Temapublikationer Energiregnskaber

Energiregnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

fakta Energi • • • •

Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi

Faktisk Energiforbrug

Forord

Indhold

De globale klimaforandringer er blandt de største og mest komplekse aktuelle udfordringer. Mulige løsninger på klimaforandringerne er flerstrengede og indeholder tiltag både i relation til klimatilpasning og forebyggelse af klimaændringer. I den regionale udviklingsplan for Syddanmark er der sat fokus på både forebyggelse og tilpasning.

Sammenfatning / side 3

På forebyggelsessiden er det målet at reducere udledningen af drivhusgasser og omlægge til vedvarende energi.

Et særligt fokus i klimastrategien er derfor at få kortlagt energiforbrug og udledning af drivhusgasser i regioner og kommuner for herigennem at få viden og værktøjer til at begrænse klimabelastningen.

Global Warming Potential / side 23

Begrebsafklaring / side 4 Energiforbrug / side 5 Drivhusgasser / side 11

Vedvarende energi / side 29 Appendiks - metode / side 29

I rapporten her vises resultatet af CO2- kortlægningsinitiativet i den regionale udviklingsplan for Syddanmark.

Der er ikke tidligere i Danmark gennemført en tilsvarende systematisk og registerbaseret fordeling af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og Global Warming Potential (GWP) på regionalt og kommunalt niveau. Så med rapporten er det for første gang muligt at sammenligne niveau og udvikling i de enkelte regioner og kommuner med hinanden.

Sidst i rapporten findes desuden et kapitel med figurer og tabeller om produktion af vedvarende energi i regionerne.

Statistikken med regional- og kommunalfordelt energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi er udført af Danmarks Statistik for Region Syddanmark og Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Udarbejdelse af nærværende rapport og den nødvendige databearbejdning er udført af Region Syddanmark.

”Klimaændringerne stiller massive krav til reduktioner i udledningen af drivhusgasser og dermed til vores forbrug af kul, olie og naturgas. Samtidig må priserne på disse brændsler forventes at stige, når de tilbageværende ressourcer skal dække en stigende efterspørgsel.”

Klimakommissionen, 2010

Side 2

|

Redaktion:

Regional Udvikling / Strategi & analyse December 2011

Foto:

Hyldager fotografi (s.5, s.29) Colourbox (forside, s.11, s.23)

Fakta Energi

Energiregnskaber

Energiforbrug ...og udledning af drivhusgasser For første gang er energiforbrug og CO2-udledning opgjort for alle kommuner og regioner. Erhvervslivet har fra 2000 til 2009 flyttet sig i en klimavenligere retning, mens det kniber med at se samme positive tendens i husholdningernes adfærd.

De nye tal giver et grundlag, hvor sammenligning er mulig, og hvor udvikling over en 10-årig periode kan følges. Det kan bruges til at få en detaljeret viden om, hvordan det ser ud med energiforbruget og CO2-udledningen i alle landets kommuner og regioner.

Rigtig udvikling Energiforbruget faldt en smule i de syddanske kommuner i perioden fra 2000 til 2009, også mere end på landsplan.

Cirka 5 procent mindre energi blev brugt i Syddanmark i perioden, hvor resten af landet i snit reducerede sit energiforbrug med 1 procent.

Men mere væsentligt er, at CO2-udledningen i samme periode faldt endnu kraftigere. Vi brugte altså mindre energi – og samtidig påvirkede forbruget CO2-udledningen i mindre grad, så udledningen faldt med 15 procent.

Udvikling i energiforbrug og CO2— udledning 105

100

Energiforbrug: Hele landet Syddanmark

Energiforbrug - Hele landet

Energiforbrug - Syddanmark

95

CO2 - Hele landet CO2 - Syddanmark

CO2-udledning:

90

Hele landet Syddanmark 85 2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006 Energi og CO2

2007

2008

2009 Side 1

Af tallene kan man eksempelvis også se, at Fredericia og Tønder er blandt de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug pr. indbygger; at folk i Svendborg og på Fanø bruger næsten 50 procent mindre energi end gennemsnittet; og at husholdningerne på Ærø er ene i regionen om at repræsentere et fald i energiforbruget i perioden.

Et bedre grundlag Mere interessant end den indbyrdes regionale og kommunale positionering, så kan tallene bruges til at vise udvik-

11%

I perioden 2000-2009 faldt virksomhedernes energiforbrug med 11% i Syddanmark. Forbruget i husholdningerne steg i samme periode 5%.

lingen lokalt og regionalt, og dermed styrke klimastrategierne, målrette og følge indsatsen.

Tallene er i sig selv interessante. Men noget af det handler også om at erkende, at visse ting bare er sådan. Bag nogle af de konkrete tal er der nogle erhvervsstrukturer, der gør, at sådan ser det bare ud. Eksempelvis kan en del af et kraftigt fald i de regionale emissionstal, spores direkte til lukningen af en enkelt gødningsfabrik i Fredericia.

Emissionstallet faldt altså ikke, fordi man gennemførte en målrettet indsats for at bedre klimaet. Noget af det her er altså også banal erkendelse, og har man et raffinaderi eller tung industri i en kommune, så kan man ikke umiddelbart sammenligne sig selv direkte med andre. Men de nye tal giver mulighed for at isolere den del, der skyldes en særlig erhvervsstruktur, så man alligevel kan få et rimeligt sammenligningsgrundlag.

Afkobling Et andet element er muligheden for at følge konsekvensen af den økonomiske udvikling. Her kan man direkte aflæse, hvad for et aftryk regionens økonomi sætter i form af CO2udledning.

Den økonomiske vækst, som vi alle håber på, skulle meget gerne afkobles fra resurseforbruget. Så man kan få økonomisk vækst uden at se en tilsvarende vækst i CO2. Den kurve er det tilsyneladende lykkedes at knække. Den samlede økonomiske vækst de seneste 10 år har ikke medført en tilsvarende vækst i CO2-udledning.

Fakta Energi

|

Side 3

Faktisk Energiforbrug

Anvendte Begreber En forbrugsopgørelse Det overordnede princip er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasserne til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransport henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger.

Energiforbrug Forbruget af energi i erhvervene energiog vandforsyning og i mineralolieindustrien, konverteres for langt størstedelens vedkommende til el, fjernvarme og bygas eller raffineres til olieprodukter.

En stor del af den konverterede energi forbruges af husholdningerne og virksomhederne. Derfor vil den samme mængde energi i et vist omfang blive medregnet to gange ved en opgørelse af det såkaldt faktiske energiforbrug.

I opgørelsen af energiforbruget her i rapporten er der derfor anvendt en såkaldt bruttoopgørelse, hvor der korrigeres for denne dobbeltregning.

Beregningen af bruttoenergiforbruget sker ved at fordele energiforbruget til produktion af el- og fjernvarme proportionalt på forbrugerne af de enkelte konverterede energityper. Samtidigt nulstilles forbruget af primær energi i konverteringserhvervene.

Udledning af drivhusgasser Opgørelsen af den energirelaterede udledning af drivhusgasser følger i hovedtræk principperne i opgørelsen af

energiforbruget. Altså bliver udledning fra produktion af el og fjernvarme samt drivmidler som benzin og diesel henført til brugerne af de konverterede og raffinerede energivarer.

I afsnittet om drivhusgasser ses på tre typer: Kuldioxid (CO2), som dannes ved enhver form for afbrænding af fossile brændsler og biomasse og ved nedbrydning af organisk stof.

Lattergas (N20), der udledes af oceanerne og ved nedbrydning af organisk materiale. Menneskeskabte kilder er kvælstofgødning fra landbruget, afbrændning af biobrændsel og industrielle aktiviteter.

Metan (CH4), som primært er af organisk oprindelse. Udledning kommer fra naturlige kilder som for eksempel drøvtyggere, vådområder og insekter. Ikke-naturlige kilder er kullagre, lossepladser, risdyrkning, afbrænding af biomasse og husdyrsproduktion.

Drivhuseffekt - Global Warming Potential Drivhuseffekten måles i Global Warming Potential (GWP), der angiver opvarmningspotentialet for de forskellige drivhusgasser.

For at vurdere virkningen af de forskellige drivhusgasser beregnes et Global Warming Potential (GWP), som udtrykker den drivhusgaseffekt, en given gas har i forhold til den samme vægtmængde kuldioxid (CO2- ækvivalenter).

Var der tal du ikke lige fandt i rapporten? Vil I gerne lave jeres egne tabeller, grafer og figurer? Tallene i rapporten og endnu flere regionale og kommunale tal om : • CO2 udledning • Energiforbrug • Produktion af vedvarende energi ...kan findes på:

www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/talbank

Side 4

|

Fakta Energi

FAKTA BAG TALLENE: Det er de tilgængelige, nationale statistikker, der er benyttet, og derfor står vi med et ensartet og dækkende materiale, som er fuldt sammenligneligt. Til gengæld kan man ikke komme helt tæt på og se, om der i en kommune er flere, der prioriterer at købe grøn el, installerer solceller eller bruger brændeovnen meget.

De nye tal giver det solide grundlag.

Er der brug for andre detaljer eller et lokalt fokus, må man selv til regnearket, hvor tallene her så kan bruges som benchmark på, hvordan udviklingen ville have set ud, hvis ikke en specifik indsats var sat i værk.

Detaljeret metodebeskrivelse kan findes i appendiks sidst i rapporten.

Omregning af energi-enheder: 1 kilo joule [KJ] = 1 mega joule [MJ] = 1 giga joule [GJ] = 1 tera joule [TJ] = 1 peta joule [PJ] =

1.000 J 1.000 KJ 1.000 MJ 1.000 GJ 1.000 TJ

Energiregnskaber

energiforbrug •

41 pct. af energiforbruget i Syddanmark forbruges af husholdningerne

•

Udviklingen i Syddanmark viser, at erhvervene har reduceret deres energiforbrug mens husholdningerne ikke har fulgt samme tendens

•

Fredericia og Tønder Kommuner er blandt de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug pr. indbygger

•

38 pct. af de syddanske virksomheders energiforbrug stammer fra fremstillingssektoren

Fakta Energi

|

Side 5

Energiforbrug

energiforbrug - hele landet Kortet viser energiforbrug pr. indbygger i giga joule.

Mere end 10 pct. større end landsgennemsnit Landsgennemsnit +/- 10 pct.

Mere end 10 pct. mindre end landsgennemsnit

Datakilde: Danmarks Statistik

energiforbrug i regioner - pr. indbygger 159,3 150

Intensitet: Gigajoule Intensitet:Giga joulepr. pr.indbygger indbygger

” ...Nordjylland har det

højeste energiforbrug pr. indbygger

Figuren viser intensiteten (giga joule pr. indbygger) af energiforbrug i hver af regionerne i 2009.

144,7

140,9

143,3

138,9

110,2 100

50

0

Datakilde: Danmarks Statistik

Nordjylland

Syddanmark

Midtjylland

Sjælland

Hovedstaden

Hele landet

Udvikling i energiforbrug 2000-2009 200

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Peta joule

150

Nordjylland Midtjylland

100

Syddanmark Hovedstaden Sjælland

Figuren viser udvikling i energiforbrug i de fem regioner i perioden 2000-2009.

50

0 2000

Side 6

|

Datakilde: Danmarks Statistik

2001

Fakta Energi

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Energiregnskaber energiregnskaber

energiforbrug - fordelt på husholdninger og erhverv - 2009 Syddanmark

Alle regioner

38%

40%

41% Brancher i alt

Brancher i alt

9 Husholdninger

9 Husholdninger

59%

62%

Hele landet Nordjylland

40%

42%

Brancher i alt

58%

9 Husholdninger

62%

Branch

9 Husholdninger

9 Hush

60%

Sjælland

Erhverv Husholdninger

9 Hush

Midtjylland Hovedstaden

Brancher i alt

Nordjylland

Branch

60%

Syddanmark Sjælland

38%

Midtjylland

Hovedstaden

Figurerne viser, hvor stor andel af energiforbruget, der udledes af henholdsvis husholdninger og erhverv i hele landet og i regionerne. I tallene for hele landet indgår forbrug i forbindelse med skibs- og luftfart samt ved udvinding af olie og naturgastal, der ellers er placeret ’uden for region’.

Datakilde: Danmarks Statistik

Udvikling i Syddanmark

” ...Stigningen for erhverv

skyldes den økonomiske krise

110

Husholdninger Erhverv Syddanmark - hushold

100

Syddanmark - brancher

Figuren viser udviklingen i energiforbrug pr. indbygger for husholdninger og pr. mio. kr. bruttoværditilvækst for erhverv i Region Syddanmark

90

2000 = indeks 100 80 2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Datakilde: Danmarks Statistik

Fakta Energi

|

Side 7

Energiforbrug

Branchernes andel af energiforbruget Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstilling Energi- og vandforsyning

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding

18%

Fremstilling

30%

Energi- og vandforsyning

2%

Bygge og anlæg

Bygge og anlæg

5%

Handel, hotel- og restauration

Finansiering og forretningsservice

5%

Offentlige og personlige tjenester

13%

Energi- og vandforsyning

Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg

5%

Finansiering og forretningsservice

5%

Offentlige og personlige tjenester

Midtjylland

Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding

44%

Bygge og anlæg

5%

Handel, hotel- og restauration

11%

Handel, hotel- og restauration

Transport, post og tele

11%

Transport, post og tele

Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester

4% 10% 7% 3% 13%

3%

Fremstilling Energi- og vandforsyning

1%

1%

Nordjylland

12%

Fremstilling

41%

Offentlige og personlige tjenester

13%

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding

21%

Transport, post og tele

11%

Finansiering og forretningsservice

13%

Handel, hotel- og restauration

13%

Transport, post og tele

3%

Fremstilling

1%

Handel, hotel- og restauration

9%

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding

34%

Bygge og anlæg

13%

Syddanmark

17%

Fremstilling

4%

Offentlige og personlige tjenester

Hele landet

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding

2%

Transport, post og tele

16%

Finansiering og forretningsservice

38%

Handel, hotel- og restauration

13%

Transport, post og tele

18%

16% 2% 6% 22% 20%

Finansiering og forretningsservice

3% 12%

Sjælland

10%

Offentlige og personlige tjenester

20%

Hovedstaden

Figurerne viser branchernes andel af energiforbruget i erhvervene i hele landet og i regionerne i 2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 8

|

Fakta Energi

Energiregnskaber

energiforbrug pr. indbygger - top ti kommuner

” ...Fredericia og Tønder

Gigajoule pr. indbygger

Intensitet:Giga joule pr. indbygger

401

er blandt de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug pr. indbygger

308 280

200

196

192

192

184

183

182

Figuren viser de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug (GJ) pr. indbygger i 2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

energiforbrug pr. indbygger - syddanske kommuner

Tabellen viser det samlede energiforbrug pr. indbygger i 2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

Område

Energiforbrug pr. indbygger, GJ

Fredericia

307,7

Tønder

183,2

Billund

180,4

Aabenraa

164,1

Nordfyns

162,4

Faaborg-Midtfyn

154,4

Kerteminde

153,7

Vejen

144,4

Haderslev

143,3

Kolding

139,2

Varde

138,5

Assens

138,4

Langeland

134,8

Vejle

134,7

Nyborg

127,9

Odense

126,4

Esbjerg

124,8

Sønderborg

124,8

Middelfart

124,4

Ærø

122,5

Svendborg

107,4

Fanø

97,8

Syddanmark

144,7

Hele landet

143,3

Fakta Energi

|

Side 9

Energiforbrug

udvikling i kommunerne - erhverv Aabenraa Ærø Nordfyns Fanø Langeland Odense Svendborg Faaborg-Midtfyn Sønderborg Middelfart Vejen Haderslev Assens Kerteminde Nyborg Billund Vejle Esbjerg Varde Kolding Fredericia Tønder

29% 23% 22% 11% 7% 6% 4% 2% 2% -3% -4% -5% -8% -8% -11% -11% -20% -21% -24% -24% -26% -31%

-40%

-20%

0%

20%

40%

Figuren viser udvikling i erhvervenes energiforbrug i de syddanske kommuner i perioden 2000-2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

udvikling i kommunerne - husholdninger 8,7% 8,0% 7,7% 7,6% 7,5% 7,4% 7,2% 7,0% 7,0% 6,5% 6,3% 5,5% 5,5% 4,4% 4,3% 4,2% 4,1% 3,7% 3,3% 2,6% 0,4% -3,4%

-5%

0%

5%

Fredericia Kerteminde Assens Billund Vejle Vejen Fanø Nordfyns Kolding Faaborg-Midtfyn Nyborg Middelfart Varde Tønder Esbjerg Haderslev Svendborg Odense Aabenraa Sønderborg Langeland Ærø

10%

Figuren viser udvikling i husholdningernes energiforbrug i de syddanske kommuner i perioden 2000-2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 10

|

Fakta Energi

Energiregnskaber

drivhusgasser •

De syddanske husstande står for en relativ større andel af CO2-udledningen end i hele landet

•

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding står for langt den største del af både N2O- og CH4-udledningen

•

Udledning af CO2 og lattergas (N2O) er faldet siden 2000, mens udledning af methan (CH4) og har været forholdsvis stabil

•

Tønder, Varde og Vejen Kommuner har den største udledning af CH4 pr. indbygger i hele landet

Fakta Energi

|

Side 11

drivhusgasser energiregnskaber

CO2— udledning pr. indbygger, ton

Figuren viser udledning af CO2 (ton) pr. indbygger i regionerne og i hele landet.

Datakilde: Danmarks Statistik

8,6

7,0

8,7

8,5

10,5

8,8

Sjælland

Hovedstaden

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Hele landet

13.000.000

udvikling i CO2— udledning 2000-2009

Hovedstaden

2

TonTon COC02

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

11.000.000

Midtjylland

9.000.000

Syddanmark Sjælland Nordjylland

7.000.000

Figuren viser udvikling i udledning af CO2 (ton) i regionerne i perioden 2000-2009.

5.000.000 2000

Datakilde: Danmarks Statistik

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

co2— udledning i erhverv og husholdninger Alle regioner

Syddanmark

Erhverv Husholdninger 16.718.368 ton 34%

32.580.032 66%

3.872.183 ton 1 37% 2

6.508.463 ton 63%

1 Figurerne viser, hvor stor en andel af CO22 udledningen der udledes af henholdsvis husholdninger og erhverv i hele landet og i Syddanmark, samt hvor meget dette udgør i ton.

Datakilde: Danmarks Statistik

Hele landet

Side 12

|

Fakta Energi

Syddanmark

Energiregnskaber

co2— udledning i syddanmark 12.000.000

Husholdninger

10.000.000 8 Offentlige og personlige tjenesteydelser

8.000.000

Ton CO2

Offentlige og personlige tjenesteydelser Transportvirks., post og telekommunikation Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv.

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed

Figuren viser udviklingen i CO2-udledning (ton) i perioden 2000-2009 fordelt på de brancher, der udgør den største andel af det samlede udledning i Syddanmark.

6 Transportvirks., post og telekommunikati on 5 Handel, hotelog restaurationvirk s. mv.

6.000.000

1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding

4.000.000

2 Fremstillingsvirk somhed 9 Husholdninger

2.000.000

Datakilde: Danmarks Statistik

0

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

co2— udledning, brancher Syddanmark

Udledning (ton CO2)

Andel af udledning

Relativ udledning Udvikling (ton pr. mio. kr. BVT) 2000-2009

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding

1.145.912

11,0%

124,0

-16,6%

Fremstillingsvirksomhed

2.419.739

23,3%

62,1

-32,4%

Energi- og vandforsyning

126.374

1,2%

28,7

54,8%

Bygge- og anlægsvirksomhed

328.464

3,2%

26,6

14,7%

Handel, hotel- og restaurationvirks. mv.

827.776

8,0%

27,4

3,7%

Transportvirks., post og telekommunikation

682.035

6,6%

41,6

-0,8%

Finansieringsvirks. mv., forretningsservice

197.887

1,9%

3,9

7,3%

Offentlige og personlige tjenesteydelser

780.276

7,5%

12,7

0,7%

3.872.183

37,3%

3,2

-11,5%

I alt

10.380.645

100%

-

-14,5%

Hele landet

Udledning (ton CO2)

Husholdninger

Andel af udledning

Udvikling Relativ udledning (ton pr. mio. kr. BVT) 2000-2009

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding

5.489.859

11,1%

105,3

-14,2%

Fremstillingsvirksomhed

9.745.012

19,8%

55,8

-30,5%

Energi- og vandforsyning

510.701

1,0%

23,3

50,7%

Bygge- og anlægsvirksomhed

1.670.856

3,4%

33,5

36,1%

Handel, hotel- og restaurationvirks. mv.

4.117.961

8,4%

28,0

8,3%

Transportvirks., post og telekommunikation

5.742.300

11,6%

62,4

-3,2%

Finansieringsvirks. mv., forretningsservice

1.418.031

2,9%

4,4

23,1%

Offentlige og personlige tjenesteydelser

3.885.311

7,9%

12,5

6,2%

Husholdninger

16.718.368

33,9%

3,0

-11,0%

I alt

49.298.399

100%

-

-10,9%

Tabellerne viser CO2-udledning i Syddanmark og hele landet i 2009. Udledning er opgjort på absolut udledning, relativt udledning og udvikling i absolut udledning i perioden 2000-2009. Relativt udledning (ton udledning pr. mio. kr. BVT) er opgjort således at den enkelte branches CO2-udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. For husholdninger er udledning opgjort i kilo pr. indbygger.

Datakilde: Danmarks Statistik Fakta Energi

|

Side 13

drivhusgasser

Fremstillingsvirksomheder Bruttoværditilvækst Energiforbrug CO2

110

100

2004 = Indeks 100

CO2

bruttoenergiforb Index BVT

Figuren viser udviklingen i bruttoværditilvækst, energiforbrug og C02-udledning for fremstillingsvirksomheder i Syddanmark.

90

Datakilde: Danmarks Statistik og Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik

80 2004

2005

2006

2008

top ti kommuner, co2— udledning

23,1

18,2

2007

17,6

13,6

13,4

13,2

12,7

12,5

11,6

Figuren viser de ti kommuner i Danmark, der har den største CO2udledning i ton pr. indbygger i 2009.

11,2

Udledningen inkluderer både erhverv og husholdninger.

Datakilde: Danmarks Statistik

CO2-udledning, ton pr. indbygger, 2009 co2— udledning i syddanske kommuner

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 14

|

Fakta Energi

18,2

10,9

9,2

9,3

9,1

8,7

8,6

8,6

8,6

8,5

8,5

8,4

8,1

8,1

7,5

7,2

7,4

6,9

6,6

5,8

Udledningen inkluderer både erhverv og husholdninger.

10,7

Landsgennemsnit

10,4

Figuren viser CO2-udledning i ton pr. indbygger i 2009 i kommunerne i Syddanmark.

Energiregnskaber

CO2-udledning (ton) pr. mio. kr. bruttoværditilvækst

co2-udledning og bruttoværditilvækst 50

40

Alle regioner Nordjylland

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet

Midtjylland Syddanmark Hovedstaden

30

Figuren viser udviklingen i CO2-udledning pr. mio. bruttoværditilvækst for erhverv hos de fem regioner i perioden 2000-2009.

Sjælland

20

10 2000

Datakilde: Danmarks Statistik

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Fakta Energi

|

Side 15

drivhusgasser

energiregnskaber

Lattergas (N2O) — udledning pr. indbygger, 2009 5,6

4,7

4,5

4,5

3,5

Figuren viser udledning af N2O (kilo) pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet.

0,6

Nordjylland

Sjælland

Midtjylland

Syddanmark

Lattergas-udledning 2000-2009

Figuren viser udvikling i udledning af N2O (ton) i de fem regioner i perioden 20002009.

Datakilde: Danmarks Statistik

Hovedstaden

Hele landet

8.800

6.800 Nordjylland Midtjylland

2

TonTonNN2OO

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Datakilde: Danmarks Statistik

Syddanmark

4.800

Hovedstaden Sjælland

2.800

800 2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Figurerne viser udledning af N2O fordelt på erhverv og husholdninger i Syddanmark og i hele landet i 2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

Erhverv Husholdninger

108 ton 2%

434 ton 2%

Syddanmark

Hele landet

5.281 ton 98%

1

1

2

2

18.864 ton 98% Hele landet

RSD

170 ton 3%

Figurerne viser erhvervenes udledning af N2O fordelt på landbrug, fiskeri og råstofudvinding og andre erhverv i Syddanmark og i hele landet i 2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 16

|

Fakta Energi

Syddanmark

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Andre erhverv

5.111 ton 97%

2009

Alle regioner

Syddanmark

Lattergas-udledere

2008

872 ton 5%

Hele landet

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding

Landbrug, fiskeri og råsto

Andre erhverv

Andre erhverv

17.992 ton 95%

Energiregnskaber

lattergas-udledning, brancher Syddanmark

Udledning (ton N2O)

Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT)

Udvikling 2000-2009

5.111

-11,3%

Fremstillingsvirksomhed

37

-98,8%

0,96

Energi- og vandforsyning

2

22,9%

0,43

Bygge- og anlægsvirksomhed

12

0,2%

0,96

Handel, hotel- og restaurationvirks. mv.

16

-5,2%

0,54

Transportvirks., post og telekommunikation

16

-19,0%

0,98

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding

4

5,5%

0,09

82

-4,4%

1,34

5.281

-41,9%

23,66

108

0,3%

*0,09

Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Erhverv i alt Husholdninger Hele landet

552,86

Udledning (ton N2O)

Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT)

Udvikling 2000-2009

17.992

-12,7%

345,21

Fremstillingsvirksomhed

162

-95,3%

0,93

Energi- og vandforsyning

8

38,5%

0,35

Bygge- og anlægsvirksomhed

65

29,4%

1,30

Handel, hotel- og restaurationvirks. mv.

87

7,6%

0,59

175

-12,4%

1,90

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding

Transportvirks., post og telekommunikation

32

25,1%

0,10

344

-11,0%

1,11

18.864

-24,0%

16,13

434

-2,1%

*0,08

Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Erhverv i alt Husholdninger

Tabellerne viser N2O-udledning i Syddanmark og hele landet i 2009. Udledning er opgjort som samlet udledning, relativ udledning og samlet udvikling fra 2000-2009. Relativ udledning er beregnet, så den enkelte branches N2O-udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. *For husholdninger er udledning opgjort i kilo pr. indbygger.

Datakilde: Danmarks Statistik

Figuren viser udledning af N2O i kilo pr. indbygger i de syddanske kommuner i 2009.

0,1

0,8

1,4

2,2

3,4

3,6

4,0

4,3

4,5

5,4

5,4

5,5

5,8

6,6

6,8

6,9

8,0

8,1

9,0

9,4

10,0

13,1

Lattergas-udledning i syddanske kommuner

Datakilde: Danmarks Statistik

Fakta Energi

|

Side 17

drivhusgasser

Lattergas-udledning 2000-2009 2,8%

Langeland

-2,7% -3,8%

Assens

-3,9%

Kerteminde

-6,0%

Billund

-6,4%

Ærø Vejen

-8,1%

Sønderborg

-8,3%

Middelfart

-10,4%

Varde

-13,5% -14,5%

Aabenraa

-14,9%

Faaborg-Midtfyn Svendborg

-18,4%

Kolding

-19,4% -22,1%

Odense

-22,2%

Tønder

-22,3%

Esbjerg Nyborg

-41,3%

Vejle

-54,7%

Fanø

-69,3%

Fredericia

-97,4% -80%

-70%

-60%

-50%

-40%

-30%

-20%

-10%

0%

10%

Figuren viser udviklingen i det samlede udledning af N2O i de syddanske kommuner i perioden 2000-2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

Lattergas-udledning - top ti kommuner 13,1

11,3 10,7

10,5

10,4 10,0

9,7

9,7

9,4

9,4

Figuren viser de ti kommuner i Danmark, der har det største totale N2O-udledning (kilo) pr. indbygger i 2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 18

|

Haderslev Nordfyns

-1,7%

Fakta Energi

ERHVERVSFORHOLD

Energiregnskaber energiregnskaber

Methan (CH4) — udledning pr. indbygger, 2009 100

79

60 50

Figuren viser udledning af CH4 (kilo) pr. indbygger i regionerne og i hele landet.

31

Datakilde: Danmarks Statistik

12

Nordjylland

Syddanmark

Midtjylland

Sjælland

Hovedstaden

methan — udledning 2000-2009

105.000

90.000

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Nordjylland

4

Ton CH Ton CH 4

75.000 Midtjylland

60.000

Syddanmark Hovedstaden Sjælland

45.000

Figuren viser udvikling i udledning af CH4 (ton) i regionerne.

30.000

15.000 2000

Datakilde: Danmarks Statistik

methan — udledere Figurerne viser udledning af CH4 fordelt på erhverv og husholdninger i Syddanmark og i hele landet i 2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

Hele landet

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2008

Syddanmark

Alle regioner

2.963 3%

11.722 4%

Syddanmark

Erhverv Husholdninger

2007

Hele landet 1

1

2

2

260.927 96%

91.222 97%

Hele landet

RSD

Figurerne viser erhvervenes udledning af CH4 fordelt på landbrug, fiskeri og råstofudvinding, offentlige og personlige tjenesteydelser og andre erhverv i Syddanmark og i hele landet i 2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Offentlige og personlige tjenesteydelser Andre erhverv

2009

3.204 10.684 3% 12%

9.659 4% 54.744 21%

Syddanmark

77.334 85%

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding

Landbrug, fiskeri og råstofud

Offentlige og personlige tjenesteydelser

Offentlige og personlige tjen

Andre erhverv

Andre erhverv

Hele landet 196.524 75%

Fakta Energi

|

Side 19

drivhusgasser

Methan — udledning, brancher Syddanmark

Udvikling 2000-2009

Udledning (ton CH4)

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed

Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT)

77.334

6,9%

8365,9

2.707

13,0%

69,5

Energi- og vandforsyning

26

-8,6%

6,0

Bygge- og anlægsvirksomhed

26

-21,5%

2,1

284

-34,9%

9,4

Transportvirks., post og telekommunikation

74

-43,5%

4,5

Finansieringsvirks. mv., forretningsservice

87

-23,4%

1,7

Offentlige og personlige tjenesteydelser

10.684

-17,7%

173,9

Erhverv i alt

91.222

3,1%

408,7

2.963

-10,7%

*2,5

Handel, hotel- og restaurationvirks. mv.

Husholdninger Hele landet

Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT)

Udvikling 2000-2009

Udledning (ton CH4) 196.524

1,9%

3770,6

Fremstillingsvirksomhed

7.089

-5,1%

40,6

Energi- og vandforsyning

107

-17,0%

4,9

Bygge- og anlægsvirksomhed

118

-20,1%

2,4

1.301

-36,4%

8,8

477

-37,1%

5,2

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding

Handel, hotel- og restaurationvirks. mv.

Transportvirks., post og telekommunikation Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Erhverv i alt Husholdninger

567

-18,3%

1,8

54.744

-3,4%

176,2

260.927

0,0%

223,1

11.722

-15,4%

*2,1

Tabellerne viser CH4-udledning i Syddanmark og hele landet i 2009. Udledning er opgjort på samlet udledning, udvikling i udledning i perioden 2000-2009 og relativ udledning i forhold til den økonomiske aktivitet. Relativ udledning (kilo udledning pr. mio. kr. BVT) er beregnet så den enkelte branches CH4-udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. *For husholdninger er udledning opgjort i kilo pr. indbygger.

Datakilde: Danmarks Statistik

methan — udledning - top ti kommuner

” Tre syddanske kommuner

har de største udledning.

Figuren viser de ti kommuner i Danmark, der har den største CH4-udledning målt i kilo pr. indbygger i 2009.

Udledningen inkluderer både erhverv og husholdninger.

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 20

|

Fakta Energi

307 274 229

224 203

187

179

176

176

168

Energiregnskaber

276,3

Figuren viser det samlede udledning af CH4 (kilo) pr. indbygger i de syddanske kommuner i 2009.

159,9

185,8

228,4

308,7

methan — udledning i kommunerne

6,2

16,9

14,9

18,3

32,1

33,9

44,7

39,1

44,8

51,5

59,6

82,2

67,0

82,5

93,7

93,8

99,7

Datakilde: Danmarks Statistik

udvikling i Methan — udledning 2000-2009 42% 30%

Vejen Aabenraa

28%

Esbjerg

25%

Varde

24%

Tønder

9%

Svendborg

7% 0%

Nyborg

-1%

Nordfyns Assens

-2%

Vejle

-5%

Ærø

-8%

Langeland

-10%

Billund

-13%

Kolding

-19% -24%

Kerteminde

-25%

Fanø Haderslev

-34%

Faaborg-Midtfyn

-38%

Middelfart

-44%

Sønderborg

-48%

Odense

-67%

-80%

Fredericia

-60%

-40%

-20%

0%

20%

40%

60%

Figuren viser udviklingen i det samlede udledning af CH4 i de syddanske kommuner i perioden 2000-2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

Fakta Energi

|

Side 21

drivhusgasser

drivhusgasser og bruttoværditilvækst Syddanmark CO2 Lattergas (N2O) Methan (CH4) Bruttoværditilvækst

Region Syddanmark

110

100

90 CO2 N2O

” ...Det

markante fald i udledning af lattergas i Syddanmark skyldes lukning af Kemira i Fredericia Kommune i 2004

80

CH4 BVT

70

60

50 2000

2001

2002

2003

Hele landet

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Hele landet

110

100

Figurerne viser udvikling i erhvervenes totale udledning af drivhusgasserne CO2, N2O og CH4 sammenlignet med udvikling i bruttoværditilvæksten i henholdsvis Syddanmark og i hele landet i perioden 2000-2009.

90 CO2 N2O

80

CH4 BVT

70

60

2000 = Indeks 100 Datakilde: Danmarks Statistik

Side 22

|

Fakta Energi

50 2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Energiregnskaber

Drivhuseffekt global warming potential •

Syddanmark har oplevet en afkobling mellem bruttoværditilvækst og Global Warming Potential (GWP). Dette betyder, at man har oplevet økonomisk vækst samtidig med, at udledningen af drivhusgasser er faldet

•

Udviklingen i GWP for både husholdninger og erhverv har været faldende i Syddanmark siden 2000

•

Der udledes 11,1 ton GWP pr. indbygger i Danmark, hvilket er mere end gennemsnittet i EU

Fakta Energi

|

Side 23

Global warming potential

Drivhuseffekt - udledning pr. indbygger

” ...den høje drivhus-

14,4

11,7

11,2

effekt i Nordjylland skyldes primært fremstilling af cement.

11,1

10,7

7,4

Nordjylland

Syddanmark

Midtjylland

Sjælland

Hovedstaden

Hele landet

Figuren viser samlet drivhuseffekt opgjort i CO2- ækvivalenter (GWP - Global Warming Potential) i ton pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet.

Datakilde: Danmarks Statistik

Drivhuseffekt og bruttoværditilvækst 2000-2009

GWP mill. bruttoværditilvækst GWP pr. pr. mio. kr.kr.bruttoværditilvækst

80

60

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

40

20

0 2000

2001

2002 Nordjylland

2003 Midtjylland

2004

2005

Syddanmark

2006 Hovedstaden

2007

2008

2009

Sjælland

Figuren viser udviklingen i ton af GWP (Global Warming Potential) pr. mio. kr. bruttoværditilvækst for erhverv hos de fem regioner fra 2000-2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 24

|

Fakta Energi

Energiregnskaber energiREgnskaber

Drivhuseffekt og BruttoVærditilvækst - syddanmark 110

Bruttoværditilvækst GWP

105

100

95

90

85

80 2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Figurerne viser udviklingen i henholdsvis bruttoværditilvækst og ton af GWP (Global Warming Potential) for Syddanmark, for perioden 2000-2009.

2000 = Indeks 100 Datakilde: Danmarks Statistik

Drivhuseffekt - husholdninger og erhverv

3,11 ton 28%

3,32 ton 28%

Hele landet

8,41 ton 72%

7,98 ton 72%

1

Erhverv Husholdninger

Syddanmark

2

1

2

Figurerne viser, hvor stor en andel af GWP (Global Warming Potential), ton pr. indbygger, der udledes af henholdsvis husholdninger og erhverv i Syddanmark og i hele landet i 2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

Fakta Energi

|

Side 25

Global warming potential

Udvikling i Drivhuseffekt - erhverv og husholdninger 100

Erhverv Husholdninger 2000 = index 100

Serie1 Serie2

85

Figuren viser udviklingen i ton af GWP (Global Warming Potential) pr. indbygger for husholdninger, og pr. mio. kr. bruttoværditilvækst for erhverv i Syddanmark i perioden 2000-2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

70 2000

2002

2004

2006

2008

Drivhuseffekt, brancher Syddanmark

Udledning (ton GWP)

Udvikling 2000-2009

Relativ udledning (ton pr. mio. kr. BVT)

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding

4.354.208

-6,9%

471,0

Fremstillingsvirksomhed

2.488.151

-46,1%

63,8

Energi- og vandforsyning

127.514

54,1%

29,0

Bygge og anlæg

332.679

14,4%

27,0

Handel, hotel- og restauration

838.827

3,2%

27,7

Transport, post og tele

688.591

-1,1%

42,1

Finansiering og forretningsservice

201.063

6,9%

4,0

Offentlige og personlige tjenester Erhverv i alt Husholdninger Hele landet Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed

1.030.102

-4,1%

16,8

10.061.136

-19,1%

45,1

3.967.749

-11,4%

3316,5

Udledning (ton GWP)

Udvikling 2000-2009

Relativ udledning (ton pr. mio. kr. BVT)

15.194.484

-9,8%

291,5

9.944.177

-34,8%

57,0

515.313

50,1%

23,5

Bygge og anlæg

1.693.423

35,8%

33,9

Handel, hotel- og restauration

4.172.218

7,8%

28,4

Transport, post og tele

5.806.566

-3,4%

63,1

Finansiering og forretningsservice

1.439.699

22,6%

4,5

Energi- og vandforsyning

5.141.546

3,5%

16,5

Erhverv i alt

43.907.426

-11,7%

37,5

Husholdninger

17.098.996

-11,0%

3105,8

Offentlige og personlige tjenester

Tabellerne viser GWP-udledning i Syddanmark og hele landet i 2009. Udledning er opgjort som samlet udledning, udvikling 20002009 og relativ udledning. Relativ udledning (kilo udledning pr. mio. kr. BVT) er opgjort, så den enkelte branches GWP-udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. For husholdninger er udledningen opgjort i kilo pr. indbygger.

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 26

|

Fakta Energi

Energiregnskaber

6,1

7,3

8,3

9,6

10,4

10,4

10,4

10,4

11,2

11,7

11,9

12,3

12,9

13,1

13,4

13,8

15,0

15,4

15,9

16,3

19,9

20,1

Drivhuseffekt, syddanske kommuner

Figuren viser ton udledning af GWP (Global Warming Potential) pr. indbygger i de syddanske kommuner i 2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

udvikling i drivhuseffekt, 2000-2009

” Middelfart har oplevet størst

-10,1% -11,1% -12,2%

reduktion i GWP-udledning

-12,5% -13,0%

Tønder

-13,2%

Haderslev

-20,8%

Svendborg Assens Nordfyns Aabenraa Faaborg-Midtfyn

-16,5%

Sønderborg

-16,6%

Langeland

-17,2%

-20,0%

Fredericia

Vejen

-16,8%

-19,4%

Fanø

-15,8% -16,3%

Datakilde: Danmarks Statistik

Kerteminde

-15,8% -16,1%

Figuren viser udviklingen i ton udledning af GWP (Global Warming Potential) pr. indbygger i de syddanske kommuner i perioden 2000-2009.

Odense

-13,2% -13,5% -14,8%

Esbjerg

Varde Billund

-17,4%

Nyborg

-17,5%

Vejle Kolding Ærø Middelfart

Fakta Energi

|

Side 27

Global warming potential

Drivhuseffekt - top ti kommuner

” Tønder, Fredericia og

Varde er blandt de ti kommuner i Danmark med størst GWP-udledning pr. indbygger

27,2 24,5 20,1

19,9 17,6

17,2

16,5

16,4

16,3

16,3

Figuren viser de ti kommuner i Danmark med størst GWP-udledning (Global Warming Potential) pr. indbygger i 2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

Drivhuseffekt pr. indbygger - europa 14,0

12,1 10,7

11,1

11,2

12,5

11,6

9,9 9,2 8,0

8,0

9,2

8,2

6,5

Figuren viser GWP-udledning (Global Warming Potential) pr. indbygger i Danmark, udvalgte europæiske lande og gennemsnittet i de 27 EU medlemsstater i 2009.

Datakilde: EUROSTAT

Side 28

|

Fakta Energi

14,5

Energiregnskaber

vedvarende energi •

Syddanmark står for den største andel af produktion af vedvarende energi i Danmark

•

30 pct. af produktionen af vedvarende energi i Syddanmark kommer fra affald

•

Udviklingen viser en stor stigning i produktion af vedvarende energi. Størst stigning ses i Syddanmark

•

29 pct. af Danmarks elektricitet genereres af vedvarende energikilder, hvilket er mere end EU-gennemsnittet

Fakta Energi

|

Side 29

vedvarende energi

Produktion af vedvarende energi Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

12%

14%

20%

” ...Syddanmark

26%

står for den største produktion af vedvarende energi 28%

Figuren viser fordeling af produktion af vedvarende energi i 2009 fordelt på de fem regioner.

Datakilde: Danmarks Statistik

Udvikling i produktion af vedvarende energi 2000-2009 200

175

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

150

125

2000 = indeks 100

100 2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Figuren viser udviklingen i produktion af vedvarende energi i fra 2000-2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 30

|

Fakta Energi

2008

2009

ERHVERVSFORHOLD

Energiregnskaber

vedvarende energi, Energityper Figurerne viser, hvor stor en andel de enkelte typer af vedvarende energi udgør af den samlede produktion, i hele landet og de fem regionerne i 2009.

Affald

30%

Biogas

3%

Biogas

Brænde

17%

Halm

Vandkraft

18%

Affald

4%

Brænde

Halm

15%

Halm

Træaffald

26%

0%

26%

18%

Biogas

28%

16%

0%

Vindkraft

Sjælland

0%

24%

69%

2%

Brænde

16%

Halm

4%

Træaffald

4%

Vandkraft

20%

20%

Affald

2%

14%

16%

Nordjylland

20%

Brænde

8%

Vindkraft

Midtjylland

Affald

5%

Træaffald

Vandkraft

Vindkraft

Vandkraft

21%

Biogas

16%

Træaffald

0%

Affald

21%

Halm

17%

Syddanmark

Brænde

Biogas

13%

Vindkraft

Hele landet

Vandkraft

17%

Træaffald

0%

Biogas

2%

Halm

18%

Vindkraft

30%

Brænde

13%

Træaffald

Vandkraft

Affald

Vindkraft

0%

4%

Hovedstaden

Datakilde: Danmarks Statistik

Fakta Energi

|

Side 31

vedvarende energi

Produktion af vedvarende energi Syddanmark Type

Absolut produktion i tera joule (2009)

Affald

Udvikling 2000-2009 i pct.

11.391

78

897

120

Brænde

6.216

312

Halm

4.936

44

Træaffald

6.219

113

Vandkraft

20

-7

Vindkraft

7.911

84

Biogas

Vindkraft - Land

4.931

15

Vindkraft - Hav

2.980

*1.606

37.589

98

I alt

Hele landet Type

Absolut produktion i tera joule (2009)

Udvikling 2000-2009 i pct.

Affald

39.731

29

Biogas

4.195

190

Brænde

23.054

398

Halm

17.339

42

Træaffald

23.726

154

Vandkraft

68

-34

Vindkraft

24.194

58

18.127

20

6.067

5.316

132.307

79

Vindkraft - Land Vindkraft - hav I alt

* Udviklingen er for 2002-2009, da produktion i regionen først påbegyndtes i 2002.

Tabellen viser produktion af vedvarende energi i Syddanmark i tera joule for 2009 samt udviklingen i produktionen fra 2000-2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

Side 32

|

Fakta Energi

Energiregnskaber

Udvikling i Syddanmark 12.000

Affald Vindkraft Brænde Træaffald Halm Biogas Brænde Vandkraft Træaffald

Terai joule Produktion Tera Joule

10.000

8.000

Halm

6.000

Affald Biogas Vindkraft Vandkraft

4.000

2.000

0 2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Figuren viser udviklingen i de syv typer vedvarende energi for Syddanmark fra 2000-2009.

Datakilde: Danmarks Statistik

elektricitet fra vedvarende energikilder 109,4

55,5

28,7

4,2

5,3

5,6

8,9

11,7

14,4

15,4

16,7

31,0

20,6

Figuren viser hvor stor en andel af landenes elektricitet, der er genereret fra vedvarende energikilder i Danmark, relevante europæiske lande og i de 27 EU medlemsstater i 2008.

Datakilde: EUROSTAT

Fakta Energi

|

Side 33

Faktisk Energiforbrug appendiks

METODE introduktion Udgangspunkt og grundlag for projektet er Danmarks Statistiks statistikker ’Energiregnskab for Danmark’ og ’Miljøøkonomisk regnskab for Danmark’.

Energiregnskabet og miljøregnskabet er baseret på de samme definitioner og klassifikationer som nationalregnskabet. Opgørelserne i projektet er dermed fuldt konsistente med opgørelsen af den økonomiske aktivitet beskrevet i nationalregnskabet. Det gør det muligt at sammenholde energiforbrug og udledning af drivhusgasser med den økonomiske vækst.

afgrænsning I projektet er energiforbrug og udledning af drivhusgasser fra aktiviteter i forbindelse med udvinding af olie og naturgas i Nordsøen, samt skibsfart og luftfart henført til ’uden for region’.

Det er derfor kun energiforbrug og udledning, der kan henføres til eller har udgangspunkt direkte i de enkelte regioner og kommuner, der er medtaget.

CO2 fra afbrænding af biomasse indgår ikke i region- og kommunalfordelingen. I projektet er det alene udledningen af drivhusgasser, der entydigt kan henføres til virksomhedernes eller husholdningernes aktiviteter, der er fordelt på regioner og kommuner.

Herudover findes en ikke-energirelateret udledning, der ikke entydigt kan henføres til husholdninger eller erhverv. Denne udledning er henført til ’uden for region’.

Opgørelse af energiforbrug og udledning af Drivhusgasser Det overordnede princip er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasserne til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og

udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger.

Forbruget af energi i erhvervene Energi- og vandforsyning samt i mineralolieindustrien, der er en del af Kemisk industri og plastindustri, konverteres for langt størstedelens vedkommende til el, fjernvarme og bygas henholdsvis raffineres til olieprodukter.

En betydelig del af disse konverterede (raffinerede) energivarer forbruges af husholdningerne og virksomhederne, og derfor vil den samme mængde energi i et vist omfang blive medregnet to gange ved en opgørelse af det såkaldt faktiske energiforbrug.

I opgørelsen af energiforbruget er der derfor anvendt en såkaldt bruttoopgørelse, hvor der korrigeres for denne dobbeltregning. I praksis sker beregningen af bruttoenergiforbruget ved at fordele energiforbruget af primær energi (fx kul, olie og naturgas) til produktionen i el- og fjernvarmeværker proportionalt på forbrugerne af de enkelte konverterede energityper.

Samtidigt nulstilles forbruget af primær energi i konverteringserhvervene. Forbruget i elværkerne korrigeres for nettoimporten af el, så den også omregnes til primær energi. Herudover er svind og ledningstab af de enkelte energityper på fordelt på brugerne af de respektive energityper.

Opgørelsen af den energirelaterede udledning af drivhusgasser følger i hovedtræk principperne i opgørelsen af energiforbruget.

Udgangspunktet for beregningen er virksomhedernes og husholdningernes faktiske energiforbrug, hvor anvendelsen af de (fra fx kul og naturgas) konverterede energivarer el og fjernvarme ikke i sig selv er forurenende. Her er det konverteringsprocessen i energiforsyningserhvervet, der forårsager udledningen af bl.a.

CO2. Omvendt giver raffineringsprocesserne i

Var der tal du ikke lige fandt i rapporten? Vil I gerne lave jeres egne tabeller, grafer og figurer? Tallene i rapporten og endnu flere regionale og kommunale tal om : • CO2 udledning • Energiforbrug • Produktion af vedvarende energi ...kan findes på:

www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/talbank

Side 34

|

FaktaEnergi Fakta Energi

mineralolieindustrien kun relativt små udledninger, idet det er anvendelsen af færdigprodukterne (fx benzin og diesel) i husholdningerne og erhvervene, der giver anledning til udledning af drivhusgasser.

Ved opgørelsen af udledningen af drivhusgasserne er udledningen medgået til produktion af el og fjernvarme samt drivmidler som benzin og diesel derfor henført til brugerne af de konverterede og raffinerede energivarer.

Metodebeskrivelse Den anvendte metode tager udgangspunkt i tilgængelig national og regional statistik om energiforbruget fordelt på energiprodukter samt om det er husholdningerne eller virksomhederne, der har anvendt energien.

Hvor der ikke findes regional energistatistik, er energiforbruget fordelt efter relevante indikatorer, der tager højde for regionale forhold. Den grundlæggende metode sikrer, at energiforbruget og udledningen af drivhusgasser fordeles ud på de regionale enheder på en sådan måde, at det i høj grad svarer til det, man ville finde ved at lave statistiske undersøgelser på de enkelte regionale områder. Den generelle approach er ”top down”, hvilket sikrer de bedst mulige indikatorer eller nøgler til fordeling af de nationale tal.

I nogle tilfælde er det muligt at opstille tilnærmede regionale statistikker ved at lægge mikrooplysninger sammen - såkaldt ”bottom up”. Det vil imidlertid ikke summere præcist til den nationale total, men det kan bruges til at danne en nøgle, hvormed den nationale total kan fordeles.

I de tilfælde, hvor der ikke er beregnet nøgler ud fra ”bottom-up” statistik sker region og kommunalfordelingen ved at anvende indikatorer med statistiske oplysninger om forhold, der er relateret til energiforbruget. Et eksempel er

Energiregnskaber appendiks

’CO2— fodaftryk’

Begrebet Carbon Footprint eller CO2-fodaftryk vinder mere og mere frem i den offentlige debat og en række nationale såvel som internationale institutioner anbefaler beregningen af CO2-fodaftryk. Flere regioner og kommuner er begyndt, at arbejde med opgørelser heraf. Derfor er det væsentligt at nævne forskelle og sammenhænge mellem den foreliggende opgørelse af CO2-udledning og en CO2-fodaftryk opgørelse.

For at gennemføre opgørelsen af CO2fodaftryk er det nødvendigt at bruge input-output tabeller og med en egnet model beregne det samlede udledning som kan henføres til eksporten, og så trække det ud. Det er en relativt enkel opgave. Den største opgave ligger i at beregne indholdet i importen. Det kræver kendskab til udledning og produktionsforhold i de lande man importerer fra.

CO2-fodaftrykket defineres, som den totale mængde CO2-udledning forårsaget af aktiviteterne i fx en by, en virksomhed eller et land. Aftrykket i eksempelvis en kommune er altså den totale CO2-udledning, som er forårsaget af det private og offentlige forbrug i kommunen og af de investeringer der foretages. Her dækker ”totale” over udledning, som både er fremkommet direkte og indirekte i alle stadier af frembringelsen af forbruget uanset, hvor i verden det har fundet sted.

De største fordele ved opgørelsen af CO2fodaftryk er, at ”det hele” kommer med og at sammenligneligheden med andre – i det mindste på papiret – forøges stærkt, fordi opgørelsen af CO2-fodaftrykket er uafhængigt af hvilke typer aktiviteter man tilfældigvis har. Man kan derfor heller ikke pynte på sit CO2-fodaftryk ved at nedlægge produktion og i stedet importere de tilsvarende produkter.

Den i de fleste nationale statistikkers anvendte opgørelse af direkte udledning af drivhusgasser bygger på den såkaldte produktionstilgang, hvor alle udledningpene opgøres fra ”produktionssiden”. Det betyder, at CO2 ved produktion af elektricitet registreres som et udledning fra kraftværkerne, mens udledningpet fra forbruget af el i husholdningerne er nul.

Når man opgør CO2-fodaftryk anvendes en såkaldt ”forbrugsopgørelse”. Det sker i praksis ved, at man for det første, fra opgørelsen fra produktionssiden trækker den udledning, der direkte eller indirekte kan henføres til frembringelsen af eksporten. For det andet tillægger man den udledning som er knyttet til importen. erhverv som fx banker og forsikringsselskaber, der bruger langt hovedparten af energien på lys, opvarmning og strøm til tele- og computerudstyr. Derfor antages det, at antallet af ansatte er en rimelig indikator for, hvor stor en del af det nationale energiforbrug i denne branche, som kan tilskrives de enkelte kommuner.

Fortolkning af resultater I den bruttoopgørelse af energiforbrug og udledning af drivhusgasser, der er anvendt i rapporten, er der korrigeret sådan, at energiforsyningens energiforbrug og udledning af drivhusgasser henføres til de kommuner, hvor forbruget af deres produkter, fx el og fjernvarme, finder sted. Derudover er energiforbrug og udledning, som allerede nævnt, korrigeret for nettoimporten af el.

Udover den usikkerhed, der er knyttet til, at regionalfordelingen er baseret på nøgler afledt af observerede data og relevante indikatorer, er der en række forhold, man bør have in mente, når udviklingen over tid i energiforbrug og udledning af drivhusgasser fortolkes.

Ved fortolkning af udviklingen over tid i energiforbruget bør man være opmærksom på, at selv om der foretages en korrektion for energiforbrug medgået til nettoimport af el, så medfører en stor produktion af el til eksport, alt andet lige, at der sandsynligvis inddrages mindre effektive elværker i produktionen, hvormed behovet for energi til at producere én kWh øges.

Denne effekt kan også være forårsaget af en stigende hjemlig efterspørgsel, fx som følge af flere energiintensive virksomheder.

Omvendt betyder effektiviseringer i energisektoren, som allerede nævnt, lavere forbrug hos den endelige forbruger, selvom deres faktiske forbrug af el og fjernvarme er konstant.

Ved fortolkningen af udviklingen over tid i udledningen af de tre drivhusgasser, bør man ud over de forhold, der også er nævnt under fortolkningen af bruttoopgørelsen af energiforbruget, især være opmærksom på, at de valg energisektoren foretager med hensyn til valg af brændsel, har direkte betydning for fx CO2-indholdet i den el eller fjernvarme, som virksomhederne og husholdningerne anvender.

At komme fra en produktionsbaseret opgørelse til et CO2-fodaftryk kræver mange tillæg og fradrag. Det kan ikke på forhånd siges om man vil havne på et lavere eller højere tal. For Danmarks vedkommende er CO2-fodaftrykket entydigt højere end den produktionsbaserede opgørelse, fordi der er et meget betydeligt indhold i importen som er produceret mindre energieffektivt end i Danmark. En tilsvarende konklusion kan ikke umiddelbart drages for kommuner.

Den anvendte brutto-opgørelsen er et skridt i retning af en forbrugsbaseret opgørelse, idet udledning fra kraftværker og fjernvarmeværker er henført til forbrugerne.

Men alt i alt er denne opgørelse stadig et betydeligt skridt fra at kunne kaldes for et CO2-fodaftryk.

Eksempelvis er CO2- indholdet i naturgas lavere end CO2-indholdet i kul. Tilsvarende regnes CO2 fra biomasse i denne sammenhæng som CO2-neutralt. Skift i sammensætningen af energiforbruget kan således føre til en lavere (eller større) CO2-udledning, mens energiforbruget er uændret.

Yderligere bør man ved fortolkning af udviklingen over tid i udledning af N2O og CH4 være opmærksom på, at den energirelaterede del af udledningen også afhænger af den forbrændingsteknologi, som energien er anvendt i.

Desuden bør man være opmærksom på, at den energirelaterede udledning kun udgør ca. 5 pct. af den samlede faktiske N2O- og CH4-udledning.

Ovenstående metodebeskrivelse er en forkortet udgave af Danmarks Statistiks dokumentation af de udarbejdede regional- og kommunalfordelte energiregnskaber. Den samlede udgave med yderligere detaljer om den anvendte metode og en beskrivelse af de anvendte kilder til fordeling af energiforbruget kan findes på hjemmesiden www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/talbank

Fakta Fakta Energi Energi | Side 35

Fakta baggrund og analyse

Der er ikke tidligere i Danmark gennemført en tilsvarende systematisk og registerbaseret fordeling af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og Global Warming Potential (GWP) på regionalt og kommunalt niveau.

Så med rapporten er det for første muligt at sammenligne niveau og udvikling i de enkelte regioner og kommuner med hinanden.

Rapporten og den bagvedliggende kortlægning er et initiativ i Regional udviklingplan for Syddanmark.

Se mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

Regional Udvikling / Strategi & Analyse Damhaven 12 7100 Vejle