Uddannelsesbarometer 2019 by Region Syddanmark

Uddannelsesbarometer 2019

Indhold Side 3 Introduktion til Uddannelsesbarometer 2019

Side 41 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Side 5 Den demografiske udfordring

Side 53 Bedre overgang til de videregående uddannelser

Side 9 Forudsætningerne på plads: karakterer og trivsel

Side 63 Tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked

Side 17 Tilgængelighed til uddannelser

Side 73 Nye kompetencer hele livet

Side 21 Ansøgninger til ungdomsuddannelserne

Side 77 Uddannelse inden for teknik, naturvidenskab og sundhed

-- / Redaktion og analyse: Region Syddanmark Regional Udvikling, Uddannelse og Mobilitet Damhaven 12 7100 Vejle -- / Datakilder: Styrelsen for IT og Læring, Uddannelsesog Forskningsministeriet, Danmarks Statistik samt Uddannelses- og Forskningsministeriet -- / Foto: Lasse Hyldager Fotografi og Colourbox.dk

Maj 2020

Side 27 Overgang til ungdomsuddannelserne

Introduktion til Uddannelsesbarometer 2019 Uddannelsesbarometer er Region Syddanmarks statistik på uddannelsesområdet og udkommer en gang årligt. Uddannelsesbarometer giver mulighed for at følge udviklingen i Region Syddanmark, og belyser bl.a. områder af relevans for regionens uddannelsespolitiske målsætninger og indsatser. Uddannelsesbarometer belyser aktuelle og fremtidige udfordringer på uddannelsesområdet, herunder den demografiske udvikling, de unges vej gennem uddannelsessystemet og til arbejdsmarkedet. Således dækker Uddannelsesbarometer en række temaer, der er afspejlet i regionens handlingsplan for uddannelse 2018-2019. Som følge af Covid-19 udkommer uddannelsesbarometer senere end tidligere år.

Den demografiske udfordring I hele landet forventes der i de kommende år en nedgang i antallet af unge. Denne udvikling forventes også i Syddanmark. Udviklingen har betydning for tilrettelæggelse og udbud af ungdomsuddannelser. I alle dele af landet er der grund til opmærksomhed på det faldende elevgrundlag, og særlig de afledte udfordringer, der er forbundet med at drive uddannelser i yderområderne, hvor elevgrundlaget i forvejen er beskedent. Dette kapitel beskriver hovedtrækkene i den demografiske udvikling for de 15-19 årige i Syddanmark og resten af landet.

Regionernes andel af 15-19 årige 2008, 2019 & 2034 100% 90%

Figurerne på denne side viser udviklingen i antal 1519 årige opdelt på de 5 regioner samt den indekserede udvikling for perioden 2008-2034 (2008=100).

70% 60%

Tilbagegangen i antal unge i Region Syddanmark har samlet set været større end i de øvrige regioner, og denne udvikling forventes at fortsætte frem til 2034. Således forventes det, at Region Syddanmarks andel af de unge vil være 21,1 pct. i 2034, hvor den var 23,3 pct. i 2008.

23,3%

22,1%

21,1%

15,3%

15,1%

14,3%

11,3%

10,1%

80%

9,8%

50% 40%

24,0%

23,8%

23,5%

30% 20% 30,8%

28,8%

26,6%

10% 0%

2008

2019

Hovedstaden

Midtjylland

2034

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FOLK1A & www.statistikbanken.dk/FRMKM119.

Antal 15-19 årige 2008-2034

Indekseret udvikling i antal 15-19 årige 2008-2034

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FOLK1A & www.statistikbanken.dk/FRMKM119. 6

Syddanmark

Øvrige Danmark

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FOLK1A & www.statistikbanken.dk/FRMKM119.

2033

2034

2031

2032

2029

2030

2027

2028

2025

2026

2023

2024

2021

2022

60 2019

Fremskrevet

2020

2015

20.000

2016

2013

40.000

2014

2011

60.000

2012

100

2010

80.000

2008

110

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034

100.000

Hovedstaden

Faktisk

120

2017

Fremskrevet

2009

Faktisk

120.000

Region Syddanmark og øvrige Danmark

2018

Opdelt på regioner

Fra 2008 til 2019 udviklede antallet af 15-19 årige sig forskelligt i de danske kommuner. Der var stigning især i Region Hovedstaden, den østlige del af Region Sjælland samt Østjylland og fire fynske kommuner. I Region Syddanmark var der vækst i 8 af regionens 22 kommuner.

Ændring i antal 15-19 årige 2008-2019

Frem mod 2034 forventes der tilbagegang i antallet af 15-19 årige i flertallet af de danske kommuner. I Region Syddanmark forventes et fald på mere end 10 pct. i 17 ud af 22 kommuner. Sønderborg er den kommune i regionen, hvor der ventes størst tilbagegang i antallet af unge; 21,7 pct. På Ærø forventes der 5,7 pct. tilbagegang og i Odense 6,2 pct.

Fremskrevet ændring i antal 15-19 årige 2019-2034

Opdelt på kommuner

Opdelt på kommuner Mere end 20% 10% til 20% 0% til 10% -10% tol 0% -20% til -10% Mindre end -20%

Mere end 20% 10% til 20% 0% til 10% -10% tol 0% -20% til -10% Mindre end -20%

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FOLK1A & www.statistikbanken.dk/FRMKM119.

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FOLK1A & www.statistikbanken.dk/FRMKM119. 7

Forudsætningerne på plads: Karakterer og trivsel Gode sociale og faglige forudsætninger er afgørende for, at de unge klarer sig godt i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i livet. Tilstrækkelige eksamensresultater er vigtige i særlig dansk og matematik, hvor karakteren 02 er en forudsætning for at blive optaget på erhvervsuddannelserne. Optagelseskravene til gymnasieskolen blev også skærpet med den seneste gymnasiereform. Mange elever må også forlade grundskolen uden at aflægge en fuld afgangsprøve, og har således vanskeligere ved at komme videre i uddannelsessystemet. Uddannelsesparathed er en forudsætning for en god start på en ungdomsuddannelse, og manglende trivsel kan påvirke uddannelsesparathed, faglige resultater og gennemførelse. Dette kapitel beskriver grundskoleelevernes faglige resultater, uddannelsesparathed og trivsel i grundskolen.

Andel elever i 9. klasse med under 02 i dansk og matematik

Andel elever i 9. klasse uden fuld afgangsprøve

Region Syddanmark og hele landet 2012/2013 - 2018/2019

Region Syddanmark og hele landet 2012/2013 - 2018/2019 10,2%

8,5%

9,8% 9,6%

9,6%

8,9% 8,9%

8,4% 7,8%

7,6%

2012/2013

2013/2014

9,3%

9,2%

10,6% 10,7% 9,0%

8,2%

8,7%

8,3%

7,8%

7,7%

7,2%

8,0% 7,5% 6,6% 6,7% 6,1%

2014/2015

2015/2016

Syddanmark

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2012/2013

2013/2014

2014/2015

Hele landet

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk.

Figurerne på denne side viser udviklingen i elevernes resultater ved afgangsprøven i 9. klasse. 9 pct. af eleverne i syddanmark opnåede under 02 i dansk og matematik ved prøven i 2019, mens 6,1 pct. ikke aflagde en fuld afgangsprøve (dvs. at de ikke aflagde prøve i alle obligatoriske fag). Både i Syddanmark og hele landet er der en større andel af drengene, der opnår mindre end 02 i dansk og matematik. Ved prøven i 2019 gjaldt det 10,5 pct. af de syddanske drenge mod 7,6 pct. af pigerne.

2015/2016

Region Syddanmark

2016/2017

2017/2018

5,9%

2018/2019

Hele landet

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk.

Andel elever i 9. klasse med under 02 i dansk og matematik - drenge og piger

Region Syddanmark og hele landet 2012/2013 - 2018/2019 12%

11%

10%

6% 2012/2013

2013/2014

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

Syddanmark - drenge

Syddanmark - piger

Hele landet - drenge

Hele landet - piger

2018/2019

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk. 10

Andel elever i 9. klasse med under 02 i dansk og matematik - drenge og piger

Andel elever i 9. klasse uden fuld afgangsprøve Opdelt på kommuner 2018/2019

Opdelt på kommuner 2018/2019

Større end 20 pct. 15 - 20 pct. 10 - 15 pct. 5 - 10 pct. Mindre end 5 pct.

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk.

Mere end 10 pct. 7,5 - 10 pct. 5 - 7,5 pct. MIndre end 5 pct.

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk. 11

Andel ikke uddannelsesparate ansøgere til EUD Region Syddanmark og hele landet 2019

Andel ikke uddannelsesparate ansøgere til gymnasier Region Syddanmark og hele landet 2019

12%

10%

0% 2013

2014

2015

Erhvervsskoler - hele landet

2016

2017

2018

2019

2013

Erhvervsskoler - Syddanmark

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk.

2014

2015

2016

Gymnasiale uddannelser - hele landet

2017

2018

2019

Gymnasiale uddannelser - Syddanmark

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk.

Udviklingen i uddannelsesparathed

Region Syddanmark og hele landet 2013 - 2019 Figurerne på denne side viser udviklingen i 9. klasse elevers uddannelsesparathed 2013 - 2019. Udvik lingeni Syddanmark følger nøje udviklingen på lands-plan, og både i Syddanmark og hele landet er der sket en markant stigning i andelen af ikke uddannelsesparate elever fra 2018 - 2019. For Syddanmark er der tale om næsten en fordobling af andelen af ikke uddannelsesparate elever fra 4,4 pct. til 8,6 pct.

8,6%

5,2% 4,5%

4,8%

4,4%

4,3%

4,1%

4,0% 4,0%

4,4%

4,1%

8,4%

4,4% 4,5%

Der er flere ikke uddannelsesparate blandt ansøgere til erhvervsuddannelser (10,1 pct. i Syddanmark i 2019) end blandt ansøgere til de gymnasiale uddannelser (5,8 pct. i Syddanmark i 2019). 2013

2014

2015

2016

Region Syddanmark

2017

2018

2019

Hele landet

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk. 12

Resultaterne af uddannelsesparathedsvurderingen i 2019 varierer fra kommune til kommune. Spændet ligger mellem 1,9 pct. i Lejre kommune og 20 pct. på Fanø. For sidstnævnte kommune er det samlede elevtal dog blot 15, hvoraf 3 var ikke uddannelsesparate.

Andel ikke uddannelsesparate elever i 9. klasse Opdelt på kommuner 2019

For enkelte kommuner er antallet af ikke uddannelsesparate mindre end 3 elever, hvorfor der ikke kan beregnes en andel. Disse kommuner er markeret med grå farve,

Mere end 15 pct. 12,5 - 15 pct. 10 - 12,5 pct. 7,5 - 10 pct. 5 - 7,5 pct. Mindre end 5 pct. Ingen data

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk. 13

Børne- og Undervisningsministeriet gennemfører årligt den nationale trivselsmåling blandt børn i grundskolen. Figurerne på denne side viser andelen af drenge og piger, der angiver høj eller meget høj trivsel for den samlede trivselsindikator. Overordnet trives børnene godt i grundskolen, og mere end 80 pct. angiver en høj trivsel i samtlige kommuner. Det er dog en lavere andel af pigerne, der angiver høj trivsel.

Samlet trivselsindikator for drenge og piger i 8.-9. klasse Opdelt på kommuner 2019

Drenge

Piger Mere end 95 pct. 92,5 - 95 pct. 90 - 92,5 pct. 87,5 - 0.90 pct. 85 - 87,5 pct. 80 - 85 pct.

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk. 14

Differentierede trivselsindikatorer i 8.-9. klasse Syddanske kommuner 2019

Social trivsel

Faglig trivsel 100%100%

96% 96% 96% 95% 96% 96% 96% 96%

92%

92% 93%

96% 97%

82% 82%

97% 97% 97%

83%

86% 86% 84% 85% 85% 85%

87% 87% 88%

88%

93% 91% 92% 90% 90% 90% 91%

79%

94% 94% 93% 93%

Trivslen er god i de syddanske skoler. 62%

92-100 pct. angiver høj eller meget høj social trivsel. 62-93 pct. angiver høj eller meget høj faglig trivsel. Støtte og inspiration

Ro og orden

65% 61% 59%

60% 55% 50% 50%

50%

51%

52% 52% 52%

55% 56% 55% 55% 54% 54% 54%

81% 80% 80%

46% 45% 46%

45% 40% 40%

40%

82%

83%

84%

85% 85%

86%

88% 88% 88% 87% 87%

89% 89%

91% 91%

92%

93%

34-61 pct. angiver høj eller meget høj støtte og inspiration. 67-93 pct. angiver høj eller meget høj ro og orden.

76%

41%

67%

35%

34%

30%

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk. 15

Tilgængelighed til uddannelser En af de faktorer, der kan påvirke valget af ungdomsuddannelse er afstanden til uddannelsesinstitutionerne. I nogle tilfælde fravælges den ønskede uddannelse til fordel for uddannelser tættere på, hvis rejsetiden er for lang. Undersøgelser viser også, at unge med lang rejsetid til deres ungdomsuddannelse har større risiko for at afbryde deres uddannelse sammenlignet med unge, der har kortere rejsetid. Rejsetiden kan især være en udfordring for unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse. Erhvervsskolerne er mere specialiserede end især de almengymnasiale uddannelser, og derfor må de unge ofte rejse længere eller flytte hjemmefra for at opfylde deres faglige interesser. Dette afsnit sætter fokus på transporttiden med kollektiv trafik til nærmeste ungdomsuddannelse, opdelt på gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Analyserne viser transporttiden til nærmeste uddannelse og skelner ikke mellem skolernes faglige specialisering.

Kortene på dette opslag viser transporttiden med kollektiv transport fra et givet sted til det nærmeste ungdomsuddannelsessted. Kort A viser transporttiden til nærmeste gymnasiale uddannelse, mens kort B viser transporttiden til nærmeste erhvervsuddannelse. Det er kun muligt at nå et uddannelsessted på 30 minutter i områderne umiddelbart omkring den by, hvor det pågældende uddannelsessted er beliggende. Selvom der er under 30 minutter til nærmeste ungdomsuddannelse, kan den faktiske transporttid være længere. Fx kan en elev fra Assens nå gymnasiet og handelsskolen i Glamsbjerg på under 30 minutter, men ønskes en anden ungdomsuddannelse end dem, der tilbydes i Glamsbjerg, bliver transporttiden længere, da eleven er nødt til at tage til fx Odense, Middelfart eller Faaborg.

A. Rejsetid til gymnasiale uddannelser Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste:

Grindsted Billund

Alment gymnasium (STX) Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF)

Jelling Vejle Brejning

Varde

Bogense

Fredericia

Esbjerg Nordby

Holsted

Kolding

Vejen

Middelfart

Otterup Søndersø

Bramming

Odense

Aarup Ribe

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

Vojens Haderslev Skærbæk

Assens Glamsbjerg

Kerteminde Langeskov Nyborg

Ringe

Toftlund Faaborg

Løgumkloster

Aabenraa

Tønder

Nordborg

Sønderborg Padborg

Svendborg

Rudkøbing Marstal

Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

Give Ølgod

B. Rejsetid til erhvervsuddannelser Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste:

Give Ølgod Grindsted

Jelling

Billund

Kontor, handel og forretningsservice Teknologi, byggeri og transport Fødevarer, jordbrug og oplevelser Omsorg, sundhed og pædagogik

Vejle Brejning

Varde

Bogense

Fredericia Esbjerg Nordby

Bramming

Holsted

Kolding

Vejen

Middelfart

Søndersø

Aarup

Otterup

Odense

Ribe

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

Vojens Skærbæk

Assens Haderslev

Kerteminde Langeskov Nyborg

Glamsbjerg

Ringe

Toftlund Faaborg

Løgumkloster

Aabenraa

Tønder

Nordborg

Svendborg Rudkøbing

Sønderborg Padborg

Marstal

Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i oktober 2019. Hovedforløbene Fødevarer, jordbrug og oplevelser og Omsorg, sundhed og pædagogik kan udbydes som to skoletyper. Hvis begge skoletyper udbydes i en given by optræder udbuddet med to markeringer. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

Ansøgninger til ungdomsuddannelserne Valget af ungdomsuddannelse er for de fleste unges vedkommende den første gang, de skal træffe et aktivt og bevidst valg om deres kommende uddannelsesog erhvervsvej. Uanset om de vælger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, er det at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse en forudsætning for at opnå et godt fodfæste på arbejdsmarkedet og i samfundet. Dette kapitel belyser udviklingen i ansøgningerne til ungdomsuddannelserne efter grundskolen.

Figurerne på denne side viser 1. prioritetsansøgninger i 2019 fra elever i 9. og 10. klasse opdelt på ansøgt uddannelse. I Syddanmark søger 70 pct. en gymnasial uddannelse og 22 pct. en erhversuddannelse. De resterende 8 pct. søger andre uddannelser som 1. prioritet. Således er de syddanske unge mere tilbøjelige til at søge en erhvervsuddannelse, end unge i landet som helhed.

Ansøgninger til ungdomsuddannelserne - opdelt på afgangstrin Syddanmark og hele landet 2019 Syddanmark, 9. klasse

Unge i 9. klasse i Syddanmark er mere tilbøjelige til at søge 10. klasse end unge i det øvrige land. 55 pct. af eleverne i de syddanske 9. klasser søger 10. klasse, mens 47 pct. af eleverne på landsplan søger 10. klasse.

Hele landet, 9. klasse

1.212 8%

5.526 9%

For søgningen fra 10. klasse gælder det, at der ikke er forskel på andelen af ansøgere til erhvervsuddannelser og gymnasier blandt de unge syddanskere og de unge i landet som helhed.

30.944 47% 7.955 55%

4.958 34%

26.775 41%

Ansøgninger til ungdomsuddannelserne Syddanmark og hele landet Hele 2019 landet

Syddanmark, 9. klasse 10. kl.

Syddanmark

Gymnasial uddannelse

5.195 8%

13.231 20%

3.193 22%

47.631 72%

Gymnasial uddannelse

Erhvervsuddannelse

Øvrige

Gymnasial uddannelse

Erhvervsuddannelse

Øvrige

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk. 22

Gymnasial uddannelse

Øvrige

1.860 6%

7.955 55% 5.233 67%

47.631 72%

Erhvervsuddannelse

Hele landet, 10. klasse

7.705 25%

1.981 25%

4.958 34% 10.191 70%

10.Øvrige kl. Gymnasial uddannelse

1.212 8%

535 7%

5.195 8%

1.254 8%

Erhvervsuddannelse

Syddanmark, 10. klasse

Hele landet

20.856 67%

Erhvervsuddannelse Øvrige Gymnasial 10. kl.Erhvervsuddannelse uddannelse Erhvervsuddannelse 10. kl. Gymnasial uddannelse Øvrige

Øvrige

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk.

10. kl.

Andel ansøgninger til erhvervsuddannelser

Andel ansøgninger til gymnasiale uddannelser

Syddanmark og hele landet 2013 - 2019

Syddanmark og hele landet 2013 - 2019 74,3%

21,6%

21,5%

21,3%

21,9%

74,0%

73,9%

73,7%

21,8%

73,2%

73,0%

20,9%

20,9% 72,1%

20,0% 19,6%

70,3%

18,7%

2013

71,2%

19,4% 18,5%

2014

2015

18,3%

2016

Syddanmark

18,5%

2017

69,7%

2018

2019

Hele landet

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk.

2013

2014

71,0%

70,0%

69,9%

2015

2016

Syddanmark

2017

2018

69,6%

2019

Hele landet

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk. 23

Figurerne på denne side viser udviklingen i andelen af 1. prioritetsansøgninger fra elever i 9. og 10. klasse til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser 2011-2019 opdelt på køn, Både i Syddanmark og i hele landet er der stor kønsforskel i uddannelsesvalg. I 2019 søgte 29 pct. af drengene i 9. og 10 klasse drenge i Syddanmark en erhvervsuddannelse mod 14 pct. af pigerne. Pigerne er mere tilbøjelige til at søge en gymnasial uddannelse. I 2019 søgte 79 pct. af pigerne i Syddanmark en gymnasial uddannelse mod 60 pct. af drengene. Forskellene mellem drenge og pigers søgning til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser er blevet større siden 2011 - både i Syddanmark og hele landet.

Andel ansøgninger til erhvervsuddannelser

Syddanmark og hele landet 2011 - 2019, opdelt på køn 35%

Andel ansøgninger til gymnasiale uddannelser

Syddanmark og hele landet 2011 - 2019, opdelt på køn 85% 80%

30% 75%

25%

70% 65%

20%

60%

15% 55% 50%

10% 2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Syddanmark EUD - mænd

Syddanmark gymnasium - kvinder

Syddanmark gymnasium - mænd

Hele landet EUD - kvinder

Hele landet EUD - mænd

Hele landet gymnasium - kvinder

Hele landet gymnasium - mænd

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk. 24

2011

Syddanmark EUD - kvinder

2019

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk.

Andelen af 1. prioritetsansøgere til erhvervsuddannelser svinger i 2019 mellem 3,9 pct. i Gentofte og 35 pct. på Læsø. De “blå” kommuner er tæt ved eller har opnået det nationale mål om 25%, der søger erhvervsuddannelse i kortet neden for.

Andel 1. prioritetsansøgere til erhvervsuddannelser Opdelt på kommuner 2019

Flere end 30 pct. 25 - 30 pct. 20 - 25 pct. 15 - 20 pct. 10 - 15 pct. Færre end 10 pct.

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk.

Andelen af 1. prioritetsansøgere til gymnasiale uddannelser svinger i 2019 mellem 45 pct. på Læsø og 92,4 pct. i Rudersdal. Søgningen til gymnasierne er særligt høj i de nordsjællandske kommuner. I Syddanmark er søgningen størst i Kolding og på øerne Fanø og Ærø.

Andel 1. prioritetsansøgere til gymnasiale uddannelser Opdelt på kommuner 2019

Flere end 85 pct. 75 - 85 pct. 70- 75 pct. 65 - 70 pct. 60 - 65 pct. Færre end 60 pct.

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk. 25

Overgang til ungdomsuddannelserne De fleste unge starter på en ungdomsuddannelse efter endt grund skole, men for nogle er overgangen til en ungdomsuddannelse en udfordring. Nogle har svært ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse, andre gennemfører ikke den uddannelse de valgte. Dette kapitel belyser overgangen til ungdomsuddannelserne efter grundskolen, herunder fordelingen mellem forskellige ungdomsuddannelser, manglende overgang til ungdomsuddannelse samt gennemførelse af ungdomsuddannelse.

Andelen af elever, der er overgået til en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutningen af 9. klasse er lidt større i Syddanmark end i det øvrige land, men forskellen er beskeden. For 2017-årgangen er det således 88,2 pct., der er overgået til ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Heraf var 89 pct. af pigerne overgået til ungdomsuddannelse mod 87,5 pct. af drengene, 64,8 pct. af de unge var på en gymnasial uddannelse og 19,4 pct. på en erhvervsuddannelse, mens 4 pct. var startet på øvrige ungdomsuddannelser.

Andel, der er overgået til ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Opdelt på køn 2019

90,6% 90,2%

Opdelt på uddannelsesart 2019

64,8%

90,3%

90,0%

Andel, der er overgået til ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse

66,7%

89,6% 89,0%

89,0%

88,7% 88,2% 87,5%

87,9%

87,3%

19,4%

17,6%

4,0% Kvinder

Mænd

Alle

Kvinder

2016

Mænd 2017

Syddanmark

Hele landet

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk. - oplysningerne gælder elever, der har afsluttet 9. klasse i 2016/2017. 28

3,6%

Alle Gymnasiale uddannelser

Erhvervsuddannelse Syddanmark

Øvrige

Hele landet

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk. - oplysningerne gælder elever, der har afsluttet 9. klasse i 2017.

Andel, der er overgået til ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Opdelt på kommuner 2019

Flere end 95 pct. 90 - 95 pct. 87,5 - 90 pct. 85 - 87,5 pct. Færre end 85 pct.

Andelen af elever, der er overgået til en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutningen af af 9. klasse varierer mellem 81,9 pct. i Nyborg og 100 pct. på Læsø. I Syddanmark er overgangsandelen 87,5 90 pct. i 12 af de 22 kommuner og under 87,5 pct. i 5 kommuner. I 4 af de syddanske kommuner var andelen større end 90 pct.

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring, www.uddannelsesstatistik.dk. - oplysningerne gælder elever, der har afsluttet 9. klasse i 2017. 29

I alt 9.809 elever fuldførte en STX, HF eller erhvervsgymnasial uddannelse i Syddanmark i 2019, hvilket er en stigning på 50 pct. fra i alt 6.544 elever siden 2008.

Det skal noteres, at andelen af fuldførte er beregnet som antal fuldførte divideret med tilgangen 3 år tidligere, fx antal fuldførte i 2019 divideret med tilgangen i 2016.

Antal med fuldført gymnasial uddannelse, opdelt på gymnasial uddannelse Syddanmark 2008-2019 10.000 9.000

Ser man på forholdet mellem antallet af fuldførte og tilgangen 3 år tidligere, er fuldførelsesandelen steget med 6 pct.-point for STX og 7 pct.-point for HHX/HTX i perioden 2008-2019. For HF er andelen faldet med 5 pct. i samme periode. For STX og HHX/ HTX er der en opadgående tendens i andelen af fuldførelser (0,4 pct.point årligt for STX og 0,8 pct.-point for HHX/HTX).

Denne metode giver et skøn over udviklingen i andelen af fuldførelser over tid. Det skal bemærkes at en elev kan have flere tilgange som følge af fx flytning, ligesom eleven kan fuldføre på normeret tid eller bruge kortere eller længere tid på at fuldføre. Derfor er den beregnede andel altså et skøn.

8.000

2.715

2.606

2.749

2.823

1.532

1.553

1.353

5.470

5.433

5.633

2017

2018

2019

7.000 2.301

6.000 5.000

1.442

2.587 846

4.000

812

3.000 2.000

5.124 4.118 3.145

1.000 0 2008

2012

2016 STX

HHX/HTX

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på www.statistikbanken.dk/UDDAKT30

Andel med fuldført gymnasial uddannelse, opdelt på gymnasial uddannelse Syddanmark 2008-2019

Andel med fuldført gymnasial uddannelse, opdelt på gymnasial uddannelse Hele landet 2008-2019

Region Syddanmark

Hele landet

90%

85%

80%

75%

70%

65%

60%

60% 2008

2009

2010

2011

2012

2013

STX

2014

2015

2016

2017

2018

2019

HHX/HTX

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på www.statistikbanken.dk/UDDAKT30 30

2008

2009

2010

2011

2012

2013

STX

2014

2015

2016

2017

2018

2019

HHX/HTX

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på www.statistikbanken.dk/UDDAKT30

Andel med fuldført HF, opdelt på køn Syddanmark 2008-2019 En større andel af kvinderne fuldfører den gymnasiale uddannelse, som de er påbegyndt, og det gælder alle de gymnasiale uddannelser. Kønsforskellen er størst på HF, hvor kvinders fuldførelsesandel er 6,5 pct.-point i gennemsnit i perioden 2008-2019. For STX er forskellen 2 pct.-point og for HHX/HTX er forskellen 2,3 pct.-point. i gennemsnit i perioden 2008-2019. Tendenserne i udviklingen i fuldførelse er ikke forskellige for kønnne, dvs. der er en opadgående trend for HHX/HTX og STX, mens der er en flad trend for HF.

90%

85%

80%

75%

70%

65%

60% 2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kvinder

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Mænd

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på www.statistikbanken.dk/UDDAKT30

Andel med fuldført HHX/HTX, opdelt på køn

Andel med fuldført STX, opdelt på køn

Syddanmark 2008-2019

90%

85%

80%

75%

70%

65%

60%

60% 2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kvinder

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Mænd

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på www.statistikbanken.dk/UDDAKT30

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kvinder

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Mænd

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på www.statistikbanken.dk/UDDAKT30 31

Andel af erhvervsskoleelever med bopæl i Syddanmark, opdelt på hovedområde De unge syddanskere er mere tilbøjelige til at vælge en erhvervsuddannelse. 23 pct. af landets erhvervsskoleelever har bopæl i Syddanmark. Syddanmarks andel af erhvervsskoleeleverne er størst inden for fødevarer, jordbrug og oplevelser (25,6 pct. i 2019) og mindst inden for teknologi, byggeri og transport (22,5 pct. i 2019). Antallet af erhvervsskoleelever inden for teknologi, byggeri og transport har været nogenlunde konstant 20122019, mens det er dalet inden for de øvrige hovedområder. Syddanmarks andel af de 16-19 årige er 22 pct. og regionens andel af erhvervsskoleeleverne er således større end regionens andel af befolkningen i den relevante aldersgruppe.

2015 og 2019

23,2%

I alt

23,4% 22,5%

Teknologi, byggeri og transport

23,3% 23,6%

Omsorg, sundhed og pædagogik

22,7% 23,1%

Kontor, handel og forretningsservice

23,5% 25,6%

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

24,9% 2019

2015

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring

Antal erhvervsskoleelever, opdelt på hovedområde Syddanmark 2012-2019

11.652

11.914

12.039

8.110

6.167

7.957

6.197

7.636

Hele landet 2012-2019

49.795

51.178

50.830

11.390 11.478

6.184

Antal erhvervsskoleelever, opdelt på hovedområde

6.101

6.819

49.448 11.304

11.270

11.446 26.820

5.146

48.855

4.576

4.425

5.126

5.814

5.383

5.292

5.255

4.396

4.438

4.404

3.996

3.781

3.753

3.437

3.328

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Kontor, handel og forretningsservice

Omsorg, sundhed og pædagogik

Teknologi, byggeri og transport

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring

33.242

17.360 2012

26.592

33.081

26.527

32.271

26.846

22.765

48.986

49.244

50.860

19.554

18.793

21.691

29.033

25.854

24.084

23.018

22.730

15.094

14.662

13.321

13.014

2016

2017

2018

2019

17.759

17.548

16.080

2013

2014

2015

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Kontor, handel og forretningsservice

Omsorg, sundhed og pædagogik

Teknologi, byggeri og transport

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring 33

Kønsopdelingen på erhvervsuddannelserne er stadig betydelig. Samlet set er 41 pct. af erhvervsskoleeleverne kvinder i 2019, hvilket er en tilbagegang fra 44 pct. i 2015. Dette skal ses i sammenhæng med tilbagegangen i antal elever på 3 af 4 hovedområder på forrige side. Kvinder udgør 89 pct. af eleverne på hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik og 10 pct. på Teknologi, byggeri og transport. På de 2 øvrige områder er kønsfordeloingen mere ligelig. 61 pct. af eleverne på Kontor, handel og forretningsservice er således kvinder mod 43 pct. på Fødevarer, jordbrug og oplevelser.

Andel kvinder blandt erhvervsskoleelever, opdelt på hovedområde

Syddanmark 2012-2019

41,3%

I alt

Teknologi, byggeri og transport

Hele landet 2012-2019

10,3%

Teknologi, byggeri og transport

9,8% 89,2%

Omsorg, sundhed og pædagogik

86,6% 60,9%

Kontor, handel og forretningsservice

62,3% 43,1%

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

41,6% 2019

2015

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring 34

41,0%

I alt

43,5%

44,4% 11,0% 11,3% 88,6%

Omsorg, sundhed og pædagogik

85,6% 61,1%

Kontor, handel og forretningsservice

62,8% 43,9%

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

42,9% 2019

2015

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Styrelsen for IT og Læring

Frafald på erhvervssuddannelserne Samlet frafald på grundforløbet

Frafaldet på erhvervsuddannelserne har udviklet sig gunstigt både i Syddanmark og det øvrige land. I 2014 var det 31,7 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne i Syddanmark, der afbrød grundforløbet inden for 6 måneder - en andel der er faldet til 19,8 pct. i 2018, Heraf er det 17,2 pct. som afbryder uden omvalg, mens 2,6 pct. afbryder med omvalg.

Syddanmark og hele landet 2014-2018 35%

30%

Som det ses af figuren til højre er reduktionen i det samlede frafald større i Syddanmark end i hele landet.

25%

20%

15% 2014

2015 Hele landet

Frafald på grundforløb - opdelt på afbrudstype 2014

25%

1 måned

24% 1%

1,0%

0,9%

16%

0,4%

10,7%

Region Syddanmark Afbrud uden omvalg

1 måned

3 måneder Hele landet

Afbrud med omvalg

6 måneder

1 måned

11,5%

4,4%

4,2% 6 måneder

17,7%

17,2% 0,4%

6% 3 måneder

2,7%

2,6%

2018

16%

2017

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser andelen af elever, der afbryder et grundforløb på erhvervsuddannelserne efter 6 måneder

Syddanmark og hele landet 2014 og 2018

2016

Region Syddanmark

3 måneder

6 måneder

Region Syddanmark Afbrud uden omvalg

1 måned

3 måneder

6 måneder

Hele landet Afbrud med omvalg

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser andelen af elever, der afbryder et grundforløb på erhvervsuddannelserne efter 1, 2 og 6 måneder opdelt på om afbruddet sker med eller uden omvalg. 35

Flere erhvervsskoleelever overgår til hovedforløbet efter afslutning af grundforløbet. I 2018 er det 66,2 pct. af erhvervsskoleeleverne, der har afsluttet et grundforløb i Syddanmark, som er overgået til hovedforløbet 6 måneder senere. Denne andel er steget hvert år fra 2014, hvor 54,1 pct. overgik til hovedforløbet. Blandt de elever, der overgår til et hovedforløb, er stigningen sket i andelen, der får en uddannelsesaftale. Som det ses af nedenstående figur svarer udviklingen i Syddanmark til udviklingen på landsplan.

Overgang til hovedforløb

Syddanmark og hele landet 2014-2018

Syddanmark

38,8%

37,8%

7,2%

7,7% 10,7%

44,3%

43,7%

2014

2015

Uddannelsesaftale

Skolepraktik

10,7%

9,8%

47,8%

8,1% 7,7%

6,9% 12,9%

10,7%

38,2%

7,6%

10,7%

9,9%

43,7%

47,8%

43,8% 53,0%

25,0%

8,8%

7,2%

7,9%

8,1%

32,6%

7,7% 11,7%

43,7%

58,1%

48,1%

7,8% 10,3%

25,5%

8,6% 8,0%

52,3%

57,9%

2016 2017 2018 2014 2015 2016 2017 2018 2014 2015 2016 2017 2018 Startet på HF, men faldet fra Ingen overgang til HF Uddannelsesaftale Skolepraktik Startet på HF, men faldet fra Ingen overgang til HF Uddannelsesaftale Skolepraktik Startet på HF, men faldet fra Ingen overgang til HF

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser status for elever på erhvervsuddannelserne 6 måneder efter afsluttet grundforløb opdelt på om de er overgået til et hovedforløb, har afbrudt et hovedforløb samt om de har en uddannelsesaftale eller er i skolepraktik. 36

29,6%

10,2%

58,1%

53,0% 44,3%

38,7% 29,0%

8,8%

7,2% 7,2%

32,5%

37,8%

38,8%

12,9%

25,0%

29,0%

32,5%

6,9% 9,8%

Hele landet

Syddanmark

Andel der fastholdt i uddannelse 9 måneder efter afslutningen af grundskolen Syddanmark og hele landet 2007-2017

En stigende andel af de elever, som afslutter 9. og 10. klasse er ikke begyndt på en ungdomsuddannelse efter 9 måneder. I Syddanmark er andelen steget fra 16,1 pct. i 2013 til 22,8 pct. i 2017. Udviklingen i Syddanmark svarer til udviklingen på landsplan. Dette afspejler blandt andet en stigende søgning til efterskolerne. Således er det mindre end 5 pct., som ikke er i gang med en eller anden form for uddannelse i 2017, hvilket fremgår af figuren til højre. Ser man på andelen af elever, der har afbrudt en ungdomsuddannelse er der ikke en særlig trend i udviklingen - frafaldsandelen ligger på 3,4-5,1 pct. i Syddanmark i årene 2013-2017, hvilket omtrent svarer til udviklingen på landsplan.

96%

95%

94%

93%

92%

91%

90% 2007

2008

2009

2010

2011

Syddanmark

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Hele landet

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring.

Andel der ikke er begyndt en eller har afbrudt en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afslutningen af grundskolen Syddanmark og hele landet 2013-2017 Region Syddanmark

Hele landet

4,0%

4,3%

5,1%

16,1%

17,1%

2013

2014

3,5%

3,4%

4,4%

21,8%

19,2%

2015 Ikke påbegyndt

2016

5,3%

3,8%

22,8%

2017

Afbrudt

17,3%

17,6%

2013

2014

19,3%

2015 Ikke påbegyndt

3,9%

3,5%

20,5%

20,3%

2016

2017

Afbrudt

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. 37

Unge uden uddannelse Andel unge overgået til mindst en forberende uddannelse 5 år efter afsluttet 9. klasse

Hvis man inkluderer de forberedende uddannelser, er det næsten 95 pct. af de unge, som er gået i gang med en uddannelse 5 år efter afslutningen af 9. klasse.

Opdelt på kommuner 2013

Med undtagelse af Ærø og Langeland er andelen 90 pct. eller mere i de Syddanske kommuner. Mere end 95 pct. (92,5 - 95 pct. 90 - 92,5 pct. 85 - 90 pct.

Andel unge overgået til mindst en forberedende uddannelse 5 år efter afsluttet 9. klasse Syddanmark og hele landet 2008-2013 95%

90%

85%

80% 2008

2009

2010

2011

2012

2013

Region Syddanmark inkl. forberende udd. mv. Region Syddanmark ekskl. forberedende udd. mv. Hele landet inkl. forberende udd. mv. Hele landet ekskl. forberedende udd. mv.

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Årstallene angiver det år eleverne forlod 9. klasse 38

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Årstallene angiver det år eleverne forlod 9. klasse

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Fremskrivninger af uddannelsesbehovet peger på, at der de kommende år vil være en større efterspørgsel af erhvervsuddannede, end den aktuelle uddannelsesaktivitet kan dække. Dette gælder særligt faglærte inden for det tekniske område, mens den offentlige sektor (primært kommunerne) vil mangle faglærte inden for SOSU-området. På længere sigt forventes manglen på faglærte at blive større, da mange faglærte går på pension, samtidig med, at færre unge søger en erhvervsuddannelse. Det er således afgørende, at erhvervsuddannelserne er attraktive for de unge, herunder at der er god adgang til praktikpladser. Dette kapitel beskriver udviklingen i praktikpladssituationen og den demografiske udvikling for de erhvervsuddannede.

Praktikpladsudvikling i Syddanmark

Tilgang af nye praktikpladser opdelt på hovedområder

Syddanmark og hele landet oktober 2019 112 19% Hele landet

Syddanmark 470

Det største uddannelsesområde er teknologi, byggeri og transport med 49 pct. af praktikpladserne både i Syddanmark og på landsplan. Omsorg, sundhed og pædagogik står for 20 pct. af praktikpladserne i Syddanmark og 17 pct. i hele landet. 17 pct. af praktikpladserne er inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser, mens 14 pct. er inden for Kontor, handel og forretningsservice.

112 19%

17% 290 49%

407 14%

1.381 49%

Der er en betydelig variation i den månedlige tilgang af praktikpladser, både i Syddanmark og hele landet. Nedenstående figur viser den månedlige udvikling i tilgangen af praktikaftaler siden januar 2003.

562 20%

Fødevarer, jordbrug og oplevelser Fødevarer, jordbrug og oplevelser Omsorg, Omsorg, sundhed og pædagogik

90 15%

290 49%

90 15%

104 17% 104 17%

Kontor, handel og forretningsservice

Kontor, handel Fødevarer, og forretningsservice jordbrug og oplevelser byggeri Kontor, og forretningsservice sundhed og pædagogik Teknologi, oghandel transport Teknologi, byggeri Omsorg, og transport sundhed og pædagogik

Teknologi, byggeri og transport

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring.

Udvikling af tilgang af nye praktikpladser

Syddanmark og hele landet jan. 2003- feb. 2020 2.000 1.800

8.000

Syddanmark

Hele landet 7.000

1.600

6.000 1.400 1.200 1.000 800

5.000 4.000 3.000

600

2.000 400 200 0

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring.

1.000 0

Praktikpladssøgning

Praktikaftaler opdelt på aftaletype Syddanmark jan. 2003 - feb. 2020 100%

Praktikpladssøgningen varierer meget henover året. Søgningen afspejler således tidspunkterne for færdiggørelse af grundforløbet.

antallet af praktikpladssøgende i forhold til måneden før, mens faldet i juli 2008 var under 5 pct.

90% 80% 70% 60%

Siden 2008 er der en opadgående tendens i praktikpladssørgningen i Syddanmark, og det ser ud til det er blevet lettere at finde en praktik plads. Forskellen i antallet af praktikpladssøgende i juni og juli måned viser noget om, hvor hurtigt de unge får en praktikplads. I juli 2019 er tale om næsten en halvering af

50% 40% 30% 20% 10% 0% jan-03 jul-03 jan-04 jul-04 jan-05 jul-05 jan-06 jul-06 jan-07 jul-07 jan-08 jul-08 jan-09 jul-09 jan-10 jul-10 jan-11 jul-11 jan-12 jul-12 jan-13 jul-13 jan-14 jul-14 jan-15 jul-15 jan-16 jul-16 jan-17 jul-17 jan-18 jul-18 jan-19 jul-19 jan-20

Siden 2003 er andelen af elever med en ordinær praktikaftale faldet til fordel for aftaleformer. Udviklingen afspejler, at praktiksystemet er blevet mere fleksibelt, og at uddannelserne kan fuldføres, også hvis eleverne fx må stykke en uddannelse sammen af flere praktikaftaler.

Ordinær aftale

Kort aftale

Mesterlære

Øvrige

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser fordelingen af praktikaftaler på aftaleformer i Syddanmark, jan. 2003-feb. 2020.

Fald i antal praktikpladssøgende juni til juli

Antal praktikpladssøgende

Syddanmark 2008- 2019

Syddanmark 2008 - feb. 2020 2.000

1.800 -5%

1.600 -10%

1.400

-15%

1.200

-20%

1.000

-25%

800

-30%

600

-35%

400

-40%

200

-45%

jul-19

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser de månedlige tal for antal praktikpladssløgende i Syddanmark.

jan-20

jul-18

jan-19

jul-17

jan-18

jul-16

jan-17

jul-15

jan-16

jul-14

jan-15

jul-13

jan-14

jul-12

jan-13

jul-11

jan-12

jul-10

jan-11

jul-09

jan-10

jul-08

jan-09

jan-08

-50% jul-08 jul-09

jul-10

jul-11

jul-12

jul-13

jul-14

jul-15

jul-16

jul-17

jul-18

jul-19

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser faldet i antal praktikpladssøgende fra ultimo juni til ultimo juli. 43

44 50%

40%

30% 30%

20% 20%

10% 10%

0% 0%

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figurerne viser andel praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb som andel af alle praktikpladssøgende i Syddanmark og hele landet 2018. Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, byggeri og transport

jul-12

jan-16

jul-15

jan-15

jul-14

jan-14

jul-13

jan-13

jul-18 jan-19 jul-19 jan-20

jul-17 jan-18

jul-16

50%

40% jan-17

60%

jul-16

Kontor, handel og forretningsservice

jan-17

60%

jul-15

70%

jan-16

80%

70%

jul-14

80%

jan-15

90%

jul-13

100%

90%

jan-14

100%

jul-12

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

jan-13

0% jul-11

10%

0% jan-12

10%

jul-11

20%

jan-12

20%

jul-10

30%

jan-11

40%

30%

jul-10

40%

jan-11

50%

jul-09

50%

jan-10

70%

60%

jul-09

70%

60%

jan-10

80%

jul-08

80%

jan-09

90%

jan-09

jan-08

100%

90%

jul-08

jan-20

jul-19

jan-19

jul-18

jan-18

jul-17

jan-17

jul-16

jan-16

jul-15

jan-15

jul-14

jan-14

jul-13

jan-13

jul-12

jan-12

jul-11

jan-11

jul-10

jan-10

jul-09

jan-09

jul-08

jan-08

100%

jan-08

jan-20

jul-19

jan-19

jul-18

jan-18

jul-17

jan-17

jul-16

jan-16

jul-15

jan-15

jul-14

jan-14

jul-13

jan-13

jul-12

jan-12

jul-11

jan-11

jul-10

jan-10

jul-09

jan-09

jul-08

jan-08

Andel praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb opdelt på hovedområde

Syddanmark, 2008 - 2020

Geografisk fordeling af praktikpladser Antal igangværende praktikaftaler inden for brancherne bygge og anlæg

Antal igangværende praktikaftaler Opdelt på kommuner, oktober 2019

Opdelt på kommuner, oktober 2019

Flere end 2.500 1.001 - 2.500 501 - 1.000 201 - 500 100 - 200 50 - 100 0 - 50

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring.

1.001 eller ﬂere 501 - 1.000 201 - 500 101 - 200 51 - 100 0 - 50

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring.

Antal igangværende praktikaftaler inden for brancherne handel og transport

Antal igangværende praktikaftaler inden for offentlig sektor

Opdelt på kommuner, oktober 2019

1.001 eller ﬂere 501 - 1.000 201 - 500 101 - 200 51 - 100 0 - 50 Ingen data

1.001 eller ﬂere 501 - 1.000 201 - 500 101 - 200 51 - 100 0 - 50

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring.

Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 39 pct. af de 25-64 årige syddanskere har en erhvervsuddannelse i 2019, og andelen af erhvervsuddannede er faldet siden 2006, hvor den var 41,6 pct. Derimod er andelen af 2564 årige syddanskere med en videregående uddannelse steget til 33,8 pct. fra 24,8 pct. i samme periode. I samme periode er andelen uden en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse faldet fra 31,8 pct. til 25,5 pct. Samlet set er syddanskerne altså blevet bedre uddannet siden 2006. I forhold til hele landet er der en lavere andel med videregående uddannelse og en højere andel med erhvervsuddannelse i Syddanmark.

25-64 åriges højeste fuldførte uddannelse

Syddanmark 2006-2019

Syddanmark Syddanmark og hele landet 2019 1,7%

100% 90%

Syddanmark 24,8%

80%

27,9%

31,4%

32,2%

33,0%

1,8%

33,8%

25,5%

70%

33,8%

60% 50%

Hele landet

1,7%

41,6%

24,3%

25,5%

33,8%

41,4%

40,1%

39,7%

40,0%

39,4%

39,0%

40% 30% 20%

39,0% 31,8%

28,5%

2006

2011

10%

26,6%

26,3%

26,0%

2016

2017

2018

25,5%

0% Grundskole og gymnasium

Erhvervsuddannelse

Videregående uddannelse

Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/HFFUD10.

2019

34,0%

39,0%

Grundskole og gymnasium

Erhvervsuddannelse

Videregående uddannelse

Øvrige

Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/HFFUD10. 47

De faglærte i Syddanmark er blevet ældre siden 2006. I 2006 udgjorde de 50-69 årige 39 pct. af de faglærte syddanskere, hvilket er steget til 49 pct. i 2019. Samtidig er der sket et fald i de 30-39 åriges andel af de faglærte fra 24 pct. til 16 pct. Hovedårsagen til denne udvikling er, at tilgangen til erhvervsuddannelserne fortsat ligger på et lavt niveau. Sammenlignes ændringerne i antal af erhvervsuddannede og antallet med videregående uddannelse er der kommet 5,5 pct. færre erhvervsuddannede i den syddanske arbejdsstyrke siden

2006, mens der er kommet 38 pct. flere med en videregående uddannelse. I hele landet er der sket en tilsvarende udvikling, men med et større fald i antal erhvervsuddannede og en større stigning i antallet med videregående uddannelse. Blandt de 15-29 årige syddanskere er antallet med en videregående uddannelse næsten fordoblet siden 2006, og heraf er der en stigning på 57 pct. i perioden 2014-2019. I samme periode er antallet af erhvervsuddannede er faldet med næsten 17 pct.

15-69 årige erhvervsuddannede opdelt på alder

Ændring i antal med videregående uddannelse

Syddanmark og hele landet 2006-2019 Syddanmark 2006-2019

2014-2019

2006-2019

2014-2019

15-29 år

97,9%

56,7%

106,8%

45,4%

30-39 år

14,7%

10,9%

26,2%

14,1%

40-49 år

32,1%

8,8%

41,9%

12,3%

50-59 år

24,2%

12,7%

28,6%

16,5%

60-69 år

79,3%

8,7%

75,6%

7,8%

Alle

38,1%

15,0%

46,2%

17,3%

Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/HFFUD10.

Ændring i antal med erhvervsuddannelse

Syddanmark 2006-2019

Syddanmark og hele landet 2006-2019 Syddanmark

100% 90%

16,2%

21,0%

22,0%

21,8%

21,7%

22,8%

21,5%

24,8%

25,9%

60% 50%

24,3%

40%

26,0%

24,4%

23,7%

26,9%

23,1%

27,5%

22,8%

30% 20% 10%

23,6%

13,1%

17,1%

16,8%

16,6%

16,4%

11,4%

11,6%

11,7%

11,5%

2016

2017

2018

2019

2011 15-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/HFFUD10. Note: Datamaterialet omfatter 15-69 årige erhvervsuddannede i Syddanmark. 48

2014-2019

2006-2019

2014-2019

15-29 år

-16,7%

-4,3%

-16,4%

-3,6%

30-39 år

-34,3%

-13,3%

-35,2%

-13,9%

40-49 år

-11,6%

-14,8%

-11,5%

-14,4%

50-59 år

13,6%

14,8%

9,6%

14,5%

60-69 år

27,4%

-7,0%

18,9%

-9,2%

Alle

-5,5%

-4,8%

-7,6%

-5,4%

Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/HFFUD10. 20,0%

0% 2006

Hele landet

2006-2019

21,8%

80% 70%

Hele landet

Fremskrivninger af andel erhvervsuddannede For 9. klasse årgang 2018 i Syddanmark vil knap 92 pct. have opnået mindst en ungdomsuddannelse efter 25 år ifølge Undervisningsministeriets fremskrivning af uddannelsesniveauet i Danmark. Andelen har ligget stabilt siden 2010, og Syddanmark ligger på niveau med det øvrige land. Ifølge fremskrivningen vil 22 pct. af årgang 2018 i Syddanmark opnå en erhvervsuddannelse, og andelen har været støt faldende siden 2000. Det ser dog ud til, at andelen har stabiliseret sig de seneste årgange.

Andel af årgang med mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse Syddanmark og hele landet 2000-2018 , forventet

Andel af årgang med en erhvervsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse

Syddanmark og hele landet 2000-2018 , forventet

100%

40%

95%

35%

90%

30%

85%

25%

80%

20%

75%

15%

70%

10%

65%

60%

Region Syddanmark

Hele landet

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra undervisningsministeriets profilmodel. Note: Årstallene angiver året for færdiggørelse af 9. klasse.

Region Syddanmark

Hele landet

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra undervisningsministeriets profilmodel. Note: Årstallene angiver året for færdiggørelse af 9. klasse. 49

Det forventes fortsat at mænd er mest tilbøjelige til at få sig en erhvervsuddannelse. I de fleste kommuner i Danmark forventes mindst 30 pct. af mændene i årgang 2018 at få en erhvervsuddannelse. For kvinderne gør det modsatte sig gældende - her forventes færre end 30 pct. af kvinderne i årgang 2018 at få sig en erhvervsuddannelse.

Andel af årgang med en erhvervsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse - mænd Opdelt på kommuner, årgang 2018, forventet

Mere end 40 pct. 35 - 40 pct. 30 - 35 pct. 25 - 30 pct. 20 - 25 pct. Mindre end 20 pct.

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra undervisningsministeriets profilmodel. 50

Andel af årgang med en erhvervsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse - kvinder Opdelt på kommuner, årgang 2018, forventet

Mere end 40 pct. 35 - 40 pct. 30 - 35 pct. 25 - 30 pct. 20 - 25 pct. Mindre end 20 pct.

Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra undervisningsministeriets profilmodel.

Bedre overgang til de videregående uddannelser Kompetencegivende uddannelse er vigtigt for den enkeltes mulighed for beskæftgelse og livskvalitet, og der efterspørges kvalificeret arbejdskraft på alle uddannelsesniveauer. Dette gælder for både den private og den offentlige sektor. Dette kapitel beskriver overgangen fra de gymnasiale uddannelser til videregående uddannelser, herunder søgemønstre til forskellige videregående uddannelser fra de almene gymnasier og erhvervsgymnasierne samt manglende overgang til en videregående uddannelse.

Overgang til videregående uddannelse Uddannelsesstatus efter 5 år for dimittender fra almengymnasial uddannelse i 2013, Region Syddanmark

I alt 12.946 elever dimitterede fra en almengymnasial uddannelse (HF og STX) i Syddanmark i 2013, mens 5.550 dimitterede fra en erhvervsgymnasial uddannelse. Tabellerne til højre viser deres uddannelsesstatus 5 år efter. Langt de fleste har fuldført en uddannelse eller er i gang med en uddannelse efter 5 år. Det gælder for 94 pct. af dimittender fra almene gymnasier og 93 pct. af dimittenderne fra erhvervsgymnasier. Dimittender fra almene gymnasier vælger i højere grad lange uddannelser, end dimittender fra erhvervsgymnasierne. Således har 5.578 af 12.946 (43 pct.) af de almengymnasiale dimmitender påbegyndt, afsluttet eller afbrudt en universitetsuddannelse, mens det tilsvarende tal er 2.886 af 5.550 (36 pct.) for erhvervsgymnasiale dimittender. Omvendt starter 1.030 (19 pct.) af erhvervsgymnasiernes dimittender på en erhvervsuddannelse mod 1.350 (10 pct.) fra de almene gymnasier. Erhvervsgymnasiernes dimittender er mere tilbøjelige til at afbryde deres uddannelse, hvilket gælder 402 dimittender (7 pct.) fra erhvervsgymnasierne mod 814 dimittender (6 pct.) fra de almene gymnasier. Ande54

len af afbrud er størst for de dimittender, der starter på en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse, og det gælder for både dimittender fra de almene gymnasier og erhvervsgymnasierne. På de næste sider vises udviklingen i uddannelsesstatus efter 5 år for dimittenderne for årgangene 20042013. For både Syddanmark og hele landet gælder, at flere almengymnasiale dimittender fuldfører en uddannelse inden for 5 år, mens det modsatte gør sig gældende for de erhvervsgymnasiale dimittender. Dette afspejler at sidstnævnte i stigende grad vælger universitetsuddannelser. Andelen som ikke begynder en uddannelse er faldet svagt i perioden. Sammenlignet med hele landet fuldfører lidt flere af de syddanske unge en uddannelse inden for 5 år, mens færre er i gang med en uddannelse. Dette afspejler bl.a. at de syddanske unge er mere tilbøjelige til at vælge kortere uddannelser end de unge i landet som helhed.

Erhvervsuddannelse

KVU

MVU

Universitet

I alt

Har afbrudt en uddannelse

204

110

266

234

814

Har fuldført en uddannelse

608

454

2.312

860

4.234

Igang med en uddannelse

538

334

2.542

4.484

7.898

1.350

898

5.120

5.578

12.946

I alt

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FORLOB15 Note: Ekskl. dimittender, der ikke begynder en uddannelse 5 år efter afslutning af gymnasial uddannelse eller deltager i en forberedende uddannelse.

Uddannelsesstatus efter 5 år for dimittender fra erhvervsgymnasial uddannelse i 2013, Region Syddanmark Erhvervsuddannelse

KVU

MVU

Universitet

I alt

Har afbrudt en uddannelse

100

116

112

402

Har fuldført en uddannelse

694

500

716

352

2.262

Igang med en uddannelse

236

242

902

1.506

2.886

1.030

858

1.692

1.970

5.550

I alt

Uddannelsesstatus efter 5 år

2004 - 2013, dimittender fra STX - Region Syddanmark 5,8% 5,3%

5,1% 5,5%

5,2% 5,3%

4,8% 5,3%

4,5% 4,9%

4,6% 4,3%

5,4% 3,8%

22,2%

24,0%

23,1%

22,1%

22,9%

24,3%

25,4%

66,7%

65,4%

66,4%

67,8%

2004

2005

2006

2007

67,8%

66,8%

65,3%

2008

2009

2010

5,5% 3,8%

6,3% 4,1%

6,8% 4,2%

30,6%

30,5%

31,1%

60,1%

59,1%

57,9%

2011

2012

2013

Uddannelsesstatus efter 5 år

2004 - 2013, dimittender fra STX - hele landet 6,7%

5,7% 6,6%

5,4% 6,4%

5,2% 5,9%

4,7% 5,0%

5,0% 4,4%

6,0% 4,5%

6,3% 4,2%

6,6% 4,4%

7,0% 5,1%

20,4%

21,5%

20,1%

20,6%

21,6%

23,0%

26,2%

27,2%

26,7%

66,3%

66,1%

66,6%

68,9%

69,7%

69,0%

66,5%

63,4%

61,7%

61,2%

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

6,5%

Igang med en uddannelse

Har fuldført en uddannelse

Igang med en uddannelse

Har fuldført en uddannelse

Ej påbegyndt

Har afbrudt en uddannelse

Ej påbegyndt

Har afbrudt en uddannelse

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FORLOB15

Uddannelsesstatus efter 5 år

2004 - 2013, dimittender fra HHX & HTX - Region Syddanmark 6,0%

5,8%

7,8%

7,0%

45,6%

44,6%

40,7%

42,6%

2004

2005

5,0% 6,9%

4,9% 7,0%

40,8%

39,7%

47,3%

48,3%

2006

2007

4,2% 7,0%

5,7% 5,0%

5,0% 4,4%

34,6%

37,8%

38,0%

54,2%

2008

51,6%

2009

52,6%

2010

5,7% 5,6%

6,5% 5,3%

7,0% 5,0%

39,2%

39,1%

38,7%

49,6%

49,1%

49,3%

2011

2012

2013

Igang med en uddannelse

Har fuldført en uddannels

Ej påbegyndt

Har afbrudt en uddannelse

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FORLOB15

2004 - 2013, dimittender fra HHX & HTX - hele landet 6,4%

5,5%

5,2%

8,0%

8,1%

7,9%

8,3%

39,2%

36,9%

44,2%

43,1%

40,6%

42,4%

47,4%

49,6%

2004

2005

2006

2007

7,2%

4,9% 6,8%

5,4% 5,4%

5,2% 5,2%

5,7% 5,6%

6,4% 5,4%

7,0% 4,9%

34,1%

35,6%

36,5%

37,9%

38,2%

37,4%

54,2%

53,7%

53,0%

50,8%

49,9%

50,8%

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Igang med en uddannelse

Har fuldført en uddannelse

Ej påbegyndt

Har afbrudt en uddannelse

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FORLOB15 55

Andelen af en dimmitendårgang fra STX, der starter på en universitetsuddannelse har været nogenlunde stabil siden 2004, mens flere erhvervsgymnasiale dimittender vælger universitetsuddannelser. De syddanske unge er lidt mindre tilbøjelige til at vælge universitetsstudier sammenlignet med tallene for hele landet. Der er en stigende tendens til at de unge vælger de korte og mellem-

lange videregående uddannelser både i Syddanmark og i hele landet. De unge syddanskere vælger oftere de korte og mellemlange videregående uddannelser, end de unge i hele landet. Andelen af de unge med en erhvervsgymnasial uddannelse, der efterfølgende vælger en erhvervsuddannelse er omtrent dobbelt så stor i forhold til andelen blandt dimittenderne fra de almene gym-

Andel der er igang med, har afsluttet eller afbrudt en universitetsuddannelse 5 år efter gymnasial uddannelse 2004 - 2013, Region Syddanmark og hele landet

nasier. Der er ubetydelige forskelle på Syddanmark og hele landet i den henseende. Endelig er andelen af unge, der ikke er påbegyndt en uddannelse faldet i både Syddanmark og hele landet. De er særlig blandt dimmitenderne fra erhvervsgymnasierne, at man kan se denne udvikling.

Andel der er igang med, har afsluttet eller afbrudt en kort eller mellemlang videregående uddannelse 5 år efter gymnasial uddannelse 2004 - 2013, Region Syddanmark og hele landet 45%

60%

50%

40% 40%

35%

30%

20%

30% 10%

25% 2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

STX Region Syddanmark

STX hele landet

STX Hele landet

STX Syddanmark

HHX & HTX Region Syddanmark

HHX & HTX hele landet

HHX & HTX Hele landet

HHX & HTX Syddanmark

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FORLOB15 Note: Årstal angiver dimissionsåret for gymnasial uddannelse, uddannelsesstatus for dimittendårgang 2013 er opregnet i 2018. 56

2013

2012

2013

Andel der er igang med, har afsluttet eller afbrudt en erhvervsuddannelse 5 år efter gymnasium 2004 - 2013, Region Syddanmark og hele landet

Andel der ikke er begyndt på anden uddannelse 5 år efter gymnasial uddannelse 2004 - 2013, Region Syddanmark og hele landet

16%

14%

8% 7%

12%

10%

8% 4%

1% 0%

0% 2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

STX Hele landet

STX Syddanmark

STX Hele landet

STX Syddanmark

HHX & HTX Hele landet

HHX & HTX Syddanmark

HHX & HTX Hele landet

HHX & HTX Syddanmark

2012

2013

Der er geografiske forskelle på antal ansøgninger til landets videregående uddannelser, der afhænger af kommunens indbyggertal, beliggenhed og den videre gående uddannelses art. Det er generelt de største kommuner, hvor flest unge ansøger om en plads på en videregående uddannelse. Blandt 1. prioritetsansøgninger til universitetsuddannelserne er der særlig mange ansøgere fra kommunerne nord for København. I Syddanmark er der flest ansøgere fra store kommuner som Odense, Kolding, Vejle og Esbjerg. Der er færrest fra små kommuner som Fanø og Ærø.

Ansøgninger til universiteter Opdelt på kommuner 2018

Flere end 1.000 400 - 1000 300 - 400 200 - 300 100 - 200 20 - 100 Færre end 20

I Syddanmark er det de unge fra Odense, Vejle og Esbjerg, der sender flest ansøgninger til professionshøjskolerne. Ansøgningerne til erhvervsakademierne kommer ligeledes fra de unge i regionens største kommuner.

Kilde: Region Syddanmark, baseret tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Note: Datamaterialet omfatter 1. prioritetsansøgninger til videregående uddannelser i 2018. 58

Ansøgninger til professionshøjskoler

Ansøgninger til erhvervsakademier

Opdelt på kommuner 2018

Flere end 600 300 - 600 200 - 300 100 - 200 50 - 100 20 - 50 Færre end 20

Kilde: Region Syddanmark, baseret tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Note: Datamaterialet omfatter 1. prioritetsansøgninger til videregående uddannelser i 2018.

Flere end 600 300 - 600 200 - 300 100 - 200 50 - 100 20 - 50 Færre end 20

Kilde: Region Syddanmark, baseret tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Note: Datamaterialet omfatter 1. prioritetsansøgninger til videregående uddannelser i 2018. 59

Der er geografiske forskelle på antal ansøgninger til landets videregående uddannelser, der afhænger af kommunens indbyggertal, beliggenhed og uddannelsens art. Det er generelt de største kommuner, hvor flest unge ansøger om en plads på en videregående uddannelse. Blandt 1. prioritetsansøgninger til universitetsuddannelserne er der særlig mange ansøgere fra kommunerne nord for København. I Syddanmark er der flest ansøgere fra store kommuner som Odense, Kolding, Vejle og Esbjerg - og færrest fra små kommuner som Fanø og Ærø. I Syddanmark er det de unge fra Odense, Vejle og Esbjerg, der sender flest ansøgninger til professions højskolerne. Ansøgningerne til erhvervsakademierne kommer ligeledes fra de unge i regionens største kommuner.

Uddannelsesstatus 5 år efter gymnasium

Dimissionsår 2013, Region Syddanmark og hele landet 3,5% 5,0%

6,1% 9,3%

55,6% 54,5%

35,8%

kvinder

4,0% 5,1%

6,8%

Dimissionsår 2013, Region Syddanmark 10,1%

3,4% 14,8%

60,1%

kvinder

31,8%

mænd

Kort videregående uddannelse

mænd

kvinder

mænd Hele landet

80,9%

77,0%

kvinder

mænd

56,5%

Igang med en uddannelse

kvinder

mænd

Har fuldført en uddannelse

Universitetsuddannelse Har afbrudt en uddannelse

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FORLOB15

Uddannelsesstatus 5 år efter gymnasium, opdelt på køn og gymnasial uddannelse Dimissionsår 2013, Region Syddanmark 3,2% 4,9%

5,7% 10,0%

3,2% 5,4%

6,1% 8,1%

49,3% 49,4% 58,3%

42,2%

34,3%

36,4%

25,9%

kvinder

mænd

kvinder

STX

mænd HHX & HTX

Har fuldført en uddannelse

Igang med en uddannelse

Har fuldført en uddannelse

Igang med en uddannelse

Har afbrudt en uddannelse

Ej påbegyndt

Har afbrudt en uddannelse

Ej påbegyndt

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FORLOB15

16,3%

35,4%

Mellemlang videregående uddannelse

57,6%

26,4%

6,8%

34,7%

57,5%

30,1%

3,1%

50,6%

47,3% 29,8%

8,0%

16,0%

49,3%

9,3%

59,1%

Region Syddanmark

Uddannelsesstatus 5 år efter gymnasium, opdelt på køn og valgt uddannelse

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FORLOB15

Andel ikke påbegyndte 5 år efter gymnasium, opdelt på køn

Dimissionsår 2004-2013, Region Syddanmark og hele landet 10%

Andel igang med uddannelse 5 år efter gymnasium, opdelt på køn

Dimissionsår 2004-2013, Region Syddanmark og hele landet 70%

9% 65%

8% 7%

60%

6% 5%

55%

4% 50%

3% 2%

45%

1% 0%

40% 2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Hele landet mænd

Region Syddanmark mænd

Hele landet kvinder

Region Syddanmark kvinder

2012

2013

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Hele landet mænd

Region Syddanmark mænd

Hele landet kvinder

Region Syddanmark kvinder

2012

2013

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FORLOB15

Andel med afbrudt uddannelse 5 år efter gymnasium, opdelt på køn

Andel med fuldført uddannelse 5 år efter gymnasium, opdelt på køn

Dimissionsår 2004-2013, Region Syddanmark og hele landet 10%

Dimissionsår 2004-2013, Region Syddanmark og hele landet 40%

9% 35%

8% 7%

30%

6% 5%

25%

4% 20%

3% 2%

15%

1% 0%

10% 2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Hele landet mænd

Region Syddanmark mænd

Hele landet mænd

Region Syddanmark mænd

Hele landet kvinder

Region Syddanmark kvinder

Hele landet kvinder

Region Syddanmark mænd

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FORLOB15

2012

2013

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/FORLOB15 61

Tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked En højt kvalificeret arbejdsstyrke er en forudsætning for et velfungerende samfund og erhvervsliv. For den enkelte er en erhvervskompetencegivende uddannelse er en af de faktorer, der bidrager til at få et godt arbejdsliv og en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Selvom udviklingen går i den rigtige retning, og flere får en erhvervskompetencegivende uddannelse, er der stadig mange som står på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet. Dette kapitel beskriver udviklingen i syddanskernes uddannelsesniveau og deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Arbejdsstyrkens uddannelse

Region Syddanmark 2008-2017, 25-64 årige 50%

Siden 2008 er der blevet godt 22.000 færre i den syddanske arbejdsstyrke, de 25-64 årige med bopæl i Syddanmark, hvilket svarer til en tilbagegang på 3,5 pct. Reduktionen i arbejdsstyrkens størrelse skyldes fortrinsvis, at der er færre uden erhvervskompetencegivende uddannelse og færre med erhvervs uddannelse. Der er derimod sket en tilvækst i antallet med en videregående uddannelse.

Udviklingen i Syddanmark svarer til udviklingen i hele landet, men andelen uden kompetencegivende uddannelse og med erhvervsuddannelse er større i Syddanmark end i hele landet, mens andelen med videregående uddannelse er lavere.

45% 40% 35% 30% 25% 20% 2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/RAS209

Arbejdsstyrkens uddannelse

Region Syddanmark 2012 og 2017, 25-64 årige 251.631

Hele landet 2008-2017, 25-64 årige 50%

241.304 202.123

168.327

178.226 159.038

45% 40% 35% 30% 25% 20%

Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse

Erhvervsuddannelse

Videregående uddannelse

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsuddannelse

2012

2017

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/RAS209 64

2008

Videregående uddannelse

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/RAS209

I 2012 havde 28 pct. af den syddanske arbejdsstyrke ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket er faldet til 26 pct. i 2017. I samme tidsrum er andelen med erhvervsuddannelse faldet med 2 pct.-point til 39 pct. Der har derimod været stigning på 4 pct.-point for andelen med videregående uddannelse.

den største vækst er sket for personer med universitetsuddannelser, hvor der er kommet 13.112 flere, svarende til 30,2 pct. vækst i personer med universitetsuddannelse. Tilvæksten i antallet med kort videregående uddannelse er 2.767 (8,4 pct.), mens der er kommet 8.018 (7,9 pct.) flere med mellemlang videregående uddannelse.

Der har været vækst for alle niveauer af de videregående uddannelser, men

Antal med videregående uddannelse i arbejdsstyrken, opdelt på uddannelsesniveau

Arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesniveau Region Syddanmark 2012 og 2017, 25-64 årige

Region Syddanmark 2012 og 2017, 25-64 årige

2017

2012

2017

109.810 101.792

26% 26%

33% 28%

29%

33%

56.581 43.469 32.965

35.732

39% 41%

39%

Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsuddannelse Kort videregående udd.

Mellemlang videregående udd. 2012

Universitet

2017

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/RAS209

Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Videregående uddannelse Øvrige Øvrige Øvrige Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/RAS209

Danmarks Statistik opgør hvorledes de 16–24 årige forsørges, når de hverken er i arbejde, under uddannelse eller i oplæring, også kaldet NEET. I Syddanmark var det i 2017 i alt 15.027 personer og 70.356 i hele landet. 47 pct. af disse opgøres i Syddanmark som “øvrige uden for arbejdsstyrken”, hvilket dækker over, at de unge ikke har en indkomst. Der kan fx være tale om unge, der forsørges af forældre. Der er altså tale om unge, som Danmarks Statistik ikke kan gøre rede for på anden vis. Blandt de øvrige kategorier er det unge, der er på kontanthjælp, arbejdsløse eller modtager vejledning og opkvalificering, der er de største

grupper. Blandt de 20 – 24 årige er der sandsynligvis færre, der forsørges af deres forældre eller på anden måde ender i gruppen “øvrige uden for arbejdsstyrken”, og det giver således et bedre billede af omfanget af sociale udfordringer. Andelen af 20-24 årige NEET er forholdsvis stabil i perioden 20082009, og der er en større andel NEET i Syddanmark end hele landet. I Syddanmark er der omtrent samme andel NEET blandt kvinder og mænd, men for begge køn er andelen højere end den nationale andel.

Andel af 20-24 årige, der ikke er i arbejde, uddannelse eller oplæring

Region Syddanmark og hele landet 2008-2017 18% 17% 16% 15% 14% 13% 12% 11% 10% 2008

2009

2010

2011

2012

Region Syddanmark

Forsørgelsesgrundlag for 16-24 årige, der ikke er i arbejde, uddannelse eller oplæring

2013

2014

2015

2016

2017

Hele landet

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/NEET2

Region Syddanmark og hele landet 2017

47,0% 51,9%

Øvrige uden for arbejdsstyrken 21,9% 18,8%

Kontanthjælp (passiv)/integrationsydelse 9,5% 9,2%

Arbejdsløse

Førtidspension

4,2% 3,7%

SU-modtagere

3,8% 3,6%

Støttet beskæftigelse uden løn Ressourceforløb

17% 16% 15%

2,9% 2,6%

14%

2,1% 1,7%

Sygefravær fra ledighed

1,4% 1,2%

Barselsfravær fra ledighed

1,1% 1,0%

Jobafklaringsforløb

0,6% 0,6%

Øvrige

0,3% 0,2%

Region Syddanmark

13% 12% 11% 10% 2008

Hele landet

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/NEET1 66

Region Syddanmark og hele landet 2008-2017 18%

5,2% 5,4%

Vejledning og opkvalificering

Andel af 20-24 årige, der ikke er i arbejde, uddannelse eller oplæring, opdelt på køn

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Syddanmark kvinder

Syddanmark mænd

Hele landet kvinder

Hele landet mænd

2016

2017

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/NEET2

Der er en større andel af NEET blandt de 20-24 årige i udkantskommuner. Dette hænger bl.a. sammen med, at unge, der ønsker at videreuddanne sig, fraflytter udkantskommunerne og at unge NEET ofte er mindre mobile. Andelen af 20-24 årige NEET er således lavest i de 4 store universitetsbyer, ligesom andre store

uddannelseskommuner såsom Kolding og Esbjerg også har en relativt lav andel af NEET.

I 7 af de 12 jyske kommuner i Syddanmark er der sket en reduktion i antal NEET, mens antal NEET er steget i alle de fynske kommuner.

I 68 af landets kommuner har der været en stigning i antal 20-24 årige NEET i perioden 2012-2017, mens der er en reuduktion i 30 af landets kommuner.

Andel 20-24 årige, der ikke er i arbejde, uddannelse eller oplæring

Udvikling i antal 20-24 årige, der ikke er i arbejde, uddannelse eller oplæring

Opdelt på kommuner 2017

Opdelt på kommuner, ændring 2012-2017

Mere end 20 pct. 15-20 pct. 10-15 pct. 0-10 pct.

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/NEET1

Mere end 30 pct. stigning 20 til 30 pct. 10 til 20 pct. 0 til 10 pct. -10 til 0 pct. Mere end 10 pct. reduktion

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/NEET1 67

Uddannelses- og arbejdsmarkedsstatus Andelen af lønmodtagere blandt de 25-34 årige er 73,1 pct. i Syddanmark i 2018, mens der er en lidt større andel i landet som helhed. Andelen er steget i både Syddanmark og hele landet siden 2013 og stigningen er større på landsplan. Der er lidt flere ledige og flere på kontanthjælp mv. i Syddanmark end i hele landet. Andelen af selvstændige og lønmodtagere i den syddanske arbejdsstyrke faldt fra 2008 til 2015, hvorefter andelen er steget lidt.

Nedgangen i andelen af beskæftigede siden 2008 modsvares særligt af en stigning i andelen under uddannelse og andelen på kontanthjælp. Andelen af ledige viser steg mest fra 2008 til 2009 og er siden faldet lidt.

Region Syddanmark og hele landet 2013 og 2018 , 25-34 årige 1,0% 6,1% 6,5% 5,3% 7,9%

0,9%

7,5% 6,1% 5,6% 7,6%

7,3% 6,5% 4,5% 7,7%

0,7% 5,6% 7,1% 4,4% 7,5%

72,1%

73,2%

73,1%

74,6%

Hele landet

Region Syddanmark

1,2%

Region Syddanmark 2013

Hele landet

2018

Lønmodtagere og selvstændige

Under uddannelse

Arbejdsløse

Uden for arbejdsmarkedet

Kontanthjælp mv.

Orlov mv.

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/RAS209

Uddannelses- og arbejdsmarkedsstatus

Region Syddanmark 2008-2018, 25-34 årige

Region Syddanmark 2008-2018 , 25-34 årige

10%

85%

9% 8% 7%

80%

6% 5% 4% 75%

3% 2% 1% 0%

70%

2008

2009

2010

Under uddannelse

2011

2012

Arbejdsløse

2013

2014

2015

Uden for arbejdsmarkedet

2016

2017

2018

Kontanthjælp, mv.

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/RAS209 68

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Lønmodtagere og selvstændige

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/RAS209

Blandt de 25-34 årige syddanskere udgør personer med erhvervsuddannelse og videregående uddannelse hovedparten af lønmodtagerne og de selvstændige. De er hvervsuddannede udgør i alt 36 pct. af denne gruppe, mens personer med en videregående uddannelse udgør 43 pct. Det er derimod personer uden kompetencegivende uddannelse, som udgør flertallet af personer på kontanthjælp mv,, i alt 70 pct. Den næststørste gruppe heraf er de erhvervsuddannede, som udgør 21 pct. af

gruppen, mens dem med videregående uddannelse udgør 8 pct. Personer uden kompetencegivende uddannelse udgør halvdelen af dem uden for arbejdsmarkedet, mens dem med videregående uddannelse udgør en tredjedel. I tolkningen af tallene skal man dog være opmærksom på andelen af disse, som opgøres som “øvrige uden for arbejdsstyrken”. Statistikken opgøres som fuldtidspersoner, og den enkelte person kan således optræde med en andel i flere socioøkonomiske grup-

Uddannelses- og arbejdsmarkedsstatus

Region Syddanmark 2008-2018, 25-34 årige 100%

1.030

561

362

90% 80%

43.140

2.793

2.691

2.955

Region Syddanmark 2008-2018 , 25-34 årige 208 779

100%

2.054

80%

60%

1.890

43,2%

60%

1.131

5,3%

1,1%

4,0%

2,1% 7,8%

26,5%

43,7%

33,0%

20,6%

17,9%

12,6%

50%

50% 1.744

36.284

30%

6.933 5.313

20% 10%

1,0%

90%

70%

40%

per. Fx hvis man præsterer en arbejdstid på 30 timer vil 7 timer fremgå som “øvrige uden for arbejdsstyrken”. For personer med videregående uddannelse er den andel 99 pct., hvilket sandsynligvis skyldes at en del ikke arbejder på fuld tid. For personer uden kompetencegivende uddannelse er andelen 46 pct. De resterende 54 pct. er personer på førtidspension,

4.501 1.659

19.467

40%

69,5% 50,3%

20% 10%

28,3%

36,3%

30%

50,3% 26,9%

19,5%

0% Lønmodtagere og Under uddannelse selvstændige

Arbejdsløse

Uden for Kontanthjælp, mv. arbejdsmarkedet

Lønmodtagere og Under uddannelse selvstændige

Arbejdsløse

Uden for Kontanthjælp, mv. arbejdsmarkedet

Uoplyst

Videregående uddannelse

Erhvervsuddannelse

Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/RAS209

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/RAS209 69

Andelen af erhvervsuddannede i arbejdsstyrken er mere end 35 pct. i langt de fleste af landets kommuner. I Syddanmark er det således kun Odense og Fanø, der har færre end 35 pct. erhvervsuddannede i arbejdsstyrken. Det er blandt kommuner i Region Hovedstaden samt Aarhus man finder de laveste andele af

erhvervsuddannede i arbejdsstyrken. For de universitetsuddannede forholdder det sig omvendt. Her er det kommunerne i hovedstadsområdet samt de tre store universitetsbyer vest for Storebælt, hvor de universitetsuddannede slår sig ned. Københavns, Frederiksberg, Gentofte,

Andel erhvervsuddannede i arbejdsstyrken

Andel universitetsuddannede i arbejdsstyrken

25-64 årige, opdelt på kommuner 2018

Mere end 35 pct. 25 - 35 pct. 15 - 25 pct. 10 - 15 pct. 5 - 10 pct. Mindre end 5 pct.

25-64 årige, opdelt på kommuner 2018

Mere end 45 pct. 35 - 45 pct. 25 - 35 pct. 15 - 25 pct.

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/RAS310 70

Lyngby-Taarbæk og Rudersdal har alle mere en 35 pct. universitetsuddannede i arbejdsstyrken. De fleste kommuner i Syddanmark har mindre end 10 pct. universitetsuddannede i arbejdsstyrken.

Mere end 35 pct. 25 - 35 pct. 15 - 25 pct. 10 - 15 pct. 5 - 10 pct. Mindre end 5 pct.

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/RAS310

Mere end 4 35 - 45 pct 25 - 35 pct 15 - 25 pct

Nye kompetencer hele livet Udviklingen på arbejdsmarkedet kræver flere og nye kompetencer hele livet. Det er derfor vigtigt, at voksne løbende opkvalificerer sig i takt med, at der efterspørges nye kompetencer. Opkvalificering er vigtigt både for at styrke den enkeltes beskæftigelses- og udviklings muligheder og for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Efteruddannelse har værdi på alle niveauer, fra basale færdigheder i dansk, matematik og IT, til erhvervsrettede AMU-kurser og til efteruddannelse på videregående niveau. Dette kapitel beskriver udviklingen inden for grundlæggende voksenog efteruddannelse samt arbejdsmarkedsrettet voksenog efteruddannelse, herunder opdeling på uddannelsesniveauer.

Indekseret udvikling i efteruddannelsesaktivitet Voksen- og efteruddannelse spænder fra kurser, der retter sig mod grundlæggende færdigheder i fx dansk, matematik og sprog til arbejdsmarkedsrettede forløb for ufaglærte, faglærte og personer med videregående uddannelse. Fordelingen af årselever inden for forskellige niveauer af voksenog efteruddannelse ses neden for.

liserede frem til 2016. Fra 2016 til 2017 faldt aktiviteten betydeligt, selvom danskundervisningen på sprogcentrene fraregnes. I 5-års perioden 2012-2017 faldt aktiviteten på de fleste fagområder i Syddanmark.

Region Syddanmark og hele landet 2005-2017 130 120 110 100

Det skal bemærkes, at der var en særlig høj aktivitet i 2015 og 2016 inden for undervisning i dansk som følge af en øget tilstrømning af flygninge. Dette fremgår ikke af figuren til højre.

Aktiviteten inden for voksenog efteruddannelse steg fra 20072010 i både Syddanmark og hele landet, hvorefter aktiviteten stabi-

90 80 70 60 2005 2006 2007 2008 2009 2010

2011

Region Syddanmark

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Hele landet

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/VEU10 Note: Ekskl. danskundervisning ved sprogcentre

Antal årselever i voksenog efteruddannelse

Region Syddanmark 2012 og 2017, opdelt på uddannelse 2.829

Gymnasium

2.010 2.729

Arbejdsmarkedsuddannelser

2.023 2.600

Grundskole

2.074 2.051

Mellemlang videregående uddannelse

1.344 1.861

Danskundervisning v. sprogcentre

1.890 1.049

Kort videregåede uddannelse

977 473

Adgangsgivende uddannelsesforløb Mellemlang videregående uddannelse Gymnasium Arbejdsmarkedsuddannelser

-77% -68% -34% -29% -26%

Forberedende uddannelse

-21%

Grundskole

-20%

Kort videregåede uddannelse

-14%

547

Danskundervisning v. sprogcentre

302

Universitetsuddannelse

273

16%

64 2012

2017

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/VEU10 74

Erhvervsuddannelse

775

Universitetsuddannelse

Erhvervsuddannelse

Region Syddanmark 2012 og 2017, opdelt på uddannelse

900

Forberedende uddannelse

Adgangsgivende uddannelsesforløb

Udvikling i årselever i voksenog efteruddannelse

I alt

-23%

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/VEU10

Andel af årselever i voksenog efteruddannelse

Region Syddanmark 2005-2017, opdelt på højeste fuldførte uddannelse 60% 50% 40% 30%

Personer uden en kompetencegivende uddannelse udgør den største andel af aktiviteten inden for voksenog efteruddannelse med 48 pct. af den samlede aktivitet i 2017. Personer med en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse står for mindre andele aktiviteten. 28 pct. for dem med videregående uddan-

nelse og 23 pct. for de erhvervsuddannede i 2017. I perioden 2012-2017 er den samlede aktivitet faldet i alle kommuner. Det mindste fald på 4 pct. ses i Solrød, mens Varde har det største fald i Syddanmark med 32 pct. lavere aktivitet.

20%

Udvikling i samlet efteruddannelsesaktivitet

10%

Opdelt på kommuner, ændring 2012-2017

0% 2005 2006 2007 2008 2009 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/VEU10

Mindre end 10 pct. fald 15 - 10 pct. fald 20 - 15 pct. fald 30 - 20 pct. fald Mere end 30 pct. fald

Udvikling i årselever i voksenog efteruddannelse Region Syddanmark og hele landet 2012 og 2017 -20% Videregående uddannelse -15%

-31% Erhvervsuddannelse -31%

-28% Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse -25%

Hele landet

Region Syddanmark

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/VEU10

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/VEU10 75

Uddannelse inden for teknik, naturvidenskab og sundhed Der har været et stigende fokus på at sikre tilstrækkelig veluddannet arbejdskraft inden for de naturvidenskabelige og tekniske fag samt inden for sundhed. De naturvidenskabelige og tekniske fag beskrives ofte med den engelske betegnelse STEM, der står for Science, Technology, Engineering and Math. Tilgængeligheden af medarbejdere med en STEM-baggrund er en forudsætning for at udvikle de dele af erhvervslivet, som er baseret på teknik, IT og lignende kompetencer. Sundhedsuddannelser er afgørende for de store velfærdsområder, fx sygehuse, ældrepleje og den primære sundhed. Dette kapitel beskriver udviklingen i befolkningens uddannelser inden for STEM og sundhed, primært hvad angår de videregående uddannelser.

Ændring i antal med STEM og sundhedsuddannelser Andelen af personer med korte, mellemlange og lange videre gående uddannelser samt Ph.D. inden for STEM og sundhed i arbejdsstyrken har været faldende siden 2006, Dette skyldes, at tilvæksten har været højere inden for de øvrige videregående uddannelser for både mænd og kvinder.

konstant i hele perioden 20062019. STEM og sundhedsuddannelserne er fortsat kønsopdelte. I Syddanmark udgør kvinderne 85 pct. af personer med sundhedsuddannelser og 24 pct. af personer med STEM uddannelser i 2019.

Region Syddanmark og hele landet 2006-2019, 25-64 årige 41%

30% 25% 20%

18% 14%

12%

Arbejdsstyrken i Syddanmark har en højere andel af både STEM og sundhedsuddannede end hele landet, en forskel, der har været

16%

7% 4%

kvinder

mænd STEM

kvinder

mænd

kvinder

Sundhed 2006-2019

mænd Øvrige

2014-2019

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/HFUDD10

Andel med STEM og sundhedsuddannelser

Region Syddanmark og hele landet 2006-2019, 25-64 årige

Andel kvinder med STEM og sundhedsuddannelser

Region Syddanmark og hele landet 2006-2019, 25-64 årige 90%

25%

80% 70% 60%

20%

50% 40% 30%

15%

20% 10% 0%

10% 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Hele landet sundhed

Syddanmark STEM

Syddanmark sundhed

Syddanmark STEM

Syddanmark sundhed

Hele landet STEM

Hele landet sundhed

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/HFUDD10 78

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Hele landet STEM

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/HFUDD10

Mænd og kvinders uddannelse

Region Syddanmark 2014 og 2019, 25-64 årige Kvinder 2019

I 2014 havde 25 pct. af de 25-64 årige kvinder med en videregående uddannelse en sundhedsuddannelse, mens 9 pct. havde en STEM uddannelse. I 2019 er disse andele faldet til 24 pct. og 8 pct., mens andelen med øvrige videregående uddannelser er steget med 2 pct.-point til 68 pct. For mændenes vedkommende er andelen med øvrige videregående uddannelser steget til 58 pct., mens de sundhedsuddannede fortsat udgør 6 pct. af mænd med en videregående uddannelser, og andelen med STEM uddannelser er faldet med 2 pct.-point til 36 pct.

Mænd 2019

9.860 8%

30.582 36%

27.674 24%

48.306 58%

79.019 68%

5.036 6%

Kvinder 2014 2014 Øvrige STEMKvinder Sundhed

2014 STEM Mænd Sundhed 9.085 9%

9.085 9%

25.701 25%

28.479 38%

41.714 56%

69.036 66%

Øvrige

4.655 6% STEM STEM

Sundhed

Øvrige

Sundhed

Øvrige STEM

Sundhed

Øvrige

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/HFUDD10 79

I Sønderborg kommune udgør andelen af STEM-uddannede i forhold til samtlige med en videregående uddannelse 26 pct., hvilket er den højeste andel i Syddanmark. Den laveste andel findes på Ærø med 14 pct.

Odense har den største andel med en videregående uddannelse inden for sundhed på 19 pct., hvilket hænger sammen med, at Odense Universitetshospital er den største arbejdsplads inden for sundhed i Syddanmark.

Andel med STEM-uddannelse af samtlige med videregående uddannelse

Andel med sundhedsuddannelse af samtlige med videregående uddannelse

Opdelt på kommuner, 2019, 25-64 årige

25 - 30 pct. 20 - 25 pct. 15 - 20 pct. 10 - 15 pct.

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/HFUDD10 80

20 - 25 pct. 17,5 - 20 pct. 15 - 17,5 pct. 12,5 - 15 pct. 10 - 12.5 pct.

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/HFUDD10

I det meste af landet udgør personer med en teknisk orienteret erhvervsuddannelse den største andel af samtlige erhvervsuddannede. Uden for hovedstadsområdet er det kun Aarhus, som har en andel af teknisk erhvervsuddannede under 45 pct. I Syddanmark spænder andelen mellem 45 pct. i Odense og 55 pct. i Tønder.

Andel af med teknisk orienteret erhvervsuddannelse af samtlige erhvervsuddannede Opdelt på kommuner, 2019, 25-64 årige

Mere end 50 pct. 45 - 50 pct. 40 - 45 pct. 35 - 40 pct. 25 - 35 pct.

Kilde: Beregnet af Region Syddanmark baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/HFUDD10 81