6.508.463 ton 63%
1 Figurerne viser, hvor stor en andel af CO22 udledningen der udledes af henholdsvis husholdninger og erhverv i hele landet og i Syddanmark, samt hvor meget dette udgør i ton.
Datakilde: Danmarks Statistik
Hele landet
Side 12
|
Fakta Energi
Syddanmark
Energiregnskaber
co2— udledning i syddanmark 12.000.000
Husholdninger
10.000.000 8 Offentlige og personlige tjenesteydelser
8.000.000
Ton CO2
Offentlige og personlige tjenesteydelser Transportvirks., post og telekommunikation Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed
Figuren viser udviklingen i CO2-udledning (ton) i perioden 2000-2009 fordelt på de brancher, der udgør den største andel af det samlede udledning i Syddanmark.
6 Transportvirks., post og telekommunikati on 5 Handel, hotelog restaurationvirk s. mv.
6.000.000
1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
4.000.000
2 Fremstillingsvirk somhed 9 Husholdninger
2.000.000
Datakilde: Danmarks Statistik
0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
co2— udledning, brancher Syddanmark
Udledning (ton CO2)
Andel af udledning
Relativ udledning Udvikling (ton pr. mio. kr. BVT) 2000-2009
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
1.145.912
11,0%
124,0
-16,6%
Fremstillingsvirksomhed
2.419.739
23,3%
62,1
-32,4%
Energi- og vandforsyning
126.374
1,2%
28,7
54,8%
Bygge- og anlægsvirksomhed
328.464
3,2%
26,6
14,7%
Handel, hotel- og restaurationvirks. mv.
827.776
8,0%
27,4
3,7%
Transportvirks., post og telekommunikation
682.035
6,6%
41,6
-0,8%
Finansieringsvirks. mv., forretningsservice
197.887
1,9%
3,9
7,3%
Offentlige og personlige tjenesteydelser
780.276
7,5%
12,7
0,7%
3.872.183
37,3%
3,2
-11,5%
I alt
10.380.645
100%
-
-14,5%
Hele landet
Udledning (ton CO2)
Husholdninger
Andel af udledning
Udvikling Relativ udledning (ton pr. mio. kr. BVT) 2000-2009
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
5.489.859
11,1%
105,3
-14,2%
Fremstillingsvirksomhed
9.745.012
19,8%
55,8
-30,5%
Energi- og vandforsyning
510.701
1,0%
23,3
50,7%
Bygge- og anlægsvirksomhed
1.670.856
3,4%
33,5
36,1%
Handel, hotel- og restaurationvirks. mv.
4.117.961
8,4%
28,0
8,3%
Transportvirks., post og telekommunikation
5.742.300
11,6%
62,4
-3,2%
Finansieringsvirks. mv., forretningsservice
1.418.031
2,9%
4,4
23,1%
Offentlige og personlige tjenesteydelser
3.885.311
7,9%
12,5
6,2%
Husholdninger
16.718.368
33,9%
3,0
-11,0%
I alt
49.298.399
100%
-
-10,9%
Tabellerne viser CO2-udledning i Syddanmark og hele landet i 2009. Udledning er opgjort på absolut udledning, relativt udledning og udvikling i absolut udledning i perioden 2000-2009. Relativt udledning (ton udledning pr. mio. kr. BVT) er opgjort således at den enkelte branches CO2-udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. For husholdninger er udledning opgjort i kilo pr. indbygger. Datakilde: Danmarks Statistik Fakta Energi
|
Side 13
drivhusgasser
Fremstillingsvirksomheder Bruttoværditilvækst Energiforbrug CO2
110
100
2004 = Indeks 100
CO2
bruttoenergiforb Index BVT
Figuren viser udviklingen i bruttoværditilvækst, energiforbrug og C02-udledning for fremstillingsvirksomheder i Syddanmark.
90
Datakilde: Danmarks Statistik og Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik
80 2004
2005
2006
2008
top ti kommuner, co2— udledning
23,1
18,2
2007
17,6
13,6
13,4
13,2
12,7
12,5
11,6
Figuren viser de ti kommuner i Danmark, der har den største CO2udledning i ton pr. indbygger i 2009.
11,2
Udledningen inkluderer både erhverv og husholdninger. Datakilde: Danmarks Statistik
CO2-udledning, ton pr. indbygger, 2009 co2— udledning i syddanske kommuner
Datakilde: Danmarks Statistik
Side 14
|
Fakta Energi
18,2
10,9
9,2
9,3
9,1
8,7
8,6
8,6
8,6
8,5
8,5
8,4
8,1
8,1
7,5
7,2
7,4
6,9
6,6
5,8
Udledningen inkluderer både erhverv og husholdninger.
10,7
Landsgennemsnit
10,4
Figuren viser CO2-udledning i ton pr. indbygger i 2009 i kommunerne i Syddanmark.
Energiregnskaber
CO2-udledning (ton) pr. mio. kr. bruttoværditilvækst
co2-udledning og bruttoværditilvækst 50
40
Alle regioner Nordjylland
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet
Midtjylland Syddanmark Hovedstaden
30
Figuren viser udviklingen i CO2-udledning pr. mio. bruttoværditilvækst for erhverv hos de fem regioner i perioden 2000-2009.
Sjælland
20
10 2000
Datakilde: Danmarks Statistik
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Fakta Energi
|
Side 15
drivhusgasser
energiregnskaber
Lattergas (N2O) — udledning pr. indbygger, 2009 5,6
4,7
4,5
4,5
3,5
Figuren viser udledning af N2O (kilo) pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet. 0,6
Nordjylland
Sjælland
Midtjylland
Syddanmark
Lattergas-udledning 2000-2009
Figuren viser udvikling i udledning af N2O (ton) i de fem regioner i perioden 20002009. Datakilde: Danmarks Statistik
Hovedstaden
Hele landet
8.800
6.800 Nordjylland Midtjylland
2
TonTonNN2OO
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
Datakilde: Danmarks Statistik
Syddanmark
4.800
Hovedstaden Sjælland
2.800
800 2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
Figurerne viser udledning af N2O fordelt på erhverv og husholdninger i Syddanmark og i hele landet i 2009. Datakilde: Danmarks Statistik
Erhverv Husholdninger
108 ton 2%
434 ton 2%
Syddanmark
Hele landet
5.281 ton 98%
1
1
2
2
18.864 ton 98% Hele landet
RSD
170 ton 3%
Figurerne viser erhvervenes udledning af N2O fordelt på landbrug, fiskeri og råstofudvinding og andre erhverv i Syddanmark og i hele landet i 2009. Datakilde: Danmarks Statistik
Side 16
|
Fakta Energi
Syddanmark
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Andre erhverv
5.111 ton 97%
2009
Alle regioner
Syddanmark
Lattergas-udledere
2008
872 ton 5%
Hele landet
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
Landbrug, fiskeri og råsto
Andre erhverv
Andre erhverv
17.992 ton 95%
Energiregnskaber
lattergas-udledning, brancher Syddanmark
Udledning (ton N2O)
Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT)
Udvikling 2000-2009
5.111
-11,3%
Fremstillingsvirksomhed
37
-98,8%
0,96
Energi- og vandforsyning
2
22,9%
0,43
Bygge- og anlægsvirksomhed
12
0,2%
0,96
Handel, hotel- og restaurationvirks. mv.
16
-5,2%
0,54
Transportvirks., post og telekommunikation
16
-19,0%
0,98
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
4
5,5%
0,09
82
-4,4%
1,34
5.281
-41,9%
23,66
108
0,3%
*0,09
Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Erhverv i alt Husholdninger Hele landet
552,86
Udledning (ton N2O)
Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT)
Udvikling 2000-2009
17.992
-12,7%
345,21
Fremstillingsvirksomhed
162
-95,3%
0,93
Energi- og vandforsyning
8
38,5%
0,35
Bygge- og anlægsvirksomhed
65
29,4%
1,30
Handel, hotel- og restaurationvirks. mv.
87
7,6%
0,59
175
-12,4%
1,90
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
Transportvirks., post og telekommunikation
32
25,1%
0,10
344
-11,0%
1,11
18.864
-24,0%
16,13
434
-2,1%
*0,08
Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Erhverv i alt Husholdninger
Tabellerne viser N2O-udledning i Syddanmark og hele landet i 2009. Udledning er opgjort som samlet udledning, relativ udledning og samlet udvikling fra 2000-2009. Relativ udledning er beregnet, så den enkelte branches N2O-udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. *For husholdninger er udledning opgjort i kilo pr. indbygger. Datakilde: Danmarks Statistik
Figuren viser udledning af N2O i kilo pr. indbygger i de syddanske kommuner i 2009.
0,1
0,8
1,4
2,2
3,4
3,6
4,0
4,3
4,5
5,4
5,4
5,5
5,8
6,6
6,8
6,9
8,0
8,1
9,0
9,4
10,0
13,1
Lattergas-udledning i syddanske kommuner
Datakilde: Danmarks Statistik
Fakta Energi
|
Side 17
drivhusgasser
Lattergas-udledning 2000-2009 2,8%
Langeland
-2,7% -3,8%
Assens
-3,9%
Kerteminde
-6,0%
Billund
-6,4%
Ærø Vejen
-8,1%
Sønderborg
-8,3%
Middelfart
-10,4%
Varde
-13,5% -14,5%
Aabenraa
-14,9%
Faaborg-Midtfyn Svendborg
-18,4%
Kolding
-19,4% -22,1%
Odense
-22,2%
Tønder
-22,3%
Esbjerg Nyborg
-41,3%
Vejle
-54,7%
Fanø
-69,3%
Fredericia
-97,4% -80%
-70%
-60%
-50%
-40%
-30%
-20%
-10%
0%
10%
Figuren viser udviklingen i det samlede udledning af N2O i de syddanske kommuner i perioden 2000-2009. Datakilde: Danmarks Statistik
Lattergas-udledning - top ti kommuner 13,1
11,3 10,7
10,5
10,4 10,0
9,7
9,7
9,4
9,4
Figuren viser de ti kommuner i Danmark, der har det største totale N2O-udledning (kilo) pr. indbygger i 2009. Datakilde: Danmarks Statistik
Side 18
|
Haderslev Nordfyns
-1,7%
Fakta Energi
ERHVERVSFORHOLD
Energiregnskaber energiregnskaber
Methan (CH4) — udledning pr. indbygger, 2009 100
79
60 50
Figuren viser udledning af CH4 (kilo) pr. indbygger i regionerne og i hele landet.
31
Datakilde: Danmarks Statistik
12
Nordjylland
Syddanmark
Midtjylland
Sjælland
Hovedstaden
methan — udledning 2000-2009
105.000
90.000
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
Nordjylland
4
Ton CH Ton CH 4
75.000 Midtjylland
60.000
Syddanmark Hovedstaden Sjælland
45.000
Figuren viser udvikling i udledning af CH4 (ton) i regionerne.
30.000
15.000 2000
Datakilde: Danmarks Statistik
methan — udledere Figurerne viser udledning af CH4 fordelt på erhverv og husholdninger i Syddanmark og i hele landet i 2009. Datakilde: Danmarks Statistik
Hele landet
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2008
Syddanmark
Alle regioner
2.963 3%
11.722 4%
Syddanmark
Erhverv Husholdninger
2007
Hele landet 1
1
2
2
260.927 96%
91.222 97%
Hele landet
RSD
Figurerne viser erhvervenes udledning af CH4 fordelt på landbrug, fiskeri og råstofudvinding, offentlige og personlige tjenesteydelser og andre erhverv i Syddanmark og i hele landet i 2009. Datakilde: Danmarks Statistik
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Offentlige og personlige tjenesteydelser Andre erhverv
2009
3.204 10.684 3% 12%
9.659 4% 54.744 21%
Syddanmark
77.334 85%
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
Landbrug, fiskeri og råstofud
Offentlige og personlige tjenesteydelser
Offentlige og personlige tjen
Andre erhverv
Andre erhverv
Hele landet 196.524 75%
Fakta Energi
|
Side 19
drivhusgasser
Methan — udledning, brancher Syddanmark
Udvikling 2000-2009
Udledning (ton CH4)
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed
Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT)
77.334
6,9%
8365,9
2.707
13,0%
69,5
Energi- og vandforsyning
26
-8,6%
6,0
Bygge- og anlægsvirksomhed
26
-21,5%
2,1
284
-34,9%
9,4
Transportvirks., post og telekommunikation
74
-43,5%
4,5
Finansieringsvirks. mv., forretningsservice
87
-23,4%
1,7
Offentlige og personlige tjenesteydelser
10.684
-17,7%
173,9
Erhverv i alt
91.222
3,1%
408,7
2.963
-10,7%
*2,5
Handel, hotel- og restaurationvirks. mv.
Husholdninger Hele landet
Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT)
Udvikling 2000-2009
Udledning (ton CH4) 196.524
1,9%
3770,6
Fremstillingsvirksomhed
7.089
-5,1%
40,6
Energi- og vandforsyning
107
-17,0%
4,9
Bygge- og anlægsvirksomhed
118
-20,1%
2,4
1.301
-36,4%
8,8
477
-37,1%
5,2
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. Transportvirks., post og telekommunikation Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Erhverv i alt Husholdninger
567
-18,3%
1,8
54.744
-3,4%
176,2
260.927
0,0%
223,1
11.722
-15,4%
*2,1
Tabellerne viser CH4-udledning i Syddanmark og hele landet i 2009. Udledning er opgjort på samlet udledning, udvikling i udledning i perioden 2000-2009 og relativ udledning i forhold til den økonomiske aktivitet. Relativ udledning (kilo udledning pr. mio. kr. BVT) er beregnet så den enkelte branches CH4-udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. *For husholdninger er udledning opgjort i kilo pr. indbygger. Datakilde: Danmarks Statistik
methan — udledning - top ti kommuner
” Tre syddanske kommuner
har de største udledning.
Figuren viser de ti kommuner i Danmark, der har den største CH4-udledning målt i kilo pr. indbygger i 2009. Udledningen inkluderer både erhverv og husholdninger. Datakilde: Danmarks Statistik
Side 20
|
Fakta Energi
307 274 229
224 203
187
179
176
176
168
Energiregnskaber
276,3
Figuren viser det samlede udledning af CH4 (kilo) pr. indbygger i de syddanske kommuner i 2009. 159,9
185,8
228,4
308,7
methan — udledning i kommunerne
6,2
16,9
14,9
18,3
32,1
33,9
44,7
39,1
44,8
51,5
59,6
82,2
67,0
82,5
93,7
93,8
99,7
Datakilde: Danmarks Statistik
udvikling i Methan — udledning 2000-2009 42% 30%
Vejen Aabenraa
28%
Esbjerg
25%
Varde
24%
Tønder
9%
Svendborg
7% 0%
Nyborg
-1%
Nordfyns Assens
-2%
Vejle
-5%
Ærø
-8%
Langeland
-10%
Billund
-13%
Kolding
-19% -24%
Kerteminde
-25%
Fanø Haderslev
-34%
Faaborg-Midtfyn
-38%
Middelfart
-44%
Sønderborg
-48%
Odense
-67%
-80%
Fredericia
-60%
-40%
-20%
0%
20%
40%
60%
Figuren viser udviklingen i det samlede udledning af CH4 i de syddanske kommuner i perioden 2000-2009. Datakilde: Danmarks Statistik
Fakta Energi
|
Side 21
drivhusgasser
drivhusgasser og bruttoværditilvækst Syddanmark CO2 Lattergas (N2O) Methan (CH4) Bruttoværditilvækst
Region Syddanmark
110
100
90 CO2 N2O
” ...Det
markante fald i udledning af lattergas i Syddanmark skyldes lukning af Kemira i Fredericia Kommune i 2004
80
CH4 BVT
70
60
50 2000
2001
2002
2003
Hele landet
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Hele landet
110
100
Figurerne viser udvikling i erhvervenes totale udledning af drivhusgasserne CO2, N2O og CH4 sammenlignet med udvikling i bruttoværditilvæksten i henholdsvis Syddanmark og i hele landet i perioden 2000-2009.
90 CO2 N2O
80
CH4 BVT
70
60
2000 = Indeks 100 Datakilde: Danmarks Statistik
Side 22
|
Fakta Energi
50 2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Energiregnskaber
Drivhuseffekt global warming potential •
Syddanmark har oplevet en afkobling mellem bruttoværditilvækst og Global Warming Potential (GWP). Dette betyder, at man har oplevet økonomisk vækst samtidig med, at udledningen af drivhusgasser er faldet
•
Udviklingen i GWP for både husholdninger og erhverv har været faldende i Syddanmark siden 2000
•
Der udledes 11,1 ton GWP pr. indbygger i Danmark, hvilket er mere end gennemsnittet i EU
Fakta Energi
|
Side 23
Global warming potential
Drivhuseffekt - udledning pr. indbygger
” ...den høje drivhus-
14,4
11,7
11,2
effekt i Nordjylland skyldes primært fremstilling af cement.
11,1
10,7
7,4
Nordjylland
Syddanmark
Midtjylland
Sjælland
Hovedstaden
Hele landet
Figuren viser samlet drivhuseffekt opgjort i CO2- ækvivalenter (GWP - Global Warming Potential) i ton pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik
Drivhuseffekt og bruttoværditilvækst 2000-2009
GWP mill. bruttoværditilvækst GWP pr. pr. mio. kr.kr.bruttoværditilvækst
80
60
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
40
20
0 2000
2001
2002 Nordjylland
2003 Midtjylland
2004
2005
Syddanmark
2006 Hovedstaden
2007
2008
2009
Sjælland
Figuren viser udviklingen i ton af GWP (Global Warming Potential) pr. mio. kr. bruttoværditilvækst for erhverv hos de fem regioner fra 2000-2009. Datakilde: Danmarks Statistik
Side 24
|
Fakta Energi
Energiregnskaber energiREgnskaber
Drivhuseffekt og BruttoVærditilvækst - syddanmark 110
Bruttoværditilvækst GWP
105
100
95
90
85
80 2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Figurerne viser udviklingen i henholdsvis bruttoværditilvækst og ton af GWP (Global Warming Potential) for Syddanmark, for perioden 2000-2009. 2000 = Indeks 100 Datakilde: Danmarks Statistik
Drivhuseffekt - husholdninger og erhverv
3,11 ton 28%
3,32 ton 28%
Hele landet
8,41 ton 72%
7,98 ton 72%
1
Erhverv Husholdninger
Syddanmark
2
1
2
Figurerne viser, hvor stor en andel af GWP (Global Warming Potential), ton pr. indbygger, der udledes af henholdsvis husholdninger og erhverv i Syddanmark og i hele landet i 2009. Datakilde: Danmarks Statistik
Fakta Energi
|
Side 25
Global warming potential
Udvikling i Drivhuseffekt - erhverv og husholdninger 100
Erhverv Husholdninger 2000 = index 100
Serie1 Serie2
85
Figuren viser udviklingen i ton af GWP (Global Warming Potential) pr. indbygger for husholdninger, og pr. mio. kr. bruttoværditilvækst for erhverv i Syddanmark i perioden 2000-2009.
Datakilde: Danmarks Statistik
70 2000
2002
2004
2006
2008
Drivhuseffekt, brancher Syddanmark
Udledning (ton GWP)
Udvikling 2000-2009
Relativ udledning (ton pr. mio. kr. BVT)
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
4.354.208
-6,9%
471,0
Fremstillingsvirksomhed
2.488.151
-46,1%
63,8
Energi- og vandforsyning
127.514
54,1%
29,0
Bygge og anlæg
332.679
14,4%
27,0
Handel, hotel- og restauration
838.827
3,2%
27,7
Transport, post og tele
688.591
-1,1%
42,1
Finansiering og forretningsservice
201.063
6,9%
4,0
Offentlige og personlige tjenester Erhverv i alt Husholdninger Hele landet Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed
1.030.102
-4,1%
16,8
10.061.136
-19,1%
45,1
3.967.749
-11,4%
3316,5
Udledning (ton GWP)
Udvikling 2000-2009
Relativ udledning (ton pr. mio. kr. BVT)
15.194.484
-9,8%
291,5
9.944.177
-34,8%
57,0
515.313
50,1%
23,5
Bygge og anlæg
1.693.423
35,8%
33,9
Handel, hotel- og restauration
4.172.218
7,8%
28,4
Transport, post og tele
5.806.566
-3,4%
63,1
Finansiering og forretningsservice
1.439.699
22,6%
4,5
Energi- og vandforsyning
5.141.546
3,5%
16,5
Erhverv i alt
43.907.426
-11,7%
37,5
Husholdninger
17.098.996
-11,0%
3105,8
Offentlige og personlige tjenester
Tabellerne viser GWP-udledning i Syddanmark og hele landet i 2009. Udledning er opgjort som samlet udledning, udvikling 20002009 og relativ udledning. Relativ udledning (kilo udledning pr. mio. kr. BVT) er opgjort, så den enkelte branches GWP-udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. For husholdninger er udledningen opgjort i kilo pr. indbygger. Datakilde: Danmarks Statistik
Side 26
|
Fakta Energi
Energiregnskaber
6,1
7,3
8,3
9,6
10,4
10,4
10,4
10,4
11,2
11,7
11,9
12,3
12,9
13,1
13,4
13,8
15,0
15,4
15,9
16,3
19,9
20,1
Drivhuseffekt, syddanske kommuner
Figuren viser ton udledning af GWP (Global Warming Potential) pr. indbygger i de syddanske kommuner i 2009. Datakilde: Danmarks Statistik
udvikling i drivhuseffekt, 2000-2009
” Middelfart har oplevet størst
-10,1% -11,1% -12,2%
reduktion i GWP-udledning
-12,5% -13,0%
Tønder
-13,2%
Haderslev
-20,8%
Svendborg Assens Nordfyns Aabenraa Faaborg-Midtfyn
-16,5%
Sønderborg
-16,6%
Langeland
-17,2%
-20,0%
Fredericia
Vejen
-16,8%
-19,4%
Fanø
-15,8% -16,3%
Datakilde: Danmarks Statistik
Kerteminde
-15,8% -16,1%
Figuren viser udviklingen i ton udledning af GWP (Global Warming Potential) pr. indbygger i de syddanske kommuner i perioden 2000-2009.
Odense
-13,2% -13,5% -14,8%
Esbjerg
Varde Billund
-17,4%
Nyborg
-17,5%
Vejle Kolding Ærø Middelfart
Fakta Energi
|
Side 27
Global warming potential
Drivhuseffekt - top ti kommuner
” Tønder, Fredericia og
Varde er blandt de ti kommuner i Danmark med størst GWP-udledning pr. indbygger
27,2 24,5 20,1
19,9 17,6
17,2
16,5
16,4
16,3
16,3
Figuren viser de ti kommuner i Danmark med størst GWP-udledning (Global Warming Potential) pr. indbygger i 2009. Datakilde: Danmarks Statistik
Drivhuseffekt pr. indbygger - europa 14,0
12,1 10,7
11,1
11,2
12,5
11,6
9,9 9,2 8,0
8,0
9,2
8,2
6,5
Figuren viser GWP-udledning (Global Warming Potential) pr. indbygger i Danmark, udvalgte europæiske lande og gennemsnittet i de 27 EU medlemsstater i 2009. Datakilde: EUROSTAT
Side 28
|
Fakta Energi
14,5
Energiregnskaber
vedvarende energi •
Syddanmark står for den største andel af produktion af vedvarende energi i Danmark
•
30 pct. af produktionen af vedvarende energi i Syddanmark kommer fra affald
•
Udviklingen viser en stor stigning i produktion af vedvarende energi. Størst stigning ses i Syddanmark
•
29 pct. af Danmarks elektricitet genereres af vedvarende energikilder, hvilket er mere end EU-gennemsnittet
Fakta Energi
|
Side 29
vedvarende energi
Produktion af vedvarende energi Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
12%
14%
20%
” ...Syddanmark
26%
står for den største produktion af vedvarende energi 28%
Figuren viser fordeling af produktion af vedvarende energi i 2009 fordelt på de fem regioner. Datakilde: Danmarks Statistik
Udvikling i produktion af vedvarende energi 2000-2009 200
175
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
150
125
2000 = indeks 100
100 2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
Figuren viser udviklingen i produktion af vedvarende energi i fra 2000-2009. Datakilde: Danmarks Statistik
Side 30
|
Fakta Energi
2008
2009
ERHVERVSFORHOLD
Energiregnskaber
vedvarende energi, Energityper Figurerne viser, hvor stor en andel de enkelte typer af vedvarende energi udgør af den samlede produktion, i hele landet og de fem regionerne i 2009.
Affald
30%
Biogas
3%
Biogas
Brænde
17%
Halm
Vandkraft
18%
Affald
4%
Brænde
Halm
15%
Halm
Træaffald
26%
0%
26%
18%
Biogas
28%
16%
0%
Vindkraft
Sjælland
0%
24%
69%
2%
Brænde
16%
Halm
4%
Træaffald
4%
Vandkraft
20%
20%
Affald
2%
14%
16%
Nordjylland
20%
Brænde
8%
Vindkraft
Midtjylland
Affald
5%
Træaffald
Vandkraft
Vindkraft
Vandkraft
21%
Biogas
16%
Træaffald
0%
Affald
21%
Halm
17%
Syddanmark
Brænde
Biogas
13%
Vindkraft
Hele landet
Vandkraft
17%
Træaffald
0%
Biogas
2%
Halm
18%
Vindkraft
30%
Brænde
13%
Træaffald
Vandkraft
Affald
Vindkraft
0%
4%
Hovedstaden
Datakilde: Danmarks Statistik
Fakta Energi
|
Side 31
vedvarende energi
Produktion af vedvarende energi Syddanmark Type
Absolut produktion i tera joule (2009)
Affald
Udvikling 2000-2009 i pct.
11.391
78
897
120
Brænde
6.216
312
Halm
4.936
44
Træaffald
6.219
113
Vandkraft
20
-7
Vindkraft
7.911
84
Biogas
Vindkraft - Land
4.931
15
Vindkraft - Hav
2.980
*1.606
37.589
98
I alt
Hele landet Type
Absolut produktion i tera joule (2009)
Udvikling 2000-2009 i pct.
Affald
39.731
29
Biogas
4.195
190
Brænde
23.054
398
Halm
17.339
42
Træaffald
23.726
154
Vandkraft
68
-34
Vindkraft
24.194
58
18.127
20
6.067
5.316
132.307
79
Vindkraft - Land Vindkraft - hav I alt
* Udviklingen er for 2002-2009, da produktion i regionen først påbegyndtes i 2002.
Tabellen viser produktion af vedvarende energi i Syddanmark i tera joule for 2009 samt udviklingen i produktionen fra 2000-2009. Datakilde: Danmarks Statistik
Side 32
|
Fakta Energi
Energiregnskaber
Udvikling i Syddanmark 12.000
Affald Vindkraft Brænde Træaffald Halm Biogas Brænde Vandkraft Træaffald
Terai joule Produktion Tera Joule
10.000
8.000
Halm
6.000
Affald Biogas Vindkraft Vandkraft
4.000
2.000
0 2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Figuren viser udviklingen i de syv typer vedvarende energi for Syddanmark fra 2000-2009. Datakilde: Danmarks Statistik
elektricitet fra vedvarende energikilder 109,4
55,5
28,7
4,2
5,3
5,6
8,9
11,7
14,4
15,4
16,7
31,0
20,6
Figuren viser hvor stor en andel af landenes elektricitet, der er genereret fra vedvarende energikilder i Danmark, relevante europæiske lande og i de 27 EU medlemsstater i 2008. Datakilde: EUROSTAT
Fakta Energi
|
Side 33
Faktisk Energiforbrug appendiks
METODE introduktion Udgangspunkt og grundlag for projektet er Danmarks Statistiks statistikker ’Energiregnskab for Danmark’ og ’Miljøøkonomisk regnskab for Danmark’. Energiregnskabet og miljøregnskabet er baseret på de samme definitioner og klassifikationer som nationalregnskabet. Opgørelserne i projektet er dermed fuldt konsistente med opgørelsen af den økonomiske aktivitet beskrevet i nationalregnskabet. Det gør det muligt at sammenholde energiforbrug og udledning af drivhusgasser med den økonomiske vækst.
afgrænsning I projektet er energiforbrug og udledning af drivhusgasser fra aktiviteter i forbindelse med udvinding af olie og naturgas i Nordsøen, samt skibsfart og luftfart henført til ’uden for region’. Det er derfor kun energiforbrug og udledning, der kan henføres til eller har udgangspunkt direkte i de enkelte regioner og kommuner, der er medtaget. CO2 fra afbrænding af biomasse indgår ikke i region- og kommunalfordelingen. I projektet er det alene udledningen af drivhusgasser, der entydigt kan henføres til virksomhedernes eller husholdningernes aktiviteter, der er fordelt på regioner og kommuner. Herudover findes en ikke-energirelateret udledning, der ikke entydigt kan henføres til husholdninger eller erhverv. Denne udledning er henført til ’uden for region’.
Opgørelse af energiforbrug og udledning af Drivhusgasser Det overordnede princip er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasserne til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og
udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger. Forbruget af energi i erhvervene Energi- og vandforsyning samt i mineralolieindustrien, der er en del af Kemisk industri og plastindustri, konverteres for langt størstedelens vedkommende til el, fjernvarme og bygas henholdsvis raffineres til olieprodukter. En betydelig del af disse konverterede (raffinerede) energivarer forbruges af husholdningerne og virksomhederne, og derfor vil den samme mængde energi i et vist omfang blive medregnet to gange ved en opgørelse af det såkaldt faktiske energiforbrug. I opgørelsen af energiforbruget er der derfor anvendt en såkaldt bruttoopgørelse, hvor der korrigeres for denne dobbeltregning. I praksis sker beregningen af bruttoenergiforbruget ved at fordele energiforbruget af primær energi (fx kul, olie og naturgas) til produktionen i el- og fjernvarmeværker proportionalt på forbrugerne af de enkelte konverterede energityper. Samtidigt nulstilles forbruget af primær energi i konverteringserhvervene. Forbruget i elværkerne korrigeres for nettoimporten af el, så den også omregnes til primær energi. Herudover er svind og ledningstab af de enkelte energityper på fordelt på brugerne af de respektive energityper. Opgørelsen af den energirelaterede udledning af drivhusgasser følger i hovedtræk principperne i opgørelsen af energiforbruget. Udgangspunktet for beregningen er virksomhedernes og husholdningernes faktiske energiforbrug, hvor anvendelsen af de (fra fx kul og naturgas) konverterede energivarer el og fjernvarme ikke i sig selv er forurenende. Her er det konverteringsprocessen i energiforsyningserhvervet, der forårsager udledningen af bl.a. CO2. Omvendt giver raffineringsprocesserne i
Var der tal du ikke lige fandt i rapporten? Vil I gerne lave jeres egne tabeller, grafer og figurer? Tallene i rapporten og endnu flere regionale og kommunale tal om : • CO2 udledning • Energiforbrug • Produktion af vedvarende energi ...kan findes på:
www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/talbank
Side 34
|
FaktaEnergi Fakta Energi
mineralolieindustrien kun relativt små udledninger, idet det er anvendelsen af færdigprodukterne (fx benzin og diesel) i husholdningerne og erhvervene, der giver anledning til udledning af drivhusgasser. Ved opgørelsen af udledningen af drivhusgasserne er udledningen medgået til produktion af el og fjernvarme samt drivmidler som benzin og diesel derfor henført til brugerne af de konverterede og raffinerede energivarer.
Metodebeskrivelse Den anvendte metode tager udgangspunkt i tilgængelig national og regional statistik om energiforbruget fordelt på energiprodukter samt om det er husholdningerne eller virksomhederne, der har anvendt energien. Hvor der ikke findes regional energistatistik, er energiforbruget fordelt efter relevante indikatorer, der tager højde for regionale forhold. Den grundlæggende metode sikrer, at energiforbruget og udledningen af drivhusgasser fordeles ud på de regionale enheder på en sådan måde, at det i høj grad svarer til det, man ville finde ved at lave statistiske undersøgelser på de enkelte regionale områder. Den generelle approach er ”top down”, hvilket sikrer de bedst mulige indikatorer eller nøgler til fordeling af de nationale tal. I nogle tilfælde er det muligt at opstille tilnærmede regionale statistikker ved at lægge mikrooplysninger sammen - såkaldt ”bottom up”. Det vil imidlertid ikke summere præcist til den nationale total, men det kan bruges til at danne en nøgle, hvormed den nationale total kan fordeles. I de tilfælde, hvor der ikke er beregnet nøgler ud fra ”bottom-up” statistik sker region og kommunalfordelingen ved at anvende indikatorer med statistiske oplysninger om forhold, der er relateret til energiforbruget. Et eksempel er
Energiregnskaber appendiks
’CO2— fodaftryk’
Begrebet Carbon Footprint eller CO2-fodaftryk vinder mere og mere frem i den offentlige debat og en række nationale såvel som internationale institutioner anbefaler beregningen af CO2-fodaftryk. Flere regioner og kommuner er begyndt, at arbejde med opgørelser heraf. Derfor er det væsentligt at nævne forskelle og sammenhænge mellem den foreliggende opgørelse af CO2-udledning og en CO2-fodaftryk opgørelse.
For at gennemføre opgørelsen af CO2fodaftryk er det nødvendigt at bruge input-output tabeller og med en egnet model beregne det samlede udledning som kan henføres til eksporten, og så trække det ud. Det er en relativt enkel opgave. Den største opgave ligger i at beregne indholdet i importen. Det kræver kendskab til udledning og produktionsforhold i de lande man importerer fra.
CO2-fodaftrykket defineres, som den totale mængde CO2-udledning forårsaget af aktiviteterne i fx en by, en virksomhed eller et land. Aftrykket i eksempelvis en kommune er altså den totale CO2-udledning, som er forårsaget af det private og offentlige forbrug i kommunen og af de investeringer der foretages. Her dækker ”totale” over udledning, som både er fremkommet direkte og indirekte i alle stadier af frembringelsen af forbruget uanset, hvor i verden det har fundet sted.
De største fordele ved opgørelsen af CO2fodaftryk er, at ”det hele” kommer med og at sammenligneligheden med andre – i det mindste på papiret – forøges stærkt, fordi opgørelsen af CO2-fodaftrykket er uafhængigt af hvilke typer aktiviteter man tilfældigvis har. Man kan derfor heller ikke pynte på sit CO2-fodaftryk ved at nedlægge produktion og i stedet importere de tilsvarende produkter.
Den i de fleste nationale statistikkers anvendte opgørelse af direkte udledning af drivhusgasser bygger på den såkaldte produktionstilgang, hvor alle udledningpene opgøres fra ”produktionssiden”. Det betyder, at CO2 ved produktion af elektricitet registreres som et udledning fra kraftværkerne, mens udledningpet fra forbruget af el i husholdningerne er nul. Når man opgør CO2-fodaftryk anvendes en såkaldt ”forbrugsopgørelse”. Det sker i praksis ved, at man for det første, fra opgørelsen fra produktionssiden trækker den udledning, der direkte eller indirekte kan henføres til frembringelsen af eksporten. For det andet tillægger man den udledning som er knyttet til importen. erhverv som fx banker og forsikringsselskaber, der bruger langt hovedparten af energien på lys, opvarmning og strøm til tele- og computerudstyr. Derfor antages det, at antallet af ansatte er en rimelig indikator for, hvor stor en del af det nationale energiforbrug i denne branche, som kan tilskrives de enkelte kommuner.
Fortolkning af resultater I den bruttoopgørelse af energiforbrug og udledning af drivhusgasser, der er anvendt i rapporten, er der korrigeret sådan, at energiforsyningens energiforbrug og udledning af drivhusgasser henføres til de kommuner, hvor forbruget af deres produkter, fx el og fjernvarme, finder sted. Derudover er energiforbrug og udledning, som allerede nævnt, korrigeret for nettoimporten af el. Udover den usikkerhed, der er knyttet til, at regionalfordelingen er baseret på nøgler afledt af observerede data og relevante indikatorer, er der en række forhold, man bør have in mente, når udviklingen over tid i energiforbrug og udledning af drivhusgasser fortolkes.
Ved fortolkning af udviklingen over tid i energiforbruget bør man være opmærksom på, at selv om der foretages en korrektion for energiforbrug medgået til nettoimport af el, så medfører en stor produktion af el til eksport, alt andet lige, at der sandsynligvis inddrages mindre effektive elværker i produktionen, hvormed behovet for energi til at producere én kWh øges. Denne effekt kan også være forårsaget af en stigende hjemlig efterspørgsel, fx som følge af flere energiintensive virksomheder. Omvendt betyder effektiviseringer i energisektoren, som allerede nævnt, lavere forbrug hos den endelige forbruger, selvom deres faktiske forbrug af el og fjernvarme er konstant. Ved fortolkningen af udviklingen over tid i udledningen af de tre drivhusgasser, bør man ud over de forhold, der også er nævnt under fortolkningen af bruttoopgørelsen af energiforbruget, især være opmærksom på, at de valg energisektoren foretager med hensyn til valg af brændsel, har direkte betydning for fx CO2-indholdet i den el eller fjernvarme, som virksomhederne og husholdningerne anvender.
At komme fra en produktionsbaseret opgørelse til et CO2-fodaftryk kræver mange tillæg og fradrag. Det kan ikke på forhånd siges om man vil havne på et lavere eller højere tal. For Danmarks vedkommende er CO2-fodaftrykket entydigt højere end den produktionsbaserede opgørelse, fordi der er et meget betydeligt indhold i importen som er produceret mindre energieffektivt end i Danmark. En tilsvarende konklusion kan ikke umiddelbart drages for kommuner. Den anvendte brutto-opgørelsen er et skridt i retning af en forbrugsbaseret opgørelse, idet udledning fra kraftværker og fjernvarmeværker er henført til forbrugerne. Men alt i alt er denne opgørelse stadig et betydeligt skridt fra at kunne kaldes for et CO2-fodaftryk.
Eksempelvis er CO2- indholdet i naturgas lavere end CO2-indholdet i kul. Tilsvarende regnes CO2 fra biomasse i denne sammenhæng som CO2-neutralt. Skift i sammensætningen af energiforbruget kan således føre til en lavere (eller større) CO2-udledning, mens energiforbruget er uændret. Yderligere bør man ved fortolkning af udviklingen over tid i udledning af N2O og CH4 være opmærksom på, at den energirelaterede del af udledningen også afhænger af den forbrændingsteknologi, som energien er anvendt i. Desuden bør man være opmærksom på, at den energirelaterede udledning kun udgør ca. 5 pct. af den samlede faktiske N2O- og CH4-udledning.
Ovenstående metodebeskrivelse er en forkortet udgave af Danmarks Statistiks dokumentation af de udarbejdede regional- og kommunalfordelte energiregnskaber. Den samlede udgave med yderligere detaljer om den anvendte metode og en beskrivelse af de anvendte kilder til fordeling af energiforbruget kan findes på hjemmesiden www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/talbank
Fakta Fakta Energi Energi | Side 35
Fakta baggrund og analyse
Der er ikke tidligere i Danmark gennemført en tilsvarende systematisk og registerbaseret fordeling af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og Global Warming Potential (GWP) på regionalt og kommunalt niveau. Så med rapporten er det for første muligt at sammenligne niveau og udvikling i de enkelte regioner og kommuner med hinanden. Rapporten og den bagvedliggende kortlægning er et initiativ i Regional udviklingplan for Syddanmark.
Se mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv
Regional Udvikling / Strategi & Analyse Damhaven 12 7100 Vejle