Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark by Region Syddanmark

TURISMENS Ã&#x2DC;KONOMISKE BETYDNING

Destination: Region Syddanmark 2015 CENTER for REGIONAL& TURISMEFORSKNING

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2015 Udarbejdet af: VisitDenmark for Region Syddanmark August 2017

Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Forside: Denmark Media Center

Forfatter: Charlotte Rømer Rassing Senioranalytiker i VisitDenmark E-mail: crr@visitdenmark.com Martin Fonnesbech-Sandberg Økonom i VisitDenmark E-mail: mfs@visitdenmark.com

Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN ............................................................................................................ 1

TURISMEN I KRONER OG ØRER .......................................................................................................... 1 RAPPORTENS STRUKTUR – ET OVERBLIK ............................................................................................. 1 ET TURISMESATELLITREGNSKAB ........................................................................................................ 1 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING 2014................................................. 2 SAMMENFATNING ................................................................................................................................. 3

TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL I REGION SYDDANMARK ................................................................... 3 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING I REGION SYDDANMARK: UDDYBENDE RESUMÉ ............................ 4 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I REGION SYDDANMARK .................................................................... 5

1.1 TURISMEFORBRUGET I REGION SYDDANMARK VAR PÅ 19,3 MIA. KR. I 2015 ..................................... 5 1.2 BÅDE DANSKE OG UDENLANDSKE TURISTER BIDRAGER TIL TURISMEFORBRUGET .................................. 8 1.3 FERIETURISMEN DOMINERER ...................................................................................................... 9 1.4 BÅDE KOMMERCIELLE OG IKKE-KOMMERCIELLE OVERNATNINGSFORMER BIDRAGER ............................. 9 1.5 TURISTERNE BRUGER FLEST PENGE PÅ RESTAURANT ..................................................................... 10 KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER .................................................................................. 12

2.1 TURISMEN SKABER 11,1 MIA. KR. I VÆRDITILVÆKST ..................................................................... 12 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER ................................................................... 14 2.3 TURISME SKABER KNAP 23.000 FULDTIDSJOB I REGION SYDDANMARK ........................................... 15 2.4 BESKÆFTIGELSE SKABT I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER ................................................... 17 2.5 SKATTEINDTÆGTER PÅ 7,9 MIA. KR. AFLEDT AF TURISMEN ............................................................ 18 2.6 TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER PÅ 5,0 PCT. ....................................................................... 19 KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET ....................................................................................... 20

3.1 STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN.................................................................................... 20 3.2 REGION SYDDANMARKS FERIEHUSE BENYTTES BÅDE AF EJERNE SELV OG LEJES UD .............................. 21 3.3 FERIEHUSOVERNATNINGER DOMINERER I REGION SYDDANMARK ................................................... 23 3.4 FLERE SÅVEL DANSKE SOM UDENLANDSKE OVERNATNINGER I 2016 ................................................ 23 3.5 GODT HALVDELEN AF OVERNATNINGER FINDER STED I SOMMERMÅNEDERNE.................................... 25 KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER .................................................................................................. 26

4.1 TURISMESATELLITREGNSKABET SOM METODE ............................................................................. 26 4.2 LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER ................................................... 28 4.3 DATAÆNDRINGER, METODE OG RESULTATER .............................................................................. 30 4.4 TURISMEBRANCHER OG -VAREAFGRÆNSNINGER .......................................................................... 33 4.5 EFTERSPØRGSELSKILDER .......................................................................................................... 37 BILAG ................................................................................................................................................... 39

BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, 2015...................................................... 39 BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2015 ......... 45 BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER, REGION SYDDANMARK, 2015........... 46 BILAG 1D. TURISMEFORBRUGET FORDELT PÅ PRODUKTER, REGION SYDDANMARK, 2015 ........................ 49 BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER, REGION SYDDANMARK, 2015 ......... 60 BILAG 2B. BESKÆFTIGELSE FORDELT PÅ BRANCHEGRUPPER AFLEDT AF TURISMEN I REGION SYDDANMARK, 2015......................................................................................................................................... 63 BILAG 2C. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN I REGION SYDDANMARK, 2015 .......................... 66

Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark og regionens kommuner. Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i regionen og viser, hvordan turisternes forbrug rækker ind i andre brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund bl.a. i form af beskæftigelse skabt af turismen. Rapporten tegner et øjebliksbillede af turismen i Region Syddanmark med udgangspunkt i de pr. oktober 2017 mest aktuelle nøgletal.

Rapportens struktur – et overblik Foruden de første to kapitler om turismens betydning indeholder rapporten data om udvikling i overnatninger og kapacitet fra 2008 til og med 2016 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes Region Syddanmark op mod nationale nøgletal. Rapportens kapitel 4 gennemgår i detaljer den anvendte metode.

Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for turismesatellitregnskaber. I et satellitregnskab opgøres omsætningen med afsæt i efterspørgselssiden - altså baseret på køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE beskriver rapporten desuden de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker, ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen. Rapporten følger den internationale definition af turisme: Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. overnatninger på små overnatningssteder, krydstogtog endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus.

Ændringer i forhold til turismens økonomiske betydning 2014 Fra 2014 til 2015 er der sket nogle ændringer, der understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes fra år til år. Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. Her skal de blot nævnes kort: 

VisitDenmark har ønsket at kunne sammenligne turismeomsætningen i 2015 med 2014. Derfor er turismeforbruget i 2014 blevet genregnet af CRT for at muliggøre denne sammenligning. Genberegninger sker med afsæt i de seneste tilgængelige nationalregnskabstal. Dette har medført en nedjustering af forbruget i 2014 med ca. 0,5 pct. på nationalt niveau. Omfanget af justeringen varierer regionalt og kommunalt. Udviklingen i turismeomsætningen fra 2014 til 2015 i denne rapport sker ud fra de reviderede tal for 2014.



I Turismens økonomiske betydning 2014 nedskalerede CRT det samlede udenlandske turismeforbrug med ca. 3 mia. kr. svarende til det ekstra forbrug på langdistance lokaltransport, som ikke fanges af VisitDenmarks turistundersøgelse. Dette blev gjort for at ramme det forbrugsniveau, som VisitDenmark leverede til Danmarks Statistik til brug for betalingsbalancens rejsepost. Dette betød dog, at det udenlandske forbrug var kunstigt lavt. I dette års rapport er det ændret efter aftale med Danmarks Statstik, så forbruget på langdistance lokaltransport indgår.

Sammenfattende betyder det, at man ikke kan sammenligne sidste års rapport med dette års rapport. Derimod kan udviklingen i turismeomsætningen fra 2014 til 2015 i indeværende rapport sammenlignes.

Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal i Region Syddanmark Turisterne i Region Syddanmark brugte i 2015 i alt godt 19,3 mia. kr. i løbet af opholdet i regionen og foretog 16,0 mio. registrerede overnatninger i 2016. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget 11,1 mia. kr. i værditilvækst1, 7,9 mia. kr. i skatteindtægter og knap 23.000 job i regionen i 2015. Turismen står bag 3,3 pct. af al værditilvækst og 4,0 pct. af alle job i Region Syddanmark. Turismeforbruget har positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når Region Syddanmark opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,2 job (årsværk), 570.000 kr. i værditilvækst og 410.000 kr. i skatteindtægter.2 Oversigtstabel 1. Region Syddanmark, 2015 Turismeforbrug i Region Syddanmark, mio. kr.

19.323

Andel af kommunernes samlede udbud, pct.

1,9

Største markeder, 2015 Danmark

12.477

Tyskland

3.861

Norge

656

Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2015 Lejet feriehus

3.550

Hotel – forretning

2.782

Hotel – ferie

1.965

Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2015 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr.

11.058

Andel af Region Syddanmarks samlede værditilvækst, pct. Turismeskabt beskæftigelse, årsværk

3,3 22.924

Andel af alle Region Syddanmarks beskæftigede, pct. Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr.

4,0 7.879

Turismens andel af samlet provenu i Region Syddanmark, pct.

5,0

Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter.

Den formelle betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot ”værditilvækst”. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Det svarer til BNP i basispriser ekskl. produktskatter og -subsidier. 2 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende kommunen til gode – fx går nogle af skatteindtægterne til staten.

Den turismeøkonomiske betydning i Region Syddanmark: uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Region Syddanmark og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i regionen og betydningen af erhvervet. Udvalgte hovedresultater:  Fra 2014 til 2015 steg turismeforbruget i Region Syddanmark fra 19,0 mia. kr. til 19,3 mia. kr. svarende til en stigning på 1,6 pct. Det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark svarer til 20 pct. af det samlede turismeforbrug i landet  Danske turister tegner sig for hovedparten af turismeforbruget i Region Syddanmark. Således kan 12,5 mia. kr. (65 pct.) af det samlede turismeforbrug henføres til danske turister, mens de resterende 6,8 mia. kr. (35 pct.) stammer fra udenlandske turister. Danskernes andel er over niveauet i landet som helhed (60 pct.). Ses på de udenlandske turister i Region Syddanmark, dominerer tyskerne med 20 pct. af det samlede turismeforbrug svarende til 56 pct. af det samlede udenlandske turismeforbrug i regionen.  Turismen som erhverv i Region Syddanmark har samme betydning som i landet som helhed. I såvel Region Syddanmark som landet som helhed står turismeomsætningen for 1,9 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester.  55 pct. af turismeforbruget i Region Syddanmark stammer fra turister, der benytter kommercielle overnatningsformer herunder især hotel og lejet feriehus. De resterende 45 pct. af turismeforbruget stammer fra turister, der overnatter på ikke-kommercielle overnatningsformer samt endagsturister.  Navnlig ferierejsende står for turismeforbruget i Region Syddanmark. De ferierejsende tegner sig for et forbrug på 13,5 mia. kr. svarende til 70 pct. af det samlede forbrug i regionen.  Med en andel på 51 pct. af det samlede forbrug lægger turisterne i Region Syddanmark den største del af turismeforbruget på typiske turismeprodukter. 28 pct. forbruges inden for detailhandel, mens de resterende 21 pct. kan henføres til andre produkter.  Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Region Syddanmark og giver betydelige skatteindtægter til både stat og kommune.  Med en andel på 42 pct. bidrager feriehuse med hovedparten af de kommercielle overnatninger i Region Syddanmark. Overnatningerne i regionen fordeler sig på 47 pct. danske og 53 pct. udenlandske. Overnatningstallene opgør kommercielle overnatninger på overnatningsformerne hotel, campingpladser, vandrerhjem, feriehuse og lystbådehavne, hvorimod rapportens opgørelse af turismeforbruget og de samfundsøkonomiske effekter i kommunen ser på alle overnatningsformer.  Der er positiv vækst i antallet af kommercielle overnatninger i Region Syddanmark. I 2016 foretog turisterne således 4,3 pct. flere overnatninger i regionen sammenlignet med året før. Den positive udvikling har fundet sted inden for samtlige overnatningsformer.  Navnlig udenlandske overnatninger i regionen gik frem fra 2015 til 2016.

Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Syddanmark Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Region Syddanmark og regionens kommuner. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegnes et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares:   

Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på?

1.1 Turismeforbruget i Region Syddanmark var på 19,3 mia. kr. i 2015 I 2015 var turismeforbruget i Region Syddanmark på i alt 19,3 mia. kr. I samme periode var det samlede turismeforbrug i landet som helhed på 97,5 mia. kr. Det betyder, at Region Syddanmark bidrager med knap en femtedel af landets samlede turismeforbrug. Region Syddanmark er efter Region Hovedstaden den største af landets fem regioner målt på turismeforbrug, hvilket ses af figur 1.1. Det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark svarer til 20 pct. af det samlede turismeforbrug i landet. Figur 1.1. Turismeforbruget i de danske regioner 2013, mio. kr. Region Hovedstaden

39.876

Region Syddanmark

19.323

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

16.848

11.114

10.329

Med et turismeforbrug på 2.091 mio. kr. i 2015 tegner Varde Kommune sig for det største turismeforbrug i Region Syddanmark efterfulgt af Odense Kommune og Vejle Kommune med henholdsvis 1.724 mio. kr. og 1.688 mio. kr. Længst nede på listen findes Ærø Kommune med 118 mio. kr. i turismeforbrug i 2015. Figur 1.2 illustrerer den geografiske fordeling af turismeforbruget i Region Syddanmarks kommuner.

Figur 1.2 Turismeforbruget i Region Syddanmarks kommuner

Tabel 1.1 opdeler turismeforbruget i kommercielle overnatningsformer samt ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsturisme i Region Syddanmark og samtlige af regionens kommuner sammenholdt med det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i hver kommune. Turismeforbruget i Region Syddanmark udgjorde i 2015 i alt 1,9 pct. af regionens samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher svarer til landsgennemsnittet. Der er forskel på turismens betydning for økonomien blandt kommunerne i Region Syddanmark. I Fanø Kommune fylder turismen relativt mest med en andel på hele 19,2 pct. Dernæst følger kommunerne Varde med 5,7 pct., Langeland med 4,9 pct. og Tønder med 4,1 pct. Variationen på tværs af kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også en rolle.

Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2015 Turismeforbruget

I alt

Ikkekommerciel Kommerciel overnatning og overnatning endagsrejsende

Samlet udbud

Turismeandel af samlet udbud pct.

Danmark

97.490

50.504

46.985

5.120.596

1,9

Region Syddanmark

19.323

10.664

8.659

1.030.598

1,9

Varde

2.091

1.764

327

36.975

5,7

Odense

1.724

759

965

143.962

1,2

Vejle

1.688

773

915

83.039

2,0

Kolding

1.577

766

811

85.122

1,9

Billund

1.466

999

467

56.946

2,6

Tønder

1.346

802

543

32.677

4,1

Sønderborg

1.281

619

662

63.641

2,0

Esbjerg

1.082

542

540

140.152

0,8

Middelfart

932

467

465

28.494

3,3

Haderslev

756

321

435

32.409

2,3

Fredericia

857

349

508

75.685

1,1

Aabenraa

673

228

445

54.529

1,2

Nyborg

645

307

338

18.448

3,5

Svendborg

594

310

284

34.148

1,7

Langeland

518

426

10.658

4,9

Fanø

471

376

2.449

19,2

Faaborg-Midtfyn

366

180

186

32.761

1,1

Assens

336

159

178

27.301

1,2

Nordfyns

355

205

149

17.980

2,0

Kerteminde

250

129

121

17.480

1,4

Vejen

197

32.434

0,6

Ærø

118

3.310

3,6

Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster.

Figur 1.3 illustrerer turismens andel af det samlede udbud i regionen Figur 1.3 Turismens andel af det samlede udbud i Region Syddanmarks kommuner

1.2 Både danske og udenlandske turister bidrager til turismeforbruget Turismen i Region Syddanmark er især kendetegnet ved danske gæster. De danske gæster tegner sig for 65 pct. (12,5 mia. kr.) af turismeomsætningen, og de udenlandske tegner sig for 35 pct. (6,8 mia. kr.). Relativt betragtet har udenlandske turisters forbrug lidt mindre betydning i Region Syddanmark end i landet som helhed. Tyskland er det største udenlandske marked i Region Syddanmark med et turismeforbrug på 3,9 mia. kr. svarende til 20 pct. af den samlede turismeomsætning i regionen. Denne andel er markant højere end i landet som helhed, hvor den ligger på 11 pct. Således er Region Syddanmark mere afhængig af det tyske marked end Danmark som helhed.

Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Region Syddanmark, 2015

Turismeforbrug

Fordeling af Region Syddanmarks Fordeling af Danmarks turismeforbrug turismeforbrug

mio. kr.

I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Sverige Holland Storbritannien USA Øvrige lande

pct.

19.323 12.477 6.846 3.861 656 475 270 207 151 1.227

100 65 35 20 3 2 1 1 1 6

100 60 40 11 6 7 1 2 2 11

Bilag 1A udspecificerer regionens turismeforbrug på endnu flere nationaliteter og pr. kommune. Der kan det ses, at turister fra ”øvrige lande” bl.a. stammer fra Schweiz, Italien og Frankrig.

1.3 Ferieturismen dominerer Af tabel 1.3 fremgår det, at langt størstedelen (13.543 mio. kr. svarende til 70 pct.) af turismeforbruget i 2015 i Region Syddanmark kan henføres til ferieturister. De resterende 5.780 mio. kr. (30 pct.) stammer fra forretningsturismen. Danske feriegæster står med 7,3 mia. kr. for 54 pct. af ferieturismeforbruget i Region Syddanmark. Udenlandske feriegæster står med 6,3 mia. kr. for de resterende 46 pct. af alt ferieturismeforbrug. Danskerne tegner sig med 90 pct. af omsætningen for næsten al forretningsturisme i Region Syddanmark. Det skal her nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Region Syddanmark, 2015 I alt

Forretningsrejser

Ferierejser

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

19.323

5.780

100

13.543

100

Danmark

12.477

5.212

7.265

Udlandet

6.846

569

6.278

1.4 Både kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer bidrager Turismeforbruget i Region Syddanmark er steget med 300 mio. kr. fra 2014 til 2015. Det svarer til en stigning på 1,6 pct. I Region Syddanmark var det samlede turismeforbrug 19,3 mia. kr. i 2015. Turismeforbruget fra turister, der overnatter på kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer (inkl. endagsrejsende) i Region Syddanmark fordeler sig med 55 pct. på kommercielle og 45 pct. på 9

ikke-kommercielle overnatningsformer (herunder også endagsrejsende). I landet som helhed er fordelingen mere lige med 52 pct. på de kommercielle og 48 pct. på de ikke-kommercielle overnatningsformer (herunder også endagsrejsende). Med en andel på 24 pct. bliver den største andel af turismeforbruget forbrugt af turister, der overnatter på hotel. Dette er under niveauet i landet som helhed (30 pct.). Omvendt tegner gæsterne i lejet feriehus sig for en noget større andel af det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark (18 pct.), end tilfældet er i landet som helhed (13 pct.). Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Region Syddanmark, 2015 Turismeforbrug Turismeforbrug 2014 2015 mio. kr.

Fordeling for Region Syddanmark

Fordeling for hele landet

pct.

I alt

19.023

19.323

100

Kommercielle

10.208

10.664

Hotel – ferie

1.821

1.965

Hotel – forretning

2.855

2.782

581

624

Feriecentre Camping

1.218

1.248

Vandrerhjem

125

130

Lejet feriehus

3.247

3.550

Lystbåde

Festival

243

244

Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle

8.815

8.659

Eget feriehus

863

865

Lånt sommerhus

179

1.756

1.777

2.805

2.840

3.212

2.998

Familie/venner Endagsturister ferie Endagsturister forretning

1.5 Turisterne bruger flest penge på restaurant En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser turismeforbrugets fordeling på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske produkter (turismerelaterede erhverv), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ”ikketurismespecifikke produkter” (andre produkter), som omfatter alle andre produkter. I Region Syddanmark kan 51 pct., af turismeforbruget henføres til turismeprodukterne: overnatning, restaurant, lokal transport, rejseservice samt kultur og forlystelser. Forbruget på turismeprodukter i Region Syddanmark bliver hovedsageligt brugt på lokal transport (21 pct.), overnatning (15 pct.) og restaurant (12 pct.). Inden for lokal transport tegner danskerne sig for hele 92 pct. af forbruget i Region Syddanmark.

Det laveste forbrug inden for turismeprodukter i Region Syddanmark bliver brugt på kultur og forlystelser (1 pct.), hvor det samlede forbrug ligger på 245 mio. kr. Danske og udenlandske gæster bruger henholdsvis 10 pct. og 14 pct. af turismeforbruget på føde- og drikkevarer samt tobak. Det gør denne post til en stor post inden for detailhandel og stemmer godt overens med, at en forholdsvis stor del af turismeforbruget i regionen kan henføres til turister, der overnatter i feriehuse. Sammensætningen af de udenlandske turisters forbrug er noget anderledes end danskernes med en lavere andel på turismeprodukter på 34 pct. sammenlignet med den danske andel på 61 pct. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Syddanmark, 2015 I alt mio. kr.

I alt

Danskere pct.

19.323 100

Turismeprodukter

mio. kr.

Udlændinge

pct.

12.477 100

mio. kr.

pct.

6.846 100

9.887

7.565

2.323

Overnatning

2.964

2.025

939

Restaurant

2.237

1.300

937

Lokal transport

3.985

3.658

327

Rejseservice

457

386

Kultur og forlystelser

245

196

5.473

3.191

2.283

Føde- og drikkevarer samt tobak

2.201

1.231

970

Benzin og andet brændstof

1.838

1.438

400

Andet

1.435

522

912

3.962

1.722

2.241

Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige skatteprovenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA) sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Dette kapitel beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af beskæftigelse, værditilvækst og skatter, der er i Region Syddanmark. De samlede effekter i regionen kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i regionen. Omvendt kan turismeforbruget i regionen give anledning til effekter i form af fx skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i regionen. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger arbejdstagers bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4.

2.1 Turismen skaber 11,1 mia. kr. i værditilvækst En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget i produktionen er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der fx er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. Den turismeskabte værditilvækst i Region Syddanmark udgjorde i 2015 i alt 11,1 mia. kr. inkl. afledte effekter, jf. tabel 2.1. Turismens andel af den samlede værditilvækst er på 3,3 pct. i Region Syddanmark. Dette er marginalt over gennemsnittet på 3,2 pct. for landet som helhed. Blandt kommunerne i Region Syddanmark skaber turismeforbruget i Fanø Kommune den højeste andel af den lokale værditilvækst med 46,7 pct., efterfulgt af Langeland Kommune (12,8 pct.), Varde Kommune (11,9 pct.) og Ærø Kommune (10,2 pct.). Esbjerg Kommune trækker med en andel på 1,4 pct. regionens samlede gennemsnit ned.

Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2015 Turismeskabt værditilvækst

Samlet værditilvækst i kommunen mio. kr.

Turismeandel af samlet værditilvækst pct.

Danmark

56.550

1.759.565

3,2

Region Syddanmark

11.058

339.699

3,3

1.295

10.886

11,9

Odense

840

55.253

1,5

Vejle

838

29.661

2,8

Kolding

822

29.181

2,8

Tønder

785

9.862

8,0

Sønderborg

742

21.306

3,5

Billund

776

22.934

3,4

Esbjerg

531

38.639

1,4

Haderslev

464

11.480

4,0

Middelfart

469

9.442

5,0

Fredericia

487

19.382

2,5

Aabenraa

411

18.357

2,2

Langeland

377

2.950

12,8

Fanø

345

740

46,7

Svendborg

345

12.143

2,8

Nyborg

326

6.023

5,4

Faaborg-Midtfyn

248

10.028

2,5

Nordfyns

267

5.802

4,6

Assens

215

8.968

2,4

Kerteminde

195

5.357

3,6

Vejen

160

10.140

1,6

Ærø

119

1.165

10,2

Varde

Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen.

Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet. Som det fremgår, ligger turismens værdiskabelse i Langeland og Ærø kommuner en del over regionsgennemsnittet.

Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turisme i Region Syddanmark, 2015 1.400

50,0 45,0 40,0

1.000

35,0

800

30,0

600

20,0

25,0

Pct.

Mio. kr.

1.200

15,0

400

10,0

200

5,0

Ærø

Vejen

Kerteminde

Assens

Nordfyns

Faaborg-Midtfyn

Turismeskabt værditilvækst, mio. kr.

Nyborg

Svendborg

Fanø

Langeland

Aabenraa

Fredericia

Middelfart

Esbjerg

Haderslev

Billund

Sønderborg

Tønder

Kolding

Vejle

Odense

0,0

Varde

Turismeandel af kommunens samlede værditilvækst, pct. Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabt værditilvækst

2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun i turismeerhvervene. Af Region Syddanmarks samlede turismeafledte værditilvækst på 11,1 mia. kr. kan 3,0 mia. kr. (27 pct.) henføres til turismeerhvervene. Dette er på et lidt lavere niveau end landsgennemsnittet på 29 pct. Når man ser på turismen i Region Syddanmark, stammer størstedelen af værditilvæksten fra turisternes forbrug i ”andre brancher” (54 pct.), der dækker en bred vifte af erhverv (fx ejendomsmæglere, bolig-/husleje og erhvervsservice). Dette er lidt over niveauet på 51 pct. i landet som helhed. 19 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Region Syddanmark kan tilskrives detailhandlen, hvilket stort set svarer til landsniveauet på 20 pct. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i Region Syddanmark. Effekten af én million kr. i turismeforbrug giver anledning til 570.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i Region Syddanmark er således 0,57. Den tilsvarende multiplikator for hele landet er 0,58, så multiplikatoren for værditilvækst er en smule lavere i Region Syddanmark end i Danmark samlet set.

Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Region Syddanmark, 2015 Turismeafledt værditilvækst

Region Syddanmark pct.

mio. kr.

I alt

Danmark

11.058

100

3.029

Overnatningssteder

784

Restauranter og værtshuse

963

Transportvirksomheder

690

Rejseservice

158

Kultur, forlystelser og sport

434

2.110

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

226

1.861

5.920

1.731

971

3.217

Turismeerhverv Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

2.3 Turisme skaber knap 23.000 fuldtidsjob i Region Syddanmark Turisternes forbrug skaber mange arbejdspladser. Det kaldes turismeskabte årsværk, da antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen i Region Syddanmark skaber gennem direkte og afledte effekter 22.924 årsværk, hvilket er 4,0 pct. af regionens samlede antal årsværk. Dette er lidt under landsgennemsnittet på 4,2 pct. I Region Syddanmark er Fanø Kommune klart den kommune, der er mest afhængig af turismens beskæftigelsesmæssige effekter, idet 48,1 pct. af alle fuldtidsjob (årsværk) i kommunen er skabt af turismen. Herefter følger Langeland, Varde og Ærø kommuner med henholdsvis 13,2 pct., 10,6 pct. og 10,5 pct. Vejle Kommune (3,4 pct.), Odense Kommune (1,8 pct.) og Esbjerg Kommune (1,9 pct.) er de kommuner i Region Syddanmark, som er mindst afhængig af turismens jobskabelse.

Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2015 Turismeskabte årsværk

Samlet antal beskæftigede i kommunen

Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune

årsværk

Danmark

pct.

117.995

2.828.681

4,2

22.924

574.499

4,0

Varde

2.343

22.193

10,6

Odense

1.801

101.644

1,8

Vejle

1.802

53.320

3,4

Kolding

1.691

50.766

3,3

Sønderborg

1.601

34.570

4,6

Billund

1.693

18.163

9,3

Tønder

1.536

17.388

8,8

Esbjerg

1.120

58.247

1,9

Haderslev

1.028

24.557

4,2

Fredericia

1.155

26.483

4,4

Middelfart

965

17.495

5,5

Aabenraa

853

30.448

2,8

Svendborg

738

24.179

3,1

Langeland

713

5.389

13,2

Nyborg

672

11.548

5,8

Fanø

632

1.313

48,1

Faaborg-Midtfyn

544

18.991

2,9

Nordfyns

561

10.269

5,5

Assens

464

15.686

3,0

Kerteminde

394

9.305

4,2

Vejen

374

20.212

1,9

Ærø

244

2.331

10,5

Region Syddanmark

Figur 2.2 viser antallet af årsværk sammenholdt med turismens andel af de skabte årsværk i de respektive kommuner. Som det fremgår, ligger navnlig andelen af turismeskabte job i Langeland Kommune og Ærø Kommune over regionsgennemsnittet.

Figur 2.2. Årsværk skabt af turisme i Region Syddanmark, 2015 2.500

50,0 45,0

2.000

40,0 35,0 30,0 25,0

1.000

20,0

Pct.

Årsværk

1.500

15,0 500

10,0 5,0

Ærø

Vejen

Kerteminde

Assens

Nordfyns

Fanø

Nyborg

Langeland

Svendborg

Aabenraa

Middelfart

Faaborg-Midtfyn

Turismeskabte årsværk

Fredericia

Esbjerg

Haderslev

Billund

Tønder

Kolding

Sønderborg

Vejle

Varde

0,0

Odense

Turismeandel af kommunens samlede beskæftigelse pr. kommune, pct. Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabte årsværk

2.4 Beskæftigelse skabt i turismeerhverv og andre brancher Turismeerhvervet skaber med 9.975 årsværk 44 pct. af regionens job afledt af turismeforbruget (jf. tabel 2.4). Sammenlignes dette med den tilsvarende andel for hele landet, er konklusionen, at turismen i Region Syddanmark betyder det samme som i landet som helhed. Inden for turismeerhvervet i Region Syddanmark skabes mest beskæftigelse på restauranter og værtshuse (23 pct.). Dette er ligeledes på niveau med landsgennemsnittet. Derudover skaber turismen 5.246 årsværk inden for detailhandlen i Region Syddanmark inklusiv afledte effekter, som således er lige så vigtig for jobskabelsen i regionen som i landet som helhed. Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Region Syddanmark er denne multiplikator 1,2 i 2015. For hver million kr., der bliver brugt af turister i regionen, vil der således blive skabt 1,2 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget medregnes. Turismen er lige så beskæftigelsesintensiv i Region Syddanmark som i landet som helhed, hvor der ligeledes i gennemsnit skabes 1,2 job af en million kr. i turismeforbrug.

Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Region Syddanmark, 2015 Fordeling for Turismeafledt beskæftigelse

Region Syddanmark

Danmark pct.

årsværk

I alt

22.924

100

9.975

Overnatningssteder

2.637

Restauranter og værtshuse

5.241

Transportvirksomheder

1.005

Rejseservice

365

Kultur, forlystelser og sport

728

5.246

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

384

4.852

7.703

460

Erhvervsservice

2.004

Andre

5.239

Turismeerhverv Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

2.5 Skatteindtægter på 7,9 mia. kr. afledt af turismen I Region Syddanmark skaber turismen offentlige indtægter på 7.879 mio. kr. Heraf går 4.912 mio. kr. eller 62 pct. til vareskatter, herunder især moms. Personskatterne beløber sig til 2.967 mio. kr. (38 pct.), hvoraf godt halvdelen går til kommuneskatter. Person- og vareskatter har samme fordeling i Region Syddanmark som i landet som helhed.

Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Region Syddanmark, 2015 Region Syddanmark

Danmark

mio. kr.

pct.

I alt

7.879

100

Personskatter

2.967

Statsskatter

976

Regionsskatter (sundhedsbidrag)

424

Kirkeskatter

1.520

4.912

418

Vareafgifter/punktafgifter

1.375

Moms/merværdiafgift

3.119

Kommuneskatter Vareskatter Selskabsskatter

Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12

2.6 Turismeafledte skatteindtægter på 5,0 pct. Turismen i Region Syddanmark skaber 5,0 pct. af det samlede skatteprovenu, hvilket stort set er på niveau med landsgennemsnittet på 5,1 pct. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,41. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Region Syddanmark, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på 410.000 kr. For landet som helhed ligger multiplikatoren også på 0,41. Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Region Syddanmark, 2015 Fordeling for Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr.

Region Syddanmark

Danmark pct.

I alt

7.879

5,0

5,1

Personskatter

2.967

3,3

3,2

Statsskatter

976

2,5

2,4

Regionsskatter (sundhedsbidrag)

424

6,2

6,3

Kirkeskatter

3,5

3,7

1.520

3,5

3,6

4.912

7,5

7,7

418

4,3

Vareafgifter/punktafgifter

1.375

7,5

7,9

Moms/merværdiafgift

3.119

8,3

8,5

Kommuneskatter Vareskatter Selskabsskatter

Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter.

Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Dette kapitel omhandler udviklingen i kapaciteten i Region Syddanmark, dvs. overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i regionen jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Opgørelsen af overnatninger omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i Region Syddanmark kun udgør en delmængde af alle overnatninger i regionen. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke opgøres.

3.1 Stigning i overnatningskapaciteten Tabel 3.1 viser kapaciteten for overnatningssteder i Region Syddanmark registeret af Danmarks Statistik. Som anført oven for, dækker tallene ikke samtlige overnatningssteder i regionen. Overnatningskapaciteten (ekskl. vandrerhjem) i Region Syddanmark er steget med 906 sengepladser fra 2015 til 2016. Det svarer til en stigning på 0,7 pct. I 2016 er kapaciteten for vandrerhjem opgjort for første gang. Her er 2.847 sengepladser. Overnatningskapaciteten inden for alle overnatningsformer – undtaget feriecentre - lå i 2016 over niveauet i 2015. Feriecentrene har oplevet end nedgang på 3,9 pct. i antal sengepladser fra 2015 til 2016. For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Havne, der gennem en længere tid ikke har indberettet, fjernes løbende fra statistikken. Det er derfor muligt, at kapaciteten og antal overnatninger reelt er højere end den fremgår af tabellerne i kapitlet.

Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Region Syddanmark 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Antal senge u. vandrerhjem 128.443 131.922 134.512 137.247 137.874 137.090 135.868 138.523 139.429 I alt m. vandrerhjem - 142.276 Hoteller 15.567 16.246 16.310 16.855 16.670 16.531 17.264 17.179 18.250 Feriecenter 9.981 12.164 13.998 14.964 14.734 14.565 14.794 14.850 14.271 1 Camping 88.251 89.382 89.925 91.221 92.310 91.863 89.778 91.965 92.358 Lystbådehavne (pladser) 14.644 14.130 14.279 14.207 14.160 14.131 14.032 14.529 14.550 Vandrerhjem2 2.847 Antal indberettende virksomheder3 I alt Hotel Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne

381 115 23 130 31 82

368 113 25 130 29 71

364 114 26 129 26 69

376 122 28 132 26 68

373 119 25 133 27 69

376 119 24 132 28 73

370 123 24 130 25 68

375 123 24 133 25 70

1: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 2: Kapaciteten på vandrerhjem er først opgjort fra 2016. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik.

3.2 Region Syddanmarks feriehuse benyttes både af ejerne selv og lejes ud I Region Syddanmark var der i alt 37.373 feriehuse i 2016 ifølge BBR.3 Dog er det ikke dem alle, der udlejes. Ifølge Sommerhusundersøgelsen 20144 er 41,2 pct. af feriehusene i Sydjylland og 8,5 pct. af feriehusene på Fyn i gennemsnit tilgængelige for udlejning. Hvert sommerhus må ifølge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket antages at være den potentielle udlejningskapacitet. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i landsdelen med de faktisk udlejede uger, estimeres den gennemsnitlige kommercielle kapacitetsudnyttelse i Sydjylland til 50 pct. og på Fyn til 75 pct. Sydjyllands of Fyns udnyttelsesprocent er dermed noget højere end i landet som helhed, hvor udnyttelsesprocenten estimeres til 40 pct. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem feriehusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning af nogle feriehuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af feriehuse være koncentreret i højsæsonen.

3 4

www.statistikbanken.dk/BOL01. Danmarks Statistik.

378 126 23 133 27 69

En vigtig del af overnatningskapaciteten og dermed turismeomsætningen i Region Syddanmark udgøres af netop feriehuse (jf. tabel 1.4). Tabel 3.2 viser udviklingen i antallet af udlejede feriehusuger i regionen. Fra 2015 til 2016 var der en vækst på 5,6 pct. i antallet af udlejede feriehusuger i Region Syddanmark. I 2016 lå niveauet på det hidtil højeste i perioden 2008 til 2016. Den positive udvikling fra 2015 til 2016 fandt sted i en lang række kommuner. Væksten var mest positiv i kommunerne Vejle (20,3 pct.), Ærø (15,4 pct.), Haderslev (14,2 pct.) og Svendborg (13,9 pct.). I to kommuner har der været en nedgang i antallet af udlejede feriehusuger fra 2015 til 2016. Det drejer sig om Esbjerg og Kerteminde kommuner. Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, Region Syddanmark 2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Region Syd190.681 179.995 182.963 186.371 190.031 183.342 199.639 215.918 228.057 danmark 89.543 87.798 84.521 84.297 86.298 83.141 89.103 96.365 100.359 Varde 24.778 24.055 25.263 26.177 27.010 24.934 26.985 29.059 30.968 Tønder 22.235 22.722 22.426 22.583 22.728 22.567 24.362 25.596 26.576 Fanø 11.070 10.114 10.275 11.288 11.457 11.310 12.852 14.097 15.323 Sønderborg 9.791 8.892 8.838 8.950 9.537 9.281 9.433 9.678 10.217 Langeland 7.326 6.268 6.011 6.395 6.048 5.840 6.568 7.135 7.719 Kolding 4.583 3.824 3.653 4.255 3.934 3.756 4.400 5.252 5.675 Nordfyns 3.617 1.970 5.695 3.518 3.521 3.236 3.891 4.316 4.826 Middelfart 2.482 2.408 2.593 3.602 3.850 4.024 4.414 4.930 5.632 Haderslev 1.777 2.086 2.071 2.529 3.101 3.161 3.347 3.300 3.188 Esbjerg 1.830 1.319 2.059 1.703 1.678 1.933 2.757 3.423 3.412 Kerteminde 2.287 1.776 1.969 2.126 2.146 1.875 2.017 2.326 2.798 Vejle 2.406 1.725 1.809 1.914 2.081 1.772 1.969 2.158 2.240 Aabenraa Faaborg1.951 1.112 1.472 1.589 1.513 1.530 2.021 2.021 2.146 Midtfyn 1.926 1.424 1.416 1.662 1.468 1.391 1.547 1.667 1.836 Assens 947 925 823 990 1.110 1.112 1.194 1.244 1.417 Svendborg 673 706 767 953 930 959 1.028 1.337 1.505 Nyborg 958 398 783 1.119 864 819 888 929 1.072 Ærø Billund og 196 255 322 429 417 416 549 533 542 Vejen Fredericia 305 218 197 292 340 285 314 552 606 og Odense

Udv. 2008 2016 (pct.)

Udv. 2015 2016 (pct.)

19,6

5,6

12,1 25,0 19,5 38,4 4,4 5,4 23,8 33,4 126,9 79,4 86,4 22,3 -6,9

4,1 6,6 3,8 8,7 5,6 8,2 8,1 11,8 14,2 -3,4 -0,3 20,3 3,8

10,0

6,2

-4,7 49,6 123,6 11,9

10,1 13,9 12,6 15,4

176,5

1,7

98,7

9,8

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.3 Feriehusovernatninger dominerer i Region Syddanmark I løbet af 2016 blev der foretaget i alt godt 16,0 mio. kommercielle overnatninger i Region Syddanmark inkl. feriehusovernatninger. Det var en stigning på 664.000 overnatninger eller 4,3 pct. i forhold til 2015. Region Syddanmark fulgte således den positive udvikling, der sås i hele Danmark. Feriehuse var i 2016 den dominerende overnatningsform i Region Syddanmark med 6,7 mio. overnatninger eller 42 pct. af det samlede antal overnatninger. På andenpladsen fulgte campingpladserne med 4,3 mio. overnatninger svarende til 27 pct. Alle overnatningsformer var med til at drive den positive udvikling i det samlede overnatningstal i Region Syddanmark fra 2015 til 2016. Inden for camping og lystbådehavne var væksten dog beskeden (under 1 pct.). Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Region Syddanmark 2008 I alt Feriehus Camping Hotel - ferie - forretning Feriecenter Lystbådehavne Vandrerhjem

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Fordeling i 2016 2016 (pct.)

13.948 13.548 13.878 14.164 13.897 13.811 14.543 15.363 16.027

100

Udv. 2015 2016 (pct.)

5.542 4.505 2.188 1.201 987 972

5.181 4.446 1.975 1.033 942 1.256

5.265 4.373 2.084 1.065 1.019 1.497

5.531 4.250 2.194 1.107 1.087 1.556

5.556 4.015 2.219 1.122 1.097 1.468

5.389 4.060 2.267 1.158 1.109 1.434

5.798 4.254 2.404 1.224 1.180 1.441

6.310 4.342 2.506 1.215 1.292 1.573

6.698 4.348 2.680 1.312 1.369 1.634

42 27 17 8 9 10

4,3 6,1 0,2 6,9 8,0 6,0 3,9

438

427

413

392

389

422

411

396

399

0,6

303

263

246

242

252

239

234

235

267

13,6

3.4 Flere såvel danske som udenlandske overnatninger i 2016 Tabel 3.4 viser, at den positive udvikling i antallet af overnatninger i Region Syddanmark fra 2015 til 2016 skyldtes en positiv udvikling i såvel danske som udenlandske overnatninger. Navnlig de udenlandske overnatninger bidrog. Over halvdelen (53 pct.) af overnatningerne i Region Syddanmark foretages af en udenlandsk turist. Det suverænt største udenlandske marked i regionen er Tyskland med knap 6,3 mio. overnatninger i 2016 svarende til 39 pct. af det samlede antal overnatninger i regionen og 74 pct. af samtlige udenlandske overnatninger i Region Syddanmark.

Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Region Syddanmark

2008

I alt Danmark Udlandet Tyskland Holland Norge Sverige Andre lande

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

13.948 13.548 13.878 14.164 13.897 13.811 14.543 15.363 16.027

6.837 7.111 5.482 508 405 299

6.701 6.847 5.336 473 385 269

6.868 7.010 5.306 476 460 351

6.901 7.263 5.467 436 466 404

6.838 7.059 5.344 376 450 376

6.844 6.967 5.202 374 471 382

7.189 7.353 5.470 394 498 396

7.342 8.020 5.949 458 523 379

7.547 8.480 6.310 528 509 389

417

383

417

491

513

539

595

712

743

Udv. Forde2015 ling 2016 2016 (pct.) (pct.) 100 4,3 47 2,8 53 5,7 39 6,1 3 15,1 3 -2,6 2 2,8 5

4,5

Den positive udvikling i antal overnatninger i Region Syddanmark fra 2015 til 2016 fandt sted i stort set alle regionens kommuner. Mest positiv var væksten i Vejle Kommune (8,5 pct.) og Odense Kommune (8,1 pct.). En enkelt kommune oplevede en nedgang i antallet af overnatninger fra 2015 til 2016 (Kerteminde: -6,1 pct.). Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner, Region Syddanmark

Hele landet Region Syddanmark Varde Tønder Billund Sønderborg Fanø Kolding Vejle Haderslev Esbjerg Middelfart Langeland Svendborg Aabenraa Nordfyns Odense FaaborgMidtfyn Nyborg Kerteminde Assens Fredericia Ærø Vejen

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

44.717

42.186

43.136

44.657

44.428

44.532

46.814

49.153

Udv. Udv. 2008 - 2015 2016 2016 2016 (pct.) (pct.) 51.444 15 4,7

13.948

13.548

13.878

14.164

13.897

13.811

14.543

15.363

16.027

4,3

3.589 1.394 476 1.004 663 724 631 597 499 509 519 531 453 429 375

3.373 1.301 857 1.098 801 615 586 542 505 451 486 501 422 339 354

3.323 1.321 1.185 954 773 648 627 537 497 558 478 468 424 383 354

3.424 1.369 1.209 991 746 660 658 572 507 499 492 461 435 405 359

3.450 1.386 1.179 958 713 649 609 583 519 480 504 417 446 356 358

3.348 1.332 1.199 945 743 661 607 583 517 468 502 441 415 342 382

3.426 1.419 1.221 1.031 813 749 575 630 542 508 495 455 458 409 402

3.695 1.531 1.291 1.080 832 826 618 620 523 558 502 447 446 453 441

3.902 1.544 1.349 1.164 859 866 671 624 535 569 521 476 463 465 477

9 11 183 16 30 20 6 5 7 12 0 -10 2 9 27

5,6 0,9 4,5 7,8 3,2 4,8 8,5 0,6 2,4 1,9 3,8 6,5 4,0 2,7 8,1

319

255

249

276

269

268

277

272

283

-11

3,9

244 231 293 244 177 48

232 208 220 202 160 43

235 232 218 210 169 38

234 216 218 216 164 55

226 194 208 194 141 56

239 214 203 196 149 58

255 248 209 223 143 55

282 275 220 241 159 51

297 258 237 247 164 54

22 12 -19 1 -7 12

5,6 -6,1 7,9 2,1 3,1 6,6

3.5 Godt halvdelen af overnatninger finder sted i sommermånederne Turismen i Region Syddanmark er sæsonbetonet. Således faldt 51 pct. af samtlige overnatninger (ekskl. feriehuse) i 2016 i sommermånederne (juni, juli og august). På tværs af overnatningsformer er fordelingen over året meget ens omend mindre sæsonbetonet for forretningsturister på hoteller. Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Region Syddanmark, 2016

jan. feb. mar. apr. maj. jun. jul. aug. sep. okt. nov. dec. I alt

Alle

Hotel – ferie – forretning

3 3 5 7 10 11 24 16 8 6 4 3 100

5 5 7 8 9 10 14 12 9 9 7 5 100

3 4 6 7 9 11 20 14 8 9 5 4 100

7 7 8 9 9 9 8 9 10 9 10 5 100

Feriecenter 4 7 7 6 8 9 17 14 7 11 5 4 100

Camping Vandrer-hjem Lystbåde-havne 1 1 3 7 12 12 31 19 8 4 1 1 100

3 5 6 8 11 11 17 13 11 8 5 3 100

0 0 0 0 9 14 41 27 9 0 0 0 100

Ekskl. feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik.

Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport er et turismesatellitregnskab for Region Syddanmark. Dette betyder, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i regionen, jf. nationalregnskabet. Ud over satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse, skatteprovenu og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2015 og den økonomiske model ”LINE” er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Foreliggende rapport giver et øjebliksbillede af turismen i 2015. Alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet neden for giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet og LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag

I dette kapitel gennemgås metoderne detaljeret, og der redegøres for brugen af datakilder, usikkerheder mv. Efter en gennemgang af henholdsvis satellitregnskabet samt LINE-modellen, følger et afsnit med bemærkninger til relevant data. Kapitlet afsluttes med en oversigt over kilder brugt til udarbejdelse af regnskabet.

4.1 Turismesatellitregnskabet som metode Internationalt anerkendt metode Det danske turismesatellitregnskab følger de internationale anbefalinger til turismesatellitregnskaber fra UNWTO (verdensturismeorganisationen), OECD og Eurostat og opfylder kriterier for et regionalt turismesatellitregnskab (RTSA).

Officielle tabeller i et turismesatellitregnskab Tabel Beskrivelse Note 1

Indgår i DK Ja

Indgående turisme (udlændinge i Danmark) Indenlandsk turisme (danskere i Danmark) Udgående turisme (danskere i udlandet)

En del af den samlede efterspørgsel – en del af eksporten En del af danskernes private forbrug Ikke knyttet til andre TSA tabeller – en del af importen

Delvist

Internt turismeforbrug

Produktion af turismevarer

Internt udbud og turismeforbrug pr. produkt Beskæftigelse

Sammenlægning af tabel 1 og 2 og tilføjelse af indenlandske forretningsrejser Fx produkter og serviceydelser af turismespecifikke brancher, men også andre Sammenlægning af tabel 4 og 5 Hjertet i et turismesatellitregnskab.

Investeringer

Offentligt turismeforbrug

Ikke-monetære indikatorer

Antal beskæftigede i turismespecifikke brancher – dvs. set fra udbudssiden Investeringer i turismespecifik fast realkapital - fx hoteller, restauranter m.v. Offentligt forbrug til turismespecifikke formål – fx markedsføring, turistinformation, markedsresearch o. lign. Antal ankomster, overnatninger, og overnatningssteder

2 3

Nej

Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sikre, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, ‘vinder’ oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt og vil blive nedjusteret. Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 overnatningsformer: hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som en overnatning).

Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, da de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af døgnforbrug er i overvejende grad i VisitDenmarks Turistundersøgelse 2014. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række komponenter, og ud fra disse oplysninger kan man danne sig et billede af inden for hvilke varegrupper og i hvilke brancher, turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform. Oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudssiden Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. fra virksomhederne – stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1) turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) ‘andet’. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, det private og offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K, med input fra bl.a. Danmarks Statistik. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at data på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning. Der er dermed betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug lægges i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner. En følge af denne antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner – i kraft af fx attraktioner - alt andet lige vil blive undervurderet i opgørelserne.

4.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I rapporten anvendes begrebet ‘afledte effekter’ som en betegnelse for de samlede effekter – både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA-standard, men et valg foretaget i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at opgøre turismens effekter på. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår.

Figur 4.2.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter

Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller tegne sig for en stor del, mens detailhandlen vil have en noget mindre andel. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldt tekniske turismemultiplikator kan beregnes:

Teknisk _ multiplikator 

Direkte  indirekte  induceret  import Direkte

Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver forøget med, når den siver ud i økonomien. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I

turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende LINE-modellen. Grunden til dette valg er, at den er regionalt baseret og mere anvendelig end fx ADAM-modellen, som er nationalt baseret. Ovenstående tekniske multiplikator må ikke forveksles med turismemultiplikatorerne i denne rapport. Disse relaterer turismeomsætningen (mio. kr.) til total turismeafledt beskæftigelse (årsværk), værditilvækst (mio. kr.) og skatteprovenu (mio. kr.):

Multiplikator 

Samlet _ turismeafledt _ effekt Samlet _ turismeforbrug

Som tommelfingerregel kan multiplikatoren anvendes til at analysere, hvordan ændringer i turismeforbruget pr. mio. kr. forplanter sig i samfundet gennem totalændringer i jobskabelse, værditilvækst og skatteindtægter. Sidste år publicerede CRT notatet ’En introduktion til multiplikatorer inden for området turisme og dansk praksis på området’, der uddyber anvendelsen af multiplikatorer med udgangspunkt i litteraturen på området og analyserer historiske TSA-multiplikatorer. Herudover ses på faktorer, der påvirker størrelsen af turismemultiplikatorer i danske regioner og kommuner. Notatet egner sig til læsere med interesse i analyse af turismeøkonomiske effekter. Notatet kan hentes her: http://www.crt.dk/media/70114/En-introduktion-til-turismemultiplikatorer.pdf.

4.3 Dataændringer, metode og resultater At udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau kræver såvel forbehold som antagelser. Der er en række usikkerheder i data, og der sker kontinuerligt forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. I LINE-modellen arbejdes løbende med opdatering af tidsserierne fra nationalregnskabet og fremskrivninger for ikke-endelig data af bl.a. antal årsværk og værditilvækst ved hjælp af den makroøkonomiske model ADAM. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, da en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudssiden ikke er lokalt fordelte. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT løbende på at forbedre metoden for at give et så retvisende billede af turismen som muligt. Dette giver nogle ændringer i niveauerne for nøgletallene - især på regionalt og lokalt niveau. I forhold til beregningerne af turismens økonomiske betydning 2014 er der sket ændringer i metode og data, så man ikke kan sammenligne resultaterne med beregningerne for 2015. I sidste års beregninger nedskalerede CRT efter aftale med VisitDenmark det samlede udenlandske turismeforbrug med ca. 3 mia. kr. svarende til det ekstra forbrug på langdistance lokaltransport. Dette er ændret og gælder både de nyeste 2014- og 2015-beregninger5. Derfor er det ikke muligt at sammenligne den udenlandske turismeomsætning i denne rapport med 2014-turismeomsætningen fra sidste års rapport. 5

Nedskaleringen havde til formål at skabe overensstemmelse til det udenlandske forbrugsniveau, som VisitDenmark leverer til Danmarks Statistik til brug for betalingsbalancestatistikkens rejsepost. Dette betød dog, at det udenlandske forbrug i TSAsammenhænge på andre produkter var blevet kunstigt lavt.

Endelig er nationalregnskabet blevet opdateret. Samlet set er turismeforbruget nedjusteret med knap 0,5 mia. kr. (-0,5 pct.) i 2014. Metode omkring beregning af døgnforbrug Dette afsnit beskriver metoden, der er brugt til beregning af døgnforbrug. Beregningen af døgnforbrugene bygger primært på VisitDenmarks Turistundersøgelse 2014. I Turistundersøgelsen 2014 blev der foretaget ca. 12.000 interview med turister på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og feriehuse. Af disse var godt 9.000 med udenlandske turister. Interviewstederne var udtrukket af Danmarks Statistik, og undersøgelsen var repræsentativ for turismen i Danmark på de fem overnatningsformer. I turistundersøgelsen svarer turisterne på, hvor mange penge de bruger og på hvad. Kilder til øvrige døgnforbrug kan ses i afsnit 4.5.2. Turistundersøgelsen bruges til at beregne døgnforbrug på overnatningsformerne hotelforretning, hotel-ferie, camping, vandrerhjem og feriehuse. For hver overnatningsform beregnes døgnforbruget på nationalitet og region. Der er dog et krav om, at der skal være mindst 20 interview, før et døgnforbrug kan accepteres. Dette betyder, at beregning af døgnforbrug på hver overnatningsform sker skridtvis på følgende måde: 1. Først beregnes et døgnforbrug for hver region for hver nationalitet. Er der 20 interview inden for regionen for den enkelte nationalitet, er der et døgnforbrug. 2. Hvis kravet om 20 observationer ikke er opfyldt i en bestemt region deles Danmark op i Region Hovedstaden og 'resten af landet'. Hvis der er 20 eller flere interview på nationaliteten i 'resten af landet', bliver turisterne tildelt et 'uden for Region Hovedstaden' døgnforbrug. 3. Hvis der stadig eksisterer kombinationer af overnatningsformer og nationaliteter, der ikke har fået tildelt et døgnforbrug, beregnes dette på basis af hele landet. Hvis der er 20 interview i hele landet, bruges dette landsgennemsnit på de regioner, som mangler et døgnbrug. 4. Er der ikke 20 interview på landsplan, bliver døgnforbruget for nationaliteten gennemsnittet for hele udlandet på overnatningsformen. Supplement til døgnforbrug for feriehuse og erhvervsturisme I turistundersøgelsen spørges til forbruget ’i går’. Derfor fanger den ikke turisternes forbrug på afrejsedagen. For feriehusgæsternes vedkommende betyder dette, at slutafregningen for strøm og vand ikke er indeholdt i døgnforbruget. VisitDenmark har sammen med Feriehusudlejernes Brancheforening estimeret dette beløb til at være på 30 kr. i døgnet pr. person i gennemsnit. Disse 30 kr. er således lagt til det rene døgnforbrug fra turistundersøgelsen. Nogle typer erhvervsturister kender ikke sit eget døgnforbrug, da arbejdsgiveren betaler udgifterne. Dette gælder fx kongres- og konferencegæster, messe-deltagere, faglige studierejsende og belønningsrejsende. På baggrund af en tidligere undersøgelse blandt disse MICE-gæster korrigeres denne undervurdering af turistundersøgelsens rene døgnforbrug ved hjælp af en MICE-faktor. MICE-faktoren er forskellig segmenterne imellem. Døgnforbrug og turismens økonomiske betydning Døgnforbrugene danner sammen med overnatningstallene basis for beregning af det samlede turismeforbrug. Når VisitDenmark sammen med CRT udarbejder 'Turismens økonomiske

betydning' leverer VisitDenmark bl.a. et forfinet datasæt til CRT. Til dette datasæt lægger CRT yderligere turismeforbrug for områder, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser – fx turisternes forbrug af langdistance lokaltransport. Dette supplerende forbrug stammer bl.a. fra nationalregnskabet. Samtidig afstemmes de indlæste data fra VisitDenmark med nationalregnskabet i LINE-modellen, hvilket betyder, at beregningen ’døgnforbrug gange overnatninger’ ikke præcist er lig med TSA-forbruget. Eksempelvis overestimerer turistundersøgelsen forbruget på overnatningsproduktet hoteller i forhold til nationalregnskabets udbud. Derfor vinder udbuddet, og der skaleres ned til dette niveau. VisitDenmark udarbejder hver måned og år en omsætning for de udenlandske turisters forbrug i Danmark til Danmarks Statistik. Disse tal indgår som indtægt på rejseposten på betalingsbalancen. Tallet findes dog ikke selvstændigt, da Danmarks Statistik lægger indtægter fra udenlandske pendlere og studerende til svarende til rundt regnet 5 mia. kr. Når posten når til selve nationalregnskabet, er der yderligere suppleret med fx forbrug knyttet til udenlandske ambassader i Danmark, udenlandske militærudgifter i Danmark etc. I forbindelse med beregning af turismeforbruget lægger CRT yderligere turismeforbrug til, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser. En af de poster CRT lægger til, er som nævnt udenlandske turisternes forbrug af 'langdistance lokaltransport', som dækker forbrug på indenrigsflyvning og skibstransport internt i Danmark, betaling for tunneller, broer og biludlejning. Herudover tillægges også forbrug fra rejsebureauer, rejsearrangører og turistbureauer i forbindelse med transport til Danmark. Data for dansk endagsturisme Kilden til dansk endagsturisme – både ferie- og forretningsrelateret - er DTU's transportvaneundersøgelse, hvor man har været ude og spørge på gader og stræder. Der arbejdes med forskellige formål, og på den baggrund er besøgene kategoriseret som enten ferieeller forretningsrelaterede. For at sikre soliditet er resultaterne fra en årrække (2006-2010) brugt. Men da det er en stikprøve, er der huller i data – særligt for nogle mindre øer, hvor man ikke har fanget nogle besøgende. I disse tilfælde er der kørt videre med de gamle data. For Bornholms vedkommende er i stedet brugt en særlig endagsundersøgelse foretaget på øen. Samlet svarer antallet af endagsferieture til, at hver dansker i gennemsnit tager omkring 5 af disse om året. Definitionen af turisme er, at man opholder sig uden for sit normale miljø. I TSA-sammenhæng betyder dette, at man er i en kommune, hvor man normalt ikke befinder sig. Dog er det i data om endagsbesøgende besluttet, at frederiksbergborgere, der tager til Københavns Kommune, ikke er turister og omvendt.

4.4 Turismebrancher og -vareafgrænsninger 4.4 1 Turismeerhverv NACE (rev. 2) DB07 Turismeerhverv Overnatningssteder 55.10 55.10.10 Hoteller 55.10 55.10.20 Konferencecentre og kursusejendomme 55.20 55.20.00 Ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold 55.30 55.30.00 Campingpladser 55.90 55.90.00 Andre overnatningsfaciliteter 68.31 68.31.20 Boliganvisning, ferieboligudlejning mv. Restauranter m.v. 56.10 56.10.10 Restauranter 56.10 56.10.20 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv. 56.21 56.21.00 Event catering 56.29 56.29.00 Anden restaurationsvirksomhed 56.30 56.30.00 Café, værtshuse, diskoteker mv. Transportvirksomheder 49.10 49.10.00 Passagertransport med regional- eller fjerntog 49.31 49.31.10 Rutebuskørsel, by - og nærtrafik 49.31 49.31.20 S-togstrafik, metro og andre nærbaner 49.32 49.32.00 Taxikørsel 49.39 49.39.20 Turistkørsel og anden landpassagertransport 50.10 50.10.00 Sø - og kysttransport af passagerer 50.30 50.30.00 Transport af passagerer ad indre vandveje 51.10 51.10.10 Ruteflyvning 51.10 51.10.20 Charter/taxiflyvning 52.21 52.21.30 Drift af betalingsveje, - broer og tunneller * 77.11 77.11.00 Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer** Rejseservice 79.11 79.11.00 Rejsebureauer 79.12 79.12.00 Rejsearrangører 79.90 79.90.00 Andre reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed Forlystelsesparker, museer m.v. 91.02 91.02.00 Museer 91.03 91.03.00 Historiske monumenter og bygninger og lignende attraktioner 91.04 91.04.00 Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater 93.11 93.11.00 Drift af sportsanlæg 93.19 93.19.00 Andre sportsaktiviteter 93.21 93.21.00 Forlystelsesparker o.l. 93.29 93.29.90 Andre forlystelser og fritidsaktiviteter 93.29 93.29.10 Lystbådehavne ***

Detailhandel og turisme relevante erhverv (aggregerede branchegrupper) 10.11-10.92 Fødevareindustrien 11.01-12.00 Fremstilling af drikkevarer og tobaksprodukter 19.20 19.20.00 Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter 13.00-33.00 Fremstillingsindustrien, for eksempel 14.11.00 14.11.00 beklædningsartikler af læder 15.20.00 15.20.00 fodtøj 26.52.00 26.52.00 ure 46.11.00- Alle erhverv i forbindelse med 46.11-46.90 46.90.00 engroshandel detailhandel 47.11.10- Alle erhverv i forbindelse med 47.11-47.99 47.99.00 engroshandel 82.30 82.30.00 82.30 Organisering af kongresser, messer og udstillinger **** Anm.: NACE: Nomenclature of activity of European Communities. DB07: Dansk Branchekode 2007 * under 'hjælpevirksomhed i forbindelse med transport. ** Under 'udlejning og leasing'. *** Lystbådehavne var tidligere placeret i 'Rejseservice'. **** Denne branche indgår kun i satellitregnskabet for mødeindustrien.

Reference: Danmarks Statistik, Dansk Branchekode 2007 - Kompendium.

4.4.2 Turismeprodukter Kode i NRNR Overnatning: T551010 T551020 T552000 T553000 T559000 T683120 Restaurant: T561000 T562100 T562900 T563000 Transport: T491000 T493110 T493120 T493920 T501000 T503040 T511010 T511020 T522130 T771100 Rejseservice: T791100 T791200 T799000 Kultur Q910200 S910200 T910200 T910400 T931100 T931900 K930020 Q932100 S932100 T932100 T932910

Turismeprodukter Hoteller Konferencecentre, kursusejendom Ferieboliger og lign. Campingpladser Andre overnatningsfaciliteter Boliganvisning, ferieboligudlejning mv. Restauranter, pizzeriaer mv. Event catering Kantiner, anden restaurantvirksomheder Caféer, værtshuse, diskoteker Jernbaner, passagertransport Rutebuskørsel, by og nærtrafik Bus, S-togtrafik, metro, nærbaner Turistkørsel, landpassage transport Sø - og kysttransport af passager Transport ad indre vandveje Ruteflyvning Charter- og taxiflyvning Betalingsvej, - bro og - tunnel Personbiludlejning Rejsebureauer Rejsearrangører Turistbureauer, mv. og forlystelser: Museer, offentligt ikke markedsmæssige Museer, offentligt salgsindtægter Museer, markedsmæssigt Botaniske og zoologiske haver Idrætsanlæg, markedsmæssigt Andre sportsaktiviteter Driften egne forlystelser mv. Forlystelsesparker, offentligt ikke markedsmæssige Forlystelsesparker, offentligt salgsindtægter Forlystelsesparker o.l. Lystbådehavne

Detailhandel (aggregerede produkter) 100010-100050 110000-120000 190000 130000-330000 T460000-T470000 T823000-VAK82meet

Fødevareindustrien Drikkevare- og tobaksindustrien Benzin og andre brændselsprodukter Fremstillingsindustrien Detail- og engroshandelsavance Kongres- og messeudstilling*

Bemærkninger: *Denne service-vare indgår kun i satellitregnskabet for mødeindustrien Det skal i øvrigt bemærkes, at ikke alle turismeprodukter bliver produceret i turismebrancherne. Når turismeprodukterne i LINE-modellen bliver aggregeret bliver fx produktet ‘Udlejning af sommerhuse’ produceret af branchen ‘Ejendomsmægler, bolig og husleje’, der pga. størrelsen af den ikketurismerelaterede del af branchen er placeret i ‘Andre brancher’ i tabellerne i rapporten. Tilsvarende indgår produktet ‘biludleje’ (lokal transport) nu i branchen ‘Erhvervsservice’, der ligeledes er placeret i ‘Andre brancher’.

4.5 Efterspørgselskilder 4.5.1 Kilder til antal overnatninger Overnatning Hotel

Komplet Geografi Kommuner

Feriecentre

Kommuner

Camping

Kommuner

Vandrerhjem

Kommuner

Lystbådehavne (betalte) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau

Kommuner

Krydstogt

Kommuner

Bondegårds-ferie

Amter

Eget feriehus

Dækning Totaltælling min. 40 senge Totaltælling min. 40 senge Totaltælling min. 75 enheder Totaltælling af Danhostel medlemmer Totaltælling (frivillig) Totaltælling min. 25 disponible huse Totaltælling

Kilde Overnatningsstatistikken

Producent Danmark Statistik*

År 2015

Usikkerhed Lille

Overnatningsstatistikken

Danmarks Statistik

2015

Lille

Overnatningsstatistikken

Danmarks Statistik*

2015

Lille

Overnatningsstatistikken

Danmarks Statistik

2015

Lille

Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken

Danmarks Statistik

2015

Lille

Danmarks Statistik*

2015

Lille

Havneanløbslister, og CCNs BREA analyse fra 2011

VisitDenmark, CNN/WOCO, Cruise Baltic

2015

Lille

2003

Medium

Danmarks Statistik

2005

Medium

Lånt feriehus

Amter

Stikprøve

Indberetninger til Dansk Landboferie Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Sommerhusundersøgelsen

Dansk Landboferie

Amter

Totaltælling medl. af DL Stikprøve

Danmarks Statistik

2014

Medium

Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold v. familie og venner

Kommuner

Totaltælling

Indsamling

VisitDenmark

2008

Medium

National

Stikprøve

Undersøgelse

Institut for grænseregionsforskning

2003

Stor

Amter

Stikprøve

Transportvaneundersøgelsen

DTU

2006- Medium2010 Stor

National

Stikprøve

Transportvaneundersøgelsen

DTU

2006- Medium2010 Stor

Amter

Stikprøve

Ferie- og Forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2005

Medium

Amter

Stikprøve

Ferie- og Forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2004

Medium

Landsdele

* VisitDenmark opregner for små enheder Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.

4.5.2 Kilder til forbrug Komplet Geografi Kommuner Kommuner Kommuner Kommuner

Kilde Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen

Producent VisitDenmark VisitDenmark VisitDenmark VisitDenmark

År* 2014 2014 2014 2014

Kommuner

Turistundersøgelsen

VisitDenmark

2008

Lille

Kommuner

Turistundersøgelsen

VisitDenmark

2014

Lille

Krydstogt

Krydstogtskommuner

CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark indsamling 2014.

WOCO/CNN

2014

Medium

Bondegårdsferie

Amter

Turistundersøgelsen

2003

Medium

Eget feriehus

Amter

Ferie- og forretningsrejsende

2006

Medium

Lånt feriehus

Amter

Turistundersøgelsen

2014

Medium

Kommuner

Indsamling

VisitDenmark

2002

Medium

National

Undersøgelse

Institut for grænseforskning

2003

Stor

Amter

Ferie- og forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2004

Stor

National

Beregnet fra udbudssiden

Danmarks Statistik

2006

Stor

Amter

Ferie- og forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2005

Medium

Amter

Ferie- og forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2005

Medium

Overnatningsform Hotel Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (betalte) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau

Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik

Usikkerhed Lille Lille Lille Lille

*Opregnet til 2015-priser. Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.

BILAG Bilag 1A. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2015 Region Syddanmark

Varde mio. kr.

Odense pct.

mio. kr.

Vejle

mio. kr.

pct.

mio. kr.

I alt

19.323,2

100,0

Danmark Udlandet

12.477,1 6.846,1

64,6 35,4

716,7 1.374,3

34,3 1.286,9 74,6 1.301,4 65,7 437,4 25,4 86,4

pct.

2.091,0 100,0 1.724,3 100,0 1.687,8 100,0 77,1 22,9

Heraf Tyskland

3.860,7

20,0

1.196,6

57,2

76,7

4,4

72,7

4,3

Norge

656,1

3,4

70,1

3,4

43,2

2,5

44,8

2,7

Sverige

474,9

2,5

18,7

0,9

24,6

1,4

76,9

4,6

Holland

269,8

1,4

47,7

2,3

12,3

0,7

18,1

1,1

Storbritannien

207,0

1,1

2,8

0,1

28,8

1,7

26,8

1,6

USA

150,7

0,8

0,5

0,0

31,5

1,8

13,6

0,8

Schweiz

93,6

0,5

4,0

0,2

20,1

1,2

5,6

0,3

Italien

93,5

0,5

1,5

0,1

7,4

0,4

21,8

1,3

Frankrig

91,5

0,5

0,9

0,0

25,0

1,4

4,1

0,2

Finland

70,1

0,4

0,6

0,0

4,5

0,3

24,2

1,4

Polen

66,4

0,3

4,4

0,2

6,3

0,4

8,1

0,5

Belgien og Luxembourg

56,0

0,3

0,7

0,0

4,6

0,3

12,6

0,7

Spanien

38,6

0,2

0,7

0,0

8,1

0,5

5,8

0,3

Kina

17,5

0,1

0,0

5,0

0,3

0,8

0,0

Rusland

15,9

0,1

0,3

0,0

1,5

0,1

1,1

0,1

Portugal

13,7

0,1

0,0

1,6

0,1

0,0

Canada

13,5

0,1

0,2

0,0

3,4

0,2

2,6

0,2

Østrig

12,3

0,1

0,6

0,0

1,9

0,1

0,6

0,0

Japan

8,2

0,0

0,1

0,0

2,0

0,1

0,2

0,0

Australien

7,2

0,0

2,1

0,1

0,4

0,0

Irland

7,1

0,0

0,9

0,1

0,2

0,0

Brasilien

2,9

0,0

0,9

0,0

0,2

0,0

Sydkorea

2,8

0,0

1,2

0,1

0,0

Grækenland

2,8

0,0

0,1

0,0

0,6

0,0

0,4

0,0

Øvrige Østeuropa

73,8

0,4

2,3

0,1

6,1

0,4

11,8

0,7

273,4

1,4

0,8

0,0

79,1

4,6

13,8

0,8

Øvrige Asien

39,4

0,2

0,0

12,7

0,7

0,9

0,1

Øvrige Amerika

39,8

0,2

0,4

0,0

6,3

0,4

2,7

0,2

186,8

1,0

20,0

1,0

19,2

1,1

15,2

0,9

Øvrige Europa

Øvrige lande

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2015 Kolding mio. kr.

Billund pct.

mio. kr.

Tønder pct.

mio. kr.

1.465,6 100,0 1.345,8

Sønderborg pct.

mio. kr.

pct.

100,0 1.281,0

100,0

I alt

1.576,9 100,0

Danmark

1.161,3

73,6

890,6

60,8

649,7

48,3

670,2

52,3

Udlandet

415,7

26,4

575,0

39,2

696,0

51,7

610,8

47,7

132,1

8,4

31,1

2,1

587,3

43,6

480,7

37,5

Norge

50,8

3,2

125,2

8,5

30,1

2,2

45,7

3,6

Sverige

63,0

4,0

146,4

10,0

16,3

1,2

16,2

1,3

Holland

25,6

1,6

34,3

2,3

22,8

1,7

10,6

0,8

Storbritannien

17,1

1,1

29,6

2,0

4,6

0,3

7,8

0,6

8,6

0,5

23,3

1,6

1,3

0,1

5,1

0,4

Heraf Tyskland

USA Schweiz

5,9

0,4

10,3

0,7

2,9

0,2

6,5

0,5

18,6

1,2

13,2

0,9

1,5

0,1

1,1

0,1

Frankrig

4,7

0,3

9,8

0,7

1,5

0,1

2,4

0,2

Finland

6,6

0,4

21,4

1,5

0,3

0,0

2,5

0,2

Italien

Polen

5,7

0,4

18,8

1,3

0,1

1,2

0,1

12,4

0,8

9,9

0,7

1,2

0,1

0,8

0,1

Spanien

6,4

0,4

10,3

0,7

0,4

0,0

0,3

0,0

Kina

1,8

0,1

6,6

0,4

0,0

0,7

0,1

Rusland

1,0

0,1

10,0

0,7

0,1

0,0

0,4

0,0

Portugal

0,2

0,0

0,9

0,1

0,3

0,0

Canada

2,7

0,2

1,3

0,1

0,0

0,2

0,0

Østrig

0,7

0,0

1,6

0,1

1,0

0,1

0,3

0,0

Japan

0,4

0,0

1,5

0,1

0,0

0,1

0,0

Australien

0,6

0,0

2,4

0,2

0,0

0,1

0,0

Irland

0,4

0,0

1,9

0,1

0,0

0,1

0,0

Brasilien

0,5

0,0

0,7

0,0

0,1

0,0

Sydkorea

0,4

0,0

0,9

0,1

0,0

0,1

0,0

Grækenland

0,3

0,0

0,5

0,0

0,4

0,0

Øvrige Østeuropa

8,2

0,5

20,5

1,4

2,8

0,2

1,0

0,1

18,7

1,2

22,1

1,5

3,1

0,2

9,1

0,7

Øvrige Asien

0,5

0,0

4,1

0,3

0,0

0,4

0,0

Øvrige Amerika

7,8

0,5

10,9

0,7

0,5

0,0

2,7

0,2

14,1

0,9

5,5

0,4

16,5

1,2

14,0

1,1

Belgien og Luxembourg

Øvrige Europa

Øvrige lande

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2015 Esbjerg mio. kr.

I alt

Middelfart pct.

1.082,1 100,0

mio. kr.

Haderslev

pct.

mio. kr.

Fredericia

pct.

mio. kr.

pct.

932,5 100,0

755,5 100,0

857,2 100,0

Danmark

902,3

83,4

783,3

84,0

404,9

53,6

692,7

80,8

Udlandet

179,8

16,6

149,2

16,0

350,6

46,4

164,5

19,2

Tyskland

36,4

3,4

43,8

4,7

274,0

36,3

29,5

3,4

Norge

13,1

1,2

18,4

2,0

33,5

4,4

15,7

1,8

Sverige

16,7

1,5

6,5

0,7

6,3

0,8

27,7

3,2

Holland

13,1

1,2

12,5

1,3

6,2

0,8

9,6

1,1

Storbritannien

33,4

3,1

4,8

0,5

4,6

0,6

14,2

1,7

USA

11,0

1,0

6,5

0,7

0,9

0,1

8,1

0,9

Schweiz

4,0

0,4

3,6

0,4

2,1

0,3

2,6

0,3

Italien

4,4

0,4

5,5

0,6

0,3

0,0

12,1

1,4

Frankrig

2,3

0,2

4,4

0,5

1,4

0,2

2,0

0,2

Finland

2,0

0,2

0,6

0,1

0,0

3,1

0,4

Polen

2,8

0,3

0,9

0,1

0,7

0,1

5,2

0,6

Belgien og Luxembourg

2,4

0,2

0,8

0,1

0,3

0,0

4,9

0,6

Spanien

1,2

0,1

0,4

0,0

2,2

0,3

Kina

0,2

0,0

0,3

0,0

0,1

0,0

Rusland

0,4

0,0

0,1

0,0

0,3

0,0

Portugal

0,2

0,0

9,1

1,0

0,0

0,9

0,1

Canada

0,6

0,1

0,0

0,1

0,0

1,4

0,2

Østrig

1,4

0,1

0,3

0,0

1,3

0,2

0,0

Japan

0,1

0,0

Australien

0,6

0,1

0,0

0,1

0,0

Irland

2,1

0,2

0,0

1,1

0,1

Brasilien

0,1

0,0

0,2

0,0

Sydkorea

0,0

Grækenland

0,2

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

Øvrige Østeuropa

1,7

0,2

9,6

1,0

0,2

0,0

7,0

0,8

17,8

1,6

11,4

1,2

7,3

1,0

6,1

0,7

Øvrige Asien

1,2

0,1

2,2

0,2

0,1

0,0

1,4

0,2

Øvrige Amerika

2,3

0,2

0,0

0,1

0,0

2,5

0,3

Øvrige lande

7,9

0,7

7,0

0,7

11,0

1,5

6,3

0,7

Heraf

Øvrige Europa

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2015 Aabenraa

Nyborg

Svendborg

Langeland

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

673,2

100,0

644,6

100,0

593,7

100,0

518,3

100,0

Danmark

336,7

50,0

551,9

85,6

468,5

78,9

358,4

69,1

Udlandet

336,5

50,0

92,7

14,4

125,2

21,1

159,9

30,9

257,1

38,2

25,4

3,9

29,3

4,9

113,0

21,8

Norge

37,0

5,5

12,4

1,9

19,6

3,3

11,2

2,2

Sverige

8,6

1,3

7,2

1,1

5,9

1,0

3,5

0,7

Holland

5,9

0,9

5,4

0,8

5,2

0,9

12,5

2,4

Storbritannien

4,9

0,7

4,4

0,7

6,9

1,2

1,3

0,2

USA

1,5

0,2

5,5

0,9

8,8

1,5

1,8

0,4

Schweiz

0,8

0,1

4,1

0,6

5,9

1,0

1,2

0,2

Italien

0,3

0,0

1,3

0,2

1,2

0,2

0,1

0,0

Frankrig

2,2

0,3

4,2

0,6

7,4

1,2

1,7

0,3

Finland

0,4

0,1

1,5

0,2

0,5

0,1

0,0

Polen

0,2

0,0

1,1

0,2

1,5

0,3

0,1

Belgien og Luxembourg

1,0

0,2

1,2

0,2

1,5

0,3

0,2

0,0

Spanien

0,3

0,1

0,6

0,1

1,5

0,3

0,0

Kina

0,4

0,1

0,5

0,1

0,9

0,2

0,0

Rusland

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

Portugal

0,0

0,3

0,0

Canada

0,1

0,0

0,4

0,1

0,0

Østrig

0,2

0,0

0,5

0,1

0,4

0,1

0,0

Japan

0,0

0,8

0,1

0,0

Australien

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

Irland

0,0

0,1

0,0

Brasilien

0,1

0,0

0,1

0,0

Sydkorea

0,0

Grækenland

0,0

0,1

0,0

Øvrige Østeuropa

0,6

0,1

0,8

0,1

0,3

0,1

0,0

Øvrige Europa

4,2

0,6

10,4

1,6

18,3

3,1

4,4

0,8

Øvrige Asien

0,0

2,0

0,3

3,6

0,6

0,9

0,2

Øvrige Amerika

0,1

0,0

0,5

0,1

1,7

0,3

0,0

10,3

1,5

2,7

0,4

3,5

0,6

7,6

1,5

Heraf Tyskland

Øvrige lande

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2015 Fanø mio. kr.

Faaborg-Midtfyn pct.

mio. kr.

pct.

Assens mio. kr.

Nordfyns pct.

mio. kr.

pct.

I alt

470,5

100,0

366,4

100,0

336,2

100,0

354,6

100,0

Danmark

159,5

33,9

253,2

69,1

247,8

73,7

236,2

66,6

Udlandet

311,1

66,1

113,2

30,9

88,4

26,3

118,4

33,4

294,6

62,6

32,9

9,0

26,3

7,8

52,4

14,8

Norge

6,1

1,3

16,6

4,5

12,1

3,6

21,5

6,1

Sverige

1,5

0,3

4,3

1,2

3,9

1,2

4,1

1,2

Holland

2,6

0,6

7,1

1,9

4,9

1,5

7,1

2,0

Storbritannien

0,1

0,0

5,0

1,4

4,0

1,2

2,6

0,7

USA

0,0

8,5

2,3

5,3

1,6

3,8

1,1

Schweiz

0,3

0,1

4,8

1,3

3,8

1,1

2,3

0,6

Italien

0,0

1,8

0,5

0,4

0,1

0,2

0,1

Frankrig

0,0

6,0

1,7

4,7

1,4

3,3

0,9

Finland

0,0

0,2

0,1

0,0

0,1

0,0

Polen

0,0

1,2

0,3

3,8

1,1

0,8

0,2

Belgien og Luxembourg

0,0

0,8

0,2

0,0

0,2

0,1

Spanien

0,0

0,2

0,0

0,1

0,0

Kina

0,0

0,1

0,0

Rusland

0,0

0,1

0,0

Portugal

0,0

Canada

0,0

0,2

0,1

0,0

Østrig

0,0

0,6

0,2

0,0

0,1

0,0

Japan

0,0

0,1

0,0

2,6

0,7

Australien

0,0

0,1

0,0

Irland

0,0

Brasilien

0,0

0,1

0,0

Sydkorea

0,0

Grækenland

0,0

Øvrige Østeuropa

0,0

0,3

0,1

0,0

Øvrige Europa

0,0

15,6

4,2

12,4

3,7

9,2

2,6

Øvrige Asien

0,0

3,1

0,9

2,6

0,8

1,8

0,5

Øvrige Amerika

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,5

0,1

Øvrige lande

5,8

1,2

3,6

1,0

3,6

1,1

5,8

1,6

Heraf Tyskland

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2015 Kerteminde mio. kr.

Vejen

pct.

mio. kr.

Ærø pct.

mio. kr.

pct.

I alt

250,5 100,0

197,4 100,0

118,0 100,0

Danmark

171,8

68,6

153,8

77,9

79,4

67,2

Udlandet

78,7

31,4

43,5

22,1

38,7

32,8

Tyskland

38,5

15,4

9,9

5,0

20,5

17,3

Norge

10,0

4,0

12,2

6,2

6,9

5,8

Sverige

2,8

1,1

12,5

6,3

1,2

1,0

Holland

2,8

1,1

2,8

1,4

0,7

0,6

Storbritannien

2,3

0,9

0,2

0,1

1,0

0,8

USA

3,0

1,2

0,1

1,9

1,6

Schweiz

1,9

0,8

0,1

0,0

0,8

0,7

Italien

0,3

0,1

0,3

0,2

0,1

Frankrig

2,8

1,1

0,1

0,8

0,7

Finland

0,1

0,0

1,3

0,6

0,0

Polen

0,6

0,2

0,7

0,4

0,5

0,4

Belgien og Luxembourg

0,2

0,1

0,0

0,1

Spanien

0,1

0,0

0,1

0,0

Kina

0,0

Rusland

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

Portugal

0,0

Canada

0,0

0,1

0,0

0,1

Østrig

0,1

0,0

0,1

0,0

0,2

Japan

0,0

Australien

0,0

0,1

Irland

0,0

0,1

Brasilien

0,0

Sydkorea

0,0

Grækenland

0,0

Øvrige Østeuropa

0,0

0,4

0,2

0,0

Øvrige Europa

7,4

2,9

0,1

2,1

1,8

Øvrige Asien

1,4

0,6

0,0

0,4

Øvrige Amerika

0,0

0,1

0,4

0,3

Øvrige lande

4,4

1,8

2,3

1,2

0,7

0,6

Heraf

Bilag 1B. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings/ferierejser, 2015 I alt

Forretningsrejser

Ferierejser

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

19.323

100

5.780

100

13.543

100

Danmark

12.477

5.212

7.265

Udlandet

6.846

569

6.278

3.861

3.790

Norge

656

598

Sverige

475

382

Holland

270

237

Storbritannien

207

146

USA

151

116

Schweiz

Italien

Frankrig

Finland

Polen

Belgien og Luxembourg

Spanien

Kina

Rusland

Portugal

Canada

Østrig

Japan

Australien

Irland

Brasilien

Sydkorea

Heraf Tyskland

Grækenland

273

238

Øvrige Asien

Øvrige Amerika

187

178

Øvrige Østeuropa Øvrige Europa

Øvrige lande

Bilag 1C. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Region Syddanmark, 2015 Fordeling for

Varde mio. kr.

I alt Kommercielle Hotel – ferie Hotel – forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning

pct.

2.091 100 1.764 84 76 4 64 3 66 3 161 8 7 0 1.389 66 1 0 0 0 0 0 0 0 327 168 42 0 69 49

16 8 2 0 3 2

Odense

Vejle

mio. kr. pct.

1.724 100 759 44 243 14 368 21 2 0 47 3 20 1 68 4 4 0 0 0 7 0 0 0 965 14 3 344 212 392

56 1 0 20 12 23

1.688 100 773 46 176 10 414 25 2 0 87 5 17 1 75 4 2 0 0 0 0 0 0 0 915 55 5 225 183 447

Hele landet

Region Syddanmark

54 3 0 13 11 26

mio. kr.

pct.

19.323 10.664 1.965 2.782 624 1.248 130 3.550 95 244 17 9

100 55 10 14 3 6 1 18 0 1 0 0

100 52 15 15 2 5 1 13 0 1 0 0

8.659 865 179 1.777 2.840 2.998

45 4 1 9 15 16

48 6 1 10 18 13

Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Region Syddanmark, 2015 Kolding mio. kr.

pct.

1.577 100 766 49 179 11 313 20 22 1 86 5 6 0 159 10 2 0 0 0 0 0 0 0 811 64 9 189 210 339

51 4 1 12 13 21

Billund

Tønder

Sønderborg

Esbjerg

mio. kr. pct.

1.466 100 999 68 323 22 244 17 307 21 107 7 3 0 14 1 0 0 0 0 0 0 0 0 467 6 1 0 265 194

32 0 0 0 18 13

1.346 100 802 60 117 9 65 5 72 5 85 6 4 0 449 33 1 0 8 1 1 0 0 0 543 80 17 66 303 77

40 6 1 5 23 6

1.281 100 619 48 94 7 132 10 32 3 82 6 14 1 247 19 15 1 2 0 1 0 0 0 662 83 14 122 298 145

52 6 1 10 23 11

1.082 100 542 50 82 8 284 26 28 3 61 6 20 2 63 6 2 0 0 0 1 0 2 0 540 14 8 0 240 278

50 1 1 0 22 26

Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Region Syddanmark, 2015 Middelfart mio. kr.

pct.

Haderslev

Fredericia

Aabenraa

Nyborg

mio. kr. pct.

I alt Kommercielle Hotel – ferie Hotel – forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt

932 100 467 50 78 8 222 24 40 4 44 5 0 0 76 8 5 1 0 0 1 0 0 0

756 100 321 42 107 14 21 3 1 0 84 11 8 1 95 13 4 1 0 0 1 0 0 0

857 100 349 41 96 11 193 23 1 0 29 3 6 1 16 2 2 0 0 0 0 0 6 1

673 100 228 34 37 5 50 7 13 2 73 11 2 0 51 8 2 0 0 0 1 0 0 0

645 100 307 48 57 9 186 29 0 0 30 5 0 0 30 5 2 0 0 0 1 0 0 0

Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning

465 24 8 67 77 289

435 62 4 90 252 27

508 11 1 108 172 216

445 34 3 96 267 44

338 14 3 57 31 233

50 3 1 7 8 31

58 8 1 12 33 4

59 1 0 13 20 25

66 5 0 14 40 7

52 2 0 9 5 36

Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Region Syddanmark, 2015 Svendborg

Langeland

mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt Kommercielle Hotel – ferie Hotel – forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt

594 100 310 52 88 15 107 18 1 0 61 10 9 1 34 6 10 2 0 0 1 0 0 0

Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning

284 16 4 108 25 130

518 100 426 82 0 0 0 0 6 1 29 6 1 0 170 33 8 2 211 41 0 0 0 0

48 3 1 18 4 22

92 32 13 26 20 0

Fanø

Faaborg-Midtfyn

Assens

mio. kr. pct.

471 100 376 80 0 0 0 0 6 1 29 6 0 0 341 72 0 0 0 0 0 0 0 0

18 6 3 5 4 0

94 63 12 0 19 0

20 13 3 0 4 0

366 180 53 30 9 29 2 47 9 0 1 0

100 49 14 8 3 8 1 13 2 0 0 0

186 22 7 95 25 37

51 6 2 26 7 10

336 100 159 47 47 14 42 12 0 0 27 8 0 0 39 12 3 1 0 0 0 0 0 0 178 13 5 76 33 51

53 4 1 23 10 15

Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Region Syddanmark, 2015 Nordfyns

Kerteminde

Vejen

Ærø

mio. kr. pct.

mio. kr.

pct.

I alt Kommercielle Hotel – ferie Hotel – forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt

355 205 32 12 14 49 0 95 3 0 0 0

100 58 9 3 4 14 0 27 1 0 0 0

250 129 19 15 0 33 4 54 5 0 0 0

100 52 7 6 0 13 2 21 2 0 0 0

197 99 31 11 1 6 6 21 0 23 0 0

100 50 16 6 0 3 3 11 0 12 0 0

mio. kr. pct.

118 82 32 8 0 8 2 17 15 0 0 0

100 69 27 6 0 7 1 14 13 0 0 0

Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning

149 50 9 53 23 14

42 14 3 15 7 4

121 29 7 43 24 18

48 12 3 17 10 7

98 5 1 0 84 9

50 2 1 0 42 4

37 6 2 13 7 9

31 5 2 11 6 8

Bilag 1D. Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Syddanmark, 2015 Turismeforbruget fordelt på produkter, Varde, 2015 I alt I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

2.091

100

717

100

1.374

100

497

246

250

152 194 125 9 17 730

7 9 6 0 1 35

73 86 73 6 7 304

10 12 10 1 1 42

79 108 52 2 9 426

6 8 4 0 1 31

338 171 222 864

16 8 11 41

148 89 67 166

21 12 9 23

190 81 155 698

14 6 11 51

Turismeforbruget fordelt på produkter, Odense, 2015 I alt mio. kr.

Danskere pct.

mio. kr.

Udlændinge

pct.

1.287 100

mio. kr.

pct.

I alt

1.724 100

437 100

Turismeprodukter

1.107

885

222

Overnatning

354

252

102

Restaurant

184

Lokal transport

499

471

Rejseservice

Kultur og forlystelser

412

278

134

Heraf:

Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak

142

Benzin og andet brændstof

167

150

Andet

104

205

124

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Vejle, 2015 I alt mio. kr.

Danskere pct.

mio. kr.

Udlændinge

pct.

1.301 100

mio. kr.

pct.

I alt

1.688 100

386 100

Turismeprodukter

1.169

961

208

Overnatning

330

231

Restaurant

176

109

Lokal transport

554

531

Rejseservice

Kultur og forlystelser

284

176

108

115

Benzin og andet brændstof

Andet

235

164

Heraf:

Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Kolding, 2015 I alt mio. kr.

I alt

Danskere pct.

1.577 100

Turismeprodukter

mio. kr.

Udlændinge

pct.

1.161 100

mio. kr.

pct.

416 100

959

767

192

Overnatning

289

193

Restaurant

169

103

Lokal transport

430

406

Rejseservice

Kultur og forlystelser

335

215

120

Føde- og drikkevarer samt tobak

136

Benzin og andet brændstof

113

283

179

104

Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andet Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Billund, 2015 I alt mio. kr.

I alt

Danskere pct.

1.466 100

Turismeprodukter

mio. kr.

Udlændinge

pct.

mio. kr.

pct.

891 100

575 100

905

555

350

Overnatning

309

142

167

Restaurant

254

137

117

Lokal transport

291

238

Rejseservice

Kultur og forlystelser

405

233

172

Føde- og drikkevarer samt tobak

117

Benzin og andet brændstof

188

138

156

103

Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andet Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Tønder, 2015 I alt mio. kr.

I alt

Danskere pct.

1.346 100

Turismeprodukter

mio. kr.

Udlændinge

pct.

mio. kr.

pct.

650 100

696 100

445

289

156

Overnatning

132

Restaurant

157

Lokal transport

128

102

Rejseservice

Kultur og forlystelser

512

256

257

Føde- og drikkevarer samt tobak

208

114

Benzin og andet brændstof

166

124

Andet

139

101

388

105

284

Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Sønderborg, 2015 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

1.281

100

670

100

611

100

535

377

158

Overnatning

154

104

Restaurant

152

Lokal transport

202

182

Rejseservice

Kultur og forlystelser

455

210

245

Føde- og drikkevarer samt tobak

198

108

Benzin og andet brændstof

113

Andet

143

103

290

208

I alt Turismeprodukter Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Esbjerg, 2015 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

1.082

100

902

100

180

100

756

638

119

Overnatning

218

152

Restaurant

127

100

Lokal transport

344

331

Rejseservice

Kultur og forlystelser

205

167

I alt Turismeprodukter Heraf:

Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

122

107

121

Turismeforbruget fordelt på produkter, Middelfart, 2015 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

932

100

783

100

149

100

Turismeprodukter

639

585

172

154

Heraf: Overnatning Restaurant

351

342

Rejseservice

Kultur og forlystelser

181

129

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

112

Lokal transport

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Haderslev, 2015 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

756

100

405

100

351

100

Turismeprodukter

254

172

Overnatning

Restaurant

101

Lokal transport

Rejseservice

327

176

152

Heraf:

Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak

136

Benzin og andet brændstof

Andet

174

116

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Fredericia, 2015 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

857

100

693

100

164

100

Turismeprodukter

629

540

Overnatning

158

115

Restaurant

164

131

Lokal transport

268

257

Rejseservice

Kultur og forlystelser

127

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

101

Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Aabenraa, 2015 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

673

100

337

100

337

100

Turismeprodukter

245

153

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Rejseservice

Kultur og forlystelser

282

135

148

Heraf:

Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak

121

Benzin og andet brændstof

Andet

146

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Nyborg, 2015 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

645

100

552

100

Turismeprodukter

490

448

135

116

Heraf: Overnatning Restaurant

278

273

101

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Svendborg, 2015 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

594

100

469

100

125

100

Turismeprodukter

368

317

Overnatning

117

Restaurant

165

159

155

111

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Heraf:

Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Langeland, 2015 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

518

100

358

100

160

100

Turismeprodukter

114

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

176

123

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

229

155

Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Fanø, 2015 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

471

100

159

100

311

100

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Rejseservice

Kultur og forlystelser

187

100

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

210

165

I alt Turismeprodukter Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Faaborg-Midtfyn, 2015 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

366

100

253

100

113

100

Turismeprodukter

171

126

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Rejseservice

128

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Heraf:

Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Assens, 2015 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

336

100

248

100

Turismeprodukter

171

139

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Rejseservice

Kultur og forlystelser

110

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Nordfyns, 2015 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct.

I alt

355 100

236 100

118 100

Turismeprodukter

111

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Rejseservice

Kultur og forlystelser

153

112

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Kerteminde, 2015 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

250

100

172

100

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Rejseservice

Kultur og forlystelser

103

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

I alt Turismeprodukter Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Vejen, 2015 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

197

100

154

100

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Rejseservice

Kultur og forlystelser

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

I alt Turismeprodukter Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andet Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Ærø, 2015 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

118

100

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Rejseservice

Kultur og forlystelser

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

I alt Turismeprodukter Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Bilag 2A. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Region Syddanmark, 2015 Fordeling for Varde mio. kr.

I alt

Odense pct. mio. kr.

Vejle

pct. mio. kr.

Kolding pct. mio. kr.

Tønder

pct. mio. kr.

Sønderborg

pct. mio. kr.

pct.

Billund mio. kr.

pct.

1.295

100

840

100

838

100

822

100

785

100

742

100

196

283

277

251

130

161

276

Overnatningssteder

Restauranter og værtshuse

Transportvirksomheder

266

143

137

183

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

241

125

118

833

413

424

351

109

393

233

Turismeerhverv

Hele landet

Regionen mio. kr.

776 100 11.058

pct.

100

3.029

784

963

690

158

434

174

143

2.110

226

120

163

156

124

1.861

433

473

407

357

5.920

101

115

161

116

1.731

971

243

251

232

199

3.217

Heraf:

Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Region Syddanmark, 2015 Esbjerg mio. kr.

Haderslev

pct. mio. kr.

Middelfart

pct. mio. kr.

Fredericia

pct. mio. kr.

Aabenraa

pct. mio. kr.

I alt

531 100

464 100

469 100

487 100

Turismeerhverv

210

105

155

186

Overnatningssteder

Restauranter og værtshuse

Transportvirksomheder

Rejseservice

Kultur, forlystelser og sport

109

Langeland

pct. mio. kr.

411 100

pct.

377 100 97

Fanø mio. kr.

Svendborg pct.

345 100

mio. kr.

Nyborg

pct. mio. kr.

pct.

345 100

326 100

104

115

Heraf:

Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak

249

250

231

230

224

209

225

173

160

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

Erhvervsservice

132

149

126

131

138

111

107

Andre Andre brancher Heraf:

Andre

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Region Syddanmark, 2015 FaaborgMidtfyn mio. kr.

I alt

Nordfyns

pct. mio. kr.

267 100

Kerteminde

pct. mio. kr.

215 100

Vejen

pct. mio. kr.

Ærø

pct. mio. kr.

160 100

pct.

195

100

Overnatningssteder

Restauranter og værtshuse

Transportvirksomheder

Rejseservice

Kultur, forlystelser og sport

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

Turismeerhverv

248 100

Assens

119 100

Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre

128

144

111

100

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

Erhvervsservice

Andre

Andre brancher Heraf:

Bilag 2B. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Region Syddanmark, 2015 Fordeling for Varde årsværk

I alt Turismeerhverv

Odense

pct. årsværk

Vejle

pct. årsværk

Kolding pct. årsværk

Tønder

pct. årsværk

Sønderborg

pct. årsværk

Billund

pct. årsværk

Hele landet

Regionen

pct.

årsværk

2.343 100 1.801 100 1.802 100 1.691 100 1.536 100 1.601 100 1.693 100 22.924

pct.

100

667

899

900

808

483

598

914

9.975

Overnatningssteder

135

271

288

225

152

132

287

2.637

Restauranter og værtshuse

406

434

437

399

232

369

499

5.241

Transportvirksomheder

1.005

Rejseservice

365

Kultur, forlystelser og sport

728

721

356

330

319

462

466

289

5.246

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

384

680

328

300

291

430

435

259

4.852

956

546

572

564

590

537

491

7.703

460

Erhvervsservice

193

151

160

147

139

131

123

2.004

Andre

664

365

386

387

413

379

337

5.239

Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Region Syddanmark, 2015 Esbjerg årsværk

I alt Turismeerhverv

Haderslev

pct. årsværk

1.120 100 1.028 100 407

Middelfart

Fredericia

pct. årsværk

Aabenraa

pct. årsværk

Langeland

pct. årsværk

Fanø

pct. årsværk

Svendborg pct.

årsværk

Nyborg

pct. årsværk

pct.

965 100 1.155 100

853 100

713 100

632 100

738 100

672

100

451

687

378

255

158

333

324

618

Overnatningssteder

205

152

153

102

116

Restauranter og værtshuse

274

188

413

233

129

103

157

125

Transportvirksomheder

Rejseservice

Heraf:

Kultur, forlystelser og sport Detailhandel

172

285

191

153

185

199

168

128

Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher

158

265

174

137

166

172

188

155

118

330

335

323

315

291

274

237

220

Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

Erhvervsservice

102

Andre

211

237

210

211

188

187

157

138

Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Region Syddanmark, 2015 Faaborg-Midtfyn årsværk

pct.

Nordfyns årsværk

Assens pct.

årsværk

Kerteminde pct.

årsværk

Vejen

pct.

årsværk

Ærø pct.

årsværk

pct.

I alt

544

100

561

100

464

100

394

100

374

100

244

100

Turismeerhverv

235

201

153

213

Heraf: Overnatningssteder

120

118

103

Transportvirksomheder

Rejseservice

Restauranter og værtshuse

Kultur, forlystelser og sport Detailhandel

135

166

113

106

Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher

125

157

105

175

193

149

135

110

Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

118

130

Bilag 2C. Skatter og afgifter afledt af turismen i Region Syddanmark, 2015 Varde mio. kr.

Odense

pct. mio. kr.

Vejle

pct. mio. kr.

Kolding pct. mio. kr.

Tønder

pct. mio. kr.

Sønderborg

pct. mio. kr.

Fordeling for Hele Regionen landet

Billund

pct. mio. kr.

pct.

100

I alt

900 100

596 100

564 100

573 100

577 100

536 100

633 100 7.879 100

Personskatter

326

230

228

223

203

198

216

2.967

Statsskatter

106

976

424

Regionsskatter (sundhedsbidrag) Kirkeskatter

167

118

116

114

104

101

110

1.520

574

366

336

350

374

338

417

4.912

418

Vareafgifter/punktafgifter

171

114

119

1.375

Moms/merværdiafgift

360

238

226

227

236

220

251

3.119

Kommuneskatter Vareskatter Selskabsskatter

Skatter og afgifter afledt af turismen i Region Syddanmark, 2015 Esbjerg mio. kr.

Haderslev

pct. mio. kr.

Middelfart

pct. mio. kr.

Fredericia

pct. mio. kr.

Aabenraa

pct. mio. kr.

Langeland

pct. mio. kr.

Fanø

pct. mio. kr.

I alt

376 100

351 100

325 100

323 100

299 100

Personskatter

143

128

129

137

107

Statsskatter

Regionsskatter (sundhedsbidrag)

Kirkeskatter Kommuneskatter Vareskatter

277 100

Svendborg

232 100

Nyborg

pct. mio. kr.

240 100

pct.

211

100

233

223

196

186

193

179

146

145

122

Selskabsskatter

Vareafgifter/punktafgifter

145

142

124

125

124

103

Moms/merværdiafgift

Skatter og afgifter afledt af turismen i Region Syddanmark, 2015 FaaborgMidtfyn I alt

Nordfyns

Assens

Kerteminde

Vejen

Ærø

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

178

100

197

100

158

100

141

100

116

100

Personskatter

Statsskatter

Regionsskatter (sundhedsbidrag)

Kirkeskatter

108

125

Selskabsskatter

Vareafgifter/punktafgifter

Moms/merværdiafgift

Kommuneskatter Vareskatter